Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabet H2 A/S, under de nedenfor beskrevne omstændigheder, skal behandles som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, når det lægges til grund, at der vil være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere, og at en investering i H2 A/S derfor vil kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren H1 P/S er udbyder og forvalter af flere unoterede ejendomsfonde i hhv. Danmark, [andre europæiske lande] og har specialiseret sig i at forvalte boligejendomme i storbyer med vækst. H1 P/S er en FAIF-godkendt fondsforvalter, der er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

H1 P/S er ejet af tre banker samt selskabets partnergruppe. For mere info om H1 P/S henvises til selskabets hjemmeside.

Baggrunden for denne anmodning om bindende svar er, at H1 P/S påtænker at stifte en ny fond ved navn H2 A/S. Der søges derfor en afklaring af den skattemæssige kvalifikation og behandling af selskabet. H2 A/S ønskes skattemæssigt omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 19, som et skattefritaget investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, da denne skattemæssige kvalifikation bl.a. tillader, at en investering i H2 A/S vil kunne placeres i virksomhedskatteordningen med løbende lagerbeskatning, hvilket er et produkt H1 P/S ønsker at tilbyde eksisterende og nye investorer.

1. H2 A/S

H2 A/S er pt. endnu ikke stiftet, men der er udarbejdet udkast til vedtægter. Hovedpunkter fra vedtægterne gennemgås i det følgende.

Formålet med H2 A/S er, at der skal kunne investeres på tværs af H1’s egne eksisterende og kommende alternative investeringsfonde (fund-of-funds-struktur) samt andre fonde med samme karakteristika og hermed naturligt beslægtede virksomheder, jf. vedtægternes pkt. 2. H2 A/S‘ investeringsstrategi vil være alene at investere i investeringsfonde med en ensartet og sammenlignelig risikoprofil, hvilket vurderes primært på aktivtypen, forventet likviditet samt gearing, jf. vedtægternes pkt. 12.3.

Investeringerne i H2 A/S vil altovervejende ske gennem de alternative investeringsfonde som H1 P/S udbyder, ved at H2 A/S køber unoterede kapitalandele (aktier) i disse fonde. Fondene er struktureret som aktieselskaber, der gennem kommanditaktieselskaber ejer fast ejendom.

Hermed kan der for investorer i H2 A/S sikres adgang til en diversificeret ejendomsportefølje ved at tilbyde et produkt med en lavere adgangsbarriere og bred risikospredning. Dette skal ses i sammenhæng med, at H2 A/S skal imødekomme en stigende efterspørgsel fra bl.a. investorer, der ønsker at investere via virksomhedsskatteordningen (VSO).

H2 A/S kan investere op til 30 % af egen formue i én enkelt underliggende investeringsfond frem til udløbet af H2 A/S‘ tredje regnskabsår, hvor grænsen reduceres til 25 %, jf. vedtægternes pkt. 12.2. Hertil bemærkes det, at det vil blive påset, at H2 A/S vil eje under 10% af hver enkelt underliggende investeringsfond for at leve op til kravet om at investeringen medregnes som værdipapirer for H2 A/S som et skattefritaget investeringsselskab, jf. afsnit 2 nedenfor om den skattemæssige kvalifikation af H2 A/S. Dette kan illustreres med et generelt eksempel: H2 A/S anvender 9 mio. kr. ud af en samlet formue på 30 mio. kr., dvs. 30 %, på investering i én enkelt fond, hvor den samlede aktiekapital vil være på 100 mio. kr., hvorfor der opnås en ejerandel på 9% ved anvendelse af 30 % af H2 A/S’ formue.

H2 A/S stiftes som et dansk aktieselskab med en kapital på DKK 400.000 fordelt på kapitalandele med en nominel værdi på DKK 100 pr. kapitalandel, jf. vedtægternes pkt. 3.1. Ingen kapitalandele tillægges særlige rettigheder og kapitalandelene vil være frit omsættelige omsætningspapirer, jf. vedtægternes pkt. 3.3 og 3.4.

På generalforsamlingen har hver kapitalejer ret til én stemme pr. DKK 100, jf. vedtægternes pkt. 4.6. Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal medmindre der er tale om beslutning om ændring af vedtægter eller opløsning af selskabet, jf. vedtægternes pkt. 4.10. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter anmodning fra bestyrelsen, revisor eller en eller flere kapitalejere, der samlet ejer mindst 5 % af den nominelle selskabskapital.  

Selskabet vil blive ledet af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for en periode for 1 år ad gangen, jf. vedtægternes pkt. 5.1 og 5.2. Til den daglige ledelse ansættes en direktion bestående af 1-3 medlemmer, jf. vedtægternes pkt. 5.4.

Bestyrelsen vil være bemyndiget til at træffe beslutning om kapitalforhøjelse i H2 A/S som led i tilrettelæggelsen af yderligere tegning af aktier, jf. vedtægternes pkt. 7.1. Kapitalforhøjelser gennemføres ved kontant betaling og på baggrund af selskabs indre værdi. Omkostningerne ved gennemførelsen af en kapitalforhøjelse bæres af nye kapitalejere via et kurstillæg på 1 % af tegningsbeløbet. Nye kapitalandele udstedt ved kapitalforhøjelse vil være underlagt samme regler som eksisterende kapitalandele, jf. vedtægternes pkt. 7.2.

H2 A/S vil blive forvaltet af H1 P/S i henhold til forvalteraftale indgået mellem H2 A/S og H1 P/S, jf. vedtægternes pkt. 5.5. Det forventes pt., at H1 P/S vil modtage en årlig forvaltningsomkostning på 0,1 % af NAV (net asset value) i H2 A/S for administrationen og forvaltningen af H2 A/S.

Det kan herudover oplyses, at vedtægterne indeholder indløsningsbestemmelser. Da nærværende anmodning om bindende svar angår den situation, hvor der vil være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., anses indløsningsbestemmelserne dog ikke for relevante for vurderingen af om H2 A/S kan anses for at være et investeringsselskab efter ABL § 19. For fuldstændighedens skyld kan det dog oplyses, at kapitalejere efter skriftlig anmodning kan indløse sine kapitalandele helt eller delvist mod at få kontant betaling af kapitalandelens indre værdi, jf. vedtægternes pkt. 8.1. Indløsning kan ske som ordinær indløsning på årsbasis, jf. vedtægternes pkt. 8.1, eller som ekstraordinær indløsning på kvartalsbasis, jf. vedtægternes pkt. 8.3. Omkostningerne ved indløsningen bæres af den indløsende kapitalejer via en kursreduktion, jf. henholdsvis vedtægternes pkt. 8.1 (e) og pkt. 8.3 (e).

Indløsning gennemføres ved at H2 A/S erhverver de kapitalandele, der ønskes indløst i henhold til den bemyndigelse, der er tillagt H2 A/S i vedtægternes pkt. 9.1 til at erhverve egne kapitalandele indtil 75 % af den til enhver tid værende selskabskapital.

H2 A/S’ indre værdi (pr. kapitalandel af nominelt DKK 100) beregnes på baggrund af værdien af kapitalandele i underliggende investeringsfonde og under iagttagelse af kapitel 6 i FAIF-loven, jf. vedtægternes pkt. 13.

Af udkast til vedtægt for H2 A/S fremgår bl.a. følgende:

"1. Navn og hjemsted

1.1 Selskabets navn er H2 A/S.

1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet H2-2 A/S.

2 Formål

2.1 Selskabets formål er at investere i alternative investeringsfonde (funds-of-funds) samt andre fonde med samme karakteristika og hermed naturligt beslægtede virksomhed efter bestyrelsens skøn. 

3 Kapitalforhold

3.1 Selskabets kapital udgør DKK 400.000,00 fordelt på kapitalandele med en nominel værdi på DKK 100 pr. kapitalandel. Selskabskapitalen er fuldt indbetalt.

3.2 Selskabets kapitalandele skal lyde på navn. Der oprettes en ejerbog med fortegnelse over kapitalejere. Ejerbogen føres af X A/S (eller anden udbyder).

3.3 Ingen kapitalandele skal have særlige rettigheder.

3.4 Selskabets kapitalandele er frit omsættelige omsætningspapirer, og ingen kapitalejer er forpligtet til at lade sine kapitalandele indløse, hverken helt eller delvist. Kapitalandelene er dematerialiserede og udstedes igennem VP Securities A/S (eller anden udbyder) i henhold til selskabslovens bestemmelser om udstedelse af dematerialiserede værdipapirer. 

8 Indløsning af kapitalandele

8.1 Selskabet skal, efter anmodning fra en kapitalejer, indløse dennes kapitalandele mod kontant betaling af kapitalandelens indre værdi i overensstemmelse med nedenstående pkt. 8.2 og 8.3. Indløsningen gennemføres ved Selskabets køb af de kapitalandele, der ønskes indløst, jf. nedenstående afsnit 9.

8.2 Ordinær Indløsning på årsbasis:

(a) Enhver kapitalejer kan ved kontakt til Forvalteren fremsætte skriftligt påkrav om indløsning af sine kapitalandele i Selskabet til en værdi modsvarende indre værdi.

(b) Indløsningspåkrav opgøres én gang om året pr. 31. marts, første gang den 31. marts 2028, hvorefter Selskabet iværksætter relevante tiltag for at tilvejebringe den likviditet, der er nødvendig for at kunne indløse kapitalandelene.

(c) Indløsninger gennemføres med den hyppighed som efter Forvalterens skøn er mest hensigtsmæssig, dog senest den 30. april året efter opgørelsen af indløsningspåkravene skal Selskabet gennemføre indløsning af de kapitalejere, der har fremsat påkrav herom, idet Selskabets bestyrelse dog kan beslutte midlertidigt at suspendere for indløsning såfremt (i) mere end 5% af Selskabets aktivmasse ville skulle sælges for at tilvejebringe fornøden likviditet til indløsningerne, (ii) der foreligger efter Forvalterens diskretionære skøn væsentlig usikkerhed med værdiansættelsen af Selskabets aktiver og dermed også kapitalandelenes indre værdi, (iii) indløsningen vil være i strid med lighedsprincipper, eller (iv) indløsningen vil ikke lovligt kunne gennemføres efter selskabsloven. Bestyrelsens beslutning om suspendering af indløsning skal træffes senest den 31. december.

(d) Såfremt Selskabets bestyrelse midlertidigt har suspenderet for indløsning, skal der snarest muligt iværksættes tiltag til sikring af fornøden likviditet således at indløsning kan genoptages ved næste ordinære indløsning.

(e) Bestyrelsen fastsætter indløsningskursen på baggrund af Selskabets indre værdi, dog således at omkostningerne ved indløsningen bæres af den kapitalejer, der ønsker sig indløst via en kursreduktion på 1,0 % af værdien af de kapitalandele, der ønskes indløst.

8.3 Ekstraordinær indløsning på kvartalsbasis:

(a) Enhver kapitalejer kan ved kontakt til Forvalteren fremsætte skriftligt påkrav om indløsning af sine kapitalandele i Selskabet til en værdi modsvarende indre værdi.

(b) Indløsningspåkrav opgøres én gang i kvartalet, pr. den 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december, første gang den 31. marts 2028, hvorefter Selskabet iværksætter relevante tiltag for at tilvejebringe den likviditet, der er nødvendig for at kunne indløse kapitalandelene.

(c) Senest ved udgangen af det efter opgørelsen følgende kvartal, skal Selskabet gennemføre indløsning af de kapitalejere, der har fremsat påkrav herom, idet Selskabets bestyrelse dog kan beslutte midlertidigt at suspendere for indløsning såfremt (i) mere end 5% af selskabskapitalen (ekskl. Selskabets eventuelle beholdning af egne kapitalandele) ville skulle sælges for at tilvejebringe fornøden likviditet til indløsningerne, (ii) der foreligger efter Forvalterens skøn væsentlig usikkerhed med værdiansættelsen af Selskabets aktiver og dermed også kapitalandelenes indre værdi, (iii) indløsningen vil være i strid med lighedsprincipper, eller (iv) indløsningen vil ikke lovligt kunne gennemføres efter Selskabsloven.

(d) Såfremt Selskabets bestyrelse midlertidigt har suspenderet for indløsning, skal der snarest muligt iværksættes tiltag til sikring af fornøden likviditet således at indløsningen kan gennemføres. Er dette ikke muligt indenfor 6 måneder overgår indløsningen til at følge reglerne for ordinære indløsninger i pkt. 8.2 og den proces og kursreduktion, der gælder for ordinære indløsninger.

(e) Bestyrelsen fastsætter indløsningskursen på baggrund af Selskabets indre værdi, dog således at omkostningerne ved indløsningen bæres af den kapitalejer, der ønsker sig indløst via en kursreduktion på værdien af de kapitalandele, der ønskes indløst, der fastlægges som følger; 

(i) En kursreduktion på 2,5%, hvis de samlede ekstraordinære indløsningsanmodninger udgør mindre end 5% af selskabskapitalen (ekskl. Selskabets eventuelle beholdning af egne kapitalandele).

(ii) En kursreduktion på 5,0%, hvis de samlede ekstraordinære indløsningsanmodninger udgør mellem 5% og 10% af selskabskapitalen (ekskl. Selskabets eventuelle beholdning af egne kapitalandele).

(iii) En kursreduktion på 10,0%, hvis de samlede ekstraordinære indløsningsanmodninger udgør over 10% af selskabskapitalen (ekskl. Selskabets eventuelle beholdning af egne kapitalandele).

8.4 Indløsning, uanset om den er ordinær eller ekstraordinær, kan ske samlet eller for en andel af en kapitalejers kapitalandele efter meddelelse fra den pågældende kapitalejer herom.

 8.5 Bestyrelsen kan efter anmodning fra en kapitalejer acceptere, at der sker hel eller delvis tilbagekaldelse af pågældende kapitalejers anmodning om indløsning, uanset om den er ordinær eller ekstraordinær, således at de kapitalandele, som tilbagekaldelsen vedrører, ikke indløses.

12 Investeringsstrategi m.v.

12.1 Selskabets investeringsstrategi er at investere i alternative investeringsfonde i overensstemmelse med nedenstående investeringsrammer m.v.

12.2 Selskabet kan investere op til 30 % af sin formue i én enkelt underliggende investeringsfond, dog reduceres denne investeringsgrænse til 25 % efter udløbet af Selskabets tredje regnskabsår. Der stilles ikke krav om minimumsallokering til den enkelte underliggende investeringsfond.

12.3 Selskabet kan alene investere i investeringsfonde med en ensartet og sammenlignelig risikoprofil. Vurderingen af risikoprofilen baseres primært på aktivtype, forventet likviditet samt gearing.

12.4 Forvalteren implementerer og opretholder overvågning samt en rebalanceringsstrategi således at der sker rebalancering i relevant omfang med henblik på at sikre overholdelse af investeringsrammer og risikoprofil. Forvalteren er bemyndiget til at gennemføre relevant rebalancering på vegne af Selskabet.

12.5 Selskabet kan optage lån (anvende gearing) som led i investeringsstrategien. 

13 Beregning af indre værdi og oplysning til Selskabets kapitalejere

13.1 Værdien af Selskabets formue (aktiver med fradrag af forpligtelser) værdiansættes (indregnes og måles) i henhold til kapitel 6 i FAIF-loven.

13.2 Den indre værdi pr. kapitalandel af nominelt DKK 100 i Selskabet beregnes på baggrund af værdien af Selskabets kapitalandele i de underliggende investeringsfonde. Forvalteren har til brug herfor ansvaret for at indhente og efterprøve værdiansættelserne i de underliggende investeringsfonde.

13.3 Den indre værdi fastlægges mindst én gang årligt i forbindelse med Selskabets ordinære generalforsamling og godkendelse af årsrapporten. Herudover beregnes den indre værdi pr. kapitalandel af nominelt DKK 100 når dette efter Forvalterens vurdering er relevant.

13.4 Oplysninger om indre værdi pr. kapitalandel af nominelt DKK 100 fremgår på Forvalters hjemmeside.

13.5 Kapitalejerne kan til enhver tid rette skriftlig henvendelse til Forvalteren med henblik på at modtage oplysning om de i FAIF-lovens § 62, §§ 64-65 anførte forhold, herunder Selskabets investeringsstrategi m.v."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja", så H2 A/S skattemæssigt kvalificeres som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., og således at en investor vil kunne placere en investering/kapitalandel i H2 A/S i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

1. Indledning

H2 A/S vil overvejende være et produkt, der vil blive markedsført til investering gennem mulige investorers virksomhedsskatteordninger. Det er derfor en væsentlig forudsætning for markedsføringen og den skattemæssige behandling af H2 A/S og dets investorer, at H2 A/S skattemæssigt kan kvalificeres som et investeringsselskab efter ABL § 19, da dette vil give mulighed for at investorerne vil kunne placere investeringen/kapitalandelene i H2 A/S i deres respektive virksomhedsskatteordninger, hvor der vil ske en løbende lagerbeskatning med en foreløbig virksomhedsskat på 22 % af det opsparede overskud.

2. Skattemæssig kvalifikation af H2 A/S

For at et investeringsselskab skattemæssigt omfattes af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, skal følgende betingelser være opfyldt:

• Der skal være tale om investering i værdipapirer mv.
• Andele i selskabet skal på forlangende af kapitalejerne og indenfor en vis frist kunne tilbagekøbes af selskabet til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. I de tilfælde, hvor der ikke er pligt til tilbagekøb anses selskabet uanset for et investeringsselskab, når der er tale om kollektiv investering, dvs. at selskabet har mindst 8 deltagere.
• Mindst 85 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver skal i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt være placeret i værdipapirer mv.

Af forarbejderne til ABL § 19 fremgår det, at der ved værdipapirer mv. navnlig forstås aktier, investeringsbeviser, obligationer og pengefordringer herunder likvider og tilgodehavender mv., jf. også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.10.2.1.

Betingelsen om at der skal være tale om investering i værdipapirer mv. medfører, at selskabet ikke må have anden virksomhed, der går ud over at være investeringsvirksomhed. Aktier i et andet selskab, hvor selskabet ejer mindst 10 % af aktiekapitalen, medregnes ikke som værdipapirer medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.

Som nævnt ovenfor under sagens faktiske omstændigheder, er formålet med H2 A/S, at der skal kunne investeres på tværs af H1’s egne eksisterende og kommende fonde (fund-of-funds-struktur) samt andre fonde med samme karakteristika og hermed naturligt beslægtede virksomheder, jf. vedtægternes pkt. 2 og 12.

H2 A/S vil investere primært gennem de af H1 P/S udbudte alternative investeringsfonde, der er struktureret som aktieselskaber, og vil ikke have anden virksomhed. På baggrund af dette, er det vores vurdering, at H2 A/S vil opfylde betingelsen efter ABL § 19 om, at der skal være tale om investering i værdipapirer mv.

H2 A/S vil blive udbudt til flere selvstændige investorer, der primært vil skulle investere gennem deres respektive virksomhedsskatteordninger. Det kan i den forbindelse lægges til grund, at H2 A/S altid vil have mindst 8 deltagere. På den baggrund vurderer vi, at H2 A/S vil opfylde betingelsen om, at der skal være tale om en kollektiv investering, jf. ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Som nævnt vil H2 A/S udelukkende skulle drive investeringsvirksomhed og vil dermed ikke få anden virksomhed. På den baggrund vurderer vi, at H2 A/S vil opfylde betingelsen om at mindst 85 % af de regnskabsmæssige aktiver vil være placeret i værdipapirer mv. Dette opfyldes ved, at H2 A/S vil investere i udvalgte fonde i form af investoraktieselskaber udbudt af H1 P/S. H2 A/S forventer ikke i den forbindelse at komme til at eje 10 % eller mere af aktiekapitalen i de enkelte fonde, hvilket vil blive påset af H1 P/S som led i den løbende forvaltning.

3. Anvendelse af virksomhedsskatteordningen for investorerne i H2 A/S

Udgangspunktet for investorer i et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19, stk. 1, er, at investorerne lagerbeskattes, jf. ABL § 23, stk. 8. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der er sket udlodning eller ej.

Lagerbeskatning medfører, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. For aktier, der er erhvervet i løbet af indkomståret, skal anskaffelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse.

Generelt gælder det dog, at aktier mv., der er omfattet af ABL, ikke kan indgå i  virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Investorer kan dog lade aktier mv., der er udstedt i et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19, indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. in fine, da disse omfattes af løbende lagerbeskatning som beskrevet ovenfor. Dette omfatter både aktie- og obligationsbaserede investeringsselskaber efter ABL §§ 19 B og 19 C.

Desuden gælder betingelsen om erhvervsmæssig tilknytning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, ikke for investering i aktier mv. omfattet af ABL § 19, der placeres i en virksomhedsordning, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.5.2.2.4.

I det tilfælde, at H2 A/S skattemæssigt kvalificeres som et investeringsselskab efter ABL § 19, jf. ovenfor, vil en investor derfor efter vores opfattelse kunne placere en investering i H2 A/S i sin respektive virksomhedsordning.

En investor vil i virksomhedsskatteordningen betale en foreløbig virksomhedsskat på 22 % af opsparet overskud. Opsparet overskud medregnes ikke ved investorens indkomstopgørelse i indtjeningsåret, men skal først medregnes til investorens personlige indkomstopgørelse i det indkomstår, hvor det overgår (hæves) til privatøkonomien. Den betalte foreløbige virksomhedsskat fratrækkes slutskatten i det indkomstår, hvor et opsparet overskud bliver hævet fra virksomhedsskatteordningen.

4. Konklusion

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at H2 A/S vil kunne anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., da der vil være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere, hvorfor en investering i H2 A/S vil kunne placeres i virksomhedsskatteordningen af en investor.

Spørgsmålet bør således besvares bekræftende med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabet H2 A/S, under de nedenfor beskrevne omstændigheder, skal behandles som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, når det lægges til grund, at der vil være tale om kollektiv investering med mindst 8 deltagere, og at en investering i H2 A/S derfor vil kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Efter pkt. 12.2 i udkastet til vedtægt for det påtænkte selskab H2 A/S kan selskabet investere op til 30 pct. af sin formue i én enkelt underliggende investeringsfond, dog reduceres denne investeringsgrænse til 25 pct. efter udløbet af Selskabets tredje regnskabsår.

Det er desuden oplyst, at H2 A/S ikke forventer at komme til at eje 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i de enkelte fonde, hvilket vil blive påset af H1 P/S som led i den løbende forvaltning. Dette forudsættes opfyldt ved Skattestyrelsens besvarelse. 

Det er ikke oplyst, at det påtænkte selskab er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, men rådgiver henviser selv i sin begrundelse til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, så derfor forudsættes ved besvarelsen, at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på selskabet.

H2 A/S vil investere primært gennem de af H1 P/S udbudte alternative investeringsfonde, der er struktureret som aktieselskaber, og vil ikke have anden virksomhed. Dette forudsættes ved besvarelsen.

Det er herudover oplyst, at investeringerne vil ske ved at H2 A/S køber unoterede kapitalandele (aktier) i disse fonde. De såkaldte alternative investeringsfonde er struktureret som aktieselskaber, der gennem kommanditaktieselskaber ejer fast ejendom.

Selskabet vil kunne tilbagekøbe eller indløse investorerne til den indre værdi fraregnet et indløsningsgebyr, jf. udkastet til vedtægt pkt. 13.

De såkaldte alternative investeringsfonde, som der skal købes unoterede kapitalandele i, beskattes hverken som investeringsselskaber, minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller kontoførende investeringsselskaber, men beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.  

Skattestyrelsen forudsætter ved sin besvarelse, at H2 A/S, som oplyst, alene investerer i aktieselskaber og at der ikke investeres direkte i skattemæssigt transparente enheder, som eksempelvis kommanditaktieselskaber.

Vil det påtænkte selskab H2 A/S blive anset for et investeringsselskab, hvis der er mindst 8 deltagere?

Da det påtænkte selskab skal være et dansk aktieselskab, vil der være tale om et selvstændigt skattesubjekt, som kan omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. anses et selskab for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3. til 5. pkt., anses et selskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ikke for et investeringsselskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Hvis selskabet har mindst 8 aktionærer (investorer) må selskabet i løbet af et regnskabsår have op til 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret placeret i andet end værdipapirer m.v.

I SKM2022.80.SR ønskede en spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skulle bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

I SKM2014.797.SR var det oplyst, at Formålet i A ifølge udkast til vedtægter var at investere i værdipapirer gennem deltagelse i B sammen med en række andre investorer, og As ejerandel i B ville udgøre under 10 pct. Det var derfor SKATs opfattelse, at der var tale om en virksomhed, der bestod i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5 (nu stk. 2-4), ikke fandt anvendelse. Som følge heraf ville betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, (nu stk. 1, nr. 2) være opfyldt, hvorfor A var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at hvis selskabet i nærværende sag har mindst 8 aktionærer, så vil selskabet blive anset for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., da der efter det oplyste og forudsatte er tale om, at selskabet vil investere i andre aktieselskaber og selskabet ikke vil komme til at eje 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i hvert selskab.

Da det ønskes forudsat ved besvarelsen, at der er mindst 8 investorer, er der ikke ved denne besvarelse forholdt sig til, om det påtænkte selskab vil være et investeringsselskab, hvis der er færre end 8 investorer.

Vil aktierne i det påtænkte selskab H2 A/S, kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, hvis selskabet i øvrigt opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab?

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan virksomhedsordningen kun anvendes af skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er alene erhvervsmæssige aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen.

Dette indebærer bl.a., at såfremt der for virksomhedsmidler investeres i aktiver, som ikke kan være i ordningen, vil dette blive betragtet som en hævning i virksomhedsordningen efter hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, fremgår visse undtagelser til dette udgangspunkt. Det fremgår blandt andet af § 1, stk. 2, at aktier, investeringsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §19, kan indgå i virksomhedsordningen.

Som det fremgår ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det påtænkte aktieselskab i nærværende sag, vil kunne blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at bl.a. investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §19, kan indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Eftersom investeringsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, er direkte omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2., 2. pkt., er det spørgsmålet, om bestemmelsen på baggrund af SKM2019.243.LSR samt forarbejderne til bestemmelsen skal forstås således, at vurderingen af, om investeringsbeviser kan indgå i virksomhedsordningen, skal ses i sammenhæng med hovedreglen om, at det alene er erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen, eller om investeringsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, per se vil kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette vil blive betragtet som en hævning i prioritetsrækken, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Skatterådet har i SKM2019.406.SR bl.a. udtalt, at

"Det følger blandt andet af SKM2011.465.SR og SKM2016.15.SR, at investeringsbeviser typisk udgør en andel af en større investeringspulje, som af hensyn til risikospredning har en bred aktie- eller obligationsportefølje, der ikke har en tilknytning til investorens erhvervsvirksomhed. Såfremt der var en betingelse om erhvervsmæssig tilknytning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, ville dette medføre, at bestemmelsen reelt var indholdsløs. Dette fremgår direkte af SKM2016.15.SR, hvor Skatterådet anfører følgende:

"Det er imidlertid SKATs opfattelse, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. - for så vidt angår aktier i investeringsselskaber - reelt ville være indholdsløs, hvis man for de pågældende aktier opretholdt et krav om erhvervsmæssig tilknytning. Det har formodningen imod sig, at lovgiver har vedtaget en bestemmelse uden reelt indhold. For så vidt angår de pågældende aktier er det derfor SKATs opfattelse, at de - i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM2011.465.SR - vil kunne indgå i virksomhedsordningen." [Skattestyrelsens markering]

Betingelsen om erhvervsmæssig tilknytning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, omfatter således ikke investering i aktier eller investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, se dog SKM2019.243.LSR og SKM2016.301.SR om investeringer båret af private interesser.

På baggrund af ovenstående er det således Skattestyrelsens opfattelse, at aktier i et investeringsselskab kan indgå i virksomhedsordningen, da det opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, idet det forudsættes, at investeringerne ikke er båret af private interesser."

Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at såfremt det påtænkte aktieselskab i nærværende sag er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, fordi der er 8 aktionærer eller flere, idet investering heri i øvrigt ikke er båret af investors private formueinteresser, kan aktierne i pågældende selskab indgå i virksomhedsordningen, uden at dette anses som en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)     indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, 

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Undtaget fra skattepligten er: 

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Endvidere beskattes et selskab, der er omfattet af 1. pkt., af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 4. og 5. pkt. finder dog kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås: 

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8

Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af §§ 19 A, 19 B eller 19 C. I tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, foretages opgørelsen i stedet som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret . Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 1, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og 2

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2 Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen

Forarbejder

Lov nr. 407 af 1. juni 2005, vedtaget på grundlag af lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling

[…]

2. Andre investeringsselskaber

Beskatning efter stk. 1 omfatter for det andet fortjeneste og tab på ejerandele i selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af selskabernes formue. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun kan imødekommes indenfor en vis frist. Beskatning efter stk. 1 omfatter dog ikke fortjeneste og tab på ejerandele i akkumulerende foreninger, som kontrolleres af andre, jf. nedenfor til stk. 9, eller holdingselskab, jf. nedenfor til stk. 8.

Definitionen kommer herved til at omfatte en række investeringsinstitutter - herunder hedgeforeningerne, der ikke er omfattet af direktivet, enten fordi de ikke henvender sig til offentligheden, eller fordi låneoptagelsespolitikken eller investeringspolitikken gør direktivets regler uhensigtsmæssige, eller fordi de har hjemsted udenfor EU.

De pågældende institutter vil typisk være omfattet af den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

2 a. Investering

 (…)

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Forslagets udtryk »tilbagekøb« sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet. Det er derfor fundet overflødigt i lovteksten også at bruge udtrykket »indløse«. Det er dækket af »tilbagekøb«.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

(…)

2 c. Indre værdi

Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse. Den skal dog foretages uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Man er omfattet af reglerne om investeringsselskab, hvis tilbagekøbet sker til en kursværdi, der i ikke væsentlig grad afviger fra indre værdi. Afvigelserne kan f.eks. skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Praksis

SKM2023.300.LSR

Sagen angik en klage over Skatterådets bindende svar på et spørgsmål om, hvorvidt et selskab ville bevare sin status som investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hvis selskabet fremover, som passiv investor, investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente selskaber, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke bevarede sin status som investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten lagde herved vægt på, at de værdipapirer m.v., som selskabet kunne investere i for at være omfattet af bestemmelsen, var de anførte aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven, og der skulle således med udgangspunkt i bestemmelsen og dens forarbejder foretages en konkret vurdering af, om aktiverne i skatteretlig henseende kunne karakteriseres som de nævnte omsættelige værdipapirer.

Det var herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabets påtænkte investering i transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende, ikke kunne anses for investering i værdipapirer m.v. Selskabet kunne således kun opfylde betingelsen i ABL § 19, hvis partnerskabet udelukkende investerede i værdipapirer.

Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke fremgik en bagatelgrænse af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. - 3. punktum, således at en konkret ubetydelig direkte ejerandel i realaktiver ikke var til hinder for, at selskabet ville bevare sin status som et investeringsselskab.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

SKM2024.6.SR

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at Sub-Fondene til et irsk investeringsselskab, der fungerede som en paraplyfond (umbrella fund), hver især skulle anses som selvstændige skattesubjekter.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at en investering i sub-fonden G1 omfattedes af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., når sub-fonden ville investere i underliggende hedgefonde, der investerede i forskellige typer af finansielle instrumenter.

SKM2023.247.SR

Spørger ønskede bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af ABL § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af ABL § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

SKM2023.33.SR

Spørger var partner i H1-Advokatpartnerskab. Han spurgte Skatterådet, om de kunne bekræfte, at aktier i Investeringsselskab 1 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette ville medføre at aktierne kunne indgå i spørgers virksomhedsordning. Det bemærkedes, at nogle investeringer ville blive foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejede aktier i Investeringsselskab 1, og hvor spørger og medinvestoren samlet ville opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet. Da der ikke efter det oplyste forelå nogen ejeraftaler e.l. mellem Spørger og medinvestor, der ville medføre, at der udøvedes fælles bestemmende indflydelse, besvarede Skatterådet spørgsmål 1 med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt aktierne i Investeringsselskab 2 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed kunne indgå i spørgers virksomhedsordning. Investeringsselskab 2 foretog forrentede udlån, hovedsageligt i form af konvertible obligationer. Dette blev i den konkrete sag anset for at være investeringer i værdipapir, hvorfor Skatterådet vurderede, at der var tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Skatterådet besvarede dermed spørgsmål bekræftende.

Såfremt spørgsmål 2 blev besvaret bekræftende, ønskede spørger desuden at vide, om Skatterådet også kunne bekræfte, at dette ikke blev ændret af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteredes til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til. Skatterådet lagde vægt på, at aktier og anparter fortsat faldt under ordlyden værdipapirer m.v., hvorfor der var tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt spørger og Investeringsselskab 2 ikke fik bestemmende indflydelse i nogle af selskaberne. Spørgsmål 3 kunne således besvares bekræftende.

SKM2022.465.SR

Selskabet ønskede Skatterådets vurdering af, om det kunne opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Til sidst bekræftede Skatterådet, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

SKM2022.93.SR

Et udenlandsk SICAV-RAIF S.A. ønskede i forbindelse med markedsføring i Danmark klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af Selskabet. Selskabet havde som formål at investere i to infrastrukturfonde, der endvidere investerede i infrastrukturprojekter i bl.a. Europa. Det kunne lægges til grund, at Selskabet ikke havde bestemmende indflydelse i Fondene eller de underliggende investeringer i Fondene, og det kunne lægges til grund, at infrastrukturfondene investerede i værdipapirer mv. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet afviste at svare på, hvorvidt selskabet var et investeringsselskab efter ABL § 19.

SKM2022.80.SR

Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme.

Af begrundelsen til spørgsmål 2 fremgik bl.a. følgende:

"Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Det er relevant for vurderingen af, om der foreligger et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorvidt de enkelte afdelinger har datterselskaber efter definitionen heraf i ligningslovens § 2, stk. 2.

Efter det oplyste vil de respektive afdelinger i AIF-værdipapirfonden alene investere i helejede kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da de respektive afdelinger i AIF-værdipapirfonden ejer 100 procent af disse selskaber, har de således bestemmende indflydelse i disse selskaber, idet dette kræver, at der enten ejes over 50 procent af kapitalandele eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Det er oplyst, at de helejede kapitalselskabers aktiver alene vil bestå af investeringsejendomme. Investeringsejendomme anses ikke for værdipapirer m.v. i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19.

Der kan på baggrund heraf ikke være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., idet selskaber, hvis formue gennem datterselskaber efter definitionen i ligningslovens § 2, stk. 2, hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v., direkte er undtaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der kan heller ikke være tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., idet mere end 15 procent af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt ikke må være placeret i andet end værdipapirer, og der i det tilfælde, hvor selskabet ejer datterselskaber efter definitionen i ligningslovens § 2, stk. 2, ved opgørelsen af de 15 procent ses bort fra disse kapitalandele og i stedet medregnes den andel af datterselskabets aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab, jf. § 19, stk. 2, 3-5. pkt. Da afdelingernes aktiver alene består i ejerandele i datterselskaber, og da datterselskabernes aktiver alene består i investeringsejendomme, er der heller ikke tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

De enkelte afdelinger udgør således ikke investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19."

SKM2020.365.SR

Spørger ønskede bekræftet, at når flere end 7 investorer, dvs. Investor 1, Investor 2, Investor 3, Investor 4, Investor 5, Investor 6, Investor 7 og Investor 8, gik sammen om at investere i et anpartsselskab (start-up) via et anpartsselskab (syndikeringsselskab), ville syndikeringsselskabet skulle klassificeres som et investeringsselskab, jf. ABL § 19, stk.1, nr. 2, pkt. 4-5, grundet antallet af investorer.

Det var på nuværende tidspunkt planen, at det påtænkte syndikeringsselskab skulle eje under 10 % af aktiekapitalen i det selskab, som der skulle investeres i. Da syndikeringsselskabet havde mindst 8 investorer og investerede i anparter i et selskab, ville syndikeringsselskabet som udgangspunkt blive omfattet af ABL § 19, jf. ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 4. og 5. pkt. Syndikeringsselskabet var ikke omfattet af en af undtagelserne i ABL § 19, stk. 2, 3. - 5. pkt. Det kunne derfor bekræftes, at syndikeringsselskabet ville være et investeringsselskab.

SKM2020.222.SR (virksomhedsskatteordning)

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et gældsbrev kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette blev betragtet som en hævning heri, da det pågældende gældsbrev ikke havde nogen tilknytning til driften af den pågældende erhvervsvirksomhed. Derimod kunne det bekræftes, at investeringsbeviset i en irsk ICAV, som var omfattet af ABL § 19, kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.

SKM2020.147.SR

Spørger ønskede bekræftet, at vurderingen af hvorvidt 15 pct. kriteriet i ABL § 19, stk. 2, 3. pkt., var opfyldt, og dermed om spørger kunne kvalificeres som et skattefrit investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, skulle foretages baseret på den gennemsnitlige handelsværdi af spørgers aktiver i løbet af regnskabsåret, fremfor på baggrund af de regnskabsmæssige principper, som anvendes ved aflæggelsen af årsrapporten for spørger. Dette kunne bekræftes.

SKM2020.94.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af ABL § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF’en alene investerede i værdipapirer mv. Allerede derfor kunne investeringsbeviset ikke indgå i virksomhedsordningen, uden at dette ville blive betragtet som en hævning i virksomhedsordnin­gen.

SKM2019.406.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette selskab alene ville have til formål at investere i værdipapirer mv., ville dette selskab være omfattet af ABL § 19, selv om der var færre end 8 aktionærer i selskabet, hvis der i vedtægterne var en bestemmelse om, at aktionærerne havde ret til at blive indløst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hvis der blev stiftet et kapitalselskab, og dette konkret ville have til formål at investere i aktier og værdipapirer omfattet af aktieselskabsloven (børsnoterede) samt erhverve fordringer omfattet af kursgevinstloven med pant i fast ejendom på markedsmæssige vilkår, ville kapitalselskabet være omfattet af ABL § 19, da en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om "anden virksomhed".

SKM2019.404.SR (virksomhedsskatteordning)

Skatterådet bekræftede, at et selskab, hvis formål var udlån af penge til et udenlandsk selskab var omfattet af ABL § 19, og kunne indgå i virksomhedsordningen. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at det var et forvaltningsselskab, som foretog det reelle arbejde i forbindelse med udlånene. Det vil sige, at det var forvaltningsselskabet, som vurderede om der skulle foretages udlån og på hvilke vilkår, således at det påtænkte investeringsselskab alene formelt besluttede, om udlånene skulle foretages på de aftalte vilkår.

SKM2017.169.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

SKM2017.168.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

SKM2016.341.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.

SKM2015.587.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der var herved henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.

SKM2014.797.SR

Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, som var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed anses for at være et investeringsselskab.

Af begrundelsen til spørgsmål 2 fremgik bl.a. følgende:

"Formålet i A er ifølge udkast til vedtægter at investere i værdipapirer gennem deltagelse i B sammen med en række andre investorer, og As ejerandel i B vil udgøre under 10 pct.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en virksomhed, der består i investering i værdipapirer m.v., samt at undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, ikke finder anvendelse.

Som følge heraf vil betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, være opfyldt, hvorfor A er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19."

SKM2008.965.SR

Vilkåret om, at ingen aktionær på nogen vis kunne forlange sig indløst førend der var forløbet 10 år, udelukkede efter SKATs opfattelse, at betingelsen om aktionærens ret til at kræve sig indløst på forlangende kunne anses for opfyldt.

SKM2008.244.SR

Der var ikke for lang indløsningsfrist, at indløsningen kunne ske en gang om året.

Den juridiske vejledning 2025-2 C.D.1.1.10.2.1 Investeringsselskaber - ABL § 19

Indhold

[…]

Resume

Hvis et selskab (herunder en SIKAV), en investeringsforening eller en værdipapirfond m.fl. er omfattet af definitionen i ABL § 19, stk. 1, er selskabet som udgangspunkt skattefrit. Hvis et i Danmark hjemmehørende selskab udlodder udbytte til investeringsselskabet, skal det udloddende selskab dog indeholde 15 pct. i udbytteskat. Se SEL § 18, stk. 2, og KSL § 65, stk. 6.

Ved lov nr. 531 af 27. marts 2021 er selskaber, foreninger mv. som er omfattet af ABL § 19 blevet skattepligtige af visse renter og kursgevinster med virkning for renter, der erhverves den 11. november 2020 eller senere, og kursgevinster, der oppebæres den 11. november 2020 eller senere.

Investorerne i et selskab, som er omfattet af ABL § 19, stk. 1, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej.

Regel

Et investeringsselskab, som defineret i ABL § 19, stk. 1, er som udgangspunkt skattefrit. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Et investeringsselskab omfattet af ABL § 19 er dog skattepligtige af visse renter og kursgevinster.

SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter ikke følgende:

• kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening er opdelt i andelsklasser, og forskellen ikke består i at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden omfattet af reglerne i ABL § 19.

Investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter, som modtages fra selskaber, som er hjemmehørende i Danmark.

De skal dog ikke beskattes af følgende:

• udbytte fra egne aktier
• udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab
• udbytte fra et andet dansk investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19
• udbytte fra et minimumsbeskattet investeringsselskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.  

Skattepligten af udbytterne opfyldes ved, at det udloddende selskab indeholder 15 pct. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., SEL § 18, stk. 2, og KSL § 65, stk. 6, 3. pkt.

Et investeringsselskab beskattes dog med 22 pct. af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af § 1 har til investeringsselskabet. Tilsvarende gælder kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab m.v. omfattet af § 1, idet SEL § 2, stk. 1, litra h, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Både reglen om beskatning af renter og kursgevinster finder kun anvendelse, i det omfang en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab m.v., der er koncernforbundet som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 med det danske debitorselskab.

Det fremgår af KSL § 65, stk. 10, i hvilke tilfælde investeringsselskaber ved udlodning af udbytte ikke skal indeholdes udbytteskat.

Når investeringsselskaber udlodder udbytter, skal selskabet indeholde 27 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9. Der gælder dog følgende undtagelser:

1. Hvis udlodningen sker til selskaber m.fl., skal der eventuelt kun indeholdes 22 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9, jf. stk. 6, 1. pkt. 
2. Hvis udlodning sker til investeringsselskaber, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, eller til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se KSL § 65, stk. 9, jf. stk. 10.  
3. Udlodninger vedrørende egne aktier - ingen udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 10.

[…]

Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i ABL § 19, stk. 1, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/værdipapirfonde m.fl, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles, og/eller hvilken valuta der anvendes, og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglen i ABL § 19.

[…]

En investeringsforening, SIKAV, investeringsselskab eller værdipapirfond m.fl. må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder også for ABL § 19, stk. 1, nr. 1. Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

Bemærk

Som det fremgår af SKM2022.80.SR og bemærkningerne til § 5, nr. 11, i lov nr. 1563 af 12. december 2023 er det ikke således, som tidligere antaget af Skattestyrelsen, at hvis et investeringsinstitut kunne være minimumsbeskattet, så vil det også kunne være omfattet af ABL § 19.  

I SKM2022.80.SR ønskede spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at den enkelte afdeling kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C, forudsat at beviserne var omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling ville berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen.

[…]

Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde m.fl., som opretter andelsklasser, omfattes af ABL § 19, uanset om der ellers er tale om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, akkumulerende eller kontoførende foreninger. Hvis forskellen alene består i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, bliver foreningen/SIKAV'en m.fl. dog ikke automatisk omfattet af reglerne i ABL § 19.

Det fremgår af følgende:

• LL § 16 C, stk. 2.
• § 2, 2. og 3. pkt. i lov om kontoførende investeringsforeninger 
• ABL § 19, stk. 3.

[…]

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen 

Hvad er værdipapirer? 

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "tilbagekøb"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

"Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Det er en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbt af foreningen.

En forening m.fl., der ikke er omfattet af direktivet, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. kapitalforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, er investeringsselskaber. Det samme gælder hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad betyder "kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi"?

Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse.

Afvigelserne kan fx skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Denne forståelse fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver indgår ikke i begrebet indre værdi. Se bemærkningerne til L 202 fremsat den 22. april 2009.

Undtagelsen i stk. 2

Formålet med stk. 2 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-2 C.C.5.2.2.4 Erhvervsmæssige aktiver

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for, hvilke aktiver der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1. Endvidere beskrives hvilke aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

[…]

Resumé

Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen. Det er derfor nødvendigt at dele aktiverne op i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver. Visse finansielle aktiver kan dog ikke indgå i virksomhedsordningen, selv om de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

[…]

Aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19

Aktier og investeringsbeviser mv. der er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, kan indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen offentliggør inden udgangen af hvert kalenderår en liste over de investeringsselskaber, som har indsendt meddelelse om, at de er aktiebaserede, jf. ABL § 19 B, stk. 2. Listen offentliggøres på www.skat.dk. Hvis det efterfølgende viser sig, at et investeringsselskab ikke opfylder betingelserne, fjernes det fra listen. Der henvises til § 6 i BEK nr. 1011 af 04/10/2019. Der offentliggøres ikke en lignende liste over obligationsbaserede investeringsselskaber.

I SKM2018.596.SR fandt Skatterådet, at en række konkrete EFT’er var udstedt af investeringsselskaber omfattet af ABL § 19. De udstedende selskaber og "subfunde" blev anset for at svare til selvstændige danske skattesubjekter, og de var samtidigt omfattet af UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF).

Skatterådet bekræftede i SKM2020.222.SR, at investeringsbeviser i en irsk ICAV var omfattet af ABL § 19, og derfor kunne indgå i virksomhedsordningen.

Hvis et selskab driver anden virksomhed end investering i værdipapirer m.v., vil selskabet ikke være omfattet af ABL § 19. I SKM2019.406.SR fandt Skatterådet, at en aktivitet med udlån direkte fra et selskab, hvor ansatte eller andre i selskabet selv vurderede debitor og under hvilke vilkår udlånene skulle foretages, gik ud over at investere i værdipapirer, således at der var tale om “anden virksomhed". Der var derfor ikke tale om et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Modsat blev et selskab i SKM2019.404.SR anset for omfattet af ABL § 19, idet selskabet ikke selv vurderede, om der skulle foretages udlån og vilkårene herfor.

I SKM2020.94.SR fandt Skatterådet ikke, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af ABL § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF’en alene investerede i værdipapirer mv. Se også SKM2022.80.SR.

Betingelsen om erhvervsmæssig tilknytning efter VSL § 1, stk. 1, omfatter ikke investering i aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19. Det er dog en forudsætning, at investeringen ikke er båret af private interesser, som tilfældet var i SKM2019.243.LSR og SKM2016.301.SR, der omhandlede udlån til henholdsvis et selskab ejet af ægtefællen, og til en søn. Se også SKM2019.404.SR og SKM2019.406.SR.

Se nærmere om investeringsselskaber i afsnit C.D.1.1.10.2.

[…]