Spørgsmål:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne aktieombytning opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, samt at Spørger ikke beskattes ved aktieombytningen?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne skattefrie aktieombytning ikke vil være omfattet af ligningslovens § 3?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Spørger" er fuldt skattepligtig til Danmark

Spørger ejer 100 % af det danske holdingselskab "H1" (ApS).

Endvidere ejer Spørger ejer alle aktierne i det islandske holdingselskab "H2" (ehf.).

Spørger påtænker at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse. Aktieombytningen ønskes gennemført ved at Spørger indskyder alle sine aktier i H2 ind i H1, mod udelukkende at blive vederlagt med kapitalandele i H1. Der vil ikke blive betalt nogen kontant udligningssum. Herefter ejer H1 alle aktierne i H2.

Ved aktieombytningen vil Spørger modtage nye udstedte B-anparter i H1. Spørger vil efterfølgende overdrage de udstedte B-anparter til sin ægtefælle. Der vil blive indgået en ægtepagt således, at B-anparterne vil blive hustruens særejer. Overdragelsen vil ske med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 26 B.

Efter aktieombytningen påtænkes det at udlodde alle H2´s aktiver og passiver til H1.

H1 vil bevare alle aktierne i H2 i mindst 3 år efter gennemførelsen af aktieombytningen.

Efter at 3 års holding perioden er udløbet vil H2 eventuelt blive likvideret.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:
Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne aktieombytning opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, samt at Spørger ikke beskattes ved aktieombytningen?

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, at ved ombytning af anparter har anpartshaverne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF (fusionsdirektiver), eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU.

Det følger endvidere af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, at der kan gennemføres en skattefri aktieombytning uden tilladelse, såfremt de objektive betingelser i stk. 1-5 samt betingelserne i stk. 6 er opfyldt.

Spørger kan derfor gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse, hvor han ombytter alle sine aktier i H2 med anparter i H1, såfremt de objektive betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1-5 og 7 samt betingelserne i stk. 6 er opfyldt.

Betingelserne følger af aktieavancebeskatningslovens § 36 stk. 1-7 og er uddybet i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.D.7.4 (version 2025-1).

Det beskrives nedenfor, at samtlige betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse efter ABL § 36, stk. 6, er opfyldte.

Betingelserne for skattefri aktieombytning uden tilladelse er:

• Såvel det erhvervende som det erhvervede selskab skal være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF (fusionsdirektiver), eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1.
  • H1 er et anpartsselskab og opfylder derfor betingelsen.
  • På baggrund af selskabets vedtægter m.v. er det vores opfattelse, at H2 svarer til et dansk anpartsselskab. Der henvises til SU 2001, 211 hvor det anføres, at et De islandsk selskab "einkahlutafélög" (ehf.) kan sammenlignes med et dansk anpartsselskab, og det islandske selskab (hf.) kan sammenlignes med danske aktieselskaber. Der henvises i den forbindelse til SKM2007.532.SKAT og SKM2008.203.SKAT, hvor SKAT gav tilladelse til skattefri succession for de danske aktionærer i et islandsk selskab (hf.) i forbindelse med omstrukturering (grenspaltning og efterfølgende aktieombytning). Det vil sige det islandske selskab (hf.), svarede til et dansk aktieselskab, og tilsvarende svarer den islandske selskabsbetegnelse ehf. til et dansk anpartsselskab.
• Erhvervende selskab opnår stemmeflertallet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 stk. 2, 1. pkt.
  Det følger endvidere af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, at der ved ombytning af aktier, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab (majoritetskravet) ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.
  • H1 erhverver med aktieombytningen alle aktierne og dermed flertallet af stemmerne i H2. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt. er derfor opfyldt, da H1 erhverver hele kapitalen og alle stemmerne i H2 samtidig med H1 som vederlag udelukkende udsteder anparter til Spørger.
• Værdien af vederlagsaktierne med tillæg af evt. kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 stk. 6, 2. pkt.
  
  • Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 2. pkt., at det er en betingelse for at foretage aktieombytningen skattefrit, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.
  • Spørger bliver udelukkende vederlagt med anparter i H1.
  • Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.
  • I nærværende sag påhviler der ikke aktionærnedslag på nogen af anparterne eller aktierne i de to selskaber da reglerne om aktionærnedslag af afskaffet, og der vil derfor ikke kunne opnås utilsigtede skattemæssige fordele. Betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, er derfor opfyldt, da der er tale om én person, som ejer alle aktierne i både det erhvervende og erhvervede selskab. Det har derfor ingen betydning, hvor mange anparter, der udstedes som vederlagsaktier ved aktieombytningen, når der blot der udstedes vederlagsaktier, som kan bære den skattemæssige succession, jf. SKM2013.763.SR.
  • Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. om at ombytningen skal ske til handelsværdien, er derfor opfyldt.
• Aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, skal ombytte aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
  • Det fremgår yderligere af aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, sidste pkt., at det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer (her spørger), der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab (her H2), jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab (her H1), der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Idet H1 er hjemmehørende i Danmark, er betingelsen opfyldt.
• Erhvervende selskab H1 afstår ikke aktier i det erhvervede selskab H2 i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet, medmindre det sker i forbindelse med skattefri omstrukturering af erhvervende eller erhvervede selskab (holdingkravet), jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.
  • Skattestyrelsen kan forudsætte betingelsen opfyldt.
• Erhvervede selskab er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19
  
  • H2 er ikke et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.
• Aktieombytningen gennemføres inden for 6 måneder regnet fra første ombytningsdag
  • Skattestyrelsen kan forudsætte betingelsen opfyldt.
• Erhvervende selskab skal i oplysningsskemaet give Skattestyrelsen oplysning om aktieombytningen
  • Skattestyrelsen kan forudsætte betingelsen opfyldt.

Hermed er alle betingelser opfyldt for, at Spørger kan gennemføre den skattefrie aktieombytning uden tilladelse.

Sammenfattende er det således vores opfattelse at spørgsmål 1 skal besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2
Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne skattefrie aktieombytning ikke vil være omfattet af ligningslovens § 3?

Den efterfølgende påtænkte transaktion hvor Spørger overdrager de udstedte B-anparter til sin ægtefælle, har efter vores opfattelse ikke nogen indflydelse på den skattemæssige behandling af aktieombytningen, da aktieombytningen reguleres efter aktieavancebeskatningslovens § 36.

Endvidere har den påtænkte transaktion, hvor H2´s aktiver og passiver via udlodning overdrages til H1 heller ikke nogen indflydelse på den skattemæssige behandling af aktieombytningen, ligesom der ikke opnås nogen skattemæssige fordele heraf. Efter aktieombytningen påtænkes det at udlodde alle H2´s aktiver og passiver til H1.

I SKM2020.293.SR fandt Skatterådet, at i et tilfælde, hvor det ene nystiftede selskab (pengekasseselskabet), der blev stiftet ved en skattefri ophørsspaltning i forlængelse af en skattefri aktieombytning, og som efterfølgende likvideredes, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse idet eneanpartshaveren opnåede en skattefordel ved arrangementet.

Til gengæld fandt Skatterådet i SKM2020.359.SR, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse i en situation, hvor to anpartshavere ønskede en ny struktur ved gennemførsel af en skattefri fusion, to skattefri anpartsombytninger og en skattefri ophørsspaltning. De deltagende selskaber og de to anpartsejere opnåede ikke en fordel ved gennemførslen af de påtænkte omstruktureringer, der gik udover den retsstilling, som de i forvejen besad. Da der ikke blev opnået en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1, bekræftede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden.

I nærværende sag gennemføres der alene en skattefri aktieombytning. Det erhvervende selskab, det erhvervede selskab og Spørger opnår ikke en skattefordel ved aktieombytningen. Efter vores opfattelse finder ligningslovens § 3 derfor ikke anvendelse på den skattefrie aktieombytning, da der ikke opnås nogen skattefordel.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne aktieombytning opfylder betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, samt at Spørger ikke beskattes ved aktieombytningen.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, at selskaber har mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, såfremt nærmere betingelser er opfyldt.

Ved ombytning af aktier forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Muligheden for at foretage en sådan aktieombytning skattefrit medfører således, at aktionærerne succederer i de ombyttede aktier, hvorved en eventuel beskatning ved afståelsen af aktierne udskydes, jf. fusionsskattelovens §§ 9 og 11. En skattefri aktieombytning kan foretages med eller uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Spørger ønsker at foretage den beskrevne ombytning af alle sine aktier i H2 med anparter i H1 uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Såfremt en aktieombytning gennemføres, uden at der er opnået en forudgående tilladelse fra told- og skatteforvaltningen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, kræves det, at en række betingelser er opfyldte.

Indledningsvist er det et krav, at både det erhvervende selskab (H1) og det erhvervede selskab H2 udgør et selskab i henhold til artikel 3 i direktiv 2009/133/EF (fusionsskattedirektivet) eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU.

Skattestyrelsen lægger til grund, at et (ehf.) svarer til et dansk anpartsselskab, og at selskabets vedtægter m.v. ikke ændrer denne vurdering.

Det er endvidere et krav for at kunne gennemføre en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36, at det erhvervende selskab opnår stemmeflertallet i det erhvervede selskab.

Ved den påtænkte ombytning vil H1 erhverve 100 pct. af såvel stemmer som kapitalandele i H2, hvorfor betingelsen anses for at være opfyldt.

Det er også en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuelt kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Der må således ikke i forbindelse med aktieombytningen ske formueforskydninger mellem aktionærerne.

Skattestyrelsen forstår, at spørger, alene vederlægges med anparter i H1, i samme forhold som de i dag ejer aktierne i H2 og at der ikke udbetales et kontant vederlag. Skattestyrelsen anser på den baggrund betingelsen for opfyldt. Det medfører, at spørger ikke skal beskattes af ombytningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne skattefrie aktieombytning ikke vil være omfattet af ligningslovens § 3.

Begrundelse

Skattepligtige selskaber m.v. skal ved indkomstopgørelsen se bort fra arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Den generelle omgåelsesklausul anvendes på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskatningslovens §1.

Tilsvarende anvendes den generelle omgåelsesklausul på andre skattepligtige deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Bestemmelserne gælder derfor også fysiske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1. Se ligningslovens § 3, stk. 4.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter dog, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber. Se SKM2019.232.SR.

I vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer:

1. Der skal være en skattefordel
2. ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
3. arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af, om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen om beneficial owner, som er afsagt den 26. februar 2019. Se EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-116/16 og C-117-16.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de forskellige trin i omstruktureringen skal vurderes på baggrund af en samlet betragtning.

Ad 1 - Der skal være en skattefordel

I SKM2024.642.SR vurderede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, da der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, skt. 1. Der blev dog lagt vægt på, at det drejede sig om en transaktionsrække, der fremstod som en samlet plan, hvor B afstod sin ejerandel uden umiddelbar beskatning. I stedet modtog B et pengetanksselskab, som reelt havde afstået aktierne, da det var dette selskab, der fik salgsprovenuet.

Derudover blev aktieombytningen anset som skattepligtig, fordi holdingkravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, ikke var opfyldt, da det nye holdingselskab ikke opnåede stemmeflertal i det erhvervede selskab.

I nærværende sag ses de påtænkte dispositioner ikke at have til formål at opnå skattemæssige fordele for de involverede selskaber som følge af omstruktureringen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19, dog således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 C. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.7.4.1 Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse

Indhold

Dette afsnit handler om en række betingelser, der skal være opfyldt for at benytte systemet om skattefri aktieombytning uden tilladelse.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regel
• Holdingkrav
• Ombytningen skal ske til handelsværdi
• Udenlandsk aktionær med bestemmende indflydelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Ved aktieombytning ombytter aktionæren sine aktier i et selskab (erhvervede) med aktier i et andet selskab (erhvervende) med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i selskabet.

ABL § 36 giver mulighed for at gennemføre aktieombytningen skattefrit og dermed udskyde realisationsbeskatningen.

Se også

Se også afsnit C.D.6.3 om skattefri aktieombytning med tilladelse.

Regel

De objektive regler for, om der er tale om skattefri aktieombytning efter tilladelsessystemet, gælder også ved skattefri aktieombytning uden tilladelse. Se ABL § 36, stk. 1 - 3 og afsnit C.D.6.3.3 om objektive betingelser for en skattefri aktieombytning med tilladelse. Se ABL § 36, stk. 6.

Se også

Da der i væsentligt omfang gælder de samme betingelser, som gælder for skattefri aktieombytning med tilladelse henvises til en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.6.3. De supplerende særlige regler, der gælder i det objektive system, gennemgås i dette afsnit C.D.7.4.1.

Holdingkrav

For at forhindre at adgangen til skattefri aktieombytning uden tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatningen, er det en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet. Et eksempel på at omgå avancebeskatningen kan være, at en personaktionær, der ønsker at sælge sit driftsselskab, først foretager en skattefri aktieombytning uden tilladelse og derefter lader holdingselskabet sælge driftsselskabet skattefrit. Denne betingelse omtales "holdingkravet" og er fastsat i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt.

En efterfølgende kapitalforhøjelse i det erhvervede selskab, hvor tredjemand indskyder kapital, er ikke et brud mod holdingkravet i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt., da det erhvervende selskab ikke afstår aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Se SKM2009.646.SR.

En sammenhængende række af dispositioner kan efter en konkret vurdering føre til, at holdingkravet ikke anses for opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor dispositionerne - set samlet - reelt medfører, at der sker (delvis) afståelse af selskabet. Se SKM2012.504.SR, hvor Skatterådet efter en samlet vurdering hverken anså holdingkravet i ABL § 36, stk. 6, eller majoritetskravet i ABL § 36, stk. 2, for opfyldt.

Se også SKM2023.246.SR, hvor Skatterådet fandt, at der som led i en en samlet plan var sket en reel afståelse af 50 pct. af selskabet mod en aftalt modydelse, og at holdingkravet derfor ikke var iagttaget. Betingelsen i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt., var herefter ikke opfyldt. Aktieombytningen blev som en konsekvens heraf skattepligtig.

Opløsning af det erhvervede selskab efter selskabslovens § 216 (opløsning ved erklæring) anses for en skattepligtig likvidation og dermed en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab. Sker opløsningen inden 3 år efter den skattefri aktieombytning, er dette et brud på holdingkravet. Se SKM2011.360.SR.

Hvad forstås ved ombytningstidspunkt

Med ombytningstidspunktet menes den dato, hvor aktieombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. Holdingkravet løber dermed fra dette tidspunkt. Det gælder også, hvor der er tale om en masseombytning, og hvor der er fastsat en længere ombytningsperiode, inden for hvilken de enkelte aktionærer i det erhvervede selskab individuelt kan vælge at acceptere ombytningstilbuddet.

Efterfølgende omstruktureringer

For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode - uanset holdingkravet - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 4. pkt.

Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis

• det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
• det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
• det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit
• det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion.

Restløbetid

I tilfælde, hvor der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende aktieombytningen i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Se ABL § 36, stk. 6, 5. pkt.

Formålet er at sikre, at holdingkravet ikke omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer i forlængelse af hinanden for at omgå en avancebeskatning.

Ved siden af videreførelsen af holdingkravet fra den forudgående aktieombytning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber.

Dette betyder, at aktierne i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående aktieombytning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning, vil både aktieombytningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende aktieombytningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil kun den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.

Eksempler

Udgangspunktet i eksempel 1 - 4 er, at en aktionær har ombyttet sine aktier i et driftsselskab (D) med aktier i et holdingskab (H) efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab (H) ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab (D) i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet.

Eksempel 1

H vil - uden at skattefriheden af den første aktieombytning berøres - kunne ombytte aktierne i D med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D vil gælde et nyt holdingkrav.

Eksempel 2

Aktieombytningen kan også - uden at skattefriheden berøres - efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D overdrages til et eller flere modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H1' og H2's aktier i D, mens der efter omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.

Eksempel 3

På samme måde kan skattefriheden af aktieombytningen opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H's aktier i D1 og D2, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende spaltningen.

Eksempel 4

Situationer, hvor H eller D efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, vil heller ikke gøre aktieombytningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i restløbetiden anvendes på det modtagende selskabs aktier i D. Hvis det omvendt er D, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H' aktier i det ved fusionen modtagende selskab.

Ansøgning om tilladelse ved efterfølgende salg

Hvis det erhvervende selskab afstår aktierne i det erhvervede selskab inden for tre år efter ombytningsdatoen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering - bliver ombytningen skattepligtig, og aktierne i det erhvervede selskab vil blive anset for afstået til tredjemand på ombytningstidspunktet. Aktionærerne kan dog undgå dette ved at ansøge om en tilladelse til skattefri aktieombytning hos Skattestyrelsen. Hvis skattefriheden skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres, at ombytningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i det erhvervede selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen beror på en samlet konkret vurdering.

Statusskifte

Aktier, der skifter skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor

• en skattefri aktieombytning er gennemført uden tilladelse, og
• aktierne i det erhvervede selskab efterfølgende skifter skattemæssig status

vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået, og aktieombytningen vil ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det ændrer dog ikke ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs-/koncernselskabsaktier. Problemstillingen er behandlet i ABL § 33 A.

Ombytningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejer 50 procent af et selskab. Dette selskab ejer 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet ejes af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges uden at der sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, og på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handelsværdi. Der skulle udstedes til vederlagsaktier, som kan bære successionen.

I SKM2013.763.SR og SKM2014.128.SR og ligeledes i SKM2014.640.SR, SKM2015.674.SR og SKM2016.528.SR har Skatterådet ud fra konkrete vurderinger accepteret, at betingelsen om ombytning til handelsværdi var opfyldt, så en eller flere aktionærer kunne ombytte sine aktier skattefrit i et selskab uden tilladelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, også er opfyldt i tilsvarende konkrete sager, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele.

Se også

Der er refereret yderligere afgørelser om værdiansættelse og handelsværdi ved omstrukturering efter de objektive regler i afsnittet C.D.7.2 om skattefri spaltning uden tilladelse.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5.Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6.Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.I.4.1.2 

Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af SEL §§ 1 eller 2 og fonde og foreninger omfattet af FBL § 1. Dette omfatter både danske selskaber, fonde og foreninger, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og udenlandske selskaber, fonde og foreninger, der er begrænset skattepligtige til Danmark f.eks. som følge af, at de har et fast driftssted i Danmark eller modtager udbytte-, rente- eller royaltybetalinger fra Danmark. Klausulen gælder også for så vidt angår udenlandske selskaber, der deltager i en international sambeskatning i Danmark eller er omfattet af reglerne om beskatning af kontrollerede datterselskaber (CFC-reglerne).

Omgåelsesklausulen omfatter endvidere kulbrintebeskattede selskaber i deres helhed. Udgangspunktet for indkomstopgørelsen efter kulbrinteskatteloven er, at indkomsten opgøres efter selskabsskattereglerne med de ændringer, der følger af kulbrinteskatteloven. Omgåelsesklausulen ville derfor umiddelbart kun finde anvendelse på opgørelsen efter selskabsskattereglerne. Klausulen gælder for de tilfælde, hvor kulbrinteskatteloven medfører ændringer til selskabsskattereglerne ved eksempelvis en ændret indkomstopgørelse.

Ifølge LL § 3, stk. 4, finder bestemmelserne i LL § 3, stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af KSL §§ 1 og 2 eller DBSL § 1, stk. 2.  Se nærmere herom i afsnit C.I.4.1.10 Virkning for andre deltagere i arrangementet.

Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.D.6.1.4.7 

(…)

Udtrædelsessituationer medfører ofte, at Skattestyrelsen giver afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning, da man herved typisk kan konvertere en skattepligtig afståelse til en skattefri afståelse.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.I.4.1.5 

Omgåelsesklausulen finder anvendelse, hvad enten en omstrukturering er foretaget med eller uden tilladelse.

SKM2024.642.SR

Spørger var ejet af A med 70 % og hans 3 børn med hver 10 %. Det ene barn, B, ønskede at udtræde som aktionær af koncernen. Det påtænktes at gennemføre en skattefri ombytning af aktierne i Spørger uden tilladelse, således at alle aktionærer ville ombytte deres aktier i Spørger til et nyt selskab "Nyt Holding". Herefter påtænktes gennemført en udlodning fra Spørger til Nyt Holding. Udlodningen ville spare til den samlede værdiansættelse af Spørger. Umiddelbart efter udlodningen ville der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af Nyt Holding til to nye selskaber, der ville opstå i forbindelse med spaltningen. Der ville fordeles likvider til B's selskab i overensstemmelse med ejerforholdet, mens kapitalandelene i Spørger fordeltes til det modtagende selskab, som Spørger og de to andre børn skulle eje i fællesskab.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres efter fusionsskattelovens regler og uden at være i strid med ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var opfyldt, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt dog i strid med Spørgers ønske, at holdingkravet ved den foretagne aktieombytning ikke kunne anses for opfyldt, og at aktieombytningen til det nystiftede holdingselskab dermed ville være skattepligtig.