Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S’ andele i B A.m.b.A., skattemæssigt ikke skal kvalificeres som et finansielt aktiv, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er et aktieselskab, der er stiftet i 2021 ved en skattefri virksomhedsomdannelse. A A/S er ejet 100 procent af Holding ApS, der ejes 100 procent af Spørger. Holding ApS er stiftet ved en skattefri aktieombytning i 2021.

Spørger har været professionel inden for sit erhverv i mere end 30 år frem til 31.12.2024. Spørger har i disse år som professionel selv stået for og styret produktionen og den daglige drift i A A/S. Spørger har måtte stoppe sit hverv som professionel, da Spørger har været ramt af sygdom. Dette har resulteret i, at Spørger ikke har kunne klare produktionen alene og dette er baggrunden for overdragelsen, som beskrives i det følgende.

Frasalg af landbrugsejendomme og jordareal

A A/S har siden 31.12.2024 frasolgt en del af sin landbrugsejendom med dertilhørende jordarealer til C ApS. Ejendommene er overtaget af køber i 2025. Handlen omfatter alle ejendommenes bygninger og et areal på xx hektar.

Derudover har A A/S yderligere valgt at frasælge en anden ejendom pr. 31.12.2025 til tredjemand. Den solgte ejendom blev i 2025 drevet af tilkøber.

Efter ovenstående salg ejer A A/S fortsat to landbrugsejendomme på henholdsvis xx hektar og xx hektar som anlægsaktiver til varigt eje. Disse landbrugsejendomme er begge bortforpagtet og drives af tredjemand.

Leveringsrettigheder

Som led i produktionen har A A/S tegnet andele i B A.m.b.A., vedrørende levering af produkter. Vedtægterne for B A.m.b.A. er forelagt for Skattestyrelsen.

A A/S har tegnet xx stk. andele i B A.m.b.A. A A/S er dermed andelshaver i B A.m.b.A. med stemmeret på generalforsamlingen. Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at hvert andelshaver har én stemme på generalforsamlingen i B A.m.b.A.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at selskabets formål er gennem fabrikation at hjembringe det størst mulige udbytte til andelshaverne. Køb af produkter fra ikke-andelshavere kan finde sted i begrænset omfang.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at som andelshaver kan, under forudsætning af bestyrelsens godkendelse, optages enhver jordbruger (ejere, forpagtere, lejere eller selskaber).

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at dersom en andelshaver sælger, overdrager eller fratræder forpagtningen af sin ejendom, eller overdrager sin andelsret og tegningsret i fri handel, kan den nye ejer/bruger samtidig indtræde som andelshaver i B A.m.b.A. i alle henseender i den udtrædendes sted.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at i tilfælde af, at en andelshaver sælger sin ejendom/fratræder sin forpagtning, og den nye ejer/forpagter ikke overtager leveringspligten overfor B A.m.b.A., kan sælgeren/den fratrædende forpagter frigøre sig fra medlemskabet ved at meddele afkald på de på andelskapitalkontoen indestående midler. Dækker disse ikke andelshaverens andel af B A.m.b.A.’s nettogæld, er andelshaveren pligtig at indbetale det resterende beløb, dog højst den i vedtægterne omtalte garantikapital.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at en andelshaver kan, hvis denne ikke overdrager medlemskabet, udmelde sig af B A.m.b.A. ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen med et års varsel til et regnskabsårs afslutning. Ved udmeldelse skal andelshaveren betale hele sin forholdsmæssige andel af B A.m.b.A.’s underbalance, dog inden for rammerne af vedkommendes hæftelse.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at andelshaverne i B A.m.b.A. er forpligtet til hvert år at levere det tegnede kvantum produkter, der er truffet aftale om.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at andelshaveren har leveringspligt og B A.m.b.A. modtagelsespligt for det kvantum produkter, andelshaveren har i fast tegning.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at ved produkternes levering på fabrikken udbetales der til andelshaverne den af bestyrelsen fastsatte aconto betaling. Ved årsregnskabets afslutning og godkendelse opgøres hver enkelt andelshavers konto efter leverance til produktionerne og andel i eventuel efterbetaling udbetales.

Det følger af vedtægterne for B A.m.b.A., at den andelshaver, som ikke opfylder sine forpligtelser eller på anden måde skader B A.m.b.A.’s interesser, skal erstatte B A.m.b.A. det herved opståede tab.

"Den andelshaver, som ikke opfylder sine forpligtelser eller på anden måde skader selskabets interesser, skal erstatte selskabet det herved opståede tab. Foreligger graverende misligholdelse, kan den pågældende efter beslutning af bestyrelsen ekskluderes af andelsselskabet. Bestyrelsens beslutning om eksklusion medfører omgående tab af stemmeret. Vedkommende mister i så tilfælde sin efterbetaling og andel i selskabets øvrige aktiver, ligesom selskabet kan kræve hele garantikapitalen indbetalt af andelshaveren"

Leveringsforpligtelsen overfor B A.m.b.A. medfører ikke, at A A/S selv skal producere den givne mængde produkter. Leveringsforpligtelsen kan A A/S vælge at opfylde ved enten selv at producere produkterne eller som et alternativ, at få en anden til dette. I denne situation udlejer A A/S i praksis sin leveringsret og forpligtelse til en underleverandør.

Pr. 31. december 2024 udgør den bogførte værdi af andelene i B A.m.b.A. xx mio. kr. Andelene i B A.m.b.A. er i A A/S’ årsrapport indregnet som "Erhvervede rettigheder". Det fremgår dog af vedtægterne for B A.m.b.A., at hver andelshaver har én stemme på generalforsamlingen i B A.m.b.A., og der er således nærmere tale om, at andelene i B A.m.b.A. vedrørende levering af produkter er en kapitalinteresse mere end en erhvervet rettighed.

I forbindelse med salget af en del af A A/S’ landbrugsejendom og jord, er A A/S’ egen produktion tæt på afviklet. Af den grund har A A/S for 2025 og frem valgt at lade en underleverandør stå for leveringen af produkter, og har derfor i princippet udlejet andelene i B A.m.b.A. til C ApS for en årlig lejebetaling på xx kr. pr. andel, med betaling til forfald d. 1. september hvert år.

Det fremgår af B A.m.b.A.’s hjemmeside, at man som andelshaver i B A.m.b.A., har mulighed for at lade en anden opfylde forpligtelserne og dermed udleje sine andele - B A.m.b.A. faciliterer endda selv en selvbetjeningsløsning til indgåelse af lejeaftalerne. Ved indgåelse af en sådan lejeaftale overtager lejer leveringsrettigheden til B A.m.b.A., men idet der ikke er tale om en egentlig overdragelse af andelene i B A.m.b.A., er det fortsat udlejer (i dette tilfælde A A/S), der har leveringsforpligtelsen overfor B A.m.b.A. og hæfter i forhold til erstatning.

Selvom A A/S har udlejet sine xx stk. andele til C ApS, er Spørger fortsat en del af driften vedrørende produktionen. På grund af sine mange års erfaring som professionel, sparrer Spørger dagligt med C ApS vedrørende produktionen og alt andet management. C ApS og A A/S har tidligere gennem en årrække samarbejdet om produktionen, og parterne har derfor et indgående kendskab til hinanden. Spørger er således fortsat en del af driften med den produktion, som danner grundlag for A A/S’ opfyldelse af leveringsforpligtelsen overfor B A.m.b.A.

Det forhold, at Spørger fortsat er involveret i driften af produktionen, skyldes også, at Spørger som følge af A A/S’ leveringsforpligtelse og ansvar fortsat har en væsentlig interesse i produktionen og derfor løbende plejer A A/S’ interesser.

Samarbejdet og sparringen mellem Spørger og C ApS sker for det første med henblik på at optimere det driftsmæssige og økonomiske udbytte af C ApS’ produktion. Spørgers deltagelse i produktionen og samarbejdet med C ApS sker dog i høj grad også for at understøtte C ApS’ evne til at opfylde A A/S’ leveringsforpligtelse overfor B A.m.b.A.

Den påtænkte disposition

Spørger påtænker at gennemføre et generationsskifte af Holding ApS med skattemæssig succession til sine børn. I den forbindelse ønskes det afklaret, hvordan de erhvervede rettigheder, dvs. andelene i B A.m.b.A., skattemæssigt skal kvalificeres. Nærmere bestemt ønskes der en afklaring af, om leveringsrettighederne skal anses som passiv kapitalanbringelse, og dermed som et pengetankaktiv, eller ej.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, at der kan ske overdragelse af anparter med skattemæssig succession i levende live, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)     "Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af § 19 B eller 19 C."

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for familieoverdragelse med skattemæssig succession, at der er tale om kapitalandele i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at:

"Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver."

Det er Spørgers opfattelse, at succession således er betinget af karakteren af og formuens sammensætning i det selskab, der overdrages aktier i. Aktieavancebeskatningslovens § 34 blev ændret ved L2017-06-08 nr. 683, hvorefter det tidligere kriterium - at virksomheden i overvejende grad skulle bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende - blev erstattet af et nyt kriterium: At virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Lovændringen kom på baggrund af, at Skatterådet i flere afgørelser havde anset ubebyggede grunde og ejendomsprojekter for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen. Formålet med lovændringen var således at præcisere, at det afgørende for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.

Det fremgår af forarbejderne til den tidligere § 11 i aktieavancebeskatningsloven (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 36, s. 940 og 942), at formålet med bestemmelsen er at afskære muligheden for at succedere i levende live, i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Det fremgår også, at successionsreglerne er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Endvidere fremgår det, at det ikke vil være muligt at succedere i kapitalandele i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af "udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende", og at denne formulering omfatter alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2017 (FT 2016-17, L183), at formålet med reglerne ikke blev ændret, men at ændringen af ordlyden af bestemmelsen derimod var en tydeliggørelse af kriteriet om, at pengetankaktiver er aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse. Det fremgår af forarbejderne til L183, at listen over de nævnte pengetankaktiver ikke er udtømmende, men at aktiver, der kan sidestilles med de nævnte aktiver, tilsvarende skal medregnes ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Højesteret har endvidere konkluderet, at der ikke er grundlag for en snæver fortolkning af de aktiver, der kan sidestilles med de nævnte aktiver, jf. SKM2023.168.H.

Ved den nyeste lovændring i 2025 (FT 2024-25, L123) fik aktieavancebeskatningslovens § 34 sin nuværende ordlyd. Af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 fremgår det nu, at

"Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse."

Det er Spørgers opfattelse, at i skatteretlig henseende er der således tale om passiv kapitalanbringelse, hvor en virksomhed eller et selskab i overvejende grad ejer aktiver, som ikke kræver aktiv drift eller arbejdsindsats fra hovedaktionæren.

Det er Spørgers opfattelse, at A A/S’ andele i B A.m.b.A. ikke skal kvalificeres som et finansielt aktiv og dermed passiv kapitalanbringelse - heller ikke selvom andelene er udlejet til C ApS.

Leveringsrettighederne i B A.m.b.A. udgør en central og aktiv del i den erhvervsmæssige aktivitet, som virksomheden udøver. Rettighederne giver A A/S en leveringsret- og pligt til at levere det tegnede kvantum produkter til B A.m.b.A. Dermed er rettighederne direkte knyttet til produktionen i virksomheden. I den konkrete situation er rettighederne udlejet til en tredjemand, som forestår den fysiske produktion under vejledning fra Spørger, der er direktør i A A/S.

Udlejningen af rettighederne til tredjemand ændrer ikke ved, at rettighederne fortsat indgår som en aktiv del af A A/S’ driftsmæssige struktur og formål. A A/S har forsat leveringsforpligtelsen overfor B A.m.b.A. Produktionen og leveringen af produkterne sker således for A A/S’ risiko, idet det er A A/S, der som andelshaver i B A.m.b.A., bliver erstatningsansvarlig, såfremt C ApS ikke leverer det aftalte kvantum produkter til B A.m.b.A.

Det er Spørgers opfattelse, at det følger af afgørelser fra Skatterådet, at aktiver, som anvendes i en erhvervsmæssig sammenhæng - også via udlejning - kan kvalificeres som "gode aktiver" i relation til pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Det er Spørgers opfattelse, at det afgørende er, om aktivet indgår i en aktiv erhvervsudøvelse, og om det bidrager til værdiskabelsen i virksomheden. Rettighederne er ikke en passiv kapitalanbringelse, men i stedet en nødvendig forudsætning for, at produktionen kan finde sted - uanset om den udføres af virksomheden selv eller via en samarbejdspartner.

I SKM2023.111.SR, der er en konkret sag om overdragelse af en landbrugsvirksomhed, hvor der indgik kartoffelleveringsrettigheder, vurderede Skatterådet, at virksomheden kunne overdrages med succession. Rettighederne var bortforpagtet til et driftsselskab, men blev betragtet som en del af den samlede landbrugsaktivitet, og dermed som erhvervsmæssige aktiver.

Det er Spørgers opfattelse, at afgørelsen viser, at leveringsrettigheder - selv når de er udlejet - kan indgå som en del af den aktive drift, og dermed ikke skal kvalificeres som pengetankaktiver.

Udlejningen af leveringsrettighederne sker med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af virksomhedens ressourcer og opretholde en stabil indtjening, hvilket er i tråd med almindelig driftsøkonomisk praksis. Virksomheden bevarer den økonomiske interesse i produktionen, og rettighederne kan ikke anses for at være af finansiel karakter, som typisk er kendetegnet ved pengetankaktiver. Tværtimod er der tale om et aktiv, som er tæt knyttet til selskabets primære drift og som - i lighed med f.eks. landbrugsjord, produktionsmaskiner eller kvoter - bør anses som et godt aktiv, selvom de er udlejet.

Det er Spørgers opfattelse, at det derfor bør lægges til grund, at leveringsrettighederne, selv når de er udlejet, opfylder kriterierne for at være et godt aktiv i relation til pengetankreglen. En modsat vurdering ville indebære, at virksomheder, som udnytter deres aktiver gennem samarbejde eller udlejning, risikerer at blive kvalificeret som pengetanke, selv om deres aktivitet reelt er erhvervsmæssig og produktionsorienteret. Dette vil være i strid med formålet bag reglerne om succession og den bagvedliggende sondring mellem aktiv og passiv kapitalanbringelse.

Udover at være en central del af A A/S’ virksomhed, indebærer leveringsforpligtelsen overfor B A.m.b.A. en væsentlig driftsrisiko. Til trods for at selve produktionen ikke ligger hos A A/S, er det A A/S, der er forpligtet til at levere den fastsatte mængde produkter, uagtet af andelene er udlejet til C ApS. A A/S har således risikoen for, at C ApS kan levere det aftalte kvantum produkter til B A.m.b.A.

Det fremgår af vedtægterne for B A.m.b.A., at andelshaveren kan ekskluderes og få frataget sine leveringsrettigheder, hvis andelshaveren ikke opfylder sine forpligtelser:

"Den andelshaver, som ikke opfylder sine forpligtelser eller på anden måde skader selskabets interesser, skal erstatte selskabet det herved opståede tab. Foreligger graverende misligholdelse, kan den pågældende efter beslutning af bestyrelsen ekskluderes af andelsselskabet. Bestyrelsens beslutning om eksklusion medfører omgående tab af stemmeret. Vedkommende mister i så tilfælde sin efterbetaling og andel i selskabets øvrige aktiver, ligesom selskabet an kræve hele garantikapitalen indbetalt af andelshaveren"

Som det fremgår af vedtægterne, kan A A/S ifalde erstatningsansvar og tillige blive ekskluderet fra B A.m.b.A. ved misligholdelse af sin leveringsforpligtelse. A A/S er dermed afhængig af, at C ApS som producent og underleverandør af produkterne, kan levere disse til B A.m.b.A., så A A/S opfylder sin leveringsforpligtelse. Som følge af, at A A/S er afhængig af, at C ApS producerer og leverer det aftalte kvantum produkter til B A.m.b.A., er Spørger en del af driften i C ApS, hvor Spørger dagligt vejleder C ApS om produktionen.

Det er således Spørgers opfattelse, at A A/S driver virksomhed for egen regning og risiko, uagtet at andelene er udlejet til tredjemand. Konstellationen må kunne sidestille med det at have en underleverandør til sin virksomhed, hvilket ikke anses for passiv kapitalanbringelse.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at andelene i B A.m.b.A. ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse, da andelene til trods for at de er udlejet til tredjemand, kræver aktiv drift og en arbejdsindsats fra Spørger, idet risikoen ved leveringsforpligtelsen påhviler A A/S.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at A A/S’ andele i B A.m.b.A., skattemæssigt ikke skal kvalificeres som et finansielt aktiv, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse.

Begrundelse

A A/S er 100 procent ejet af Holding ApS, der er 100 procent ejet af Spørger.

Det er oplyst, at A A/S pt. ejer to landbrugsejendomme på henholdsvis xx hektar og xx hektar som anlægsaktiver til varigt eje. Disse landbrugsejendomme er begge bortforpagtet og drives af tredjemand.

Det er oplyst, at A A/S ejer xx stk. andele i B A.m.b.A.

B A.m.b.A. er et selskab med begrænset ansvar, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Ejerandelen i B A.m.b.A. indebærer, at A A/S er forpligtet til at levere en vis aftalt mængde produkter til B A.m.b.A. Det er dog ikke en forudsætning, at A A/S selv skal producere den aftalte mængde produkter, der skal leveres til B A.m.b.A.

Det er oplyst, at A A/S’ egen produktion er tæt på afviklet. Forpligtelsen til levering af produkter til B A.m.b.A. opfyldes i stedet for af C ApS. A A/S har således udlejet leveringsrettighederne til C ApS for en årlig lejebetaling på xx kr. pr. andel, med betaling til forfald d. 1. september hvert år.

Det er oplyst, at Spørger er en del af driften i C ApS, hvor Spørger dagligt vejleder C ApS om produktionen.

Det fremgår af vedtægterne for B A.m.b.A.:

• At B A.m.b.A.’s formål er gennem fabrikation at hjembringe størst muligt udbytte til andelshaverne.
• At B A.m.b.A.’s køb af produkter fra ikke-andelshavere kan finde sted i begrænset omfang.
• At andelshaveren er forpligtet til hvert år at levere det tegnede kvantum produkter til B A.m.b.A., der er truffet aftale om.
• At B A.m.b.A. har modtagelsespligt for det kvantum produkter andelshaveren har i fast tegning.
• At ved produkternes levering på fabrikken udbetales der til andelshaverne den af bestyrelsen fastsatte aconto betaling. Ved årsregnskabets afslutning og godkendelse opgøres hver enkelt andelshavers konto efter leverance til produktionerne og andel i eventuel efterbetaling udbetales.
• At enhver jordbruger, herunder ejere, forpagtere, lejere og selskaber, kan optages som andelshaver i B A.m.b.A.
• At andelshaveren kan overdrage sin andelsret enten i fri handel eller sammen med ejendommen.
• At andelshaveren kan frigøre sig fra medlemskabet ved at meddele afkald på de på andelskapitalkontoen indestående midler, hvis en andelshaver sælger sin ejendom/fratræder sin forpagtning, og den nye ejer/forpagter ikke overtager leveringspligten til B A.m.b.A.
• At andelshaveren kan udmelde sig af B A.m.b.A. ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen med et års varsel til et regnskabsårs afslutning.

Det ønskes afklaret, om A A/S’ andele i B A.m.b.A. skal anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Videre fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 2. pkt., at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 ved bedømmelsen ikke anses som besiddelse af værdipapirer.

Aktieavancebeskatningslovens § 18 omhandler andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

B A.m.b.A. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dermed er andelene i B A.m.b.A. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18. Dette indebærer, at A A/S’ besiddelse af andelene i B A.m.b.A. ikke skal anses som besiddelse af værdipapirer ved opgørelsen af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 2. pkt.

Reglerne om succession ved overdragelse af aktier i levende live blev oprindeligt indsat ved lov nr. 763 af 14. december 1988 i § 11 i dagældende aktieavancebeskatningslov.

Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev reglerne om overdragelse af aktier med succession indskrænket. Overdragelse af aktier med succession forudsætter efter indskrænkningen, at selskabet ikke er en pengetank, jf. definitionen i aktieavancebeskatningslovens regler.

Det fremgår af den vedtagne lovtekst i lov nr. 1285 af 20 december 2000, at betingelsen om, at der skal være tale om et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b.

Det fremgår videre af den vedtagne lovtekst i lov nr. 1285 af 20. december 2000, at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke anses som besiddelse af værdipapirer ved væsentlighedsbedømmelsen.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 b i den tidligere gældende aktieavancebeskatningslov omhandlede andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og svarer dermed til § 18 i aktieavancebeskatningsloven.

Af de specielle bemærkninger til § 1 i L 36 (folketingsåret 2000/01) fremgår følgende:

"De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv."

Af de specielle bemærkninger til § 2 i L 36 (folketingsåret 2000/01) fremgår følgende:

"Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8, som indeholder to undtagelser til betingelserne i hovedreglen i stk. 1.

For det første bibeholdes bestemmelsen om, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 2-4 (andelsbeviser og andele i andelsforeninger) og § 3 (næringsaktier) altid kan overdrages med succession, når blot overdragelsen sker til den nævnte personkreds. Derfor bestemmes det i stk. 8, at aktier af denne type ikke skal opfylde betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 2-4. Dvs. at successionsreglerne kan anvendes, uanset om betingelserne om, at der er tale om hovedaktionæraktier, at aktierne repræsenterer 15 pct. af stemmeværdien i selskabet, samt betingelserne til aktiviteten i det underliggende selskab, er opfyldt."

Af betænkning afgivet den 22. november 2000, bilag 24, L 36 (folketingsåret 2000/01) fremgår følgende:

"Ændringerne består i, at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke anses for at være et værdipapir - værdipapirer medregnes til den passive pengeanbringelse - ved væsentlighedsbedømmelsen, men i stedet anses for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden. Dette er begrundet i, at ved direkte ejerskab af disse andele er der mulighed for at succedere, når bare betingelsen om, at det sker til den nærmeste familie, er opfyldt. Derfor synes det også logisk, at værdien af andele medregnes til den erhvervsaktive del af virksomheden, når andelene ejes via et selskab."

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1, at andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 ikke anses som værdipapirer ved opgørelsen af, om et selskab i overvejende grad har karakter af passiv kapitalanbringelse. Videre fremgår det af afsnittet, at denne type andele derimod anses for at være en del af den aktive virksomhed i selskabet.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningsloven er ændret flere gange siden indførelsen i 2000. Der er dog ikke sket ændringer vedrørende andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 (§ 2 b i den tidligere gældende aktieavancebeskatningslov).

Opsamling

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, at andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, kan overdrages med succession. Dette uanset om andelsforeningen er en pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Når andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, ejes af et selskab, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 2. pkt., at disse andele ikke skal medregnes som værdipapirer med opgørelse af pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det fremgår af forarbejderne, jf. ovenfor om L 36 (folketingsåret 2000/01), at et selskabs besiddelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, ikke skal anses for at være et værdipapir, der medregnes til den passive pengeanbringelse, men i stedet skal anses for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden i selskabet, således at værdien af disse andele medregnes til den erhvervsaktive del af virksomheden, når andelene ejes via et selskab.

A A/S’ ejer andele i B A.m.b.A. B A.m.b.A. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og andelene i B A.m.b.A. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18. Det fremgår af ovenstående, at der for disse andele i B A.m.b.A. ikke skal foretages en konkret vurdering af, om disse andele skal anses for passiv kapitalanbringelse, idet disse andele pr. definition udgør erhvervsaktiver og dermed ikke passiv kapitalanbringelse. 

Skattestyrelsen indstiller herefter, at det kan bekræftes, at A A/S’ andele i B A.m.b.A., skattemæssigt ikke skal kvalificeres som et finansielt aktiv, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 18

"Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 9, 12-14, 17, 19 A-19 C, 31, 32 og 36 ikke anvendelse.

Stk. 4. Gevinst ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 2."

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 12

"Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3

"3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt. Andelsforeninger kan tillige være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret,"

Forarbejder

Lovforarbejder til lov nr. 1285 af 20. december 2000 - L 36 (FT 2000/01) - uddrag

"Pengetankreglen" blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000.

Fra de almindelige bemærkninger i L 36, folketingsåret 2000/01:

"Formålet med nærværende forslag er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte regel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

(…)

Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke."

Fra de specielle bemærkninger til § 1 i L 36, folketingsåret 2000/01:

"De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv."

Fra de specielle bemærkninger til § 2 i L 36, folketingsåret 2000/01:

"Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8, som indeholder to undtagelser til betingelserne i hovedreglen i stk. 1.

For det første bibeholdes bestemmelsen om, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 2-4 (andelsbeviser og andele i andelsforeninger) og § 3 (næringsaktier) altid kan overdrages med succession, når blot overdragelsen sker til den nævnte personkreds. Derfor bestemmes det i stk. 8, at aktier af denne type ikke skal opfylde betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 2-4. Dvs. at successionsreglerne kan anvendes, uanset om betingelserne om, at der er tale om hovedaktionæraktier, at aktierne repræsenterer 15 pct. af stemmeværdien i selskabet, samt betingelserne til aktiviteten i det underliggende selskab, er opfyldt."

Fra betænkning afgivet den 22. november 2000, bilag 24, L 36:

"Ændringerne består i, at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke anses for at være et værdipapir - værdipapirer medregnes til den passive pengeanbringelse - ved væsentlighedsbedømmelsen, men i stedet anses for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden. Dette er begrundet i, at ved direkte ejerskab af disse andele er der mulighed for at succedere, når bare betingelsen om, at det sker til den nærmeste familie, er opfyldt. Derfor synes det også logisk, at værdien af andele medregnes til den erhvervsaktive del af virksomheden, når andelene ejes via et selskab."

Praksis

SKM2023.111.SR

Spørger drev landbrugsvirksomhed med produktion af kartofler og korn. Spørger ønskede i marts 2023 at overdrage virksomheden bestående af landbrugsejendommen, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder, til en medarbejder.

Spørger havde drevet landbrugsvirksomheden i personligt regi siden d. 1. oktober 2022. I perioden 1. marts 2018 til 30. september 2022 var produktionen foregået i driftsselskabet, som var ejet fuldt ud af Spørger. Selskabet havde forpagtet landbrugsjord og -bygninger, maskiner og inventar, samt kartoffelleveringsrettigheder af Spørger. Forud for d. 1. marts 2018 blev den samlede landbrugsvirksomhed drevet af Spørgers afdøde ægtefælle.

Spørgers medarbejder havde været ansat i selskabet fra d. 1. marts 2018 og frem til 30. september 2022, hvor driften blev overdraget til Spørger. Herefter havde medarbejderen været ansat i Spørgers virksomhed.

Ved overdragelsen ønskede parterne at anvende reglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 om succession ved overdragelse til en nær medarbejder. Det var en betingelse for at anvende bestemmelsen, at medarbejderen havde haft fuldtidsansættelse i mindst 3 år i den overdragne virksomhed. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ejerskifte af virksomheden ikke i sig selv er en hindring for at anvende bestemmelsen. Tilsvarende er ændringer i virksomhedens karakter eller omfang ikke en hindring.

Skatterådet vurderede konkret, at i forhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, måtte medarbejderen anses for at have været beskæftiget i den samme virksomhed fra marts 2018 til marts 2023.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers medarbejder opfyldte betingelsen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 om mindst 3 års fuldtidsansættelse i den overdragene virksomhed, og at parterne derfor havde mulighed for at anvende reglerne om succession.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.13.1

"Familieoverdragelse med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for familieoverdragelse med succession efter ABL § 34.

(…)

Andele omfattet af ABL § 18 anses heller ikke som værdipapirer ved opgørelsen af, om et selskab i overvejende grad har karakter af passiv kapitalanbringelse. Se ABL § 34, stk. 6, 2. pkt. Denne type andele anses derimod for at være en del af den aktive virksomhed i selskabet.

(…)"