Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte fra det 100 pct. ejede danske datterselskab, D1, i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?
2. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter fra D1 af aktionærlånet (SHL), i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Spørger" er en alternativ investeringsfond ("AIF") i henhold til EU’s AIFM-direktiv (Direktiv 2011/61/EU), og omfattet af den tyske lov for investeringsforeninger ("Kapitalanlagegesetzbuch" eller "German Investment Act" ("GIA")), der implementerer AIFM-direktivet i tysk ret. Spørger er desuden underlagt tilsyn fra det tyske Finanstilsyn, Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin).

Spørgers aktivitet er at foretage investering i fast ejendom, og Spørger ejer bl.a. fast ejendom i Danmark gennem 100 %´s direkte ejerskab af aktierne i det danske aktieselskab - "D1".

"Kapitalforvalteren" fungerer som AIF-Manager (AIFM) ("Kapitalverwaltungsgesellschaft") for Spørger. Kapitalforvalteren handler i eget navn, men på vegne af Spørger og for Spørgers regning. Kapitalforvalteren er som AIFM også underlagt tilsyn af BaFin.

Kapitalforvalteren har indgået en serviceaftale (på tysk "Geschäftsbesorgungsvertrag") med tilknyttede apendix mv. med det tyske selskab, "Investeringsrådgiveren". Serviceaftalen indebærer, at Investeringsrådgiveren leverer rådgivningsydelser i relation til investeringsfondsforvaltningen samt rådgivning i relation til ejendomsadministrationen i de underliggende investeringer. Investeringsrådgiveren er derfor serviceudbyder til Kapitalforvalteren.

Begge rådgivningstjenester (investeringsfondsforvaltning og ejendomsadministration) er detaljeret beskrevet i særskilte appendikser til serviceaftalen og aflønnes fra Spørgers midler uafhængigt af hinanden.

Da Investeringsrådgiveren alene leverer ydelserne på rådgivningsbasis, er beslutningskraft og det ultimative ansvar for fondsforvaltningen og ejendomsadministration hos Kapitalforvalteren. Kapitalforvalteren udfører derfor også tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til Investeringsrådgiverens aktiviteter.

Ejerandelene i Spørger ejes af i alt X institutionelle investorer, der alle er hjemmehørende i Tyskland.

[Illustration af fondsstrukturen er udeladt ifm. anonymisering]

Nærmere om investorerne i Spørger

[Oversigt over investorkredsen i Spørger er udeladt ifm. anonymisering]

Investorkredsen, gennem enten direkte eller indirekte ejerskab, består på nuværende tidspunkt af tyske specielle investeringsfonde ("spezial-investmentfonds"), der kvalificeres i overensstemmelse med kapitel 3 i den tyske lov om beskatning af investeringsfonde, Investmentsteuergesetz ("InvStG"), tyske investesteringsforeninger omfattet af kapitel 2 i i InvStG, samt en tysk skattefritaget pensionskasse.

Spørger er "open ended" hvilket betyder, at der løbende kan ske udskiftning i investorkredsen.

Investeringsrådgiveren deltager ikke som investor i Spørger.

De påtænkte transaktioner
Det påtænkes at udlodde udbytte fra D1. Derudover er der et aktionærlån (SHL), fra Spørger til D1 i fbm. finansieringen af købet af ejendommen i Danmark. Spørger ønsker at opnå sikkerhed om de danske skattemæssige konsekvenser ved sådanne udlodninger og rentetilskrivninger på SHL.

Nærmere om Spørger

Spørger er i Tyskland etableret som en investeringsfond (Spezial AIF Sondervermögen eller spezial-investmentfond) og omfattet GIA.

Spørger er som en "spezial-investmentfond" af samme type, og omfattet af samme civilretlige regler som Fonden i SKM2022.97.SR og Fonden i SKM2023.255.SR. Det betyder bl.a., at Spørger ikke er en selvstændig juridisk enhed hvorfor der er en ekstern investeringsforvalter, der administrerer Spørger, jf. nærmere nedenfor. Investorerne i Spørger deltager ikke i ledelsen, og har således ikke indflydelse på Spørgers investeringer eller øvrige dispositioner, ligesom investorerne ikke hæfter personligt for Spørgers forpligtelser.

Spørgers midler kan investeres i fast ejendom eller i ejendomsselskaber, hvilket er nærmere defineret i investeringsbetingelserne for Spørger. Spørger investerer i fast ejendom i Tyskland og andre Euro-valuta-lande, herunder Danmark. Ifølge de tyske regler, skal en investeringsfond, der hovedsageligt investerer i fast ejendom, løbende investere minimum 51% af fondens samlede aktiver i ejendomme samt ejendomsselskaber.

Spørger er administreret af den eksterne investeringsforvalter, Kapitalforvalteren, hvis opdrag er at foretage investeringer i eget navn på vegne af Spørger. Der er således ingen selvstændig ledelse i Spørger, og alle drifts- og finansielle beslutninger i Spørger træffes i regi af den eksterne investeringsforvalter (Kapitalforvalteren der er AIFM).

Som vederlag for investorernes indskud udsteder Spørger units (ejerbeviser). De udstedte units afspejler således investorernes kapitalindskud. Investorerne modtager hhv. udlodninger samt teknisk opgjorte udlodninger fra Spørger i overensstemmelse med deres ejerandel. Alle ejerbeviser har samme rettigheder og udstedes alene i en klasse. Ejerbeviserne kan på forlangende indløses af investorerne.

Det følger af den tyske lovgivning, at investorerne ikke har nogen ret til de underliggende investeringer. I tilfælde af en likvidation af Spørger, vil investorerne modtage likvidationsprovenu i forhold til deres indskudte kapital. Investorerne kan, ifølge investeringsbetingelserne i Spørger, i visse tilfælde ønske, at en likvidationsudlodning sker in specie dvs. som en udlodning af det underliggende aktiv.

Uanset at Spørgers investeringer sker i investeringsforvalterens navn, holdes aktiverne i Spørger adskilt fra investeringsforvalterens aktiver, aktiver i andre fonde, der forvaltes af investeringsforvalteren og investorerne i Spørger. Investorerne kan ikke afhænde de udskilte aktiver, og har heller ikke andre juridiske rettigheder over disse aktiver. Investorerne kan således alene disponere over deres ejerandele (ejerbeviser) i Spørger. Der udarbejdes et særskilt revideret årsregnskab for Spørger, der forelægges investorerne.

Særligt om investeringsforvalteren

Idet Spørger er etableret som en ikke-juridisk person i Tyskland, men derimod en kontraktlig investeringsfond og således juridisk set oprettet ved en aftale mellem den tyske investeringsforvalter, investorerne samt depotbanken ("Verwahrstelle"), handler den eksterne investeringsforvalter, Kapitalforvalteren, på vegne af Spørger. Depotbanken er udpeget i overensstemmelse med AIFMD.

Som nævnt ovenfor er Kapitalforvalterens opdrag at foretage investeringer i eget navn på vegne af Spørger, og stå som juridisk ejer af de investerede aktiver. Kapitalforvalteren administrerer således den af investorerne indskudte kapital og investerer kapitalen i eget navn men for Spørgers regning og risiko.

Kapitalforvalterens "registrerede" ejerskab af Spørgers aktiver er ikke et økonomisk ejerskab, idet de udskilte aktiver i tilfælde af investeringsforvalterens konkurs er adskilt fra konkursboet. Depotbanken kan desuden i overensstemmelse med paragraf 771 i den tyske retsplejelov afværge, at der foretages udlæg i de udskilte aktiver i forhold til eventuelle krav der rettes mod investeringsforvalteren.

Spørger og investorerne hæfter ikke for Kapitalforvalterens forpligtelser, og Kapitalforvalteren må ikke påtage sig forpligtelser på investorernes vegne.

Som led i administrationen af Spørger, kan Kapitalforvalteren erhverve, administrere og afhænde Spørgers aktiver (ejendomme og andele i ejendomsselskaber), samt udøve de rettigheder, der er knyttet hertil. Kapitalforvalteren kan eksempelvis udøve stemmerettighederne, der er tilknyttet ejerandele til selskaber ejet af Spørger.

Det er Kapitalforvalteren, der som forvalter og AIFM har beføjelserne til at beslutte udlodninger fra Spørger. Det følger af artikel 13 i de specielle investeringsbetingelser, at det er fondens generelle politik at foretage løbende udlodninger til investorerne - under behørig hensyntagen til Fondens omkostninger ved driften, kapitalberedskabet og generelle forretningsmæssige virkemåde. Kapitalforvalteren kan også vælge at reinvestere indkomsten/provenuet. Fonden er derfor ikke forpligtet til at udlodde udbytter til investorerne og kan som AIFM disponere frit.

Kapitalforvalteren vederlægges med et management fee, der afholdes af Spørger.

Kapitalforvalteren har som beskrevet ovenfor indgået en serviceaftale med Investeringsrådgiveren, der indebærer, at Investeringsrådgiveren leverer rådgivningstjenester i relation til investeringsfondsforvaltningen samt rådgivning i relation til ejendomsadministrationen i de underliggende investeringer. Aftalen påvirker som nævnt ikke Kapitalforvalterens beføjelser til at træffe beslutninger om eksempelvis udbytteudlodninger.

Skattemæssig behandling af Spørger i Tyskland

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft i Tyskland, GITA. Loven medførte en væsentlig ændring af den hidtidige skattemæssige behandling af blandt andet alternative investeringsfonde.

Investeringsfonde anses som selvstændige skattesubjekter og er nu generelt fuldt skattepligtige i Tyskland af deres globalindkomst.

For at undgå dobbeltbeskatning (på henholdsvis fonds og investorniveau), er investeringsfonde generelt fritaget fra tysk skat med undtagelse af tysk kildeskat og visse indkomster med tysk kilde. Investeringsfondene er således generelt forpligtet til at indeholde kildeskat på vegne af investorerne.

Indkomst, der stammer fra Tyskland, bliver beskattet på fondsniveau for tyske investeringsfonde. Dette omfatter følgende indkomst:

• Tyske udbytteindtægter
• Lejeindtægter fra tyske ejendomme og avance ved salg af tyske ejendomme
• Anden indkomst, der er omfattet af Körperschaftsteuergesetz

Som nævnt ovenfor kvalificerer Spørger som en "Spezial-Sondervermögen". Når en investeringsfond juridisk anses for en "Spezial-Sondervermögen, og opfylder visse kriterier som fremgår i den tyske GITA, section 26, har investeringsfonden ligeledes mulighed for skattemæssigt at blive behandlet som en speciel investeringsfond. Spørger opfylder disse kriterier. Derfor angives udlodninger, som investorerne i Spørger modtager, generelt til som `udlodninger´ og `teknisk opgjorte udlodninger´.

Udlodningerne omfatter alle typer indkomster, der modtages af Spørger (f.eks. renter, udbytter, lejeindtægter, kapitalgevinster osv.). De teknisk opgjorte udlodninger vil altid blive allokeret til investorerne, uanset om Spørger udlodder denne indkomst eller ej. Såvel udlodninger og teknisk opgjorte udlodninger der tilskrives investorerne er generelt underlagt tysk kildeskat. Hvis Spørger ikke udlodder al sin indkomst, beskattes investorerne derfor (af de fleste) af de underliggende indkomster (f.eks. af renter, udbytter, lejeindtægter, gevinster ved salg af ejendom) modtaget af Spørger (og beskattet i Spørger).

En speciel investeringsfond kan dog vælge, om indkomst, der hidrører fra tyske kilder, skal beskattes på fonds- eller investorniveau. Såfremt fonden har valgt, at beskatningen skal ske på fondsniveau, vil der være ingen eller meget begrænset beskatning af indkomst fra tyske kilder på investorniveau, og der skal således ikke indeholdes kildeskat af udlodninger og teknisk opgjorte udlodninger, der stammer fra tyske kilder. Spørger har valgt at visse indkomster, der stammer fra Tyskland, skal beskattes på investorniveau. Spørger har valgt såkaldt "Transparanzoption" der vedrører beskatning af tyske udbytter og "Erhebungsoption", der vedrører beskatning af indkomst fra tysk ejendom.

Efter Spørger har erhvervet ejendommen i Danmark, vil der løbende ske beskatning af renter og udbytte fra Danmark. Beskatningen vil ske årligt, når der udloddes afkast fra Spørger, uanset om afkastet faktisk udloddes til investorerne eller ej, da indkomsten enten skal kvalificeres som `udlodninger´ (når det udloddes) eller `teknisk opgjorte udlodninger´ (hvis det ikke udloddes). Spørger er forpligtet til at indeholde kildeskat i begge tilfælde og investorerne vil være berettiget til at søge om lempelse for kildeskatten i deres skattepligtige indkomst.

Spørger anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter tyske skatteregler, og det er muligt for Spørger at indhente en hjemstedserklæring fra de tyske skattemyndigheder.

Skattemæssig behandling af investorerne i Tyskland

Spørger er en "open-ended" investeringsfond (AIF), hvilket gør det muligt at udstede nye fondsandele og dermed udvide antallet af investorer. Dog kan Spørger ikke have mere end 100 direkte investorer i henhold til tyske regler, ligesom det alene er professionelle og semi-professionelle investorer, der har lov til at investere.

På tidspunktet for udarbejdelsen af denne anmodning om bindende svar består Spørgers investor-base alene af tyske investorer, men eftersom Spørger er open-ended, og der derfor er mulighed for løbende tegning, kan det ikke udelukkes, at investorer, der ikke er hjemmehørende i Tyskland, i fremtiden kan indtræde i Spørger. Det er dog forventningen, at langt hovedparten af investorerne vil forblive tyske investorer.

Beskyttelse af fondens investorer

Som i Danmark forefindes der i Tyskland en række krav om investorbeskyttelse, der blandt andet omfatter risikospredning på investeringer. I tillæg hertil er AIF’er og forvalterne af disse omfattet af FAIF-direktivet, der ligeledes medfører en række af investorbeskyttende foranstaltninger. Både Spørger og dens forvalter er underlagt tilsyn af BaFin, der har til opgave at sikre, at alle regulatoriske krav overholdes. Det er endvidere fastslået i tysk lovgivning, at specielle investeringsfonde skal investere ud fra et princip om risikospredning.

Spørgers regnskabsprincipper

De udskilte aktiver (herunder aktierne i det danske selskab) skal bogføres i en årsrapport ("Rechenschaftsbericht"), der angiver Spørgers aktiver. Regnskabsmæssigt skal investorerne bogføre deres ejerandele i Spørger som værdipapirer, der er sammenlignelige med aktier på balancen. Spørgers aktiver bogføres ikke hos investorerne.

Pengestrømme til Spørger

Baseret på Spørgers investeringer kan det lægges til grund, at Spørger kun forventer at opnå følgende typer af indtægter:

• Lejeindtægter fra direkte ejede ejendomme
• Renteindtægter fra lån til egne ejendomsselskaber
• Udbytteindtægter fra ejendomsselskaber
• Avance fra salg af ejendomme og/eller ejendomsselskaber

Indkomsten vil blive brugt til følgende:

• Betaling af udgifter, herunder administrationsomkostninger til Kapitalforvalteren
• Reinvestering i fast ejendom (e.g. ved istandsættelse og forbedringer af ejendommene), herunder kapitaltilførsel og interne lån til ejendomsselskaber i henhold til Spørgers investeringspolitik
• Udlodning til de bagvedliggende investorer (der besluttes af Kapitalforvalteren på vegne af Spørger. Spørger er ikke forpligtet til at foretage udlodninger, og Spørger har tilsvarende mulighed for at geninvestere den del af indkomsten, som besluttes ikke at blive udloddet).
• Foretage indløsning af investorer, der anmoder herom

Supplerende oplysninger om Spørger

Skattestyrelsen har efter anmodning modtaget følgende oplysninger og dokumenter:

• Hjemstedserklæring fra de tyske skattemyndigheder, hvor det erklæres, at Spørger i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland er hjemmehørende i Tyskland.
• Kopi af aftale mellem AIF-forvalteren og depositar (depotbank).
• Kopi af investoraftale.
• Bekræftelse af at Spørger ikke er oprettet som kapitalselskab eller selvstændig juridisk person i Tyskland.
• Bekræftelse af at Spørger investerer i fast ejendom via et dansk selskab.
• Præcisering af, at investorerne i Spørger beskattes på samme måde som i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.
• Oplysninger om, at Spørger generelt er fuldt skattepligtig i Tyskland på samme måde som i fondene i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at Spørger ikke skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte fra det 100 pct. ejede danske datterselskab, D1, i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Til støtte herfor henvises der særligt til Skatterådets bindende svar i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR, hvor Skatterådet fandt, at to tyske Fonde ikke var begrænset skattepligtige af udbytter fra disses respektive danske datterselskaber. Skatterådet fandt desuden, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på udbytteudlodningerne, da formålet med de to respektive ejerstrukturer blev vurderet at være konkret forretningsmæssigt begrundet. Det er vores opfattelse, at de faktiske forhold i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag, da de omhandlede tyske ejendomsfonde er identiske i forhold til juridisk struktur og skattemæssig behandling i Tyskland. Nedenfor følger vores nærmere begrundelse for, hvorfor Spørger i lighed med disse afgørelser også bør være fritaget for begrænset skattepligt.

Spørger som selvstændigt skattesubjekt
I nærværende anmodning er der tale om et dansk selskab, D1, der udlodder udbytte til den tyske ejendomsinvesteringsfond, Spørger.

I henhold til dansk ret, er udenlandske selskaber som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytter fra Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet hidrører fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, hvis beskatningen af udbyttet fra det danske selskab skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori moderselskabet er hjemhørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, opstiller to betingelser for, at et udenlandsk selskab kan anses som et selvstændigt skattesubjekt:

1)      ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

2)      overskuddet fordeles i forhold til investorernes indskudte kapital.

I Den Juridiske Vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.3 er der desuden oplistet en række kriterier, der taler for, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Ifølge den juridiske vejledning kan følgende tale imod, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Spørger opfylder ingen af kriterierne i den juridiske vejledning, der taler imod, at Spørger kan anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Spørger opfylder derimod følgende kriterier, der taler for, at Spørger kan anses som et selvstændigt skattesubjekt som omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af investorerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til investorernes indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• der udarbejdes et særskilt regnskab
• der er mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• der er bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved den enkelte investors udtræden, eller ved opløsning af Spørger
• der foreligger indskudskapital

Spørger har ikke et sæt vedtægter/fondsbestemmelser, men forholdet mellem Fonden, investorerne og investeringsforvalteren er reguleret af generelle- og specielle investeringsbetingelser. Skatterådet lagde i SKM2022.97.SR til grund, at sådanne investeringsbetingelser kan sidestilles med vedtægter/fondsbestemmelser. Der kan desuden henvises til SKM2015.808.SR, SKM2019.191.SR, SKM2019.538.SR og SKM2020.279.SR.

I SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR fastslog Skatterådet, at AIF-værdipapirfonde, som selvstændige økonomiske enheder, skal opfattes som selvstændige skattesubjekter i Danmark på trods af, at de ikke er juridiske personer.

Det er derfor vores opfattelse, at Spørger tilsvarende skal anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Skattefrihed af udbytter

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., er udbytte, der hidrører fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier skattefri, hvis beskatningen af udbyttet fra det danske selskab skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori moderselskabet er hjemhørende.

Spørger ejer som bekendt 100% af aktierne i D1, og Spørgers ejerskab er derfor datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A.

Spørger er ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, idet Spørger ikke er oplistet i direktivets Bilag I, Del A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i).

Spørgsmålet om skattefrihed af udbytterne fra D1 afhænger derfor efter vores opfattelse af, om udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der kan opsummeres følgende to betingelser - hvilke tilsvarende var genstand for Skatterådets vurdering i SKM2022.97SR og SKM2023.255.SR - for, at udbytteskatten skal nedsættes efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst:

• Spørger skal være omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO´en), jf. overenskomstens artikel 2, stk. 4, litra a.
• Spørger skal som et selskab, som direkte ejer mindst 10 procent af kapitalen i det udbyttebetalende danske selskab, være den retmæssige ejer af udbyttet, jf. DBO´ens artikel 10, stk. 3.

Det gælder desuden, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 ikke må finde anvendelse på udbytter fra D1 til Spørger.

I SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR fandt Skatterådet som nævnt, at udbytteskatten skulle nedsættes efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på udbytteudlodningerne fra de danske ejendomsselskaber til Fondene, idet formålet med de respektive ejerstrukturer blev vurderet at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

Nedenfor følger vores begrundelse for at Spørger, i lighed med disse afgørelser, tilsvarende bør være fritaget for begrænset skattepligt.

1)     Spørger er omfattet af den dansk-tyske DBO

For at kunne påberåbe sig beskyttelse efter den dansk-tyske DBO, skal der være tale om en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstens forstand, jf. DBO´ens artikel 4, stk. 1, litra a.

I SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR var Fondene i henhold til de interne skatteregler i Tyskland, på den ene side omfattet af fuld skattepligt (subjektiv skattepligt), men på den anden side ikke omfattet af objektiv skattepligt, idet Fondene havde valgt, at der udelukkende skulle ske beskatning på investorniveau, og Fondene var deraf skattefritaget. I sagerne fandt Skatterådet, at Fondene dermed var omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet henviste i den forbindelse til punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til artikel 4 i OECD modeloverenskomst fra 2017 og den juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.2.1,

I nærværende anmodning er Spørger tilsvarende i henhold til de interne skatteregler i Tyskland på den ene side omfattet af fuld skattepligt (subjektiv skattepligt), men på den anden side ikke omfattet af objektiv skattepligt, idet Spørger har valgt, at der udelukkende sker beskatning på investorniveau, og Spørger deraf er skattefritaget. Tilsvarende fonden omhandlet i SKM2023.255.SR har Spørger valgt såkaldt "Transparanzoption" og "Erhebungsoption" for så vidt angår den tyske beskatning. Spørger skal derfor efter vores opfattelse tilsvarende anses for omfattet af den dansk-tyske DBO, hvilket er i overensstemmelse med SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.

2)     Den dansk-tyske DBO´s artikel 10, stk. 3

Det følger af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, at Danmark skal nedsætte udbytteskatten til 5 procent, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 procent af kapitalen i det udbyttebetalende danske selskab. Overenskomstens artikel 10, stk. 3, betinger derfor, at Spørger skal udgøre den retmæssige ejer af udbyttet for, at Danmark nedsætter udbytteskatten.

Af praksis fremgår, at spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning, særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

I praksis har Skatterådet af flere omgange udtalt sig om, hvorvidt et moderselskab vil kunne anses for at være retmæssig ejer af en påtænkt udbytteudlodning - som f.eks. i de to tilsvarende sager i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.

Ved vurderingen er det centralt, at modtageren ikke anses for et gennemstrømningsselskab.

I tillæg hertil forefindes der i ligningslovens § 3 en omgåelsesklausul, der skal sikre Danmark mod utilsigtet anvendelse (misbrug) af skattelovgivningens regler. En tilsvarende bestemmelse er indsat i DBO’ens artikel 45, stk. 3 med virkning fra 1. januar 2022, jf. BKI 2022-01-10 nr. 1.

Ligningslovens § 3 bevirker, at der skal ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer, hvis et af hovedformålene med transaktionen er at opnå en skattefordel, såfremt denne fordel strider mod formålet og hensigten med skatteretten. Det kan af forarbejderne til den oprindelige indførsel af ligningslovens § 3 i 2015 udledes, at bestemmelsen finder anvendelse på rent kunstige arrangementer.

Den 26. februar 2019 blev der desuden afsagt dom af EU-domstolen i de danske beneficial ownership sager, og her henleder EU-domstolen i den præjudicielle afgørelse opmærksomheden på de generelle antimisbrugsregler i EU-retten. Der kan således ikke opnås skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet, hvis der udøves misbrug med reglerne i dette direktiv.

EU-domstolen har vurderet misbrugsbegrebet ud fra et sammenfald af objektive og subjektive omstændigheder (præmis 97 og 98), hvortil det subjektive omfatter hensigten om at opnå en fordel på kunstige betingelser. En del af den subjektive vurdering vedrører, om der foretages videreudlodning af det udbetalte udbytte (præmis 101), samt om videreudlodningen medfører, at det selskab der i første omgang har modtaget udbyttet, kun oppebærer en ubetydelig skattepligtig indkomst og således kun fungerer som gennemstrømningsselskab (præmis 103).

I denne sag skal det vurderes, om Spørger udgør den retmæssige ejer, hvilket er en vurdering, der foretages på baggrund af om Spørger blot udgør et gennemstrømningsselskab, samt om Spørger kan råde over det modtagne udbytte fra D1 uden kontrol fra de overliggende investorer.

Retmæssig ejer

Spørger vil efter vores opfattelse være retsmæssig ejer af udbytterne fra D1.

Spørger driver selvstændig virksomhed, og har som primært formål at opnå overskud af de foretagne investeringer. Spørgers hovedformål er at facilitetere kollektiv investering i ejendomme for en række uafhængige investorer bl.a. via ejerskab af aktier i underliggende ejendomsselskaber. Dette udgør en finansiel aktivitet, som genererer indtægter på baggrund af investeringer.

Det er Kapitalforvalteren, der som forvalter og AIFM har beføjelserne til at beslutte udlodninger fra Spørger. Det er fondens generelle politik (som også tilkendegivet i artikel 13 i de specielle investeringsbetingelser), at at foretage løbende udlodninger til investorerne, men fonden har ingen retlig eller kontraktuel forpligtelse hertil og kan vælge at reinvestere indkomsten/provenuet. Der sker således ikke automatisk gennemstrømning af udbytter fra Danmark eller øvrige jurisdiktioner.

Spørger består af en pulje af aktiver bestående af ejendomme og andele i ejendomsselskaber på samlet EUR xx pr. [dato udeladt], der forvaltes af investeringsforvalteren, Kapitalforvalteren. Kapitalforvalterens rolle består i at repræsentere- og handle på vegne af Spørger og udøve de rettigheder, der vedrører aktiverne i Spørger på vegne af Spørger.

Kapitalforvalteren har som beskrevet ovenfor indgået en serviceaftale med Investeringsrådgiveren, der indebærer, at Investeringsrådgiveren leverer rådgivningstjenester i relation til fondsforvaltningen samt rådgivning i relation til ejendomsadministrationen i de underliggende investeringer. Aftalen påvirker dog som nævnt ikke Kapitalforvalterens beføjelser til at træffe beslutninger om udbytteudlodninger. Det er derfor også alene Kapitalforvalteren der som AIFM har beføjelserne til at beslutte udlodninger fra Spørger.

Både Spørger og Kapitalforvalteren er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og forvaltningen af Spørger, herunder udøvelse af forvaltningsmæssige beslutninger og den daglige drift foregår i Tyskland.

Spørger, og ikke de enkelte investorer, bør efter vores opfattelse anses som den retmæssige ejer, fordi:

• Investorerne i Spørger er uafhængige passive investorer uden bestemmende indflydelse i Spørger og uden tilknytning til Kapitalforvalteren.
• Investorerne er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
• Spørger er en åben fond (open ended) og investorsammensætningen kan derfor ændre sig konstant (løbende). Det er muligt, at investorerne på tidspunktet for udlodningen af udbytte fra D1 til Spørger ikke er de samme investorer som på tidspunktet, hvor Spørger udlodder midlerne til investorerne.
• Spørger består af puljeaktiver, der forvaltes af, Kapitalforvalteren, som er en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD
• Kapitalforvalteren repræsenterer, og handler på vegne af Spørger, og udøver de rettigheder, der vedrører aktiverne i Spørger på vegne af Spørger
• Kapitalforvalteren er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Spørger.
• Kapitalforvalteren har ingen tilknytning har til investorerne, og handler derfor uafhængigt af investorerne.
• Spørger er ikke forpligtet til at udlodde udbytter til investorerne, og kan således også vælge at reinvestere noget af indkomsten/provenuet.

Der henvises desuden til SKM2022.97.SR hvor Skatterådet fandt, at den pågældende Fond med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet fra det danske ejendomsselskab, idet:

• Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltes af Managementselskabet, der var en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD
• Managementselskabet repræsenterede, og handlede på vegne af Fonde, og udøvede de rettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonde
• Managementselskabet var ansvarligt for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden
• Fonden var ejet af en række investorer, der alle på daværende tidspunkt ligeledes var skattemæssigt hjemmehørende i samme land som Spørger (Tyskland)
• Managementselskabet havde ingen tilknytning har til investorerne
• Der var forudsætningsvist ingen interesseforbindelse mellem investorerne og Managementselskabet, og alene Managementselskabet kunne beslutte at foretage udlodninger, og investorerne kunne på ingen måde påvirke denne beslutning,

Der henvises desuden til SKM2023.255.SR, der i al væsentlighed er enslydende med begrundelsen i SKM2022.97.SR.

Ligningslovens § 3

Spørger, som udgør en tysk ejendomsinvesteringsfond, der modtager udbytte fra det danske ejendomsselskab, D1, påtænker at anvende udbyttet som beskrevet ovenfor. Det skal bemærkes, at den påtænkte etablering af D1 sker af hensyn til kommercielle formål om at skabe afkast til investorerne. Der er derfor ikke tale om et arrangement, der er tilrettelagt med det formål at opnå skattemæssige fordele, men derimod tale om en konkret forretningsmæssigt begrundet disposition. Ligningslovens § 3 bør derfor ikke finde anvendelse på hverken D1 eller fremtidige udbytteudlodninger herfra.

Konklusion
Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at Spørger skal betragtes som den retmæssige ejer af udbytte modtaget fra D1, og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse idet formålet med ejerstrukturen er konkret forretningsmæssigt begrundet. Formålet med ejerstrukturen er således ikke at opnå en skattefordel. Fonden skal derfor ikke betragtes som begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte modtaget fra D1. Der skal derfor ikke indeholdes dansk kildeskat af udbyttet.

Faktum i nærværende anmodningen kan som nævnt sammenlignes med faktum i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at de tyske ejendomsinvesteringsfonde måtte anses som retmæssig ejer af udbyttet fra de danske selskaber samt at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, da formålet med de respektive ejerstrukturere var konkret forretningsmæssig begrundet.

Spørgsmål 1 bør derfor efter vores opfattelse tilsvarende besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

I henhold til dansk ret, er udenlandske selskaber begrænset skattepligtige af renter fra kontrolleret gæld fra Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af renterne frafaldes eller nedsættes efter rente- /royaltydirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori det modtagende selskab er hjemhørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

I nærværende tilfælde er der tale om et dansk selskab, D1, der betaler renter til den tyske investeringsfond, Spørger.

Ifølge artikel 11 i den dansk-tyske DBO, kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer.

Der henvises til argumentationen under Spørgsmål 1 vedrørende Spørgers skattemæssige status, anvendelsen af den dansk-tyske DBO, retmæssig ejer og ligningslovens § 3, da argumentationen er tilsvarende for betaling af renter fra D1. Der henvises desuden til SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR, hvor Skatterådet fandt, at de to tyske ejendomsinvesteringsfonde ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra disses respektive danske datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Dette er således vores opfattelse, at Spørger skal fritages fra dansk kildeskat for så vidt angår betaling af renterne fra D1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte fra det 100 pct. ejede danske datterselskab, D1, i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?

Begrundelse

Spørger, en alternativ investeringsfond (AIF) etableret i Tyskland, påtænker at erhverve samtlige aktier i et dansk ejendomsselskab og samtidig yde ejendomsselskabet et lån. Der påtænkes udloddet udbytte og tilskrevet renter fra det danske selskab til Spørger.

Selskaber, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte som de oppebærer fra kilder her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Skattepligten omfatter dog som udgangspunkt ikke udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen af udbyttet af sådanne aktier skal frafaldes eller nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. og 8. pkt.

For at besvare spørgsmål 1 skal der indledningsvist tages stilling til om Spørger efter dansk skatteret kan anses for at være et skattesubjekt som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 1. led.

Det er repræsentantens opfattelse, at Spørger skal anses for at være et skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, dvs. et selskab ("andre selskaber") hvori ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Det er oplyst, at Spørger er en alternativ investeringsfond (AIF), der er baseret på aftaler mellem en kapitalforvalter, en depositar og investorerne. Aftaleparterne er efter det oplyste alle hjemmehørende i Tyskland. Spørger er efter det oplyste ikke et selvstændigt retssubjekt efter tysk ret.

Spørger forvaltes af en kapitalforvalter i henhold til nogle generelle og specielle investeringsbetingelser, hvorefter kapitalforvalteren disponerer fondens midler (investorernes kapitalindskud) til investering i fast ejendom og kapitalandele i ejendomsselskaber i et nærmere afgrænset geografisk område.

Kapitalforvalteren disponerer i eget navn for investorernes fælles regning ved at erhverve fast ejendom, kapitalandele i ejendomsselskaber og afholde omkostninger til drift og administration af fondens aktiver, dvs. det er kapitalforvalteren, der forpligter Spørger.

Kapitalforvalteren har bl.a. indgået aftaler med et selskab, der leverer administrative tjenesteydelser mv. vedrørende Spørgers aktiver efter kapitalforvalterens instruks og i overensstemmelse med investeringsbetingelserne.

Kapitalforvalteren og Spørger, er efter det oplyste omfattet af tyske investorbeskyttelsesregler, der implementerer FAIF-direktivet. Kapitalforvalteren er derfor underlagt offentligt tilsyn i Tyskland.

Investorerne er efter det oplyste professionelle eller semiprofessionelle investorer hjemmehørende i Tyskland. Største delen af kapitalen i fonden er indskudt af investorer, der selv er alternative investeringsfonde.

Investorerne kan ifølge investeringsbetingelserne miste deres kapitalindskud. Investorerne kan som udgangspunkt kræve deres indskud indfriet hos kapitalforvalteren på hvilket et helst tidspunkt. Der kan ske udskiftning i investorkredsen som følge af handel med kapitalindskud (units). Investorkredsen kan maksimalt udgøre 100 investorer.

Investorerne kan hverken individuelt eller i forening disponere over de aktiver som kapitalforvalteren anskaffer for deres fælles regning til Spørger. Investorerne har efter det oplyste ikke indflydelse på kapitalforvalterens forvaltning / drift af Spørger.

Der sker udlodning fra Spørger til investorerne en gang årligt, når regnskabet udleveres til investorerne, jf. de specielle investeringsbetingelsers artikel 13 og generelle investeringsbetingelsers artikel 14. Årlig udlodning samt udlodning af likvidationsprovenu til investorerne sker i forhold til indskudt kapital. Efter det oplyste er det alene kapitalforvalterens beslutning om der kan udloddes udbytte til investorerne under hensyntagen til Spørgers "kapitalberedskab".

Det er som nævnt repræsentantens opfattelse, at Spørger skal anses for at være et skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, under henvisning til SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR og kriterierne om hæftelsesbegrænsning, vedtægter etc. i Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3.

Repræsentanten oplyser, at de civilretlige forhold for og den skattemæssige behandling af Spørger er de samme som for fondene (ligeledes tyske AIF’ere) i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR, hvor de pågældende fonde blev anset for selvstændige skattesubjekter.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger efter en konkret samlet vurdering kan anses for have den fornødne selvstændige skal til at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Se SKM2019.191.SR.

Skattestyrelsen har i overensstemmelse med praksis om vurdering af om en tysk AIF kan anses for et selvstændigt skattesubjekt konkret lagt vægt på, at den aftalte begrænsning af investorernes tab, der efter det oplyste er begrænset til den indskudte kapital, kan sidestilles med en hæftelsesbegrænsning for investorerne, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at investeringsbetingelserne kan sidestilles med vedtægter for et kapitalselskab. Desuden er det tillagt betydning og forudsat, at kapitalforvalteren selvstændigt og uafhængigt af investorerne disponerer over Spørgers aktiver, herunder at beslutning om udlodning til investorerne udelukkende træffes af kapitalforvalteren en gang årligt i forbindelse med udlevering af regnskabet til investorerne og ikke løbende udlodning. Skattestyrelsen forudsætter, at investorerne ikke har ejendomsretten til Spørgers aktiver eller på anden måde har rådighed over aktiverne, jf. SKM20222.97.SR og SKM2023.255.SR.

Skattestyrelsen bemærker, at investorerne i Spørger kan risikere at miste deres investering (indskudt kapital), hvilket ikke er det samme som begrænset hæftelse, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det er Skattestyrelsens forståelse, at Spørger efter tysk ret ikke kan påtage sig forpligtelser og derfor ikke udgør et pligtsubjekt, hvilket indebærer, at investorerne ikke kan anses for at have begrænset hæftelse for fondens forpligtigelser.

Der er imidlertid i tidligere praksis, fx SKM2019.191.SR og SKM2021.72.SR, lagt vægt på, at en tilsvarende tysk investeringsfond har flere lighedspunkter med danske værdipapirfonde, som er selvstændige enheder administreret af forvalteren, og som efter dansk ret anses som selvstændige skattesubjekter. Skattestyrelsen vurderer derfor samlet, at Spørger efter denne særlige praksis skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, svarende til et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er oplyst, at Spørger påtænker at erhverve samtlige aktier i et dansk ejendomsselskab, og henset hertil lægger Skattestyrelsen til grund, at aktierne er datterselskabsaktier omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., hvorefter udbytte er skattefrit for Spørger, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst (her konkret mellem Danmark og Tyskland).

Skattestyrelsen lægger til grund som oplyst i anmodningen om det bindende svar, at Spørger ikke er omfattet af moder-datterselskabsdirektivet. Det skal herefter vurderes, om Spørger er omfattet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Der foreligger en hjemstedserklæring om, at Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Henset til hjemstedserklæringen lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger er hjemmehørende i Tyskland og omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. overenskomstens artikel 2, stk. 1, litra a) og artikel 4, stk. 1, litra a).

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, at udbytte der udloddes fra et selskab til i en kontraherende stat (her konkret Danmark) også kan beskattes i denne stat, hvis modtageren i den anden kontraherende stat (her konkret Tyskland) er retmæssig ejer af udbyttet. Beskatningen må i så fald ikke overstige 15 %.

Det følger af såvel retspraksis som administrativ praksis, at vurderingen af om modtageren af udbyttet er retmæssig ejer er en konkret transaktionsbaseret vurdering, hvor det afgørende er om den umiddelbare modtager af udbyttet kan anses for at disponere / kan disponere over det modtagne udbytte som ejer og ikke blot er et gennemstrømningsselskab. Skattestyrelsen henviser til SKM2023.251.HR og fx SKM2024.381.SR.

Ifølge administrativ praksis kan den umiddelbare modtager af en påtænkt udbytteudlodning med stor sandsynlighed blive anset for retmæssig ejer, hvis det på baggrund af den konkrete koncernstruktur og den påtænkte anvendelse af den påtænkte udlodning hos den umiddelbare modtager, konkret kan antages, at den umiddelbare modtager har en ejers dispositionsret over udbyttet og faktisk kan disponere herover. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af hvem, der kan disponere over en konkrete udbytteudlodning som ejer. Skattestyrelen henviser til fx SKM2022.352.SR.

Henset til, at Spørger ved kapitalforvalterens faktiske forvaltningsdispositioner efter det oplyste påtænker at anvende den påtænkte udlodning som led i sin investeringsaktivitet mv. til betaling af administrationsomkostninger, investering i fast ejendom, ydelse af lån og kapitaltilførsel i overensstemmelse med investeringsbetingelserne (investeringspolitikken) og udlodning til investorerne efter kapitalforvalterens beslutning, er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger med stor sandsynlighed vil blive anset for retmæssigt ejer, fordi Spørger kan anses for at disponere over udbytteudlodningen som ejer. Skattestyrelsen forudsætter som oplyst, at Spørger ikke på forhånd er forpligtet til at videreudlodde udbyttet, der påtænkes udloddet fra det danske selskab, til investorerne.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på den påtænkte udlodning fra det danske selskab. Henset til de foreliggende oplysninger om investeringsbetingelserne for Spørger og investorerne er det Skattestyrelsens vurdering, at formålet med etableringen og driften af Spørger er forretningsmæssigt begrundet som i SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter fra D1 af aktionærlånet (SHL), i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse?

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser indledningsvist til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor Spørger blev anset for at være et skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og dermed et skattesubjekt som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, med hjemsted i udlandet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 1. led.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 anset Spørger for hjemmehørende i Tyskland og omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 fandt Skattestyrelsen, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

Spørger påtænker at yde et forrentet (aktionær)lån til sit helejede danske selskab, dvs. der er for det danske selskabs vedkommende (debitor) tale om kontrolleret gæld, jf. skattekontrollovens kapitel 4.

Et selskab med hjemsted i udlandet er som udgangspunkt skattepligtig af renter fra kilder her i landet af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d).

Skattepligten omfatter dog ikke renter, hvis beskatningen skal bortfalde efter rente-royaltydirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), 3. pkt.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 11, stk. 1, at renter, der hidrører fra en kontraherende stat (her konkret Danmark) og betales til en person i den anden kontraherende stat (her konkret Tyskland), kun kan beskattes i denne anden stat (her konkret Tyskland), hvis personen er retmæssig ejer.

Ved vurderingen af om den umiddelbare modtager af renterne (rentebetalingen) er retmæssig ejer foretages der en transaktionsmæssig vurdering, hvor det tillægges betydning om den umiddelbare modtager af rentebetalingen kan disponere frit herover og om den umiddelbare modtager kan anses for at have substans eller blot er et gennemstrømningsselskab, hvis eneste aktivitet er at modtage og videreføre renter. Se Højesterets dom i SKM2024.530.HR.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 blev Spørger anset for at være retmæssig ejer, idet Spørger blev anset for at kunne disponere over udbyttet som ejer.

Henset til de foreliggende oplysninger om Spørgers anvendelse af sine indtægter, herunder renteindtægter, lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger også i relation til de pågældende rentebetalinger kan disponere over disse som ejer. Skattestyrelsen forudsætter, at Spørger ikke på forhånd er forpligtet til at viderebetale de pågældende rentebetalinger til investorerne.

Henset til de foreliggende oplysninger om Spørgers anvendelse af sine indtægter, herunder renteindtægter, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse. Skattestyrelsen henviser til besvarelsen af spørgsmål 1.

Skattestyrelsen henviser til SKM2022.97.SR og SKM2023.255.SR.

Skattestyrelsen forudsætter, at betingelsen om associering mellem Spørger og det danske ejendomsselskab (debitor), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 4. pkt. opfyldes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025 som ændret ved lov nr. 562 af 27. maj 2025 og lov nr. 750 af 20. juni 2025

§ 1, stk. 1, nr. 2):

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

…

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,"

§ 2, stk. 1, litra c, 1.-4. pkt.:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

….

c)  oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende."

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland

Artikel 2, stk. 1, litra a:

"Stk. 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende skatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves:

a) Kapitel II på indkomst- og formueskatter, hvortil skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, så vel som skatter på formueforøgelse;" 

Artikel 4, stk. 1, litra a:

"Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat"

a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, enhver person som efter lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue beroende dér;"

Artikel 10, stk. 2:

"Stk. 2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt."

Praksis

SKM2023.251.HR

Sag 69/2021 vedrørte kildeskat af to udbytteudlodninger til moderselskabet på Cypern og videre til Bermuda og derefter til USA. Sag79/2021 vedrørte kildeskat af et udbytte til selskabets moderselskab i Luxembourg med henblik på videreudlodning til bl.a. Caymanøerne.

Sagerne angik navnlig, om de danske selskaber havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA.

I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger.

Efter resultatet af disse vurderinger fik Skatteministeriet i sag 69/2021 medhold i, at et udbytte på 566 mio. kr. udløste kildeskat, mens selskabet fik medhold i, at en udbytteudlodning på 92 mio. kr. ikke udløste kildeskat.

Det danske selskab skulle i sag 69/2021 anerkende, at det ikke indeholdte kildeskattebeløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven.

Landsrettens dom af 2. juli 2021 ophævedes.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af 3. maj 2021 for så vidt angår Selskab B, da selskabet ikke havde fremlagt oplysning om, hvad der er sket med det udbytte, som Selskab B havde udloddet til sit moderselskab i Luxembourg.

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

SKM2021.72.SR

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler. Fonden indeholdt en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 2. Fordeling af overskuddet skete således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital og likvidationsprovenuet skulle udbetales i forhold til deltagernes indskudte kapital i tilfælde af likvidation. Dertil kom, at fonden havde en investeringsforvalter, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom investorerne ikke havde ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Fondens aktiver mv.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt., når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

Spørgsmålene 3-5 bortfaldt herefter.

Spørgsmål 6 vedrørte, om Lux HoldCo ville være begrænset skattepligtig af udbytte fra datterselskabet PropCo2. Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbytte udloddet fra det danske selskab, idet Lux HoldCo skulle anses for at være et gennemstrømningsselskab uden beføjelser til at råde over udbyttet. Udbytteudlodning fra det danske anpartsselskab ville herefter ikke være omfattet af dansk skattepligt.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.

Omgåelsesklausulen i LL § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden.

Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

LL § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2023.255.SR

Sagen omhandlede en tysk open-ended Alternative Investment Fund (AIF) der havde erhvervet kommanditanparterne i et kommanditselskab, der ejede en dansk udlejningsejendom. Komplementaren var et dansk ApS. Fonden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra b, men overvejede at simplificere strukturen ved at overdrage kommanditanparterne til komplementarselskabet med den civilretlige konsekvens, at kommanditselskabet ophørte ved konfusion. Dette indebar både, at den begrænsede skattepligt efter litra b ophørte, samt at ejendommen blev ejet af et fuldt skattepligtigt dansk selskab.

Skatterådet kunne bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra det danske ApS. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Fonden ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra det danske ApS.

SKM2024.381.SR

Spørger, der var hjemmehørende i Storbritannien, var det ultimative moderselskab i X-koncernen og børsnoteret i flere lande. X-koncernen havde i de seneste år arbejdet på at forenkle og internationalisere koncernstrukturen, således at alle de kommercielle selskaber blev placeret direkte under Spørger. H1 påtænkte derfor at sælge sine aktier i D1 Singapore til moderselskabet, Spørger. Betalingen for aktierne skulle ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber). Efter overdragelsen af aktierne ønskede X-koncernen, at der skete en udlodning af H1´s tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger. Lånet ville herefter blive betragtet som afviklet ved konfusion.

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, af sit køb af aktierne i D1 Singapore mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1. til Spørger, og at LL § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Spørgers aktier i H1 var datterselskabsaktier, idet H1 var et helejet datterselskab af Spørger. Efter den interne bestemmelse i SEL § 2, stk. 1, litra c, var Spørger derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Det skulle herefter vurderes, om Spørger som den umiddelbare modtager af tilgodehavendet var "retmæssig ejer" heraf. Hvis tilgodehavendet ikke var videreudloddet fra Spørger og ikke med sikkerhed var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende aktionærer, vil Spørger være retmæssig ejer.

Skatterådet fandt, at Spørger kunne anses for retmæssig ejer af fordringen. Skatterådet lagde afgørende vægt på oplysningen om, at de overdragne kapitalandele, som modsvarede værdien af den udloddede fordring, forblev i Spørger. Konfusionen og aktieoverdragelsen skulle derfor vurderes under ét, og som en planlagt del af koncernens samlede omstruktureringsplan. Skatterådet lagde ydermere vægt på, at det var oplyst, at overskudslikviditet og eventuelt provenu fra salg af aktiver i D1Singapore ville blive udloddet som udbytte til H1, forinden H1 solgte aktierne i D1 Singapore til Spørger.

Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste, at der ikke forelå misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktier efterfulgt af konfusion. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at dispositionen var forretningsmæssig begrundet, da formålet var at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien ansås dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transaktionerne.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, og at SEL § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025 som ændret ved lov nr. 562 af 27. maj 2025 og lov nr. 750 af 20. juni 2025

§ 2, stk. 1, litra d, 1.-4. pkt.

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a eller b har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge."

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland

Art. 11, stk. 1

"Stk. 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat."

Praksis

SKM2024.530.HR

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, jf. SKM2024.35.ØLR. Sagen angik, om et dansk selskab havde pligt til at indeholde skat af renter, som i 2005-2007 var betalt eller tilskrevet vedrørende to gældsbreve udstedt til selskabets svenske moderselskab.

Som Landsretten fandt Højesteret efter en konkret vurdering, at det svenske moderselskab i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra d, var skattepligtig af renter, som selskabet havde oppebåret på et lån ydet til dets danske datterselskab. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskabet og dette selskabs eget svenske moderselskab var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomstens forstand.

Med hensyn til det danske selskabs påberåbelse af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst udtalte Højesteret, at den betaling, som koncernens ultimative moderselskab i USA modtog fra sit datterselskab i X, ikke var betaling af rente, men måtte anses for betaling af udbytte i kraft af ejerforholdet. På den baggrund fandt Højesteret, at det amerikanske selskab ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Allerede af den grund skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2022.97.SR

Se spørgsmål 1.

SKM2023.255.SR

Se spørgsmål 1.