Vurderingsstyrelsen har ikke imødekommet ansøgning om pensionistlån efter ejendomsskattelovens kapitel 8. 

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse. 

Faktiske oplysninger
Klageren [A] fremsendte den 13. april 2024 en låneansøgning til Vurderingsstyrelsen om et pensionistlån for 2024 vedrørende grundskylden for ejendommen Adresse Y1, By Y1. 

Vurderingsstyrelsen fremsendte den 24. april 2024 første gang et brev til klageren, hvor styrelsen bevilgede klageren et pensionistlån med mulighed for at låne 102.000 kr.  

Følgende fremgår af bevillingen: 

"Vær opmærksom på, at hvis du ansøger den 15. november eller senere, vil ansøgningen vedrøre et lån for det efterfølgende indkomstår.
… 

Før vi kan oprette lånet til dig, er det nødvendigt, at: 

• du accepterer lånet (se, hvordan i afsnittet: Sådan accepterer du dit lån - vær opmærksom på fristen)
• andre eventuelle ejere af ejendommen giver samtykke til, at du optager lånet
• din eventuelle ægtefælle giver samtykke, hvis lånet er til jeres fælles bolig. 

Vi indhenter de relevante samtykker.
…
Du skal acceptere senest 28 dage fra datoen på dette brev. Hvis du ikke accepterer inden tidsfristen, kan vi ikke oprette dit pensionistlån." 

Klageren accepterede ikke lånetilbuddet indenfor den i brevet fastsatte frist på 28 dage. 

Vurderingsstyrelsen fremsendte den 15. juli 2024 endnu et brev til klageren, hvor styrelsen bevilgede klageren et pensionistlån med mulighed for at låne […],00 kr. Ved en fejl var klagerens cpr.nr. anført som lånebeløbet. 

Vurderingsstyrelsen fremsendte umiddelbart efter samme dag et nyt brev af 15. juli 2024, hvor styrelsen rettede beløbet og igen bevilgede klageren et pensionistlån med mulighed for at låne 102.000 kr. 

Følgende fremgår af bevillingen: 

"Vær opmærksom på, at hvis du ansøger den 15. november eller senere, vil ansøgningen vedrøre et lån for det efterfølgende indkomstår.
… 

Før vi kan oprette lånet til dig, er det nødvendigt, at: 

• du accepterer lånet (se, hvordan i afsnittet: Sådan accepterer du dit lån - vær opmærksom på fristen)
• andre eventuelle ejere af ejendommen giver samtykke til, at du optager lånet
• din eventuelle ægtefælle giver samtykke, hvis lånet er til jeres fælles bolig. 

Vi indhenter de relevante samtykker.
…
Du skal acceptere senest 28 dage fra datoen på dette brev. Hvis du ikke accepterer inden tidsfristen, kan vi ikke oprette dit pensionistlån." 

Vurderingsstyrelsen sendte samtidigt et brev til klagerens ægtefælle, hvor følgende er anført: 

“Vi skriver til dig, fordi vi har brug for dit samtykke til, at A optager et lån til betaling af grundskyld (pensionistlån) for ejendommen på Adresse Y1, By Y1. 

Du skal give samtykke, fordi du enten er medejer af ejendommen eller er ægtefælle til A. 

Du skal give dit samtykke, fordi der er en risiko for, at du kan ende med at betale lånet tilbage, hvis A ikke gør det. Det kan ske, hvis ejendommen bliver solgt på tvangsauktion, og pengene fra salget ikke dækker lånet. 

Vi skal have dit samtykke senest 28 dage fra datoen på dette brev.

… 

Hvis ikke du giver samtykke inden fristen, betragter vi det som, at du ikke har givet samtykke. 

Hvis du ikke giver samtykke, kan vi ikke give A et lån til betaling af grundskyld." 

Hverken klageren eller hans ægtefælle reagerede herefter indenfor den i brevene fastsatte frist på 28 dage. 

Vurderingsstyrelsen sendte den 22. oktober 2024 brev til de borgere, der på det pågældende tidspunkt endnu ikke havde accepteret styrelsens tidligere fremsendte lånetilbud. Klageren modtog ved en fejl ikke dette brev. 

Vurderingsstyrelsens forsøgte senere forgæves telefonisk at kontakte klageren henholdsvis den 9., 10. og 13. januar 2025 for at give klageren besked om, at hvis han fortsat måtte ønske pensionistlånet var hans accept nødvendig. Det fremgår ikke af sagen, hvilket telefonnummer styrelsen forsøgte at ringe til eller om styrelsen lagde telefonbeskeder.

Vurderingsstyrelsen meddelte den 24. januar 2025 afslag på ansøgning om pensionistlån (den påklagede afgørelse).

Klageren og hans ægtefælle kontaktede herefter telefonisk Vurderingsstyrelsen den 27. januar 2025 og oplyste, at klageren ikke havde modtaget styrelsens rykkerbrev den 22. oktober 2024. Vurderingsstyrelsens sagsbehandler videresendte henvendelsen til styrelsens låneadministration.

Klageren og hans ægtefælle kontaktede igen Vurderingsstyrelsen henholdsvis den 29. januar 2025 og 5. februar 2025 og rykkede for en tilbagemelding på klagerens henvendelse den 27. januar 2025. 

Vurderingsstyrelsens låneadministration kontaktede klageren den 19. februar 2025. 

Klagerens ægtefælle kontaktede den 5. marts 2025 Vurderingsstyrelsen og spurgte, om man kan oprette pensionistlån for et tidligere år, da hun havde glemt at godkende lånet. 

Klageren kontaktede også Vurderingsstyrelsen den 5. marts 2025, og styrelsen har noteret på sagen, at klageren fortsat ønskede pensionistlånet, hvorfor der blev lavet en notering til styrelsens låneadministration om ansøgning om pensionistlån for 2025.

Vurderingsstyrelsen afgørelse
Vurderingsstyrelsen meddelte den 24. januar 2025 afslag på ansøgning om pensionistlån med følgende begrundelse: 

" Derfor kan vi ikke godkende din ansøgning
Du har ikke accepteret lånet inden for tidsfristen, og derfor kan vi ikke godkende din ansøgning om pensionistlån. Det er nemlig en betingelse, at du accepterer lånet. Ellers kan vi ikke færdiggøre ansøgningsprocessen. 

Vi skrev til dig den 15. juli 2024, at du kunne få et pensionistlån, men at vi havde brug for din accept, før vi kunne bevillige det. Vi har desuden sendt en rykker for svar den 22. oktober 2024, og vi har ikke modtaget din accept. 

Idet vi ikke har modtaget din accept, kan vi ikke bevillige dig et pensionistlån. Det betyder, at din grundskyld vil blive opkrævet over din forskuds-/årsopgørelse." 

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Vurderingsstyrelsen skal genoptage behandlingen af hans ansøgning og godkende et pensionistlån for 2024 og har anført følgende: 

“Vi har den 24. januar fået brev i e-boks, om at I desværre ikke kunne bevilge os pensionistlån, da vi ikke havde været inde og acceptere det lån, som I havde bevilget os, i et brev af 15. juli 24. 

Vi havde desværre overset brevet. 

I skriver I jeres brev den 24.1.25, at I har sendt os en rykker den 22. oktober 24, den har vi ikke fået i E-boks. Vi har været i telefonisk kontrakt med jer 3 gange, første gang den 27. januar 25, hvor I bekræfter, at der aldrig er blevet sent en rykker til os. 

Endvidere er der fejl i beløbet tinglyst i ejendommen, i et af de to breve I sende til os den 15. Juli 24, med besked om at bekræfte. Vi håber I vil hjælpe os med at få genoptaget lånet, hvor vi lover at bekræfte med det samme. Vi vedlægger de forskellige breve som vi har modtaget fra jer." 

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Vurderingsstyrelsen har meddelt afslag på ansøgning om pensionistlån på grund af overskridelse af en af Vurderingsstyrelsen fastsat frist for accept af lånetilbuddet.

Retsgrundlaget
Ordningen med pensionistlån fremgår af ejendomsskattelovens kapitel 8, og giver pensionister mulighed for at udsætte betalingen af grundskyld og/eller ejendomsværdiskat ved at optage et lån af staten. Lånet skal søges hvert år og dækker ejendomsskatten for det pågældende år. 

Ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, har følgende ordlyd: 

"Efter ansøgning fra en fysisk person, jf. dog stk. 4, der ejer en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal told- og skatteforvaltningen yde lån til betaling af den opgjorte grundskyld for indkomståret, jf. § 17, fratrukket det opgjorte forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for ejerens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt register, hvis ejeren inden udgangen af indkomståret 

·  1) har nået folkepensionistalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, 
·  2) får udbetalt pension efter lov om social pension, 
·  3) får udbetalt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 
·  4) får udbetalt pension efter lov om delpension eller
·  5) modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v." 

Det følger af § 53, stk. 5, at en ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 15. november i det indkomstår, som lånet ydes for. 

Efter § 55, stk. 1, er stiftelsestidspunktet for lån ydet efter § 53, stk. 1, den 1. januar i indkomståret efter det indkomstår, som lånet vedrører. Et lån der er ansøgt i 2024 stiftes således pr. 1. januar 2025. 

Efter § 57, stk. 1, er det en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk. 1, at Skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling af lån, inklusive påløbne renter skal have pant i hele eller en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. 

I bemærkningerne til lovforslaget (LFF 2023-04-26 nr. 113) er anført følgende: 

" Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 15. november i det indkomstår, som lånet ydes for.
…
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en pensionist eller dennes ægtefælle, som ønsker pensionistlån til betaling af grundskyld, vil skulle afsende en ansøgning, så denne senest er Skatteforvaltningen i hænde den 15. november i det indkomstår, som der ønskes pensionistlån for.

Overskrides den foreslåede ansøgningsfrist, vil muligheden for at optage pensionistlån for det pågældende indkomstår være bortfaldet.

Den foreslåede frist den 15. november i indkomståret skal sikre tilstrækkelig sagsbehandlingstid for Skatteforvaltningen, som vil skulle træffe afgørelse om tildeling af pensionistlånet inden den 1. januar i det efterfølgende år, hvor lånet vil skulle stiftes i henhold til det foreslåede § 55, stk. 1.

Med forslaget vil pensionister dermed have ca. 1 år til at ansøge om pensionistlån til betaling af grundskyld, fordi ansøgningen vil skulle ske på pensionistens forskudsopgørelse, som udsendes medio november i året før det indkomstår, som pensionistlånet ansøges for." 

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2023-38 i en sag om overskridelse af en administrativt fastsat frist udtalt følgende: 

"… 

2.2. Fastsættelse af frister uden særskilt hjemmel
Det er almindeligt antaget, at der gælder et lempet hjemmelskrav ved afgørelser og dispositioner, herunder fastsættelse af frister, som kun har indirekte indflydelse på borgernes forhold. Jeg henviser til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 307 ff. 

I U 1963.679 Ø fandt Østre Landsret, at toldvæsenet kunne betinge fritagelse for indførselstold af, at en ansøgning af kontrolmæssige grunde var indgivet inden eller senest i umiddelbar tilknytning til varernes indfortoldning. En sådan frist fremgik ikke af toldloven. I dommen er anført bl.a. følgende: 

"Det tiltrædes, at der ikke i den omhandlede fritagelseshjemmel i toldtariffen er noget, der forhindrer, at toldbestyrelsen ved sin administration af fritagelsesordningen gør en frist gældende for ansøgningerne, således at disse kræves indgivet senest i forbindelse med indfortoldningen. Den omtalte frist kan ikke i sig selv anses for urimelig eller ubegrundet, og der savnes grundlag for at anse den for usagligt motiveret." 

Jens Garde, Karsten Revsbech og Søren Højgaard Mørup, Forvaltningsret - Almindelige emner, 7. udgave (2022), s. 192, udtaler i tilknytning til dommen at: 

"Det ligger forudsætningsvist i disse bemærkninger, at der ikke kræves særlig lovhjemmel, når fristen i øvrigt er sagligt velbegrundet. På den anden side vil en overskridelse af fristen have væsentlig betydning for ansøgeren, og der er derfor af afgørende betydning, at fristen er kendt". 

Det er således en forudsætning for, at en myndighed kan fastsætte en frist uden særskilt hjemmel, at der er en saglig grund til at fastsætte fristen. 

Desuden skal fristen være rimelig. Ved vurderingen heraf må indgå omfanget og karakteren af de spørgsmål, som borgeren skal forholde sig til, og om borgeren f.eks. vil kunne have interesse i at lade en sagkyndig vurdere sagen. Hvis der er tale om en frist for, at parten skal meddele myndigheden bestemte oplysninger, må det indgå, hvilken indsats det kræver for borgeren at fremskaffe oplysningerne. 

Sagen FOB 2002.229 angik fastsættelse af en frist på 8 dage for sognebåndsløseres meddelelse om valgret til menighedsrådsvalg. Ordlyden af menighedsrådsloven og denne forarbejder forudsatte efter ombudsmandens opfattelse, at en sognebåndsløsers meddelelse om valgret skulle foretages samtidig med eller i umiddelbar forlængelse af sognebåndsløsningens stiftelse. Ombudsmanden havde herefter ikke grundlag for at antage, at fristen på 8 dage var for kort, ligesom han ikke i øvrigt mente, at fristen var sagligt ubegrundet. 

Jeg henviser endvidere til sagen FOB 2009 20-2 om en kommunes pligt til at vejlede om en svarfrist for forældres accept af et dagtilbud. I sagen anførte ombudsmanden, at kommunen med god grund havde fastsat en meget kort svarfrist på 5 dage."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren indsendte ansøgning om pensionistlån for 2024 den 13. april 2024 til Vurderingsstyrelsen, der er den kompetente myndighed for administration af låneordningen. Ansøgningen blev indsendt indenfor den i lovens § 53, stk. 5, fastsatte ansøgningsfrist. 

Vurderingsstyrelsen sendte herefter første gang et lånetilbud til klageren den 24. april 2024. I lånetilbuddet var angivet en svarfrist på 28 dage. Klageren accepterede ikke dette lånetilbud inden for den i brevet fastsatte frist. Styrelsen sendte herefter den 15. juli 2024 et nyt lånetilbud til klageren ligeledes med en frist for accept på 28 dage, som klageren heller ikke accepterede inden for fristen. Det fremgik af begge breve, at en manglende accept inden for tidsfristen på 28 dage ville medføre, at styrelsen ikke ville kunne oprette lånet. 

Hverken ejendomsskatteloven eller bemærkningerne til loven regulerer den nærmere processuelle tilrettelæggelse af Vurderingsstyrelsens administration af ordningen om pensionistlån, herunder om administrativ fastsættelse af frister for accept af lånetilbud og konsekvensen af manglende overholdelse af disse frister. 

Når en myndighed i forbindelse med administration af et givent område fastsætter frister, skal beslutningerne fremstå som rimelige og hvile på saglige hensyn. Dette har bl.a. Folketingets Ombudsmand udtalt sig om i FOB 2023-38. 

Landsskatteretten finder, at den af Vurderingsstyrelsen fastsatte frist på 28 dage må anses for rimelig, idet den giver borgeren en reel mulighed for at varetage sine interesser samtidigt med, at den medvirker til at sikre en effektiv sagsbehandling, hvor lånesagen kan behandles og færdigekspederes, herunder at der kan ske tinglysning og tilretning af årsopgørelse, inden for rimelig tid i forhold til dels den periode, som lånet vedrører, og dels lånets stiftelsestidspunkt. Fristen ses dermed at være både rimelig og fastsat af saglige hensyn, og fristen fremstår proportional i forhold til formålet med låneordningen. 

Retten finder samtidig, at der ikke er grundlag for at bortse fra en fristoverskridelse i den her foreliggende situation. Retten har herved lagt vægt på karakteren af ordningen sammenholdt med det senest mulige tidspunkt for anmodning om lån efter lovbestemmelsen i ejendomsskattelovens § 53, stk. 5, som for 2024 er den 15. november 2024. Anmodninger efter dette tidspunkt er således udtrykkeligt omtalt i lovbemærkningerne som at måtte anses for bortfaldet, og f.eks. klagerens og klagerens ægtefælles henvendelser i januar måned 2025 ligger efter dette tidspunkt. 

Retten finder på denne baggrund, at det er med rette, at klagerens anmodning om pensionistlån for 2024 ikke er imødekommet. 

Det forhold, at klageren måtte have overset et brev i sin e-Boks, kan ikke føre til et andet resultat. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Vurderingsstyrelsens afgørelse.