Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2024 Renteindtægter	20.234 kr.	0 kr.	20.234 kr.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af klagerens [A] skatteoplysninger for indkomståret 2024, at Udbetaling Danmark har indberettet, at klageren har modtaget børnebidrag fra B på 38.757 kr., og at der er tale om skattepligtige ydelser. 

De 38.757 kr., som udgør procenttillæg til normalbidraget, er betalt i 2024, men vedrører årene 2015-2018. Klageren har derfor søgt Skattestyrelsen om tilbagefordeling, hvilket Skattestyrelsen har givet tilladelse til. 

Af Udbetaling Danmarks breve af 3. april 2024, 3. maj 2024, 2. juli 2024, 7. august 2024, 6. september 2024, 4. oktober 2024, 6. november 2024, 7. november 2024 og 11. december 2024 til klagerens mor fremgår bl.a.: 

"Du får udbetalt renter 

Vi skriver til dig, fordi vi nu udbetaler renter til dig fra Gældsstyrelsen. Det gør vi, fordi Gældsstyrelsen har inddrevet bidrag, og i den forbindelse er der kommet renter på, som du skal have udbetalt. 

[…]" 

Ifølge de til brevene vedlagte oversigter er der tale om følgende renter: 

Renter vedr. krav	Periode	Beløb
Brev af 3. april 2024
Procenttillæg	01.11.15 - 30.11.15	182,93 kr.
Procenttillæg	01.02.16 - 29.02.16	183,51 kr.
Procenttillæg	01.01.17 - 31.01.17	1.324,47 kr.
Procenttillæg	01.02.17 - 28.02.17	1.308,33 kr.
Brev af 3. maj 2024
Procenttillæg	01.03.17 - 31.03.17	1.309,20 kr.
Procenttillæg	01.05.17 - 31.05.17	1.277,45 kr.
Brev af 2. juli 2024
Procenttillæg	01.06.17 - 30.06.17	1.275,31 kr.
Brev af 7. august 2024
Procenttillæg	01.07.17 - 31.07.17	1.274,66 kr.
Procenttillæg	01.08.17 - 31.08.17	1.285,75 kr.
Procenttillæg	01.09.17 - 30.09.17	1.269,61 kr.
Brev af 6. september 2024
Procenttillæg	01.01.16 - 31.01.16	147,68 kr.
Procenttillæg	01.10.17 - 31.10.17	1.141,54 kr.
Procenttillæg	01.01.18 - 31.01.18	1.164,75 kr.
Brev af 4. oktober 2024
Procenttillæg	01.02.18 - 28.02.18	1.181,04 kr.
Procenttillæg	01.03.18 - 31.03.18	1.181,04 kr.
Brev af 6. november 2024
Procenttillæg	01.02.18 - 28.02.18	10,19 kr.
Procenttillæg	01.04.18 - 30.04.18	1.195,84 kr.
Brev af 7. november 2024
Procenttillæg	01.07.18 - 31.07.18	1.179,37 kr.
Brev af 11. december 2024
Procenttillæg	01.11.17 - 30.11.17	1.170,86 kr.
Procenttillæg	01.12.17 - 31.12.17	1.170,86 kr.
Renter i alt		20.234,39 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst med 20.234 kr. for indkomståret 2024. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"[…] 

Vores begrundelse og bemærkninger til dine bemærkninger
Afgørende for, om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet, er, hvem af parterne der har et retligt krav på ydelsen. Se Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.9.2 

Kildeskattelovens § 5, stk. 2, skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 12, som omhandler løbende ydelser og ensidigt påtagne forpligtelser (gaver). Den skal ikke ses i sammenhæng med ligningslovens § 11, der omhandler bidrag til underhold. 

Renterne, som Gældsstyrelsen har pålagt, vedrører uomtvisteligt børnebidragsrestancen og kan, som skrevet, ses som en kompensation for den værdiforringelse børnebidraget har lidt, ved ikke at blive udbetalt retmæssigt. 

Renterne er ikke opstået ved opsparing og vedrører ikke gaver eller løbende ydelser, men et forpligtet underhold, der ikke er udbetalt rettidigt. Som følge heraf skal beløbet henregnes til børnebidraget, hvorved det er skattepligtigt for barnet. 

Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra e, og beskattes som kapitalindkomst, se personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. 

Renterne skal også beskattes hos dig sammen med de skattepligtige tillæg, da renten udspringer af disse krav. 

[…]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. august 2025 udtalt følgende: 

"Der er ikke med klagen modtaget nye faktiske eller retlige oplysninger, der efter Skattestyrelsens opfattelse kan begrunde et andet resultat. 

Klager skriver, at der ikke er udbetalt renteindtægter til bidragsmodtager, men det er der."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"Skattestyrelsen har den 30. december 2025 modtaget Skatteankestyrelsens indstilling i ovennævnte sag med forslag til afgørelse dateret den 2. december 2025. Skatteankestyrelsen har anmodet om en udtalelse fra Skattestyrelsen. 

Skattestyrelsen er enig i dette resultat og kan således tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af renteindtægter på 20.234 kr. for indkomståret 2024. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"Beskatning af renteudgifter.
Indsigelserne fremgår af dialogen med skat. Her henvises til underbyggende praksis.
Bidragsyder er den eneste, som har haft mulighed for at oppebære renteindtægter af manglende betalte børnebidrag. Renteindtægten skal derfor beskattes hos bidragsyder og ikke hos A, som først har fået dem udbetalt nu. Det kan ikke være i overensstemmelse med lovgivers intention, at bidragsyder skal tjene (renteindtægt) på ikke at betale børnebidrag, hvorimod dem der i årevis ikke har kunne få renteindtægt af beløbet, fordi det ikke er udbetalt, skal beskattes af dette beløb.
[…]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

"Sagsbehandleren synes at misforstå, at vi ikke klager om, at renteindtægterne er modtaget, men at vi klager over, at bidragsmodtageren skal betale skat af renteindtægterne i 2024.
Beskatningen af renteindtægterne skal ikke ske hos bidragsmodtageren, da bidragsmodtageren ikke har haft mulighed for at "tjene" på at modtaget de bidragspligtige beløb ved fx at kunne spare låneomkostninger. Det har derimod være muligt for bidragsyder at tjene på, at han ikke at have betalt renter i 10 år, idet de sparede beløn i denne årrække, kan være brugt til at betale leveomkostninger og undgå lån mv. hvorved han har sparret renteudgifter. Bidragsmodtager har først fået renterne af det skyldige beløb udbetalt i 2024 og har dermed været afskåret fra at få adgang til den værdi af bidraget, som det ville have udgjort, hvis udbetalingen af bidraget var sket rettidigt. Fx kunne bidragene have sparet renteudgifter på andre lån fx en kassekredit eller være brugt til at højne levestandarden for børnene og familien generelt således som det var tiltænkt. Den korrekte fortolkning af reglerne må derfor være, at der holdes fast i, at den praksis, som er, og som der er henvist til i bidragsmodtagerens indlæg til skattemyndigheden, nemlig at renteindtægter af bidrag beskattes, som betales for sent og som ikke har været tilgængelige for bidragsmodtageren (barnet) beskattes hos den, som har opnået besparelsen - hvilket er bidragsyderen, som har levet over evne eller sparet lånoptagelse i perioden. Denne tolkning sikre, at så længe beløbet ikke er udbetalt, skal renteindtægter for de år, hvor bidragsmodtager ikke har fået pengene, råde bod på den værdiforringelse, som bidragsmodtager har oplevet ved ikke at få pengene og som bidragsyder har opnået ved at kunne råde over pengene. Ellers kompenseres bidragsmodtageren ikke fuldt ud for sit tab ved, at bidragsyderen har misligholdt sin bidragsforpligtelse gennem alle disse år. Det bliver jo dertil, som i dette sag, også ellers helt tilfældigt om bidragsmodtager reelt skal beskattes af renteindtægterne, idet dette jo så afhænger fuldt ud af, hvor meget barnet, som den formelle bidragsmodtager, tjener på det tidspunkt, hvor det lykkes at indkassere pengene fra bidragsyder.
En sådan retsstilling kan ikke have været i overensstemmelse med lovgivers intension. A beskattes i denne sag for renteindtægterne fuldt ud og C beskattes alene af en meget lille del, da han tilfældigvis ikke har udnyttet sit frikort på udbetalingstidspunktet. Dvs deres mor som den reelle bidragsmodtager skal betale mere end 10.000 til A og under 2000 kr. til C for at kompensere børnene for at de er "mellemmænd" i forhold for forældrene."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 13. december 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: 

"Jeg ønsker sagen behandlet hos Landsskatteretten på grund af dens principielle karakter. Der er ingen praksis og den praksis der er tyder på, at renter skal beskattes hos bidragsyder.
Jeg mener ikke, at det kan være rigtigt, at jeg skal betale skat af mine renter som jo skal repræsentere opretholdelsen af nutidsværdien af børnebidraget. Havde jeg fået pengene udbetalt som de skulle kunne jeg have brugt pengene med det samme til gavn for børnene og opretholdt nutidsværdien af pengene. Nu rammes jeg dobbelt - har måtte undvære pengene i mange år - og skal nu betale skat af renter som opretholder nutidsværdien af pengene.
Hvis det her er rigtigt, så vil jeg inddrage FT politikere så reglerne kan laves om. Vil derfor anbefale, at det er Landsskatteretten der står på mål for denne tolkning af reglerne."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om udbetalte renter af skyldige børnebidrag skal medregnes til klagerens kapitalindkomst i indkomståret 2024.

Retsgrundlaget
Af børnebidragslovens § 13, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. og § 18, stk. 1, fremgår: 

"§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at udrede bidrag til barnets underhold. 

§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog 2-4. pkt. Bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til indkomstforholdene hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale bidrag til barnet. 

§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet." 

Af kildeskattelovens § 5, stk. 1, 2 og 4, fremgår: 

"§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.
[…]
Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11." 

Af ligningslovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1, fremgår: 

"§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb. 

§ 11. Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb." 

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, fremgår: 

"§ 4
Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
[…]
e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. […]" 

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, fremgår: 

"§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A," 

Østre Landsrets dom af 3. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.276.ØLR, vedrørte periodisering af renteindtægter, som en fond modtog i forbindelse med tilbagebetaling af uberettiget opkrævet realrenteafgift. Fonden gjorde gældende, at den var omfattet af reglerne om fuld renteperiodisering, hvorefter renteindtægter skal fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Landsretten fandt imidlertid, at renteindtægterne i skatteretlig henseende ikke kunne henføres til beskatning forud for det tidspunkt, hvor fonden havde erhvervet retten til renterne i henhold til skattemyndighedernes afgørelse herom. 

I Østre Landsrets dom af 22. september 2003, offentliggjort i TfS 2004, 28, havde skattemyndighederne fundet, at en skatteyder skulle beskattes af børnebidragsrestancer, der var blevet betalt til moderen. Skatteyderen, der var over 18 år, var på betalingstidspunktet ikke længere hjemmeboende. Under domsforhandlingen i landsretten tilkendegav retten under henvisning til ordlyden af ligningslovens § 10, stk. 1, at der ved en dom ville blive givet Skatteministeriet medhold i, at skatteyderens skattepligtige indkomst ville blive forhøjet med et beløb svarende til de udbetalte bidragsrestancer. Skatteyderen tog herefter bekræftende til genmæle.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
De renter, som klagerens mor har fået udbetalt i 2024, er renter af det procenttillæg til normalbidraget, som klagerens far skulle have betalt i årene 2015 - 2018. 

Selve procenttillægget tilkommer klageren, jf. børnebidragslovens § 18, stk. 1, og skal beskattes hos klageren, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1, samt TfS 2004, 28. 

Da renterne er et accessorium til procenttillægget, finder Landsskatteretten, at renterne ligeledes tilkommer klageren og derfor også skal beskattes hos klageren. 

Det bemærkes, at klagerens far er forpligtet til at betale børnebidrag, jf. børnebidragslovens § 13 og § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der er således ikke tale om en gave, hvorfor kildeskattelovens § 5, stk. 2, ikke finder anvendelse. 

Renteindtægter skal som hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. 

Renteindtægter kan dog ikke henføres til beskatning forud for retserhvervelsestidspunktet, jf. SKM2003.276.ØLR. 

Landsskatteretten finder, at klageren først har erhvervet endelig ret til de omhandlede renteindtægter på udbetalingstidspunktet, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet renterne i indkomståret 2024. 

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.