Sag BS-62972/2024-ODE

Parter

A

(v/ advokat Johan Skovmøller Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Torben Østergreen-Johansen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. december 2024. 

Sagen drejer sig om overordnet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. samt en skønsmæssig forhøjelse af A’s momstilsvar med 95.557 kr. og 641.002 kr. i samme periode.

A har nedlagt påstand om, at hans skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. september 2024 (bilag 1) fremgår:

"…

I afgørelsen har deltaget:       Susanne Dahl, Heidi Bank og Ole Stavad

Klager:                                                   A

Klage over:                               Skattestyrelsens afgørelse af 07-02-2022

CPR-nr.:                                    […]

Indkomstår:                              2016 og 2017

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Overskud af virksomhed	152.437 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Anden personlig indkomst	35.381 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Indkomståret 2017
Overskud af virksomhed	1.111.092 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Underskud af virksomhed	0 kr.	66.371 kr.	Stadfæstes
Anden personlig indkomst	101.714 kr.	0 kr.	Stadfæstes

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret som fuldt ansvarlig deltager i virksomheden G1-virksomhed med CVR-nr. ...11 i indkomstårene 2016 og 2017. Virksomheden var registreret med branchekode 811000 - kombinerede serviceydelser i perioden 1. august 2016 - 1. november 2017, hvor virksomheden ophørte ved konkurs. Virksomheden var registreret med kvartalsvis afregning af moms i perioden 1. august 2016 - 31. maj 2017.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2016, og har selvangivet et underskud på 66.371 kr. for indkomståret 2017. Der er ikke fremlagt regnskaber for virksomheden.

Klageren har oplyst, at virksomhedens eneste aktivitet var at eje en bil, som blev brugt i G2-virksomhed med CVR-nr. ...12.

G3-virksomhed med CVR-nr. ...13 og branchekode 642020 ikke-finansielle holdingselskaber, var registreret som ejer af G2-virksomhed i perioden 22. maj 2017 - 25. oktober 2018, hvor virksomheden blev tvangsopløst. Klageren og MF(…) var registreret som legale ejere i G3-virksomhed.

G2-virksomhed med CVR-nr. ...12 og branchekode 162300 fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt, beskæftigede sig med salg og opsætning af redskabsskure. Den samlede virksomhed blev drevet af klageren, hans bror samt MF(…) i fællesskab. Klagerens bror tog sig af det administrative med køb og salg, kontakt til kunderne og det regnskabsmæssige. MF(…) og klageren tog sig af det praktiske med opsætning, og den eneste kontakt de havde til kunderne var, når det skulle endeligt besluttes, hvor på grunden bygningen skulle opføres.

Klageren har desuden oplyst, at kunderne skulle betale 25 % af udgiften ved indgåelse af aftale, 50% når arbejdet blev påbegyndt, og de sidste 25 % når arbejdet var færdigt.

Virksomheden havde ikke noget lager, men materialer til udhusene blev købt løbende, når udhusene skulle opføres.

Skattestyrelsen modtog en anmeldelse, hvoraf blandt andet fremgik "…Mange tilbud til kunder er slet ikke faktureret efter opsættelse…", og gennemgik på den baggrund klagerens grundlag for skat og moms. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra de registrerede oplysninger se, at klageren havde penge at leve for. Skattestyrelsen bad derfor klageren om at indsende oplysninger om indtægter, dokumentation for alle bankkonti, regnskab, kontospecifikationer, bilag og momsregnskab for virksomheden. Klageren indsendte ikke materialet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har derfor indkaldt og modtaget kontoudskrifter fra F1-bank den 11. maj 2021 og gennemgået indsætninger på 3 bankkonti. Klageren har oplyst, at klagerens bror også havde adgang til alle 3 konti, og at de ellers blev brugt således:

F1-bank, X1-konto - er den konto, som klageren betragtede som sin egen F1-bank, X2-konto - var fælles konto med klagerens daværende kæreste F1-bank, X3-konto - stod i klagerens navn og blev brugt som virksomhedskonto.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed til 152.437 kr. for indkomståret 2016 og 1.111.092 kr. for indkomståret 2017.

Derudover har Skattestyrelsen anset en række indsætninger på konto X1-konto som værende momsfri personlig indkomst på henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren var registreret som omfattet af den korte frist for skatteansættelser, hvor fristen til at ændre indkomstansættelsen udløb henholdsvis den 30. juni 2018 og den 30. juni 2019 for indkomstårene 2016 og 2017. Da klageren var selvstændigt erhvervsdrivende i indkomstårene 2016 og 2017, skulle han anvende den udvidede selvangivelse, og var derfor ikke var omfattet af den korte frist.

Skattestyrelsen har afsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og afgørelse den 7. februar 2022. Klagerens repræsentant har i mail af 2. december 2021 bekræftet aftale om, at fristen for at fremkomme med bemærkninger til forslag blev udsat til den 1. februar 2022 og at Skattestyrelsen derefter havde frist til den 1. marts 2022 for at udarbejde afgørelsen. Repræsentanten accepterede derved, at Skattestyrelsen ikke kunne overholde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt § 32, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en dom fra Esbjerg byret. Af dommen fremgår bl.a., at klageren sammen med 2 andre var tiltalt for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding som led i driften af G2-virksomhed, ved at modtage betalinger for 7 redskabsrum i perioden august-oktober 2017, selvom der ikke var vilje eller evne til at opføre redskabsrummene. Byretten fandt, at klageren eller de 2 andre ikke havde haft til hensigt at bedrage de i sagen omtalte kunder. Klageren blev derfor frifundet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med henholdsvis 152.437 kr. og 1.177.463 kr., samt med yderligere personlig indkomst med henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse 

Skat:

(…)

Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2016. For 2017 har du selvangivet et underskud på 66.371 kr.

Du har ikke sendt om regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jævnfør § 3, stk. 4 og § 6, stk. 1 og 6, og i den gældende skattekontrollovs § 53, stk. 3.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til. Eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare at du har haft penge at leve for.

Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for indkomstårene 2016 og 2017 i et regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag.

Indsætningerne er opgjort til 153.349 kr. inkl. moms i 2016 og 3.024.611 kr. inkl. moms i 2017.

Der er i perioden en del penge, der er kørt mellem dig og din bror. Vi anser disse beløb som handel mellem jeres virksomheder.

I 2016 er der også indberettet to serviceydelser/håndværkerydelser på din virksomheds cvr-nr. Det ene er på 20.000 kr. og det andet er på 50.000 kr. Vi kan ikke se, at de er gået ind på dine konti, hvorfor de samlet 70.000 kr. ses som yderligere omsætning.

Indsætningerne ekskl. moms ifølge ovenstående anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi anser det for skattepligtig omsætning på grund af benævnelser så som tilbud og faktura, der er nummereret. De resterende indsætninger består primært af navn på folk, som vi anser for værende dine kunder.

Derudover anser vi indsætningerne på konto X1-konto som værende anden personlig indkomst, som er momsfri. Det løber op i 35.381 kr. i 2016 og 101.714 kr. i 2017. Vi mener ikke disse vedrører din virksomhed, men der foreligger ikke oplysninger om, at de er din indkomst uvedkommende.

Erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Du har ikke sendt os dokumentation for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter.

Vi har opgjort dine erhvervsmæssige udgifter ud fra dine kontoudtog. De er opgjort til 26.242 kr. i 2016 og 1.308.597 kr. i 2017.

Vi mener, at de udgifter, som du har haft til materialer, der er købt ved blandt andet G4-virksomhed er fradragsberettigede. Derudover har du også betalt til andre virksomheder som vi mener er fradragsberettigede. Vi kan også se, at der er en anden, der har lagt ud for nogle af de udgifter, som vi mener, tilhører din virksomhed. Disse er ligeledes medtaget og fradragsberettigede. Udgifter over 100 kr. ved tankstationer er også medregnet som erhvervsmæssige udgifter.

Resultat 2016
Skattepligtig omsætning (80% af 223.349 kr.)	178.679 kr.
Beregnede udgifter	26.242 kr.
Resultat af virksomhed                          Resultat 2017	152.437 kr.
Skattepligtig omsætning (80% af 3.024.611 kr.)	2.419,689 kr.
Beregnede udgifter	1.308.597 kr.
Resultat af virksomhed	1.111.092 kr.
Allerede angivet underskud	66.371 kr.
Forhøjelse af resultat af virksomhed	1.177.436 kr.
Anden personlig indkomst 2016	35.381 kr.
Anden personlig indkomst 2017	101.714 kr.

Underskud af virksomhed på 66.371. godkendes der ikke fradrag på.

Overskud af virksomhed til beskatning udgør 152.437 kr. i 2016 og 1.111.092 kr. i 2017.

Anden personlig indkomst udgør 35.381 kr. i 2016 og 101.714 kr. i 2017.

Underskuddet er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Overskuddet og den anden personlige indkomst er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning. Vi anser under hensyntagen til, at der er manglende fakturanumre, at der har været kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.

(…)

2. Vi ændrer din skat og moms, selvom fristen er udløbet

(…)

Vi ændrer den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017, ud over den ordinære frist, reglen står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet dit skattepligtige overskud, således at vi har fastsat din skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at omsætning er skattepligtig.

Vi har modtaget de sidste oplysninger den 11. maj 2021. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser og momsansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

(…)

2.2.2. Vores bemærkninger til dine bemærkninger

Vi mener at der er tale om mindst grov uagtsomhed, da der er tale om indsætninger, hvorpå der primært er benævnelser som faktura og tilbud, der er nummereret. Det taler for, at der har været drevet virksomhed. Vi mener, at det er mindst groft uagtsomt, at slet ikke at selvangive et resultat af virksomhed i 2016 og at selvangive forkerte oplysninger i 2017. Derudover mener vi, at det er mindst groft uagtsomt ikke at angive korrekt moms. Du burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt, og du burde vide, at indtægterne ikke er din indkomst uvedkommende.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen udtalt, at klagen ikke indeholder nye faktiske oplysninger.

Skattestyrelsen er 22. april 2024 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"(…)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 20. februar 2024.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens overskud af virksomhed, samt yderligere personlig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 ud fra indsætninger på klagerens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen anser det for ubestridt, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på klagerens bankkonti X4-konto og X3-konto i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden. Der er således tale om større beløb, der løbende er blevet indsat på klagerens bankkonti.

Af posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, hvilket understøtter, at der er tale om skattepligtige indtægter i form af omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har ud fra posteringsteksterne på klagerens bankkontoudtog anset en række udgifter for erhvervsmæssige. Dette gælder blandt andet udgifter til benzin, indkøb hos G4-virksomhed og andre udgifter, som anses for forenelige med aktiviteten i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige overskud af virksomhed til henholdsvis 152.437 kr. og 1.111.092 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen har klageren hverken dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af Skattestyrelsen opgjorte overskud af virksomhed er forkert, eller bygger på fejlagtige oplysninger. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for yderligere udgifter.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at klageren ikke har fremlagt materiale i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen dateret den 8. marts 2024 blandt andet anført, at klageren ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på klagerens konto. Indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017.

Klagerens repræsentant gør også gældende, at klageren er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant anfører, at det ikke er korrekt at den i den påklagede afgørelse omhandlede omsætning, stammer fra enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, men derimod stammer den fra iværksætterselskabet G2-virksomhed.

Klagerens repræsentant anfører desuden, at denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023, hvor klageren og to andre tiltalte alle blev frifundet for tiltale for bedrageri. Klagerens repræsentant gør gældende, at det af dommen fremgår at det er G2-virksomhed, der har genereret den i den påklagede afgørelse omtalte omsætning.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at det kan udledes af dommen i Retten i Esbjerg afsagt den 11. december 2023 at G2-virksomhed skulle være rette indkomstmodtager. Dommen tager stilling til strafansvar efter straffeloven.

Skattestyrelsen bemærker igen, at det anses for ubestridt, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Det påhviler herefter klageren, at godtgøre, at disse indtægter i form af indsætningerne på klagerens bankkonti stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR. Det er klageren, der har bevisbyrden herfor, og klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Påstanden om, at G2-virksomhed er rette indkomstmodtager er ikke underbygget af objektive kendsgerninger. Klageren har ikke fremlagt materiale herom.

For at løfte sin bevisbyrde må forklaringerne for Retten i Esbjerg om, at der er tale om for klageren ikkeskattepligtige indsætninger være bestyrket af objektive kendsgerninger.

Forklaringerne er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger og de kan derfor ikke ændre Skattestyrelsens opfattelse af, at det er klageren, der er skattepligtig af de omhandlede indsætninger.

De omhandlede beløb er overført til klagerens bankkonti uden at det på nogen måde var markeret, at pengene tilhørte G2-virksomhed, og uden at pengene var holdt adskilt fra klagerens øvrige formue. Klageren har ikke dokumenteret rigtigheden af sin påstand om, at pengene tilhører G2-virksomhed.

Skattestyrelsen bemærker også, at G2-virksomhed er registreret med startdato 23.05.2017 og ophørsdato 30.04.2018. Konkursdekret er afsagt 20.12.2017 af Skifteretten i Esbjerg, og konkursbehandlingen afsluttet 30.04.2018, hvor virksomheden er opløst.

Endelig bemærker Skattestyrelsen at blandt andet følgende fremgår af klagerens forklaring gengivet på side 9 i dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023:

"Det var P2, der stod for aftalerne med kunderne og aftalerne omkring betalingerne. Der blev indbetalt på de tre forskellige konti. Da de fik virksomhedskontoen, gik betalingerne ind på virksomhedskontoen. Det var omkring maj/juni 2017, at det gik i orden. Foreholdt oplysningerne om indbetalingerne i de 7 sager (bilag 1.3) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der fortsat gik indbetalinger ind på tiltaltes private konto efter maj/juni 2017."

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt.

Indsætninger anset som personlig indkomst

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i F1-bank med kontonr. X1-konto, som den har anset som yderligere personlig indkomst, og som ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør samlet 35.381 kr. for indkomståret 2016 og 101.714 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen anser det for ubestridt, at beløbene er indgået på klagerens bankkonto. Bankindsætningerne anses for at være skattepligtig indkomst for klageren, da klageren ikke har godtgjort, at disse indtægter ikke udgør skattepligtig indkomst. Klageren har ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer, at der er tale om ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt.

Underskud i indkomståret 2017

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af klageren selvangivne underskud på 66.371 kr. i indkomståret 2017 på grund af manglende dokumentation. Der er ikke fremlagt regnskaber for virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen på dette punkt.

Frister

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 21. september 2021, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet for begge indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har derfor ændret den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017 efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangive indkomsten for så vidt angår bankindsætninger, så Skattestyrelsen har fastsat klagerens skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er tale om beløb af en vis størrelse og hyppighed, som ikke er selvangivet, ligesom indsætningerne er foretaget over en længere periode. Klageren burde vide, at overskuddet er skattepligtigt.

For så vidt angår fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne frist først løber fra den 11. maj 2021, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste bankkontoudtog. Først på dette tidspunkt er Skattestyrelsen kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en ansættelse.

Da Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, er tidsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. dermed overholdt.

For så vidt angår fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er denne som udgangspunkt ikke overholdt.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022.

Klagerens repræsentant anmodede den 2. december 2021 om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. marts 2022 af hensyn til klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Da fristen således er udskudt efter aftale med klageren for at varetage hans interesser, er fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. overholdt.

Skattestyrelsen fastholder, at de relevante frister i skatteforvaltningsloven er overholdt.

Hjemvisning

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den af klagerens repræsentant nedlagte påstand om hjemvisning ikke kan imødekommes, fordi klageren hverken har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan føre til en ændring.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Afslutning

Sammenfattende er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelserne af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 på henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(…)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på A’s konto. Indsætningerne er A’s skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017. Det gøres endvidere gældende, at A er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens skøn er behæftet med fejl, hvorfor de omhandlende forhøjelser af A skatteansættelse i indkomstårene 2016-2017 ikke kan opretholdes.

Ligeledes gøres det gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har kunne genoptage Skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2017, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3.

(…)"

På mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen forklarede klageren, at hele sagen var en misforståelse. Han havde aldrig været den, som drev virksomheden, men udelukkende deltaget i det praktiske med opførelse af huse. Klagerens bror havde startet virksomheden, hvori klageren var indtrådt.

Hans bror havde tidligere drevet virksomhed, og klageren var derfor ikke i tvivl om, at der var styr på det regnskabsmæssige.

G1-virksomhed blev udelukkende oprettet fordi MF(…) stod i RKI, og derfor ikke kunne stå for den bil, der blev anvendt i virksomheden. Den eneste aktivitet, der var i G1-virksomhed, var at eje bilen, mens selve virksomheden lå i G2-virksomhed.

Klageren forklarede, at det var en fejlfortolkning fra Skattestyrelsens side, når Skattestyrelsen fandt, at han havde handlet med sin bror, da de var i virksomhed sammen og dermed i den samme virksomhed. Der var ingen indbyrdes handel.

Der er 3 konti i spil i afgørelsen, og klagerens bror havde adgang til alle 3. Klageren brugte også sin egen konto til løbende indkøb hos fx G4-virksomhed.

Klagerens repræsentant forklarede, at han havde konstateret, at klagerens bror havde hævet ca. 569.000 kr. til sig selv, mens MF(…) og klageren havde modtaget ca. 60.000 kr. i løn i 2017.

Da klagerens bror fik (red.sygdom.nr.1.fjernet), gik virksomheden konkurs. Der var ikke flere penge, og virksomheden havde ikke kunnet færdiggøre de sidste 7 huse.

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstilling og forslag:

"(…)

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt at skatteansættelsen kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af skatteansættelsen hvis, det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.79.HR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2020, sagsnummer 19-0079401, hvor Landsskatteretten fandt at den skønsmæssige ansættelse af overskud på kr. 399.000 for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj.

Landsskatteretten anførte følgende:

"Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.00 kr. for 2012 langt overstiger klagerens overskud i årene før og efter det pågældende indkomstår. Den skønsmæssige ansættelse er endvidere af Skattestyrelsen alene foretaget ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold. Endelig er der påvist mangler ved den af Skattestyrelsen foretagne privatforbrugsopgørelse."

Et iværksætterselskab (IVS) var en selskabsform der eksisterede indtil den 15. april 2019. Et iværksætterselskab kan sammenlignes med den mere kendte selskabsform anpartsselskab (ApS), men adskilte sig alligevel betydeligt på nogle punkter.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2024-1, under afsnittet C.D.1.4.4 med overskriften Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber at:

"Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og 49.999. Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet - indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab. 

Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed."

Der gælder derfor en begrænset hæftelse ved stiftelsen af et iværksætterselskab, hvilket betyder at A ikke hæfter personligt for gælden i G2-virksomhed, men udelukkende med den kapital der er indskudt i virksomheden.

Det fremgår af CVR-udskriftet vedrørende G2-virksomhed at virksomheden er stiftet med en startkapital på kr. 25.000, hvilket derfor var det maksimale beløb selskabet hæfter for.

I nærværende sag er det Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens opfattelse, at de i sagen omhandlende beløb, er udtryk for omsætning i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed. Denne opfattelse er imidlertid fejlagtig, hvilket understreges i dommen fra Retten i Esbjerg af den 11. december 2023, jf. Bilag 5.

Som forklaret af A, hvilket er gengivet af Skatteankestyrelsen i deres forsalg til afgørelse, var formålet med G1-virksomhed alene, at selskabet skulle eje en bil. Der var og skulle derfor ikke være egentlig drift i selskabet.

Som det er forklaret af A til Skatteankestyrelsen, og ligeledes til Retten i Esbjerg under sin partsforklaring, blev omsætningen fra G2-virksomhed indsat på A’s konti.

Skattestyrelsens skøn over hvad beløbene på A’s konti hidrører, er således behæftet med fejl. Disse fejl i skønsmomentet har således medført, at der ikke er inddraget alle relevante oplysninger i sagen. Skattestyrelsens opfattelse af, at der har været omsætning i virksomheden G1-virksomhed, har fejlagtigt medført en beskatning hos A, som retteligt skulle ske i G2-virksomhed.

Skatteankestyrelsens ses endvidere ikke at forholde sig til, at der er fejl i skønnet. Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har været bekendt med de oplysninger, der fremgår af dommen fra Retten i Esbjerg, jf. Bilag 5. Som konsekvens heraf skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til at foretage en prøvelse af skønnet fra Skattestyrelsen.

I nærværende sag er betingelserne for en skønsmæssig forhøjelse ikke opfyldt, som det fremgår ovenfor. I nærværende sag er der ikke tale om overskud af virksomhed i G1-virksomhed, som det er lagt til grund af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte A’s skatteansættelser i indkomstårene 2016-2017.

Det gøres gældende, at de beløb som Skattestyrelsen anser for overskud af virksomhed, ikke er retserhvervet af A. Som det fremgår af dommen fra Retten i Esbjerg, lægges der vægt på i rettens begrundelse, at der i selskabet (G2-virksomhed) har været opført 100-150 redskabsrum. Dette dokumenterer derfor, at der i G2-virksomhed har været en betydelig drift, som samtidig underbygger påstanden om, at det ikke er i G1-virksomhed, at der har været et overskud, som det er Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag.

Slutteligt gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan opretholdes, eftersom afgørelsen lider af sagsbehandlingsmangler i form af ukorrekte oplysninger, som lægges til grund i afgørelsen.

Der bør herefter ske annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der kan ske annullation af afgørelsen, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen pålægges at forholde sig til oplysningerne omkring G2-virksomhed, der efter oplysningerne har haft den i sagen omhandlende omsætning.

 

2 Vedrørende spørgsmålet om rette indkomstmodtager Spørgsmålet om hvem en given indtægt skal henregnes til, betegnes som spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og udspringer af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge, eller formuegoder af pengeværdi.

Aage Michaelsen anfører på side 712 i Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019, at der af udtrykket "den skattepligtiges samlede årsindtægter" kan udledes "det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteydernes egne indtægter, der skal beskattes hos ham eller hende og ikke andre skatteyderes virksomhed."

Det følger således direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.

Dette er således fastslået i Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.2.1 med overskriften "Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer", hvor det følgende er anført:

(…)

Heraf følger, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager af vederlaget for den udførte aktivitet.

... ...

Det er ikke korrekt at den i sagen omhandlende omsætning stammer fra enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, men derimod iværksætterselskabet G2-virksomhed.

Denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023, hvor A, JM og SA alle tre blev frifundet for tiltale for bedrageri, jf. bilag 5.

Af dommen fremgår det at det er G2-virksomhed der har genereret den, i afgørelsen omtalte, omsætning.

A var tiltalt for i forening som led i driften af G2-virksomhed at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved svigagtigt, at have modtaget betaling for flere redskabsrum, selvom de tiltalte, ikke havde vilje eller evne til at lade redskabsrummene opføre.

A forklarede for Retten i Esbjerg, at G2-virksomhed havde en virksomhedskonto. Dette er den i afgørelsen omtalte konto med konto- og reg.nr.: X3-konto.

Medtiltalte SA, som er A’s bror, forklarede i dommen at G2-virksomhed skulle opføre 39 redskabsrum for boligselskabet G5-virksomhed i Y1-by. Dette understøtter at selskabet har genereret omsætning, da denne opgave er langt fra den eneste selskabet havde.

Yderligere var der i sagen indkaldt tre vidner, som alle tre under ed vidnede at have kontaktet G2-virksomhed, samt lavet aftale med dette selskab op opsætning af redskabsskure.

Skattestyrelsens afgørelse af den 7. februar 2022, er altså ikke baseret på den rette indkomstmodtager. Rette indkomstmodtager er i dette tilfælde G2-virksomhed, og ikke G1-virksomhed, som Skattestyrelsen postulerer.

 ... ...

Det gøres gældende, at alle faktiske forhold i nærværende sag - hvilket også er de reelle forhold - taler til støtte for at enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed ikke har været indblandet i de aktiviteter der har skabt den omsætning, som nærværende sag omhandler.

I nærværende sag er det derimod iværksætter selskabet G2-virksomhed der har skabt omsætningen, hvilket også fremgår tydeligt af dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023.

Det gøres således gældende at enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, og derved A personligt, ikke har erhvervet ret til de indsætninger der udgør betaling for redskabsskurene, idet alle indsætninger i realiteten stammer fra arbejde udført af G2-virksomhed.

Følgelig skal A selvsagt ikke personligt beskattes af indsætningerne, ligesom han ikke skal betale momstilsvar, idet G1-virksomhed ikke er rette indkomstmodtager og afgiftssubjekt af virksomhedsomsætningen. Det er derimod G2-virksomhed, der anses som det skattemæssige retssubjekt, da der ved stiftelse af et iværksætterselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da afgørelsen er baseret på det forkerte retssubjekt. A har godtgjort, at det retteligt er G2-virksomhed, der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen, og at A hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler der er indsat på hans bankkonti. Der er følgelig ikke grundlag for at beskatte A personligt af overskud af virksomheden og momstilsvar, da rette indkomstmodtager er iværksætterselskabet G2-virksomhed.

3 Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

3.1 Krav til ekstraordinær genoptagelse

(…)

Det følger således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne "forsæt" og "grov uagtsomhed" i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften "Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed". Heri anføres blandt andet følgende om forsæt:

(…)

Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:

"En »positiv fejl« rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkret tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse. 

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (…)"

 ... ...

De normale forudsætninger for ekstraordinær genoptagelse er dog ikke relevante i nærværende sag, da Skattestyrelsens opfattelse af faktum i ikke er korrekt. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed - eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed - er derfor overflødig at foretage, da forudsætningerne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært ikke er til stede. Dette skyldes som sagt, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt til grund er forkerte.

Som det er redegjort for ovenfor, er der i nærværende sag tale om beløb, der ikke udgør overskud af virksomhed i G1-virksomhed, men som beskrevet er omsætning i G2-virksomhed. Da der er tale om en (dagældende) kapitalselskab, er det A’s personlige skatteansættelse uvedkommende, hvorvidt selskabet har selvangivet fyldestgørende eller ej.

Når ikke der er tale om beløb, som A har erhvervet ret til, er det ikke længere et spørgsmål om simpel eller grov uagtsomhed i relation til ekstraordinær genoptagelse. Beløbene er A’s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor A ikke har ageret uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 ekstraordinært.

Som følge af, at Skattestyrelsen har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 uden at opfylde betingelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør dette føre til annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed.

(…)"

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. april 2024:

"(…)

Helt overordnet er vi afgørende uenige med Skattestyrelsen, som tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse hermed fastholdes den tidligere fremsatte begæring om retsmøde i sagen.

 ... ...

I det supplerende indlæg af den 8. marts 2024 er der fremkommet nye oplysninger omkring A’s enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed og G2-virksomhed. De konkrete forhøjelser af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2017, er relateret den omsætning der har været i G2-virksomhed, hvilket der er redegjort for i det supplerende indlæg.

Skattestyrelsen bestrider denne opfattelse med henvisning til, at A ubestridt har modtaget beløb på sine bankkonti og været registreret med virksomheden G1-virksomhed. Denne opfattelse er dog uden betydning i nærværende sag, eftersom de tiltalte og samtlige vidne i straffesagen, har forklaret enstemmigt, at G2-virksomhed var den juridiske enhed, som udførte og solgte redskabsrummene.

Skattestyrelsens opfattelse af, at dommen alene tager stilling til strafansvar efter straffeloven og dermed ikke kan bruges i nærværende klagesag, savner ganske enkelt realitet. Vidneforklaringerne i straffesagen er afgivet under strafansvar og er i øvrigt i overensstemmelse med forklaringerne fra de tiltalte, hvilket må medføre, at forklaringerne kan lægges til grund - også i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Denne opfattelse bestrides. Straffesagen opstod netop på grund af, at kunderne hos G2-virksomhed havde afgivet ordre og betalt penge, men ikke fået leveret de redskabsrum, som der var betalt for. Det kan således objektivt konstateres, at der er sket betaling og at disse kan sammenholdes med betalingerne, som var tiltænkt G2-virksomhed - hvilket fremgår af den omtalt dom.

Når Skattestyreæselsen bestrider de forklaringer der er afgivet for Retten i Esbjerg, må det herefter udlades, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vidner og tiltalte har afgivet urigtige forklaringer. Hertil skal det bemærkes, at der ikke fremgår nogen oplysninger som kan underbygge, hvorfor særligt vidnerne skulle afgive falsk forklaring.

Det fastholdes herefter, A ikke er rette skattesubjekt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har forhøjet hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2017.

(…)"

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren ikke er rette skattesubjekt, hvorfor skatteansættelserne skal nedsættes med henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han lagde særligt vægt på byretsdommen fra Esbjerg, hvoraf det fremgår, at det ikke er klageren, som har erhvervet ret til omsætningen.

Klageren forklarede, at klagerens bror havde haft virksomhed før, hvorfor det var ham, som tog sig af alt det administrative, ligesom det var ham, som havde overblikket over økonomien. De havde ikke haft en virksomhedskonto i første omgang, og klagerens bror havde derfor også adgang til klagerens personlige bankkonti, da de blev brugt til virksomheden i starten.

Klagerens bror var meget manipulerende og kunne være voldsom, hvorfor klageren alle årene havde været bange for at gå imod broren.

Repræsentanten henviste til byretsdommen, hvor klageren blev frikendt for straffeansvar, og hvor alle vidnerne samstemmende forklarede, at de havde kontakt til G2-virksomhed. Da disse vidneudsagn blev givet under strafansvar, mente repræsentanten, at dommen skal tillægges vægt. Repræsentanten fremhævede desuden, at der ikke var tale om en personlig virksomhed, men derimod et IVS, hvor hæftelsen var begrænset til selskabskapitalen.

Konklusionen er derfor ifølge repræsentanten, at indkomsten skal beskattes hos det rette skattesubjekt, og det er ikke klageren, da der skal ses på det reelle indhold af de foretagne dispositioner.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens overskud af virksomhed, samt yderligere personlig indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, ud fra indsætninger på klagerens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, eller stk. 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Som udgangspunkt kan Skattestyrelsen ikke sende forslag om at ændre årsopgørelsen for personer med enkle økonomiske forhold efter den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af dagældende bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter stk. 1, kun kan foretages, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, stk. 1.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om ekstraordinær skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. SKM2018.481. HR og SKM2018.520.HR.

En fastsættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal Skattestyrelsen imødekomme en rimelig fristforlængelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Overskud af virksomhed

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på klagerens bankkonti X4-konto og X5-konto i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden.

Ud fra posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne, hvoraf ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, finder Landsskatteretten, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i form af omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for de erhvervsmæssige udgifter, som Skattestyrelsen ud fra posteringsteksterne på klagerens bankkontoudtog har anset for erhvervsmæssige. Der er blandt andet tale om udgifter til benzin, indkøb hos G4-virksomhed og andre, som er forenelige med aktiviteten i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige overskud af virksomhed til henholdsvis 152.437 kr. og 1.111.092 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som Skattestyrelsen har anset for at være yderligere omsætning, stammer fra midler, der ikke skal beskattes hos klageren.

Klagerens oplysninger om, at indsætningerne drejer sig om omsætning i G2-virksomhed, er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst. Retten har herved også henset til, at G3-virksomhed og G2-virksomhed blev stiftet henholdsvis den 22. og 23. maj 2017. Det er således ikke godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for beløbene.

Klageren har desuden ikke godtgjort, at det af SKAT opgjorte overskud af virksomhed bygger på fejlagtige oplysninger, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for yderligere udgifter.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre i Skattestyrelsens opgørelse af overskud af virksomhed.

Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af omsætning og udgifter og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indsætninger anset som personlig indkomst

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i F1-bank med kontonr. X1-konto, som de har anset som yderligere personlig indkomst, og som ikke ses indtægtsført. Beløbene udgør samlet 35.381 kr. for indkomståret 2016 og 101.714 kr. for indkomståret 2017.

Ud fra de samlede oplysninger om indsætninger på klagerens konti finder Landsskatteretten, at det må påhvile klageren at godtgøre, at disse indtægter ikke udgør skattepligtig indkomst.

Klageren har oplyst, at det var hans personlige konto, hvortil hans bror dog også havde adgang, og at han ikke havde nogen intern handel med sin bror. Klageren har ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer, at der er tale om ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvem klageren har modtaget beløbene fra. Det er heller ikke godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for beløbene.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Underskud i indkomståret 2017

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af klageren selvangivne underskud på 66.371 kr. i indkomståret 2017 under henvisning til manglende dokumentation.

Klageren har ikke dokumenteret det selvangivne underskud, hvorfor Landsskatteretten på den baggrund ikke finder grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frister

Klageren har haft en indkomst fra sin virksomhed med G1-virksomhed, som skulle være selvangivet ved brug af den udvidede selvangivelse, hvorefter klageren ikke er omfattet af bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse. Retten finder derfor, at klageren er omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændringer af ansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis den 1. maj 2020 og 1. maj 2021. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 21. september 2021, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet for begge indkomstår.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved undladelse af at selvangive indkomsten for så vidt angår bankindsætninger. Der er lagt vægt på, at der er tale om beløb af en vis størrelse og hyppighed, som ikke er selvangivet, ligesom indsætningerne er foretaget over en længere periode. Klagerens forklaring om, at det ikke var hans virksomhed, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen er tidligst ved modtagelsen af de sidste bankkontoudtog den 11. maj 2021, kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, og Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har overholdt tidsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da varsling er sendt den 29. september 2021, skulle afgørelsen således være sendt inden den 30. december 2021. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022, hvorfor fristreglen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt ikke er overholdt. Landsskatteretten finder imidlertid ud fra det oplyste, at fristen er forlænget efter anmodning fra klagerens repræsentant.

Da fristen således er udskudt efter aftale med klageren for at varetage klagerens interesser, finder retten, at 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Hjemvisning

Landsskatteretten kan desuden ikke tiltræde den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning. Der er herved henset til, at der ikke i klagesagen er fremlagt sådanne nye oplysninger, der giver grundlag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. september 2024 (bilag 2) fremgår:

"…

I afgørelsen har deltaget:       Susanne Dahl, Heidi Bank og Ole Stavad 

Klager:                                    G1-virksomhed

Klage over:                              Skattestyrelsens afgørelse af 07-02-2022

CVR-nr.:                                   ...11

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. august -31. december 2016
Yderligere salgsmoms	38.295 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Købsmoms	0 kr.	57.262 kr.	Stadfæstes
Afgiftsperioden 1. januar -1.november 2017
Yderligere salgsmoms	181.509 kr.	0 kr.	Stadfæstes
Købsmoms	0 kr.	88.234 kr.	Stadfæstes

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomhedsindehaveren, virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Virksomheden har i afgiftsperioderne i 2016-2017 været registreret som enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed med CVR-nr. ...11 og branchekode 811000 - kombinerede serviceydelser. Virksomheden er ifølge virksomhedsregisteret startet 1. august 2016 og ophørt ved konkurs pr. 1. november 2017.

Virksomheden var registreret med kvartalsvis afregning af moms i perioden 1. august 2016 - 31. maj 2017.

Virksomheden har angivet følgende moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms
3. kvartal 2016	0	31.568 kr.
4. kvartal 2016	6.375 kr.	25.694 kr.
1. kvartal 2017	33.510 kr.	72.986 kr.
2. kvartal 2017	18.645 kr.	15.248 kr.
I alt	58.530 kr.	145.496 kr.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomhedens eneste aktivitet var at eje en bil, som blev brugt i "G2-virksomhed" med CVR-nr. ...12.

G3-virksomhed med CVR-nr. ...13 og branchekode 642020 ikke-finansielle holdingselskaber, var registreret som ejer af G2-virksomhed i perioden 22. maj 2017 - 25. oktober 2018, hvor virksomheden blev tvangsopløst. Indehaveren og MF var registreret som legale ejere i G3-virksomhed.

G2-virksomhed med CVR-nr. ...12 og branchekode 16 23 00 fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler i øvrigt, beskæftigede sig med salg og opsætning af redskabsskure. Den samlede virksomhed blev drevet af indehaveren, hans bror samt MF(…) i fællesskab. Indehaverens bror tog sig af det administrative med køb og salg, kontakt til kunderne og det regnskabsmæssige. MF(…) og indehaveren tog sig af det praktiske med opsætning, og den eneste kontakt de havde til kunderne var, når det skulle endeligt besluttes, hvor på grunden bygningen skulle opføres.

Indehaveren har desuden oplyst, at kunderne skulle betale 25 % af udgiften ved indgåelse af aftale, 50% når arbejdet blev påbegyndt, og de sidste 25 % når arbejdet var færdigt.

Virksomheden havde ikke noget lager, men materialer til udhusene blev købt løbende, når udhusene skulle opføres.

Skattestyrelsen modtog en anmeldelse, hvoraf blandt andet fremgik "…Mange tilbud til kunder er slet ikke faktureret efter opsættelse…", og gennemgik på den baggrund indehaverens grundlag for skat og moms. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra de registrerede oplysninger se, at indehaveren havde penge at leve for. Styrelsen bad derfor indehaveren om at indsende oplysninger om indtægter, dokumentation for alle bankkonti, regnskab, kontospecifikationer, bilag og momsregnskab for virksomheden. Indehaveren indsendte ikke materialet til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har derfor indkaldt og modtaget kontoudskrifter fra F1-bank og gennemgået indsætninger på 3 bankkonti. Klageren har oplyst, at klagerens bror også havde adgang til alle 3 konti, og at de ellers blev brugt således:

F1-bank, X1-konto - er den konto, som indehaveren betragtede som sin egen F1-bank, X2-konto - var fælleskonto med indehaverens daværende kæreste F1-bank, X3-konto - stod i indehaverens navn og blev brugt som virksomhedskonto.

Skattestyrelsen har opgjort momstilsvaret for momsperioderne 3. og 4. kvartal 2016 og 1. - 4. kvartal 2017 på baggrund af de modtagne bankkontoudtog. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for hverken indtægter eller udgifter.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed til 152.437 kr. for indkomståret 2016 og 1.111.092 kr. for indkomståret 2017. Momstilsvaret er opgjort til i alt 95.557 kr. i 2016 og 641.002 kr. i 2017.

Derudover har Skattestyrelsen anset en række indsætninger på konto X1-konto som værende momsfri personlig indkomst på henholdsvis 35.381 kr. og 101.714 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har afsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og afgørelse den 7. februar 2022. Virksomhedens repræsentant har i mail af 2. december 2021 bekræftet aftale om, at fristen for at fremkomme med bemærkninger til forslag udsættes til den 1. februar 2022 og at Skattestyrelsen derefter havde frist til den 1. marts 2022 for at udarbejde afgørelsen. Repræsentanten accepterer derved, at Skattestyrelsen ikke kan overholde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, samt § 32, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en dom af 11. december 2023 fra Esbjerg byret. Af dommen fremgår bl.a., at indehaveren sammen med 2 andre var tiltalt for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding som led i driften af G2-virksomhed, ved at modtage betalinger for 7 redskabsrum i perioden august-oktober 2017, selvom der ikke var vilje eller evne til at opføre redskabsrummene. Byretten fandt imidlertid ikke, at indehaveren eller de 2 andre havde haft til hensigt at bedrage de i sagen omtalte kunder. Indehaveren blev derfor frifundet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. august - 31. december 2016 med 95.557 kr. og for perioden 1. januar -1. november 2017 med 641.002 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(…)

Moms:

Du har været momsregistreret og drevet momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1 i perioden 1. august 2016 til 31. maj 2017.

Vi mener, at du har fortsat med at drive din momspligtige virksomhed efter momsregistreringen ophørte den 31. maj 2017. Din omsætning oversteg 50.000 kr. i den uregistrerede periode, og du skulle dermed have fortsat med at have registreringen. Reglerne for momsregistrering står i momslovens § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 48, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56 og § 57.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og 4.

Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. august 2016 til 31. maj 2017.

Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Vi har med udgangspunkt i bilagene opgjort virksomhedens salgsmoms til: 44.670 kr. i 2016 og 604.922 kr. i 2017.

Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.

Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.

Vi mener, at du har drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, og vi forudsætter, at du har opkrævet moms af din omsætning. Virksomheden har derfor pligt til at indbetale momsen til os. Det står i momslovens § 52 a, stk. 6 og stk. 7.

Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.

Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 81.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne.

Se eventuelt SKM2021.456.LSR hvoraf det fremgår, at fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms.

Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.

Vi opgør ændringerne af virksomhedens salgs- og købsmoms således:

Salgsmoms 2016
Beregnet salgsmoms	44.670 kr.
Angivet salgsmoms	6.375 kr.
Forhøjelse salgsmoms       Købsmoms 2016	38.295 kr.
Ikke godkendt købsmoms Salgsmoms 2017, reg.	57.262 kr.
Beregnet salgsmoms	233.664 kr.
Angivet salgsmoms	52.155 kr.
Forhøjelse salgsmoms	181.509 kr.
Salgsmoms 2017. ureg.	371.259 kr.
Købsmoms 2017                 Ikke godkendt købsmoms	88.324 kr.

Moms til betaling udgør 95.557 kr. (38.295 + 57.262) i 2016 og 641.002 kr. (181.509 + 371.259 + 88.234) kr. i 2017.

De samlede forhøjelser udgør herefter:

Skat: 1.466.995 kr. (66.371 + 152.437 + 1.111.092 + 35.381 + 101.714) Moms: 736.559 kr. (95.557 + 641.002)

 

2. Vi ændrer din skat og moms, selvom fristen er udløbet

(…)"

Årsagen hertil er, at det som minimum må anses som værende groft uagtsomt, at du ikke har angivet og indbetalt den korrekte moms i denne periode til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 11. maj 2021, hvorfor 6 månedsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses for opfyldt.

(…)

 

2.2.2. Vores bemærkninger til dine bemærkninger

Vi mener at der er tale om mindst grov uagtsomhed, da der er tale om indsætninger, hvorpå der primært er benævnelser som faktura og tilbud, der er nummereret. Det taler for, at der har været drevet virksomhed. Vi mener, at det er mindst groft uagtsomt, at slet ikke at selvangive et resultat af virksomhed i 2016 og at selvangive forkerte oplysninger i 2017. Derudover mener vi, at det er mindst groft uagtsomt ikke at angive korrekt moms. Du burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt, og du burde vide, at indtægterne ikke er din indkomst uvedkommende.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen udtalt, at klagen ikke indeholder nye faktiske oplysninger.

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"(…)

Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2016 og 2017 ud fra indsætninger på indehaverens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed for perioden 1. juni 2017 - 31. december 2017, efter at virksomheden var blevet afmeldt for moms, samt for ikke at have angivet korrekt momstilsvar for perioden 1. august 2016 - 31. maj 2017.

Skattestyrelsen anser de konstaterede betydelige indsætninger på indehaverens bankkonti for at være yderligere omsætning i virksomheden.

Skattestyrelsen har fastsat den momspligtige omsætning og momstilsvaret ud fra bevægelser på indehaverens bankkonti. Der er ikke fremlagt regnskaber eller underliggende bilag for virksomheden.

Indehaveren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skatte- og afgiftspligtige midler eller udgør midler, som allerede er medregnet i afgiftsgrundlaget. Det anses heller ikke for dokumenteret, sandsynliggjort eller på anden måde godtgjort, at indsætningerne tilhører en evt. 3. person eller et andet selskab.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen og dermed ansættelsen af virksomhedens salgsmoms for perioden 1. august 2016 - 31. december 2017.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms, fordi virksomheden hverken har fremlagt regnskaber eller bilagsdokumentation, der opfylder kravene i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Der er ikke fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen vedrørende købsmoms.

Frister

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 29. september 2021 og dermed efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioden 1. august 2016 - 31. december 2017 udløb senest den 1. marts 2021.

Skattestyrelsen har ændret momstilsvaret efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 hvoraf fremgår, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan foretage eller ændre et afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Virksomheden har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for det angivne momstilsvar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive moms af de konstaterede bankindsætninger, der udgør yderligere omsætning i virksomheden.

Der er ikke angivet korrekt moms. Indehaveren burde vide at omsætning er skattepligtigt og at moms skal indberettes korrekt. Hertil kommer, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse.

For så vidt angår fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne frist først løber fra den 11. maj 2021, hvor Skattestyrelsen modtog de sidste bankkontoudtog indehaverens bank. Først på dette tidspunkt er Skattestyrelsen kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til kunne opgøre afgiftsgrundlaget, og dermed foretage en ansættelse.

Da Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, er tidsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. dermed overholdt.

For så vidt angår fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., er denne som udgangspunkt ikke overholdt.

Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021 og truffet afgørelse den 7. februar 2022.

Indehaverens repræsentant anmodede den 2. december 2021 om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. marts 2022 af hensyn til indehaverens mulighed for at varetage sine interesser.

Da fristen således er udskudt efter aftale med indehaveren for at varetage hans interesser, er fristen på tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. overholdt.

Skattestyrelsen fastholder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden 1. august 2016 - 1. november 2017 er opfyldte.

Hjemvisning

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den af indehaverens repræsentant nedlagte påstand om hjemvisning ikke kan imødekommes, fordi indehaveren hverken har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kan føre til en ændring.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Afslutning

Sammenfattende er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

(…)"

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af afgiftstilsvaret for momsperioden 2016 nedsættes med kr. 95.557 og momsperioden 2017 nedsættes med 641.002 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(…)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af de i afgørelsen omhandlende indsætninger på A’s konto. Indsætningerne er A’s skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016-2017. Det gøres endvidere gældende, at A er berettiget til fradrag for underskud i virksomhed i indkomståret 2017.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens skøn er behæftet med fejl, hvorfor de omhandlende forhøjelser af A skatteansættelse i indkomstårene 2016-2017 ikke kan opretholdes.

Ligeledes gøres det gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har kunne genoptage Skatteansættelsen for indkomstårene 2016- 2017, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3.

(…)"

På mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen forklarede indehaveren, at hele sagen var en misforståelse. Han havde aldrig været den, som drev virksomheden, men udelukkende deltaget i det praktiske med opførelse af huse. Indehaverens bror havde startet virksomheden, hvori indehaveren var indtrådt.

Hans bror havde tidligere drevet virksomhed, og indehaveren var derfor ikke i tvivl om, at der var styr på det regnskabsmæssige.

G1-virksomhed blev udelukkende oprettet fordi MF(…) stod i RKI, og derfor ikke kunne stå for den bil, der blev anvendt i virksomheden. Den eneste aktivitet, der var i G1-virksomhed, var at eje bilen, mens selve virksomheden lå i G2-virksomhed.

Indehaveren forklarede, at det var en fejlfortolkning fra Skattestyrelsens side, når Skattestyrelsen fandt, at han havde handlet med sin bror, da de var i virksomhed sammen og dermed i den samme virksomhed. Der var ingen indbyrdes handel.

Der er 3 konti i spil i afgørelsen, og indehaverens bror havde adgang til alle 3. Indehaveren brugte også sin egen konto til løbende indkøb hos fx G4-virksomhed.

Indehaverens repræsentant forklarede, at han havde konstateret, at indehaverens bror havde hævet ca. 569.000 kr. til sig selv, mens MF(…) og indehaveren havde modtaget ca. 60.000 kr. i løn i 2017.

Da indehaverens bror fik (red.sygdom.nr.1.fjernet), gik virksomheden konkurs. Der var ikke flere penge, og virksomheden havde ikke kunnet færdiggøre de sidste 7 huse.

Repræsentanten er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

"(…)

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt at skatteansættelsen kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af skatteansættelsen hvis, det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.79.HR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2020, sagsnummer 19-0079401, hvor Landsskatteretten fandt at den skønsmæssige ansættelse af overskud på kr. 399.000 for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj.

Landsskatteretten anførte følgende:

"Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.00 kr. for 2012 langt overstiger klagerens overskud i årene før og efter det pågældende indkomstår. Den skønsmæssige ansættelse er endvidere af Skattestyrelsen alene foretaget ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold. Endelig er der påvist mangler ved den af Skattestyrelsen foretagne privatforbrugsopgørelse."

Et iværksætterselskab (IVS) var en selskabsform der eksisterede indtil den 15. april 2019. Et iværksætterselskab kan sammenlignes med den mere kendte selskabsform anpartsselskab (ApS), men adskilte sig alligevel betydeligt på nogle punkter.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2024-1, under afsnittet C.D.1.4.4 med overskriften Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber at:

"Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og 49.999. Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet - indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab. 

Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed."

Der gælder derfor en begrænset hæftelse ved stiftelsen af et iværksætterselskab, hvilket betyder at A ikke hæfter personligt for gælden i G2-virksomhed, men udelukkende med den kapital der er indskudt i virksomheden.

Det fremgår af CVR-udskriftet vedrørende G2-virksomhed at virksomheden er stiftet med en startkapital på kr. 25.000, hvilket derfor er det maksimale beløb selskabet hæfter for.

I nærværende sag er det Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens opfattelse, at de i sagen omhandlende beløb, er udtryk for omsætning i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed. Denne opfattelse er imidlertid fejlagtig, hvilket understreges i dommen fra Retten i Esbjerg af den 11. december 2023, jf. Bilag 5.

Som forklaret af A, hvilket er gengivet af Skatteankestyrelsen i deres forsalg til afgørelse, var formålet med G1-virksomhed alene, at selskabet skulle eje en bil. Der var og skulle derfor ikke være egentlig drift i selskabet.

Som det er forklaret af A til Skatteankestyrelsen, og ligeledes til Retten i Esbjerg under sin partsforklaring, blev omsætningen fra G2-virksomhed indsat på A’s konti.

Skattestyrelsens skøn over hvad beløbene på A’s konti hidrører, er således behæftet med fejl. Disse fejl i skønsmomentet har således medført, at der ikke er inddraget alle relevante oplysninger i sagen. Skattestyrelsens opfattelse af, at der har været omsætning i virksomheden G1-virksomhed, har fejlagtigt medført en beskatning hos A, som retteligt skulle ske i G2-virksomhed.

Skatteankestyrelsens ses endvidere ikke at forholde sig til, at der er fejl i skønnet. Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen ikke har været bekendt med de oplysninger, der fremgår af dommen fra Retten i Esbjerg, jf. Bilag 5. Som konsekvens heraf skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til at foretage en prøvelse af skønnet fra Skattestyrelsen.

I nærværende sag er betingelserne for en skønsmæssig forhøjelse ikke opfyldt, som det fremgår ovenfor. I nærværende sag er der ikke tale om overskud af virksomhed i G1-virksomhed, som det er lagt til grund af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte A’s skatteansættelser i indkomstårene 2016-2017.

Det gøres gældende, at de beløb som Skattestyrelsen anser for overskud af virksomhed, ikke er retserhvervet af A. Som det fremgår af dommen fra Retten i Esbjerg, lægges der vægt på i rettens begrundelse, at der i selskabet (G2-virksomhed) har været opført 100-150 redskabsrum. Dette dokumenterer derfor, at der i G2-virksomhed har været en betydelig drift, som samtidig underbygger påstanden om, at det ikke er i G1-virksomhed, at der har været et overskud, som det er Skattestyrelsens opfattelse i nærværende sag.

Slutteligt gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan opretholdes, eftersom afgørelsen lider af sagsbehandlingsmangler i form af ukorrekte oplysninger, som lægges til grund i afgørelsen. Der bør herefter ske annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at der kan ske annullation af afgørelsen, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen pålægges at forholde sig til oplysningerne omkring G2-virksomhed, der efter oplysningerne har haft den i sagen omhandlende omsætning.

2 Vedrørende spørgsmålet om rette indkomstmodtager

Spørgsmålet om hvem en given indtægt skal henregnes til, betegnes som spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og udspringer af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at den skattepligtige indkomst skal opgøres som den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge, eller formuegoder af pengeværdi.

Aage Michaelsen anfører på side 712 i Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019, at der af udtrykket "den skattepligtiges samlede årsindtægter" kan udledes "det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteydernes egne indtægter, der skal beskattes hos ham eller hende og ikke andre skatteyderes virksomhed."

Det følger således direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.

Dette er således fastslået i Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.D.2.2.1 med overskriften "Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer", hvor det følgende er anført:

(…)

Heraf følger, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager af vederlaget for den udførte aktivitet.

 ... ...

Det er ikke korrekt at den i sagen omhandlende omsætning stammer fra enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, men derimod iværksætterselskabet G2-virksomhed.

Denne forklaring understøttes yderligere af dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023, hvor A, JM og SA alle tre blev frifundet for tiltale for bedrageri, jf. bilag 5.

Af dommen fremgår det, at det er G2-virksomhed der har genereret den, i afgørelsen omtalte, omsætning.

A var tiltalt for i forening som led i driften af G2-virksomhed at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved svigagtigt, at have modtaget betaling for flere redskabsrum, selvom de tiltalte, ikke havde vilje eller evne til at lade redskabsrummene opføre.

A forklarede for Retten i Esbjerg, at G2-virksomhed havde en virksomhedskonto. Dette er den i afgørelsen omtalte konto med konto- og reg.nr.: X3-konto.

Medtiltalte SA, som er A’s bror, forklarede i dommen at G2-virksomhed skulle opføre 39 redskabsrum for boligselskabet G5-virksomhed i Y1-by. Dette understøtter at selskabet har genereret omsætning, da denne opgave er langt fra den eneste selskabet havde.

Yderligere var der i sagen indkaldt tre vidner, som alle tre under ed vidnede at have kontaktet G2-virksomhed, samt lavet aftale med dette selskab op opsætning af redskabsskure.

Skattestyrelsens afgørelse af den 7. februar 2022, er altså ikke baseret på den rette indkomstmodtager. Rette indkomstmodtager er i dette tilfælde G2-virksomhed, og ikke G1-virksomhed, som Skattestyrelsen postulerer.

 ... ...

Det gøres gældende, at alle faktiske forhold i nærværende sag - hvilket også er de reelle forhold - taler til støtte for at enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed ikke har været indblandet i de aktiviteter der har skabt den omsætning, som nærværende sag omhandler.

I nærværende sag er det derimod iværksætter selskabet G2-virksomhed der har skabt omsætningen, hvilket også fremgår tydeligt af dommen afsagt ved Retten i Esbjerg den 11. december 2023.

Det gøres således gældende at enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, og derved A personligt, ikke har erhvervet ret til de indsætninger der udgør betaling for redskabsskurene, idet alle indsætninger i realiteten stammer fra arbejde udført af G2-virksomhed.

Følgelig skal A selvsagt ikke personligt beskattes af indsætningerne, ligesom han ikke skal betale momstilsvar, idet G1-virksomhed ikke er rette indkomstmodtager og afgiftssubjekt af virksomhedsomsætningen. Det er derimod G2-virksomhed, der anses som det skattemæssige retssubjekt, da der ved stiftelse af et iværksætterselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da afgørelsen er baseret på det forkerte retssubjekt. A har godtgjort, at det retteligt er G2-virksomhed, der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen, og at A hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler der er indsat på hans bankkonti. Der er følgelig ikke grundlag for at beskatte A personligt af overskud af virksomheden og momstilsvar, da rette indkomstmodtager er iværksætterselskabet G2-virksomhed.

3 Nærmere om ekstraordinær genoptagelse

3.1 Krav til ekstraordinær genoptagelse

(…)

Det følger således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for, at der kan ske fristgennembrud, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

Skattemyndighederne fastlægger selv forståelsen af begreberne "forsæt" og "grov uagtsomhed" i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.4 med overskriften "Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed". Heri anføres blandt andet følgende om forsæt:

(…)

Landsskatterettens retsformænd Susanne Dahl og Poul Bostrup m.fl. anfører følgende om positive fejl i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017, side 542:

"En »positiv fejl« rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkret tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne fortage en korrekt ansættelse. 

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige

uagtsomhed (simpel uagtsomhed). (…)"

 ... ...

De normale forudsætninger for ekstraordinær genoptagelse er dog ikke relevante i nærværende sag, da Skattestyrelsens opfattelse af faktum i ikke er korrekt. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed - eller om der i stedet blot er tale om simpel uagtsomhed - er derfor overflødig at foretage, da forudsætningerne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært ikke er til stede. Dette skyldes som sagt, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt til grund er forkerte.

Som det er redegjort for ovenfor, er der i nærværende sag tale om beløb, der ikke udgør overskud af virksomhed i G1-virksomhed, men som beskrevet er omsætning i G2-virksomhed. Da der er tale om en (dagældende) kapitalselskab, er det A’s personlige skatteansættelse uvedkommende, hvorvidt selskabet har selvangivet fyldestgørende eller ej.

Når ikke der er tale om beløb, som A har erhvervet ret til, er det ikke længere et spørgsmål om simpel eller grov uagtsomhed i relation til ekstraordinær genoptagelse. Beløbene er A’s skatteansættelser uvedkommende, hvorfor A ikke har ageret uagtsomt.

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 ekstraordinært.

Som følge af, at Skattestyrelsen har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2017 uden at opfylde betingelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør dette føre til annullation af afgørelsen som følge af ugyldighed.

(…)"

Indehaverens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. april 2024:

"(…)

Helt overordnet er vi afgørende uenige med Skattestyrelsen, som tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse hermed fastholdes den tidligere fremsatte begæring om retsmøde i sagen.

 ... ...

I det supplerende indlæg af den 8. marts 2024 er der fremkommet nye oplysninger omkring A’s enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed og G2-virksomhed. De konkrete forhøjelser af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2017, er relateret den omsætning der har været i G2-virksomhed, hvilket der er redegjort for i det supplerende indlæg.

Skattestyrelsen bestrider denne opfattelse med henvisning til, at A ubestridt har modtaget beløb på sine bankkonti og været registreret med virksomheden G1-virksomhed. Denne opfattelse er dog uden betydning i nærværende sag, eftersom de tiltalte og samtlige vidne i straffesagen, har forklaret enstemmigt, at G2-virksomhed var den juridiske enhed, som udførte og solgte redskabsrummene.

Skattestyrelsens opfattelse af, at dommen alene tager stilling til strafansvar efter straffeloven og dermed ikke kan bruges i nærværende klagesag, savner ganske enkelt realitet. Vidneforklaringerne i straffesagen er afgivet under strafansvar og er i øvrigt i overensstemmelse med forklaringerne fra de tiltalte, hvilket må medføre, at forklaringerne kan lægges til grund - også i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Denne opfattelse bestrides. Straffesagen opstod netop på grund af, at kunderne hos G2-virksomhed havde afgivet ordre og betalt penge, men ikke fået leveret de redskabsrum, som der var betalt for. Det kan således objektivt konstateres, at der er sket betaling og at disse kan sammenholdes med betalingerne, som var tiltænkt G2-virksomhed - hvilket fremgår af den omtalte dom.

Når Skattestyrelsen bestrider de forklaringer der er afgivet for Retten i Esbjerg, må det herefter udlades, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vidner og tiltalte har afgivet urigtige forklaringer. Hertil skal det bemærkes, at der ikke fremgår nogen oplysninger som kan underbygge, hvorfor særligt vidnerne skulle afgive falsk forklaring.

Det fastholdes herefter, A ikke er rette skattesubjekt, hvorfor Skattestyrelsen ikke med rette har forhøjet hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 - 2017.

(…)"

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at indehaveren ikke er rette skattesubjekt, hvorfor skatteansættelserne skal nedsættes med henholdsvis 187.818 kr. og 1.279.177 kr. for indkomstårene 2016 og 2017, og at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med i alt 736.559 kr. for samme periode. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han lagde særligt vægt på byretsdommen fra Esbjerg, hvoraf det fremgår, at det ikke er indehaveren, som har erhvervet ret til omsætningen.

Indehaveren forklarede, at indehaverens bror havde haft virksomhed før, hvorfor det var ham, som tog sig af alt det administrative, ligesom det var ham, som havde overblikket over økonomien. De havde ikke haft en virksomhedskonto i første omgang, og indehaverens bror havde derfor også adgang til indehaverens personlige bankkonti, da de blev brugt til virksomheden i starten.

Indehaverens bror var meget manipulerende og kunne være voldsom, hvorfor indehaveren alle årene havde været bange for at gå imod broren.

Repræsentanten henviste til byretsdommen, hvor indehaveren blev frikendt for straffeansvar, og hvor alle vidnerne samstemmende forklarede, at de havde kontakt til G2-virksomhed. Da disse vidneudsagn blev givet under strafansvar, mente repræsentanten, at dommen skal tillægges vægt. Repræsentanten fremhævede desuden, at der ikke var tale om en personlig virksomhed, men derimod et IVS, hvor hæftelsen var begrænset til selskabskapitalen.

Konklusionen er derfor ifølge repræsentanten. at der skal ses på det reelle indhold af de foretagne dispositioner.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2016 og 2017 ud fra indsætninger på indehaverens bankkonti. Retten skal desuden tage stilling til, om ansættelserne er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven, og om der er grundlag for hjemvisning.

Retsgrundlaget

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Af momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 § 84 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt."

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

…".

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. punktum.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., om ekstraordinær skatteansættelse regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 31, stk. 1, jf. bl.a. SKM2018.481. HR og SKM2018.520.HR.

En fastsættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal Skattestyrelsen imødekomme en rimelig fristforlængelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Salgsmoms

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at indehaveren har været registreret med virksomhed, samt at der er indgået betydelige beløb på hans bankkonti. Udgangspunktet er herefter, at det er indehaveren, der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. juni 2017 - 31. december 2017, efter at virksomheden var blevet afmeldt for moms, samt for ikke at have angivet korrekt momstilsvar for perioden 1. august 2016 - 31. maj 2017.

Skattestyrelsen har anset indsætninger på indehaverens bankkonti X4-konto og X5-konto i indkomståret 2016 på i alt 223.349 kr. og i indkomståret 2017 på i alt 3.024.611 kr. for at være omsætning i virksomheden.

Ud fra posteringsteksterne på bankkontoudskrifterne, hvoraf ses, at flere indsætninger indeholder fakturanr., adresser eller lignende, finder Landsskatteretten, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i form af omsætning i indehaverens virksomhed.

Virksomhedsindehaveren har været registreret med selvstændig økonomisk virksomhed og har delvist undladt at angive moms heraf, hvorved Skattestyrelsen har været berettiget til som udgangspunkt at fastsætte den momspligtige omsætning og momstilsvaret ud fra bevægelser på indehaverens bankkonti.

Landsskatteretten finder, at indehaveren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som Skattestyrelsen har anset for at være yderligere omsætning, stammer fra vederlag, som ikke er momspligtige.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskaber eller underliggende bilag for virksomheden.

Indehaverens oplysninger om, at indsætningerne drejer sig om omsætning i G2-virksomhed, er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene ikke skal henføres til virksomhedens omsætning. Retten har herved henset til, at G3-virksomhed og G2-virksomhed blev stiftet henholdsvis den (red.dato.nr.1.fjernet) og (red.dato.nr.2.fjernet).

Indehaveren har desuden ikke godtgjort, at det af SKAT opgjorte overskud af virksomhed bygger på fejlagtige oplysninger.

Det påhviler indehaveren at godtgøre, at indsætningerne udgør ikke skatte- og afgiftspligtige midler eller midler, som allerede er medregnet i afgiftsgrundlaget. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne tilhører en evt. 3. person eller et andet selskab.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens salgsmoms og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Købsmoms

Virksomheden har ikke fremlagt regnskaber eller bilagsdokumentation, der opfylder kravene i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har på denne baggrund ikke indrømmet virksomheden fradrag for købsmoms. Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato (sagsnr. 22-0020470) stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens skattepligtige overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017, på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti.

Der indrømmes ikke skønsmæssigt fradrag for købsmoms, jf. ovenstående EU-Domstols praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan).

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Frister

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioden 1. august 2016 - 31. december 2017 udløb senest den 1. marts 2021. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 29. september 2021 og dermed efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 for fastsættelse af afgiftstilsvar.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive moms for så vidt angår de omhandlede bankindsætninger. Der er lagt vægt på, at der er tale om beløb, der er af en vis størrelse, at indsætningerne er foretaget over en længere periode, samt at virksomheden ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for det angivne momstilsvar. Indehaverens forklaring om, at det ikke er hans virksomhed, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Grundlaget for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at fastsætte af momstilsvarene efter udløbet af den ordinære frist.

Skattestyrelsen er tidligst ved modtagelsen af de sidste bankkontoudtog den 11. maj 2021, kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 29. september 2021, og Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har overholdt tidsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Da varsling er sendt den 29. september 2021, skulle afgørelsen således være sendt inden den 30. december 2021. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 7. februar 2022, hvorfor fristreglen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., som udgangspunkt ikke er overholdt. Landsskatteretten finder imidlertid ud fra det oplyste, at fristen er forlænget efter anmodning fra klagerens repræsentant.

Da fristen således er udskudt efter aftale med indehaveren, for at varetage hans interesser, finder retten, at 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Hjemvisning

Landsskatteretten kan desuden ikke tiltræde den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning. Der er herved henset til, at indehaveren ikke har fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der giver grundlag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

…"

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af SL, LH og US.

Sagsøgeren, A, har forklaret, at virksomheden G1-virksomhed alene havde til formål at eje biler og lease dem til først G6-virksomhed og senere til G2-virksomhed. Der var oprindeligt to biler, men til sidst kun én. G6-virksomhed leasede først de to biler, dernæst blev én bil leaset til IVS’et. Han ejede formelt de to selskaber sammen med JM, men det var reelt hans bror SA, der stod for driften og økonomien. Hans egen opgave var primært at bygge redskabsrum. Det samme gjaldt JM. SA var således reelt chefen. Selskabskonstruktionen var SA’s idé. Det var også SA, der fandt på selskabet G1-virksomhed som afløsning for G7-virksomhed. 

Han boede selv i Y2-by og har aldrig boet på adressen Y1-adresse i Y3-by. Dette var SA’s lager. SA boede på Y2-adresse og Y3-adresse i Y4-by. 

Det var SA, der skaffede kunder og satte folk i gang. SA solgte skure på Y3-by Marked og sørgede også for reklamer via Google Ads. G5-virksomhed skulle have bygget 38 skure, hvilket var en stor ordre, men på et tidspunkt skulle der laves noget om, og det gav bøvl med økonomien, og samtidig kom der dårlige anmeldelser på Trustpilot. SA blev rasende over dette. 

SA forsøgte oprindelig at oprette en erhvervskonto til G2-virksomhed, men fortalte, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi han stod i RKI. SA foreslog som en midlertidig løsning at benytte sagsøgerens bankkonto, som han skulle have adgang til. Sagsøgeren accepterede dette, fordi SA var meget styrende, voldsom og truende, og han turde derfor ikke sige fra. SA havde haft nogle virksomheder, som ikke gik godt. 

Det var først i november 2017, at det gik op for sagsøgeren, at det var ved at gå galt i forhold til G5-virksomhed. Det var en stor virksomhed i Y5-by, som byggede lejligheder, hvortil der skulle bygges 38 skure. SA besluttede at stoppe projektet, da problemerne opstod. 

Sagsøgeren begyndte at indse, at SA nok var (red.symptom.nr.1.fjernet), og han blev bekymret over, at der var så mange penge involveret imellem dem. SA blev rasende, når der blev stillet spørgsmålstegn ved det, han foretog sig. Det var først i løbet af 2022, at sagsøgeren via sin mor fik at vide, at SA’s ekskone LH havde fået gældssanering, efter at SA havde påført hende en stor gæld ved virksomhedsdrift i LH’s navn. Han genkendte samme mønster i forhold til SA’s ekskone US, idet SA også drev virksomhed i US’s navn. 

Han har været bange for SA lige siden barndommen. SA kunne være voldelig, og han har set SA slå LH. I den situation "frøs" sagsøgeren på grund af frygt. 

SA blev vred og truende, når sagsøgeren stillede spørgsmålstegn ved SA’s handlinger, f.eks. når SA ikke tilbagebetalte det fulde beløb, som SA havde lånt af sagsøgeren. Han har mange gange lånt SA penge i forbindelse med køb af biler og telefoner. Han turde ikke sige fra over for SA, selv om SA ikke betalte alle lån tilbage. Han har opgjort, at hans udækkede udlån til SA beløber sig til i alt 148.000 kr. 

Sagsøgerens arbejde i G2-virksomhed bestod i at bygge skure, og han arbejdede fra mandag til fredag, typisk fra tidligt om morgenen til sent om eftermiddagen. Det var SA, der sørgede for lønudbetalingerne, herunder sagsøgerens månedsløn på 30.000 kr. Han husker ikke årsagen til, at han for oktober 2017 fik 60.000 kr. i løn, men det var vist nok fordi, at der var en måned, han ikke havde fået løn for. 

Sagsøgeren arbejdede i en periode også i G6-virksomhed. Det var underordnet for ham, hvilket selskab han udførte arbejde for. Betalingen fra G5-virksomhed kom ind på virksomhedskontoen i G2-virksomhed.

SA gav sig selv en ukendt løn ved at overføre penge fra forskellige konti. SA havde adgang til alle sagsøgerens konti. Han kender ikke til, hvad SA foretog sig i forhold til det regnskabsmæssige. 

Han vidste godt, at når han havde købt materialer i G4-virksomhed, var der tale om udgifter i selskaber, hvilket ikke var tilfældet, når han købte privat. Den fælleskonto, som han havde med sin daværende kæreste, blev brugt som en slags virksomhedskonto. 

SA overførte penge til ham, når han oplyste at have foretaget indkøb til selskabet. SA udarbejdede bilag og lejeaftaler vedrørende biler. Bilerne og hjemmesiden var hele tiden registreret til G2-virksomhed. Al den reelle aktivitet vedrørte efter hans opfattelse IVS’et. 

G1-virksomhed skulle kun udleje biler. SA talte om, at han havde en revisor, KT, som var tilknyttet IVS’et. Sagsøgeren var ikke involveret i økonomien i nogen af de selskaber, der er omtalt i sagen. 

I maj eller juni 2017 fortalte SA, at han havde oprettet en virksomhedskonto i IVS’et. SA fortalte ikke, hvorfor det nu var blevet muligt at oprette en sådan. Sagsøgeren ved ikke, om SA havde en ansættelseskontrakt med IVS’et. 

Der var ikke oprettet fuldmagter til sagsøgerens konti i F1-bank, men SA styrede alligevel sagsøgerens konti. SA havde adgang til NEM-id og kode.

SL har som vidne forklaret, at han er bror til A. G1-virksomhed var en virksomhed, hvor vidnet hjalp lidt til. Han ved, at SA drev virksomheden, og at KJ var med til at bygge redskabsrum i virksomhedens regi. SA drev 4-5 virksomheder, herunder G2-virksomhed. Denne virksomhed var registreret med adressen Y3-adresse i Y4-by, som var SA’s adresse, og det var også SA’s e-mailadresse, der blev registreret.

LH var SA’s tidligere ægtefælle. Hun stod formelt for virksomheden G6-virksomhed, men det var SA, der drev virksomheden. LH stod som ejer, fordi SA skyldte penge. 

Vidnet har været med til at udarbejde de i sagen fremlagte støttebilag på baggrund af grundige undersøgelser af blandt andet posteringer. Der fandtes kun nogle enkelte bilag, herunder de to lønudbetalinger til KJ, der fremlagt i sagen, og i øvrigt er støttebilaget udarbejdet på baggrund af kontoudtog med posteringstekst. Han har udarbejdet bilaget sammen med sin bror NJ, der ligesom ham selv er handelsuddannet.

SA benyttede flere konti og førte penge rundt, så ingen kunne se, hvad der foregik. De har opgjort, at SA har overført over 800.000 kr. til sin egen konto, men der er ingen klarhed over, hvad beløbene dækker. Vidnet har flere gange hjulpet i G2-virksomhed, hvor blandt andre også KJ deltog. De udførte arbejde på skure, mens SA sad inde på kontoret og styrede virksomheden. 

I slutningen af 2018 blev vidnet via KJ klar over, at der var kaos i selskaberne. Det var vidnet, der herefter havde dialogen med SA. SA nægtede at have gjort noget forkert og hævdede, at KJ løj. SA tog ikke ansvar for noget som helst. De fandt ud af, at SA havde (red.symptom.nr.2.fjernet). SA har efterladt en milliongæld, selv om han til sin død hævede, at der var styr på det hele. Y1-adresse i Y3-by var muligvis et lager. SA havde privatadresse i Y4-by. SA fortalte intet om konkurskarantænesagen mod ham. 

LH har som vidne forklaret, at hun har været gift med KJ’s bror SA. Da hun mødte SA, havde han en virksomhed, som han lukkede ned. Han bad hende starte en virksomhed, G6-virksomhed, som hun angiveligt skulle indtræde mere og mere i. Hun havde dog fuldtidsarbejde i forvejen. Han bad om, at virksomheden skulle stå i hendes navn, og hun imødekom hans ønsker. 

G6-virksomhed havde til formål at bygge redskabsrum, udhuse og garager. Hun har reelt aldrig haft med driften af selskabet at gøre. Så vidt hun ved, anlagde en ansat sag på grund af manglende løn. Det kom bag på hende, at hun hæftede personligt for gælden. Hun vidste ikke, at værktøjet i selskabet blev overdraget til G6-virksomhed, som SA stiftede. SA ville flytte til Y1-område, men de blev skilt. 

SA truede hende og var også gal på kurator, fordi denne bad om regnskabsoplysninger. Kurator bad om dokumenter, men der fandtes ikke sådanne i virksomheden. Kurator fortalte hende, at han godt forstod, at hun var bange for SA, idet han havde reageret meget voldsomt på kurators forsøg på at inddrive hendes tilgodehavende hos SA. 

Hun har ikke boet på Y3-adresse i Y4-by og heller ikke på Y1-adresse, der var et lager. 

Hun blev kontaktet af flere af virksomhedens kunder, som troede, at hun havde haft noget med virksomheden at gøre. Der var flere kunder, som ikke havde fået det redskabsrum, de havde betalt for at få opført. 

Hun har intet kendskab til G1-virksomhed eller G2-virksomhed, bortset fra at hun kendte til virksomhedernes eksistens, ligesom hun kendte lidt til virksomhederne via kunderne, der kontaktede hende. 

SA blev meget voldelig og kørte også psykisk på hende, hvis nogen gik imod ham, eller han ikke fik sin vilje. SA nedgjorde hende foran andre, og han lukkede hendes kort, så hun ikke kunne betale, ligesom han holdt øje med hendes færden via GPS. Hun har også set, hvordan SA nedgjorde KJ, hvis KJ ikke gjorde, som han sagde. SA var god til at vende folk mod dem, han ikke var tilfreds med. Hun blev skilt fra SA i 2016. 

US har som vidne forklaret, at hun ved, at SA drev en virksomhed, som lukkede. Da de flyttede til Y2-område, ville SA gerne starte eget firma med udlejningsejendomme. Han kunne imidlertid ikke starte det i eget navn pga. konkurskarantæne. SA overtalte hende til, at virksomheden blev registreret i hendes navn. 

G8-virksomhed blev i 2019 oprettet i hendes navn, men det var SA, som drev virksomheden. Hun havde selv fuldtidsarbejde, og det var reelt SA’s firma. Hun havde ikke nogen rolle, bortset fra hun skulle oprette en erhvervskonto og underskrive vedrørende en leasingbil. SA fortalte, at han allerede havde kunder. Det var først omkring virksomhedens ophør i september 2023, at hun blev klar over, at det gik dårligt i virksomheden. SA bestilte mange ting og håndværkerydelser i G8-virksomhed, som han ikke betalte for. 

SA lovede mange ting, som aldrig blev til noget. G8-virksomhed gik konkurs og efterlod en stor gæld. Det var først, da kurator sendte hende en oversigt, at hun blev klar over, hvor slemt det stod til. Hun modtog et krav på 3 mio. kr., som hun hæftede personligt for. SA beroligede hende med, at det ville være nemt at få gældssanering, fordi der var tale om virksomhedsgæld. 

SA fortalte hende, at han var gået konkurs med et firma, og at KJ og JM havde overtaget firmaet, dog var det stadig reelt SA, der drev firmaet. Han omtalte også et andet firma, der var gået konkurs. 

Hun ved, at KJ og JM bare byggede skure i G2-virksomhed, mens SA stod for økonomien og alt det andet. Det gik skævt, da nogle skure til en stor kunde ikke var i orden, og det endte med, at også dette firma gik konkurs. 

SA håndterede ikke modgang ret godt og kunne blive ekstremt hidsig og truende. Hun var ind imellem bange for ham. SA var meget styrende over for KJ, og hun oplevede, at KJ var bange for ham. KJ var bange for at sige eller gøre noget forkert i forhold til SA. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

C. HOVEDANBRINGENDER

19.     Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at A’s moms- og skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 skal hjemvises til fornyet behandling. Til støtte herfor gøres det gældende, at skatteansættelsen er behæftet med konkret væsentlige mangler, hvilket har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse.

20.     I anden række gøres det overordnet gældende, at dele af omsætningen for indkomståret 2017 stammer fra G2-virksomhed, hvilket skattemyndighederne ikke har inddraget i udøvelsen af skønnet for A’s skatteansættelser for det pågældende indkomstår. Denne manglende kvalificering af omsætningen har medført et åbenbart forkert skønsresultat.

21.     I tredje række gøres det overordnet gældende, at en del af beløbene overført til og fra A’s bankkonti vedrører SA, som har haft adgang til A’s bankkonti, og som har overført beløb til sine egne konti og foretaget private betalinger fra A’s bankkonti.

22.     I fjerde række gøres det gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor skattestyrelsen ikke med rette har kunnet genoptage moms- og skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3.

C.1 SKØNSGRUNDLAGET

23.     A hæfter alene med den indskudte kapital i G2-virksomhed. Af CVR-udskriftet fremgår, at der er indskudt en startkapital på kr. 25.000, hvilket derfor er det maksimale beløb, A hæfter for.

24.     Det er imidlertid i nærværende sag skattemyndighedernes opfattelse, at de i sagen omhandlede beløb er udtryk for omsætning i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed. Det gøres gældende, at denne opfattelse er fejlagtig, jf. også dommen fra Retten i Esbjerg fremlagt som bilag 10.

25.     Som nævnt ovenfor, var det eneste formål med G1-virksomhed at eje en bil. Der var derfor ingen reel drift i selskabet efter etableringen af G2-virksomhed.

26.     De beløb, som blev sat ind på A’s konti, er således omsætning fra G2-virksomhed. Som bilag 15 er fremlagt lønsedler fra G2-virksomhed til dokumentation for den drift, der var i iværksætterselskabet efter stiftelsen.

27.     Det gøres på den baggrund gældende, at Skattestyrelsens skøn over, hvad beløbende på A’s konti vedrører, er behæftet med fejl, og det har fejlagtigt medført, at A er blevet beskattet af beløb, som vedrører G2-virksomhed. Landsskatteretten synes ikke at have forholdt sig til pågældende fejl i skønnet.

28.     Det gøres gældende, at Landsskatterettens afgørelser ikke kan opretholdes, idet afgørelserne lider af sagsbehandlingsmangler i form af ukorrekte oplysninger, som lægges til grund i afgørelserne. Opgørelsen af A’s skatteansættelser - herunder opgørelserne af fradragsberettigede udgifter og kvalificering af omsætning i G2-virksomhed - er ikke sket korrekt, hvorfor det gøres gældende, at der foreligger et åbenbart forkert skønsresultat.

29.     Som følge heraf gøres det gældende, at A’s skatteansættelser skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

 

C.2 DET MATERIELLE SKØN

30.     Skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. FT 199596, tillæg A, s. 2576. Dette indebærer, at skattemyndighederne skal foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt.

31.     Af retspraksis kan desuden udledes, at når det af Skattestyrelsen udøvede skøn bygger på forkert grundlag, stilles der ikke særlige krav til bevisbyrden fra skatteyder. Når skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det udøvede skøn er baseret på et forkert grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed skal tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.

32.     Skattestyrelsens har skønnet et overskud på samlet kr. 1.329.905 ud fra en omsætning på kr. 3.247.960 inklusive moms. Skattestyrelsen har med andre ord skønnet et overskud på omkring 41 pct. af selskabets omsætning - en profitmargin, som ikke fremstår virkelighedsnært eller realistisk.

33.     Hvis man inddrager de driftsomkostninger, jf. bilag 14, som skattemyndighederne ikke har taget med i sit skøn, vil der være tale om en noget mere virkelighedsnær opgørelse af virksomhedsdriften. De nævnte driftsomkostninger, som er opgjort i bilag 14, for såvel G1-virksomhed og G2-virksomhed er omkostninger, som har været nødvendige til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomhederne. Derfor er A berettiget til fradrag herfor.

34.     Med inddragelsen af disse omkostninger, vil overskuddet ligge på omkring 22 pct. af selskabets omsætning. Det gøres på den baggrund gældende, at skattemyndighedernes skøn er langt fra så virkelighedsnært som muligt, hvorfor bevisbyrden for driftsomkostninger og fradrag herfor må lempes til fordel for A.

35.     Skattestyrelsen har således gennemgået bevægelserne på de relevante bankkonti, men ikke medtaget de fulde beløb, på trods af, at alle udgifterne har samme karakter. Dette støtter op om, at der i det hele er foretaget et væsentligt fejlskøn, som giver anledning til hjemvisning af sagen.

36.     På den baggrund kan det lægges til grund, at manglende bogføring ikke kan medføre, at fradragsretten mistes, eftersom virksomheden nødvendigvis må indebære afholdelse af yderligere fradragsberettigede udgifter, end det af Skattestyrelsen skønnede. Dette er tilfældet, idet Skattestyrelsens skøn ikke har fært til en realistisk skatte- og momsansættelse.

 

C.3 RETTE INDKOMSTMODTAGER

C.3.1 OMSÆTNING I G2-VIRKSOMHED

37.     Spørgsmålet om rette indkomstmodtager udspringer af statsskattelovens § 4. Som nævnt ovenfor, gøres det gældende, at den i sagen omhandlede omsætning udgjorde G2-virksomhed’s omsætning. Dette understøttes ligeledes af bilag 10, idet det af dommen fremgår, at det er G2-virksomhed, der har genereret den i afgørelsen omtalte omsætning.

38.     Det gøres på den baggrund gældende, at A ikke er den rette indkomstmodtager i nærværende sag. Rette indkomstmodtager er således G2-virksomhed, hvilket skattemyndighederne fejlagtigt har tilsidesat.

39.     G1-virksomhed havde ingen reel drift og blev alene benyttet til leasing af en bil. Der har således ikke været nogen omsætningsskabende aktivitet i denne virksomhed, hvorfor de i nærværende sag omhandlende beløb ikke vedrører denne virksomhed.

40.     Det gøres gældende, at alle indsætninger i perioden fra juni 2017 til november 2017 i realiteten stammer fra arbejde udført af G2-virksomhed.

41.     Følgelig skal A selvsagt ikke personligt beskattes af indsætningerne, ligesom han ikke skal betale momstilsvar, idet G1-virksomhed ikke er rette indkomstmodtager og afgiftssubjekt af virksomhedsomsætningen. Det er derimod G2-virksomhed, der anses som det skattemæssige retssubjekt, da der ved stiftelse af et iværksætterselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

42.     Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da afgørelsen er baseret på det forkerte retssubjekt. A har godtgjort, at det rettelig er G2-virksomhed, der er rette skatte- og afgiftssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen, samt at A ikke har erhvervet ret til de midler, der er indsat på hans bankkonti.

43.     Som følge heraf skal der ske nedsættelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2017, eftersom kvalificeringen af indkomsten er sket på et fejlagtigt grundlag. Skattemyndighedernes fejlbehæftede vurdering af den pågældende omsætning samt forkerte vurdering af skattesubjektet må herefter føre til, at A’s skatteansættelser hjemvises til fornyet behandling.

 

C.3.2 OVERFØRSLER TIL OG FRA SA

44.     Idet SA stod for den daglige drift af G2-virksomhed, havde han adgang til A’s private konti. Det var disse konti, der blev brugt for selskabet. I den forbindelse har SA ligeledes benyttet A’s konti som sine egne, hvor han har overført penge til og fra disse konti.

45.     SA har overført samlet kr. 168.724 til A’s konti, ligesom han har hævet kr. 976.803 derfra. Der er derfor netto overført kr. 808.080 til eller på vegne af SA. Det forhold, at SA netto samlet både indirekte og direkte har modtaget kr. 808.080 fra A’s konti, understøtter det faktum, at SA har haft adgang til A’s konti, ligesom det vidner om, at det er SA, der har haft det økonomiske og strukturelle overblik over virksomhederne i øvrigt.

46.     SA har ligeledes overført kr. 45.800 som vedrører SA personligt. Skattemyndighederne har fejlagtigt forhøjet A’s skatteansættelse med dette beløb.

47.     Disse forhøjelser, som skattemyndighederne har pålagt A, hidrører således fra transaktioner foretaget af SA.

48.     Det gøres dermed gældende, at A ikke personligt har erhvervet ret til de indsætninger, der hidrører fra SA, idet alle indsætningerne i realiteten er tilkommet SA.

49.     Det er SA, som er den reelle bagmand, og det er ham, som har profiteret på virksomhedsdriften. Det er ligeledes ham, der har haft adgang til A’s konti, hvorfor Skattestyrelsens skøn er væsentligt forkert. Det er dermed SA, der er rette indkomstmodtager af disse beløb.

50.     Der henvises ligeledes til det ovenfor nævnte om, at SA tidligere har været den reelle bagmand bag driften af virksomheder i andre af hans familiemedlemmers navne.

51.     Som følge heraf skal A ikke personligt beskattes af indsætningerne. Årsagen hertil er, at A slet og ret ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne. Det er derimod SA, der skal anses som rette skattesubjekt.

52.     Sammenfattende gøres det således gældende, at skattemyndighedernes opfattelse er baseret på et fejlagtigt skøn, da denne er baseret på det forkerte skattesubjekt. A har godtgjort, at det rettelig er SA, der er det rette skattesubjekt vedrørende disse indsætninger. Ligeledes har A godtgjort, at han hverken har modtaget eller erhvervet ret til de beløb i relation til SA, der er indsat på hans bankkonti.

53.     Som følge heraf er der ikke grundlag for at beskatte A af indsætningerne, idet den rette indkomstmodtager er SA. A’s skatteansættelser bør derfor hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

C.4 EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

54.     Det gøres gældende, at der ikke, som ellers hævdet af Skattestyrelsen, er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017.

55.     Skattestyrelsen har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som forudsætter, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl. Dette indebærer, at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsomt eller forsætligt. For ændring af afgiftstilsvar findes en lignende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

56.     Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 ekstraordinært.

57.     Det må i den forbindelse bemærkes, at A ikke har erhvervet ret til de i sagen omhandlede beløb. Det gøres derfor gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt.

58.     De beløb, som rettelig hidrører fra omsætning i G2-virksomhed samt vedrører SA, er dermed A’s skatteansættelser uvedkommende. Når beløbende ikke er skattepligtige for A, er der følgelig heller ikke adgang til at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært.

59.     Det var i god tro, at A overlod adgangen til bankkontiene til sin bror SA. Dette gjorde han, idet SA stod for den reelle drift af virksomheden herunder for kundekontakt, salg, indkøb, udstedelse af fakturaer og økonomi generelt. A har derfor ikke positivt og svigagtigt fortiet oplysninger. A har ligeledes ikke meddelt urigtige oplysninger.

60.     Selv hvis retten måtte komme frem til, at der positivt og svigagtigt er fortiet oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, må en sådan tilregnelse tillægges SA og ikke A.

61.     A’s eneste reelle rolle i selskabet var opsætning af redskabsrum. Og A satte alene redskabsrum op, når SA fortalte, at de pågældende redskabsrum skulle sættes op. Det er derfor underordnet, at pengene er gået ind på A’s bankkonti. A har ikke haft viden om dispositionerne, ligesom han ikke har haft kontrol med kontiene. KJ har ikke kunnet handle groft uagtsomt som følge heraf.

62.     Det bemærkes i denne forbindelse, at SA tidligere har drevet virksomhed i andre familiemedlemmers navne, hvorefter det er familiemedlemmerne, som ender med at stå med regningen. Her kan nævnes LH, jf. bilag 17 og bilag 18, samt US, som også stod i samme situation. Udskrift af CVR for US’s virksomhed er fremlagt som bilag 19.

63.     Der er intet som tyder på, at nærværende sag skulle være væsentlig anderledes fra de øvrige tilfælde, hvor SA har drevet virksomhed i andre familiemedlemmers navne.

64.     Det gøres på den baggrund samlet set gældende, at Skattestyrelsen ikke med rette har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 ekstraordinært.

65.     Idet Skattestyrelsen har genoptaget A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 uden at opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32 stk. 1, nr. 3, kan forhøjelserne af A’s indkomstopgørelse ikke opretholdes for dette punkt.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst, og at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beløbsmæssige skøn. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.1 nedenfor.

Videre gør Skatteministeriet overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s momstilsvar, og at A ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte den beløbsmæssige opgørelse heraf. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.2 nedenfor.

Endelig er forhøjelsen foretaget rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, samt §§ 31 og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 (MS28-30). Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.3 nedenfor.

 

3.1 Skattepligtig indkomst

3.1.1 Indsætninger fra virksomhedsdrift (konto X4-konto og X3-konto)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 (MS5), og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 (MS7).

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (MS13), bogføringsloven (MS31) og årsregnskabsloven.

Såfremt skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (MS8).

Skattemyndighederne kan foretage skønsmæssig ansættelse på baggrund af bl.a. indsætninger på bankkonti og lignende oplysninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H (MS59), SKM2018.341.ØLR (MS105) og SKM2013.613.ØLR (MS116). Et skøn, der er foretaget med rette, kan alene tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2011.1458 H (MS40), UfR 2009.476/2 H (MS59) og UfR 2007.1007 H (MS70).

Skattestyrelsen har konstateret betydelige indsætninger på A’s personlige konti X4-konto og X3-konto. Poseringsteksten på disse indsætninger (primært "tilbud" eller "faktura" med tilhørende nummerering samt adresse og/eller kontaktoplysninger på enkeltpersoner) (E187-198), skaber en klar formodning for, at de relaterer sig til virksomhedsdrift.

A har i en del af kontrolperioden været registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed. A har ikke indberettet et resultat for denne virksomhed i 2016 og har for 2017 alene indberettet et mindre underskud på 66.371 kr. (E161), der ikke umiddelbart er forenelig med størrelsen og antallet af indsætninger.

A har heller ikke selvangivet andre indtægter, som kan dække de omfattende indsætninger (E158 og E161).

Det er i øvrigt i vidt omfang ubestridt, at indsætningerne på de to konti relaterer sig til en virksomhedsdrift. Skattestyrelsen har således opgjort en samlet omsætning til 3.247.960 kr. (E177) og A har i sit støttebilag (E222) opgjort en samlet virksomhedsomsætning omfattende både omsætningen, der ifølge ham skal henføres til enkeltmandsvirksomheden, og omsætningen, der ifølge ham skal henføres til iværksætterselskabet, til i alt 3.085.765 kr. (E222-224). Det fremgår ikke af støttebilaget, hvilke indsætninger der, efter A’s opfattelse, ikke skal indgå i opgørelsen over omsætning, og det er derfor ikke klart, hvad den beløbsmæssige forskel på knap 200.000 kr. skyldes.

A har som anført nedenfor ikke godtgjort at indsætningerne (eller en del heraf) er hans indkomstforhold uvedkommende.

A har trods Skattestyrelsens anmodning ikke fremlagt bogføring og regnskaber for enkeltmandsvirksomheden, ligesom han ikke har fremlagt nærmere oplysninger om hans ikke-virksomhedsrelaterede indkomstforhold, der kunne danne grundlag for en kontrol af hans indtægtsforhold.

Henset hertil har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst, herunder hans virksomheds omsætning og overskud.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Som Skatteministeriet forstår det, har A følgende indsigelser mod det af skattemyndighederne foretagne skøn; 1) at omsætningen ved virksomhedsdriften i perioden efter den 31. maj 2017, hvor hans enkeltmandsvirksomhed blev afregistreret første gang, skal henføres til G2-virksomhed, 2) at visse indsætninger i løbet af hele perioden vedrører hans bror SA og skal beskattes hos broderen, og 3) at han, såfremt han er rette indkomstmodtager, er berettiget til yderligere fradrag for driftsomkostninger.

Ingen af de nævnte forhold er dokumenteret, og indsigelserne kan derfor ikke føre til, at skønnet skal tilsidesættes. Om de enkelte indsigelser bemærkes yderligere følgende:

3.1.1.1 Indsætninger efter 31. maj 2017 skal ikke henføres til G2-virksomhed 

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret (MS5).

De omhandlede indsætninger er indsat på A’s personlige bankkonti. Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst for ham, jf. bl.a. UfR 2009.163 H (MS65), UfR 2010.415/2 H (MS53) og SKM2013.613.ØLR (MS116). Denne bevisbyrde er tung at løfte, og en forklaring om, at indsætningerne ikke er skattepligtige for ham, skal understøttes af objektive bevismomenter, jf. f.eks. SKM2020.316.ØLR (MS101).

A har ikke godtgjort, at indsætninger foretaget efter den 31. maj 2017, hvor hans enkeltmandsvirksomhed blev afregistreret, skal henføres til G2-virksomhed.

Der er ikke fremlagt regnskaber, selvangivelser eller momsregnskab for G2-virksomhed. Der er heller ikke fremlagt bogføring, fakturaer eller andet bilagsmateriale vedrørende de omhandlede transaktioner. Der er således ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsætningerne angår selskabet. Det bemærkes, at A som medejer og direktør af selskabet var ansvarlig for at udarbejde regnskab og bogføring i overensstemmelse med lovens krav herom.

A henviser til, at den eneste aktivitet i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed var at eje en bil, som blev brugt i G2-virksomhed. Henset til at enkeltmandsvirksomheden blev indregistreret 9 måneder før stiftelsen af G2-virksomhed, kan det ikke lægges til grund, at virksomheden blev registreret alene for at udleje en bil til selskabet.

A henviser derudover til en straffedom afsagt af Retten i Esbjerg den 11. december 2023 (E200), og de heri gengivne parts- og vidneforklaringer. Ved dommen blev A, JM og SA frifundet for bedrageri mod en række kunder i regi af G2-virksomhed. Der er ikke herved taget stilling til, om A er skattepligtig af de indsætninger, der er foretaget på A’s personlige konto.

Hertil bemærkes det, at A under sagen afgav forklaring om, at G2-virksomhed havde en virksomhedskonto, som han ikke kunne huske, hvornår blev oprettet, og at betalingerne vedrørende G2-virksomhed gik ind på selskabets virksomhedskonto fra omkring maj/juni 2017 (E208). Der er ikke fremlagt oplysninger om denne virksomhedskonto i skattesagen. Såfremt selskabet havde en virksomhedskonto, understøtter det yderligere, at beløb indsat direkte på A’s personlige konto ikke kan henføres til selskabet, men angår hans personlige skatteansættelse.

Den omstændighed, at der er indsat virksomhedsindtægter på konto X4-konto, der ifølge A var han og kærestens fælles konto viser, at der har været en sammenblanding af hans privatøkonomi og virksomhedsdriften. Dette skærper hans bevisbyrde yderligere, jf. eksempelvis SKM2013.696Ø (MS109), og understøtter yderligere, at en del af aktiviteten på den omhandlede konto ikke kan henføres til iværksætterselskabet.

A har derfor ikke godtgjort, at omsætningen i perioden fra juni til november 2017 skal henføres til G2-virksomhed. A har på den baggrund heller ikke godtgjort, at skønnet på dette punkt er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

 

3.1.1.2 Indsætninger skal ikke henføres til SA

Som anført i afsnit 3.1.1.1 ovenfor påhviler det A at godtgøre, at indsætninger på hans personlige bankkonto er hans indkomstansættelse uvedkommende. Denne bevisbyrde er ifølge praksis tung at løfte. Der henvises herved eksempelvis til SKM2013.613.ØLR (MS116) og SKM2024.72.BR (MS162).

A’s støttebilag indeholder på s. 4 (E225) en oversigt over transaktioner, der hævdes at angå SA. Hertil bemærkes, at de oplistede indsætninger på s. 4 ikke indgår i den af skattemyndighederne skønnede omsætning. Oversigten er allerede af denne grund irrelevant for, om den opgjorte omsætning skal henføres til SA.

F1-bank har oplyst, at der ikke er oprettet fuldmagt til A’s konti (E276). Det fremgår i øvrigt ikke af posteringsteksterne på kontoudtoget, at nogle af transaktionerne skulle vedrøre SA, ligesom det ikke er dokumenteret, at nogle af transaktionerne er foretaget af SA.

Selv hvis SA måtte have foretaget visse af transaktionerne på kontoen, godtgør det ikke, at indsætningerne på kontiene er A’s indkomstansættelse uvedkommende.

A har ikke i øvrigt fremlagt nogen form for underliggende dokumentation for de gennemførte transaktioner på kontoen.

Straffedommen (E200) understøtter ikke, at SA er rette indkomstmodtager. SA blev med dommen frifundet for bedrageri, og byretten tog i øvrigt ikke stilling til spørgsmålet om, hvem der var ansvarlig for driften af virksomheden med at opføre redskabsskure, og hvem der var rette indkomstmodtager af de i straffesagen omhandlede beløb.

Den omstændighed, at SA måtte have drevet flere virksomheder, der er gået konkurs, godtgør ikke, at den opgjorte omsætning skal henføres til SA.

Den omstændighed, at SA måtte have drevet flere virksomheder på andre familiemedlemmers vegne, godtgør heller ikke, at den opgjorte omsætning i den konkrete sag skal henføres til SA. Bilag 17, 18 og 19 (E265, E272 og E289), der vedrører andre virksomheder og andre personer end A og hans enkeltmandsvirksomhed, er derfor uden betydning for sagen.

A har dermed ikke godtgjort, at han ikke er rette indkomstmodtager, og at de pågældende indsætninger i stedet skal beskattes hos SA. A har på den baggrund ikke godtgjort, at skønnet på dette punkt er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

 

3.1.1.3 A er ikke berettiget til yderligere fradrag for driftsomkostninger

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har en skatteyder fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (MS5). Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at skatteyderen har haft udgifter, der er fradragsberettigede, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (MS75).

I tilfælde hvor der konstateres betydelige uregelmæssigheder i skatteyderens bogførings- og regnskabsmæssige forhold, herunder manglende bogføring vedrørende ind- og udbetalingstransaktioner samt manglende kasseregnskab, skal skatteyderen føre et sikkert bevis for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. UfR 2002.2633 H (MS79) og SKM2020.252.ØLR (MS103).

Skattestyrelsen har i afgørelsen anerkendt, at der fra A’s konto er afholdt fradragsberettigede udgifter. Skattestyrelsen har ud fra posteringsteksterne på de to konti opgjort A’s erhvervsmæssige udgifter til samlet 26.242 kr. i indkomståret 2016 og 1.308.597 kr. i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har i opgørelsen medtaget betalinger til G4-virksomhed og andre byggefirmaer, der anses at være anvendt til køb af materialer, betalinger til andre virksomheder, overførsler til forskellige personer, der antages at have afholdt udlæg for virksomheden, samt betalinger på over 100 kr. på tankstationer (E193- 198 og E177). Skattestyrelsen har således udøvet et særdeles lempeligt bevisskøn, idet myndighederne har indrømmet fradrag alene på baggrund af posteringsteksten på kontoudtoget uden nogen form for underliggende dokumentation.

A har anført, at han er berettiget til fradrag for udgifter til "varekøb, lønninger, kørsel til arbejde, ophold ude, forsikring, benzinudgifter m.m.", jf. stævningens s. 5 (E52). På baggrund af Skattestyrelsens lempelige skøn over fradragsberettigede udgifter må det lægges til grund, at A i vidt omfang er indrømmet fradrag for disse udgiftsposter.

Til dokumentation for de påståede udgifter har A henvist til sit støttebilag (E222-224). Støttebilaget er imidlertid ikke understøttet af nogen form for underliggende dokumentation, idet der ikke er fremlagt bogføring og/eller grundbilag. Det er end ikke specificeret, hvilke konkrete hævninger og betalinger fra A’s bankkonto, der hævdes at udgøre yderligere driftsudgifter. Kontoudskrifterne, som bilaget er udarbejdet ud fra, udgør således ikke dokumentation for, at visse hævninger har karakter af fradragsberettigede udgifter.

A har på den baggrund ikke fremlagt dokumentation, endsige ført et sikkert bevis for, at han har afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de af Skattestyrelsen anerkendte. Der er heller ikke grundlag for at indrømme et yderligere skønsmæssigt fradrag

uden henvisning til specifikke udgiftsposter, jf. herved SKM2020.252.ØLR (MS103).

A har på den baggrund ikke godtgjort, at skønnet over fradragsberettigede driftsomkostninger er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

 

3.1.2 Anden personlig indkomst (konto X1-konto)

I en situation som den foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat en række beløb på en skatteyders bankkonti, påhviler det efter fast retspraksis skatteyderen ved henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 (MS5), jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H (MS36), UfR 2009.476/2H (MS59) og UfR 2009.163 H (MS65).

A gør gældende, at en del af disse indsætninger vedrører udlæg, løn og "diverse forhold". Disse indsigelser er ikke nærmere specificeret og er ikke dokumenteret med henvisning til objektive kendsgerninger. Det er derfor ikke godtgjort, at indsætningerne er hans indkomstansættelse uvedkommende.

A gør derudover gældende, at en del af indsætningerne vedrører SA. Indsigelsen er ikke dokumenteret med henvisning til objektive kendsgerninger og det af A anførte om SA’s tidligere konkursramte virksomheder og straffesagen ændrer ikke herved. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor i afsnit 3.1.1.2 anførte.

 

3.2 Momstilsvar

3.2.1 Indsætningerne udgør momspligtig omsætning

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet (MS16).

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde virksomheden til registrering hos skatteforvaltningen, jf. momslovens § 47, stk. 1 (MS19). Virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, skal dog ikke registreres, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. (MS18).

Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1, og skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden til skatteforvaltningen, jf. momslovens § 57 (MS20-21). Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1, 2. pkt. (MS20).

Momsregistrerede virksomheder skal ligeledes føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55 (MS20).

Hvis størrelsen af afgiftstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af et regnskab, kan skatteforvaltningen ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 (MS26).

Da der ikke er fremlagt et momsregnskab, der har kunnet danne grundlag for kontrollen med de foretagne momsindberetninger, har Skatteforvaltningen været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt for A’s enkeltmandsvirksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det indberettede momstilsvar er foretaget på baggrund af de konkrete indsætninger på konto X4-konto og X3-konto, hvor salgsmomsen er beregnet med 20 % af de indsætninger, der er antaget at udgøre omsætning i virksomheden. Da A gør gældende, at indsætningerne ikke kan henføres til en virksomhed drevet af ham, kan det lægges til grund, at den opgjorte salgsmoms af indsætning ikke er medregnet helt eller delvist i hans egne indberetninger.

A har ikke fremsat specifikke indsigelser vedrørende Skattestyrelsens opgørelse af yderligere salgsmoms.

Henset til at posteringsteksterne på mange af indsætningerne på de to konti er "tilbud" eller "faktura" med tilhørende nummerering, og da indsætningerne klart overstiger den beløbsmæssige grænse på 50.000 kr. årligt, må det lægges til grund, at indsætningerne hidrører fra momspligtige salg, hvilket da også i vidt omfang er ubestridt.

Som anført ovenfor i afsnit 3.1.1.1 og 3.1.1.2, har A ikke godtgjort, at indsætningerne skal henføres til SA eller G2-virksomhed. Af de samme grunde har A heller ikke godtgjort, at han ikke er rette momssubjekt for de omhandlede indsætninger.

A har derfor ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Skatteforvaltningens beløbsmæssige skøn.

 

3.2.2 A er ikke berettiget til fradrag for købsmoms

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed (MS17). Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 (MS17).

For at kunne udøve retten til fradrag skal virksomheden bl.a. kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 82, jf. § 58 (MS23-24).

Det er således en betingelse for retten til fradrag for købsmoms, at den afgiftspligtige er i besiddelse af en faktura. A har ikke fremlagt en eneste faktura, og han har således ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag for købsmoms i perioden 2016-2017.

 

3.3 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt

Der er enighed om, at skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skatte- og momsansættelse er foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31 (MS28 og 30).

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, kan de ordinære ansættelsesfrister i lovens §§ 26 og 31 imidlertid fraviges, hvis skatteyderen eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt (MS29-30).

De faktiske omstændigheder, der lægges til grund for vurderingen af det materielle skatte- og afgiftskrav, skal også lægges til grund ved vurderingen af, om A har handlet mindst groft uagtsomt.

Skattemyndighedernes forhøjelse baserer sig på, at der er indsat betydelige beløb på A’s personlige konti, og at disse indsætninger hidrører fra hans egen virksomhedsdrift, hvilket han i sagens natur har været bekendt med. A var derfor bekendt med alle relevante faktiske oplysninger, der ligger til grund for skattemyndighedernes forhøjelse.

Hertil kommer, at A helt har undladt at selvangive et resultat for sin enkeltmandsvirksomhed i indkomståret 2016.

A har under disse omstændigheder handlet mindst groft uagtsomt i forbindelse med sine selvangivelser og momsindberetninger.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 (MS29). Selve ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter varslingen er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. (MS29). Ansættelsesfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. kan dog udskydes, hvis det sker af hensyn til skatteyderens mulighed for at fremkomme med bemærkninger til Skatteforvaltningens forslag. Tilsvarende varsels- og afgørelsesfrister følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 (MS30).

Som Skatteministeriet forstår det, er det ubestridt, at disse frister er overholdt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som skattepligtig indkomst betragtes med nærmere anførte undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovs § 1. Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen herom, herunder bogføringsloven og årsregnskabsloven. Hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skattemyndighederne foretage ansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde virksomheden til registrering hos skatteforvaltningen, medmindre virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 47, stk. 1, og § 48, stk. 1, 1. pkt. Momsregistrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, og skal for hver afgiftsperiode angive størrelsen til skattemyndighederne, jf. momslovens § 57. Disse virksomheder skal desuden føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Hvis størrelsen af afgiftstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af et regnskab, kan skattemyndighederne ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af A’s skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2016 og 2017 er i udgangspunktet baseret på indsætninger på hans personlige konti i F1-bank i denne periode, som for 2016 er opgjort til 153.349 kr. inkl. moms og for 2017 til 3.024.611 kr. inkl. moms. A var i en del af perioden registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, men har ikke indberettet et resultat for virksomheden i indkomståret 2016, og har alene indberettet et underskud på 66.371 kr. i indkomståret 2017. A har ikke selvangivet andre indtægter, som kan dække indsætningerne.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at indsætningerne på hans personlige bankkonti ikke er skattepligtig indkomst for ham.

A har ikke fremlagt bogføring, regnskabsbilag eller andre objektive bevisligheder, og retten finder, at han ikke alene ved sin forklaring og forklaringerne afgivet af hans bror SL og ekssvigerinderne LH og US har løftet bevisbyrden for, at en del af indsætningerne vedrørte omsætning i virksomheden G2-virksomhed eller tilhørte broren SA eller i øvrigt var ham uvedkommende. Det bemærkes herved, at ingen havde fuldmagt til A’s konti i F1-bank. Oplysningerne i Retten i Esbjergs dom af 11. december 2023 i straffesagen mod blandt andre A og SA kan ikke føre til et andet resultat.

Skattemyndighederne har på baggrund af posteringstekster på A’s omhandlede bankkonti anerkendt erhvervsmæssige udgifter på samlet 26.242 kr. i indkomståret 2016 og 1.308.597 kr. i indkomståret 2017. A har ikke fremlagt udgiftsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter.

Retten finder på denne baggrund, at A ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst og momstilsvar er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Henset til de meget betydelige indsætninger på A’s personlige bankkonti, og at indsætningerne er sket gennem en længere periode, finder retten, at A har handlet i hvert fald groft uagtsomt i relation til sine selvangivelser og momsindberetninger. Skattemyndigheder har derfor været berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse efter udløbet af de ordinære frister som sket, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.             

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet betale 75.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.