Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Solid intake - Grav og kransystem
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: "Tip and mix"-system
3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: "Liquid intake"-anlæg
4. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Anlæg til "dusty biomass"
5. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Reaktor tanke
6. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Digester heating (varmereaktor)
7. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Pre-buffer tank
8. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Post-buffer tank
9. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Pre-tank liquid biomass
10. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Post-storage tanke
11. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Industrial waste tank
12. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Fedttank
13. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Rørsystemer
14. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: El-systemer
15. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Gas cleaner
16. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Gas storage, kuppel monteret på post-storage tank
17. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Gas storage, PVC-dug
18. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Liquid CO2 plant
19. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Prefilter
20. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Biofilter
21. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: CO2 chimney
22. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Blower unit
23. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Biogas flare
24. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Hygiejniseringstanke
25. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Straw intake
26. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Separation building
27. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Ultrasound module
28. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at følgende anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5: Brovægt

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Nej, se dog begrundelse
6. Ja
7. Nej, se dog begrundelse
8. Nej, se dog begrundelse
9. Nej, se dog begrundelse
10. Nej, se dog begrundelse
11. Nej, se dog begrundelse
12. Nej, se dog begrundelse
13. Ja
14. Afvises
15. Ja
16. Nej
17. Ja
18. Ja
19. Ja
20. Nej, se dog begrundelse
21. Ja
22. Ja
23. Ja
24. Ja
25. Ja
26. Ja
27. Ja
28. Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger producerer biogas på egne biogasanlæg. Biogas er en energirig gas, der består af en blanding af metan og kuldioxid som dannes når naturligt forekomne tarmbakterier i et iltfrit miljø fordøjer organisk materiale.

Biogassen opstår, når husdyrgødning og organiske restprodukter fra især fødevareindustrien, herunder slagteriaffald og madaffald, men også halm fra landbruget, tilføres et biogasanlæg, der består af en række tanke, der ikke kommer ilt ind i. Sammen med husdyrgødningen tilsættes det organiske materiale i iltfri biogastanke og det organiske materiale nedbrydes, hvilket betegnes som afgasningsprocessen. Der efterlades i denne proces en mængde afgasset biomasse, som f.eks. genbruges som gødning på markerne.

For at biogas skal kunne tilsluttes gasnettet, renses den for andre gasmolekyler såsom svovl- og CO2-molekyler, således at biogassen ligner den naturgas, der i forvejen er i nettet. Bortrensning af CO2 fra den rå biogas kaldes for "opgradering". Rensningen sker i et opgraderingsanlæg.

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører skattemæssig klassifikation af aktiver relateret til Spørgers biogasanlæg. Nærmere betegnet de anlæg, som indgår i selve fremstillingen af biogassen. Anmodningen vedrører således alene den anvendte klassifikation og afskrivningssats, og Skatterådet bedes derfor ikke forholde sig til opgørelsen af selve afskrivningsgrundlaget.

Biogasanlægget i Spørger består af følgende hovedanlæg med underanlæg:

• Bygninger
  • Proceshal
  • Administrationsbygning
  • Befæstet areal/hegn og beplantning (herunder planlager)
• Anlæg til fremstilling af biogas
  • Modtagertanke og modtagersystem for tipbar biomasse
  • Reaktorer
  • Lagertanke og pladser samt øvrige tanke og brønde
  • Kompostsystem
  • Mekanisk og elektronisk installation
  • Gassystem
  • Lugtbehandlings- og ventilationssystem
  • Separationsanlæg
    • Skruepresse (mekanisk presse som separerer afgasset biomasse i fast stof og flydende stof, hvor det faste stof kan genbruges i fremstillingen af biogas, og det flydende stof kan anvendes som gødning)
    • Dekanter (centrifuge som separerer afgasset biomasse i fast stof og flydende stof)
  • Brovægt (vægtsystem opstillet i indkørsel til biogasanlæg til måling af biomasseleverancer)
• Øvrige
  • Opgraderingsanlæg (tilbygning til de anlæg som fremstiller selve biogassen). Helt overordnet går opgradering ud på at fjerne de uønskede bestanddele herunder kuldioxid og (CO2) og svovldioxid (H2S) samt organiske urenheder.
  • Tilslutningsanlæg
  • Styrings/SRO-system

Biogasanlægget er planlagt og opført med henblik på løbende teknologisk udvikling og udvidelse af kapacitet. Det påtænkes derfor, at anlægget fremadrettet bliver suppleret med nedenstående anlægskomponenter, som alle har direkte funktionel tilknytning til selve fremstillingen af biogas:
 

• Påtænkte anlæg til fremstilling af biogas
  • Hygieniseringslinje (metaltank med system til opvarmning af biomasse til sikring mod spredning af patogener)
  • Halm-linje
    • Hammermølle og kran (mekanisk mølle m. tilhørende krav til løft af halmballer som "maler" halmstrå til ønskes partikelstørrelse for at øge gasudbyttet)
  • Ultralydsanlæg (anlæg til behandling af biomasse med ultralyd, hvormed biomassen bliver mere tyndtflydende, hvilket øger udvindingspotentialet. Anlægget består af en 20 fods container med ultralydsudstyr i, hvori der føres rør mellem reaktorer og lagertanke)

Nærværende anmodning om bindende svar omhandler alene den skattemæssige klassifikation af de anlæg, som ovenfor er angivet som "Anlæg til fremstilling af biogas" og "Påtænkte anlæg til fremstilling af biogas".

Fælles for disse anlæg er, at de består af tanke, mekanisk udstyr, gas- og biomasserør, luftrensningsudstyr o. lign. nødvendige komponenter til håndtering af biomasse og produktion og behandling af biogas. Anlæggene er således ikke en del af de bygninger, som omkranser dem, men er installeret af hensyn til fremstillingsprocessen og selve produktionen af biogassen. De tilhørende bygninger og bygningslignende elementer (f.eks. planlager) har således ingen anden funktion end at indramme selve produktionsfaciliteterne, og agere fysiske rammer, hvorfra selve produktionen kan styres, samt biomasse lagres.

Ovennævnte anlæg udgør separate delkomponenter, som herefter sammenbygges for, at produktet for enkeltdelene kan integreres med henblik på fremstilling af biogas.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at delkomponenterne hver især ikke nødvendigvis er bestemt til at indgå i et biogasanlæg, men også kan være separate maskiner, som teknisk set kan virke separat af anlægget eller indgå i andre typer af virksomheder. Det gælder særligt følgende aktiver:

• Lugtbehandlings- og ventilationssystem
• Hammermølle og kran
• Skruepresse og dekanter
• Ultralydsanlæg
• Brovægt

De enkelte anlæg anskaffes således individuelt, og indgår med en selvstændig værdi i anlægskartoteket for Spørger.

Den tekniske levetid for det samlede biogasanlæg - (dvs. inkl. ’bygninger’, ’fremstillingsanlæg’ og ’øvrige’) er i udgangspunktet 20 år. Dog er særligt de anlæg, der anvendes i fremstillingsprocessen (dvs. anlæg oplistet ovenfor under "Anlæg til fremstilling af biogas" og "Påtænkte anlæg til fremstilling af biogas"), udsat for væsentlig slitage. Først og fremmest grundet de kemiske reaktioner, der opstår i forbindelse med fremstillingen af biogassen. Et biogasanlæg udsættes for en høj koncentration af husdyrgylle, som i særlig grad slider på anlæggene.

Opbevaring og behandling af biomasse medfører således et aggressivt miljø fra primært svovl og ammoniak, hvorfor levetiden af anlægskomponenterne, der anvendes i fremstillingsprocessen, er stærkt nedsat pga. korrosion. Disse anlæg kræver således løbende væsentlige vedligeholdelsesudgifter for at opretholde produktionsevnen. Dertil kommer, at fremmedelementer i biomassen (særligt sand) medfører en yderligere forøgelse af slitagen på anlæggene i fremstillingsprocessen, hvorfor den reelle levetid for disse anlæg er markant lavere end den overordnede levetid for det samlede anlæg, og typisk kræver vedligeholdelse allerede indenfor 1 år.

Ift. de i spørgsmålet angivne aktiver har Spørger nærmere oplyst nedenstående:

A. Modtagertanke og modtagersystem for tipbar biomasse

Der er følgende modtagertanke og modtagersystem for tipbar biomasse.

Spørgsmål 1 - Solid intake - Grav og kransystem

Anlægget anvendes til modtagelse af dybstrøelse i en grav, hvor en kran homogeniserer biomassen, før den læsses ind i en hopper og blandes med flydende biomasse, hvorefter den pumpes til en reaktor. Det understreges, at der ikke spørges til klassifikationen af selve bygningen, som alene er opført for at beskytte det materiale/biomasse der opbevares og behandles der.

Der spørges således til graven og det kran-system, som bygningen omkranser. De tilhørende bygninger, og bygningslignende elementer, har ingen anden funktion, end at indramme selve produktionsfaciliteterne, og agere fysiske rammer, hvorfra selve produktionen kan styres, samt biomasse lagres. Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 89 m
• Bredde: 31 m
• Højde: 13 m

Grav og kransystem kan teknisk set flyttes, men kræver i så fald en større proces. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

Spørgsmål 2 - ‘Tip and mix’-system

Systemet består af ståltanke, som anvendes til modtagelse af flydende industriaffald, som "tippes" i en modtagebeholder. Her blandes affaldet med recirkuleret væske (ofte afgasset biomasse fra en reaktor) og omrøres kraftigt. Systemet findeler herefter større partikler og fjerner fremmedlegemer. Systemet er opført i tilknytning til ’solid intake’-anlægget. Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 34 m
• Bredde: 6 m
• Højde: 14 m

Systemet er støbt ned i beton og er ikke flytbart, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 3 -’Liquid intake’-anlæg

Anlægget omfatter indendørs "kørespor" hvor modtaget flydende biomasse transporteres videre til reaktorer. Anlægget består således af rør- og modtagesystemer (tanke) til indlevering og udlevering af flydende biomasse (gylle). Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt. Spørgsmålet vedrører alene rørsystemerne inde i den omhandlede bygning.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 24 m
• Bredde: 16 m
• Højde: 14 m

Anlægget er støbt ned i beton og er ikke som sådan flytbart, dog kan enkeltdele afmonteres løbende, men anlægget som helhed er ikke som sådan flytbart. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 4 - Anlæg til ’dusty biomass’

Anlægget anvendes til modtagelse af støvende biomasse i en grav, hvor en "snegl" transporterer den til en af fire siloer.

Den støvende biomasse afleveres i modtagelsesgraven, hvorefter den "knuses" og renses, og transporteres med "sneglen" til en af de fire omtalte "siloer".

Disse siloer fremstår som de ståltanke, der er afbilledet vedrørende spørgsmål 2 relateret til "Tip and mix"-system.

Den støvende biomasse blandes med flydende biomasse, før den pumpes til en reaktor. Anlægget består således af 3-dele: Grav til opbevaring af biomasse (omkranset af en bygning, som ikke indgår i anmodningen), snegl til transport af biomasse, og silo til opbevaring af biomasse. Anlægget har ikke nogen ejendomsvurdering. Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 35 m
• Bredde: 18 m
• Højde: 15 m

Anlægget er støbt i beton og er ikke flytbart, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billeder.

[Billeder udeladt].

Dusty Biomass (Internt-modtagelsesgrav med snegl)

[Billede udeladt].

Dusty Biomass - Internt-blandepumpe

[Billede udeladt].

B. Reaktorer

Spørgsmål 5 - Reaktor tanke

Tankene anvendes til den biologiske proces, hvor organisk biomasse nedbrydes, hvilket resulterer i fremstilling af biogas. Processen foregår i en lodret, cylindrisk ståltank, der er designet til at nedbryde biomassen. Anlægget består af en omrører- og isolering for at opretholde en stabil temperatur. Tankene har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 25 m
• Højde: 28 m

Tankene er støbt i beton og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

Spørgsmål 6 - Digester heating (varmereaktor)

Anlægget omfatter pumper og en varmeveksler, som tilsammen sikrer, at biomassen opvarmes til den optimale temperatur for den biologiske proces i reaktoren. Anlægget cirkulerer biomassen gennem varmeveksleren, hvor den tilføres den nødvendige varme, før den returneres til reaktoren.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 36 m
• Bredde: 9 m
• Højde: 6 m

Aktiverne kan teknisk set flyttes, men er boltet fast i beton. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

C. Lagertanke og pladser samt øvrige tanke og brønde

Spørgsmål 7 - Pre-buffer tanke

Tankene fungerer som en modtage- og midlertidig opbevaringstank for gennemstrømning af rå biomassse (f.eks. gylle, madaffald, mv.), der endnu ikke er behandlet i biogasreaktoren (B.1.). Tankens opgave er at sikre at tilførslen af biomassen sker på en kontrolleret måde til næste step i biogasanlægget, og fungerer således som mellemled i fremstillingen. Tanken er udstyret med en omrører for at forhindre bundfældning og sikre en ensartet blanding af gyllen. Tanken fremstår som en lodretstående, cylindrisk betontank. Tankene har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 6 m
• Højde: 4 m

Tankene er støbt i beton og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

Spørgsmål 8 - Post-buffer tanke

En post-buffer tank er en lagertank, der placeres efter hovedreaktoren (biogasreaktoren), hvor den biologiske nedbrydning af organisk materiale har fundet sted. Den indeholder det afgassede biomateriale, som stadig kan have en vis mængde restgas og skal håndteres, før det enten transporteres bort og anvendes som gødning eller viderebehandles i anlægget, hvis der er restgas. Tankene fungerer således som en midlertidigt opbevarings- og gennemstrømningsanlæg for den afgassede biomasse. Tanken fremstår som en lodretstående, cylindrisk betontank. Tankene har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 6 m
• Højde: 4 m

Tankene er støbt i beton og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

Spørgsmål 9 - Pre-tank liquid biomass

Tanken fungerer som opbevarings- og udligningstank til flydende biomasse (f.eks. gylle og madaffald). Tanken sikrer, at der altid er en passende mængde biomasse klar til at blive pumpet ind i reaktoren, hvilket muliggør en kontinuerlig og stabil fodring af anlægget. Den udligner variationer i tilførsel, så reaktoren ikke overbelastes eller løber tør. Tanken er udstyret med en omrører for at forhindre bundfældning og sikre ensartet blanding af gyllen for at optimere den efterfølgende biologiske behandling af gyllen. Tanken fremstår som en lodretstående, cylindrisk betontank. Tanken har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 28-32 m
• Højde: 6 m

Tanken er støbt i beton og er ikke flytbar, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 10 - Post-storage tanke

Tankene anvendes til midlertidig opbevaring og gennemstrømning af digestat (restproduktet efter biogasprocessen), inden det enten bruges som gødning eller sendes til videre behandling, hvis der er restgas i produktet. Tankens opgave er at omrøre digestatet, for at forhindre bundfældning og ensartet blanding af det afgassede biomasseprodukt. Tanken fremstår som en lodretstående, cylindrisk betontank. Tankene er typisk placeret efter reaktoren og eventuelle post-buffer tanke. Tankene har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 28-41 m
• Højde: 6-8 m

Tankene er støbt i beton og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 11 - Industrial waste tank

Tanken fungerer som en biomassetank til gennemstrømning og midlertidig opbevaring af industriaffald, der leveres til biogasanlægget. Tankens opgave er at omrøre industriaffaldet for at sikre en ensartet blanding og forhindre bundfældning af materialet. Tanken fremstår som en lodretstående, cylindrisk betontank. Tanken har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 11-15 m
• Højde: 4-9 m

Tanken er støbt i beton og er ikke flytbar, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 12 - Fedttank

Fra tanken tilsættes fedt/glycerin til biogasprocessen. Tanken er udstyret med et varmesystem, som sikrer, at fedtet holdes flydende og let kan pumpes videre i processen. Tanken fremstår som en lodret, cylindrisk ståltank. Tanken har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 5 m
• Højde: 10 m

Tanken er støbt i beton og er ikke flytbar, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

E. Mekanisk og elektronisk installation

Spørgsmål 13 - Rørsystemer

Rørsystemerne rundt på biogasanlægget udgør det interne netværk, som transporterer biomassen mellem de forskellige tanke og procesenheder på anlægget. Rørene fremtræder som enten plast eller stålrør, der enten er isoleret eller ikke isoleret.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

Størrelse: DN 15 til DN 1400 (DN står for "Diameter Nominal" (nominel diameter), og er en international standardbetegnelse for rørdimensioner. DN angiver den indvendige diameter af røret i millimeter (mm), men det er en afrundet værdi og ikke nødvendigvis den præcise indvendige diameter.)

Rørene er integreret anlægget som helhed. Rørene kan løbende udskiftes, men er ikke som sådan flytbare, da de er integreret i det samlede biogasanlæg. Der henvises til de øvrige billeder generelt.

Spørgsmål 14 - El-systemer

El-systemerne omfatter de installationer, der forsyner anlæggets motorer, pumper og øvrige elektriske komponenter med strøm. Tavlerummene fremtræder rundt omkring på biogasanlægget.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Størrelse: N/A

Tavlerummene er placeret rundt om på anlæggene og er integreret i hele anlægget. Dette aktiv er ikke flytbart som sådan, men består af enkelte flytbare dele.

Det er ifølge Spørger ikke muligt at fremlægge billeder af el-systemet på produktionsanlægget, da det er integreret i alle anlæg der indgår i selve biogasproduktionen.

Spørgers el-systemer kan ifølge Spørger opdeles i følgende tre forskellige strukturer:

• Det overordnede elsystem
• bygningsinstallationer og
• procesinstallation,

og består individuelt af nedenstående anlæg.

Overordnet elsystem:

• Højspændings kabelnet
• Højspændings transformer
• Højspændings fordelingsstationer
• Stikledninger til bygninger og styre tavler

Bygningsinstallationer:

• Bygningens eltavler med elmålere for bygningsinstallationer
• Lys installation i bygninger
• Stikkontakter til udstyr (el værktøj, rengørings udstyr mv)
• Porte til bygninger
• Rum ventilation,
• Bygningsvarme
• Aircondition

Procesinstallation:

• Proces forsynings eltavler med elmålere for proces
• Proces styre tavler med alt kontrol udstyr for komponenter i processen. Indeholder altelektronisk udstyr til kontrol af anlægget, PLC systemer. Modtager input signaler fra alle sensorer mv og styrer alle aktive komponenter som motorer, pumper, ventilatorer og ventiler mv.
• Pumper til flytning af biomaser.
• Omrører i tanker og reaktorer
• Specialudstyr til behandling af biomasser
• Kran til indfødning af biomasser
• Sikkerhedsudstyr til overvågning af processen
• Gasbehandlingsudstyr (blæsere, gas lagre, biogasopgraderings udstyr og biogasrensningsudstyr)
• Pumper og brønde til indsamling af overskydende vand fra biogasprocessen.

De elinstallationer, der alene er opført i de skattemæssige bygninger, der er på anlægget, som f.eks. administrations- og produktionsbygninger (som ikke er omfattet af nærværende anmodning om bindende svar), behandles i forvejen sammen med bygningerne. Ovenstående vedrører således alene de el-systemer, der vedrører biogasproduktionen, men som også er integreret i f.eks. administrations- og produktionsbygninger, men ikke har noget bygningsmæssigt formål (f.eks. el-tavler, ventilationsanlæg, el-værktøj, mv., der anvendes til biogasproduktionen).

F Gassystem

Spørgsmål 15 - Gas cleaner

’Gas cleaner’-enheden anvendes til at fjerne hydrogensulfid (H2S) fra CO2-strømmen, der udvikles i biogasprocessen, hvilket reducerer anlæggets lugtgener og forbedrer arbejdsmiljøet. Enheden består af forskellige typer procesudstyr som pumper, tanke, tårne, kompressorer, kølere. Anlægget fremtræder som cylindriske tårne med rørforbindelser, hvor de enkelte delelementer er installeret indvendigt heri.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 21 m
• Bredde: 20 m
• Højde: 16 m

Tårnene er støbt ned i beton og er ikke flytbare. Rørene er teknisk set flytbare, men er integreret i selve anlægget. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 16 - Gas storage, kuppel monteret på post-storage tank

’Gas storage’ fungerer som buffer til gas-leveringssystemet som en form for mellemlagringsstation, der stabiliserer gasflowet gennem anlæggets rør og processer. Bufferen kontrollerer udsving i produktion og forbrug via en jævn og kontrolleret gasforsyning til de efterfølgende enheder i biogasanlægget. Anlægget fremtræder som en kuppel, (der består af en dobbelt membran af PVC-dug), monteret på en post-storage tank. Tanken har ikke nogen ejendomsvurdering.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 8-32 m
• Højde: 6-10 m

Dette aktiv er ikke flytbart. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 17 - Gas storage, PVC-dug

’Gas storage’ fungerer som buffer til gas-leveringssystemet som en form for mellemlagringsstation, der stabiliserer gasflowet gennem anlæggets rør og processer. Bufferen kontrollerer udsving i produktion og forbrug, via en jævn og kontrolleret gasforsyning til de efterfølgende enheder i biogasanlægget. Gassen ledes direkte ind i en PVC-dug, som "pustes" op.

Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 18 - Liquified CO2 plant

Liquified CO2 plant er et anlæg, der producerer flydende CO2 af høj renhed, som primært anvendes i fødevareindustrien. Anlægget opsamler CO2 fra biogasprocessen, der herefter renses og komprimeres, hvorefter den nedkøles og omdannes til væske. Anlægget indeholder forskellige typer procesudstyr som pumpe, tanke, tårne, kompressorer, kølere. Anlægget fremtræder som cylindriske tårne med rørforbindelser, hvor de enkelte delelementer er installeret indvendigt heri.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 33 m
• Bredde: 12 m
• Højde: 18 m

Anlægget som helhed er støbt ned i beton og er ikke flytbart. Rørene er teknisk set flytbare, men er integreret i selve anlægget. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

G Lugtbehandling og ventilation

Spørgsmål 19 - Pre-filter

Pre-filter’ne indeholder et specialudviklet medie med bakterier, som effektivt omsætter og nedbryder lugtbærende forbindelser i luften. Systemet er særligt rettet mod den kraftigt lugtende luft, der udsuges fra procesudstyr, og fungerer som første rensefase, før luften ledes videre til yderligere behandling. Anlægget består af rektangulære kasser med kupler på toppen, fremstillet af HDPE plast.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 25 m
• Bredde: 13 m
• Højde: 2 m

Pre-filter’ne er støbt i et betonfundament og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 20 - Biofilter

Biofilterne indeholder et særligt medie, hvor bakterier omsætter og nedbryder lugtbærende stoffer i den store mængde luft, der udskiftes fra bygningerne. Biofilteret er designet til at håndtere store luftvolumener med lavere koncentration af lugt, typisk fra ventilation og bygningsudluftning. Anlægget består af to runde tanke på 30 meter med PVC-dug.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 65 m
• Bredde: 30 m
• Højde: 2 m

Biofilterne er støbt i beton og er ikke flytbart, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 21 - CO2  chimney

’CO2 chimney’ anvendes til udluftning af anlæggets bygninger samt udsugning fra tanke og procesudstyr. Skorstenen leder både ventilationsluft og procesluft sikkert væk fra anlægget og op i atmosfæren, hvilket bidrager til at minimere ophobning af gasser. Dermed spiller CO2 chimney en central rolle i anlæggets samlede ventilations- og sikkerhedssystem. Skorstenen er ikke integreret i nogen bygninger, men er et selvstændigt element forbundet til rørsystemer på anlægget.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 3 m
• Højde: 73 m, dog afhængig af lokale

CO2 chimney er støbt i beton og er ikke flytbart, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgsmål 22 - Blower unit

’Blower unit’ består af kraftige blæsere, der "skubber" den lugtbærende luft fra anlæggets procesområder videre til ’pre-filter’ og ’biofilter’, hvor bakterier nedbryder de lugtbærende stoffer (jf. ovenfor). Blower unit har ikke nogen ejendomsvurdering.

Det første billede viser et billede af den bygning, der omkranser og beskytter blæserne. Det andet billede viser selve blæseren, og giver et indblik i den tekniske funktion. Her ses, hvordan blæseren hjælper til at transportere den lugtbærende luft fra et procesområde til et andet, som led i den biologiske rensning. Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 22 m
• Bredde: 7 m
• Højde: 5 m

Blower unit er teknisk set flytbart, men er boltet fast og er dermed ikke uden videre flytbart. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

Spørgsmål 23 - Biogas flare

’Flare’-enheden anvendes til afbrænding af biogas, som af forskellige årsager ikke kan sælges eller anvendes i produktionen. Systemet sikrer, at overskydende eller ikke-salgsbar gas bortskaffes på en sikker og kontrolleret måde, så udslip til atmosfæren undgås. ’Flaren’ består af en ståltank med rørføring.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Diameter: 3 m
• Højde: 13 m

Biogas flare er støbt i beton og er ikke flytbar. Rørene er teknisk set flytbare, men er integreret i selve anlægget. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

H Hygiejniseringslinje

Spørgsmål 24 - Hygiejniseringstanke

Hygiejniseringstankene er opvarmningstanke til pasteurisering af industriaffald. Her opvarmes biomassen til en bestemt temperatur i en fastlagt periode for effektivt at reducere eller eliminere smitsomme bakterier og patogener. Denne proces er afgørende for at beskytte både miljø og sundhed, inden biomassen sendes videre til biogasproduktionen. Anlægget kan fungere uden den omkringliggende bygning, og tjener ikke noget bygningsmæssigt formål i øvrigt.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 13 m
• Bredde: 15 m
• Højde: 11 m

Hygiejniseringstankene er støbt i beton og er ikke flytbare, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

I Halm-linje (Hammermølle og kran)

Spørgsmål 25 - Straw intake

Straw intake fungerer som modtagefacilitet for halm, der leveres til anlægget. Halmen løftes via et kran-system over på et transportbånd, der fodrer hammermøllen, hvor halmen findeles i mindre stykker for at lette den videre håndtering og sikre en effektiv blanding med flydende biomasse.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 78 m
• Bredde: 14 m
• Højde: 10 m

Hammermølle og kran-system kan teknisk set flyttes, men er boltet fast i beton og dermed ikke som sådan flytbart. Der er fremlagt følgende 2 billeder.

[Billeder udeladt].

J Separationsanlæg (skruepresse og dekanter)

Spørgsmål 26 - Separation building

Den skattemæssige klassifikation af selve bygningen, der omkranser anlægget er ikke omfattet af anmodningen. Der spørges til de enkelte aktiver i bygningen.

Separationsprocessen er en af de sidste i behandlingen af biomasse, og sker i en selvstændig bygning. Afgasset biomasse separeres i et specialiseret anlæg (billede - rød kasse) ved hjælp af en skruepresse, hvor biomassen "vrides" tør. Herved opdeles afgasset biomasse i fibre og væske. Fibrene opbevares på en selvstændig lagerplads, og afhentes med lastbil. Væsken føres videre i anlægget til en dekanter (en form for centrifuge), hvor den renses for resterende fibre, der ikke er blevet "vredet ud" i skruepressen. Den rene flydende afgassede biomasse transporteres herefter videre til en post-storage tank (jf. ovenfor C.4.)

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 48 m
• Bredde: 32 m
• Højde: 15 m

Skruepresse og dekanter er teknisk set flytbare, men er boltet i beton dermed ikke som sådan flytbart. Der er fremlagt følgende 3 billeder.

[Billeder udeladt].

K Ultralydsanlæg

Spørgsmål 27 - Ultrasound module

’Ultrasound module’ anvendes til at nedbryde biomassefraktioner, som ikke naturligt nedbrydes effektivt i reaktorerne. Ved hjælp af ultralydsbølger brydes cellevægge og komplekse strukturer i biomassen, hvilket øger tilgængeligheden af organisk materiale for mikroorganismerne i reaktoren. Anlægget er samlet og integreret i en skibscontainer, som er placeret før reaktoren.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 6 m
• Bredde: 3 m
• Højde: 3 m

Ultrasound module er installeret på et betonfundament og fastgjort med permanente installationer som rørføringer og elkabler. Selve ultralydscontainerne er teknisk set flytbare, men efter installation er hele systemet samlet set ikke let at flytte, da det kræver adskillelse af flere faste forbindelser. Aktivet består således af både en permanent, fastmonteret del og en del, der i princippet kan flyttes, men i praksis er integreret i anlægget. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

L Brovægt

Spørgsmål 28 - Brovægt

Brovægten anvendes til præcis vejning af både indkommende og udgående lastbiler, så massen af indfødningsmateriale og udleveret biomasse kan beregnes nøjagtigt. Systemet registrerer vægten automatisk ved passage og sikrer dokumentation af materialestrømme til og fra anlægget.

Information om anlæggets størrelse og mobilitet:

• Længde: 25 m
• Bredde: 4 m
• Højde: 0,5 m (nedgravet)

Brovægten er støbt i beton og er ikke flytbar, og består ikke af nogen flytbare dele. Der er fremlagt følgende billede.

[Billede udeladt].

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at alle spørgsmålene skal besvares med et ja.

Anmodningen omhandler ikke bygninger og bygningsbestanddele, men alene de aktiver bygningerne omkranser.

Som beskrevet under de faktiske forhold, består driftsmidlerne af tanke, mekanisk udstyr, gas- og biomasserør, luftrensningsudstyr o. lign. nødvendige komponenter til håndtering af biomasse og produktion og behandling af biogas.

Fælles for anlæggene er, at de ikke er en del af de bygninger som omkranser dem, men er installeret af hensyn til fremstillingsprocessen og selve produktionen af biogassen. Anlæggene er således ikke installeret af hensyn til de omkringliggende bygninger, men tjener alene selve fremstillingsprocessen af biogas.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at anlæggene udgør selvstændige driftsmidler under afskrivningslovens kapitel 2 og ikke (bygnings)installationer, og dermed skal vurderes selvstændigt fra de bygninger de er installeret i, hvilket også understøttes af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.4.4.2.

I den forbindelse, er det Spørgers opfattelse, at de oplistede anlæg omfattet af nærværende anmodning alle er omfattet af afskrivningslovens § 5, og kan afskrives med en sats på op til 25%, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Afskrivningslovens § 5 opstiller ikke nogen nærmere definition på de driftsmidler, som er omfattet af bestemmelsen. Der er således tale om en opsamlingsbestemmelse, med den effekt, at såfremt et driftsmiddel ikke kan omfattes af en af kategorierne i afskrivningslovens §§ 5 B og 5 C, må aktivet klassificeres under § 5.

Afskrivningslovens § 5 B vedrører skibe, og er dermed ikke relevant for vurderingen. Afgrænsningen af driftsmidlerne skal således foretages i relation til afskrivningslovens § 5 C, som har følgende ordlyd (stk. 1 og 2):

"Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1)     Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2)     Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3)     Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4)     Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5)     Spildevandsanlæg

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1)     Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2)     Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

3)     Fast jernbanemateriel." (Spørgers fremhævning)

Bestemmelsen opremser nogle konkrete aktivtyper som er undergivet en lavere afskrivningssats end almindelige driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5. Bestemmelsen angiver ikke, at der er tale om eksempler på aktiver, og bestemmelsen må derfor være udtømmende med den konsekvens, at såfremt et aktiv ikke falder ind under ordlyden, af de konkret oplistede typer af anlæg, så vil anlægget skulle behandles under § 5.

Det er Spørgers opfattelse, at det alene er relevant at vurdere, hvorvidt anlæggene omhandlet under nærværende anmodning kan være omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3, hhv. stk. 2, nr. 1 (fremhævet ovenfor)

Det er i den forbindelse Spørgers opfattelse, at der utvivlsomt ikke kan være tale om anlæg omfattet af § 5 C, stk. 2, nr. 1, idet anlæggene ikke vedrører transport, lagring og distribution af de omhandlede ressourcer. De konkrete anlæg indgår således alene i produktionen af biogas, og kan dermed ikke falde ind under definitionen i stk. 2, nr. 1.

Det er således Spørgers opfattelse, at afgrænsningen alene skal foretages i relation til bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. Det er i den forbindelse Spørgers opfattelse, at anlæg omfattet af nærværende anmodning ikke kan sidestilles med de nævnte driftsmidler i afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen omfatter "borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas".

De konkrete anlæg omfattet af nærværende anmodning udgør utvivlsomt ikke borerigge eller produktionsplatforme, som er større aktiver relateret til offshore-arbejder. Det afgørende er således, hvorvidt anlæggene kan omfattes af ordlyden " […] andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas".

Det fremgår i den forbindelse følgende af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2007-04-18 nr. 213, bemærkninger til § 2, nr. 1):

"Under bestemmelsen falder borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding, raffinering og produktion af olie og gas. Det indebærer bl.a., at sådanne aktiver, der anvendes ved erhvervelsen af indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, fremover vil kunne afskrives med en lavere afskrivningssats, jf. henvisningen til afskrivningslovens kapitel 2 i kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 1." (Spørgers fremhævning)

Forarbejderne nævner således specifikt kulbrinterelateret aktivitet. Forarbejderne kommer ikke med yderligere eksempler på aktiver omfattet af bestemmelsen. Det er således klart, at bestemmelsen har været tiltænkt at ramme de aktiver, som relaterer sig til virksomhed med fossile brændstoffer.

Det tydeliggøres yderligere af, at bestemmelsen henviser til " […] forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas".

Fremstilling af biogas er ikke en kulbrinteaktivitet. Tværtimod er fremstilling af biogas et bæredygtigt alternativ til naturgas og et væsentligt bidrag til den grønne omstilling. Dernæst vil det aldrig være relevant at foretage forundersøgelser eller efterforskning i relation til biogas, da det er et produkt af behandling af biomasse.

Det kan diskuteres, hvorvidt produktions-/fremstillingsprocessen kan sidestilles med "indvinding" eller "raffinering".

Som beskrevet under de faktiske forhold fremstilles biogas ved, at husdyrgødning og organiske restprodukter (f.eks. slagteriaffald og madaffald, m.v.) samt halm fra landbruget, føres ind i en række iltfri tanke, hvor naturligt forekomne tarmbakterier nedbryder det organiske materiale. Dette kan ikke sidestilles med "indvinding" eller "raffinering".

Ordet "indvinding" defineres som at fremskaffe et stof ved en mekanisk eller kemisk proces. "Indvinding" er med andre ord et udtryk for, at et allerede eksisterende stof (f.eks. naturgas, grus, sand, kul, m.v.) indsamles fra det reservoir, brud, mine, m.v., hvor stoffet forefindes naturligt. Det er der netop ikke tale om i dette tilfælde, idet biogassen netop fremstilles ved behandling af et andet materiale (isolering af biomasse i et iltfrit miljø). Der er således ikke tale om, at man indvinder et eksisterende stof, men derimod, at man fremstiller et nyt produkt fra et råmateriale, hvilket ikke kan sidestilles med indvinding.

Definitionen af "raffinering" er at ’rense’ eller ’forfine’, hvilket ofte ses i sammenhæng med råvarer, typisk råolie. Dette er heller ikke tilfældet ved selve fremstillingen af biogas. Biogassen fremstilles, som nævnt, som produkt af et behandlet råmateriale. Derimod kan der tales om en form for raffinering, når biogassen ’opgraderes’ så brændværdien svarer til naturgas. Opgradering sker netop ved, at biogassen (råvaren) renses for andre gasmolekyler såsom svovl- og CO2-molekyler, således at biogassen ligner den naturgas, der i forvejen er i nettet. Denne "opgradering" sker imidlertid i et separat opgraderingsanlæg, som ikke er omfattet af nærværende anmodning.

Ligeledes kan der henvises til, at der i fagsprog ikke tales om indvinding eller raffinering af biogas, men om "fremstilling". Indvinding og raffinering bruges alene om fossile brændstoffer.

Til yderligere støtte for Spørgers opfattelse, kan henvises til formålet med afskrivningslovens § 5 C, som netop var at adskille driftsmidler med lang levetid fra almindelige driftsmidler med kortere forventet levetid (normal levetid), således den skattemæssige afskrivningssats blev mere svarende til den egentlige økonomiske forringelse på aktiverne.

Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2007-04-18 nr. 213, bemærkninger til § 2, nr. 1):

"Forslaget sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør. […]

Driftsmidler med lang levetid

[…]

Der vil således - på samme måde som ved bygningsafskrivninger - skulle foretages en opdeling mellem på den ene side anlægsbestanddele og installationer, og på den anden side løsøre. Det vil i den sidste ende bero på en konkret vurdering, om der er tale om en installation eller løsøre. Der vil i forbindelse med afgrænsningen kunne henses til formålet med bestemmelsen, som er, at aktiver med lang levetid skal omfattes af lavere afskrivningssatser. Hvis en genstand har en fysisk/teknisk normallevetid, der er væsentligt kortere end anlæggets normallevetid, og genstanden ikke er en integreret del af anlægget, vil det tale for, at der er tale om løsøre." (Spørgers fremhævning)

Hertil bemærkes, at de konkrete anlæg omhandlet af nærværende anmodning (altså alene de anlæg som indgår i selve fremstillingsprocessen) er selvstændige driftsmidler, som er sammensat og samlet udgør den facilitet der fremstiller biogassen. Det bemærkes særligt, at de enkelte anlæg anskaffes individuelt, og indgår med en selvstændig værdi i anlægskartoteket for det enkelte biogasselskab, og derfor må betragtes som løsøre. Yderligere understøttes dette af, at biogasanlægget efter behov og ønske kan opgraderes med nye teknologiske løsninger og anlæg (f.eks. de anlæg, der påtænkes at blive installeret, som hygieniseringslinje, halm-linje og ultralydsanlæg), ligesom de enkelte dele kan udskiftes løbende.

Hertil kommer, at et biogasanlæg udsættes for en høj koncentration af husdyrgalle, som i særlig grad slider på anlæggene i fremstillingsprocessen. Behandlingen af biomasse medfører således et aggressivt miljø i disse anlæg, hvorfor levetiden af anlægskomponenterne netop er nedsat pga. korrosion. Ligesom det kræver væsentlige løbende vedligeholdelsesomkostninger allerede efter 1 år for at opretholde driftspotentialet af de individuelle anlægsdele.

Særligt for så vidt angår brovægten, bemærkes dog, at denne jo ikke indgår i selve produktionsfaciliteten, men er placeret ved indkørslen til biogasanlægget med henblik på at måle den samlede mængde af biomasse som leveres. Brovægten er således ikke undergivet slitage fra produktionen af biogas. Det er dog Spørgers vurdering, at brovægten ikke er omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3, allerede fordi den ikke er integreret med det øvrige biogasanlæg, men fungerer separat.

Driftsmidlerne har således en nedsat levetid i forhold til de anlægstyper som i øvrigt er omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3, og falder således tillige udenfor bestemmelsens formål som helhed.

Det faktum, at aktiverne generelt ikke er flytbare, da de er støbt i betonfundamenter eller boltet fast, er efter Spørgers opfattelse irrelevant for spørgsmålet om klassifikationen af aktiverne efter afskrivningslovens § 5 eller 5 C, da afskrivningslovens § 5 ikke stiller krav om, at aktiverne ikke må være støbt i beton eller boltet fast.

Omvendt nævnes det i forarbejderne til afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, at disse anlæg typisk er kendetegnet ved at være større anlæg, der ikke uden videre kan flyttes.

Spørger mener dog ikke, at denne bemærkning kan udstrække anvendelsesområdet for afskrivningslovens § 5 C til dermed også at omfatte aktiver, som klart ikke indgår i ordlyden af de konkrete oplistede aktivtyper i afskrivningslovens § 5 C således, at anlæg som ikke specifikt er nævnt også kan omfattes, blot fordi de måtte være støbt i beton. Det vil efter Spørgers klare vurdering være udover reglens anvendelsesområde. Til eksempel kan nævnes gadebelysning, som skattemæssigt klassificeres som driftsmidler og kan afskrives med 25%, selvom de også støbt ned i vejen.

På baggrund heraf er det Spørgers opfattelse, at anlæggene ikke kan omfattes af afskrivningslovens § 5 C, med den konsekvens, at anlæggene falder inder under udgangspunktet i afskrivningslovens § 5, således afskrivning derfor skal ske på en samlet saldo og med en årlig afskrivning på op til 25%.

I forhold til spørgsmål 14 om el-systemet har Spørger anført, at det helt grundlæggende er, at el-systemerne understøtter biogasproduktionen, og ikke er indlagt af bygningsmæssige hensyn (f.eks. generel belysning, indlægning af strøm til bygningsmæssige formål, herunder køkken- og kontormaskiner, mv.).

I forhold til opdelingen af el-systemet, som sket under sagens faktiske omstændigheder, er det Spørgers opfattelse, at el-systemerne således er af en sådan karakter og kompleksitet, og gennemgående er integreret i det samlede biogasanlægs funktioner, at de ikke kan skilles ad fra hinanden og vurderes separat, men efter Spørgers opfattelse skal vurderes ud fra dets samlede funktion, som er at understøtte biogasproduktionen i sin helhed. Derfor må det anses for et almindeligt driftsmiddel omhandlet af afskrivningslovens § 5 i lighed med de øvrige anlæg, der kan anses for driftsmidler.

Dette må efter Spørgers opfattelse også gælde for de dele af systemet, der er integreret i de (skattemæssige) bygninger, der er på anlægget, da disse bygninger alene understøtter biogasproduktionen, og udgør en meget lille del af de samlede el-systemer i det samlede biogasanlæg.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at elinstallationer der alene er opført i de skattemæssige bygninger, der er på anlægget, såsom f.eks. administrations- og produktionsbygninger, (som ikke er omfattet af nærværende anmodning om bindende svar), i forvejen behandles sammen med bygningerne. Ovenstående vedrører således alene de el-systemer, der vedrører biogasproduktionen, men som også er integreret i f.eks. administrations- og produktionsbygninger, men ikke har noget bygningsmæssigt formål (f.eks. el-tavler, ventilationsanlæg, el-værktøj, mv., der anvendes til biogasproduktionen).

I forhold til spørgsmål 5, 7-12, 16, 20 og 28 har Spørger tillige anført,

I forhold til spørgsmål 5, 7-12, 16 og 20 lægger Skattestyrelsen ved vurderingen af begrebet "bygning" i udkastet til bindende svar særligt vægt på Vestre Landsrets bemærkninger i SKM2009.479.VLR, som henviser til dagældende vurderingsvejlednings afsnit A.4.2, der nævner "murede og støbte konstruktioner der er beregnet til varig forbliven på stedet", som et afgørende kriterie i vurderingen af om et anlæg udgør en bygning eller ej.

Indledningsvist skal bemærkes, at Vurderingsvejledningen, er ophævet efter ændringerne til ejendomsvurderingssystemet, samt tilhørende ændringer til ejendomsvurderingsloven, hvorfor der ikke længere kan lægges vægt på retningslinjerne heri.

Dernæst skal bemærkes, at Vurderingsvejledningen var en administrativ forskrift, der udtrykte retningslinjer for praksis for de historiske ejendomsvurderinger. Der var således ikke tale om en lovgivningsmæssig definition, men alene et administrativt fortolkningsbidrag.

Retningslinjerne i den dagældende Vurderingsvejledning kan derfor ikke tillægges afgørende vægt for en nugældende sondring af om et anlæg udgør et driftsmiddel eller en bygning, særligt ikke i relation til så komplekse procesanlæg som et biogasanlæg, der i sin helhed ikke tjener noget bygningsmæssigt formål.

Som Skattestyrelsen desuden bemærker, er der ved afgrænsningen af, om et aktiv er en bygningsbestanddel, installation eller et driftsmiddel hidtil er lagt afgørende vægt på, om det pågældende aktiv medtages ved ejendomsvurderingen. Skattestyrelsen oplyser dog videre, at der imidlertid ikke længere foretages samlede ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme.

Efter Spørgers opfattelse må der imidlertid fortsat lægges vægt på, om det pågældende aktiv historisk indgik i ejendomsvurderingen. Spørger anerkender, at der ikke længere fastsættes en ejendomsværdi af erhvervsejendomme, men alene en grundværdi. Spørger understreger dog, at dette er en ren konsekvens af ændringerne til ejendomsvurderingsloven og ejendomsvurderingssystemet, og dermed

ikke er udtryk for en ændring af praksis omkring.

Der må således efter Spørgers opfattelse fortsat kunne lægges afgørende vægt på, om anlæggene historisk indgik i ejendomsvurderingen af erhvervsejendommen. I den forbindelse skal bemærkes, at ejendommen, hvor Spørger har adresse, ikke umiddelbart ses at have haft nogen ejendomsvurdering historisk, men alene har haft fastsat en grundværdi.

Det gælder også for de øvrige selskaber i Spørgers koncern, der tilsvarende ejer og driver biogasanlæg. Dette understøtter Spørgers primære synspunkt om, at biogasanlægget i sin helhed skal anses for en produktionsfacilitet (med undtagelse af administrationsbygning, produktionshal, mv).

Vurderingskontekstens formål og afgrænsninger, samt det forhold, at der ikke foreligger en ejendomsvurdering, taler således for, at de konkrete aktiver må anses for almindelige driftsmidler.

Dette understøttes endvidere også af afgørelsen SKM2019.253.SR (vedrørende bl.a. lagertanke på en vingård), som Skattestyrelsen også henviser til i udkastet til bindende svar. Det understreges i den forbindelse, at Skatterådet her netop kom frem til "at det er afgørende for den afskrivningsmæssige kvalifikation af et aktiv, om aktivet tjener den overordnede produktion eller den pågældende bygning, og om aktivet er integreret i bygningen". (For så vidt angår "bygning" henvises der til ovenstående).

Praksis ses således ligeledes at lægge væsentlig vægt på integration i produktionen, som et afgørende moment. Som det klart fremgår af den fremlagte dokumentation, udgør alle de konkrete tanke, filtre, m.v. nødvendige bestanddele af anlægget, der er afgørende for biogasfremstillingen og dermed alene tjener et formål: produktion af biogas. Tankene er netop designet og konstrueret til at fungere under specifikke procesparametre, og er integreret med omrørere, varme-/kølesystemer, gasbehandling, recirkulation og avanceret måle-/styringsudstyr.

Det faktum, at de er muret/støbt ned i jorden ændrer ikke på, at tankene alene understøtter produktionen af biogas uden på nogen måde at andet formål. Der kan i den forbindelse konkret nævnes, at gade-/vejbelysning efter praksis heller ikke behandles som bygninger, men som driftsmidler, uanset, at de er støbt ned i et fundament. Der henses således ligeledes her til formålet med aktivet.

Til yderligere støtte for Spørgers synspunkt skal det bemærkes, at det rent praktisk ikke er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som Skattestyrelsen har lagt op til udkastet til bindende svar.

De enkelte bestanddele aktiveres således samlet på de større anlæg (som er de kategorier af anlæg, der netop er omfattet af nærværende anmodning), som bestanddelen konkret er bestemt til at indgå i, i forbindelse med selve opførelsen af anlægget.

Det skyldes, at der ved opførelsen af et biogasanlæg er flere tusind forskellige omkostningsposter for forskellige komponenter og arbejder, og det giver i den forbindelse ikke forretningsmæssigt mening at foretage en individuel opdeling heraf, da det for det første vil medføre, at der ville skulle bruges unødige ressourcer på at foretage en sådan specifik individuel opdeling, og for det andet, at en sådan opdeling ikke vil bidrage med nogen forretningsmæssig værdi for anlægget, men tværtimod alene være et fordyrende element, og for det tredje rent praktisk indebære et uoverskueligt anlægskartotek, hvor hvert enkelt post ville skulle trackes og føres individuelt, som hverken ville bidrage med noget operationelt eller rapporteringsmæssigt.

De konkrete anlæg, der er forespurgt til, er således den bredest praktisk mulige opdeling af aktiverne, der giver mening fra et forretningsmæssigt perspektiv.

Eneste formål ved at foretage en sådan specifik individuel vurdering, som der lægges op til i Skattestyrelsens udkast til bindende svar, ville således alene være med henblik på at kunne adskille produktionskomponenterne fra "bygningsbestanddelene" ud fra et skattemæssigt synspunkt. Det vil med andre ord alene være en skattemæssig øvelse, som ikke i sig selv tjener noget forretningsmæssigt formål.

Det virker i den forbindelse ikke rimeligt, at skattelovgivningen skal diktere, hvordan skatteyder skal indrette sin forretning. Skattelovgivningen skal - indenfor rimelighedens grænser - anvendes på de reelle forhold, og det der rent forretningsmæssigt giver mening.

I dette tilfælde vil det ikke på nogen måde have et forretningsmæssigt formål at foretage en så detaljeret specifik inddeling, som Skattestyrelens indstilling lægger op til.

Det bliver således pseudo at opstille en mulighed for at anse enkelte produktionskomponenter for driftsmidler, når dette i realiteten ikke er en praktisk mulighed.

Dette understøtter ligeledes, at der skal ses på formålet med det enkelte anlæg og konstruktion.

Skattestyrelsen henviser udover ovennævnte afgørelser til praksis vedrørende kornsiloer og gylletanke, som i visse tilfælde er anset for bygninger eller bygningsbestanddele. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at tanke og siloer på et biogasanlæg adskiller sig markant fra disse gylletanke og kornsiloer - både i funktion, kompleksitet og formål - og derfor ikke kan underlægges samme skattemæssige vurdering.

I de konkrete afgørelser, som Skattestyrelsen har henvist til, hvor det er vurderet, at gylletanke og kornsiloer skal anses for bygninger, har de konkret omhandlede

aktiver ikke været anvendt til produktionsmæssige formål, men alene til lagerfaciliteter.

Gylletankene og silobeholdere har således kun haft som funktion at opbevare husdyrgødning, foder, mv., som er rent bygningsmæssige formål. De er passive beholdere uden væsentlige tekniske installationer eller anden aktiv funktion i en produktionsproces.

Biogasanlæggets tanke og siloer er derimod komplekse, teknisk avancerede anlæg, der aktivt er med til at omdanne biomasse til energi gennem en biologisk og kemisk proces.

Omvendt så fandt Skatterådet netop i ovennævnte sag SKM2019.253SR, om lagertanke på en vingård, at lagertankene netop udgjorde produktionsfaciliteter, og dermed ikke skulle anses for bygninger. Der blev således lagt væsentlig vægt på formålet med tanken og dens anvendelse.

Der må således efter Spørgers opfattelse foretages en klar opdeling af tanke og siloer, der fungerer som opbevaringsbeholdere/lagerbeholdning, hvis funktion udelukkende er lagring/opmagasinering, som typisk vil blive klassificeret som bygninger, og tanke/siloer, der indgår som aktive, procesbærende komponenter i selve biogasproduktionen (forbehandling, varme- og gasudvikling, styring, recirkulation, hygiejnisering m.v.). Tankene udgør ikke passiv lagring, men fungerer som en

aktiv del af processen med defineret varighed, tekniske parametre og indretning (omrøring, temperatur, tryk, ind-/udtag, sensorer og styring).

Spørger henstiller på denne baggrund til, at Skattestyrelsen ændrer sin indstilling for alle de omhandlede aktiver i spørgsmål 5, 7-12, 16, 20 og 28 til "Ja".

Særligt vedrørende PVC-dug monteret på tank (spørgsmål 16) henviser Spørger til argumentation vedr. tanke ovenfor i forhold til, hvorvidt post-storage tanken, som

PVC-dugen er monteret på, udgør en bygning. Når post-storage tanken ikke kan anses foren bygning kan PVC-dugen monteret herpå selvsagt heller ikke anses for en bygningsbestanddel.

Derudover bemærkes, at kuplen tjener en teknisk og funktionel rolle i gaslagringsprocessen. Den er er ikke et selvstændigt aktiv med karakter af bygning, men et aktiv, som en del af procesanlægget, der sikrer opbevaring som en mellemlagrings station, men endnu vigtigere trykstyring af biogas.

Dens primære rolle er således, at sikre muliggørelse af omdannelse fra biogas til energi, ikke at yde beskyttelse eller afgrænsning som en bygning.

I lighed med argumentationen ovenfor, er Spørger ikke enig med Skattestyrelsens sammenligning til praksis om gyllebeholdere. Gaslagerets kuppel en fleksibel overdækning, der fungerer som en del af den tekniske proces (trykstyring), og har dermed et produktionsmæssigt formål, som der ikke findes i overdækning af gylletanke.

Særligt vedrørende "Biofiltre" (spørgsmål 20), har Spørger anført, at Skattestyrelsen i udkast til bindende svar anfører, at alene filtrenes størrelse taler for, at der er tale om en bygning. Spørger er uenige i denne vurdering.

Den oplyste højde på 2 meter understøtter snarere, at der er tale om et driftsmiddel og taler ikke for en bygningsmæssig kvalifikation. Aktivet kan nærmere sammenlignes med Pre-filtrerne (spørgsmål 19), som Skattestyrelsen i udkastet til bindende svar i høringsbrevet er enig med Spørger i må anses for driftsmidler. Eneste forskel synes at være størrelsen.

Dette virker efter Spørgers opfattelse noget arbitrært, da der dermed skabes usikkerhed, om hvornår et anlæg er "for stort" til at være et driftsmiddel.

Biofilterenes størrelse herunder højden er afgørende for aktivets evne til at nedbryde luftbårne stoffer i store mængder. Da der er tale om store mængder på en gang, giver det ligeledes mening, at biofilterne har en længde på 65 m og en bredde på 30 m, ellers ville det gøre processen mindre effektiv.

For så vidt angår overdækningen understreger Spørger, at overdækningen er en nødvendig teknisk forudsætning for, at biofiltrene kan fungere efter hensigten. Uden overdækning ville det være særdeles vanskeligt - formentlig umuligt - at nedbryde de luftbårne stoffer effektivt, da disse ellers ville undslippe under processen.

Endeligt henvises der til beskrivelsen af spørgsmål 22, hvor det er beskrevet, at biofiltrene fungerer i samspil med "blower unit", forfiltre og styringssystemer, samt CO2-chimney (spørgsmål 21). Denne systemintegration understreger, at biofilteret indgår som en samlet proceskæde og ikke en bygning/bygningsdel.

Endelig henvises til den overfor anførte argumentation, som efter Spørgers opfattelse ligeledes understøtter, at biofiltrene ikke kan omfattes af praksis om gylletanke, m.v.

Vedrørende spørgsmål 28 om brovægten henviser Spørger særligt til ovenstående argumentation om forståelse og klassifikation af begrebet bygninger, som gentages, for så vidt angår vurderingen af brovægten.

Derudover skal det nævnes, at Skattestyrelsen i udkastet til det bindende svar ikke har forholdt sig til, at brovægten ikke er integreret med det øvrige biogasanlæg, men fungerer som et separat anlæg, som en indkørsel til biogasanlægget, og udelukkende anvendes til vejning i forbindelse med produktionen.

Det faktum, at brovægten er nedstøbt i indkørslen til biogasanlægget, kan efter Spørgers opfattelse ikke indebære, at der er tale om en bygning. Det virker endvidere helt imod enhver naturlig opfattelse af begrebet "bygning", såfremt brovægten alene af den grund, at den er nedstøbt, bliver anset herfor.

Der henvises i den forbindelse til udkast til svar på spørgsmål 19 om pre-filtre, hvor Skattestyrelsen selv henviser til, at anlægget "[…] alene er støbt ned i beton".

En brovægt må således efter Spørgers opfattelse anses for en selvstændig enhed, der anvendes i tilknytningen til produktionen, og skal anses som driftsmiddel.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Indledning

Det ønskes med spørgsmålene bekræftet, at de forskellige anlæg til fremstilling af biogas er omfattet af afskrivningslovens § 5, og at skattemæssig afskrivning derfor skal ske på en samlet saldo med en årlig afskrivningssats på op til 25 procent, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Afskrivningslovens § 5, omfatter bl.a. udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Visse driftsmidler afskrives dog efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 5 C. Det gælder bl.a. borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3 og infrastrukturanlæg i form af anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 1.

Bygninger og installationer afskrives efter afskrivningslovens §§ 14 og 15.

For at der kan svares på, om der er tale om aktiver, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 5, må der indledningsvis tages stilling til, om nogle af aktiverne, er omfattet af afskrivningslovens § 5 C. Nedenstående relaterer sig således udelukkende til de anførte aktiver, i det omfang de kan anses for driftsmidler.

I den forbindelse er det i forhold til de konkrete aktiver mest relevant at tage stilling til, om de pågældende aktiver er omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 2, om borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas, eller afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 1 om anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

Afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 2, omhandler som nævnt borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas, sådan som det naturligt må forstås sprogligt. Der er herved henset til det anførte om de pågældende aktivers anvendelse, der ikke kan anses for forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas. Der er derimod for Spørger tale om aktiver til brug for produktion af biogas. Dvs. en produktionsproces.

Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til afskrivningslovens § 5 C, hvor det anføres, at bestemmelsen bl.a. medfører, at aktiver, der anvendes ved erhvervelsen af indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, vil være omfattet af bestemmelsen. Dette er alene et eksempel, men uanset dette, understøtter det ovenstående fortolkning, som følger direkte af ordlyden. I øvrigt bemærkes, at der med raffinering af olie og gas må anses at være tale om raffinering af disse allerede forekommende produkter, og ikke en proces, der som i det konkrete tilfælde fører til produktion af biogas ud fra biomasse mv.

Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 1, omhandler infrastrukturanlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

Efter ordlyden skal der således være tale om et infrastrukturanlæg, for at aktiverne kan være omfattet af bestemmelsen.

Af bemærkningerne fremgår bl.a., at sådanne infrastrukturanlæg kan have en forholdsvis lang levetid, og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden, hvorfor en fortsat afskrivningssats på 25 pct. skattemæssigt vil medføre, at de bliver afskrevet væsentlig hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at der først og fremmest sigtes på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er ifølge bemærkningerne typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Langt de fleste danske virksomheder vil ifølge bemærkningerne alene have driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1. Disse virksomheder bliver dermed ikke berørt af bestemmelserne.

Det fremgår også tydeligt af bemærkningerne, at der med afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, menes infrastrukturanlæg, samt at § 5 C, stk. 2, nr. 1, vedrører sådanne anlæg, der anvendes til transport, distribution og lagring m.v. af el, vand, varme, olie og gas og spildevand.

Skattestyrelsen finder på baggrund heraf ikke, at der ved de ovenfor anførte aktiver, der må anses for driftsmidler, er tale om infrastrukturanlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand. Der er derimod tale om anlæg til produktion af gas.

Dette kan ikke anses for at være et infrastrukturanlæg, og de aktiver i det samlede anlæg, som kan anses for driftsmidler, er således ikke omfattet af ordlyden af bestemmelsen, på trods af, at der i visse af aktiverne opbevares gasser. Tilsvarende støtter forarbejderne heller ikke, at Spørgers aktiver er omfattet af bestemmelsen, ligesom formålet ikke støtter, at Spørgers aktiver skal være omfattet. Det bemærkes herved, at det på grund af anvendelsen ikke må antages, at aktiverne overordnet set har meget lang levetid.

For at der kan svares på spørgsmålene om, hvorvidt der er tale om aktiver, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 5, må der også tages stilling til, om nogle af de i spørgsmålene anførte aktiver skal anses for bygninger/installationer.

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til afskrivningslovens § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet bygninger i afskrivningslovens forstand tages der udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Begrebet "bygning" omfatter ud over egentlige bygninger også bygningsværker.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til den dagældende Vurderingsvejlednings afsnit A.4.2, hvorefter murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet, anses som bygninger eller bygningsbestanddele.

Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel.

Der er ved afgrænsningen af, om et aktiv er en bygningsbestanddel, installation eller driftsmiddel hidtil lagt afgørende vægt på, om det pågældende aktiv medtages ved ejendomsvurderingen. Det bemærkes dog hertil, at der ikke længere foretages samlede ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme.

Der kan henvises til Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.C.2.4.4.1, samt til bemærkningerne til afskrivningslovens § 5 C, samt til den nævnte dom, SKM2009.479.VLR. Praksis ift. afskrivningsloven er fortsat gældende og retningsgivende, selvom dagældende vurderingsvejledning er ophævet, og at der ikke længere foretages samlede ejendomsvurderinger af erhvervsejendomme.

I praksis har der bl.a. været en lang række afgørelser om kvalifikationen som bygning henholdsvis driftsmiddel. Af særlig interesse ift. de konkrete aktiver i Spørgers virksomhed kan nævnes følgende.

I SKM2018.283.LSR blev kornsiloer og en bygning med foderanlæg anset for berettiget til straksfradrag. Kornsiloerne i sagen blev således anset for bygninger/bygningsbestanddele. I beregningsgrundlaget for straksfradraget indgik "Brovægt, bygningsdel (50%)" og "Brovægt 2006".

I SKM2022.100.SR skulle der på ejendommen placeres en brovægt, der skulle anvendes i forbindelse med vejning af lastbiler til og fra anlægget. Brovægten var mobil og kunne derved flyttes. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at der var tale om et driftsmiddel.

I SKM2019.253.SR ønskede Spørger at genplacere ejendomsavance i nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Skatterådet anførte hertil, at afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven afgrænser begrebet fast ejendom på samme måde, og at det er afgørende for den afskrivningsmæssige kvalifikation af et aktiv, om aktivet tjener den overordnede produktion eller den pågældende bygning, og om aktivet er integreret i bygningen.

Skatterådet bemærkede endvidere, at det følger af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.4.4.2., at opbevaringssiloer medtages i ejendomsvurderingen, og derfor skal henhøres under den samlede ejendom. Dette omfatter imidlertid ikke tanke eller siloer, som er placeret på fritstående moduler eller lignende. Det fremgår således af TfS 1986, 571 SD, at plansiloer, som ikke er nedstøbt eller ikke er yderligere forankret, ikke kan anses for en del af den faste ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1. Sådanne aktiver kvalificeres derfor som driftsmidler i en afskrivningsmæssig henseende.

I SKM2004.228.LR blev Ligningsrådet spurgt om afskrivning på overdækning til gyllebeholdere. Her udtalte rådet, at flydelåg af kunststofdug og netpose med lerklinker, der flyder løst oven på gyllen uden på nogen måde at være fastgjort til gyllebeholderen, kan betragtes som driftsmidler, og at teltoverdækning og betonlåg, der er fastmonteret på gyllebeholderen og fungerer som egentlig regntæt tagdækning, kan betragtes som bygningsbestanddele. Gyllebeholderne blev således anset for bygninger.

Ligningsrådet udtalte i denne forbindelse følgende:

"Praksis for at et aktiv betragtes som en bygningsbestanddel er normalt bl.a., at det anbringes med henblik på varig forbliven på stedet, at det har en længerevarende fysisk levetid, og at det tjener bygningens (her gyllebeholderens) formål i almindelighed, medens et aktiv normalt anses for et driftsmiddel, hvis det mere tjener produktionens formål end den pågældende bygning, hvor det er indlagt."

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.2, fremgår bl.a., at siloer tages med ved vurderingen som bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, så de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Andre siloer betragtes som løsøre og tages ikke med ved ejendomsvurderingen.

Endvidere fremgår det af afsnittet, at faste transport- og lageranlæg på fabrikker og værksteder ikke tages med ved vurderingen, medmindre de er bygningsbestanddele eller tjener bygningens almindelige udnyttelse. Det fremgår også, at fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen, kedlen mv.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen, anses for at være inventar.

Af Den juridiske vejledning afsnit H.A.4.1 fremgår, at Ejendomsværdien er defineret i ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke. Alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Der henvises her til Skat 1989.5.410.

Der skal herefter tages stilling til, hvad den beskrevne praksis mv. betyder for de aktiver, der konkret er spurgt til. Der vil her blive taget udgangspunkt i den beskrivelse, Spørger har lavet under faktum, og de billeder Spørger har fremlagt. Der tages derfor ikke stilling til forhold, som ikke er dokumenteret ved billederne.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Afvisning er bl.a. sket i SKM2020.242.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3 i anmodningen, idet Rådet fandt, at de ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne svare på, om spørger skulle beskattes, hvis en fond efter stifterens død eftergav visse fordringer. Det var således ikke muligt - på baggrund af de fremlagte oplysninger - at vurdere fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for den eventuelle eftergivelse af gælden.

Afvisning er ligeledes sket i SKM2019.544.SR, hvor Spørger bl.a. havde stillet et spørgsmål om, hvorvidt en sumudbetaling af en af spørgers livsforsikringer i A-land kunne udbetales skattefrit. På baggrund af de oplysninger, som spørger havde indsendt, kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøres, om udbetalingen af denne livsforsikring var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 eller § 53 B, stk. 6 eller hvor stor en del af sumudbetalingen, der ville være henholdsvis skattepligtig eller skattefri. Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.

Afvisning er også sket i forhold til spørgsmål 3 i SKM2025.57.SR, idet der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger for med den fornødne sikkerhed at kunne besvare, om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed.

Det forudsættes i det hele, at de omhandlede aktiver udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Spørgsmål 1 - Solid intake - grav og kransystem

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om systemets funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at grav og kransystemet må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden. Kransystemet er monteret i bygningen på skinner, og graven er opbygget inde i bygningen. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser graven og kransystemet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja"

Spørgsmål 2 - "Tip and mix"-system

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om systemets funktion og karakter, samt det fremlagte billede, der viser, at systemet består af ståltanke, rør mv., at systemet må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser systemet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3 - "Liquid intake"-anlæg

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om anlæggets funktion og karakter, samt det fremlagte billede, der viser rørsystemer monteret i en bygning, at denne del af anlægget som udgangspunkt må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden.

Spørger har oplyst, at de tanke, der tales om ved beskrivelsen af faktum ift. dette spørgsmål, er de tanke, som er behandlet i spørgsmål 7, 8, 9, 10 og 11, der fungerer som ind- og udleveringstanke til "liquid-intake"-anlægget. Spørgsmålet vedrører således alene rørsystemerne inde i den omhandlede bygning.

Det bemærkes herved endvidere, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser anlægget.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4 - Anlæg til "dusty biomass"

Begrundelse

Spørger har oplyst, at den støvende biomasse afleveres i modtagelsesgraven, hvorefter den "knuses" og renses, og transporteres med "sneglen" til en af de fire omtalte "siloer".

Disse siloer fremstår som de ståltanke, der er afbilledet vedrørende spørgsmål 2, relateret til "Tip and mix"-system.

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om anlæggets funktion og karakter, samt de fremlagte billeder til dette spørgsmål og spørgsmål 2, at anlægget må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden og ikke fremtræder som bygninger.

Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser en del af anlægget.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5 - Reaktor tanke

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tankene efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden af ståltankene og størrelsen, samt til praksis vedrørende store siloer. Det er ikke eneafgørende efter praksis, om tankene anvendes til opbevaring eller til procesformål.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tankene i dette spørgsmål i sig selv må anses for bygninger, selvom de også måtte tjene et procesformål.

Omrøreren og evt. andre aktiver i tankene til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning. Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 6 - Digester heating (varmereaktor)

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om pumpernes og varmevekslerens funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at de må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden. De fremtræder som rør, pumper, stilladser mv. monteret i en bygning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7 - Pre-buffer tanke

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tankene inklusiv overdækningerne efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden og at de er støbt i beton, samt til praksis vedrørende gylletanke.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tankene i dette spørgsmål i sig selv må anses for bygninger, og at de efter det af Spørger oplyste anvendes til modtage- og midlertidig opbevaringstanke.

Omrøreren og evt. andre aktiver i tankene til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 8 - Post-buffer tanke

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tankene inklusiv overdækningerne efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden, og at de er støbt i beton, samt til praksis vedrørende gylletanke.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tankene i dette spørgsmål i sig selv må anses for bygninger, og at de efter det af Spørger oplyste er lagertanke, der anvendes som midlertidigt opbevarings- og gennemstrømningsanlæg.

Omrøreren og evt. andre aktiver i tankene til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 9 - Pre-tank liquid biomass

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankens størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tanken inklusiv overdækningen efter praksis som sådan må anses for en bygning, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden og at de er støbt i beton, samt til praksis vedrørende gylletanke.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra den tank, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tanken i dette spørgsmål i sig selv må anses for en bygning, og at den efter det af Spørger oplyste anvendes som opbevarings- og udligningstank til flydende biomasse.

Omrøreren, og evt. andre aktiver i tanken, til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 10 - Post-storage tanke

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tankene inklusiv overdækningerne efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden og at de er støbt i beton, samt til praksis vedrørende gylletanke.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tankene i dette spørgsmål i sig selv må anses for bygninger, og at de efter det af Spørger oplyste anvendes til midlertidig opbevaring og gennemstrømning af digestat. De er ligeledes betegnet som "storage" tanke.

Omrøreren, og evt. andre aktiver i tanken, til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 11- Industrial waste tank

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tankene inklusiv overdækningerne efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden og at de er støbt i beton, samt til praksis vedrørende gylletanke.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at tanken i dette spørgsmål i sig selv må anses for en bygning, og at de efter det af Spørger oplyste anvendes til biomassetank til gennemstrømning og midlertidig opbevaring af industriaffald.

Omrøreren, og evt. andre aktiver i tanken, til brug for den proces, der foregår i tankene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 12 - Fedttank

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankens størrelse, funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at tanken efter praksis som sådan må anses for en bygning, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden af ståltanken samt til praksis vedrørende store siloer.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål.

Det bemærkes herved, at tanken i dette spørgsmål i sig selv må anses for en bygning, og at de efter det af Spørger oplyste anvendes til fedt/glycerin, som tilsættes biogasprocessen fra tanken.

Varmesystemet og evt. andre aktiver i tanken, til brug for den proces, der foregår i tankene med at holde fedtet flydende, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 13 - Rørsystemer

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om rørsystemernes funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, hvor rørene fremtræder som stål- eller plastrør til transport af biomassen, at de må anses for driftsmidler, idet de primært er til brug for selve driften af virksomheden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Ja".

Spørgsmål 14 - El-systemer

Begrundelse

El-installationer kan efter praksis både udgøre driftsmidler og installationer i skattemæssig forstand. Hvis de tjener bygningerne som sådan, vil de skulle afskrives som installationer efter afskrivningslovens § 15. Hvis de derimod er til brug for selve driften af virksomheden, vil de skulle afskrives som driftsmidler. Der kan herved henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.2.

Hvis de både tjener bygningerne som sådan, fx ift. belysning mv., og tjener selve driften af virksomheden, må der ske en skønsmæssig opdeling.

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om elsystemernes funktion og karakter, samt de fremlagte billeder ikke, at der kan svares med den fornødne sikkerhed på, at alle de de konkrete el-installationer er driftsmidler. Det af Spørger anførte om el-systemets karakter og kompleksitet, og at det gennemgående er integreret i det samlede biogasanlægs funktioner, således at det ikke kan skilles ad fra hinanden og vurderes separat, men efter Spørgers opfattelse skal vurderes ud fra dets samlede funktion, som er at understøtte biogasproduktionen i sin helhed, kan ikke føre til et andet resultat.

Det afgørende er i skattemæssig henseende, hvad el-systemerne konkret tjener.

Skattestyrelsen finder derfor, at spørgsmålet må afvises.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 14 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 15 - Gas cleaner

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om enhedens funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at enheden må anses for driftsmidler, idet den er til brug for selve driften af virksomheden. Der er herved også lagt vægt på, at tårnene efter det oplyste ikke er støbt i beton, men alene støbt ned i beton, samt det visuelle udtryk.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 15 besvares med "Ja".

Spørgsmål 16 - Gas storage, kuppel monteret på post-storage tank

Begrundelse

Som nævnt ovenfor finder Skattestyrelsen, at post-storage tankene må anses for bygninger.

Når "gas storage" består i en kuppel, monteret på en sådan tank, finder Skattestyrelsen på baggrund af de fremlagte oplysninger og billeder, at der er tale om en bygningsbestanddel. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden og til praksis vedrørende gyllebeholdere. Endvidere er der henset til, at den fungerer som en buffer til gas-leveringssystemet som en form for mellemlagringsstation, bruges til opbevaring og at den i øvrigt betegnes som "gas storage".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 16 besvares med "Nej".

Spørgsmål 17 - Gas storage, PVC-dug

Begrundelse

Når der er tale om en PVC-dug, der "pustes op", og dermed i det hele kan udvides eller indskrænkes, finder Skattestyrelsen på baggrund af de fremlagte oplysninger om funktionen og karakteren, samt det fremlagte billede, at der er tale om et driftsmiddel.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 16 besvares med "Ja".

Spørgsmål 18 - Liquid CO2 plant

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om anlæggets funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at det må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden. Der er herved også lagt vægt på, at tårnene og tankene efter det oplyste ikke er støbt i beton, men alene støbt ned i beton.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 18 besvares med "Ja".

Spørgsmål 19 - Pre-filter

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om anlæggets funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at det må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden. Der er herved også lagt vægt på, at anlægget fremtræder som en række rektangulære HDPE-plast kasser, og alene er støbt ned i beton.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 19 besvares med "Ja".

Spørgsmål 20 - Biofilter

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om filtrenes størrelse, funktion og karakter, herunder at de er støbt i beton, samt de fremlagte billeder, at filtrene inklusiv overdækningen efter praksis som sådan må anses for bygninger, dvs. opført med henblik på varig forbliven på stedet. Der er herunder henset til den visuelle fremtræden, og til praksis vedrørende gyllebeholdere.

I forhold til SKM2019.253.SR bemærkes, at der her var tale om nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Efter deres karakter mv. adskiller de sig afgørende fra de tanke, der er omfattet af dette spørgsmål.

Det bemærkes herved, at tanken i dette spørgsmål i sig selv må anses for en bygning.

Evt. andre aktiver i filtrene, til brug for den proces, der foregår i filtrene, må anses for driftsmidler.

Spørger anfører, at det ikke rent praktisk er muligt at opdele komponenterne i tankene så detaljeret, som en sådan opdeling forudsætter. Tillige anføres, at en opdeling, og ikke giver forretningsmæssig mening. Disse forhold har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation af aktiver efter afskrivningsloven.

I øvrigt bemærkes, at der ikke herved er tale om, at skattelovgivningen dikterer, hvordan en skatteyder skal indrette sin forretning.  Skattelovgivningen og praksis tager alene stilling til, hvordan de investeringer, Spørger har valgt at foretage ift. driften af Spørgers virksomhed, skal behandles skattemæssigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 20 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 21 - CO2 chimney

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om skorstenens funktion og karakter, samt det fremlagte billede, at det må anses for driftsmidler, idet hovedformålet med skorstenen mv. må anses for at være til brug for selve driften af virksomheden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 21 besvares med "Ja".

Spørgsmål 22 - Blower unit

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om enhedens funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at det må anses for driftsmidler, idet det er til brug for selve driften af virksomheden. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser den pågældende enhed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 22 besvares med "Ja".

Spørgsmål 23 - Biogas flare

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om enhedens funktion og karakter, samt det fremlagte billede, at det må anses for driftsmidler, idet hovedformålet med enheden må anses for at være til brug for selve driften af virksomheden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 23 besvares med "Ja".

Spørgsmål 24 - Hygiejniseringstanke

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om tankenes funktion og karakter, samt de fremlagte billeder, at de må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden. Der er herunder bl.a. henset til, at de fremtræder som tanke opstillet på stålben i en bygning, med rørforbindelser, trapper, stiger mv. til sikring af adgangen til tankene. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser den pågældende enhed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 24 besvares med "Ja".

Spørgsmål 25 - Straw intake

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om krans-systemets, transportbåndets og hammermøllens funktioner og karakterer, samt de fremlagte billeder, at de må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser den pågældende enhed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 25 besvares med "Ja".

Spørgsmål 26 - Separation building

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om skruepressens og dekanterens funktioner og karakterer, samt de fremlagte billeder, at de må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden. Det bemærkes herved, at der ikke er spurgt til selve bygningen, der omkranser de pågældende enheder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 26 besvares med "Ja".

Spørgsmål 27 - Ultrasound module

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om modulernes funktioner og karakterer, samt de fremlagte billeder, at de må anses for driftsmidler, idet de er til brug for selve driften af virksomheden, og idet de er samlet og integreret i en skibscontainer.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 27 besvares med "Ja".

Spørgsmål 28 - Brovægt

Begrundelse

Skattestyrelsen finder ud fra de fremlagte oplysninger om brovægtens funktioner og karakterer, det fremlagte billede, samt praksis som nævnt i SKM2018.283.LSR og SKM2022.100.SR, at selve den mekanisk/tekniske del af brovægten mv. må anses for driftsmidler, mens øvrige dele må anses for en bygning. Der kan også henvises til Den juridiske vejledning afsnit H.A.4.1. At det ifølge Spørger udgør et separat anlæg i indkørslen, og det oplyste om benyttelsen, ses ikke at være forhold, der gør den konkrete brovægt anderledes end det praksis har taget stilling til i de nævnte afgørelser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 28 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Sammenfattende er det således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan svares ja til, at alle aktiverne skal afskrives efter afskrivningslovens § 5.

En del af de pågældende aktiver skal efter styrelsens opfattelse afskrives som bygninger og installationer, mens andre dele skal afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens § 5.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 5

Stk. 1. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

[…]

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2.

[…]

Afskrivningslovens § 5 C

Stk. 1. Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1)     Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2)     Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3)     Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4)     Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5)     Spildevandsanlæg

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1)     Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2)     Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

3)     Fast jernbanemateriel.

Afskrivningslovens § 14

Stk. 1. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel. 

[…]

Afskrivningslovens § 15

Stk. 1. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder dog ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives under ét.

Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse).97 Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

Skatteforvaltningslovens § 24.

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Forarbejder

LFF 2007-04-18 nr. 213 (til afskrivningslovens § 5 C)

Til nr. 1

Efter gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 1, afskrives driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Den maksimale afskrivningssats er 25 pct. årligt. Det gælder uden hensyn til aktivets forventede fysiske levealder eller den forventede benyttelsesperiode i virksomheden. Dog kan bl.a. driftsmidler med en forventet fysisk levealder, der ikke overstiger 3 år, og driftsmidler med en anskaffelsessum på under 11.600 kr. (2007-niveau) straksafskrives.

[…]

Det foreslås, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler, ændres, og at der fremover skal føres op til fire særskilte saldi. Der foreslås forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi. Derved bliver det muligt at skabe en større grad af overensstemmelse mellem de skattemæssige afskrivninger og den faktiske økonomiske værdiforringelse.

Eksempelvis anvender virksomheder inden for visse infrastruktur- og forsyningsområder aktiver, der har en forholdsvis lang levetid, og dermed en tilsvarende lang benyttelsesperiode i virksomheden. Sådanne aktiver vil ved en afskrivningssats på 25 pct. skattemæssigt blive afskrevet væsentlig hurtigere end svarende til den økonomiske værdiforringelse.

Forslaget sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, og som i kraft af teknisk-økonomisk forældelse og fysisk forankring - evt. til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end en maskine. Der er typisk tale om driftsmidler, som har en vis størrelse, og som af den grund ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Driftsmidlerne har således afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, dog bortset fra, at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Langt de fleste danske virksomheder vil alene have driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1. Disse virksomheder bliver dermed ikke berørt af forslaget.

Den vurderingsmæssige behandling er i dag afgørende for, om et aktiv skal anses for en bygningsbestanddel, installation eller et driftsmiddel. Efter vurderingsloven udgør ejendomsværdien værdien af den faste ejendom i sin helhed. Ved værdiansættelsen medregnes sædvanligt tilbehør. Vurderingslovens begreb »sædvanligt tilbehør« svarer til begrebet »installationer« i afskrivningsloven.

Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, der er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed. Installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, anses efter vurderingsloven ikke som sædvanligt tilbehør. Kun aktiver, der ejes af bygningens ejer, medregnes ved vurderingen som sædvanligt tilbehør. Aktiver, der indlægges i en bygning af en lejer, og som ville have været sædvanligt tilbehør, hvis de i stedet var indlagt af bygningens ejer, kan lejeren afskrive som driftsmidler.

Forslaget ændrer ikke på vurderingspraksis. Det vil sige, at aktiver, der har karakter af faste anlæg, og som efter vurderingsloven anses for en bygning eller installation, fortsat skal afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3. Det vil sige, at bygningen eller installationen kan afskrives lineært med indtil 4 pct. årligt, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Hvis en fremtidig vurderingsmæssig klassifikation af en aktivtype, der i dag ikke er vurderet, går ud på, at den pågældende aktivtype vurderingsmæssigt skal anses for en bygning eller sædvanligt tilbehør, skal den pågældende aktivtype afskrives i overensstemmelse hermed.

[…]

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 5 C defineres to aktivgrupper, som afskrives på særskilte saldi.

Driftsmidler med lang levetid

Den ene gruppe vedrører aktiver af en sådan størrelse og karakter, at de gældende skattemæssige afskrivninger væsentligt overstiger den faktiske økonomiske værdiforringelse. Afskrivningssatsen for denne kategori af aktiver foreslås gradvist nedsat frem til indkomståret 2016, hvor den maksimale afskrivningssats efter forslaget vil udgøre 15 pct.

I forslaget til § 5 C, stk. 1, opregnes de aktiver, som er omfattet af denne gruppe. Der er især tale om driftsmidler, der har karakter af faste anlæg.

Når det anføres, at bestemmelsen omfatter driftsmidler, der har karakter af faste anlæg, er hensigten, at eksempelvis IT-udstyr, motorkøretøjer, inventar, kontormaskiner, værktøjsmaskiner, andre »flytbare« eller mindre maskiner eller andre former for driftsmidler, der undergår en tilsvarende teknisk-økonomisk forældelse, ikke skal omfattes af bestemmelsen.

Der vil således - på samme måde som ved bygningsafskrivninger - skulle foretages en opdeling mellem på den ene side anlægsbestanddele og installationer, og på den anden side løsøre. Det vil i den sidste ende bero på en konkret vurdering, om der er tale om en installation eller løsøre. Der vil i forbindelse med afgrænsningen kunne henses til formålet med bestemmelsen, som er, at aktiver med lang levetid skal omfattes af lavere afskrivningssatser. Hvis en genstand har en fysisk/teknisk normallevetid, der er væsentligt kortere end anlæggets normallevetid, og genstanden ikke er en integreret del af anlægget, vil det tale for, at der er tale om løsøre.

Under bestemmelsen falder borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding, raffinering og produktion af olie og gas. Det indebærer bl.a., at sådanne aktiver, der anvendes ved erhvervelsen af indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, fremover vil kunne afskrives med en lavere afskrivningssats, jf. henvisningen til afskrivningslovens kapitel 2 i kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter også anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MV. Bestemmelsen tilsigter eksempelvis at omfatte elværkers turbiner og generatorer og varmeværkers og kraftvarmeværkers anlæg. Derimod undtages vindmøller udtrykkeligt fra bestemmelsen.

[…]

Infrastrukturanlæg

Den anden aktivgruppe er infrastrukturanlæg. Disse aktiver, der foreslås afskrevet med en maksimal afskrivningssats på 7 pct., opregnes i forslaget til § 5 C, stk. 2.

Hermed menes for det første aktiver, der anvendes til transport, distribution og lagring m.v. af el, vand, varme, olie og gas og spildevand. Bestemmelsen omfatter eksempelvis eltransmissionsnet - såvel jordkabler som luftledninger og elmaster. Bestemmelsen omfatter også rørledninger til transport af varmt vand eller damp.

[…]

Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at den del af de pågældende aktiver, der udgøres af edb-software og -hardware ikke omfattes af de foreslåede regler, jf. forslaget til § 5 C, stk. 3, 2. pkt. Edb-software og -hardware beskattes således fortsat efter gældende regler. Hensigten er undgå, at eksempelvis overvågningsudstyr m.v., der anvendes til at sikre stabil distribution af el og varme ikke omfattes, fordi de i sagens natur er koblet sammen med de anlæg (eksempelvis kabler eller turbiner), hvis funktion de overvåger, og som efter forslaget skal afskrives med en lavere sats. Tilsvarende gælder for edb-software og -hardware, som anvendes til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

LFF 2005-02-24 nr. 110 Forslag til Skatteforvaltningsloven

Til § 24

Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar. Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Praksis

SKM2019.479.VLR

Landsretten fandt, at et golfanlæg ikke kunne afskrives i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 1, som bygning. Dette stemte ifølge landsretten overens med vurderingsvejledningens pkt. A.4.2, hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele.

SKM2022.100.SR

Spørger påtænkte at opføre et forsøgs- og demonstrationsanlæg i tilknytning til et udviklingsprojekt. Skatterådet fandt, at projektet var omfattet af LL § 8 B. Udgifter afholdt til opførelse af forsøgs- og demonstrationsanlægget kunne afskrives efter bestemmelsen i AL § 6, stk. 1, nr. 3, om driftsmidler og skibe anvendt i forbindelse med forsøgs- og forskningsvirksomhed.

På ejendommen skulle der placeres en brovægt, der skulle anvendes i forbindelse med vejning af lastbiler til og fra anlægget. Brovægten var mobil og kunne derved flyttes. Det var på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at der var tale om et driftsmiddel.

SKM2019.253.SR

Spørger ønskede at genplacere ejendomsavance i nogle lagertanke i en vingård. Lagertankene på vingården var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på "jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lagertankene udgjorde en del af den faste ejendom. Skatterådet anførte hertil, at afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven afgrænser begrebet fast ejendom på samme måde, og at det er afgørende for den afskrivningsmæssige kvalifikation af et aktiv, om aktivet tjener den overordnede produktion eller den pågældende bygning, og om aktivet er integreret i bygningen. Skatterådet bemærkede endvidere, at det følger af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.4.4.2., at opbevaringssiloer medtages i ejendomsvurderingen, og derfor skal henhøres under den samlede ejendom. Dette omfatter imidlertid ikke tanke eller siloer, som er placeret på fritstående moduler eller lignende. Det fremgår således af TfS.1986, 571 SD, at plansiloer, som ikke er nedstøbt eller ikke er yderligere forankret ikke kan anses for en del af den faste ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1. Sådanne aktiver kvalificeres derfor som driftsmidler i en afskrivningsmæssig henseende.

SKM2018.283.LSR

Kornsiloer og en bygning med foderanlæg ansås for berettiget til straksfradrag, men blev anset for et selvstændig bygningskompleks. Øvrige bygninger, herunder stalde, indgik derfor ikke i beregningen af straksfradraget.

I beregningsgrundlaget for straksfradraget indgik "Brovægt, bygningsdel (50%)" og "Brovægt 2006".

SKM2004.228.LR

Ligningsrådet har i spørgsmålet om afskrivning på overdækning til gyllebeholdere udtalt, at flydelåg af kunststofdug og netpose med lerklinker, der flyder løst oven på gyllen uden på nogen måde at være fastgjort til gyllebeholderen, kan betragtes som et driftsmiddel, og at teltoverdækning og betonlåg, der er fastmonteret på gyllebeholderen og fungerer som egentlig regntæt tagdækning, kan betragtes som bygningsbestanddele.

SKM2025.57.SR

Skatterådet afviste at besvare om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der blev herved henset til, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger såsom budgetter mv. for med den fornødne sikkerhed at kunne besvare, om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2020.242.SR

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3 i anmodningen, idet Rådet fandt, at de ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne svare på, om spørger skulle beskattes, hvis en fond efter stifterens død eftergav visse fordringer. Det var således ikke muligt - på baggrund af de fremlagte oplysninger - at vurdere fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for den eventuelle eftergivelse af gælden.

SKM2019.544.SR

Spørger havde bl.a. stillet et spørgsmål om, hvorvidt en sumudbetaling af en af spørgers livsforsikringer i A-land kunne udbetales skattefrit. På baggrund af de oplysninger, som spørger havde indsendt, kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøres, om udbetalingen af denne livsforsikring var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 eller § 53 B, stk. 6 eller hvor stor en del af sumudbetalingen, der ville være henholdsvis skattepligtig eller skattefri. Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.4.2.4.1.5 Infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid

[…]

Reglerne om afskrivning på infrastrukturanlæg sigter først og fremmest på driftsmidler, der har karakter af faste anlæg og som i kraft af teknisk/økonomisk forældelse og fysisk forankring - eventuelt til en bygning - minder mere om en bygning eller installation end om en maskine.

Der vil typisk være tale om driftsmidler, der har en vis størrelse, og som ikke umiddelbart kan flyttes uden at skulle skilles ad. Sådanne driftsmidler har derfor afgørende lighedspunkter med bygninger eller installationer, bortset fra at de efter vurderingspraksis ikke vurderes som enten bygningsbestanddele eller sædvanligt tilbehør.

Der skal - på samme måde som ved bygningsafskrivninger - ske en opdeling imellem

• anlægsbestanddele og installationer og
• løsøre.

Det kan bero på en konkret vurdering, om der er tale om en installation eller om løsøre. Ved afgrænsningen kan der lægges vægt på formålet med reglerne i AL § 5 C, der er, at aktiver med lang levetid skal afskrives med lavere afskrivningssatser.

Hvis fx en genstand har en fysisk/teknisk normallevetid, der er væsentligt kortere end anlæggets normallevetid, og genstanden ikke er en integreret del af anlægget, taler det for, at der er tale om løsøre.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger

[…]

Definition af en bygning

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" ud over egentlige bygninger også omfatter bygningsværker. I f.eks. SKM2014.815.LSR blev bl.a. en mole i en lystbådehavn anset for afskrivningsberettiget efter AL § 14, ligesom et stadionanlæg i SKM2015.194.SR kunne afskrives som en bygning.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til den dagældende Vurderingsvejlednings afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele". Bygninger kan dog også være konstrueret af træ uden støbt fundament, jf. SKM2024.300.SR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at bygningen var beregnet til varig forbliven på stedet og på, at den blev medregnet ved ejendomsvurderingen.

[…]

Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel. Se således SKM2014.59.LSR, hvor pavillonmoduler skulle afskrives som driftsmidler. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge udtalelsen vil følgende forhold tale for, at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig
• Aktivet er ikke bygget på stedet
• Aktivet er flytbart
• De indlagte installationer er midlertidige
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering 

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.4.4.2 Installationer i bygninger

[…]

Definition af installationer

Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som sådan. Eksempler på sådanne installationer er

• enhver indretning eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen
• elevatorer
• ventilationsanlæg
• varmtvandsanlæg.

Anlæg, der er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen, anses derimod normalt for at være driftsmidler.

[…]

Ejendomsvurderingen som regel afgørende

Den vurderingsmæssige behandling af ejendommen er som regelafgørende for, om en anskaffelse skal anses for at være:

• En bygningsbestanddel
• En installation
• Et driftsmiddel/inventar (løsøre).

[…]

Ved ejendomsværdien forstås ifølge EVL § 16, stk. 1, værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke. Derimod medtages ved ansættelsen af ejendomsværdien sædvanligt tilbehør til ejendommen.

Ejendomsvurderingslovens begreb "sædvanligt tilbehør" svarer til afskrivningslovens begreb "installationer".

Ved ansættelsen af ejendomsværdien regnes, udover de egentlige bygninger og bygningsbestanddele, også sædvanligt tilbehør (installationer) med til den faste ejendom. Derimod regnes fx besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel ikke med.

[…]

Eksempler på installationer, som anses for at være driftsmidler/inventar (løsøre)

Effekter, der tidligere har været regnet med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som er omfattet af den i 1986 nævnte praksisændring, betragtes som løsøre (flytbare fysiske formuegenstande). Som eksempel på sådanne effekter inden for forskellige typer af erhvervsejendomme kan nævnes følgende:

• […]
• Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg tages ikke med ved vurderingen, medmindre de er bygningsbestanddele eller tjener bygningens almindelige udnyttelse.

• […]

·        Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, speciel elinstallation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum tages ikke med ved vurderingen.

• Landbrugsejendomme: Staldinventar, fx skillerum, farebøjler, bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper, gødningsriste, udmugningsanlæg mv. tages normalt ikke med ved vurderingen. Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg tages heller ikke med ved ejendomsvurderingen, da de anses for at være anskaffet direkte til speciel anvendelse i landbrugsvirksomheden. Derimod tages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og gødningskanaler fortsat med ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
• Restauranter: Hårde hvidevarer, stålborde, bardiske eller lignende tages ikke med ved vurderingen.
• Siloer: Tages med ved vurderingen som bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, så de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Andre siloer betragtes som løsøre og tages ikke med ved ejendomsvurderingen. Efter TfS 1986, 571 SD anses en plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.

[…]

Eksempler på afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre

Følgende afgørelser vedrører afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre:

• […]
• Feriehytter af træ, der blev leveret færdigfremstillede og skruet fast på et fundament af pæle, anset for bygninger. Se SKM2024.300.SR.
• […]
• Kloakanlæg: Bygningsbestanddel. Se SKM2023.210.SR.
• […]
• Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og stålrør anses for at være bygningsbestanddele, mens filterarrangementer og el-udrustning anses som inventar.
• Kørerampe til færge, inklusive fundament, anses for at være et driftsmiddel. Se SKM2007.163.LSR.
• […]
• Tankanlæg til oliedistribution, hvor der i forbindelse med anlægget er nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager, pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddele, mens de nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelser anses for at være inventar. Se TfS 1986, 50 SD.
• […]
• Vandrensningsanlæg bestående af pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og vandledningsanlæg anses som bygningsbestanddele, mens maskiner, pumper, filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler anses for at være inventar. Se TfS 1989, 338 SD.
• […]

Eksempler på afgrænsningen mellem installation og driftsmidler/inventar (løsøre)

Nedenfor afgrænses installation over for løsøre på baggrund af en række afgørelser. Der er medtaget eksempler på afgørelser fra tiden før den oven for nævnte ændring af tinglysningslovens § 38, da afgørelserne fortsat anses for at være dækkende.

• […]
• Anlæg til komprimering af affald anses for at være inventar.
• Antenneanlæg anses for at være en installation.
• Autovaskeanlæg, hvor de stationært anbragte bestanddele som vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugal pumpe, betjeningskabinet og køreskinne samt bevægeligt grundelement med påmonteret tilbehør anses for at være inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og vandafledning, som er tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med bygningen, hvis denne er afskrivningsberettiget.
• […]
• Campinghytte anses for at være inventar, hvis den er placeret for en kortere periode, men kan også anses for at være en bygning, hvis den er beregnet til varig forbliven på stedet.
• […]
• Damprensningsanlæg anses for at være inventar.
• […]
• Frysehusbygning: Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings- og spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler anses for at være inventar.
• Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen, kedlen mv.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen, anses for at være inventar.
• […]
• Lagertanke til opbevaring af vin, opstillet på jernben og naglet til jorden anses for driftsmidler. Se SKM2019.253.SR.
• […]
• Olietanke anses for at være en installation. Se LSRM 1979, 111.
• […]
• Tank til oliefyringsanlæg anses for at være en installation.
• Tankanlæg og lignende, der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen, anses for at være inventar.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit A.A.3.9.5 Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt

Der kan endvidere afvises i særlige tilfælde, nemlig hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2. En typisk afvisningsårsag kan her være, at en påtænkt disposition ikke er tilstrækkeligt eller entydigt beskrevet som i sagen SKM2014.494.SR, der er beskrevet nedenfor. […]

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit H.A.4.1 Hvad forstås ved ejendomsværdien

Indhold

Dette afsnit omhandler reglerne for, hvad der forstås ved ejendomsværdien.

[…]

Indledning

Ejendomsværdien er defineret i EVL § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke.

Ejendomsværdien er således værdien af den samlede ejendom, sådan som den er på vurderingstidspunktet. Det vil sige med det grundareal og de bygninger og beplantninger mv., der på vurderingstidspunktet findes på ejendommen.

[…]

Sædvanligt bygningsmæssigt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen af ejendomsværdien. Besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel medtages ikke. Det vil sige, at disse principper fra den nu ophævede lov om vurdering af landets faste ejendomme (VUL) er videreført i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor i afsnittet om ansættelse af ejendomsværdi medtaget eksempler mv. fra den praksis, der var gældende efter den nu ophævede VUL.

[…]

Alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Det er beskrevet i Skat 1989.5.410.