Skattestyrelsen har opkrævet 592.035 kr. i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. december 2022. Det skyldes, at virksomheden har angivet godtgørelse af CO2-afgift uden at have anmeldt bundfradrag efter dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1, 3. punktum.
Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens godtgørelse af CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. august 2020, idet Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen skal foretage et skøn over, hvor meget virksomheden har fået for meget i bundfradrag i CO2-afgift.
Faktiske oplysninger
H1 (herefter virksomheden) er en planteskole etableret i 19XX. Virksomheden har væksthuse, som bliver opvarmet med en kedel, hvori der fyres med kul. Virksomheden har fire væksthuse, som hver har et areal på 480 m2. Der sker ikke detailsalg fra væksthusene. Virksomhedens aktiviteter er omfattet af punkt 1 i proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven).
På tidspunktet for klagesagens behandling er virksomheden ikke længere i drift.
Virksomheden har været forbrugsregistreret for kulafgift og CO2-afgift af kul, så virksomheden har kunnet modtage kul, som ikke var pålagt kul-og CO2-afgift. Virksomheden har løbende afregnet og betalt CO2-afgift til skatteforvaltningen. Desuden har virksomheden løbende angivet godtgørelse af CO2-afgift via sine momsangivelser. Virksomheden har afregnet moms månedligt.
Virksomheden havde ikke forud for Skattestyrelsens kontrol anmeldt et bundfradrag i CO2-afgift efter dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c.
Skattestyrelsen modtog den 22. juni 2023 oplysning om, at virksomheden ikke havde kunnet finde en CO2-bundfradragsopgørelse.
Skattestyrelsen afsendte forslag til afgørelse den 10. oktober 2023. Den påklagede afgørelse blev truffet den 7. november 2023.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har opkrævet 592.035 kr. i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. december 2022. Det skyldes, at virksomheden har angivet godtgørelse af CO2-afgift uden at have anmeldt bundfradrag efter dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1, 3. punktum.
Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens godtgørelse af CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. august 2020, idet Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"…
1. Ikke tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift - intet registreret bundfradrag
…
1.4. Vores bemærkninger og begrundelse
1.4.1 Ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen ændrer din tilbagebetaling af CO2-afgift efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse beskrevet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Ændring af tilbagebetaling for den ordinære periode foretages efter skatteforvaltningslovens § 31.
Efter CO2-afgiftslovens § 9 kan man som hovedregel ikke få CO2-afgift tilbagebetalt, medmindre man opfylder en af undtagelsesbestemmelserne, som fremgår i lovens § 9 a - 9 d. Du har angivet tilbagebetaling af CO2-afgift uden at være omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne. Tilbagebetalingen af CO2-afgiften er dermed fastsat på et urigtigt grundlag. Det er derfor vores vurdering, at der er udvist mindst grov uagtsomhed ved opgørelsen af tilbagebetalt CO2-afgift.
Følgende er lagt til grund for vurderingen af grov uagtsomhed:
• Du har modtaget tilbagebetaling af CO2-afgift på momsangivelsen, uden at være omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne. Reglerne om tilbagebetaling af CO2-afgifter har været gældende siden 1. januar 2010 efter reglerne beskrevet i CO2-afgiftslovens § 9, og 9 a - d.
• Du har tilbage i 2010 modtaget et servicebrev fra SKAT. Brevet beskrev ændringen af de dagældende regler, til de nuværende regler om bundfradrag. Servicebrevet havde titlen "Skattereformsprojekt - information om ændring af regler på energiafgiftsområdet".
• Af modtaget materiale fremgår det, at du i kontrolperioden har modtaget 73 % i tilbagebetaling for CO2-afgift, på baggrund af den udregnede og betalte CO2-afgift på dine kulleverancer.
• Det er vores vurdering, at du har tilsidesat den omhu, påpasselighed og pligt, der må kræves af en registreret virksomhed i forbindelse med opgørelsen af tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift. At afgiftsområdet kan anses som komplekst er ikke ensbetydende med, at en virksomhed - uanset størrelse - ikke kan handle groft uagtsom. Som registreret virksomhed har du har pligt til at sætte dig ind i reglerne og medvirke til, at der angives korrekt.
Når man er omfattet af en lov, der som udgangspunkt ikke giver mulighed for tilbagebetaling, medfører det, at man i endnu højere grad skal sikre sig, at man opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt. Du har ikke iagttaget disse bestemmelser. Du har modtaget et servicebrev om ændringer for CO2-afgiften uden at have reageret på det. Forholdet må herefter betegnes som minimum grov uagtsomhed i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Reaktionsfristen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt. Regnskabsmaterialet er modtaget henholdsvist den 22. juni 2023 og 21. august 2023, og da forslag til afgørelse sendes 10. oktober 2023, er kravet om 6 måneders fristen overholdt.
1.4.2 Ikke tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift
Det fremgår af dine momsangivelser og bogføring for kontrolperioden, at du, har modtaget tilbagebetaling på 73 pct. af den udregnede og betalte CO2-afgift på størstedelen af dine kulleverancer. Tilbagebetalingen af CO2-afgift er ikke tilbagebetalingsberettiget efter CO2-afgiftslovens § 9.
CO2-afgift er som hovedregel ikke tilbagebetalingsberettiget efter CO2-afgiftslovens § 9. Hovedreglen har dog undtagelsesbestemmelser, som er beskrevet i § 9 a - 9 d.
• Er virksomheden kvoteomfattet, kan der ske fuld tilbagebetaling af CO2-afgift efter § 9 a
• Hvis man efter § 9 b modtager varme, forbrugt til procesformål, leveret af et kvoteomfattet fjernvarmeværk.
• Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan efter § 9 c og under visse betingelser, opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af CO2. Det gælder for brændsler anvendt til procesformål efter lovens bilag 1.
• Nye eller eksisterende stempelmotoranlæg i virksomheder kan modtage tilbagebetaling af CO2-afgift, hvis virksomheden har foretaget tiltag ved reduktionen af udledningen af klimagasser efter § 9 d.
Din virksomhed er ikke omfattet af nogen af undtagelsesbestemmelserne, hvorfor der ikke kan godkendes tilbagebetaling af CO2-afgift for den kontrollerede periode. Du anvender dog brændsler til opvarmningen af dine væksthuse, som er et procesformål omfattet af lovens § 9 c. Gartnerier med væksthuse på mindst 200 m2, står positivt nævnt i CO2-afgiftlovens bilag 1. Bilaget er en liste over procesformål, som er omfattet af den særlige tilbagebetaling efter lovens § 9 c.
Gartnerier som anvender brændsler til procesformål som dit, har siden 2010 kunnet anmelde et bundfradrag i virksomhedens tilbagebetaling af CO2-afgift efter reglerne i CO2-afgiftslovens § 9 c.
Hvis en virksomhed ønsker at udnytte bundfradraget, skal det anmeldes til Skattestyrelsen, inden det kan udnyttes. Loven giver ikke mulighed for at få et bundfradrag anmeldt bagudrettet, kun for det indeværende år, hvor bundfradraget anmeldes. At et bundfradrag ikke kan anvendes bagudrettet, er beskrevet i "Den Juridiske Vejlednings afsnit E.A.4.6.5.2". Det betyder, at der ikke kan beregnes et bundfradrag for din virksomhed, som vil have virkning for den kontrollerede periode.
For de kulleverancer, der vedrører den 13. oktober 2022 og 13. december 2022, er CO2-afgiften håndteret korrekt, efter de gældende regler på området.
Tidligere tilbagebetalt CO2-afgift kan derfor ikke godkendes som tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift:
| Ikke tilbagebetalingsberettiget CO2-afgift |
| Ordinære periode | CO2-afgift |
| 2022 | 36.114 kr. |
| 2021 | 68.405 kr. |
| 2020 (01.09 - 31.12) | 24.234 kr. |
| I alt for den ordinære periode | 128.753 kr. |
| |
| Ekstraordinær periode | CO2-afgift |
| 2020 (01.01 - 31.08) | 35.913 kr. |
| 2019 | 53.781 kr. |
| 2018 | 67.145 kr. |
| 2017 | 65.902 kr. |
| 2016 | 56.692 kr. |
| 2015 | 70.819 kr. |
| 2014 | 79.035 kr. |
| 2013 (01.10 - 31.12) | 33.995 kr. |
| I alt for den ekstraordinære periode | 463.282 kr. |
| |
| I alt for hele perioden | 592.035 kr. |
Resultatet er, at du skal betale 592.035 kr. i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 til 31. december 2022, grundet at CO2-afgift ikke er tilbagebetalingsberettiget efter lovens § 9.
…"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. februar 2024 udtalt følgende:
"…
Skattestyrelsens udtalelse
Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der i indsendte klage fra R1 statsautoriseret revisionsaktieselskab, har betydning for vores afgørelse af sagen.
Skattestyrelsen ønsker dog at præcisere følgende forhold i R1’s klage over skattestyrelsens afgørelse.
1. CO2-afgift - Anvendelse af bundfradrag
2. Grov uagtsomhed
Ad 1. Anvendelsen af et bundfradrag bagudrettet.
Fra 1. januar 2010 kunne momsregistrerede virksomheder med tunge processer efter kuldioxidafgiftslovens bilag 1, få et bundfradrag i CO2-afgifter, efter de regler der fremgår af kuldioxidafgiftslovens § 9 c.
For at virksomheder kan udnytte bundfradraget, skal dette anmeldes til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelsen af bundfradraget kan ske.
Klager har anført af flere omgange, at et anmeldt bundfradrag burde kunne anvendes bagudrettet, da lovgivningen blot beskriver, at virksomheden skal anmelde bundfradraget til Told- og Skatteforvaltningen, før anvendelsen.
Skattestyrelsen finder, at efter ordlyden af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 3. pkt., er det en forudsætning, at virksomheden skal anmelde sit bundfradrag, inden virksomheden kan udnytte dette.
Ovennævnte synspunkt støttes af forarbejderne (2007/2 LSF 168) til § 9 c, hvoraf det bl.a. fremgår, at "Virksomheder, der er berettigede til at benytte bundfradrag og ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor told og skattemyndighederne, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske".
Skattestyrelsen vil også gerne fremhæve det eksempel som fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit E.A.4.6.5.2 Opgørelse af bundfradrag der lyder som følgende:
"En virksomhed har udnyttet et bundfradrag i 2015. Ved en kontrol i 2016 konstateres det, at virksomheden aldrig har haft anmeldt, at den ønskede at benytte bundfradraget. Virksomheden anmelder derfor først i 2016, at den ønsker at benytte bundfradraget efter § 9 c. Virksomheden er ikke berettiget til bundfradraget angående år 2015, da den ikke har haft anmeldt dette, før den udnyttede bundfradraget"
Det ovenfor eksempel præciserer igen, at virksomheden ikke er berettiget til bundfradraget i tidligere år, men udelukkende i det år bundfradraget anmeldes, samt fremadrettet. Det kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendes bagudrettet, som klager påstår.
Ad 2. Grov uagtsomhed
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden som minimum har handlet groft uagtsomt.
Skattestyrelsen finder, at det må forventes af en virksomhed, uanset størrelse, som modtager tilbagebetaling af betydelige beløb, at virksomheden er bekendt med grundlaget for beregningen af den angivne tilbagebetaling.
Virksomheden må samtidig forventes at holde sig ajourført med ændringer i relevante tilbagebetalingsregler.
Det har efter Skattestyrelsens opfattelse ingen betydning om klagers eksterne revisor ikke har haft bemærkninger til virksomhedens tilbagebetaling af afgifter.
Som beskrevet ovenfor i forhold til det modtagne servicebrev fra 2010, har virksomheden haft muligheden for at få den fornødne vejledning til at holde sig ajourført med de relevante ændringer i afgiftslovene. Det beskrevne servicebrev, selvom det blev sendt til en række virksomheder, henvendte sig specifikt til væksthusgartnerier grundet de særlige regelændringer der var relevante for den type virksomhed.
…"
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til bundfradrag i CO2-afgift. Endvidere har repræsentanten fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens godtgørelse af CO2-afgift, idet virksomheden ikke har handlet groft uagtsomt.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"…
Klagen omhandler alene Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forholdet omkring CO2-afgiften. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at Klager ikke er berettiget til tilbagebetaling af CO2-afgift af kul anvendt til opvarmning af væksthuse, samt at Klager har handlet groft uagtsomt ved at have fratrukket CO2-afgift af dette forbrug, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Vi er ikke enige i, at Klager ikke kan anmelde et bundfradrag og anvende det bagud i tid eller at Klager har handlet groft uagtsomt.
Denne klage vedrører ikke Skattestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af kulafgift.
…
Vores påstande
Der nedlægges følgende påstande:
1. CO2-afgift - Anvendelse af bundfradrag
Der nedlægges påstand om, at Klager er berettiget til at anmelde et bundfradrag og benytte bundfradraget bagudrettet, jf. CO2-afgiftslovens § 9c
2. Grov uagtsomhed
Der nedlægges påstand om, at der fra Klagers side ikke er udvist grov uagtsomt ved at tilbagesøge en del af CO2-afgiften af kul anvendt til opvarmning af Klagers væksthuse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Ad 1. CO2-afgift - Anvendelse af bundfradrag
Skattestyrelsen begrunder deres afgørelsen om betaling af CO2-afgift med, at Klager ikke har anmeldt et CO2-bundfradrag og desuden ikke er omfattet af andre undtagelser til CO2-afgiftspligten, jf. CO2-afgiftslovens §§ 9a-9d.
CO2-bundfradrag
Skattestyrelsen bemærker i afgørelsen, at et anmeldt bundfradrag ikke kan benyttes bagud i tid, og at Klager dermed ikke kan anmelde et bundfradrag nu, og benytte det for de år klagen vedrører. Skattestyrelsen henviser her til Juridisk Vejledning afsnit E.A.4.6.5.2.
Muligheden for benyttelse af CO2-bundfradrag er hjemlet i CO2-afgiftslovens § 9c. I CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1, 3. pkt. er følgende nævnt "Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske."
Vi er således enige i, at virksomheder ikke blot kan indrette sig, som om de havde et CO2-bundfradrag, men at dette naturligvis skal være godkendt af Skattestyrelsen inden virksomheden kan udnytte det.
Vi er dog ikke enige i, at virksomheder ikke kan anmelde et bundfradrag og benytte det bagudrettet.
I lovbestemmelsen og forarbejderne mv. (herunder lovforslag nr. 168/2007 - forarbejderne til lov 528 af 17/6-2008, hvori reglerne om CO2-bundfradrag beskrives), er der blot anført, at virksomheder, der ønsker at benytte retten til bundfradrag, skal anmelde et fradrag overfor skattemyndighederne, før udnyttelse af bundfradraget kan ske.
Dette er ingen hinder for, at virksomheder ikke kan anmelde et CO2-bundfradrag og efter godkendelse, anvende dette bagudrettet. Den eneste betingelse er, at bundfradraget skal være anmeldt før det udnyttes.
Dermed er vi ikke enige i, at virksomheder ikke kan anmelde et bundfradrag, og derefter benytte det bagudrettet.
Vi indstiller derfor til, at virksomheden kan anmelde et CO2-bundfradrag og benytte dette på de år, som afgørelsen vedrører.
Ad 2. Grov uagtsomhed
Skattestyrelsen anfører, at virksomheder der er omfattet af en lov, der som udgangspunkt ikke giver adgang til tilbagebetaling, i endnu højere grad skal sikre sig, at betingelserne for tilbagebetaling af afgift er opfyldt. Da Klager ikke har iagttaget disse bestemmelser, og ligeledes har modtaget et servicebrev i 2010, uden at reagere på dette, må det betragtes som mindst groft uagtsomt.
Vi er ikke enige i vurdering af grov uagtsomhed, da Klager har været i god tro, ved køb af revisionsydelse. Klager har haft en forventning om, at moms, afgifter mv. var dækket af revisionsydelsen, og har dermed haft en forventning om, at eventuelle ændringer i moms- og/eller afgiftslove ville blive påpeget af revisor, så Klager kunne indordne sig efter dette.
Ligeledes er der efter vores vurdering, ikke en yderligere skærpet pligt til at sikre sig compliance i forhold til godtgørelsesreglerne specifikt i forhold til CO2-afgiftsloven. Naturligvis skal virksomheder gøre sig bekendt med, og indrette sig i henhold til gældende regler, men der er ikke en større forpligtigelse hertil i forhold til CO2-afgiftsloven end i forhold til andre afgiftslove, som Skattestyrelsen anfører.
Et servicebrev fra Skattestyrelsen, som er udsendt for mere end 13 år siden, kan ikke lægges til grund for en vurdering af, om Klager har handlet groft uagtsomt i dag, 13 år efter.
Ligeledes er et servicebrev af en sådan karakter, at det er et generelt udformet informationsbrev, som udsendes til en række virksomheder.
Klager er etableret før indførelsen af CO2-afgiftsloven, og ved indførelse af CO2-afgiftsloven samt i forbindelse med senere ændringer, har Klager forsøgt at indrette sig efter gældende regler. Klager har således været opmærksom på, at en del af CO2-afgiften ikke har været godtgørelsesberettiget, og således er det blot lovændringen i 2010, at Klager ikke har været opmærksom på ændringerne. Dermed er det vores absolutte holdning, at Klager har forsøgt at udvise den rette omhu, og har alene overset én ændring i CO2-afgiftsloven, hvilket ikke kan anses for værende groft uagtsomt.
Klager har desuden anvendt brændslet til et afgiftsretligt procesformål, som er omfattet af CO2-afgiftslovens § 9c, som ville give Klager adgang til et CO2-bundfradrag ved anmeldelse af dette, og dermed ret til godtgørelse af CO2-afgift.
Afrunding
På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at Klager kan anmelde CO2-bundfradrag og benytte dette bagud i tid, samt at der ikke er handlet groft uagtsomt vedrørende forholdet omkring CO2-afgift.
…"
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"…
Skattestyrelsen finder, at CO2-afgiftslovgivningen skal fortolkes EU-konformt, og at dette fører til, at indstillingen fra Skatteankestyrelsen kan tiltrædes med visse ændringer til begrundelsen.
Skattestyrelsen finder det nødvendigt, at EU-retten inddrages, fordi CO2-afgiftsloven er en harmoniseret afgift, da afgiften er underlagt energibeskatningsdirektivet. Det fremgår fx af de alm. bemærkninger afsnit 10.1 i L183 - 2023-24 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love.
Af den grund er det fundet nødvendigt, at EU-retlige principper og afgørelser tilføjes til begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling.
Fx fremgår det af C-151/16 Vakaru Baltijos laivu statykla, at det er i strid med proportionalitetsprincippet at give afslag på afgiftsfritagelse med tilbagevirkende kraft efter energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c med henvisning til formalia, så som manglende bevilling/licens, uden efterprøvelse af de materieller betingelser for afgiftsfritagelsen. Afgiftsfritagelsen i energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c er ubetinget, men medlemsstaterne er bemyndiget til at fastsætte vilkår, som sikrer korrekt og ligefrem anvendelse af fritagelserne og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug. Medlemsstaterne skal i deres fastsættelse af vilkår overholde de generelle retsprincipper fra EU, herunder bl.a. proportionalitetsprincippet.
Med andre ord kan nægtelse af en afgiftslempelse af en harmoniseret afgift ikke ske alene med henvisning til formalia (ansøgningskrav, bevillinger mv.), da det anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet. Det er forudsat at virksomheden kan dokumentere den lempelse, der ansøges om og som den er berettiget til.
Dette stemmer med Den juridiske vejledning, afsnit E.A.1.7 - Bevilling, hvor følgende er nævnt:
"Bevilling
I EU-direktiverne, der ligger til grund for de harmoniserede afgiftslove, er indsat en række ubetingede fritagelser for anvendelse af afgiftspligtige varer. I direktiverne bemyndiges medlemsstaterne i EU til at fastsætte vilkår for afgiftsfritagelserne, som sikrer korrekt og ligefrem anvendelse og forhindrer svig, unddragelse og misbrug.
I C-151/16 Vakaru Baltijos laivu statykla udtaler EU-domstolen, at medlemsstaterne ikke kan nægte afgiftsfritagelse med tilbagevirkende kraft under henvisning til krav om bevilling uden at vurdere, om en ansøger kan dokumentere, at varerne er anvendt til de afgiftsfrie formål, som er afgiftsfritaget efter energibeskatningsdirektivet artikel 14, stk. 1, litra c. Nægtelse af fritagelse kan ikke ske alene med henvisning til formalia, hvis det må anses for at stride med proportionalitetsprincippet.
I en række nationale afgiftslove er det beskrevet, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan få en bevilling til eller meddeles afgiftsgodtgørelse for varer, der leveres til udlandet. I forarbejderne til lov nr. 1728 af 27. december 2018 er det anført, at når det af lovgivningens ordlyd fremgår, at told- og skatteforvaltningen "kan meddele", "kan meddele bevilling" eller "kan meddele godtgørelse", følger der heraf et krav om bevilling.
Se SKM2022.338.LSR hvor bevilling blev givet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet, og godtgørelse før dette tidspunkt blev nægtet.
[… ]"
Skattestyrelsen kan ikke fuldt ud tiltræde begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling, idet sagens EU-retlige aspekter ikke er tillagt vægt.
Skatteankestyrelsen henviser således alene til national lovgivning under sin begrundelse, og det primære bærende argument er, at
"Det følger hverken af ordlyden af dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c eller af forarbejderne hertil, at virksomheden er afskåret fra at udnytte bundfradrag inden for fristerne i skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler, når virksomheden har anmeldt til told-og skatteforvaltningen, at den ønsker at benytte bundfradrag. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at virksomheden kan benytte bundfradrag i CO2-afgift for de afgiftsperioder, som Skattestyrelsen har genoptaget ved den påklagede afgørelse."
Med andre ord synes indstillingen fra Skatteankestyrelsen at lægge op til et generelt princip om, at alene henvisninger til formalia (ansøgningskrav, bevillinger mv.) ikke kan stå i vejen for en afgiftslempelse med tilbagevirkende kraft ift. et ansøgningstidspunkt, uanset om lempelsen vedrører en harmoniseret eller ikke-harmoniseret afgift, medmindre dette fremgår af loven og dens forarbejder.
Dette er uforeneligt med Landsskatterettens afgørelse SKM2022.338.LSR. I denne sag blev bevilling givet med tilbagevirkende kraft, men kun fra ansøgningstidspunktet, idet godtgørelse før dette tidspunkt blev nægtet.
…"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
"…
Vi er enige med Skatteankestyrelsens indstilling samt overordnet enige med Skattestyrelsens yderligere argumentation i sagen ift. udvidelse af argumentationen med EU-retlige perspektiver og retspraksis, som afgør at der ikke kan nægtes afgiftsgodtgørelse alene med henvisning til, at formalia ikke er overholdt, hvilket er tilfældet i denne sag.
H1 har forbrugt kul til opvarmning af væksthuse, som giver ret til godtgørelse af CO2-afgiften hvis:
1) Virksomheden er CO2-kvoteomfattet jf. CO2-afgiftslovens § 9a, stk. 1, eller
2) Virksomheden har et CO2-bundfradrag jf. daværende CO2-afgiftslovens § 9c, stk. 1 (ophævet fra 1. januar 2025, efter afskaffelse af muligheden for at opnå CO2-bundfradrag)
H1 har ved Skattestyrelsens kontrolbesøg gjort gældende, at regler om bundfradrag ønskes anvendt, hvilket må anses for en mundtlig anmeldelse af bundfradrag. På dette grundlag er det vores vurdering, at alle betingelser er opfyldt for anvendelse af et CO2-bundfradrag efter dagældende § 9c, stk. 1 i CO2-afgiftsloven. Dermed kan virksomheden ikke nægtes godtgørelse af CO2-afgiften jf. EU-dommen C-151/16 (krav om bevilling kunne ikke diskvalificere fra afgiftsgodtgørelse) samt EU-dommen C-137/23 (krav om afgiftsmærkning med farvning kan ikke diskvalificere fra afgiftsgodtgørelse).
Vi tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.
…"
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om virksomheden er berettiget til bundfradrag i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. december 2022. Landsskatteretten skal blandt andet tage stilling til, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets bundfradrag i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. august 2020 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Retsgrundlaget
Af dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c (lovbekendtgørelse nr. 321 af 11. april 2011), fremgår:
"Stk. 1. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.
…
Stk. 3. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 anvendes som basisår.
Stk. 5. Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til processer omfattet af bilag 1 bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i basisårene ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. For virksomheder, der anvender 2007 som basisår, beregnes bundfradraget som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål, bortset fra fjernvarme efter stk. 1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2010 efter denne lov, jf. bilag 2, fratrukket virksomhedens nettoafgiftsbetaling i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces-formål efter stk. 1. I perioden 2011-2015 forhøjes bundfradraget beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolier m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1 udgjorde mere end 10 pct. af virksomhedens samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå bundfradrag.
Stk. 7. Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke overføres til andre år.
…"
Der fremgår følgende af dagældende CO2-afgiftslovs § 12, stk. 3:
"Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes."
Af CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2, fremgår:
"Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter §§ 8-10, afkræves den for meget udbetalte godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af den for meget udbetalte godtgørelse ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet efter bestemmelserne i § 5 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v."
Af bilag 1 til CO2-afgiftsloven (proceslisten) fremgår liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling.
Dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c blev affattet ved § 4, nr. 13, i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 5, nr. 17, i lov nr. 527 af 12. juni 2009. Om baggrunden for reglen fremgår det bl.a. af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 168 af 28. marts 2008:
"…
1.2. Ændringer af CO2-afgiften og tilknyttet tilbageføring samt NOx
…
For tung proces indføres der et bundfradrag, således at afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd.
Hovedparten af forbruget af brændsel til tung proces er omfattet af CO2-kvoterne. Her er i betydeligt omfang givet gratiskvoter, svarende til tidligere udledninger. Med henblik på at give sammenlignelige vilkår for virksomheder inden for og udenfor kvotesektoren (ofte er store virksomheder omfattet af kvoterne, mens små inden for samme branche ikke er omfattet) samme vilkår, indføres der et bundfradrag beregnet ud fra tidligere udledninger.
…"
Af bemærkningerne til § 4, nr. 13, i lovforslag nr. 168 fremgår:
"…
Det foreslås i den nye § 9 c at indføre et bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer.
Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug i en basisperiode. Basisperioden er enten gennemsnittet af 2003-2007 eller 2007.
Fjernvarme indgår ikke i beregningen af bundfradrag.
Virksomheder, der er berettigede til at benytte bundfradrag og ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor told og skattemyndighederne, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder ligesom CO2-kvoterne indenfor det kvoteomfattede system. Ved driftsleder forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i driftsleder skal meddeles told-og skatteforvaltningen. Det er dog et krav for brug af bundfradrag, at de tunge processer, som bundfradraget er knyttet til, findes i virksomheden.
Bundfradraget beregnes som:
…
Bundfradraget låses dermed på et fast niveau ud fra historisk energiforbrug, og der gives ikke ekstra bundfradrag i forbindelse med f.eks. produktionsudvidelser.
Dermed betales der ikke mere i afgift, end der gjorde i basisåret, hvis virksomheden ikke ændrer adfærd. Virksomhederne belastes af en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton CO2 ved øget brændselsforbrug, hvorimod omlægningen er neutral ved uændret adfærd. Ved mindre energiforbrug opnås en besparelse.
…"
Dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1, 4.-7. punktum, blev affattet ved § 5, nr. 17, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Af betænkning over lovforslag nr. 162 fremsat den 28. maj 2010 fremgår bl.a.:
"…
Hvis en bundfradragsvirksomhed ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for nogen af basisperioderne, har det som konsekvens, at den pågældende virksomhed er afskåret fra at kunne få sit bundfradrag i CO2-afgiften. Det kan være en uforholdsmæssig hård økonomisk konsekvens for en virksomhed. For at mildne dette foreslås, at bundfradragsvirksomheder, som efter de nugældende regler ikke kan få bundfradrag på grund af manglende dokumentation for begge basisperioder, får mulighed for at foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Der stilles dog som betingelse, at der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget. Told-og skatteforvaltningen skal godkende, at denne betingelse er opfyldt, før virksomheden kan udnytte bundfradraget.
Til skønsmæssig opgørelse af bundfradraget kan der eksempelvis benyttes eventuelle energiforbrugsopgørelser til Energistyrelsen, lejekontrakter vedrørende udlejede arealer i væksthuse, oplysninger om energiforbrug fra energileverandører, energiforbrug efter en basisperiode for samme væksthus m.v. eller oplysninger om energiforbrug i sammenlignelige virksomheder.
…"
Af kulafgiftslovens § 8 fremgår:
"Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov
1) af virksomhedens mængde af forbrugte afgiftspligtige varer,
…
Stk. 3.
Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4,
…
Stk. 4.
Der ydes dog tilbagebetaling for:
…
3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
…"
Af skatteforvaltningslovens 31 fremgår:
"Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2.
pkt. ...
Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften."
Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår:
"Stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag.
…
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
…"
I SKATs Den juridiske vejledning (version 1.6 - version 2.4), afsnit E.A.4.6.5.2 Opgørelse af bundfradrag, fremgik følgende:
"Anmeldelse til SKAT
En virksomhed, der ønsker at benytte et bundfradrag, skal anmelde dette til SKAT inden udnyttelse af bundfradrag kan finde sted. Se CO2AL § 9 c, stk. 1, 3. pkt.
Bundfradraget anmeldes på en særskilt blanket (blanket nr. 23.037). Blanketten findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter, der også indeholder adresser på SKATs punktafgiftscentre.
En virksomhed, der ønsker at gøre brug af et bundfradrag fra fx januar 2012, skal anmelde dette til SKAT senest på tidspunktet for fradrag på momsangivelsen eller ved anmodning om fremskyndet tilbagebetaling for januar 2012. For forbrugsregistrerede virksomheder skal anmeldelse ske senest ved indsendelse af afgiftsangivelsen for januar 2012."
Fra 1. august 2016 tilføjedes følgende afsnit i SKATs Den juridiske vejledning (version 2.6), afsnit E.A.4.6.5.2 Opgørelse af bundfradrag:
"Eksempel
En virksomhed har udnyttet et bundfradrag i 2015. Ved en kontrol i 2016 konstateres det, at virksomheden aldrig har haft anmeldt, at den ønskede at benytte bundfradraget. Virksomheden anmelder derfor først i 2016, at den ønsker at benytte bundfradraget efter § 9 c. Virksomheden er ikke berettiget til bundfradraget angående år 2015, da den ikke har haft anmeldt dette, før den udnyttede bundfradraget."
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten skal tage stilling til, om virksomheden har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Virksomheden har angivet godtgørelse af CO2-afgift på trods af, at virksomheden ikke har opgjort og anmeldt et bundfradrag i CO2-afgift til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) for de omhandlede afgiftsperioder, jf. dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1. Virksomheden har ikke før Skattestyrelsens kontrol anmeldt, at den ønskede at benytte et bundfradrag i CO2-afgift, og virksomheden har derfor ikke været berettiget til at angive godtgørelse af CO2-afgift. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at virksomheden eller nogen på dennes vegne ved grov uagtsomhed har fastsat virksomhedens godtgørelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev afsendt den 10. oktober 2023. Skattestyrelsen fik tidligst den 22. juni 2023 kundskab om, at virksomheden ikke havde opgjort og anmeldt et bundfradrag, og at virksomheden ved grov uagtsomhed havde bevirket, at godtgørelsen var blevet fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum, er derfor overholdt.
Skattestyrelsen traf afgørelse den 7. november 2023. Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum, på 3 måneder er derfor ligeledes overholdt.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens bundfradrag i CO2-afgift for perioden 1. oktober 2013 - 31. august 2020 er således opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og § 32, stk. 2.
Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om Skattestyrelsen har opgjort kravet om tilbagebetaling af bundfradrag korrekt.
Virksomheden er en planteskole etableret i 19XX, som har anvendt kul til opvarmning af væksthuse, dvs. godtgørelsesberettigede formål omfattet af proceslisten (bilag 1 til CO2-afgiftsloven). Det lægges ud fra sagens oplysninger til grund, at virksomheden som udgangspunkt opfylder betingelserne for at udnytte bundfradrag efter dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, forudsat at et sådant bundfradrag var blevet opgjort og anmeldt til told- og skatteforvaltningen. Skattestyrelsens afgørelse om at opkræve hele den angivne godtgørelse af CO2-afgift skyldes således, at virksomheden ikke har anmeldt et bundfradrag forud for udnyttelsen.
Om baggrunden for bundfradraget fremgår det bl.a. af bemærkningerne til lovforslag nr. 168 fremsat den 28. marts 2008, at afgiftsbetalingen skal være uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd. Bundfradraget er baseret på et historisk energiforbrug i en basisperiode. Virksomheden skal anmelde til told- og skatteforvaltningen, at den ønsker at benytte bundfradrag, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Af CO2-afgiftslovens § 9 c eller dennes forarbejder fremgår det ikke, på hvilken måde, anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen skal ske. Skattestyrelsen er i forbindelse med kontrollen blevet bekendt med, at virksomheden ønskede at benytte bundfradrag, og Skattestyrelsen havde således på dette tidspunkt mulighed for at reagere, såfremt Skattestyrelsen havde brug for flere oplysninger om bundfradraget. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at virksomheden i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol har anmeldt, at virksomheden ønskede at benytte bundfradrag, jf. dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1, 3. punktum.
Det følger hverken af ordlyden af dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c eller af forarbejderne hertil, at virksomheden er afskåret fra at udnytte bundfradrag inden for fristerne i skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler, når virksomheden har anmeldt til told-og skatteforvaltningen, at den ønsker at benytte bundfradrag. Landsskatteretten har henset til Skattestyrelsens udtalelse om, at proportionalitetsprincippet og EU-Domstolens dom C-151/16 (Vakaru Baltijos laivu statykla) understøtter denne fortolkning af dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at virksomheden kan benytte bundfradrag i CO2-afgift for de afgiftsperioder, som Skattestyrelsen har genoptaget ved den påklagede afgørelse.
Der foreligger ikke oplysninger om størrelsen af det bundfradrag, som virksomheden kunne opgøre efter dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 5. Skattestyrelsen skal derfor foretage en skønsmæssig opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet, jf. CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.
Landsskatteretten hjemviser opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet for perioden 1. oktober 2013 - 31. december 2022 til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal tage stilling til størrelsen af virksomhedens bundfradrag i CO2-afgift. Såfremt virksomheden ikke har den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, skal Skattestyrelsen tage stilling til, om der kan godkendes en skønsmæssig opgørelse af bundfradraget, jf. dagældende CO2-afgiftslovs § 9 c, stk. 1, 4.-7. punktum, og CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2.