Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers påtænkte aktivitet (af kort varighed) med opsugning af sand fra havbunden ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje, dvs. uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand, ikke skaber et fast driftssted i/begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskatteloven, da aktiviteten (opsugning af sand fra havbunden) ikke falder inden for kulbrinteskatteloven, som er en territorial udvidelse af den subjektive skattepligt, som ellers er begrænset til dansk territorialfarvand?
2. Kan Skatterådet også bekræfte, at Spørgers øvrige og relaterede påtænkte aktivitet (af kort varighed) - skibstransport og losning af sand ved en af de 5-6 forudbestemte danske havne - ikke vil skabe fast driftssted i Danmark efter selskabsskatteloven for Spørger, som har ledelsens sæde i Nederlandene, og hvor skibstransport sker ved sejlads fra den økonomiske zone uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand og til forskellige havne i Danmark, hvor sand losses, før skibet vender tilbage til Nederlandene?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers specielle fartøj (skib) kan suge sand op fra havbunden og transportere sandet til losning i en havn el.lign. Et af disse skibe vil gennemføre de påtænkte aktiviteter.

Spørgers påtænkte aktiviteter vil bestå af følgende:

• Sejlads af dets skib fra Nederlandene til forskellige havområder ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje for at opsuge sand fra havbunden. En sådan sejlads vil tage ca. 30 timer.

• Opsugning af sand fra havbunden. Dette vil tage ca. 6 timer.

• Skibstransport ved sejlads af dets skib fra sandopsugningsområdet til en bestemt dansk havn for at losse sandet. Sejladsen vil - afhængigt af sandopsugningsområde og den bestemte danske havn - tage ca. 8-10 timer eller længere. Losning af sand ved en dansk havn vil tage ca. 4 timer.

• Sejlads af skibet fra den danske havn tilbage til et havområde ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje for at gentage opsugning af sand og transport af sand tilbage til en bestemt dansk havn.

Disse aktiviteter, en såkaldt "kampagne", vil bestå af 4-5 rundture, inden skibet vender tilbage til Nederlandene. En kampagnes varighed kan variere fra 6-8 dage, otte dage er maksimum. Spørgers planlagte kampagner påtænkes gennemført en eller to gange inden for en periode på 12 måneder.

Spørger har ledelsens sæde i Nederlandene, og Spørger ejer ingen del af eller på anden måde benytter lokalerne i de bestemte danske havne, der er valgt til losning af sandet. Der er 5-6 havne i Danmark, som kan vælges som losningsdestinationer under sådanne kampagner. Spørger har ikke tilladelse til og har heller ikke på anden vis bemyndigelse til at bestemme over eller kontrollere de nævnte havne eller nogen del af dem.

Spørgers påtænkte aktivitet med opsugning af sand fra havbunden ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje foregår således uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand, ligesom aktiviteten (opsugning af sand fra havbunden) ikke falder inden for kulbrinteskatteloven.

Spørgers øvrige og relaterede påtænkte aktivitet sker ved skibstransport af sand fra den økonomiske zone uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand og til en af de 5-6 forudbestemte havne i Danmark, hvor sandet losses. Således udgør Spørgers øvrige og relaterede påtænkte aktiviteter næsten udelukkende skibstransport af sand hovedsageligt uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi har forstået, at Spørger har fået at vide af de nederlandske skattemyndigheder, at den påtænkte aktivitet, efter deres opfattelse, ikke vil skabe et fast driftssted i Danmark, hvorfor det alene er Nederlandene, som Spørger er fuldt skattepligtig til, og det er det eneste land, der kan beskatte Spørger af den påtænkte aktivitet.

Spørger ønsker sikkerhed for, at Skatteforvaltningen er enige heri, for at undgå en situation med dobbeltbeskatning og for at undgå eventuelle vanskeligheder med at få fuld eller delvis credit af udenlandsk skat.

Det fremgår som en forudsætning i kulbrinteskatteloven, se også Den juridiske vejledning 2026-1, C.D.1.2.5 og C.F.3.1.13; og direkte i Ligningsrådets bindende forhåndsbesked: TfS 1999, 409, TfS 1994, 24 og endelig TfS 2015, 217 med henvisning til førnævnte afgørelser:

• at påtænkte aktivitet med opsugning af sand fra havbunden og transport af sand med skib uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand ikke udgør et fast driftssted i eller selskabs-skattepligt til Danmark for Spørger, hvorfor indtægter fra den påtænkte aktivitet ikke kan blive selskabsskattepligtige til Danmark.

Uden for kulbrinteskatteloven

Kulbrinteskatteloven er en territorial udvidelse af den subjektive skattepligt, som ellers er begrænset til 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand (søterritoriet), men anvendelsesområdet for kulbrinteskatteloven er udvidet til også at dække den økonomiske zone uden for 12-sømilegrænsen og op til 200 sømil fra kystlinjen.

Efter kulbrinteskatteloven er selskaber m.v., der har indtægter ved virksomhed knyttet til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område, skattepligtige til Danmark.

I og med at Spørgers påtænkte aktivitet (opsugning af sand fra havbunden og skibstransport af sand uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand) ikke falder inden for anvendelsesområdet af kulbrinteskatteloven, kan indtægter fra Spørgers påtænkte aktivitet ikke blive skattepligtige til Danmark.

TfS 1999, 409 - det territoriale anvendelsesområde af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a

Denne bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, som også omhandler andre forhold, indeholder en angivelse af den territoriale udstrækning af anvendelsesområdet for SEL § 2, stk. 1, a, se Ligningsrådets svar til spørgsmål 3 gengivet nedenfor:

"Ligningsrådet skal bemærke, at der ikke vil blive beskattet nogen del af den aktivitet, der er udført på kontinentalsoklen, idet beskatningshjemmelen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a, jf. stk. 2, alene omfatter indtægter, der har kilde i Danmark. I nærværende sag vil Danmark alene kunne beskatte den virksomhed, der udøves på landterritoriet (herunder søterritoriet), men ingen del af aktiviteterne uden for disse områder, da ingen af disse aktiviteter udøves af driftsstedet i Danmark." 

TfS 1994, 24 - Strømførende kabel over dansk kontinentalsokkel - spørgsmål om fast driftssted

Ligningsrådet udtaler, at forudsat der ikke sker virksomhedsudøvelse på den danske kontinentalsokkel, vil den permanente tilstedeværelse af et strømførende undersøisk kabel hen over den danske kontinentalsokkel, men uden for den danske 4-sømilegrænse, ikke bevirke, at selskabet får fast driftssted i Danmark og dermed bliver skattepligtigt hertil.

(Told- og Skattestyrelsen oplyste, at drift af et kabel i de ydre territoriale farvande uden for 4-sømil grænsen ikke er momspligtig).

TfS 2015, 217 - Opsugning af sand på kontinentalsoklen

Ligningsrådet har tidligere udtalt, at de aktiviteter, der er beskrevet i den foreliggende anmodning om et bindende svar, og som udføres på lignende vilkår, ikke vil give anledning til et fast driftssted i Danmark, og at indtægter herfra vil derfor ikke blive beskattet i Danmark.

Herudover har Skattestyrelsen SP 04 - Bindende svar selskaber tilsvarende tidligere ved bindende svar den 7. august 2020, udtalt, at de aktiviteter, der er beskrevet i den foreliggende anmodning om et bindende svar, og som udføres på lignende vilkår, ikke vil give anledning til et fast driftssted i Danmark, og at indtægter herfra vil derfor ikke blive beskattet i Danmark.

Den foreliggende anmodning om et bindende svar er fremsat med henblik på at få bekræftet, at Skatteforvaltningen forsat er enig i, at denne retstilstand stadig er gældende.

Som det ses, vedrører ovennævnte aktiviteter heller ikke etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at svaret på spørgsmål 1 og 2 skal

være: "JA".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers påtænkte aktivitet (af kort varighed) med opsugning af sand fra havbunden ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje, dvs. uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand, ikke skaber et fast driftssted i/begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskatteloven, da aktiviteten (opsugning af sand fra havbunden) ikke falder inden for kulbrinteskatteloven, som er en territorial udvidelse af den subjektive skattepligt, som ellers er begrænset til dansk territorialfarvand.

Begrundelse

Det bemærkes indledningsvis, at Skatterådet tidligere har behandlet en lignende anmodning om bindende svar fra den nederlandske virksomhed ved afgørelse af 27. januar 2015, der er offentliggjort med SKM2015.77.SR.

Sagen omhandlede skattepligt og fast driftssted i forbindelse med sandsugning ud fra den danske kystlinje mm. Skatterådet bekræftede, at virksomheden ikke havde fast driftssted i Danmark.

Spørgers specielle fartøjer planlægger at opsuge sand fra havbunden ud fra den danske kystlinje. Aktiviteten er oplyst til at følge en schedule, hvor sejladsen starter fra Nederlandene til en position til søs, hvor sandsugningen udføres.

Efter endt lastning/sandsugning fortsætter sejladsen til en dansk lossehavn. Sådanne "kampagner" (4 - 5 ture) er angivet til at tage 6 - 8 dage og påtænkes gennemført en til to gange indenfor en periode på 12 måneder.

Det er oplyst, at sandsugningen fra havbunden sker 40-65 sømil ud fra den danske kystlinje, hvilket umiddelbart lægges til grund ved besvarelsen af dette spørgsmål.

Spørger ønsker bekræftet, at virksomhedens påtænkte aktivitet ikke skaber fast driftssted eller i øvrigt begrænset skattepligt til Danmark, da der ellers ville opstå en dobbeltbeskatningssituation, idet spørger er fuldt skattepligtig til Nederlandene ifølge den opfattelse de nederlandske skattemyndigheder har oplyst til Spørger.

Som hovedregel gælder dansk skattelovgivning kun inden for det danske land- og søterritorium, hvilket omfatter området op til 12 sømil fra kystlinjen. Uden for denne 12-sømilegrænse kan de danske skatteregler kun finde anvendelse, hvis Danmark i medfør af internationale aftaler eller traktater har fået ret til at udnytte ressourcerne i det pågældende område, og der samtidig er fastsat særlig national lovgivning, som hjemler beskatningen.

For at blive begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens bestemmelser om fast driftssted forudsætter dette, at det udenlandske selskab mv. udøver sin virksomhed her i landet.

Denne betingelse omfatter som nævnt ikke kontinentalsoklen eller andre områder uden for land- og søterritoriet. Dette følger af folkerettens almindelige regler, af hvilke regler det ligeledes følger, at en stat ikke alene har højhedsret over sit landterritorium, men også over sit søterritorium.

Ovenstående kan bl.a. ses af bemærkningerne til Udenrigsministeriets vedtagne lovforslag (L 12/1998) om udvidelse af det danske søterritorium fra 3 til 12 sømil. Her er bl.a. anført følgende:

"(…)

En udvidelse af Danmarks søterritorium fra de nuværende 3 til 12 sømil, ... , indebærer en geografisk udstrækning af Danmarks højhedsret (suverænitet). Dette åbner mulighed for at fastsætte og håndhæve danske regler - både offentligretlige regelsæt, herunder straffeloven, og privatretlige regelsæt - i et bredere bælte af farvandene omkring Danmark.

(…)"

Kontinentalsoklen kan ifølge folkeretten kun inddrages under et lands skattelovgivning med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på og i havbunden. Dette er for Danmarks vedkommende sket ved vedtagelsen af kulbrinteskatteloven jf. også sagen gengivet i den bindende forhåndsbesked TfS 1999, 409.

I denne sag fandt Ligningsrådet, at beskatningshjemmelen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a, om fast driftssted, alene omfattede den aktivitet udøvet på dansk land- eller søterritorium, men ikke uden for disse områder dvs. den danske kontinentalsokkel.

Dog er der indført en territorial udvidelse af skattepligten for faste driftssteder ved en ændring af selskabsskatteloven med lov nr. 710 af 13. juni 2023, hvis aktiviteten udøves gennem et fast forretningssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter hele den danske kontinentalsokkel.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers sandsugning ikke umiddelbart er omfattet af denne bestemmelse.

Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers virksomhed med sandsugning ud fra den danske vestkyst ej heller ikke kan omfattes af kulbrinteskatteloven, idet denne virksomhed ikke har nogen forbindelse til forundersøgelse, efterforskning og udvinding af kulbrinte eller hertil knyttet virksomhed, da det er oplyst, at formålet med at hente sandet op fra havbunden er, at afsætte lasten til danske aftagere, så dette materiale vil blive anvendt i byggebranchen. Der er ingen forbindelse til kulbrinteindvinding eller anden virksomhed tilknyttet kulbrinteaktivitet, sådan som sagen er oplyst overfor Skattestyrelsen.

Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den beskrevne aktivitet ikke vil medføre begrænset skattepligtig hverken efter selskabsskattelovens regler om fast driftssted eller kulbrinteskatteloven.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørgers påtænkte aktivitet (af kort varighed) med opsugning af sand fra havbunden ca. 40-65 sømil fra den danske kystlinje, dvs. uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand, ikke skaber et fast driftssted i/begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskatteloven, da aktiviteten (opsugning af sand fra havbunden) ikke falder inden for kulbrinteskatteloven, som er en territorial udvidelse af den subjektive skattepligt, som ellers er begrænset til dansk territorialfarvand.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers øvrige og relaterede påtænkte aktivitet (af kort varighed) - skibstransport og losning af sand ved en af de 5-6 forudbestemte danske havne - ikke vil skabe fast driftssted i Danmark efter selskabsskatteloven for Spørger, som har ledelsens sæde i Nederlandene, og hvor skibstransport sker ved sejlads fra den økonomiske zone uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand og til forskellige havne i Danmark, hvor sand losses, før skibet vender tilbage til Nederlandene.

Begrundelse

Spørger ønsker at få bekræftet, at den af skibet udøvede aktivitet ikke udgør et fast driftssted for Spørger.

Det er oplyst, at selskabet er fuldt skattepligtigt i Nederlandene, idet virksomheden har ledelsens sæde i Nederlandene.

Det er desuden oplyst, at det nederlandske selskab udfører de opgaver, der sædvandigvis er forbundet med denne form for rederivirksomheden. Et af rederiets skibe skal kortvarigt være beskæftiget med de opgaver i Danmark. Disse opgaver er nærmere beskrevet under afsnittet i de faktiske oplysninger.

Det er desuden oplyst, at Spørger ikke ejer eller benytter lokaler i de danske havne, der anvendes til losning af sandet. Den nederlandske virksomhed har ikke tilladelse til og har heller ikke på anden vis bemyndigelse til at bestemme over eller kontrollere de pågældende havne eller nogen del af dem.

De nævnte oplysninger lægges umiddelbart til grund ved besvarelsen af spørgsmålet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers aktivitet ikke kan omfattes af reglerne om fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Begrebet fast driftssted fortolkes, ifølge Den juridiske vejledning 2026-1, C.D.1.2.2, som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.

Det fremgår desuden af Den juridiske vejledning, at artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst er i 2017-udgaven, at bestemmelsen på en række punkter er blevet præciseret, uden at disse præciseringer kan anses for at være udtryk for materielle ændringer af bestemmelsen.

Et fast driftssted er i art. 5 i OECD’s modeloverenskomst stk. 1, defineret som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves. I OECD’s modeloverenskomst art. 5, stk. 2, er givet følgende eksempler på, hvornår et fast driftssted antages at foreligge:

Dette er tilfældet, når virksomheden udøves gennem

• en filial
• et kontor
• en fabrik
• et værksted
• en grube
• en gas- eller oliekilde
• et stenbrud
• eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Der skal, således foreligge både et forretningssted samt et forretningssted, der kan anses som "fast" efter modeloverensstemmelsen.

For vidt angår betingelsen om forretningssted omfatter modeloverenskomsten alle lokaliteter, indretninger eller installationer, der anvendes til at udøve aktiviteten, hvilket næppe kan helt udelukke, at et skib kan udgøre et fast driftssted.

Det er oplyst, at rederivirksomheden bliver udført i Nederlandene, så ikke uvæsentlige aktiviteter vedrørende virksomheden bliver derfor udført i Nederlandene, hvor rederiet er beliggende. Skibet udgør efter Skattestyrelsens opfattelse ikke et forretningssted, sådan som sagen foreligger oplyst.

Fra praksis kan nævnes, at Skattedepartementets afgørelse af gengivet i TfS 1985, 19, hvor Skattedepartementets var enig med statsskattedirektoratet i, at to skibe i forening med det anvendte udstyr kunne anses som et forretningssted, og under hensyntagen til varigheden - mere end 12 måneder - af selskabets virksomhed i Danmark blev forretningsstedet tillige anset som "fast".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skibet udfører transport af den opsugede sand med henblik på losning i en dansk havn, ikke kan anses som at have en sådan varig karakter, som der kræves for at udgøre et "fast" forretningssted. Det er oplyst, at skibet kun kortvarigt vil udføre opgaverne og højst to gange om året.

For at et forretningssted kan anses som fast må det forudsættes, at der er en forbindelse mellem forretningsstedet dvs. skibet og en bestemt geografisk lokalitet. Skibet, der i øvrigt er ganske kortvarigt i Danmark, har ikke nogen tilknytning til en mere bestemt geografisk lokalitet, da det enten foretager transport til søs eller kortvarigt vil være i havn for losning af sin last med det opsugede sand.

Sammenfattende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den aktivitet, der udøves med søtransport og losning i dansk havn, ikke kan skabe et fast driftssted her i landet.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørgers øvrige og relaterede påtænkte aktivitet (af kort varighed) - skibstransport og losning af sand ved en af de 5-6 forudbestemte danske havne - ikke vil skabe fast driftssted i Danmark efter selskabsskatteloven for Spørger, som har ledelsens sæde i Nederlandene, og hvor skibstransport sker ved sejlads fra den økonomiske zone uden for 12-sømilegrænsen for dansk territorialfarvand og til forskellige havne i Danmark, hvor sand losses, før skibet vender tilbage til Nederlandene.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025:

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a)     udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A,

…

Stk. 2. Fast driftssted efter stk. 1, litra a, foreligger, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag. Ved fast driftssted efter stk. 1, litra a, forstås også aktiviteter, der udøves gennem et fast forretningssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. 3. pkt. finder dog kun anvendelse på aktiviteter vedrørende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på den danske kontinentalsokkel.

Kulbrinteskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025

§ 1. Denne lov omfatter beskatning af enhver form for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter, når indtægterne er erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført

1) i Danmark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde;

2) i fremmed stat, herunder sådan stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, for så vidt angår kulbrinteforekomster, som er beliggende både på et område, der er omfattet af nr. 1, og i anden stat, såfremt indvinding helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med sådan anden stat;

3) uden for de i nr. 1 nævnte områder for så vidt angår rørledningstransport af kulbrinter, der er indvundet på et område, som er omfattet af nr. 1 eller nr. 2, i den udstrækning beskatningen er forbeholdt Danmark efter aftale med anden stat.

Stk. 2. Indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

OECD modeloverenskomst 2017:

Fast driftssted

Art. 5

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket “fast driftssted" et forretningssted, hvorfra et foretagendes forretningsmæssige virksomhed udøves helt eller delvis.

Stk. 2. Udtrykket “fast driftssted" omfatter især:

• a) et sted, hvorfra foretagendet ledes
• b) en filial
• c) et kontor
• d) en fabrik
• e) et værksted og
• f) en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Stk. 3.Et bygge-, anlægs- eller installationsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer i mere end 12 måneder.

Stk. 4. Uanset foranstående bestemmelser i denne artikel omfatter udtrykket “fast driftssted" ikke:

• a) anvendelsen af anlæg udelukkende til oplagring, udstilling eller levering af varer tilhørende foretagendet
• b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller levering
• c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udføre anden virksomhed for foretagendet
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en kombination af de under litra a)-e) nævnte formål,

såfremt denne virksomhed, eller for så vidt angår litra f) det faste forretningssteds almindelige virksomhed, er af forberedende eller hjælpende art.

Stk. 4.1.Stk. 4 finder ikke anvendelse på et fast forretningssted, der benyttes eller opretholdes af et foretagende, hvis samme foretagende eller et nært forbundet foretagende udøver forretningsmæssig virksomhed på samme sted eller et andet sted i samme kontraherende stat, og:

• a) dette sted eller det andet sted udgør et fast driftssted for foretagendet eller det nært forbundne foretagende efter bestemmelserne i denne artikel eller
• b) den samlede virksomhed, der stammer fra de samlede aktiviteter, som udøves af de to foretagender på samme sted eller af samme foretagende eller nært forbundne foretagender på de to steder, ikke er af forberedende eller hjælpende art,

såfremt den forretningsmæssige virksomhed, der udøves af de to foretagender på samme sted eller af samme foretagende eller nært forbundne foretagender på de to steder, har komplementære funktioner, der indgår i en sammenhængende virksomhedsdrift.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, jf. dog bestemmelserne i stk. 6, gælder det, at hvor en person handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende og i den egenskab sædvanligvis indgår kontrakter eller sædvanligvis spiller den ledende rolle op til indgåelsen af kontrakter, der rutinemæssigt indgås af foretagendet uden væsentlige ændringer, og disse kontrakter:

• a) er indgået i foretagendets navn eller
• b) vedrører overdragelse af ejendomsret eller tildeling af brugsret til ejendom ejet af det pågældende foretagende, eller som foretagendet har brugsret til, eller
• c) vedrører foretagendets levering af ydelser,

anses dette foretagende for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person udøver for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til den i stk. 4 nævnte virksomhed, som, hvis den udøves fra et fast forretningssted (medmindre stk. 4.1 finder anvendelse på forretningsstedet), ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i det pågældende stykke.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, når den person, der handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende fra en anden kontraherende stat, udøver forretningsmæssig virksomhed i førstnævnte stat som en uafhængig repræsentant og handler på vegne af foretagendet som led i denne virksomhed. Når en person handler udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af et eller flere nært forbundne foretagender, anses denne person dog ikke for at være en uafhængig repræsentant i denne bestemmelses forstand for et sådant foretagende.

Stk. 7. Den omstændighed, at et selskab hjemmehørende i en kontraherende stat kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsmæssig virksomhed i den anden stat, bevirker ikke i sig selv, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Stk. 8. I denne artikel er en person eller et foretagende nært forbundet med et foretagende, hvis denne eller dette under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder kontrollerer den anden (det andet), eller begge kontrolleres af de samme personer eller foretagender. En person eller et foretagende anses i alle tilfælde for at være nært forbundet med et foretagende, hvis denne eller dette direkte eller indirekte er retmæssig ejer af mindst 50 pct. af den anden (det andet) (eller i tilfælde af et selskab af mindst 50 pct. af det samlede antal stemmer og den samlede værdi af selskabets aktier eller af den reelle egenkapitalandel i selskabet), eller hvis en anden person eller et andet foretagende direkte eller indirekte er retmæssig ejer af mindst 50 pct. (eller i tilfælde af et selskab af mindst 50 pct. af det samlede antal stemmer og den samlede værdi af selskabets aktier eller af den reelle egenkapitalandel i selskabet) af personen og foretagendet eller af de to foretagender.

Forarbejder

Lovforslag nr. 73/2023 af 29. marts 2023 om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskattelov:

"(…)

…

De danske skatteregler finder som udgangspunkt kun anvendelse inden for 12-sømilegrænsen regnet fra den danske kyst. Uden for 12-sømilegrænsen finder de danske skatteregler kun anvendelse, i det omfang internationale traktater og aftaler har tildelt Danmark ret til at udnytte de pågældende områder, og Danmark konkret har udnyttet denne kompetence ved at etablere lovhjemmel til beskatning. De almindelige regler i kildeskatteloven og selskabsskatteloven om beskatning af indkomst indeholder ikke en sådan hjemmel.

Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af udenlandske selskaber m.v. og personer hjemmehørende i udlandet af aktiviteter, som disse måtte udøve i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen, hvis de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Forslaget omfatter f.eks. aktiviteter knyttet til etablering, drift og benyttelse af havvindmølleparker og energiøer og aktiviteter knyttet til lagring af CO2.

Det er forventningen, at lagring af CO2 i den danske del af Nordsøen vil ske i tidligere olie- og gasboringer, og at anlæg, der er opført og anvendt med henblik på kulbrinteindvinding, vil blive anvendt i forbindelse med lagringsaktiviteterne. Det er desuden forventningen, at det i et vist omfang vil være muligt at benytte de pågældende anlæg m.v. til aktiviteter i forbindelse med lagring af CO2, inden aktiviteterne med kulbrinteindvinding er ophørt.

Beskatningen af indkomst ved kulbrinteindvinding sker efter de særlige regler i kulbrinteskatteloven og er højere end beskatningen af anden indkomst, herunder indkomst ved lagring af CO2.

…

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone

2.1.1. Gældende ret

…

Som udgangspunkt gælder dansk skattelovgivning kun inden for en grænse på 12 sømil (22,224 km) fra den danske kyst, dvs. på det danske land- og søterritorium. Uden for 12-sømilegrænsen finder de danske skatteregler kun anvendelse, hvis internationale traktater og aftaler har tildelt Danmark ret til at udnytte de pågældende ressourcer på det relevante geografiske område, og Danmark har etableret en konkret lovhjemmel hertil.

Efter artikel 56 og 60 i FN’s havretskonvention har kyststaten uden for 12-sømilegrænsen, men inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone, en eksklusiv ret i forhold til bl.a. udnyttelse af havbundens naturlige ressourcer og udvinding af vindenergi, og en eneret til at etablere og regulere opførelsen, driften og brugen af kunstige øer, installationer og anlæg. Kyststaten har en eksklusiv jurisdiktion i skatte- og afgiftsmæssig henseende i tilknytning til disse rettigheder.

Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter hele den danske kontinentalsokkel.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til nr. 4

…

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 2, stk. 3, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter der ved fast driftssted efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, også forstås aktiviteter, der udøves gennem et fast driftssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der er hjemmehørende i udlandet, og som udøver aktiviteter på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegrænsen, vil blive skattepligtige til Danmark af indkomsten fra disse aktiviteter, når aktiviteterne vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, og betingelserne for, at der foreligger et fast driftssted, er opfyldt.

Den foreslåede udvidelse af den begrænsede skattepligt vil f.eks. komme til at omfatte aktiviteter knyttet til etablering og drift af den planlagte energiø i Nordsøen og havvindmølleparker i forbindelse hermed. Endvidere vil udvidelsen af den begrænsede skattepligt også skulle gælde for eksempelvis aktiviteter, som måtte blive igangsat i forhold til lagring af CO2 i Danmarks eksklusive økonomiske zone, f.eks. i undergrunden i den danske del af Nordsøen.

Etablering, drift og benyttelse skal forstås bredt, således at alle former for aktiviteter, der har direkte sammenhæng med kunstige øer, installationer og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil være omfattet. Aktiviteter, der f.eks. består i vedligeholdelse eller nedtagning af anlæg, vil derfor også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere i kildeskattelovens § 2, stk. 3, 4. pkt., at den i 3. pkt. foreslåede bestemmelse ikke vil skulle anvendes på aktiviteter, der vedrører etablering, drift og benyttelse af kabler og rørledninger, som hverken fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på dansk kontinentalsokkel.

(…)"

Lovforslag L 12/1998 Forslag til Lov om afgrænsning af søterritoriet:

"(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

    1. Under de langstrakte forhandlinger i 1970'erne og 1980'erne om FN's nye Havretskonvention var der bred tilslutning til anerkendelse af et søterritorium på 12 sømil. Dette synspunkt fandt da også udtryk i den endelige Havretskonvention, der blev vedtaget i 1982, og som trådte i kraft den 16. november 1994. I konventionens art. 3 hedder det således: »Enhver stat har ret til at fastsætte bredden af sit søterritorium op til en grænse på højst 12 sømil målt fra de i overensstemmelse med denne konvention fastsatte basislinier. «

    Allerede ved konventionens vedtagelse havde over 100 lande udvidet deres søterritorium til 12 sømil. Af Danmarks nabolande udvidede Polen i 1978, Sverige i 1979, det tidligere DDR i 1985 og UK i 1987. Senest har Tyskland udvidet søterritoriet med virkning fra 1. januar 1995. Norge overvejer at udvide.

    Retten til at udvide søterritoriet til 12 sømil har således længe været almindeligt anerkendt i folkeretten.

    En udvidelse af Danmarks søterritorium fra de nuværende 3 til 12 sømil, der således kan ske, uanset Danmark endnu ikke har ratificeret Havretskonventionen, indebærer en geografisk udstrækning af Danmarks højhedsret (suverænitet). Dette åbner mulighed for at fastsætte og håndhæve danske regler - både offentligretlige regelsæt, herunder straffeloven, og privatretlige regelsæt - i et bredere bælte af farvandene omkring Danmark.

(…)"

Lovforslag L 38 1981-192 til kulbrinteskatteloven

"(…)

Ad a. Nye skattepligtsregler

Reglen går ud på at udvide den subjektive skattepligt for virksomheder

og personer, der udøver erhverv eller har lønindkomst i forbindelse

med virksomhed ved kulbrinteindvinding i Danmark. Udvidelsen af

skattepligten omfatter virksomheder og personer, der ikke har en sådan

tilknytning her til landet, at de vil være omfattet af de gældende skattepligtsregler.

Udvidelsen af skattepligten vil især få betydning for efterforskningsvirksomhed, underentreprenørvirksomhed og forsyningsvirksomhed i forbindelse med kulbrinteindvinding samt for de ansatte i disse virksomheder.

Der vil for den her nævnte kreds af skattepligtige normalt kun blive tale om at svare personlig indkomstskat eller selskabsskat.

Den udvidede skattepligt kan i de fleste tilfælde ikke umiddelbart

gennemføres på grund af bestemmelser i de af Danmark indgåede

dobbeltbeskatningsaftaler. Det er dog tanken ved genforhandling at søge en række aftaler ændret.

(…)"

Praksis

SKM2015.77.SR (TfS 2015, 217 SR):

Et selskab, der var fuldt skattepligtig til Nederlandene påtænkte at udføre sandsugning ud fra den danske kyst, med et af rederiets skibe, for herefter at losse sandet i to forskellige danske havne. Selskabet ønskede at få bekræftet, at denne aktivitet ikke ville medføre begrænset skattepligt til Danmark. SKAT indstillede, at Skatterådet bekræftede dette, idet der hverken efter selskabsskatteloven eller kulbrinteskatteloven var skattepligt for den påtænkte aktivitet.

For så vidt angår aktiviteten ud fra den danske kyst faldt denne aktivitet udenfor selskabsskattelovens anvendelsesområde, og da aktiviteten ikke kunne anses tilknyttet til kulbrinteindvinding ej heller omfattet af kulbrinteskatteloven. Den øvrige aktivitet kunne ikke anses som fast driftssted.

TfS 1999, 409 SR:

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at et udenlandsk selskab vil få fast driftssted i Danmark i forbindelse med et anlægsarbejde. Samtidig er der givet visse retningslinier for, hvorledes indkomsten i det faste driftssted skal opgøres. Endvidere indeholder forhåndsbeskeden en angivelse af anvendelsesområdet for SEL § 2, stk. 1, a). FK Skat Administrative afgørelser m.v. Ligningsrådet 1999

TfS 1994, 24:

Et svensk selskab, der skulle nedlægge et strømførende kabel imellem Sverige og Tyskland hen over den danske kontinentalsokkel, spurgte Ligningsrådet, om søkablet ville udgøre et fast driftssted i Danmark. Med henvisning til OECD-modellen udtalte Ligningsrådet, at under forudsætning af, at der ikke ville blive ydet virksomhed af personale eller af automatisk udstyr, hvor personalets virksomhed var begrænset til at opstille, betjene, kontrollere og vedligeholde sådant udstyr inden for den danske kontinentalsokkel, ville selskabet ikke få fast driftssted i Danmark. Drift af et kabel uden for 4 sømile grænsen er endvidere ikke momspligtig.

TfS 1985, 19 Skattedepartementets afgørelse af 14/1 1985

Statsskattedirektoratet fandt, at de to skibe i forening med det anvendte udstyr udgør en arbejdsplads for selskabet, som kan karakteriseres som et forretningssted. Under hensyn til varigheden af selskabets virksomhed i Danmark (mere end 12 måneder) ansås betingelsen om, at forretningsstedet skal være "fast" for opfyldt.

Skattedepartementet udtalte, at man var enig med statsskattedirektoratet i, at der foreligger fast driftssted i Danmark for selskabet. Departementet var ligeledes enig med direktoratet i, at Danmark i henhold til kulbrinteskatteloven må anses for at have beskatningsretten til de indtægter, som selskabets lønmodtagere erhverver ved arbejde i Danmark, hvorfor selskabet er pligtigt at indeholde 30% skat for de ansatte.

Den juridiske vejledning, version 2026-1:

C.D.1.2.2 Erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet

Erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Afsnittet beskriver, i hvilket omfang udenlandske virksomheder, der udøver aktivitet i Danmark gennem et fast driftssted, er skattepligtige til Danmark af indtægt fra sådan virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke selskaber mv. er omfattet af skattepligten
• Hvad er "fast driftssted"
• Definition af fast driftssted — fast forretningssted
• Eksempler: fast driftssted — fast forretningssted
• Særligt om hjemmekontor
• Bygnings-, anlægs- eller installationsarbejde
• Eksempler: ikke fast driftssted
• Definition af fast driftssted — agentreglen
• Undtagelse — uafhængig agent
• Passive investorer
• Særligt om aktier
• Skattepligtens omfang
• COVID-19 — præcisering af praksis vedr. fast driftssted
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke selskaber mv. er omfattet af skattepligten

Selskaber, foreninger mv. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, kan være begrænset skattepligtige her til landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra a.

Skattepligten omfatter:

• Udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller
• Deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, hvis det var udført på land.

Hvad er "fast driftssted"

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECDs modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.

Bestemmelsen i artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst er i 2017-udgaven på en række punkter blevet præciseret, uden at disse præciseringer kan anses for at være udtryk for materielle ændringer af bestemmelsen. Isoleret set vil det være muligt at tage højde for disse ændringer ved fortolkningen af selskabsskatteloven.

Der er i 2017-udgaven af modeloverenskomsten imidlertid også foretaget indholdsmæssige ændringer af artikel 5, som består i to overordnede elementer:

• For det første er agentreglen (artikel 5, stk. 5 og 6) væsentligt ændret. Disse ændringer har overordnet til hensigt at hindre, at agentreglen udnyttes til kunstigt at undgå etablering af et fast driftssted i det land, hvor agentens aktiviteter udøves.
• For det andet er reglen om, at faste forretningssteder med aktiviteter af forberedende og hjælpende karakter ikke udgør et fast driftssted (artikel 5, stk. 4), ændret. Det er ved disse ændringer gjort til et generelt, overordnet krav, at de aktiviteter, der udøves gennem det faste forretningssted, udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter. Derudover er der i artikel 5, stk. 4.1, indsat en ny bestemmelse, der udgør et værn mod, at bestemmelsen udnyttes til at undgå fast driftssted ved, at sammenhængende aktiviteter kunstigt opsplittes mellem flere forbundne virksomheder, der disponerer over separate faste forretningssteder.

Der er den 3. december 2020 vedtaget en række ændringer af reglerne om fast driftssted i selskabsskatteloven, der er nødvendige for at tilpasse selskabsskattelovens regler om fast driftssted til 2017-udgaven af artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst. Se Lov nr. 1835 af 08-12-2020. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2021.

OECD´s modeloverenskomst for 2017 kan findes her.

Bemærk

Det bemærkes endvidere, at selv om der foreligger fast driftssted her i landet efter SEL § 2, indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomster undertiden særlige regler om fast driftssted, der fraviger modeloverenskomstens regler. Sådanne individuelle overenskomstbestemmelser vil kunne indebære begrænsninger i muligheden for at håndhæve den begrænsede skattepligt som følge af fast driftssted her i landet, der ellers følger af SEL § 2.

Definition af fast driftssted — fast forretningssted

Fast driftssted efter SEL § 2, stk. 2, 1. pkt., foreligger, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet.

Det fremgår blandt andet af forarbejderne til bestemmelsen, at den er i overensstemmelse med det udgangspunkt for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger fast driftssted, der fremgår af artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst. Artikel 5, stk. 1, er uændret videreført i 2017-udgaven af modeloverenskomsten, og bestemmelsen er derfor udtryk for en kodificering af gældende ret.

Der kan desuden foreligge fast driftssted efter agentreglen. Se nedenfor.

Hovedlinjerne i art. 5 i OECD modeloverenskomsten er følgende:

Et fast driftssted er i stk. 1 defineret som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves. Se SKM2008.844.SR og TfS 1996.619 LSR.

Om begrebet "fast driftssted" se også afsnit C.F.8.2.2.5

Eksempler: fast driftssted — fast forretningssted

I OECDs modeloverenskomst art. 5, stk. 2, er givet følgende eksempler på, hvornår et fast driftssted antages at foreligge:

Dette er tilfældet, når virksomheden udøves gennem

• en filial
• et kontor
• en fabrik
• et værksted
• en grube
• en gas- eller oliekilde
• et stenbrud
• eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Eksemplerne er ikke udtømmende, og det er under alle omstændigheder en betingelse, at de almindelige betingelser for eksistensen af et fast driftssted som følge af fast forretningssted er opfyldt. Den omstændighed, at SEL § 2, stk. 2, 1. pkt., ikke indeholder en tilsvarende opregning, er ikke udtryk for nogen indholdsmæssig forskel i forhold til OECD modeloverenskomstens bestemmelser.

…

C.D.1.2.5 Skattepligt ifølge kulbrinteskatteloven

Selskaber m.v., der har indtægt ved virksomhed knyttet til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område, er skattepligtige til Danmark i medfør af kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1850 af 16. september 2021 om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark med senere ændringer. For disse selskaber m.v. indebærer kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den subjektive skattepligt.

Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2, 3 (ophævet) og 3A skatteansættes af Skattestyrelsen, Store Selskaber, StS 01 - Kulbrinte- og Tonnagebeskatning og omfatter:

• særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kap. 2,
• kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kap. 3 (ophævet) og 3A
• anden indkomst, der er skattepligtig her til landet.

Ansættelsen af skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, der ikke tillige er omfattet af reglerne i KSL §§ 1 eller 2, DBSL § 1, stk. 2 eller 3, SEL §§ 1 eller 2, eller FBL § 1 om skattepligt, foretages af Skattestyrelsen, Syddanmark Udland Bruttobeskatning.

…

C.F.3.1.13 Begrænset skattepligt efter kulbrinteskatteloven

Indhold

Dette afsnit handler om begrænset skattepligt af indkomster optjent i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Administration af regel
• Valg og omvalg
• Betydningen af DBO'erne
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer, der har indtægt i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk område og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark. Se KULBRL § 3, sammenholdt med KULBRL § 1.

For disse personer indebærer kulbrinteskatteloven derfor en (territorial) udvidelse af den subjektive skattepligt.

Administration af regel

I det omfang personer, der har indtægt ved erhvervsvirksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, ikke tillige er skattepligtige efter KSL §§ 1 eller 2, foretager Skattestyrelsen:

• skatteansættelse
• beregning og
• opkrævning af skatter, der pålignes efter kulbrinteskatteloven

Det samme gælder for personer, som ikke er omfattet af KSL § 1, og som i forbindelse med virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet. Disse personer svarer som udgangspunkt en endelig skat med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af kulbrinteskatteloven. Se KULBRL § 21, stk. 2, 1. pkt.

For andre personer, der udfører virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, og som også er skattepligtig efter KSL §§ 1 og 2, gælder der ingen særlige regler i kulbrinteskatteloven med hensyn til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter.

Valg og omvalg

Den kulbrintebeskattede arbejdstager kan vælge at blive beskattet som en almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, med pligt til at indgive oplysningsskema. Valget skal i så fald træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Se KULBRL § 21, stk. 2, 3. pkt.

Betydningen af DBO'erne

Vederlag for personligt arbejde, der er omfattet efter kulbrinteskatteloven, kan beskattes i Danmark, hvis den konkrete DBO indeholder en bestemmelse om kulbrintevirksomhed, der giver kildelandet beskatningsretten til løn i forbindelse med virksomhed ud for kysten i en af staterne i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og de deri værende naturforekomster.

I mangel af en kulbrintebestemmelse i DBO'en beskattes indkomsten efter bestemmelsen om indkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold. Hvis DBO'en følger OECD modeloverenskomstens artikel 15, stk. 1 og 2, har Danmark som kildeland ikke beskatningsretten til lønnen, hvis:

• personens ophold i Danmark ikke overstiger 183 dage i nogen 12 måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
• vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og
• vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i Danmark

Bemærk

Bestemmelserne i de enkelte DBO'er kan afvige en del fra OECD's modeloverenskomst. Se SKM2023.49.LSR.

Danmark er ikke begrænset i sine muligheder for at beskatte personer, der modtager vederlag for personligt arbejde, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, hvis personen er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har indgået en DBO med.

Se også

Se også afsnit

• C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 1 og 2
• C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
• C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.