Sag BS-8122/2023-HRS

H1

(advokat Daniel Askbo)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sarah Pauli)

Denne afgørelse er truffet af dommer Iben Lihme Degnbol.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 14. februar 2023.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 af H1’ ejendom, herunder om den omberegnede grundværdi er i overensstemmelse med den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18.

Sagsøgeren, H1, har nedlagt påstand om, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 for ejendommen beliggende Y1-adresse, ejendomsnummer (red. ...7), hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2022 fremgår bl.a.:

"…

Klagesagen drejer sig om

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018, da der er fremkommet nye oplysninger, der ikke var til stede på vurderingstidspunktet.

Subsidiært at ejendommens omberegnede grundværdi arve prisniveau og specifikationer fra den ejendom, den er udstykket fra.

Der er klaget over

Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018.

Sagens oplysninger

Oplysninger om ejendommen

_____________________________________________________________________________________________

Adresse                                        Y1-adresse

_____________________________________________________________________________________________

Ejendomsnummer                         (red. ...7)

_____________________________________________________________________________________________

Benyttelseskode                            Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal), forskelsværdi max. 10%

_____________________________________________________________________________________________

Matrikel                                        (red. ...g), Y2, Y2-by

_____________________________________________________________________________________________

Særlige oplysninger om ejendommen

• • Klagerens ejendom er beliggende i Y4-by, der er en by 15 kilometer nordvest for Y5-by. Byen har egen station, og Motorvej E45 er beliggende 3 kilometer øst for byen.
  • Klagerens ejendom har et vurderet areal på 1.063 m2, og var på vurderingstidspunktet omfattet af lokal- plan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) Boligområde ved (red. boligområde udeladt) i Y4-by, med ikrafttrædelse den xx/xx-20xx. Ejendommen er omfattet af lokalplanens delområde I, som kun må anvendes til helårsbeboelse i form af åben-lav boligbebyggelse. Bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager og bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst udgøre 30%. Ingen grund må udstykkes med en mindre grundstørrelse end 900 m².
  • Vurderingen pr. 1. oktober 2018 er foretaget i 2012 prisniveau.
  • Ejendommen blev den 13. februar 2018 udstykket fra matrikelnr. (red. …o), Y2-by, (red. …6), der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. (red. …5) er i 2017 vurderet som et ubebygget landbrugsareal med en kvadratmeterpris på 300 kr. pr. m2 for 49.474 m2. 86.392 m2 af ejendommen er vurderet efter en hektarpris og et vejareal på 1.281 m2 sat til 0 kr. Ejendommen er vurderet som et ubebygget landbrugslod, og har intet fradrag for forbedringer. Ejendommen udgør samlet en størrelse på 137.147 m2. Ejendommen er ved vurderingen i 2017 omfattet af samme lokalplan som klagerens ejendom, men omfatter flere delområder.
  • For ejendommen (red. …6) er den aktuelle grundværdi for 2017 lavere end den fremskrevne grundværdi fra 2016.
  • Klagerens ejendom er i 2018 beliggende i grundværdiområde (red. grundværdiområde 1 udeladt). Grundværdiområdet eksisterer i 2017, og har plantypen A "Boligområde med Parcelhuse" og vurderet efter byggeretsværdiprincippet. Områdeprisen er fastsat til 1.050 kr.
  • (red. …6) er i 2017 omfattet af (red. grundværdiområde 2 udeladt). Området har plantype P "øvrige områder i Landzone", og vurderes efter hektarprincippet.
  • Ifølge Finans Danmark blev parcel- og rækkehuse i Y-postnr Y4-by solgt gennemsnitligt for 14.992 kroner pr. m2 i 4. kvartal 2012. I 4. kvartal 2017 blev de solgt for 14.289 kroner pr. m2.

Øvrige oplysninger

Klageren har til sagen fremlagt følgende bilag

Interne retningslinjer fra Vurderingsstyrelsen vedrørende yderligere ansættelser efter VUL § 33 stk. 16-18, på baggrund af styresignal SKM2017.388.SKAT af 19. juni 2018.

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagsnummer (red. sagsnr 1 udeladt) af 9. december 2020.

Udtalelse fra Y7-kommune af 27. oktober 2022. Kommunen vurderer, at ejendommen ikke er færdigbyggemodnet pr. 1. oktober 2018.

Dronefoto af ejendommen.

Afgørelser fra Vurderingsstyrelsen, der hos Vurderingsstyrelsen har følgende sagsnummer:

• • Sagsnr. (red. sagsnr 2 udeladt)
  • Sagsnr. (red. sagsnr 3 udeladt)
  • Sagsnr. (red. sagsnr 4 udeladt)
  • Sagsnr. (red. sagsnr 5 udeladt)
  • Sagsnr. (red. sagsnr 6 udeladt)

Vurderingsstyrelsens afgørelse

Omberegnet grundværdi         978.100 kr.

Byggeretspris	1 stk. × 525 kr.	558.075 kr.
Kvadratmeterpris	1.063 m2 × 525 kr.	420.000 kr.
Omberegnet grundværdi i alt		978.075 kr.
Omberegnet grundværdi, afrundet		978.100 kr.

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen

"Sådan har vi forstået klagen

Klager gør gældende, at den omberegnede grundværdi skal fastsættes med en kvadratmeterpris svarende til udstykningsejendommen

Disse oplysninger har vi brugt i sagen

Ejendommen er nyopstået pr. 1. oktober 2018, og de efterfølgende vurderinger er en videreførelse af denne vurdering.

Ejendommen ligger i et naturskønt område i Y4-by med nyplantet skov og kun 15 minutters kørsel til Y5-by Grunden henlå som ubebygget med græsbevoksning på vurderingstidspunktet pr. 1/10-2018. Grunden er hverken fredet, forurenet eller omfattet af beskyttelseslinjer.

Den ubebyggede grund, der består af matrikel (red. …G) Y2-by har et areal på 1.063 m² og er vurderet til 978.100 kr. pr. 1/10-2018. Den omberegnede grundværdi er ligeledes ansat til 978.100 kr.

Ejendommen var på vurderingstidspunktet omfattet af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) Boligområde ved (red. boligområde udeladt) i Y4-by, med ikrafttrædelse den xx/xx-20xx.

Ejendommen er omfattet af lokalplanens delområde I, som kun må anvendes til helårsbeboelse i form af åben-lav boligbebyggelse. Bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager og bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst udgøre 30%. Ingen grund må udstykkes med en mindre grundstørrelse end 900 m².

Grunden, Y9-adresse, er udstykket fra ejendommen (red. …6) pr. 13/2 2018, som har basisår 2017. Arealet, som på udstykningsejendommen, var omfattet af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) blev vurderet med en råjordspris på 300 kr., idet jorden ikke var byggemodnet på vurderingstidspunktet pr. 1/10-2018. Den anvendte råjordspris på 300 kr. skønnes at være passende for udstykningsejendommen.

Klager har overtaget ejendommene Y8-adresse i 2019 til 3.650.000 kr. Grundene er på henholdsvis 1063 m² og 1076 m², hvilket giver en kvadratmeterpris på 1.688 kr. Grundværdien og den omberegnede grundværdi udgør henholdsvis 978.100 kr. og 984.900 kr. og er således tilsammen vurderet 1.687.000 kr. under handelsprisen.

Det fremgår af Y7-kommunes hjemmeside, at ved salg er kommunens byggegrunde altid byggemodnet og afsat i marken. Ved kontakt til Y7-kommune blev det bekræftet, at den påklagede ejendom var byggemodnet ved udstykning.

Byggemodningen må således anses for at være foretaget i forbindelse med det forhold, der har udløst omberegningen.

Vi har undersøgt salg af ubebyggede grunde på Hørmarken. Grundene er handlet til en gennemsnitlig handelspris på 1.771.122 kr., hvor den gennemsnitlige grundværdi udgør 948.362 kr.

Der er samtidig udsøgt salg af ubebyggede grunde i VK 03 i perioden den 2/10- 2016 - 1/10-2018. Der er handlet 104 ubebyggede grunde til en gennemsnitlig handelspris på 1.345.724 kr. Den gennemsnitlige grundværdi udgør 759.476 kr. for disse ejendomme.

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen.

Værdien af udstykning, byggemodning og tilslutningsafgifter skal medtages for en stk. 18 ejendom, uanset om der er ændret anvendelse.

Grundværdien og den omberegnede grundværdi skal således fastlægges på baggrund af de faktiske forhold på vurderingstidspunktet, hvor omberegningen foretages.

Der er derfor ved den omberegnede grundværdi anvendt princip, prisniveau og specifikation for sammenlignelige grunde i lokalområdet.

Ejendommen er oprettet i grundværdiområde 03 03361, hvor områdeprisen i 2017 og 2018 udgjorde 1.050 kr. Der er således ansat et korrekt prisniveau for grundværdien og den omberegnede grundværdi.

Grundværdien og den omberegnede grundværdi skal ansættes og behandles i aktuelt prisniveau. Da klager har overtaget ejendommen til 1.825.000 kr., indikerer det således, at den fastsatte grundværdi og den omberegnede grundværdi ikke er for højt ansat."

…

Afgørelse

Hjemvisning

Klageren har nedslagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen med henvisning til, at der er fremkommet nye oplysninger, som ikke forelå på vurderingstidspunktet. Retten finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Vurderingsstyrelsen som følge af fremlæggelse af nye oplysninger i form af mail af 27. oktober 2022 fra Y7-kommune vedrørende byggemodning, samt dronefoto.

Retten foretager i stedet en realitetsbehandling af sagen.

Omberegning af grundværdi pr. 1. oktober 2018

Landsskatteretten behandler klagen efter reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89a, stk. 1. Klagen behandles på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, jf. § 89, stk. 3, 1. pkt. Retten finder, at den omberegnede grundværdi i medfør af EVL § 89 stk. 3, skal ansættes i basisårets vurderingsniveau.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at klageren har henvist til lovforarbejder for dagældende EVL § 44 stk. 6. Bemærkningerne vedrører fastsættelse af den almindelige vurderings niveau, og kan således ikke inddrages i forbindelse med ansættelsen af den omberegnede grundværdi, der skal ansættes i et andet niveau end den almindelige vurdering.

Klageren har til sagens oplysning fremlagt interne retningslinjer vedrørende omberegning af grundværdi og fem afgørelser fra Vurderingsstyrelsen, hvor den omberegnede grundværdi er behandlet. Landsskatteretten bemærker, at retten ikke er bundet er Vurderingsstyrelsens interne retningslinjer. Afgørelserne fra Vurderingsstyrelsen kan heller ikke tillægges vægt ved afgørelsen af den omberegnede grundværdi for klagerens ejendom.

Ejendommen blev den 13. februar 2018 udstykket fra matrikelnr. (red. …o), Y2-by, (red. …6). Der skal således foretages en omberegning jf. VUL § 33 stk.

18 ved vurderingen 1. oktober 2018.

Landsskatteretten bemærker, at Vurderingsstyrelsen ved den påklagede vurdering har ansat den omberegnede grundværdi efter byggeretsværdiprincippet med basisår 2017, en byggeret og en områdepris på 1.050 kr.

Klagerens ejendom er udstykket fra ejendommen med ejendomsnummer (red. …6), der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Det seneste år, hvor den faktiske grundværdi tillige udgjorde den afgiftspligtige grundværdi er 2017. Retten finder derfor, at den omberegnede grundværdi skal ansættes med 2017 som basisår, og ejendommen skal således ansættes i niveauet for vurderinger af en tilsvarende ejendom som klagerens i 2017 jf. VUL § 33 stk. 18, 2. pkt.

Grundværdien er ansat efter byggeretsværdiprincippet, hvorefter grundværdien beregnes som summen af en byggeretsværdi og en arealværdi. Byggeretsværdiprincippet hviler på den betragtning, at en grunds værdi kan deles op i en del, der vedrører retten til at opføre en boligenhed (byggeretten), og en anden del, der afhænger af arealstørrelsen (arealværdien) Ejendommen er ifølge lokalplan udlagt til åben-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 900 m2. Byggeretsværdiprincippet kan derfor anvendes ved fastsættelsen af den omberegnede grundværdi

Ejendommen udgør et areal på 1.063 m2. Retten finder derfor, at der ved ansættelsen kan tages udgangspunkt i én byggeret.

Klageren har anført, at ejendommen som følge af SKM 2017.388.SKAT skal foretages med de samme specifikationer og prisniveau som udstykningsejendommen.

Det følger af VUL § 33 stk. 18, at den nyudstykkede ejendom skal ansættes i det niveau, der gælder for vurderinger af den ejendom, den er udstykket fra, men i henhold til de gældende anvendelse- og planforhold på omberegningstidspunktet Klagerens ejendom skal dermed ansættes som en ejendom, der kan udnyttes til åben/lav parcelhus bebyggelse ville være vurderet i 2017.

Den udstykkende ejendom er pr. 1. oktober 2017 en ubebygget grund med samlet en grundstørrelse på 137.147 m2, der giver mulighed for udstykning i mange parceller. Ejendommen er endvidere udlagt til fx grønt areal.

Klagerens ejendom er på vurderingstidspunktet 1. oktober 2018 en enkeltparcel på 1.063 m2, hvor der er mulighed for at opføre ét åben/lavt parcelhus.

Retten finder, at prisniveauet fra den ejendom, den er udstykket fra, ikke kan anvendes i forbindelse med omberegningen pr. 1. oktober 2018. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens ejendom er en udstykket enkeltparcel, og at den retlige anvendelse for den udstykkende ejendom er bredere end for klagerens ejendom, og har en størrelse 137.147 m2.

Retten finder på baggrund heraf, at der ikke kan tages udgangspunkt i den udstykkende ejendoms vurderingsniveau eller specifikationer, da disse ikke vil svare til prisniveauet for en udstykket enkeltparcel jf. ovenstående.

Klageren har endvidere gjort gældende, at den udstykkende ejendom er årsomvurderet under hensyn til den lokalplan, der også gælder for klagerens ejendom, og derfor skal kvadratmeterprisen anvendes fra denne. Dette kan ikke føre til andet resultat, da de to ejendomme er vidt forskellige, selvom de er beliggende i samme område.

Retten bemærker endvidere, at den praksis, der ligger bag SKM

2017.388.SKAT ikke kan udstrækkes til nyudstykninger jf. SKM 2022.254. LSR.

Retten bemærker, at ejendommen er beliggende i grundværdiområde

(red. grundværdiområde udeladt). Området eksisterer i basisåret, og er i 2017 fastsat til 1.050 kr. i områdepris. Området er omfattet af plantype A "boligområde med parcelhuse" og vurderet efter byggeretsværdiprincippet. Retten finder derfor, at der ved ansættelsen af områdeprisen kan tages udgangspunkt i nævnte grundværdiområde og områdepris. Det fremgår af SKM 2012.695LSR, at prisen skal findes i basisåret uden at hense til om ejendommen vurderes i lige eller ulige år.

Retten bemærker, at det seneste år, der er fastsat prisniveau for ejendomsvurderinger er 2011/2012 for henholdsvis ejerboliger og andre boliger. Klagerens ejendom er ikke en ejerbolig, og første vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2018 således i 2012 niveau.

Retten bemærker endvidere, at grundværdiområdernes videreført fra 2011/2012 for henholdsvis ejerboliger og andre ejendommen. Områdeprisen på 1.050 kr. er således ikke udtryk for vurderingsniveauet i 2017.

Retten finder på baggrund heraf, at områdeprisen skal fremskrives fra 2012 til basisåret, for at ansætte omberegningen i basisårets niveau. I den konkrete sag henser Landsskatteretten til Finans Danmarks statistik, der viser, at kvadratmeterpriser for bebyggede salg i Y6-postnr Y4-by har et mindre fald i de realiserede kvadratmeterpriser fra 4. kvartal 2012 til i 4 kvartal 2017. Imidlertid er faldet i pris pr. m2 så lavt, at retten fastholder områdeprisen på 1.050 kr. ved omberegningen i 2018 i 2017 niveau.

Retten fastholder således basisåret, områdeprisen og antallet og byggeretter, og stadfæster derfor vurderingsstyrelsens samlede ansættelse på 978.100 kr.

med basisår i 2017.

…"

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatteretten har i sin afgørelse stadfæstet Vurderingsstyrelsens omberegning af grundværdien for sagsøgers ejendomme markeret med på ovenstående luftfoto. Det er sagsøgers opfattelse, at omberegningen af grundværdien ikke er foretaget i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 18. Det er sagsøgerens opfattelse at vurderingslovens § 33, stk. 18 er fraveget.

Det retlige grundlag

Indledningsvist bemærkes, at henvisninger til "vurderingsloven" skal forstås som en jf. henvisning til den dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 (med senere ændringer). Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 blev der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, som indeholder nye regler om ejendomsvurdering.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vurderingsloven er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af vurderingsloven gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget. I en overgangsperiode er der blevet foretaget og foretages vurderinger efter overgangsreglerne i EVL 87 og 88.

Ejendomsvurderingsloven

Ejendomsvurderingslovens 81, stk. 3 har følgende ordlyd:

"Vurderinger foretaget i medfør af hidtidig lovgivning gælder, indtil vurdering efter denne lov er foretaget." Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 har følgende ordlyd:

"Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. for oktober 2018 henholdsvis pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurdering efter 1. og 6. pkt. foretages efter reglerne i den nævnte lov."

Ejendomsvurderingslovens 87, stk. 3 har følgende ordlyd:

"Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 henholdsvis pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter $ 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurdering efter 1. og 6. pkt. foretages efter reglerne i den nævnte lov."

Vurderingsloven

Hvad der forstås ved grundværdien, fremgår af den dagældende vurderingslovs § 13, stk. 1- 3, som havde følgende ordlyd:

"Stk. 1 Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter." [min understregning]

Udtrykket "ubebygget" betyder, at grunden skal vurderes ud fra, at der ikke er opført bygninger eller andre anlæg på grunden. Grunden skal dog vurderes under hensyn til eventuelle byggemodningsarbejder.

Ved byggemodningsarbejder forstås, at der er etableret veje, eller kloak-, vand- og elforsyningsledninger.

Vurderingslovens § 33, stk. 18 har følgende ordlyd:

"Stk. 18. Når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkende ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkende ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs & 1 stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." [min understregning]

33, stk. 16-18, er indsat ved L 2002 1047 og bestemmelserne skal ses i lyset af det loft, der er lagt over de årlige stigninger i ejendomsskatterne. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 805 - 807, er det blandt andet anført:

"1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejere, d.v.s. boligejere, ejere af produktionsjord, ejere af udlejningsejendomme m.v. Det sker ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldpromille kan stige i det enkelte år." [min understregning]

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår på side 813 vedrørende 18:

"Stk. 18 finder anvendelse for nye ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld.

Nye ejendomme er ejendomme, der udskilles fra ejendomme, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Nye ejendomme er også ejendomme, der hidtil har været undtaget fra vurdering efter vurderingslovens § 7, stk. 1, eller hvor vurdering er undladt efter vurderingslovens § 7, stk. 2. Ejendomme, der har været omfattet af pligten til at betale grundskyld, men som efter bestemmelserne i den kommunale ejendomsskattelovs §§ 7 og 8 og har været helt eller delvist fritaget for at betale grundskyld, anses ikke som nye ejendomme. Det vil sige, at der af hensyn til loftet over grundskylden vil skulle foretages en yderligere vurdering i de samme tilfælde som de, der er omfattet af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7.

Princippet for disse vurderinger er, at vurderingsmyndigheden i forbindelse med den almindelige vurdering eller en omvurdering af den nye ejendom skal foretage en yderligere ansættelse af grundværdien af den nye ejendom.

Denne ansættelse foretages, ligesom den almindelige vurdering eller omvurderingen, under hensyn til de for den nye ejendom gældende anvendelses- og planforhold. Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi. Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anvendelses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom.

Har den nye ejendom ikke hidtil været vurderet, eksisterer der ikke for denne ejendom en tidligere vurdering, der kan anvendes ved beregningen af loftet over beregningsgrundlaget for grundskylden. Det foreslås derfor, at vurderingen skal foretages i det niveau, der gælder for vurderinger af de omliggende ejendomme af samme art det år, hvor der for disse ejendomme senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi." [min understregning]

Den juridiske vejledning

Den juridiske vejledning som udgives af Skattestyrelsen, indeholder en fremstilling af hovedparten af de regler og praksis i tilknytning hertil, som gælder på skatteforvaltningens område. Vejledningen giver udtryk for skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og er bindende for skatteforvaltningens medarbejdere.

Af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.5.2. om yderligere ansættelse af grundværdi, fremgår det:

"Nyopståede ejendomme

For nyopståede ejendomme skal der ved vurderingen foretages en yderligere ansættelse af grundværdien.

Ejendomme, der frastykkes

Ved frastykning ansættes grundværdien i det basisniveau, som gælder for den ejendom, som grundstykket er udstykket fra. LSR har ved kendelsen i SKM2012.695.LSR afgjort, at dette også gælder, selv om den udstykkede ejendom vurderes i ulige år og udstykningsejendommen i lige år. Dette gælder, selv om der ikke foreligger sammenlignelige vurderinger i basisåret for udstykningsejendommen.

Ejendomme, der aldrig tidligere har været vurderet

Er der tale om en helt ny ejendom, der ikke tidligere har været vurderet, eksisterer der ikke en tidligere vurdering, der kan anvendes ved beregning af loftet. Det kan fx være en ejendom, der hidtil har været undtaget fra vurdering. Derfor skal det basisniveau, der gælder for de omkringliggende ejendomme af den pågældende art, anvendes. Der kan være tale om flere sammenlignelige ejendomme, og disse kan have forskellige basisår." [min understregning]

Afsnittet i Den juridiske vejledning med overskriften "Ejendomme der frastykkes" er omfattet af stk. 18, 2. pkt., mens afsnittet med overskriften "Ejendomme, der aldrig tidligere har været vurderet" er omfattet af stk. 18, pkt. 3.

Det afgørende for, hvorvidt det er pkt. 2 eller pkt. 3 i vurderingslovens § 33, stk. 18 der finder anvendelse, er om moderejendommen som den nye ejendom udskilles fra, tidligere er vurdereret. Hvis ejendommen tidligere er vurderet, skal niveauet for moderejendommen anvendes. Er ejendommen ikke tidligere vurderet, skal niveauet for omkringliggende ejendomme anvendes.

… …

I denne sag er der enighed om, at omberegning af grundværdien skal foretages med udgangspunkt i vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. Der er i sagen ligeledes enighed om, at omberegning af grundværdien skal foretages med udgangspunkt i basisåret 2017 (i lovteksten benævnt "det niveau").

Endelig er der i sagen enighed om, at sagsøgers ejendom, er udstykket fra ejendommen med ejendomsnummer (red. …5), der er omfattet af pligten til at betale grundskyld.

Retten skal i denne sag tage stilling til, hvorvidt den yderligere ansættelse af grundværdien (omberegning af grundværdien) skal foretages med udgangspunkt i omkringliggende sammenlignelige ejendomme, eller hvorvidt den yderligere ansættelse af grundværdien skal ske med udgangspunkt i den udstykkede ejendoms niveau.

Sagsøger gør gældende, at omberegning af grundværdien, skal foretages med udgangspunkt i den udstykkede ejendoms niveau, idet sagsøgers ejendom er udstykket fra en ejendom som er omfattet af pligten til at betale grundskyld. I de tilfælde, hvor en ejendom er udstykket fra en ejendom, som er omfattet af pligten til at betale grundskyld skal den yderligere ansættelse foretages i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.

Af vurderingslovens & 33, stk. 18, 2. pkt. fremgår:

"Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af og den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." [min understregning]

Landsskatteretten har stadfæstet Vurderingsstyrelsens afgørelse, hvorefter den omberegnede grundværdi er foretaget med udgangspunkt i en områdepris på 1.050 kr. i basisåret 2017, med udgangspunkt i grundværdiområde (red. grundværdiområde  udeladt).

Baggrunden herfor er, som anført af Vurderingsstyrelsen i sin udtalelse, at Vurderingsstyrelsen ikke finder, at den omberegnede grundværdi for sagsøgers ejendom er bundet af niveauet for den udstykkede ejendom, da den udstykkede ejendom var omfattet af flere gældende anvendelses- og planforhold på omberegningstidspunktet. Delområde I hvor sagsøgers ejendom er beliggende er omfattet af lokalplan (red. lokalplan 1 udeladt), som har samme anvendelses — og planforhold som sagsøgers ejendom. Der er således ikke tale om, at anvendelses- og planforholdene har ændret sig.

Landsskatterettens fremgangsmåde er i strid med ordlyden i vurderingslovens § 33, stk. 18, der utvetydigt sondrer imellem nyopståede ejendomme som er udskilt ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom)" og ejendomme der har været undtaget fra vurdering, eller ikke tidligere har været vurderet.

Da sagsøgers ejendom er nyopstået fra en ejendom, som tidligere er vurderet, gør sagsøger gældende, at udgangspunktet for opgørelsen af den omberegnede grundværdi skal være den udstykkede (moder)ejendom jf. Højesterets dom i SKM2017.286H.

I dommen fastslår Højesteret, hvordan vurderingslovens § 33, stk. 18 skal fortolkes, herunder hvornår omberegning af grundværdien skal opgøres med udgangspunkt i § 33, stk. 18, 2. pkt. (ejendomme udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld) eller § 33, stk. 18, 3. pkt. (ejendomme der har været undtaget fra vurdering eller ikke tidligere har været vurderet).

Sagen for Højesteret handlede konkret om, hvorvidt omberegning af grundværdien skulle foretages med udgangspunkt i niveauet for den udstykkede ejendom eller med udgangspunkt i niveauet for omkringliggende ejendomme. Det er samme spørgsmål retten skal tage stilling til i den konkrete sag.

Grundejeren i sagen var ejer af en grund, som var nyopstået og udstykket fra en ejendom som tidligere er vurderet. Grundejeren gjorde dog gældende, at den omberegnede grundværdi skulle ansættes med udgangspunkt i niveauet for de omkringliggende ejendomme, uanset at grundejerens ejendom var udstykket fra en grund som tidligere er vurderet.

Grundejeren henviste i stedet til, at prisniveauet for alle sammenlignelige omliggende villaejendomme i området siden 2001 har udviklet sig langt over stigningsbegrænsningen, som følge af loftet over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld, der blev indført ved lov nr.

1047 af 17. december 2002.

Den omberegnede grundværdi for disse ejendomme blev foretaget med udgangspunkt i 2001-niveau, hvorfor grundejeren ligeledes gjorde gældende, at det vil være urimeligt og i strid med lovens formål, hvis der ved beregningen af grundskatteloftet for grundejerens ejendom - som de eneste i området - skulle anvendes et niveau senere end 2001, uanset at det var vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. der fandt anvendelse.

Højesteret udtalte:

"Fortolkningen af vurderingslovens & 33, stk. 18

Når en ny ejendom efter udstykning bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter ejendomsbeskatningsloven, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter vurderingslovens § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien, jf. lovens § 33, stk. 18, 1. pkt. Efter § 33, stk. 18, 2. pkt., skal ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom anvendes samme basisår som for den udstykkede ejendom, når den udstykkede ejendom er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Når den nye ejendom hidtil ikke har været vurderet, fordi den har været undtaget fra vurdering, jf. lovens § 7, stk. 1, eller fordi vurdering har været undladt, jf. § 7, stk. 2, skal basisåret for omliggende ejendomme af samme art anvendes ved ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom, jf. § 33, stk. 18, 3. pkt. Fastlæggelsen af basisåret er afgørende for beregningen af grundskatteloftet for den nye ejendom, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 4.

[...]

Efter ordlyden af vurderingslovens § 33, stk. 18, er det bestemmelsens 2. pkt., der finder anvendelse ved ansættelsen af grundværdien for B's ejendom (den nye ejendom), da den er fremkommet ved udstykning fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom). Efter bestemmelsens ordlyd skal ansættelsen af grundværdien for hendes ejendom således foretages med samme basisår som for den udstykkede ejendom - det vil sige 2009.

Formålet med reglerne om indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld, som blev indført ved lov nr. 1047 af 17. december 2002, var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For B's ejendom er der imidlertid tale om ansættelse af grundværdien for en ny ejendom efter udstykning.

Den indskrænkende lovfortolkning, som B argumenterer for, ville i realiteten indebære at vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., skulle finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Imidlertid er anvendelse af reglen i vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., om benyttelse af samme basisår som for omliggende ejendomme af samme art såvel efter ordlyden som forarbejderne forbeholdt de tilfælde, hvor ejendommen hidtil har været undtaget fra vurdering, eller hvor vurdering hidtil har været undladt.

Højesteret finder herefter, at 2009 skal anvendes som basisår ved fastsættelsen af grundskatteloftet i henhold til ejendomsbeskatningsloven for B's ejendom. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i samme område er et større antal sammenlignelige ejendomme, hvis grundværdier er ansat med 2001 som basisår, med heraf følgende betydelige forskelle ved fastsættelsen af de afgiftspligtige grundværdier og grundskylden." [min understregning]

Højesteret har gjort op med, hvordan vurderingslovens § 33, stk. 18 skal fortolkes. Sagsøger gør gældende at Landsskatterettens fortolkning i den konkrete sag er i strid Højesterets praksis.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Landsskatteretten afviser at tage udgangspunkt i den udstykkede ejendoms niveau. På side 28, afsnit 7-9 fremgår det:

"Det følger af VUL § 33 stk. 18, at den nyudstykkede ejendom skal ansættes i det niveau, der gælder for vurderinger af den ejendom, den er udstykket fra, men i henhold til de gældende anvendelse- og planforhold på omberegningstidspunktet.

Klagerens ejendom skal dermed ansættes som en ejendom, der kan udnyttes til åben/lav parcelhusbebyggelse, ville være vurderet i 2017.

Den udstykkende ejendom er pr. 1. oktober 2017 en ubebygget grund med samlet en grundstørrelse på 137.147 m2, der giver mulighed for udstykning i mange parceller. Ejendommen er endvidere udlagt til fx grønt areal."

Det fremgår yderligere af Landsskatterettens afgørelse (s. 28, 5. sidste afsnit):

"Retten finder, at prisniveauet fra den ejendom, den er udstykket fra, ikke kan anvendes i forbindelse med omberegningen pr. 1. oktober 2018. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens ejendom er en udstykket enkeltparcel, og at den retlige anvendelse for den udstykkende ejendom er bredere end for klagerens ejendom, og har en størrelse 137.147 m2." [min understregning]

Det bestrides, at de forhold Landsskatteretten peger på udgør undtagelser til vurderingslovens § 33, stk. 18, herunder at forholdene skulle have betydning for hvordan den omberegnede grundværdi skal opgøres.

Landsskatteretten opgør den omberegnede grundværdi ud fra vurderingsniveauet for omkringliggende ejendomme. Anvendelse af reglen i vurderingslovens § 33, stk. 18, 3. pkt., om benyttelse af samme niveau som for omliggende ejendomme af samme art er i henhold til ordlyden og forarbejderne forbeholdt de tilfælde, hvor ejendommen hidtil har været undtaget fra vurdering, eller hvor vurdering hidtil har været undladt jf. SKM2017.286H.

Af bemærkningerne til lovforslaget ved indførelsen af dagældende vurderingslovs § 33 stk. 16-18, jf. LFF 2002-10-23 nr. 39 fremgår det:

"Stk. 18 finder anvendelse for nye ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld. Nye ejendomme er ejendomme, der udskilles fra ejendomme, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld. Nye ejendomme er også ejendomme, der hidtil har været undtaget fra vurdering efter vurderingslovens § 7, stk. 1, eller hvor vurdering er undladt efter vurderingslovens § 7, stk. 2. Ejendomme, der har været omfattet af pligten til at betale grundskyld, men som efter bestemmelserne i den kommunale ejendomsskattelovs §§ 7 og 8 har været helt eller delvist fritaget for at betale grundskyld, anses ikke som nye ejendomme. Det vil sige, at der af hensyn loftet over grundskylden vil skulle foretages en yderligere vurdering i de samme tilfælde som de, der er omfattet af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 7." [min understregning]

Det fremgår yderligere af bemærkningerne:

"Princippet for disse vurderinger er, at vurderingsmyndigheden i forbindelse med den almindelige vurdering eller en omvurdering af den nye ejendom skal foretage en yderligere ansættelse af grundværdien af den nye ejendom.

Denne ansættelse foretages, ligesom den almindelige vurdering eller omvurderingen, under hensyn til de for den nye ejendom gældende anvendelses- og planforhold.

Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi. Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anvendelses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom. " [min understregning]

Sagsøger gør gældende, at sagsøgers ejendom hverken har andre eller bedre plan- og anvendelsesmuligheder end den udstykkede ejendom, som følge af at sagsøgers ejendom er blevet udstykket.

Bortset fra udstykningen er der tale om to ejendomme, som har samme planforhold og anvendelsesmuligheder, både før og efter udstykningen.

Landsskatterettens afgørelse er derfor forkert, idet Landsskatteretten som nævnt ovenfor fejlagtigt lægger til grund, at plan- og anvendelsesmulighederne har ændret sig.

Sagsøger gør gældende, at den omberegnede grundværdi for nærværende ejendom skal fastsættes med udgangspunkt i niveauet for den udstykkede ejendom ved vurderingen pr. 1. oktober 2017, da dette udgør vurderingsniveauet i basisåret for sagsøgers ejendom jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.

Det skal ligeledes bemærkes, at grundværdien for den udstykkede ejendom pr. 1. oktober 2016 var vurderet med en hektarpris på 72.800 kr. for 135.866 m2. Den udstykkede ejendom modtager i 2017 en omvurdering pr. 1. oktober 2017, hvor grundværdien vurderes med et grundareal på 49.474 m2 til 300 kr. pr. m2, og med et grundareal på 86.392 m2 til en hektarpris på 72.800 kr.

Sagsøger gør gældende, at der ved omvurderingen pr. 1. oktober 2017, er taget hensyn til den værdistigning, som ikrafttrædelsen af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) har medført.

Dette kommer således til udtryk ved at den udstykkede ejendom ikke længere vurderes med hektarpris, men med både en hektarpris for et mindre areal end tidligere og en kvadratmeterpris.

… …

Det kan konstateres, at der er enighed om, at der skal foretages en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2018 i medfør af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., som følge af, at Y9-adresse er opstået ved udstykning og dermed har første vurdering.

Det kan ligeledes konstateres, at der er enighed om, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 skal ansættes ved brug af basisår 2017.

Endelig kan det konstateres, at der er enighed om, at den udstykkede ejendom, jf. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, er ejendommen beliggende Y10-adresse.

Der er derimod uenighed om, hvilket prisniveau, der skal anvendes ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi for nærværende ejendom.

Sagsøgte har i sit svarskrift tilsluttet sig Landsskatterettens begrundelse (jf. bilag 1) og gør således gældende, at der ikke er grundlag for at anvende det prisniveau, der var gældende for den udstykkede ejendom Y10-adresse i basisåret. Sagsøgte anfører, at den udstykkede ejendom har et meget større grundareal end sagsøgers ejendom, ligesom den udstykkede ejendom i basisåret 2017 omfattede flere af lokalplanens delområder. Sagsøgte finder derfor, at sagsøgers ejendom ikke har samme anvendelses- og planforhold som den udstykkede ejendom.

Y9-adresse opstod ved udstykning fra ejendommen Y10-adresse (den udstykkede ejendom) den 13. februar 2018. Registreringsmeddelelsen fra Geodatastyrelsen fremlægges som bilag 6.

Det fremgår, at ejendommen Y10-adresse på daværende tidspunkt bestod af i alt fire matrikler, jf. bilag 6, side 1:

Matr. nr.	Ejendomsnummer	Grundareal før ændringer
22aa, Y2-by, Y2-by	(red. …6)	22.615 m2
22fn, Y2-by, Y2-by	(red. …6)	14.461 m2
(red. …o), Y2-by, Y2-by	(red. …6)	97.329 m2
7b, Y4-by By, Y2-by	(red. …6)	2.742 m2

I alt                          137.147 m²

Det fremgår af registreringsmeddelelsen af 13. februar 2018, at der i alt blev udstykket 32 nye ejendomme fra matr. (red. …o), Y2-by, Y2-by. Med undtagelse af den nyopståede matr. 22im på 5.802 m², som er samvurderet med Y10-adresse, blev der i alt udstykket 31 nye parceller med et samlet grundareal på 40.939 m², jf. nedenstående illustration:

Matr. nr.	Grundareal	Adresse	Ejd. nr.
(red. …g)	945 m2	Y11-adresse	(red. …1)
(red. …h)	990 m2	Y12-adresse	(red. …2)
(red. …i)	958 m2	Y13-adresse	(red. …3)
(red. …k)	981 m2	Y14-adresse	(red. …4)
(red. …l)	963 m2	Y15-adresse	(red. …5)
(red. …m)	1.027 m2	Y16-adresse	(red. …6)
(red. …n)	939 m2	Y17-adresse	(red. …7)
(red. …o)	959 m2	Y18-adresse	(red. …8)
(red. …p)	976 m2	Y19-adresse	(red. …9)
(red. …q)	969 m2	Y20-adresse	(red. …0)
(red. …r)	983 m2	Y21-adresse	(red. …1)
(red. …s)	1.006 m2	Y22-adresse	(red. …2)
(red. …t)	987 m2	Y23-adresse	(red. …3)
(red. …u)	969 m2	Y24-adresse	(red. …4)
(red. …v)	983 m2	Y25-adresse	(red. …5)
(red. …x)	956 m2	Y26-adresse	(red. …6)
(red. …y)	1.032 m2	Y27-adresse	(red. …7)
(red. …z)	1.085 m2	Y28-adresse	(red. …8)
(red. …æ)	1.037 m2	Y29-adresse	(red. …9)
(red. …ø)	1.003 m2	Y30-adresse	(red. …0)
(red. …a)	1.028 m2	Y31-adresse	(red. …1)
(red. …b)	1.064 m2	Y32-adresse	(red. …2)
(red. …c)	1.058 m2	Y33-adresse	(red. …3)
(red. …d)	1.036 m2	Y34-adresse	(red. …4)
(red. …e)	1.023 m2	Y35-adresse	(red. …5)
(red. …f)	1.076 m2	Y36-adresse	(red. …6)
(red. ….g)	1.063 m2	Y9-adresse	(red. …7)
(red. …h)	1.038 m2	Y37-adresse	(red. …8)
(red. …i)	1.058 m2	Y38-adresse	(red. …9)
(red. …k)	1.029 m2	Y39-adresse	(red. …0)
(red. …l)	10.718 m2	Y40-adresse	(red. …1)
I alt	40.939 m2

Efter udstykningen af ovenstående arealer, havde den udstykkede ejendom et samlet grundareal på 93.433 m², jf. bilag 6, side 8-9.

Som bilag 7 fremlægges et oversigtskort, der illustrerer de ejendomme, der er opstået ved udstykning fra matr. (red. …o) (dvs. Y10-adresse) pr. 13. februar 2018. Der er tale om alle de matrikler, der er markeret inden for de med blå farve indtegnede linjer. Det bemærkes i den forbindelse, at matriklerne (red. …c), (red. …ø), (red. …a), (red. …c), (red. …b)og (red. …d)først er opstået ved udstykning den 4. januar 2021, hvor de er udstykkede fra matr. (red. …l). Registreringsmeddelelse af 4. januar 2021 vedlægges som bilag 8. På vurderingstidspunktet den 1. oktober 2018 var disse matrikler, med et samlet areal på 7.831 m² således en del af matr. (red. …l).

Som bilag 9 fremlægges et oversigtskort, der illustrerer området, der er omfattet af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt). Det med blå farve indtegnede areal er de ejendomme, der fremgår af bilag 7. Når de to oversigtskort sammenholdes, kan det konstateres, at den fulde andel af lokalplanens område, der ligger på den daværende matrikel (red. …o), er omfattet af udstykningssagen fra 2018. Den resterende del af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt)'s område ligger på den daværende matrikel (red. …a) (nuværende matr. (red. …g)), som hører under en anden ejendom og dermed ikke er vurderet sammen med den udstykkede ejendom, Y10-adresse, i basisåret 2017.

Det fremgår af lokalplanen (bilag 3, side 7) under afsnittet "Lokalplanområdet og dets omgivelser", at lokalplanområdet har et areal på godt 5,7 ha. De ejendomme, der i 2018 er opstået ved udstykning fra matr. (red. …o) (Y10-adresse) har et samlet grundareal på 46.741 m², svarende til ca. 82 % af lokalplanens område. Med andre ord udgør det "tiloversblevne" areal ca. 10.000 m², og er beliggende i lokalplanens delområde III og IV, og dermed er udlagt til henholdsvis fordelingsvej (delområde III) og naturområde (delområde IV). Det resterende areal må ikke bebygges.

Som anført i sagsøgers supplerende processkrift, er den udstykkede ejendom Y10-adresse årsomvurderet pr. 1. oktober 2017 som følge af ikrafttrædelsen af den nye lokalplan for området (bilag 3). Forud for omvurderingen pr. 1. oktober 2017, var ejendommen i årene 2013- 2016 vurderet med en grundværdi på 989.100 kr. for et samlet grundareal på 137.147 m². Grundværdien var ansat ud fra en hektarpris på 72.800 kr. pr. 10.000 m² for et areal på 135.866 m², mens et vejareal på 1.281 m² var vurderet til 0 kr. Vurderingsmeddelelse pr. 1. oktober 2013 for den udstykkede ejendom fremlægges som bilag 10.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt), blev ejendommen Y10-adresse imidlertid omvurderet. Som bilag 11 fremlægges vurderingsmeddelelsen pr. 1. oktober 2017 for den udstykkede ejendom. Det fremgår af bilag 11, side 2, at ejendommen er omvurderet iht. dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, "Ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold." Det fremgår, at grundværdien pr. 1. oktober 2017 er ansat ud fra en kvadratmeterpris på 300 kr. for et samlet grundareal på 49.474 m², i alt 14.842.200 kr., mens vejarealet på 1.281 m² fortsat er vurderet til 0 kr., og 86.392 m² vurderes efter hektarprincippet med samme hektarpris som ved de forudgående vurderingsår. Den samlede grundværdi pr. 1. oktober 2017 udgør 15.471.100 kr. (bilag 11, side 1).

Det fremgår ligeledes, at den udstykkede ejendom har fået ansat en omberegnet grundværdi pr. 1. oktober 2017 som følge af "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen." Den omberegnede grundværdi er ansat ved brug af basisår 2016 og samme specifikationer som grundværdien (bilag 11, side 3 og 4).

Det kan efter sagsøgers opfattelse udledes af vurderingsmeddelelsen i

bilag 11, at ikrafttrædelsen af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) har haft en værdiforøgende effekt på den udstykkede ejendom, idet grundværdien er steget fra 989.100 kr. til 15.471.100 kr., svarende til en stigning på 14.482.000 kr.

Det kan ligeledes udledes af vurderingsmeddelelsen pr. 1. oktober 2017, at Vurderingsstyrelsen har været i stand til at definere præcist hvor stort et areal af den udstykkede ejendom Y10-adresse, der på vurderingstidspunktet i 2017 blev omfattet af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt), idet Vurderingsstyrelsen har ansat en kvadratmeterpris på 300 kr. for et grundareal på 49.474 m². Der er i nærværende sag enighed om, at Vurderingsstyrelsen pr. 1. oktober 2017 har foretaget et skøn over værdien af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) for ejendommen Y10-adresse (den udstykkede ejendom).

Det fremgår af lokalplanens § 3.1, at delområde I er udlagt til åben-lav boligbebyggelse, og at der kun må opføres én bolig på hver grund. Det fremgår endvidere, at delområde II er udlagt til fælles opholds- og friareal. Det er kun inden for delområde I, at der må opføres bebyggelse, jf. i det hele bilag 3.

Det fremgår endvidere af lokalplanens § 4.1, at:

"Udstykningen til åben-lav boligbebyggelse skal ske efter en samlet plan i princippet som vist på kortbilag 2."

Kortbilag 2 til lokalplanen (bilag 3, side 23) viser, hvordan lokalplanområdet skal udstykkes. Det kan ved sammenligning med det af sagsøger fremlagte kortbilag (bilag 7) konstateres, at der er sket udstykning i overensstemmelse med lokalplanens kortbilag 2. Det fremgår af bilag 3, side 23, at der skal udstykkes i alt 30 parcelhusgrunde i delområde I. Vurderingsstyrelsen har således været bekendt med ved lokalplanens ikrafttrædelse, at der inden for lokalplanens område kan opføres i alt 30 parcelhusgrunde, mens de resterende arealer ikke må bebygges.

Sagsøger gør derfor gældende, at da der mellem parterne er enighed om, at Vurderingsstyrelsen har foretaget et samlet skøn over værdien af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) for den udstykkede ejendom i basisåret 2017, jf. bilag 11, og at Vurderingsstyrelsen dermed har foretaget et skøn over retten til at opføre i alt 30 parcelhuse, som skal udstykkes til enkeltparceller. I den forbindelse skal sagsøger henvise til, at et samlet areal på 49.474 m² er vurderet til 300 kr. pr. m².

Ved vurderingen pr. 1. oktober 2018 er der ligeledes sket årsomvurdering for den udstykkede ejendom Y10-adresse. Vurderingsmeddelelse pr. 1. oktober 2018 vedlægges som bilag 12.

Det fremgår, at Y10-adresse er årsomvurderet i medfør af den dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 3, "Der er fra ejendommen udskilt et areal, og dette skal vurderes som en selvstændig ejendom i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3."

Ved vurderingen pr. 1. oktober 2018 har Vurderingsstyrelsen ansat en samlet grundværdi på 2.356.900 kr., afrundet, hvoraf et grundareal på 5.760 m² fortsat ses at være vurderet til 300 kr. pr. m², jf. bilag 12, side 2. Det bemærkes i den forbindelse, at Y10-adresse pr. 1. oktober 2018 inkluderede matr. 22im, der opstod ved udstykning fra Y10-adresse pr. 13. februar 2018, og pr. 1. oktober 2018 dermed havde et grundareal på

5.802 m².

På vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2018 har Vurderingsstyrelsen foretaget en ansættelse af grundværdien for de 30 nyopståede parcelhusgrunde samt for matr. (red. …l). Vurderingsmeddelelse for Y9-adresse fremlægges som bilag 13. Som bilag 14 fremlægges vurderingsmeddelelser pr. 1. oktober 2018 for de øvrige ejendomme, herunder Hørbakken

0.

I oversigten nedenfor fremgår vurderingen pr. 1. oktober 2018 (jf. bilag 13 og 14):

Matr.nr.	Adresse	Ejd.nr.	Grundareal	Grundværdi pr. 1. oktober 2018	Omberegnet grundværdi pr. 1. oktober
(red. …g)	Y11-adresse	(red. …1)	945 m2	916.100 kr.	916.100 kr.
(red. …h)	Y12-adresse	(red. …2)	990 m2	939.800 kr.	939.800 kr.
(red. …i)	Y13-adresse	(red. …3)	958 m2	923.000 kr.	923.000 kr.
(red. …k)	Y14-adresse	(red. …4)	981 m2	935.000 kr.	935.000 kr.
(red. …l)	Y15-adresse	(red. …5)	963 m2	925.600 kr.	925.600 kr.
(red. …m)	Y16-adresse	(red. …6)	1.027 m2	959.200 kr.	959.200 kr.
(red. …n)	Y17-adresse	(red. …7)	939 m2	913.000 kr.	913.000 kr.
(red. …o)	Y18-adresse	(red. …8)	959 m2	923.500 kr.	923.500 kr.
(red. …p)	Y19-adresse	(red. …9)	976 m2	932.400 kr.	932.400 kr.
(red. …q)	Y20-adresse	(red. …0)	969 m2	928.700 kr.	928.700 kr.
(red. …r)	Y21-adresse	(red. …1)	983 m2	936.100 kr.	936.100 kr.
(red. …s)	Y22-adresse	(red. …2)	1.006 m2	948.200 kr.	948.200 kr.
(red. …t)	Y23-adresse	(red. …3)	987 m2	938.200 kr.	938.200 kr.
(red. …u)	Y24-adresse	(red. …4)	969 m2	928.700 kr.	928.700 kr.
(red. …v)	Y25-adresse	(red. …5)	983 m2	936.100 kr.	936.100 kr.
(red. …x)	Y26-adresse	(red. …6)	956 m2	921.900 kr.	921.900 kr.
(red. …y)	Y27-adresse	(red. …7)	1.032 m2	961.800 kr.	961.800 kr.
(red. …z)	Y28-adresse	(red. …8)	1.085 m2	989.600 kr.	989.600 kr.
(red. …æ)	Y29-adresse	(red. …9)	1.037 m2	964.400 kr.	964.400 kr.
(red. …ø)	Y30-adresse	(red. …0)	1.003 m2	946.600 kr.	946.600 kr.
(red. …a)	Y31-adresse	(red. …1)	1.028 m2	959.700 kr.	959.700 kr.
(red. …b)	Y32-adresse	(red. …2)	1.064 m2	978.600 kr.	978.600 kr.
(red. …c)	Y33-adresse	(red. …3)	1.058 m2	975.500 kr.	975.500 kr.
(red. …d)	Y34-adresse	(red. …4)	1.036 m2	963.900 kr.	963.900 kr.
(red. …e)	Y35-adresse	(red. …5)	1.023 m2	957.100 kr.	957.100 kr.
(red. …f)	Y36-adresse	(red. …6)	1.076 m2	984.900 kr.	984.900 kr.
(red. ….g)	Y9-adresse	(red. …7)	1.063 m2	978.100 kr.	978.100 kr.
(red. …h)	Y37-adresse	(red. …8)	1.038 m2	965.000 kr.	965.000 kr.
(red. …i)	Y38-adresse	(red. …9)	1.058 m2	975.500 kr.	975.500 kr.
(red. …k)	Y39-adresse	(red. …0)	1.029 m2	960.200 kr.	960.200 kr.
(red. …l)	Y40-adresse	(red. …1)	10.718 m2	0 kr.	0 kr.
I alt			40.939 m2	28.466.400 kr.	28.466.400 kr.

                                                                                                                                                          2018 (basisår 2017)

Det kan således konstateres, at Vurderingsstyrelsen pr. 1. oktober 2018 har vurderet de 30 enkeltparceller til i alt 28.466.400 kr., samt har vurderet Y40-adresse (vej- og fællesarealer) til 0 kr.

Det kan af ovenstående udledes, at den samlede grundværdi og omberegnede grundværdi efter udstykningen er steget med 13.624.200 kr., ved sammenligning mellem de samlede værdier ovenfor og den del af den udstykkede ejendom, der i basisåret 2017 var vurderet med en kvadratmeterpris på 300 kr. (28.466.400 kr. — 14.842.200 kr.). Dette til trods for, at der ikke er sket andre ændringer, end at de 30 enkeltparceller er blevet udstykket, hvilket er en betingelse for bebyggelse i medfør af lokalplanens § 4.1 (bilag 3).

Der skal desuden henvises til, at sagsøgers ejendom og de øvrige 29 parceller i delområde I på vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2018 fremstod ubebyggede. Dette fremgår af vedlagte luftfotos over området for 2018 (bilag 15, side 1). I 2020 og 2022 fremstår grundene henholdsvis under byggemodning (bilag 15, side 2) og færdigopførte (bilag 15, side

3).

Som bilag 16 fremlægges en mail fra Y7-kommune af 27. oktober

2022. Kommunen har i mailen vedhæftet et dronefoto fra 25. september 2018, som vedlægges som sagens bilag 17. Dronefotoet er med andre ord taget under en uge inden vurderingstidspunktet den 1. oktober 2018. På dronefotoet fremstår lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt)'s område nord for den eksisterende parcelhusbebyggelse. Det kan ses, at der ikke er sket opførsel af bebyggelse eller vejarealer på vurderingstidspunktet.

Kommunen oplyser i sin mail (bilag 16):

"Ud fra billedet at dømme, er det Y7-kommunes vurdering, at Y41-vejnavn ikke vil kunne betegnes som byggemodnet pr. 1. oktober 2018." [min understregning]

Kommunen bekræfter således, at der ikke er sket byggemodning pr. 1. oktober 2018.

Der er således ingen objektivt konstaterbare forhold, der kan begrunde den voldsomme stigning i grundværdien og den omberegnede grundværdi for de 30 parceller, der pr. 1. oktober 2018 er udstykkede fra Y10-adresse (den udstykkede ejendom). Både før og efter udstykningen giver lokalplanen alene mulighed for at opføre 30 parcelhusgrunde. Dette bekræftes ligeledes af det af sagsøgte anførte i svarskriftet s. 4, første afsnit, hvorefter sagsøgte anfører:

"For det andet var den udstykkede ejendom i 2017 omfattet af samme lokalplan som H1' ejendom, men omfattede — i modsætning til H1' ejendom — flere delområder af lokalplanen. Bl.a. var den udstykkede ejendom også udlagt til grønt areal, mens H1' ejendom kun var udlagt til opførelsen af ét åbenlavt parcelhus." [min understregning]

Det bemærkes i den forbindelse, at det grønne areal er vurderet til 0 kr. ligesom vejareal er vurderet til 0 kr. Disse arealer udgør tilsammen de andre delområder som sagsøgte henviser til, udgør forskellen i anvendelsen mellem den udstykkede ejendom og sagsøgers ejendom.

Imidlertid savner det anførte mening idet samtlige byggefelter i lokalplanens kortbilag 2 er omfattet af den del af matrikel (red. …o) som senere blev udstykket i februar 2018. Der er derfor som nævnt ovenfor ingen forskel i anvendelsen, da lokalplanen giver mulighed for at opføre 30 parcelhusgrunde både før og efter udstykning.

Da der i sagen er enighed om, at Vurderingsstyrelsen har foretaget et skøn over værdien af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) i basisåret 2017, jf. bilag 11, og dermed værdien af retten til at opføre 30 parcelhusgrunde, finder sagsøger, at Vurderingsstyrelsen og Landsskatteretten ved den anvendte metode har fraveget fra bestemmelsen i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., ved ikke at anvende kvadratmeterprisen på 300 kr. i basisåret 2017 fra den udstykkede ejendom.

Sagsøgtes henvisning til grønt areal og vejareal er således overflødig og irrelevant i denne sammenhæng, idet hverken grønne områder eller vejareal har værdi, da de ikke kan bebygges, hvilket også er understøttet af disse arealers senere vurderinger.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor fortsat gældende, at der er grundlag for at hjemvise den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018, idet sagsøgte ikke har formået at løfte sin bevisbyrde for, at den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 er foretaget i overensstemmelse med dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ved indførelsen af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, LFF 2002-10-23 nr. 39, at omberegning af grundværdien for ejendomme, der hidtil har været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), skal foretages i:

"(...) det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anvendelses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom".

Det fremgår således direkte af forarbejderne, hvordan den omberegnede grundværdi for nyopståede ejendomme skal foretages, idet omberegning af grundværdien i medfør af § 33, stk. 18, 2. pkt. skal foretages på samme måde, som hvis den nyopståede ejendom skulle vurderes sammen med den udstykkede ejendom.

Da vurderingsstyrelsen allerede har taget stilling til værdien af lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) i basisåret 2017 for den udstykkede ejendom, skal den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 derfor ansættes ved brug af samme specifikationer ("det niveau") som den udstykkede ejendom var vurderet med i basisåret. Da der i nærværende sag er enighed om, at det niveau, lokalplan nr. (red. lokalplan 1 udeladt) har medført for den udstykkede ejendom i basisåret 2017, er 300 kr. pr. m², gør sagsøger derfor gældende, at der ikke er grundlag for at afvige fra denne kvadratmeterpris i strid med fremgangsmåden i vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn vedrørende den omberegnede grundværdi af H1’ ejendom (bilag 1) og dermed hjemvise sagen. Landsskatterettens afgørelse er korrekt.

Den omberegnede grundværdi er ansat i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., og H1 har ikke godtgjort, at den omberegnede grundværdi er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som er egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller er åbenbart urimeligt og dermed heller ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. f.eks. UfR 2016.191 H.

Af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 1. og 2. pkt., fremgår følgende:

"Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi."

(min understregning af 2. pkt.)

Ved omberegningen skal der ifølge dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., tages hensyn til de anvendelses- og planforhold, der gælder den nye ejendom, jf. herved også bemærkningerne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger til § 2, nr. 8 i LFF 2002-10-23 nr. 39), hvor der er anført følgende:

"Princippet for disse vurderinger er, at vurderingsmyndigheden i forbindelse med den almindelige vurdering eller en omvurdering af den nye ejendom skal foretage en yderligere ansættelse af grundværdien af den nye ejendom.

Denne ansættelse foretages, ligesom den almindelige vurdering eller omvurderingen, under hensyn til de for den nye ejendom gældende anvendelses- og planforhold." (mine understregninger)

Det fremgår videre af forarbejderne (sammesteds) om vurderingen:

"Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi. Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anvendelses- og planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejendom." (mine understregninger)

Efter bestemmelsen skal der således tages stilling til, dels hvilket år den omberegnede grundværdi skal fastsættes ud fra (basisåret), dels hvilke anvendelses- og planforhold, der skal tages hensyn til ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi.

Landsskatterettens skøn er udøvet i overensstemmelse med principperne i dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt.

Landsskatteretten har i overensstemmelse med dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., lagt til grund - hvilket parterne da også er enige om, jf. den supplerende stævning, s. 3, 7. afsnit - at ejendommens omberegnede grundværdi skal ansættes med 2017 som basisåret. 2017 er netop det seneste år, hvor den faktiske grundværdi tillige udgjorde den afgiftspligtige grundværdi (basisåret) for den ejendom, som H1’ ejendom er udstykket fra, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 28, 3. afsnit).

Landsskatteretten har herefter i overensstemmelse med dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., inddraget de anvendelses- og planforhold, som gælder for den nye ejendom, og sammenholdt disse med anvendelses- og planforholdene for den ejendom, som H1’ ejendom er udstykket fra (den udstykkede ejendom).

Landsskatteretten har med rette fundet, at H1’ ejendom på vurderingstidspunktet er enkeltparcel på 1.063 m2, hvor der er mulighed for at opføre ét åben/lavt parcelhus.

Landsskatteretten har ansat den omberegnede grundværdi af H1’ ejendom efter niveauet i 2017, jf. afgørelsen (bilag 1, s. 29, 4. afsnit). Landsskatteretten har i ansættelsen henset til, hvad områdeprisen for det grundværdiområde, der er taget udgangspunkt i (jf. nærmere nedenfor), er i 2017-niveau, idet Landsskatteretten har fremskrevet områdeprisen, der var sat efter prisforholdene i 2012, til niveauet i 2017 ved brug af Finans Danmarks statistik over udviklingen i kvadratmeterpriser. Faldet i prisniveauet fra 2012 til 2017 var i imidlertid så lavt, at det ikke gav anledning for at ændre områdeprisen svarende til kr. 1.050.

Landsskatteretten (bilag 1, s. 28, sidste afsnit) har således ansat den omberegnede grundværdi af H1’ ejendom med udgangspunkt i områdeprisen i 2017 for det grundværdiområde, som H1’ ejendom er beliggende i, og som i 2017 - ligesom H1’ ejendom - havde plantype A "boligområde med parcelhuse". Landsskatteretten har dermed korrekt ansat den omberegnede grundværdi efter de gældende anvendelses- og planforhold for H1’ ejendom, og således i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 18, 2.

pkt., jf. også Vestre Landsrets dom af 9. januar 2026 (anken af SKM2024.253.BR).

Det er således også korrekt, at Landsskatteretten (bilag 1, s. 29, benævnt 28, femte- og fjerdesidste afsnit) har fundet, at der ikke skal tages udgangspunkt i prisniveauet fra den udstykkede ejendom, herunder prisen for én af specifikationerne, der er fastsat til brug for det samlede skøn over grundværdien af den udstykkede ejendom i 2017 (bilag 11), som H1 har gjort gældende, at den skal (replikken, s. 8, 5. afsnit, og s. 9, 5 afsnit, og den supplerende stævning, s. 11, 2. afsnit,

s.11, sidste afsnit, og s. 15, 3. afsnit), jf. Vestre Landsrets dom af 9. januar 2026 og principperne i SKM2025.422.BR (anket). Det gælder uanset, om anvendelses- og planforholdene måtte være de samme, hvilket imidlertid ikke er tilfældet, jf. hertil Vestre Landsrets dom af 9. januar 2026 og nærmere nedenfor.

Ligeledes er det heller ikke rigtigt, at det følger af vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., eller af forarbejderne til bestemmelsen, at den omberegnede grundværdi af H1’ ejendom skal ansættes på samme måde, som hvis den skulle vurderes sammen med den udstykkede ejendom, sådan som H1 også har anført (replikken, s.

9, 4. afsnit).

H1’ udlægning af retstilstanden er ikke korrekt. SKM2017.286.HR omhandler spørgsmålet om rette basisår - og ikke hvilken områdepris ansættelsen skal foretages med udgangspunkt i.

Landsskatterettens ansættelse af den omberegnede grundværdi (bilag

1) er således ikke i strid med ordlyden i vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., eller med SKM2017.286.HR, som H1 har gjort gældende (s. 11, næstsidste afsnit, og s. 13, syvende sidste afsnit).

H1 har gjort gældende, at det er forkert, at Landsskatteretten har lagt til grund, at H1’ ejendom og den udstykkede ejendom ikke har samme anvendelses- og planforhold (den supple-

rende stævning, s. 11, 3. sidste afsnit, s. 14, sidste afsnit, og s. 15, 2. afsnit). Dette er ikke godtgjort.

Tværtimod viser sagens oplysninger (Landsskatterettens afgørelse, bilag 1, s. 2), at den udstykkede ejendom ikke havde samme anvendelses- og planforhold som H1’ ejendom.

Den udstykkede ejendom er en storparcel med et areal mere end 120 gange så stort areal som H1’ ejendom. Den udstykkede ejendom var i 2017 omfattet af samme lokalplan som H1’ ejendom, men omfattede - i modsætning til H1’ ejendom - flere delområder af lokalplanen. Bl.a. var den udstykkede ejendom også udlagt til grønt areal, mens H1’ ejendom kun var udlagt til opførelsen af ét åben-lavt parcelhus.

Selv hvis anvendelses- og planforholdene måtte være de samme, ville det ikke være egnet til at påvirke værdiansættelsen, der er ansat med udgangspunkt i områdeprisen i 2017 for det grundværdiområde, som H1’ ejendom er beliggende i, jf. ovenfor herunder Vestre Landsrets dom af 9. januar 2026. Der er således under alle omstændigheder ikke grundlag for, at værdiansættelsen kan tilsidesættes, jf. UfR 2016.191 H.

Det har derfor ingen betydning, om der i vurderingen pr. 1. oktober 2017 af den udstykkede ejendom måtte være taget hensyn til en værdistigning, som lokalplanen medførte (smh. den supplerende stævning, s.

15, næstsidste tekstafsnit)

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at den omberegnede grundværdi af H1’ ejendom (den nye ejendom) skal ansættes efter vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., og at ansættelsen skal ske med 2017 som basisår.

Spørgsmålet er, om der ved omvurderingen skal tages udgangspunkt i prisniveauet for den ejendom, som den nye ejendom er udstykket fra (den udstykkede ejendom) eller med udgangspunkt i områdeprisen for det grundværdiområde, som den nye ejendom ligger i.

Efter vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., skal værdien af den nye ejendom ansættes under hensyn til de for ejendommen gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi (basisåret).

Retten lægger til grund, at den nye ejendom på vurderingstidspunktet i 2018 var beliggende i et grundværdiområde med plantype A "Boligområde med Parcelhuse", som også eksisterede i 2017, og at den udstykkede ejendom i 2017 var beliggende i et grundværdiområde med plantype P "øvrige områder i Landzone".

Retten finder på denne baggrund, at den omberegnede grundværdi skal fastsættes med udgangspunkt i områdeprisen i 2017 (basisåret) for det grundværdiområde, som den nye ejendom er beliggende i og efter forholdene på vurderingstidspunktet (1. oktober 2018).

Der er hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil grundlag for at fastslå, at kvadratmeterprisen for den udstykkede ejendom i basisåret 2017 skal anvendes ved omberegningen af grundværdien, jf. herved også Vestre Landsrets dom af 9. januar 2026 i BS-42573/2024.

Højesterets dom, der er gengivet i SKM2017.286H angår spørgsmålet om hvilket basisår, der skal anvendes, og kan som følge heraf ikke føre til et andet resultat.

Det kan herefter ikke antages, at det skøn, som vurderingsstyrelsen har foretaget, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 16.000 kr. inkl. moms.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 16.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.