Sag BS-4170/2025-ROS  

Parter  

A  

(v/ advokat Martin Bekker Henrichsen)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat David Auken)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Jakob Fink Nielsen.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 22. januar 2025.   

Sagen drejer sig om, hvorvidt A efter dagældende momslovs § 46, stk. 7, har pligt til at betale et samlet momskrav på 1.367.888 kr., som fremgår af 32 fiktive fakturaer udstedt i perioden 1. december 2022 - 10. januar 2023. Fakturaer fremstår alle med samme format, løbende fakturanumre og som udstedt af A’s virksomhed G1-virksomhed. Det er i den forbindelse et spørgsmål, om A har godtgjort, at tredjemand misbrugte sin adgang til virksomheden, og om A gjorde tilstrækkeligt for at afværge dette misbrug ved forud for fakturaudstedelsen at have afmeldt virksomheden efter, at politiet havde beslaglagt virksomhedens bankkonto i Danmark, herunder om A udviste den fornødne omhu, der efter bestemmelser i momsloven, momssystemdirektivet og EU-Domstolens praksis kræves i situationer, hvor der begås svig og opstår risiko for tab af afgiftsindtægter. Det er derudover et spørgsmål, om skattemyndighederne havde anvendt reglerne i dagældende momslov korrekt, herunder på baggrund af EU-Domstolens praksis.  

A har nedlagt følgende påstande:  

Principalt:    

Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelsen af G1-virksomheds salgsmoms med 1.844.606 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2022 - 31. marts 2023 nedsættes til 477.218 kr.  

Subsidiært:    

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen  

Af en afgørelse af 22. oktober 2024 fra Landsskatteretten fremgår blandt andet følgende:  

"Faktiske oplysninger  

Enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed (herefter virksomheden) blev stiftet 13. september 2021 af A (herefter indehaveren). Virksomheden er registreret med branchekoden 464500 "Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik" og med bibranchen 811000 "Kombinerede serviceydelser".  

Virksomheden blev momsregistreret den 13. september 2021 og blev afmeldt igen for moms i forbindelse med at virksomheden blev afmeldt den (red.fjernet.dato).  

Virksomheden har i perioden indsendt nulangivelser i moms til Skattestyrelsen, og er ikke arbejdsgiverregistreret. Virksomheden har ikke afholdt udgifter til underleverandører.  

Indehaveren har kontaktet Skattestyrelsen den 21. marts 2023 og oplyst, at han er blevet sigtet af politiet for hvidvask.  

Skattestyrelsen har efterfølgende haft telefonisk kontakt med politiet, hvortil indehaveren har oplyst, at han ikke har haft kendskab til de udstedte fakturaer i G1-virksomhed. Indehaveren har oplyst, at han oprindeligt ville sælge tøj og parfume via internettet fra sin enkeltmandsvirksomhed, og han blev i den forbindelse kontaktet af en person via appen (red.fjernet.app), der oplyste han hed NS og var fra Y1-byområdet. NS skulle bruge et selskab til en form for shippingvirksomhed, og han kunne bruge G1-virksomhed, da virksomheden fortsat var aktiv, men ikke blev anvendt. Indehaveren stillede herefter virksomheden med CVR-nr. til rådighed for NS, hvilket også omfattede virksomhedens konto.  

Skattestyrelsen har indhentet virksomhedens regnskabsmateriale fra (red.fjernet.program), hvoraf det fremgår, at virksomheden i perioden fra den 1. juli 2022 til 31. marts 2023 har udstedt 84 fakturaer. Fakturabeløbene kan fordeles på følgende måde.  

På fakturaerne fremgår to bankkonti til afregning henholdsvis konto X1 hos F1-bank tilhørende G1-virksomhed/A samt konto X2 tilhørende ukendt kontohaver i Y2-land.  

Ifølge fakturateksterne vedrører fakturaerne blandt andet "Mandskabsudlejning", "Mursten og Fugning", "Håndværkerservice", "Mandskab på Y3-adresse Uge 37", "(red.fjernet.tekst)", "Arbejde + Oprydning", "Rengøring", "Malerarbejde", "Tømrerarbejde" mv.  

På flere af fakturaerne er der ikke angivet, hvilken ydelse der leveres, ligesom der på flere af fakturaerne ikke er angivet en dato, hvor ydelserne skulle være leveret. Virksomhedens CVR-nummer er påført alle fakturaerne.  

Der er indgået betalinger for 15 fakturaer på konto X1 med en samlet fakturasum på 1.436.175 kr. inklusive moms. Indehaveren er ifølge F1-bank den eneste, der har haft fuldmagt til denne konto.  

Den 29. september 2022 stifter Indehaveren G1-virksomhed med indskudskapital på 40.000 kr. Den 11. oktober 2022 er der overført 40.000 kr. fra konto X1 med overførselsteksten "Til revisor".  

Virksomhedens repræsentant har den 2. september 2024, i forbindelse med indgivelse af bemærkninger til indstilling, fremsendt screenshots af korrespondancer fra beskedtjenesten (red.fjernet.app). Repræsentanten har oplyst, at beskederne er mellem indehaveren og NS efter at virksomhedens konto er blevet spærret. Af beskederne fremgår b.la.:  

Modtaget besked:  

"Du skal sende oplysninger på den fucking W og få mønten sendt i en fart.. ellers skal jeg vise dig hvordan jeg hiver dem ud af din røv"  

"Tror du vi er små børn eller hvad din fucking homo unge"   

"Du har til i morgen"  

"Et godt råd fra mig, det er nok best at lad vær med rode dig ude i alt muligt lort med andre.. den enste der kan rede dig ud af det er bare at vær ærlig har du brugt pengene har du brugt dem det, der ikke meget gøre så må jeg tale din sag men andre måder kan jeg ikke hjælpe med og hvis du vil køre det show som du gør i forvejen er du velkommen, så kan jeg kun ønske dig held og lykke.. det er skam ikke min oplysninger folk har"  

Sendt besked:  

"Jeg har ikke brugt pengene - politiet har dem"  

"Har ingen penge og jeg er i dialog med advokat og politi - skal ikke i fængsel pga. dig"  

…  

Landsskatterettens afgørelse  

Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.844.606 kr. for perioden 1. juli 2022 til 31. marts 2023 som følge af forhøjelse af virksomhedens salgsmoms på baggrund af virksomhedens udstedelse af fiktive fakturaer.  

Retsgrundlaget  

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Efter momslovens § 4, er afgiftspligtige transaktioner levering mod vederlag af varer eller ydelser.  

Af momslovens § 46, stk. 7, fremgår:  

"Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift." Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med momslovens § 52 a, stk. 7, hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skattemyndighederne. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.  

Bestemmelsen i momslovens § 46, stk. 7, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 203, hvoraf der fremgår:  

"Artikel 203  

Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura."  

EU-domstolen har i sag C-642/11 (Stroy Trans) udtalt, jf. præmis 38, at artikel 203 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.  

Landsskatterettens begrundelse og resultat  

Virksomheden har i perioden fra den 1. juli 2022 til den 31. marts 2023 angivet nulmoms. Virksomheden har i perioden udstedt 84 fakturaer og faktureret en momspligtig omsætning på 7.378.422 kr. for arbejde, der ifølge de udstedte fakturaer blandt andet vedrører "Mandskabsudlejning", "Mursten og Fugning", "Håndværkerservice", "Mandskab på Y3-adresse Uge 37", "(red.fjernet.tekst)", "Arbejde + Oprydning", "Rengøring", "Malerarbejde" og "Tømrerarbejde".  

Virksomheden har ikke været arbejdsgiverregistreret, eller afholdt udgifter til underleverandører. Retten finder, at fakturaerne udstedt af G1-virksomhed er fiktive, og at der ikke er sket levering af de fakturerede ydelser.  

Indehaveren har oplyst, at han i 2022 blev kontaktet af en person ved navn NS, som havde fundet virksomheden over internettet, og som ønskede at anvende virksomheden til at drive sin egen virksomhed.  

Indsætninger fra fakturaer på i alt 1.436.175 kr. er indgået på den personligt drevne virksomheds bankkonto, som indehaveren var den eneste, der havde fuldmagt til, Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at indehaveren har været bekendt med, at der er udstedt fakturaer fra virksomheden. Der overføres desuden 40.000 kr. fra indehaverens konto den 11. oktober 2022 med overførselsteksten "Til revisor", hvilket understøtter, at indehaveren må have været bekendt med indsætningerne.  

Idet virksomheden har udstedt fakturaer, hvorpå der er anført moms, og idet der ikke er sket berigtigelse af de udstedte fakturaer, finder retten, at virksomheden skal indbetale den på fakturaerne, anførte moms til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 46, stk. 7. Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret tiltrædes.  

Det, at virksomheden afmeldes den (red.fjernet.dato), og der er påført et andet udenlandsk kontonummer på fakturaerne fra denne dato, ændrer ikke på Landsskatterettens opfattelse af, at den personligt drevne virksomhed ved indehaveren skal indbetale den på fakturaerne anførte moms. Det bemærkes hertil, at der både før og efter afmeldelsen er udskrevet fiktive fakturaer i virksomhedens navn og CVR-nr.  

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse."  

A bestrider ikke det momskrav, der vedrører udstedte fakturaer i tiden forud for afmeldelsen af virksomheden G1-virksomhed den (red.fjernet.dato), og han bestrider heller ikke den talmæssige opgørelse af momskravet.  

Han bestrider desuden ikke, at de fakturaer, der blev genereret med regnskabsprogrammet (red.fjernet.program) for G1-virksomhed i perioden fra 1. december 2022 til 10. januar 2023, blev udstedt til eksisterende virksomheder og selskaber, og han har bekræftet, at han foretog G1-virksomheds momsindberetninger for 3. og 4. kvartal 2022 med angivelse af, at der ikke var nogen ud- eller indgående moms i virksomheden.    

Parterne har oplyst, at A’s anmodning om virksomheden G1-virksomheds ophør tilgik Erhvervsstyrelsen, at samme oplysning elektronisk tilgik Skattestyrelsen, og at G1-virksomheds momsregistrering (SE-nummer) samtidig automatisk ophørte.  

Forklaringer  

Der er afgivet forklaring af A.   

A har forklaret, at han oprettede virksomheden, da han ville importere varer fra Y4-land, primært parfume, men det viste sig, at det ikke kunne betale sig. Han nedlukkede sine abbonnementer, men lod virksomheden forblive aktiv. Det var fortsat i hans tanker, at han ville drive en virksomhed.   

Han fik på et tidspunkt kontakt med NS, der kontaktede ham via (red.fjernet.app). NS fortalte, at han var bosat og kom på vandpibecaféer i Y1-by og omegn. NS spurgte ind til hans virksomhed, og hvad han lavede i den. NS fortalte også, at han havde problemer med at få en virksomhed i Danmark og derfor søgte virksomhedspartnere. Som han forstod det, havde NS samarbejdspartnere i Y5-land, og hensigten var, at de skulle foretage dropshipping derfra. Dette er en forretningsmodel, hvor man sælger varer, men ikke selv har et varelager. Da han var interesseret, indgik de aftale om, at NS skulle stå for alt det praktiske, og han skulle - populært sagt - lægge navn til virksomheden. Han var selv ung og meget naiv, og tænkte kun positivt om NS.  

I den forbindelse og i det efterfølgende forløb skrev og talte NS og han sammen. Han mødte aldrig NS fysisk, og så ham derfor aldrig i virkeligheden.   

Han har ikke oprettet en konto hos (red.fjernet.program), og har derfor heller ikke været inde på virksomhedens konto hos denne. Han har ikke førend efterfølgende set oplysninger fra (red.fjernet.program). Han så dog på et tidspunkt to fakturaer, som var udstedt til G2-virksomhed. Han husker ikke, om han har set faktura nr. 98 af 13. oktober 2022 (ekstrakten side 134). Han husker bare navnet på virksomheden. Han har ikke på noget tidligere tidspunkt set andre af de udstedte fakturaer.   

Han havde haft dialog med F1-bank og lukket G1-virksomheds konto, inden han mødte NS. Da han havde fået forbindelse til NS, kontaktede han atter banken og meddelte, at der skulle åbnes en ny bankkonto med ham som kontohaver. Han nævnte i den forbindelse ikke, at han havde kontakt til NS.   

Det var NS, som havde adgang til kontoen via F1-banks applikation. Han havde givet NS denne adgang. Han lavede oprindelig én adgangskode til banken, og den kode må NS efterfølgende have ændret. Han kunne i hvert fald ikke selv tilgå kontoen.  

Når penge skulle ud fra bankkontoen, var det NS, der stod for dette. Han modtog en firecifret verifikationskode på en sms-besked, som han fremsendte til NS over (red.fjernet.app). Der stod ikke andet end koden i disse sms-beskeder.   

Han havde dialog med NS i juli 2022. Som han husker det, blev NS’ adgang til banken etableret i august 2022. Omkring 14 dage senere kom den første sms besked med verifikationskode fra banken, som han videresendte til NS.   

Han har ikke foretaget nogen af de udbetalinger, som fremgår af kontoudtoget fra G1-virksomheds konto i F1-bank (ekstrakten side 182), heller ikke overførslen til revisor på 40.000 kr. den 11. oktober 2022. Han ved ikke, hvem der har overført dette beløb, men han går ud fra, at det var NS, som gjorde det, da NS havde adgang til kontoen.   

Han har heller ikke løbende modtaget kontoudtog fra kontoen i F1-bank, og ved ikke, om han havde mulighed for at modtage dem.   

Det var fra start af NS’ plan, at når der var kommet tilstrækkeligt med penge ind, skulle de investere i et anpartsselskab. NS bad ham på et tidspunkt om at oprette et sådant selskab, da NS’ revisor ikke længere kunne hjælpe. Derfor tog han kontakt til G3-virksomhed.   

Da de skulle oprette anpartsselskabets bankkonto, sagde SD fra F1-bank, at banken skulle bruge nogle fakturaer. Han efterspurgte og fik dem derfor fra NS.    

Det er ham, der skriver med SD i deres sms-korrespondance fra oktober 2022 (ekstrakten side 59-66). De spørgsmål, som SD stillede i sms-beskeden den 17. oktober 2022 (ekstrakten side 62-63) videresendte han til NS. Han vidste ikke noget om, hvor stor omsætning i virksomheden var, hvorfor NS fik lov til at svare på spørgsmålene. NS svarede ham på (red.fjernet.app), og han videresendte disse svar til banken i sin mail af 18. oktober 2022 (ekstrakten side 61-62). NS virkede "klar på", at der kom spørgsmål af den karakter i forbindelse med oprettelsen af den nye konto til selskabet.   

Når han fra SD’s e-mail af 17. oktober 2022 (ekstrakten side 65) fik oplyst, at der på 14 dage var gået omkring 1,5 mio. kr. ind på G1-virksomhed's konto og sendt 1,2 mio. kr. ud af kontoen, interesserede han sig for oplysningerne på den måde, at han fik et indblik i det, som foregik, og han spurgte NS ind til det. NS oplyste, at han købte varer i Y5-land og sendte dem videre. De havde talt om, at når anpartsselskabet kom "op at stå" og forretningen kørte, ville han få sin løn. Han var lidt ligeglad med, hvornår det skete, da det først var, når selskabet var blevet stiftet, at han kunne få sin betaling. NS og han havde ikke talt om, hvilken rolle han skulle have i det nystiftede anpartsselskab. Han så ikke stiftelsesdokumenterne, og spurgte heller ikke ind til, hvad de indeholdt. Han ved desuden ikke, hvor stiftelseskapitalen kom fra. Han spurgte ikke NS om dette. Han svarede alene på spørgsmål fra banken ved at videresende beskederne fra NS.  

I oktober 2022 var han derfor alene et talerør for NS. Det var ikke hans egne ord eller oplysninger, som han videregav til F1-bank, og han gjorde ikke banken bekendt med, at oplysningerne stammede fra NS.   

Han mener, at han på et tidspunkt - antageligt den 26. oktober 2022 - fik et opkald fra politiet om, at G1-virksomheds konto i F1-bank var blevet beslaglagt, at han blev sigtet for hvidvask, og at der ville komme noget i e-Boks til ham. Han kontaktede derefter SD. Han var ikke efterfølgende på bankkontoen, da han ikke havde adgang til den.   

Da politiet kontaktede ham, tænkte han på svindel, og at NS havde bedraget ham. Han vidste ikke andet end, at han var sigtet for hvidvask. Han tænkte i den forbindelse ikke på moms. Alle alarmklokker gik i gang hos ham, og han håbede, at det hele blev bremset, og at de kunne finde en løsning. Han gik samme dag på Virk.dk og afmeldte virksomheden. Han husker ikke, at han oplyste noget til Erhvervsstyrelsen. Han underskrev en afmelding med sit NemID. Han kontaktede på dette tidspunkt ikke Skattestyrelsen.   

Han skrev samme dag til NS, at kontoen var blevet beslaglagt, og spurgte, hvad de skulle gøre. NS svarede, at han havde advokat, som ville hjælpe.  

Han afviste NS’ hjælp, idet han ikke ønskede at have mere med ham at gøre.  Han oplyste ikke i første omgang NS om, at han havde lukket  

virksomheden. Det fortalte han senere til NS, der ikke var helt tilfreds. Deres dialog er ikke længere tilgængelig, da han har slettet den.  

NS blev irriteret over, at han ikke kunne få adgang til pengene på G1-virksomheds konto i F1-bank. NS skrev derfor til ham.  

Beskeden fra telefonnummeret (red.fjernet.tlf.nr.) (ekstrakten side 69) var fra NS, og den kom fra det nummer, som han i hele forløbet havde kommunikeret med NS på. Beskeden, der blev fremsendt fra telefonnummeret (red.fjernet.tlf.nr.1) (ekstrakten side 68), kom ikke fra et telefonnummer, som han kender. Han har haft tanken, at denne sidste besked også var fra NS, men han ved det ikke. Han tog ikke telefonen, da der blev ringet, idet beskederne startede med "Ring din lort". Han havde ikke lyst til at tage telefonen, når NS ikke var tilfreds med ham.   

Han talte sidste gang med NS, da han fortalte NS, at G1-virksomheds konto var blevet beslaglagt. Den sidste besked, som han skrev, fremgår af korrespondancen med NS (ekstrakten side 70). Han har ikke efter de første dage af december 2022 haft nogen kontakt med NS.   

Det var ham, der foretog G1-virksomheds 0-indbetninger for moms for 3. og 4.  

kvartal 2022 (ekstrakten side 186f og side 188f). Han var godt klar over, at der var foregået noget, og at der havde været omsætning i G1-virksomhed. Han foretog disse indberetninger, idet han var blevet sigtet af politiet og ikke havde adgang til virksomhedens bankkonto. Han ville have ændret indberetningerne, når han fik besked fra politiet og andre instanser om, hvad der var de rette oplysninger.   

Da han blev kontaktet af politiet, gik han lidt i panik. Han tænkte ikke på at kontakte Skattestyrelsen. Det var først, da han i sin e-Boks modtog en besked om, at han skulle huske at foretage indberetning, at han lavede disse indberetninger. Han havde på dette tidspunkt ikke anden kontakt til Skattestyrelsen.   

Han mener, at han i januar 2023 blev kontaktet telefonisk fra Skat. Det var i hvert fald efter den afsluttende kontakt med NS. Han husker ikke, hvad medarbejderen fra Skat oplyste, eller om det blev meddelt, at Skat ville lave en kontrol af G1-virksomhed.  

Når han i afhøringsrapporten af 3. april 2023 er citeret for at udtale   

"Sigtede mente, at det var samme dag, som kontoen blev oprettet i banken, at NS downloadede F1-banks app og fik adgang til kontoen. Adgangen blev godkendt med firmaets NemID.  

Sigtede oplyste, at han ikke kendte til de transaktioner, som var foregået på firmakontoen.  

Det var NS, som havde stået for kontoen. Sigtede havde overdraget kontooplysninger til NS. NS havde downloaded appen til F1-bank, hvorfra han så kunne styre banken." (ekstrakten side 89)  

mener han, at det anførte er dækkende for det faktiske forløb.   

Hans forklaring til politiet om, at   

"[n]år NS lavede en transaktion fik sigtede besked via SMS og han godkendte herefter transaktionen." (ekstrakten side 89)  

handlede om, at han modtog sms-beskeder med fire cifre. Han modtog typisk én enkelt kode om dagen. Han kunne ikke i beskeden se nogen beløb. Han gik ud fra, at det handlede om udbetalinger fra kontoen. Som han forstår det, ville banken ikke godkende betalingen, hvis ikke han videresendte disse fire cifre til NS, som banken ikke kendte til. Koden blev sendt til ham, idet han havde det oplyste telefonnummer, som var registreret i banken. Det var et krav, at NS godkendte transaktionen med den modtagne kode inden, at beløbet blev udbetalt.   

Når han til politiet forklarede, at   

"[s]igtede undrede sig ikke over beløbene, som var små i starten." (ekstrakten side 89)  

skal det forstås således, at han havde haft en dialog med NS om, at der var kommet beløb på mellem 25. og 50.000 kr. ind på kontoen og at det fortsatte. Han spurgte ikke NS nærmere ind til dette. Han havde som eneste fokus, at der ikke måtte blive stiftet gæld, som han kunne hæfte for.   

Det anførte afhøringsrapporten om, at  

"[d]et var jo business. NS havde leverandører som købte og solgte. Sigtede tænkte ikke videre over, at han som ejer af virksomheden havde nogle forpligtigelser. Sigtede bekymrede sig mest over, om han blev sat i gæld." (ekstrakten side 89)  

refererer det til det, som NS fortalte om virksomheden. Når han tænkte på gæld, tænkte han ikke på gæld til SKAT og heller ikke på moms. Han havde slet ikke tanker om, at han kunne ende i en situation som den, han er havnet i. Han var bekymret sig for, at NS stiftede gæld i banken eller til leverandører.   

Han var dog godt klar over, at virksomheden foretog momspligtige transaktioner. Han havde dog ikke nogen forestilling om, at det kunne ende i så store momsbeløb, som tilfældet er.  

Oplysningen i hans e-mail af 18. oktober 2022 til SD (ekstrakten side 61) om, at omsætningen var "omkring 30 +- millioner" kom fra NS. Han havde ikke selv nogen forestilling om, at virksomheden kunne få en omsætning i den størrelse, men måske deropad.   

Når han i afhøringsrapporten af 3. april 2023 er citeret for at udtale, at   

"NS havde fortalt, at aftalen var, at deres udbytte var 5 % til deling. NS skulle have 3% og sigtede 2%. Sigtede syntes, at dette var ok, da det var NS som havde det meste af arbejdet." (ekstrakten side 88)  

havde han en forestilling om, at han skulle tjene 2% af 1 mio. kr. Det tænkte han var en fin idé, og han ville derfor gerne fortsætte samarbejdet med NS.   

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført følgende:  

"ANBRINGENDER:  

A oprettede den 13. september 2021 virksomheden G1-virksomhed (E119). A’s tanke var, at G1-virksomhed skulle beskæftige sig med køb og salg af tøj og parfumer, der skulle importeres fra Y4-land og sælges videre via en webshop. Dette blev dog aldrig ført ud i livet, da A efter oprettelsen af G1-virksomhed blev klar over, at import af tøj og parfumer fra Y4-land blev tillagt moms, hvilket viste sig at blive for dyrt. Derfor besluttede A at sætte virksomhedens aktiviteter på pause og bruge noget tid på at finde ud af, hvad der skulle ske med G1-virksomhed.  

A blev i 2022 kontaktet af en person, der hed NS, som havde fundet G1-virksomhed over internettet. NS oplyste, at han var en forretningsmand fra Y1-by, der ønskede at finde en dansk virksomhed, som han kunne anvende til at drive virksomhed. NS fortalte videre, at han havde problemer med at oprette en virksomhed med et dansk cvr-nummer, hvorfor han prøvede at finde en dansk samarbejdspartner.  

Aftalen mellem A og NS blev, at NS skulle drive virksomheden og stå for alt det praktiske i relation til kunder, bank, bogføring, regnskab m.m. Det blev i den forbindelse aftalt, at A ville modtage en del af virksomhedens profit, hvis virksomheden på et tidspunkt blev rentabel. A modtog ikke på noget tidspunkt penge fra NS.  

Efter et par måneder ønskede NS, at G1-virksomhed skulle drives i selskabsform. Dette indvilgede A i, idet han på daværende tidspunkt troede, at der var tale om en reel forretning, som NS drev via G1-virksomhed.  

Alt samarbejde med NS ophørte dog kort tid efter, da G1-virksomheds bankkonto blev beslaglagt af politiet (E67), og A blev klar over, at G1-virksomhed blev undersøgt af politiet. Det var således først i forbindelse med politiets beslaglæggelse af bankkontoen, at A blev klar over, at der angiveligt foregik noget ulovligt i G1-virksomhed. Herefter afmeldte og lukkede han straks virksomheden (E119).  

NS var ikke tilfreds med, at bankkontoen var blevet beslaglagt af politiet, og at A havde afmeldt G1-virksomhed, hvorfor han reagerede ved at afpresse og true A på livet (E68-70). Efter at have modtaget de ubehagelige beskeder fra NS, valgte A at blokere NS og slette ham på (red.fjernet.app). Siden da har A ikke været i kontakt med NS.  

A var efterfølgende til afhøring hos politiet, hvor han fortalte politiet, at han havde udlånt G1-virksomhed til NS.  

I marts 2023 blev A kontaktet af Skattestyrelsen, der efterspurgte regnskabsmateriale vedrørende G1-virksomhed. A oplyste til Skattestyrelsen, at han ikke havde stået for driften af virksomheden, hvorfor han heller ikke var i besiddelse af virksomhedens regnskabsmateriale, og han oplyste til Skattestyrelsen, at virksomheden blev efterforsket af politiet.  

12. september 2023 og 16. november 2023 modtog A hhv. Skattestyrelsens forslag til afgørelse (E93-98) og Skattestyrelsens afgørelse (E99-109). Det fremgår af disse, at Skattestyrelsen forhøjede G1-virksomheds sagsmoms i 2022 og 2023 på baggrund af en række fakturaer (E121- 180) og bogføringsmateriale (E74-85 og E110-E116) indhentet fra firmaet G4-virksomhed, der står bag regnskabsprogrammet (red.fjernet.program).  

Da Skattestyrelsen præsenterede ham for forslag til afgørelse af 12. september 2023, var det første gang, at A blev bekendt med de udstedte fakturaer, idet han ikke havde adgang til G1-virksomheds konto hos (red.fjernet.program).  

1. Fakturaer udstedt efter virksomhedens ophør  

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (E101-102), at forhøjelsen af G1-virksomheds salgsmoms med 1.844.606 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2022 - 31. marts 2023 er baseret på en række fakturaer og bogføringsmateriale, som Skattestyrelsen har indhentet fra firmaet G4-virksomhed.  

Det fremgår af de pågældende fakturaer, at der er påført to forskellige kontonumre på fakturaerne. Det ene kontonummer er X1, der er en bankkonto i F1-bank, som indtil politiets beslaglæggelse af kontoen tilhørte G1-virksomhed/A, mens det andet kontonummer er X2, som er en Y2-land bankkonto, jf. Skattestyrelsens afgørelse side 3nf (E102) og 5mf (E104).  

Det fremgår af fakturaerne (E121-179), at de fakturaer, som er påført kontonummer X1, er udstedt i perioden 30. september 2022 - 20. oktober 2022 (E121-142), mens de øvrige fakturaer, som er påført kontonummer X2, er udstedt i perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023 (E142-179).  

Den del af forhøjelsen af G1-virksomheds salgsmoms, der vedrører fakturaer påført kontonummer X1, og som er udstedt i perioden 30. september 2022 - 20. oktober 2022, er ikke indbragt for domstolen.  

De pågældende fakturaer fordeler sig således på de to bankkonti: X1:  

X1:  

Som tidligere oplyst, blev G1-virksomhed overfor Erhvervsstyrelsen afmeldt og lukket den (red.fjernet.dato) (E119).  

Der er ubestridt, at samtlige fakturaer, der er påført kontonummeret X2, er udstedt efter, at A overfor Erhvervsstyrelsen afmeldte G1-virksomhed, efter at G1-virksomheds bankkonto i F1-bank med kontonummer X1 blev beslaglagt af politiet og efter A ophævede sit samarbejde med NS.  

Alene pga. tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne, som er efter virksomhedens ophør, er der ikke grundlag for, at salgsmomsen på 1.367.401 kr., der er påført på fakturaerne udstedt i perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023, skal påhvile A eller G1-virksomhed.  

2. Fakturaerne er udstedt uden A’s samtykke eller viden  

A har i forbindelse med indgåelsen af samarbejdet med NS ikke givet NS samtykke til at anvende G1-virksomhed til det, som NS har anvendt G1-virksomhed til, idet A ikke på noget tidspunkt har indvilget i, at G1-virksomhed skulle bruges til ulovlige aktiviteter.  

Som tidligere beskrevet har A alene samtykket til, at G1-virksomhed blev udlånt til NS med henblik almindelig og lovlig forretningsførelse. Med den viden som A har nu, kan han godt se, at det var en uhensigtsmæssig beslutning, på trods af de gode intentioner, som han havde i forbindelse med indgåelsen af samarbejdet med NS. A burde således i bagklogskabens klare lys aldrig have stillet G1-virksomhed til rådighed for NS. Derfor er den del af forhøjelsen af G1-virksomheds salgsmoms, der vedrører fakturaer påført kontonummer X1, og som er udstedt i perioden 30. september 2022 - 20. oktober 2022, ikke indbragt for domstolen.  

Bogføringsmaterialet fra (red.fjernet.program) viser, at faktureringen stoppede, så snart G1-virksomheds bankkonto blev beslaglagt af politiet og A afmeldte virksomheden. At NS eller andre personer halvanden måned efter virksomhedens ophør har misbrugt G1-virksomheds tidligere navn og CVR-nummer, kan på ingen måde bebrejdes A, idet det er sket uden A’s viden eller accept. Ligesom A ingen chance havde for at forhindre, at NS eller andre personer efter (red.fjernet.dato) udstedte de pågældende fakturaer i G1-virksomheds tidligere navn og CVR-nummer.  

A’s ageren fra det tidspunkt han blev klar over, at G1-virksomhed angiveligt blev misbrugt af NS, bekræfter, at han har gjort alt, hvad der kunne forventes af ham. Misbruget af G1-virksomheds tidligere navn og CVR-nummer kan derfor på ingen måde bebrejdes A. Det gøres derfor gældende, at salgsmomsen efter (red.fjernet.dato) hverken kan påhviles A eller G1-virksomhed.  

3. Landsskatterettens afgørelse er i strid med momslovgivningen  

Landsskatteretten har på afgørelsens side 15nf (E27nf) anført følgende:  

"Idet virksomheden har udstedt fakturaer, hvorpå der er anført moms, og idet der ikke er sket berigtigelse af de udstedte fakturaer, finder retten, at virksomheden skal indbetale den på fakturaerne, anførte moms til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 46, stk. 7. Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret tiltrædes.  

Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 7 (MS7nf):  

"Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift."   

Momsloven er den danske implementering af momssystemdirektivet, tidligere 6. momsdirektiv, og momslovens § 46, stk. 7 er en implementering af momssystemdirektivets artikel 203(MS27), hvoraf følgende fremgår:  

"Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura" Følgende fremgår af C-642/11 Stroy Trans (præmis 32)(MS94nf), hvori der er foretaget en fortolkning af momssystemdirektivets artikel 203:  

" 38. Henset til de ovenstående betragtninger, skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 203 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at: - moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted (…)"  

Det fremgår således af momslovens § 46, stk. 7, momssystemdirektivets artikel 203 og C-642/11 Stroy Trans (præmis 32) fortolkning af bestemmelserne, at momsen påhviler den person, som anfører momsen på en faktura. Eftersom A ikke har udstedt fakturaerne i perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023 eller på nogen måde har været involveret i udstedelsen af disse fakturaer, er han ikke og kan han notorisk aldrig være den person, som har anført momsen på de pågældende fakturaer.  

Der er således ikke hjemmel til at pålægge A eller G1-virksomhed at hæfte for salgsmomsen på 1.367.401 kr. for perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023, jf. momslovens § 46, stk. 7 og momssystemdirektivets artikel 203.  

Landsskatteretten har i afgørelsen, side 15nf(E27), videre anført følgende vedrørende det faktum, at knap 75 pct. af Skattestyrelsens samlede forhøjelse af G1-virksomheds salgsmoms vedrører fakturaer, der er udstedt efter virksomhedens ophør (red.fjernet.dato):  

"Det, at virksomheden afmeldes den (red.fjernet.dato), og der er påført et andet udenlandsk kontonummer på fakturaerne fra denne dato, ændrer ikke på Landsskatterettens opfattelse af, at den personligt drevne virksomhed ved indehaveren skal indbetale den på fakturaerne anførte moms. Det bemærkes hertil, at der både før og efter afmeldelsen er udskrevet fiktive fakturaer i virksomhedens navn og CVR-nr."  

Det bestrides ikke, at en indehaver af en personligt drevet virksomhed skal indbetale den moms, der fremgår af en faktura. Men Landsskatteretten forholder sig med det anførte ikke til, at der netop ikke har eksisteret en virksomhed efter den (red.fjernet.dato), at A ikke var indehaver af G1-virksomhed fra det tidspunkt eller at der ikke er noget som helst grundlag for at antage, at A har fortsat driften af virksomheden efter det tidspunkt. Der kan i den forbindelse henvises til C-642/11 Stroy Trans (præmis 52)(MS97mf), hvoraf følgende fremgår:  

" 52 Henset til de ovenstående betragtninger, skal det andet spørgsmål besvares med, at princippet om afgiftsneutralitet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at modtageren af en faktura nægtes retten til at fradrage indgående moms som følge af, at der ikke har fundet en faktisk afgiftspligtig transaktion sted, selv om der ikke i den berigtigede afgiftsansættelse, som er rettet til udstederen af denne faktura, er foretaget en berigtigelse af den moms, som nævnte udsteder har angivet. Hvis der imidlertid, henset til svig eller uregelmæssigheder begået af udstederen eller et tidligere omsætningsled i forbindelse med den transaktion, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, må anlægges det synspunkt, at denne transaktion ikke faktisk er blevet gennemført, skal det på grundlag af objektive forhold godtgøres, uden at det hermed kræves, at modtageren af fakturaen foretager kontroller, som ikke påhviler ham, at denne modtager vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i momssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve."  

Præmis 52 fastslår, at når myndighederne nægter en fakturamodtager fradrag på grund af svig, skal myndighederne på et objektivt bestyrket grundlag godtgøre, at fakturamodtageren vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig. Princippet om afgiftsneutralitet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der af Domstolen lægges til grund i præmis 52, gælder også, når en person pålægges at betale moms som følge af en anden persons svig. Modsætningsvis kan det udledes af præmis 52, at det påhviler skattemyndighederne på objektivt bestyrket grundlag at godtgøre, at A vidste eller burde have vidst, at NS eller andre personer ville begå ulovligheder i G1-virksomhed’s navn efter lukning og afmelding af virksomheden til Erhvervsstyrelsen den (red.fjernet.dato).  

Skattemyndighederne har ikke i nærværende sag på grundlag af objektive forhold godtgjort, at A vidste eller burde have vidst, at NS eller andre personer ville begå ulovligheder i G1-virksomhed’s navn efter den (red.fjernet.dato).  

Videre skal det henvises til C-712/17 EN.SA (præmis 33)(MS86mf), hvoraf følgende fremgår:  

" 33 I medfør af proportionalitetsprincippet må den pågældende forpligtelse imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, og må navnlig ikke gøre et for vidtgående indgreb i princippet om momsens neutralitet. I en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor det forhold, at transaktionerne er fiktive, indebærer, at momsen ikke kan fradrages, sikres overholdelsen af princippet om afgiftsneutralitet ved den mulighed, som medlemsstaterne skal fastsætte, hvorefter enhver fejlagtigt faktureret afgift kan berigtiges, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro, eller når udstederen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter (dom af 31.1.2013, Stroy trans, C-642/11, EU:C:2013:54, præmis 43)."  

Som tidligere redegjort for, har A med sine handlinger efter (red.fjernet.dato) bevist, at han har handlet i god tro samt rettidigt og fuldstændigt har forsøgt at afværge risikoen for tab af salgsmoms. NS’ misbrug af G1-virksomhed’s navn og CVR-nummer kan således på ingen måde bebrejdes A. Den opgjorte salgsmoms for perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023 påhviler derfor ikke A eller G1-virksomhed, jf. C-712/17 EN.SA (præmis 33).  

I tilfælde af misbrug, hvor der efterfølgende skal foretages en vurdering af, hvem, der skal anses for at være den person, der har anført momsen på fakturaerne, jf. momsdirektivets artikel 203, kan der videre henvises til C442/22 P sp. z.o.o (MS66-73). I sagen var der tale om en situation, hvor en ansat i en virksomhed, uden arbejdsgiverens viden eller tilladelse, havde misbrugt arbejdsgiverens oplysninger til at udstede falske fakturaer. I sagen var spørgsmålet derfor, om det var arbejdsgiveren eller den ansatte, der skulle anses for at være den person, der havde anført momsen på fakturaerne, jf. momsdirektivets artikel 203.  

På baggrund af omstændighederne i sagen udtalte domstolen således følgende i præmis 36 og 37(MS72nf):  

"36. Under sådanne omstændigheder tilkommer det således skatte- og afgiftsmyndigheden eller den ret, for hvilken sagen er indbragt at foretage en samlet vurdering af samtlige relevante forhold for at afgøre, om den afgiftspligtige person, hvis momsidentifikationsoplysninger er blevet misbrugt af en ansat til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig, har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere denne ansattes adfærd. Hvis dette ikke er tilfældet, er denne afgiftspligtige person betalingspligtig for den moms, der er anført på disse fakturaer i medfør af momsdirektivets artikel 203.  

37. Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 203 skal fortolkes således, at når en ansat hos en momspligtig person har udstedt en falsk faktura med angivelse af moms ved brug af arbejdsgiverens identitet som afgiftspligtig uden arbejdsgiverens vidende og samtykke, skal denne ansatte anses for at være den person, som anfører momsen på en faktura som omhandlet i denne artikel 203, medmindre denne afgiftspligtige arbejdsgiver ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere nævnte ansattes adfærd."  

Der skal således foretages en samlet vurdering af samtlige relevante forhold ved den konkrete situation, når der skal foretages en vurdering af, hvorvidt den person, som har været udsat for misbrug i forbindelse med en tredjemands uberettigede udstedelse af falske fakturaer, har udvist den fornødne omhu i forbindelse med kontrol af udstedelsen af fakturaer.  

I nærværende sag er der tale om en situation, der er sammenlignelig med situationen i C-442/22 P sp. z.o.o, idet NS efter lukningen og afmeldingen af virksomheden til Erhvervsstyrelsen og uden A accept eller samtykke har udstedt fakturaer i virksomhedens navn og CVR-nummer. Der skal derfor i nærværende sag, jf. præmis 36 og 37, foretages en samlet vurdering af samtlige relevante forhold i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne, når der skal foretages en vurdering af, hvorvidt A i forbindelse med NS’ uberettigede udstedelse af fakturaer har udvist den fornødne omhu.  

Vurderingen af, hvorvidt A har udvist den fornødne omhu, skal foretages med udgangspunkt i A’s handlinger efter, han blev klar over, at der foregik ulovlige aktiviteter i G1-virksomhed. I den forbindelse skal det endnu en gang fremhæves, at det alene spørgsmålet om salgsmoms af de fakturaer, der er udstedt efter 26. oktober 2022, der er indbragt for domstolen.  

Det er derfor forkert, når Skatteministeriet med henvisning til C-442/22 P sp. z.o.o anfører, at A ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves af ham, idet han tillod NS at bruge G1-virksomhed. Som tidligere redegjort for, har A med sin ageren efter (red.fjernet.dato) bevist, at han har handlet i god tro samt, at han rettidigt og fuldstændigt har forsøgt at afværge risikoen for tab af salgsmoms.  

Det gøres derfor gældende, at der ikke grundlag for at pålægge A eller G1-virksomhed salgsmomsen på 1.367.401 kr. vedrørende fakturaer for perioden 1. december 2022 - 6. januar 2023, idet disse er udstedt efter G1-virksomheds ophør (red.fjernet.dato)."  

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:  

"… ANBRINGENDER  

Det følger af den dagældende momslovs § 46, stk. 7 (MS7), der gennemfører momssystemdirektivets artikel 203 (MS27), at betaling af afgift påhviler "enhver", der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Af artikel 203 følger, at momsen påhviler "enhver person", som anfører denne afgift på en faktura.  

Af forarbejderne til momslovens § 46, stk. 7, Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 4423 (MS16), fremgår, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 52, stk. 4 (nu § 52 a, stk. 7 - MS9), hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. I forarbejderne til den dagældende momslovs § 52, stk. 3 og 4, Folketingstidende, a.st., sp. 4429 (MS18) anføres, at det fastsættes i stk. 3 (nugældende lovs § 52 a, stk. 6, 1. pkt. - MS9), at virksomheder, som ikke driver virksomhed med afgiftspligtige leverancer, ikke må anføre afgift på fakturaer, og at såfremt en ikke-registreret virksomhed alligevel har anført afgift på en faktura, skal virksomheden efter stk. 4 (nu § 52 a, stk. 7, 1. pkt.) indbetale afgiftsbeløbet til myndighederne.  

Af momslovens § 52 a, stk. 1 (MS8), følger, at enhver afgiftspligtig person for levering af varer og ydelser, bortset fra de af lovens § 13 omfattede fritagne leveringer, skal udstede en faktura til aftageren (kunden). Af § 52 a, stk. 6, 1. pkt. (MS9), fremgår, at afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, ikke på fakturaen må anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.  

Af § 52 a, stk. 7, 1. pkt. (MS9), følger, at afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Af § 52 a, stk. 7, sidste pkt., følger, at indbetaling dog kan undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne. Højesteret har i U.2019.2102H (MS52) fastslået, at en momsregistreret virksomhed, som med urette har anført moms af fiktive leveringer, ikke har krav på tilbagebetaling af den med urette fakturerede moms, såfremt fejlen ikke er blevet berigtiget over for fakturamodtageren.  

Af forarbejderne til momslovens § 52 a, stk. 7 (tidligere § 52, stk. 4), Folketingstidende 1972-73, tillæg A, s. 1825 (MS22), fremgår, at bestemmelsen er indsat i loven for at hindre, at momsregistrerede aftagere gennem med urette momsbelagte fakturaer opnår grundlag for uberettiget fradrag for indgående afgift, og at bestemmelsen indebærer, at den, der i strid med loven anfører afgiftsbeløb i en faktura, skal indbetale afgiftsbeløbet til statskassen.  

EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at enhver, der anfører moms på en faktura, er betalingspligtig for denne moms i medfør af momssystemdirektivets artikel 203, også i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en reel afgiftspligtig transaktion, jf. f.eks. sag C-794/23, Finanzamt Österreich, præmis 23, C- 442/22 (løskopi), P. sp. z o.o., præmis 23 (MS70), sag C-378/21, Finanzamt Österreich, præmis 19 (MS78), og sag C-712/17, EN.SA., præmis 26 (MS85).  

Domstolen har f.eks. i sag C-794/23, Finanzamt Österreich, præmis 24, og sag C-442/22, P sp. z o.o. i overensstemmelse med sin faste praksis udtalt (præmis 24 - MS70), at artikel 203 har til formål at afværge risikoen for ethvert tab af afgiftsindtægter, som den fradragsret, der er fastsat i momsdirektivet, kan foranledige. Udstederen af en faktura, der angiver et momsbeløb, er således objektivt betalingspligtig for dette beløb, idet der er en risiko for tab af afgiftsindtægter (præmis 25 - MS71).  

Af P Sp.-z.o.o.-dommens præmis 26-37 (MS71-73) fremgår, at der skal foretages en samlet vurdering af samtlige relevante forhold for at afgøre, om den afgiftspligtige person, hvis momsidentifikationsoplysninger er blevet misbrugt af en tredjemand - i sagen en ansat i virksomheden - til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig, er i god tro og har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves af en påpasselig erhvervsdrivende for at kontrollere den pågældende persons adfærd. Hvis dette ikke er tilfældet, er denne afgiftspligtige person betalingspligtig for den moms, der er anført på disse fakturaer i medfør af momsdirektivets artikel 203.  

Domstolen bemærkede i præmis 34 (MS71), at det følger af Domstolens praksis, at hvis der foreligger indicier, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder eller svig, kan en påpasselig erhvervsdrivende efter omstændighederne i det konkrete tilfælde se sig nødsaget til at indhente oplysninger om en anden erhvervsdrivende med henblik på at sikre sig, at denne er pålidelig. Domstolen tilføjede (præmis 35), at der påhviler en afgiftspligtig en tilsvarende due diligence under momssystemdirektivets artikel 203, og at en afgiftspligtig ikke kan anses for at være i god tro, hvis denne ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere en tredjemands adfærd og derved undgå, at sidstnævnte bruger den afgiftspligtiges identifikationsoplysninger som momspligtig til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig. I en sådan situation kan en anden persons svigagtige adfærd tilregnes den afgiftspligtige, således at den afgiftspligtige skal anses for at være den person, som har anført momsen på de omtvistede fakturaer som omhandlet i artikel 203.  

Sagsøgeren er i medfør af den dagældende momsloves § 46, stk. 7, betalingspligtig for moms på 1.367.888 kr. anført på de 32 omhandlede fakturaer, da sagsøgeren skal anses for den "person", der anførte momsen på de omhandlede fakturaer. Sagsøgeren var ikke i god tro, da sagsøgeren ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves af en påpasselig erhvervsdrivende, for at undgå, at personen ved navn NS - som sagsøgeren "udlånte" sit CVR-nummer til - brugte identifikationsoplysningerne for sagsøgerens virksomhed som momspligtig til at udstede fiktive fakturaer med henblik på at begå svig.  

Sagsøgeren tillod i 2022 en fremmed person at udøve aktiviteter under anvendelse af sagsøgerens momsregistrering. Sagsøgeren "udlånte" sit CVR-nummer til den pågældende person og overlod vedkommende en adgang til at udstede fakturaer i navnet G1-virksomhed under anvendelse af sagsøgerens CVR-nummer, og gav samtidig denne person mulighed for at disponere over sagsøgerens bankkonto, uden kontrol af nogen art. Den pågældende anvendte herefter sagsøgerens CVR-nr. til at drive en ’fakturafabrik’ og udstedte i G1-virksomhed’s navn og under anvendelse af sagsøgerens CVR-nummer i perioden 30. september 2022 - 10. januar 2023 i alt 54 fiktive fakturaer til momsregistrerede virksomheder med en fakturasum på i alt 9.223.030 kr. inklusive moms, heraf moms på 1.844.606 kr. Fakturamodtagerne kunne benytte de fiktive fakturaer til at foretage fradrag for den fakturerede moms. Sagsøgeren muliggjorde ved sin adfærd svigen, der påførte Skattestyrelsen risiko for tab af afgiftsindtægter.  

Sagsøgeren handlede i hvert fald mindst groft skødesløst, da han "udlånte" sit CVR-nummer til den ham ubekendte NS. Sagsøgeren fik at vide, at NS agtede at bruge CVR-nummeret til at drive virksomhed, hvilket nødvendigvis indebar udstedelse af momsbelagte fakturaer. Omstændighederne omkring udlånet af CVR-nummeret til en fremmed person skærpede i betydelig grad kravene til sagsøgerens agtpågivenhed og påpasselighed og til aktivt at foretage løbende kontrolhandlinger i forhold til virksomheden og fakturaudstedelsen, hvilket sagsøgeren imidlertid bevidst undlod. Der forelå som minimum klare indicier for uregelmæssigheder eller svig. Først efter at være blevet kontaktet af politiet i efteråret 2022 tog sagsøgeren skridt til at afmelde virksomheden fra registrering. Sagsøgeren undlod dog at samtidig at underrette Skattestyrelsen om henvendelsen fra politiet. Tværtimod indberettede sagsøgeren den 30. december 2022 to ’0-angivelser’ af moms for 3. kvartal 2022 og 4. kvartal 2022 for virksomheden til Skattestyrelsen, hvilket gav det indtryk, at den stadig eksisterede.  

Under de beskrevne omstændigheder skal den pågældende tredjemand, NS’, svigagtige adfærd tilregnes sagsøgeren, således at sagsøgeren skal anses for at være den person, som har anført momsen på de omhandlede fakturaer, jf. momslovens § 46, stk. 7.  

Sagsøgeren har for domstolene anerkendt at være betalingspligtig for moms på i alt 477.218 kr., som var anført på de første 22 fiktive fakturaer, der blev udstedt i perioden 30. september 2022 - 20. oktober 2022. Derimod bestrider sagsøgeren, at sagsøgeren er betalingspligtig for moms på i alt 1.367.888 kr., som var anført på de 32 fiktive fakturaer, der blev udstedt i perioden 1. december 2022 - 10. januar 2023. Sagsøgeren har anført, at han - da han blev klar over de svigagtige aktiviteter i hans virksomhed - gjorde alt, hvad der var muligt for at stoppe yderligere ulovligheder, idet sagsøgeren den (red.fjernet.dato) afmeldte virksomheden fra registrering, afbrød kontakten til den person, som han havde overladt sin virksomhed til, og fortalte politiet om vedkommende, ligesom virksomhedens bankkonto blev beslaglagt af politiet.  

Sagsøgeren har videre henvist til, at han ikke var bekendt med, at NS havde oprettet en konto i virksomhedens navn i fakturasystemet (red.fjernet.program), som fakturaerne (fortsat) blev udstedt fra efter afmeldelsen af virksomheden, at sagsøgeren ikke havde adgang til det nævnte system, samt at sagsøgeren først så de fiktive fakturaer, da han den 23. september 2023 modtog Skattestyrelsens forslag til afgørelse.  

Hertil bemærkes, at sagsøgeren vidste, at der blev udstedt fakturaer i firmaets navn, men sagsøgeren foretog ingen kontrol af aktiviteten i sin virksomhed, efter at han i 2022 havde udlånt sit CVR-nummer til NS. Sagsøgeren holdt sig frem til den (red.fjernet.dato) i forsætlig uvidenhed om ’aktiviteterne’ i sin virksomhed, og han forsømte også herefter at træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at undgå den forsatte svigagtige udstedelse af fiktive fakturaer, idet sagsøgeren ikke øjeblikkeligt tog skridt til at få de fiktive fakturaer at se, da han blev opmærksom på svigen ved henvendelsen fra politiet i oktober 2022. Sagsøgeren afmeldte virksomheden, men foretog sig ikke yderligere for at standse de svigagtige aktiviteter. Tværtimod indgav sagsøgeren som anført den 30. december 2022 to ’0angivelser’ til Skattestyrelsen for virksomheden, som om virksomheden reelt eksisterede. Sagsøgeren anfører, at han ikke var bekendt med den oprettede konto i (red.fjernet.program)-systemet, men dette skyldes i givet fald udelukkende sagsøgerens manglende kontrol med den stedfundne fakturaudstedelse i virksomhedens navn og manglende indhentelse af oplysninger fra NS om, hvordan fakturaudstedelsen skete i praksis.  

NS’ fortsatte udstedelse af fakturaer efter den (red.fjernet.dato) udsprang udelukkende af sagsøgerens adfærd, der må betragtes som i hvert fald stærkt skødesløs, og sagsøgeren bærer under disse omstændigheder risikoen for, at NS’ svigagtige aktiviteter ikke blev bragt endegyldigt til ophør efter denne dato.  

Sagsøgeren har anført, at det kan udledes af præmis 52 i Domstolens dom i sag C-642/11, Stroy Trans (MS97), at det påhviler skattemyndighederne at godtgøre på objektivt bestyrket grundlag, at sagsøgeren vidste eller burde have vidst, at NS eller andre personer ville fortsætte med at begå ulovligheder i G1-virksomhed’s navn efter den (red.fjernet.dato). Den nævnte præmis er ikke relevant, da dommen angår en fakturamodtagers adgang til fradrag for en faktureret moms af en fiktiv leverance, ikke en fakturaudstederes betalingspligt for moms.  

Præmis 33 i sag C-712/17, EN.SA (MS86), som sagsøgeren påberåber sig, er heller ikke relevant. For det første var sagsøgeren ikke i god tro, og for det andet har sagsøgeren ikke rettidigt og fuldstændigt afværget enhver risiko for tab af afgiftsindtægter for statskassen. Betingelserne for berigtigelse af den fakturerede moms ifølge Domstolens faste praksis er således ikke opfyldt."  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Retsgrundlag  

Det fremgår af Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112/EF, momssystemdirektivet) artikel 63, 65, 167168, 193 og 203 blandt andet følgende:  

"Afsnit VI  

Afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald  

…  

Kapitel 2  

Levering af varer og ydelser  

Artikel 63  

Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted.  

…  

Artikel 65  

Såfremt der betales afdrag, inden leveringen af varerne eller ydelserne finder sted, forfalder afgiften for det modtagne beløb på det tidspunkt, hvor afdraget indgår.  

…  

Afsnit X  

Fradrag  

Kapitel 1  

Fradragsrettens indtræden og omfang  

Artikel 167  

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.  

Artikel 168  

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:  

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.  

…  

AFSNIT XI.   

Afgiftspligtige personers og visse ikke-afgiftpligtige personers forpligtelser Kap. 1   

Betalingsforpligtelse  

Afdeling 1. Personer, der er betalingspligtige over for statskassen  

…  

Art. 193  

Momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person i medfør af artikel 194-199b og artikel 202.  

…  

Art. 203  

Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura."  

Momssystemdirektivet er gennemført i dansk ret i momsloven. Af de dagældende og for sagen relevante bestemmelser i momslovens § 3, § 4, § 23, § 37, § 46 og § 52 a, fremgik blandt andet følgende:  

"Kap. 2. Afgiftspligtige personer   

§ 3  

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.  

Kap. 3. Afgiftspligtige transaktioner   

Leverancer  

§ 4  

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.  

…  

Kap. 5. Afgiftspligtens indtræden   

Leverancer  

§ 23  

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).  

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.  

…  

Kap. 9. Fradrag  

…  

Fuld fradragsret  

§ 37  

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.  

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er  

         1)    afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,  

…  

Kap. 11. Betalingspligtige personer   

§ 46  

…  

Stk. 7. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.  

…  

Kap. 13. Regnskabsbestemmelser   

§ 52 a  

             …   

Af et kontoudtog og angivelsen i posteringsteksterne for denne konto fremgår, at der i perioden fra 5. oktober til 18. oktober 2022 skete indbetaling af en væsentlig del af disse fakturabeløb, som med forskellige større beløb gennem perioden ved 10 transaktioner blev videreoverført til tredjemand med angivelse af posteringsteksten "Til W" og for så vidt angik én af overførslerne den 11. oktober 2022 på 40.000 kr. med angivelse af posteringsteksten "Til revisor".   

Det fremgår af A’s forklaring, at han ikke var bekendt med, at der var blevet oprettet en konto for G1-virksomhed hos (red.fjernet.program), og at han heller ikke havde indsigt i posteringer på virksomhedskontoen i F1-bank, idet han alene godkendte videreoverførslerne ved på (red.fjernet.app) at videresende den firecifrede sms-kode, som han modtog fra F1-bank, til NS, når han disponerede på kontoen.  

Af A’s forklaring fremgår desuden, at det fra starten havde været NS’ plan at stifte et selskab, når der kom tilstrækkeligt med penge i G1-virksomhed. NS oplyste, at hans revisor ikke kunne bistå med etablering af selskabet, og NS bad derfor om bistand fra A, der kontaktede G3-virksomhed og SD fra F1-bank.   

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af sms-korrespondancen mellem SD og A og hans forklaring, lægges det til grund, at processen med selskabsetableringen blev igangsat i første del af oktober 2022, og at A på dette tidspunkt havde indsigt med i hvert fald en del af de transaktioner, der var blevet udført i G1-virksomhed, dele af virksomhedens realiserede omsætning og forventningerne til den fremtidige drift samt enkelte af de fakturaer, som G1-virksomhed havde udstedt.   

Det fremgår af A’s forklaring, at han gennem denne mailkorrespondance imødekom F1-banks medarbejders anmodninger vedrørende G1-virksomhed udelukkede ved at videreformidle de oplysninger, som NS meddelte A på (red.fjernet.app), og at han ikke overvejede eller spurgte NS, hvilken rolle han skulle spille i G1-virksomhed eller det fremtidige selskab.  

Det lægges efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring, til grund, at politiet omkring den (red.fjernet.dato) beslaglagde G1-virksomheds konto i F1-bank, ligesom politiet kontaktede og sigtede A for hvidvask.   

Efter samme bevisførelse lægges det også til grund, at A samme dag afmeldte G1-virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Der er mellem parterne enighed om at samme oplysning elektronisk tilgik Skattestyrelsen, og at G1-virksomheds momsregistrering (SE-nummer) samtidig hermed automatisk ophørte.  

Det fremgår af A's forklaring, at han samme dag også kontaktede NS og meddelte, at G1-virksomheds virksomhedskonto var blevet beslaglagt, men at han ikke samtidig oplyste, at han havde afmeldt virksomheden. A afviste NS’ tilbud om hjælp, idet A ikke ønskede den eller i øvrigt at have mere med NS at gøre. Han oplyste senere NS om, at han havde lukket virksomheden.   

Det fremgår af indholdet af en sms-korrespondance og A’s forklaring desuden, at han i begyndelsen af december 2022 modtog nogle truende sms-beskeder, og at han herefter afbrød kontakten til NS og slettede deres korrespondance på (red.fjernet.app).   

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at politiet den 5. december 2022 kontaktede A telefonisk, hvor han som ansvarlig deltager for G1-virksomhed blev sigtet for hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 30. september til den 19. oktober 2022 at have modtaget næsten 1,8 mio. kr. på selskabskontoen i F1-bank og have videreoverført næsten 1,7 mio. kr. til konti i seks forskellige lande i Europa via virksomhedens konto hos G5-virksomhed. Afhøringen blev ikke gennemført, idet A gerne ville udtale sig, men ønskede at have en forsvarer til stede.   

Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at der gennem G1-virksomheds konto hos (red.fjernet.program) i perioden fra 1. december 2022 til 10. januar 2023 blev udstedt 32 fiktive fakturaer til eksisterende danske virksomheder og selskaber for et beløb på sammenlagt 6.836.940,30 kr., hvoraf 1.367.388 kr. blev angivet at udgøre moms. Fakturaerne var fortløbende nummererede med G1-virksomhed som udsteder og med angivelse af blandt andet virksomhedens cvr-nummer og et bankkontonummer, der efter det oplyste tilhørte en ukendt kontohaver i en bank i Y2-land.   

Den 30. december 2023 indberettede A til Skattestyrelsen, at G1-virksomhed i 3. og 4. kvartal 2022 ingen ud- eller indgående moms havde haft.   

Det lægges efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring, til grund, at efter kontrol af et af de selskaber, der havde modtaget fakturaer udstedt af G1-virksomhed, rettede Skattestyrelsen i marts 2023 telefonisk henvendelse til A, der for første gang havde direkte kontakt til og oplyste styrelsen om sigtelsen for hvidvask og efterforskningen hos politiet.   

Endelig lægges det efter bevisførelsen til grund, at A blev afhørt af politiet den 3. april 2023, og at han ved anklageskrift af 11. december 2024, blev tiltalt for hvidvask med et indhold i det væsentlige svarende til sigtelsen. Straffesagen er endnu ikke afgjort.   

Den retlige ramme  

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske og selvstændige personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, afgiftspligtige.   

Der skal efter lovens § 4, stk. 1, svares afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.   

Det følger af momslovens § 23, stk. 1 og 2, at afgiftspligten indtræder ved leverings- eller faktureringstidspunktet og på sidstnævnte tidspunkt, hvis fakturaen udstedes inden eller snarest efter leveringens afslutning.   

Den virksomhed, som modtager en faktura, kan efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, fradrage den hertil svarende afgift, som er påført en sådan faktura for levering af varer og ydelser til modtageren.   

Som modydelse og som forudsat i momsloven og EU-Domstolens praksis påhviler efter dagældende momslovs § 46, stk. 7 (nugældende stk. 6) betalingspligten for afgiften den person, der på en faktura anfører et sådant afgiftsbeløb.   

Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 203, hvorefter forpligtelsen påhviler "enhver person, som anfører denne afgift på en faktura."  

EU-Domstolen har flere gange og senest blandt andet i dom af 30. januar 2024 i sag C-422/22 (P sp. z o.o.) fastslået, at enhver, der anfører moms på en faktura, er betalingspligtig for denne moms efter momssystemdirektivets § 203, tillige i de situationer, hvor der ikke har foreligget en reel afgiftspligtig transaktion (præmis 23). Denne pligt har til formål at afværge risikoen for ethvert tab af afgiftsindtægter, som den fradragsret, der er fastsat i momsdirektivet, kan foranledige, og momssystemdirektivets artikel 203 finder derfor anvendelse, når momsen er faktureret med urette, og når der er risiko for tab af afgiftsindtægter som følge af, at modtageren af den pågældende faktura kan gøre sin fradragsret gældende (præmis 24). Hvis risikoen for tab af afgiftsindtægter ikke kan undgås, for så vidt som fradragsretten, som modtagerne af de nævnte fakturaer kan påberåbe sig, ikke kompenseres ved betaling foretaget af udstederen af samme fakturaer af de tilsvarende beløb, er situationen principielt omfattet af anvendelsesområdet for momsdirektivets artikel 203, så længe en sådan risiko eksisterer (præmis 25).  

Bestemmelsen i dagældende momslovs § 46, stk. 7, og momssystemdirektivets artikel 203 skal ses i sammenhæng med momslovens § 52 a, stk. 6, hvoraf fremgår, at blandt andet afgiftspligtige personer, der ikke er registreret for moms, ikke på fakturaen må anføre sådanne afgiftsbeløb. Af bestemmelsens stk. 7 følger, at personer, der i handler i strid med denne bestemmelse i stk. 6, skal indbetale afgiftsbeløbet til Skattestyrelsen. Denne indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for fakturamodtageren.   

Vurderingen af de konkrete omstændigheder  

Som anført ovenfor, blev der med anvendelse af G1-virksomheds konto hos (red.fjernet.program) og med angivelse af cvr-nummer, navnet på G1-virksomhed og et bankkontonummer i en Y2-land bank fra den 1. december 2022 til den 10. januar 2023 til eksisterende danske virksomheder og selskaber udstedt 32 fiktive fakturaer med angivelse af momsbeløb for sammenlagt 1.367.388 kr.   

Det er ubestridt, at A havde afbrudt samarbejdet med NS, da disse fakturaer blev udstedt, og Skatteministeriet har mod hans bestridelse heller ikke godtgjort, at det var ham, der udstedte fakturaerne, eller at han var vidende om, at de blev udstedt.   

Disse fakturaer er efter det ovenfor anførte også udstedt efter den (red.fjernet.dato), hvor A havde afmeldt den selvstændige virksomhed G1-virksomhed hos Erhvervsstyrelsen, hvorved G1-virksomheds momsregistrering samtidig ophørte, og hvor politiet havde beslaglagt G1-virksomheds konto i F1-bank samt sigtet A for hvidvask vedrørende transaktioner i G1-virksomhed, som var foregået forud for denne dato.  

Som sagen herefter foreligger oplyst for retten, må det lægges til grund, at fakturaerne er udstedt af en ukendt tredjemand.  

De virksomheder og selskaber, der modtog disse fiktive fakturaer, havde som udgangspunkt adgang til at foretage fradrag for den udgående moms, der med urette var anført på fakturaerne. Der opstod derfor risiko for, at staten tabte afgiftsindtægter, så længe det ikke blev opdaget eller erkendt, at denne fradragsmulighed forelå, og dermed forelå der efter dagældende momslovs § 46, stk. 7, og momssystemdirektivet artikel 203 også en pligt til at indbetale afgiftsbeløbene til Skattestyrelsen.   

A har ikke gjort gældende, og det er heller ikke godtgjort, at der er sket en berigtigelse af den retsstridige fakturering efter momslovens § 52 a, stk. 7, jf. stk. 6, hvorfor afgiftsbeløbene også efter disse bestemmelser skulle indbetales til Skattestyrelsen.   

Spørgsmålet om A’s hæftelse  

Spørgsmålet er herefter, om A - som ansvarlig og hæftende for virksomheden G1-virksomhed - på baggrund af forløbet og sine handlinger eller undladelser, skal anses som betalingspligtig for disse afgiftsbeløb.   

Bestemmelsen i momslovens § 52 a og denne bestemmelses forarbejder indeholder ikke en udtrykkelig regulering af, hvem der skal anses som den betalingspligtige person under omstændigheder som de foreliggende, og hvor den person, der uberettiget har anført moms på fakturaerne, er ukendt.  

Retten finder derfor, at det rejste spørgsmål må afgøres efter dagældende momslovs § 46, stk. 7, og dermed momssystemdirektivet artikel 201 og EU Domstolens praksis herom.   

Ovennævnte dom fra EU-Domstolen omhandler ikke direkte en situation som den foreliggende, men det fremgår af præmis 33 og med henvisning til anden tidligere praksis fra domstolen, at det under forskellige omstændigheder ikke vil være i strid med EU-retten at kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af denne, for at sikre sig, at vedkommendes transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig. I sagen konkluderede EU-Domstolen, at når en ansat hos en momspligtig person har udstedt en falsk faktura med angivelse af moms ved brug af arbejdsgiverens identitet som afgiftspligtig uden arbejdsgiverens vidende og samtykke, skal denne ansatte anses for at være den person, som anfører momsen på en faktura som omhandlet i denne artikel 203, medmindre den afgiftspligtige arbejdsgiver ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere nævnte ansattes adfærd (præmis 37).  

Det følger således af den anførte praksis fra EU-Domstolen, at det som udgangspunkt er den ukendte tredjemand, der hæfter for momsbeløbet, men A kan anses som hæftende for beløbet, hvis han efter en vurdering af samtlige sagens omstændigheder ikke kan antages at have truffet enhver foranstaltning, der med rimelighed kunne kræves af ham, for at sikre, at han ikke ved sine handlinger og undladelser tog del i den mulige momssvig, som blev begået af denne ukendte tredjemand.   

Efter en sådan samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at A i tiden forud for den 26. oktober 2022 ikke foretog tilstrækkelige foranstaltninger for at forhindre det, som den angivne NS foretog sig i G1-virksomhed, og at A - som også erkendt af ham - derfor hæfter for de momsbeløb på samlet 477.218 kr., der blev påført de første 22 fiktive fakturaer.   

På trods af dette forudgående forløb og da A denne dag fik kendskab til politiets beslaglæggelse af G1-virksomheds virksomhedskonto og sigtelsen for hvidvask herefter afmeldte virksomheden i Erhvervsstyrelsen, afbrød samarbejdet med den angivne NS og dermed - i hvert fald for sit vedkommende - reelt bragte driften af G1-virksomhed til ophør, finder retten efter samme samlede vurdering, at A foretog de foranstaltninger, der med rimelighed kunne kræves af ham.   

Den omstændighed, at A på trods af sin viden om, at der i både 3. og 4. kvartal af 2022 havde været en afgiftspligtig omsætning i G1-virksomhed, den 31. december 2022 indgav 0-indberetninger til Skattestyrelsen, findes hverken isoleret set eller sammenholdt med de øvrige omstændigheder at kunne føre til en anden vurdering. Der er herved også lagt vægt på, at A har erkendt, at han hæfter for afgiftskravene for fakturaerne fra september og oktober 2022, og at der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at fastslå, at han var bekendt med, at den ukendte 3. mand herefter fortsatte med at udstede fiktive fakturaer.  

Tilsvarende kan det ikke føre til en anden vurdering, at A ikke foretog nærmere undersøgelser af, hvor fakturaerne blev udstedt.  

Der er herved lagt vægt på, at en nedlukning af G1-virksomheds konto hos (red.fjernet.program) ikke på nogen effektiv måde kan antages at ville have afskåret den ukendte tredjemand fra at udstede fiktive fakturaer, idet vedkommende på forholdsvis enkel vis kunne have fortsat sit forehavende ved hjælp af andre platforme eller tekniske hjælpemidler.    

Det findes ved vurderingen ikke at kunne tillægges særskilt vægt, at A ikke selv kontaktede Skattestyrelsen og orienterede om sin viden om forløbet med G1-virksomhed. Han var i givet fald blevet stillet i en situation, hvor han over for en myndighed, der havde påtalekompetence eller kompetence til at indstille til en sådan påtale, skulle fremkomme med oplysninger, hvorved han risikerede at udsætte sig selv for straf, hvilken risiko understøttes af den tiltale for hvidvask, som anklagemyndigheden efterfølgende har rejst. Et krav om en sådan handle- og oplysningspligt må under de givne omstændigheder antages at være i strid med i hvert fald principperne i retssikkerhedslovens § 10 og de grundlæggende beskyttelseshensyn, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, som anses som en grundlæggende retssikkerhedsgaranti efter EU Chartrets artikel 47 og 48, jf. herved præmis 3545 i EU-domstolens dom af 2. februar 2021 i sag C-481/19 (DB mod Consob).   

Konklusion  

Da der ikke i øvrigt er tvist om momsangivelserne, tages A’s principale påstand på denne baggrund til følge.   

Sagsomkostninger    

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. inklusive moms og retsafgift med 4.500 kr., i alt 104.500 kr. A er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet Departementet skal anerkende, at forhøjelsen af G1-virksomheds salgsmoms med 1.844.606 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2022 - 31. marts 2023 nedsættes til 477.218 kr.  

Skatteministeriet Departementet skal til A betale sagsomkostninger med 104.500 kr.   

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.