Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen ikke vil være skattepligtig for fonden?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at fondens eventuelle overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven vil ske som beskrevet nedenfor, jf. fondsbeskatningslovens § 2?

Svar:

1. Ja
2. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger gennemførte i 20xx en ændring af sin etableringsform. Ændringen skete som beskrevet i tidligere indhentet bindende svar med henblik på at skabe klarhed over Spørgers juridiske grundlag og registreringsforhold samt modernisere og styrke koncernens organisatoriske struktur og konkurrenceevne.

I tråd med de i det bindende svar beskrevne transaktioner er Spørger i dag blevet etableret som en selvejende fond, og selve [drifts]aktiviteten varetages i et af fonden helejet datterselskab.

Da X-ministeriet varetager et økonomisk tilsyn med Spørger, er fonden undtaget fra fondslovene såvel som fondsbeskatningsloven. Spørger er følgelig undergivet skattepligt efter opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

X-ministeriets tilsyn med Spørger er direkte afspejlet i fondens fundats og konkretiseret i bevillingen. Blandt andet er X-ministeriet tillagt beføjelse til at kunne udpege (antal udeladt) ud af (antal udeladt) af fondens bestyrelses-medlemmer, niveauet for bestyrelsens og den daglige ledelses aflønninger og fastlægge anvendelsen af Spørgers overskud.

Spørger overvejer at ansøge X-ministeriet om tilladelse til at nedsætte fondens grundkapital, idet ledelsen i den nuværende markedssituation vurderer det ansvarligt og velovervejet at frigøre en reserve til dækning af eventuelle underskud. Den nuværende grundkapital blev oprindeligt tilført som en gave og var ikke tiltænkt benyttet til uddelinger. Den bundne kapital vurderes imidlertid at være uforholdsmæssigt stor i forhold til den nuværende drift, og en nedsættelse vil potentielt kunne bidrage til en højere uddelingsaktivitet indenfor Spørgers fastsatte formål.

[Citat fra Spørgers fundats vedr. formål er udeladt ifm. anonymisering]

Det fremgår endvidere af fundatsen, at uddelinger fra Spørger skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bevilling fra X-ministeriet. Uddelingerne vedrører således almennyttige formål, der er fastlagt i samråd med og endelig godkendt af X-ministeriet.

Med nærværende anmodning om bindende svar ønskes der for det første en afkla-ring af, om det har skattemæssige konsekvenser for fonden, hvis grundkapitalen nedsættes med X-ministeriets godkendelse.

For det andet giver den aktuelle forandring af tilsyns- og ansvarsfordelingen for Spørger anledning til at afklare de skattemæssige konsekvenser af en eventuel overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at Spørger efter X-ministeriets godkendelse kan nedsætte grundkapitalen, uden at frigørelsen af midlerne udløser skattepligtig indkomst for Spørger.

Grundkapitalen i Spørger blev retserhvervet i form af en gave i forbindelse med fondens stiftelse. Forud for overdragelsen indhentede Spørger et bindende svar om, at gaven ikke ville være indkomstskattepligtig, forudsat at den blev indskudt i fondens grundkapital (den bundne kapital).

Betingelsen for Skattestyrelsens svar er efter vores opfattelse indsat, fordi der på tidspunktet for sagens behandling herskede usikkerhed om, hvorvidt Spørger efter overgangen til en selvejende fond ville være omfattet af fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven.

Efter fondsbeskatningsloven skal fonde med almennyttige formål efter § 3, stk. 6, svare indkomstskat af gaver, der tilgår den del af kapitalen, der kan uddeles (den frie kapital), mens gaver til grundkapitalen er skattefri, forudsat at midlerne ikke er bestemt til uddeling.

Selskabsskatteloven sondrer derimod ikke mellem gaver til bunden eller fri kapital. I stedet er skattepligten for de i § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede fonde m.v. - foruden særreglerne for udbytte, rente og kursgevinster samt royalties - positivt afgrænset til indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændel-se, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

En nærmere definition af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed findes i selskabsskattelovens § 1, stk. stk. 4, hvoraf fremgår:

"Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. […]"

I praksis antages gaver ikke at udgøre erhvervsmæssig indkomst, jf. bl.a. pkt. 52 i cirkulærer nr. 136 af 7. november 1988. Det samme resultat følger også af det tidligere bindende svar, hvor skattefriheden alene var betinget af, at gaven blev indskudt i den bundne kapital, uanset om Spørger var undergivet skattepligt efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven. Med andre ord bekræftede Skattestyrelsen i medfør af den fastsatte betingelse, at gaven under skattepligt efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, ikke kunne henføres til den erhvervsmæssige indkomst. Da Spørger senere i omstruktureringsforløbet fik klarhed over sin skattepligt efter selskabsskatteloven, kunne gaven - hvis den oprindeligt var tiltænkt til uddeling - tilgå den frie kapital direkte uden at skulle medregnes i den skattepligtige erhvervsmæssige indkomst.

I den foreliggende sag er det under alle omstændigheder uden betydning, om gaver kan anses for erhvervsmæssig indkomst, idet midlerne efter principperne i statsskat-telovens § 4 blev retserhvervet på tidspunktet for gavens overdragelse til grund-kapitalen. Den ønskede frigørelse af dele af grundkapitalen er alene et formelt fondsretligt anliggende, som udmønter sig i en vedtægtsændring og regnskabsmæs-sig gennemførelse. Nedsættelsen indebærer derfor hverken, at Spørger retserhverver ny indkomst eller giver afkald på midler til fordel for andre skattesubjekter.

Da Spørger således ikke retserhverver indkomst i forbindelse med frigørelsen af dele af grundkapitalen, og der i øvrigt ikke er bestemmelser i selskabsskatteloven, der regulerer den skattemæssige behandling af en nedsættelse af grundkapitalen, har nedsættelsen efter vores opfattelse ingen skattemæssige konsekvenser for Spørger. Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Spørger ønsker med spørgsmål 2 bekræftet, at en eventuel overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven skal ske efter principperne i fondsbeskatningslovens § 2, og at overgangen ikke udløser indkomstskat for Spørger.

Den skattemæssige behandling ved ind- og udtræden af skattepligt efter fondsbe-skatningsloven reguleres i fondsbeskatningslovens § 2. Efter stk. 1 er udgangs-punktet, at de almindelige gældende regler for selskaber og foreninger finder anvendelse, mens stk. 2 fastsætter særlige regler for overgange til og fra eller mellem de forskellige beskatningsregimer i fondsbeskatningsloven.

Ved overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til beskatning efter fondsbeskatningsloven følger det af § 2, stk. 2, 1. pkt., at overgangen først har virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Skifter fondens tilsyn i løbet af et indkomstår fra X-ministeriets specifikke tilsyn til Erhvervsstyrelsens generelle tilsyn, indebærer bestemmelsen således, at Spørger først beskattes efter fondsbeskatningsloven fra begyndelsen af det førstkommende indkomstår.

Dernæst følger det af fondsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at selskabsskatte-lovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for aktiver og passiver, der før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Af bestemmelsens ordlyd kan således udledes, at successionsprincippet alene angår fondens aktiver, der er omfattet af den erhvervsmæssige indkomst m.v., herunder de særlige regler for udbytter, renter, kursgevinster og royalties. Herved undgås, at latent gevinst på aktiver, som ikke omfattes af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, overføres til beskatning efter fondsbeskatningsloven ved en senere afståelse.

For Spørger indebærer dette, at der for de aktiver, der kan rubriceres til den erhvervsmæssige indkomst eller de nævnte særregler, indtrædes i de anskaffelses-summer, anskaffelsestidspunkter og formål, hvortil formuegoderne oprindeligt var anskaffet.

For fondens øvrige aktiver og passiver tildeles der indgangsværdier efter princip-perne i selskabsskattelovens § 5 D, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt.

Endvidere følger det af henvisningen i § 2, stk. 2, 6. pkt., til fondsbeskatningslovens § 22, at henlæggelser foretaget efter selskabsskatteloven skal være anvendt fuldt ud til et eller flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden fem år efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven.

Spørger har henlæggelser foretaget efter selskabsskatteloven, og bestemmelsen medfører således, at de allerede foretagne henlæggelser undergives et 5-årigt anvendelseskrav svarende til hensættelser efter fondsbeskatningsloven. Den 5-årige frist beregnes fra udløbet af det sidste indkomstår, hvor fonden var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at en eventuel overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven for Spørger indtræder med virkning fra begyndelsen af det førstkommende indkomstår efter det forhold, der udløser ændringen. Overgangen udløser ikke indkomstskat, idet der for de aktiver, der er omfattet af skattepligten, sker skattemæssig succession, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., mens øvrige aktiver og passiver tildeles indgangsværdier efter principperne i selskabs-skattelovens § 5 D, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt. Endeligt pålægges Spørgers henlæggelser efter selskabsskatteloven et 5-årigt anvendelseskrav, jf. fondsbeskatningslovens § 22.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte nedsættelse af grundkapitalen ikke vil være skattepligtig for fonden.

Begrundelse

Baggrund

Det er oplyst, at Spørger blev grundlagt i (årstal udeladt) og indtil 20xx var en selvejende institution omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Den selvejende institution gennemførte i 20xx en skattepligtig omstrukturering, hvorved [drifts]aktiviteten blev overdraget til et nystiftet datterselskab - D1 - stiftet ved apportindskud.

Den selvejende institution uddelte umiddelbart herefter sine aktiver og passiver, inklusive aktierne i det nystiftede datterselskab, til en nystiftet fond,  (herefter Spørger). Den selvejende institution blev herefter opløst.

Der blev i den forbindelse indhentet bindende svar fra Skattestyrelsen, hvorved det blev bekræftes, at uddelingen af formuen fra den selvejende institution til Spørger var en fradragsberettiget almenvelgørende eller på anden måde almennyttig uddeling. Uddelingen størrelse blev opgjort til handelsværdien på uddelingstids-punktet.

Skattestyrelsen bekræftede videre, at den fradragsberettigede uddeling kunne udligne den selvejende institutions skattepligtige indkomst i året, herunder evt. kapitalgevinster ved afståelse af aktiver og passiver.

Endelig bekræftede Skattestyrelsen, at den nystiftede fond (Spørger i denne sag) ikke skulle beskattes af den modtagne uddeling, der udgjorde grundkapitalen i fonden.   

Grundkapitalen

Det er til brug for denne anmodning om bindende svar oplyst, at Spørgers grundkapital, herunder aktierne i D1, oprindeligt er tilført Spørger som en gave, som ikke var tiltænkt benyttet til uddelinger.

Det er oplyst, at Spørger nu overvejer at ansøge X-ministeriet om tilladelse til at nedsætte grundkapitalen, da den vurderes uforholdsmæssigt stor i forhold til den nuværende drift. Det oplyses, at det herved frigjorte beløb dels vil udgøre en reserve til dækning af eventuelle underskud, dels potentielt vil kunne bidrage til en højere uddelingsaktivitet indenfor Spørgers fastsatte formål.

Det er oplyst, at Spørgers uddelinger vedrører almennyttige formål, der er fastlagt og godkendt af X-ministeriet som fondsmyndighed.

Grundkapitalen er den kapital, der er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifteren og stillet til rådighed for Spørger. Grundkapitalen indgår i Spørgers egenkapital og kan som udgangspunkt ikke tilbageføres til stifteren. En nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske med tilladelse fra fondsmyndigheden (i denne sag X-ministeriet).

Spørgers skattepligtsforhold

Det er oplyst, at Spørger er underlagt økonomisk tilsyn fra X-ministeriet, og at Spørger derfor er undtaget fondslovene og fondsbeskatningsloven. Se fondslovens § 1, stk. 1, nr. 6, lov om erhvervsdrivende fonde § 3, stk. 1, nr. 4, og fondsbeskat-ningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund for besvarelsen, at Spørger er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestem-melse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

For skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter skattepligten indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændel-se, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Anden form for virksomhed er skattefri.

Skattepligten omfatter endvidere visse udbytter, renter, royalty og kursgevinster. Skattepligten af udbytte gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el. lign. udelukkende kan til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se herom selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.D. 1.1.12.

Hvad der forstås som erhvervsmæssig virksomhed for de pågældende foreninger mv. fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 4, og af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 52.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at:

"Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme." (…).

Det fremgår af cirkulæret, at indskud ikke anses for erhvervsmæssig indkomst. Det fremgår ikke nærmere hvordan indskud skal forstås, og det må derfor lægges til grund, at der er tale om indskud både i form af kontante indskud, som indskud af aktiver.

Se i overensstemmelse hermed SKM2014.288.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at den kapitaltilvejebringelse, der skete i form af apportindskud fra Spørger 1 A.m.b.a., Spørger 2 A.m.b.a., Spørger 3 A.m.b.a og Spørger 4 ikke kunne anses for indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, således som dette er defineret for skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4. Dette uanset om de indskudte aktiver efterfølgende vil danne grundlag for erhvervsmæssig indkomst.

Herefter, og da der for fonde omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke skattemæssigt sondres mellem grundkapital (bunden kapital, som ikke kan uddeles) og fri kapital (som kan uddeles), er der ikke hjemmel til at beskatte Spørger i forbindelse med den planlagte nedsættelse af grundkapitalen.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fondens eventuelle overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven vil ske som beskrevet nedenfor, jf. fondsbeskatningslovens § 2.

Begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 24, stk. 1, skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation.

Det følger af skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2, bl.a., at “afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Folketingets Ombudsmand har i udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1, blandt andet udtalt, at kravet om, at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

I den konkrete anmodning om bindende svar er der spurgt om den skattemæssige virkning af Spørgers eventuelle overgang til beskatning efter fondsbeskatnings-loven.

Hvis Spørger på et senere tidspunkt overgår til det generelle fondsretlige tilsyn, vil Spørger kunne blive omfattet af fondsbeskatningsloven. I så fald vil det være aktuelt at tage stilling til de skattemæssige konsekvenser for Spørger af en sådan overgang til skattepligt efter fondsbeskatningsloven.

Der foreligger ikke efter Skattestyrelsens opfattelse en aktuel og konkretiseret anledning til at tage stilling til Spørgers skattepligtsforhold i forbindelse med en eventuel overgang til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Da spørgsmålet ikke vedrører en konkret og aktualiseret situation, og da det i øvrigt er udenfor Spørgers kontrol, om situationen overhovedet aktualiseres, anser Skattestyrelsen spørgsmålet for at være af mere teoretisk karakter. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondslovens § 1

Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde). 

Stk. 2.  Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.

Stk. 4. Loven omfatter ikke:

4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

5) fonde, der i medfør af § 3 i lov om erhvervsdrivende fonde ikke er omfattet af nævnte lov,

6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning (…)

Lov om erhvervsdrivende fonde § 3

Loven omfatter ikke

(…)

4) fonde, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning. (…)

Fondsbeskatningslovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

Selskabsskattelovens § 1

Stk. 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed  for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift,udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. (…)

Forarbejder

LFF 13 af 26. november 1959 (forarbejderne til selskabsskatteloven fra 1960)

III. Beskatningen af erhvervsdrivende foreninger, selvejende institutioner m. v.

Efter statsskattelovens § 2, nr. 5 g, er “andre foreninger, stiftelser, korporationer og selvejende institutioner" skattepligtige, for så vidt de driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder drift, bortforpagtning eller udleje af fast ejendom. Skattepligten omfatter dog kun den del af indkomsten der hidrører fra sådan virksomhed.

(...)

Som nærmere omtalt i bemærkningerne til § 3 har man fundet det rimeligt, at de her omhandlede selvejende institutioner beskattes af deres erhvervsindtægt efter samme regler og får skattefradrag i samme omfang som de aktieselskaber, med hvilke de ofte konkurrerer.

(...)

En selvejende institution eller en forening m. v., jfr. statsskattelovens § 2, nr. 5, g, og nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 6, er principielt skattepligtig af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, (…) I disse tilfælde har man dog efter den gældende lovgivning i medfør af fritagelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 2, nr. 5, g, fritaget helt for beskatning, såfremt en væsentlig del af den samlede indkomst hidrører fra andet end erhvervsmæssig virksomhed.

(…)

Ved udformningen af beskatningsreglerne for selvejende institutioner m. v. forekommer det naturligt at tage hensyn til de andre erhvervsvirksomheder, f.eks. aktieselskaber og personlige firmaer, som de pågældende institutioner m. v. konkurrerer med. I nærværende lovforslag er aktieselskabers indkomst foreslået beskattet med 44 pct. af den del af indtægten, der overstiger 5.000 kr., jfr. § 17. Ud fra princippet om så vidt mulig ligelig beskatning af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er det foreslået, at selvejende institutioner og foreninger m. v. skal svare skatten af deres indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter samme regler.

Denne ordning må i almindelighed anses for rimelig, og der synes alene at være grund til en lempeligere beskatning i tilfælde, hvor en selvejende institutions formål ifølge vedtægterne er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

(…).

Ved opgørelsen af det beløb, der kan fritages for beskatning, skal eventuel indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed i første række anses for medgået til det almennyttige formål.

(…)

Praksis

SKM2014.288.SR

De 4 spørgere var alle skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer elselskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke ville blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at transaktionerne ikke ville udløse beskatning hos de nuværende andelshavere i spørgerne.

Den juriske vejledning 2025-2, afsnit C.D.8.9.1.2.2 Skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter

Indhold

Dette afsnit beskriver foreningernes mv. skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.

(…)

Skattefrie indtægter

En forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det er altså muligt for foreningerne mv. at have skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.

Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri. Se afsnit C.D.8.9.1.2.3 om overskud ved leverancer til medlemmerne.

Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter.

(…)

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(...)

52.

Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen.

Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53.

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej.

Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. punkt 53.

(…)

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige.

Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster.

Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. (…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21

Stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

(…)

§ 24

Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2.  Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

(…)

Praksis

Folketingets Ombudsmand, Udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1 (uddrag)
(…)

"Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres 'faktum' alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at der kan gives et bindende svar." (…)