Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørgerne opfylder betingelserne for dansk fællesregistrering for moms? 
2. Kan det bekræftes, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 som principal og H4 ApS som agent og overførsel af medarbejdere ikke udløser momspligt? 
3. Kan det bekræftes, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 som principal og H4 ApS som agent og overførsel af medarbejdere ikke påvirker momsfriheden af den forudgående virksomhedsoverdragelse fra G1 A/S til den danske filial af H3?

Svar

1. Afvises
2. Nej
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forsikringsgruppen H2

Den danske filial af H3 AS, og H4 ApS (i det det følgende: Spørgerne) er en del af forsikringsgruppen H2 fra Y1-land. H1 Ltd. er moderselskabet i H2-gruppen og fungerer som en gensidig forsikringsforening inden for X1 og X2. Datterselskaberne er 100% ejede aktieselskaber el.lign., bortset fra Assuranceforeningen H5, der er en gensidig forsikringsforening fra Y1-land kontrolleret af H1 gennem foreningernes vedtægter og stemmerettigheder på generalforsamlingen.

Medlemmerne af H1 er også medlemmer af H5 og vice versa. Gennem aftalen med medlemmerne i H5 kontrolleres H5, der agerer som et datterselskab af H1. Gruppen har ikke eksterne kapitalejere med udbytte- eller stemmeret. I stedet får H1's gensidige medlemmer andel i værdiskabelsen gennem lavere forsikringspræmier. Dette modsvares af muligheden for at blive opkrævet indskud som en del af medlemmernes gensidige hæftelse.

H2 har to forretningsområder inden for [red. tekst fjernet]. Det ene er X3 Insurance, der er ansvarsforsikring for [red. tekst fjernet] mod tredjemandskrav. Formålet er at forsikre medlemmernes risiko for skade og tab, herunder f.eks. [red. tekst fjernet]. Det andet forretningsområde er X1 og X2, hvor man forsikrer bl.a. [red. tekst fjernet]. Vi kan henvise til hjemmesiden: X.

H1 og H5 er del af de XX i Y2-by, der tilsammen dækker ca. 90% af X. H2 deltager derved i X's arrangement om gensidig hæftelse mellem klubberne og samlet indkøb af reassurance. Vi kan henvise til hjemmesiden: X.

H2 er en af verdens førende udbydere af forsikringsprodukter indenfor X3, X1 og X2 med en bruttopræmie på mere end XX kr. H2 har i øjeblikket mere end XXX medarbejdere fordelt på XX kontorer rundt om i verden.

Vi henviser til koncernoversigt.[red. billede fjernet]

Historisk udvikling

H5 blev etableret i 19XX i Y1-land, som en forsikringsforening for X7 og senere X8. Forretningsområdet udvidedes til [red. tekst fjernet] område, hvor H5 forsikrede sin første [red. tekst fjernet] i 19XX og senere til [red. tekst fjernet]. Medlemskabet blev internationalt I 19XX og der fulgte en global ekspansion med kontorer over hele verden.

Forretningsmodel

H2 er organiseret med to hovedfunktioner i værdikæden. Den ene er kerneforretningen forsikringsvirksomhed. Den anden er en funktion som forsikringsformidler

med skadesbehandling og/eller koncerninterne service- og administrationsydelser.

Forsikring

H2 Ltd. er et selskab etableret i Y2-land i 20XX og ejes af H1 Ltd.

H2 Ltd.d udbyder forsikringsprodukter inden for X1 og X2.

Selskabet udøver sin aktivitet gennem filialer i Y1-land, Y3-land og Y4-land. Datterselskabet, H3 AS, er et forsikringsselskab indenfor inden for [red. tekst fjernet]. Det geografiske forretningsområde er EU/EFTA, hvor en EU/EFTA baseret forsikrer er påkrævet i henhold til EU-regler.

Forsikringsagent og service

H3 AS er et aktieselskab fra Y1-land, der er registreret hos Finanstilsynet i Y1-land som forsikringsagent.

H3 AS fungerer som agent og formidler for gruppens portefølje af direkte forretninger, hvilket omfatter beføjelse til at indgå forsikringsaftaler på vegne af selskaberne og til at håndtere krav, der falder inden for rammerne af det enkelte selskabs forsikringsdækning. Koncernenheden, der varetager forsikringsformidling, leverer samtidigt service- og administrationsydelser til forsikringsfilialen.

H3 AS har etableret et servicenetværk af helejede datterselskaber over hele verden Disse datterselskaber er medlemmernes og kundernes lokale kontaktpunkter og udfører bl.a. forsikringsformidlingsydelser på deres respektive lokale markeder på vegne af H3 AS' agenturgivere.

Opkøb af G2's portefølje

I juni 2024 bekendtgjorte H2 Ltd. sit opkøb af G2's globale X1 og X2 portefølje. Dette er en naturlig forlængelse af den internationale ekspansion.

G3 havde sammen med sinpartner fra Y5-land G4 købt en koncern fra Y6-land G4 i 20XX og overtog de nordiske aktiviteter - herunder G2. G1 A/S købte umiddelbart herefter G2 A/S med den danske forretning. I år  XXXX fusionerede G2 A/S med G1 A/S med G1 A/S som det fortsættende selskab.

H3 AS af G2's portefølje fra G1 A/S indebærer, at H3 AS indgår en aftale med G1A/S om køb af forretningsområderne X1 og X2, samlet benævnt "G2-porteføljen".

Dette opkøb omfatter produkter som forsikring af [red. tekst fjernet ift. anonymisering].

For nærmere detaljer kan vi henvise til vedlagte Business Transfer Agreement (forelagt Skattestyrelsen). Overtagelsen af virksomheden er effektueret med closing den X-dato 20XX.

Formålet med opkøbet er at fortsætte en diversificering af porteføljen og H2 indtager hermed en førende position inden for segmentet [red. tekst fjernet]. Opkøbet indebærer, at H2 etablerer et nyt kontor i Danmark med XX forsikringsspecialister. Med dette opkøb i Danmark åbner H2 dermed sit XX kontor.

Implementering af forretningsmodel i Danmark

G2 porteføljen består dels af forsikringer og dels af medarbejdere, som varetager forsikringsformidling og skadeshåndtering. Virksomheden drives efter overtagelsen som en samlet virksomhed.

H2 koncernen er organiseret i to forretningsområder, og H3 AS sin danske filial overvejer derfor at outsource forsikringsformidling og skadeshåndtering til H4 ApS.

Spørgers repræsentant har uddybende oplyst, at der med forsikringsformidling menes egne medarbejder, som sælger eller forsøger at sælge egne forsikringer. Der er således ikke tale om formidling af forsikring på vegne af 3. mand.

Medarbejderne, som håndterer disse funktioner, vil følge med til H4 ApS. Dette ønskes gennemført ved at indgå en agentaftale om forsikringsformidling samt aftale om levering af udviklings-, service- og administrationsydelser fra det danske søsterselskab, H4 ApS.

Agentaftalen påtænkes at træde i kraft enten den X-dato 2025 eller den X-dato 2026. H5, som tilbyder X3 forsikring, har også planer om at oprette en filial i Danmark gennem EU/EØS-reglerne. Tanken er, at også denne filial skal outsource forsikringsformidling og skadeshåndtering til H4 ApS.

Spørgerne ønsker i denne sammenhæng at få den momsmæssige behandling af implementeringen af H2-gruppens forretningsmodel i Danmark bekræftet i et bindende svar.

Yderligere har Spørgers repræsentant oplyst følgende:

Der foreligger endnu ikke et udkast til skriftlig aftale som mere detaljeret beskriver

overdragelsen af medarbejdere, leverandørkontrakter mv. Vi forventer, at aftalen vil svare til en sædvanlig outsourcingaftale, hvilket indebærer følgende hovedvilkår:

1) Den ene part H4 ApS (tjenesteyderen) leverer tjenester til den anden part H3 AS, filial (tjenestemodtageren), som hidtil har været udført af tjenestemodtageren selv.

2) Virksomheden forbliver ejet af tjenestemodtageren, og denne bærer den økonomiske risiko ved driften af virksomheden.

3) Efter virksomhedsoverdragelsesloven følger medarbejderne aktiviteten. Dette indebærer, at medarbejdere hos tjenestemodtageren, som i dag udfører de pågældende services, overgår til tjenesteyderen. På tilsvarende vis vil medarbejdere hos tjenesteyderen beskæftiget med udførelse af de pågældende services overgå til tjenestemodtageren ved aftalens ophør.

4) Eventuelt udstyr (blandt andet PC’er og andet IT-udstyr, skriveborde m.v.) anvendt til i dag at producere de pågældende services forventes at overgå til tjenestegiveren til markedsværdi sammen med tilhørende serviceaftaler vedrørende udstyret. Ved aftalens ophør overgår udstyr på samme vilkår til tjenestemodtageren.

Den indtægtsgivende kerneforretning i form af forsikring med kundeporteføljen forbliver i den danske filial og overdrages ikke til H4 ApS.

Det er korrekt, at H4 ApS ikke betaler H3 AS et vederlag ved overførslen eller i øvrigt vederlægger filialen i form af aktier eller på anden måde. Dette skyldes, at den indtægtsgivende forsikringsaktivitet ikke overdrages og at der ikke er knyttet goodwill til overflytningen, der kan give grundlag for betaling af vederlag. Dog vil H4 ApS betale markedsværdi for overført udstyr.

Det er tilsvarende korrekt, at filialen ikke betaler eller på anden måde kompenserer H4 ApS i forbindelse med overdragelsen af medarbejdere og kontrakter.

Det skal dog pointeres, at der ved fastlæggelsen af skæringsdagen for overdragelsen kan ske en sædvanlig refusionsbetaling eller lignende ved overtagelsen af medarbejder forpligtelser som f.eks. feriepenge eller ved periodisering af betalinger i henhold til leverandørkontrakter mv.

Vi skal i denne forbindelse bemærke, at det er vores vurdering, at en betaling udover disse refusioner og periodiseringer mv., ikke vil være forenelig med arms længde-princippet, der gælder mellem koncernforbundne partner.

Det er ligeledes korrekt, at filialen fremadrettet vil betale H4 ApS for den løbende levering af serviceydelserne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Kan det bekræftes, at Spørgerne opfylder betingelserne for dansk fællesregistrering for moms?

Spørgsmålet kan efter vores opfattelse besvares med "Ja".

Spørgerne ønsker at etablere en momsmæssig fællesregistrering den danske filial af H3 AS, og H4 ApS for at imødegå moms ved køb og salg af varer og ydelser mellem parterne under agentaftalen.

Muligheden for fællesregistrering er rodfæstet i momssystemdirektivet art. 11, som fastsætter, at en medlemsstat kan betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person. Denne mulighed for implementeret i momslovens § 47.

Det følger af momslovens § 47, stk. 4, 1. pkt. at flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét - såkaldt "Fællesregistrering".

H4 ApS forventes at drive registreringspligtig virksomhed i form af levering af serviceog administrationsydelser og momsfritaget forsikringsformidling, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Den danske filial driver forsikringsvirksomhed, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Spørgerne driver således ikke udelukkende registreringspligtig virksomhed.

Det er imidlertid ifølge momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. også muligt at indgå i en fællesregistrering, med selskaber med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og selskaber uden økonomiske aktiviteter.

Det er i denne situation en betingelse for Fællesregistreringen, at moderselskabet mv. gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier mv. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber mv.), der inddrages under Fællesregistreringen, jf. momslovens § 47, stk. 4, 3. pkt.

Samtidigt sætter momsloven et generelt krav om, at en fællesregistrering er mellem selskaber mv., der er etableret her i landet, jf. momslovens § 47, stk. 4, 4. pkt. Da kun den danske filial af H3 AS, og H4 ApS inddrages under Fællesregistreringen er denne betingelse opfyldt. Det er vores opfattelse, at Spørgerne er omfattet af reglen om fællesregistrering af virksomheder, der ikke udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.

For så vidt angår kravet i § 47, stk. 4, 3. pkt., om at den ene person (moderselskabet mv.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier mv. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen, kan vi henvise til beskrivelsen af koncernstrukturen ovenfor, hvoraf det fremgår, at det ultimative moderselskab, H1 Ltd. er moderselskabet i H2-gruppen. Datterselskaberne er 100% ejede aktieselskaber el.lign.

H1 Ltd. ejer således den danske filial, H3 AS, indirekte gennem det helejededatterselskab H2 Ltd. H1 Ltd. ejer H4 ApS ejes gennem H5 fra Y1-land. Betingelsen om 100% ejerskab er dermed opfyldt.

Bestemmelsen synes efter sin ordlyd at kunne indikere, at moderselskabet skal indgå i fællesregistreringen. Et sådant krav ses dog ikke at kunne opretholdes for et udenlandsk moderselskab, der efter momslovens § 47, stk. 4, 4. pkt., ikke kan inddrages i Fællesregistreringen.

Hvis danske "søsterenheder" udelukkes fra Fællesregistrering alene med den begrundelse, at moderselskab ikke er hjemmehørende i Danmark, vil der være tale om en restriktion, der er uforenelig med de grundlæggende restriktionsprincipper i EU-retten. [red. tekst fjernet]. Der ses ingen særlige omstændigheder i form af omgåelseshensyn el.lign., der kan begrunde, at udenlandsk ejede virksomheder stilles dårligere end danske virksomheder.

Vi kan i denne sammenhæng henvise til reglerne i andre nordiske lande, hvor ejerskab fra Danmark efter vores opfattelse ikke er til hinder for etablering af lokale momsgrupper.

Vi kan bemærke, at selskaberne er fællesregistrerede for moms i Y1-land.

Det således sammenfattende vores opfattelse, at Spørgerne opfylder betingelserne for etablering af en fællesregistrering. Vi skal bemærke, at Spørgerne havde indsendt en anmodning om fællesregistrering pr. X-dato 2025. Denne anmodning er trukket tilbage.

Spørgsmål 2:

Kan det bekræftes, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 AS og H4 ApS og overførsel af medarbejdere ikke udløser momspligt?

Spørgsmålet kan efter vores opfattelse besvares med "Ja".

H3 AS er godkendt af Y1-land til at udøve virksomhed i form af X6 forsikring. Ved overtagelsen af G2-porteføljen købte selskabet sælgers X6-forretning, der i Business Transfer Agreement, side 5, er defineret som Business. Det omfatter forsikringspolicer, forsikringskrav, reassurance aftaler og medarbejdere.

H2-gruppens forretningsmodel indebærer, at værdikæden opdeles i to adskilte aktiviteter: forsikring og forsikringsformidling, der også omfatter skadesbehandling og/eller administrationsydelser. Den sidste del er organiseret i en selvstændig søjle i koncernen under H5 AS. Vi kan henvise til koncerndiagrammet ovenfor i afsnittet om Forsikringsgruppen H2. Finanstilsynet har den X-dato 2025 meddelt H4 ApS tilladelse til at drive virksomhed som forsikringsformidler.

Med henblik på at implementere H2-gruppens forretningsmodel i Danmark er det hensigten pr. X-dato 2025 eller pr. X-dato 2026 at engagere det nyetablerede H4 ApS som agent til at levere forsikringsformidling og administration, så alene kerneforretningen, forsikring, med kundeporteføljen bliver i den danske filial i form af ejerskabet til den overtagne forsikringsbestand (forsikringspolicerne) og de dertil knyttede kunder. Agentfunktionen med forsikringsformidling samt service- og administration kan sidestilles med en delegation eller outsourcing af kundevendte aktiviteter og administrative funktioner.

Der vil mellem filialen og H4 ApS blive indgået en Insurance Agency Agreement. Vi vedlægger udkast til aftale (bilag 2), hvortil henvises. Det følger af aftalen, at H4 ApS udnævnes til forsikringsagent for forsikringsfilialen, jf. aftalens pkt. 1.1. (Appointment). Efter aftalen skal H4 ApS have kundekontakt som forsikringsformidler, sælge produkter, udvikle nye produkter, forestå skadesbehandling samt levere software og hardware samt andre understøttende funktioner. Vi kan henvise til aftalens pkt. 1.2. (Scope of functions delegated). H4 ApS vil som agent udøve sin funktioner efter instruktioner fra H3 AS (pkt. 1.3.1)

H4 ApS vil modtage betaling (agency fee) for sine ydelser, jf. aftalens pkt. 1.4.2. (Payment for the provision of Services). Betaling vil være kvalificerende Operating Cost med tillæg af 6%, som faktureres forudbetalt på månedsbasis på grundlag af et aftalt budget. Ved årets udløb udarbejdes en endelig Operating Expenses Statement (pkt. 1.4.3.) til efterregulering af foreløbige betaling i årets løb.

Som en del af virksomhedskøbet af G2-porteføljen fra G1 A/S vil filialen overtage XX medarbejdere. I forbindelse med outsourcing til H4 ApS som agent vil ansættelsen af disse medarbejdere overgå til H4 ApS. Der vil herefter ikke være medarbejdere ansat i filialen. H4 ApS vil ikke betale for overtagelsen af medarbejdere bortset fra overtagelsen af forpligtelser tilknyttet medarbejderne og ansættelsesforholdet. Bortset overdragelse af visse leverandørkontrakter (f.eks. vedrørende it-ydelser) overtager H4 ApS ingen aktiver eller passiver. H4 ApS lejer lokaler i Y1-by, hvor der indrettes kontorfaciliteter til medarbejderne, hvorfra agentvirksomheden drives. Det vil ikke i tilknytning til den planlagte agentaftale blive overført immaterielle rettigheder i form af goodwill, knowhow eller lignende.

Ejerskabet til udviklede produkter og kunder - herunder nye kunder med H4 ApS som forsikringsmægler forbliver hos danske filial af H3 AS.

Det er sammenfattende vores opfattelse, at indgåelse af agentaftalen (Insurance Agency agreement) ikke indebærer en momspligtig overdragelse af varer eller ydelser.

Spørgsmål 3:

Kan det bekræftes, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 AS og H4 ApS og overførsel af medarbejdere fra den danske filial af H3 AS til H4 ApS ikke påvirker momsfriheden for virksomhedsoverdragelse fra G1 A/S til den danske filial af H3 AS?

Spørgsmålet kan efter vores opfattelse besvares med "Ja".

Virksomhedskøbet fra G1 A/S er momsfri i medfør af momslovens § 4, stk. 5. Det er uden betydning for momsfriheden, at der er tale om en overdragelse af en momsfri forsikringsportefølje, jf. herved EU-dom C-242/08 (Swiss Re Germany) og bindende svar i SKM2017.18 SR.

Det følger af momslovens § 4, stk. 5, at til levering mod vederlag henregnes ikke overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne. Denne bestemmelse er rodfæstet i momssystemdirektivets art. 19, hvorefter medlemsstaterne kan tillade, t der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted. Efter momssystemdirektivet art. 29 gælder dette også ydelser.

Det følger af EU Domstolens dom i sag C-497/01 (Zita Modes Sàrl), at modtageren i forbindelse med overdragelsen dog skal have til hensigt at drive forretningen.

Dette er uddybet i Juridisk Vejledning 2025, D.A.4.1.8., hvor det anføres, at der skal være tale om en overdragelse med henblik på, at køberen enten selv fortsætter driften af virksomheden eller udøver en driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles hermed.

Det er vores opfattelse, at denne betingelse ikke påvirkes af, at køberen indgår en agentaftale og overfører medarbejderne samt understøttende leverandøraftaler. Den danske filial af H3 AS vil uanset agentaftalen med H4 ApS fortsætte med at drive den indtægtsgivende forsikringsvirksomhed, som blev overtaget fra G1 ApS og har kun "outsourcet" visse funktioner, så disse købes fra H4 ApS i stedet for at blive leveret "in-house" i filialen.

Indgåelse af agentaftalen medfører således hverken en hel eller delvis videreoverdragelse af virksomheden fra G1 A/S og momsfritagelsen på denne påvirkes ikke.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerne opfylder betingelserne for dansk fællesregistrering for moms.

Begrundelse

Spørgerne ønsker at etablere en momsmæssig fællesregistrering jf. momslovens § 47, stk. 4, mellem den danske filial af H3 AS, og H4 ApS og ønsker i den forbindelse afklaret, hvorvidt betingelsen for at kunne opnå en sådan fællesregistrering, er opfyldt.

Det forudsættes ved besvarelsen af anmodningen, at den danske filial af H3 AS har fast forretningssted i momsmæssig henseende i Danmark.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., kan der ikke gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Tilladelse til en fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4 er en bevilling givet af Skattestyrelsen som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der ved besvarelse af spørgsmålet, om hvorvidt Spørger opfylder betingelserne for at opnå en fællesregistrering i henhold til momsloven reelt svares på, om Spørger kan bevilliges en tilladelse til en sådan fællesregistrering.

Da muligheden for at få tilladelse til at blive fællesregistreret i henhold til momslovens § 47, stk. 4, er et bevillingsspørgsmål, kan der ikke opnås bindende svar herpå, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2015.530.SR, hvori Skatterådet afviser, at svare på om Spørger kan opnå tilladelse til en fælleregistrering jf. momslovens § 47, stk. 4, da Skatterådet ikke har kompetence til at svare på spørgsmålet, da der er tale om et bevillingsspørgsmål, jf. skatteforvaltningsloven § 21, stk. 3.

I SKM2023.551.SR afviser Skatterådet at svare på, hvorvidt en fastsættelse af en leje, på baggrund af et gennemsnit af 2 - 3 uafhængige ejendomsmægleres vurdering af markedslejen på en ejendom, vil være udtryk for "erhvervsmæssig udlejning", idet der herved tages stilling til et bevillingsmæssigt spørgsmål om tilladelse til frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 51.

En af betingelserne for at opnå en sådan frivillig registrering er, at udlejningen skal være erhvervsmæssig, og Skatterådet bemærkede, at dette begreb ikke findes i andre bestemmelser i momsloven.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at formålet med det stillede spørgsmål alene er

 at få bekræftet, at én af betingelserne for opnåelse af frivillig momsregistrering efter momslovens § 51 var opfyldt.

Uanset denne betingelse alene er én af flere betingelser i momslovens § 51, så anså Skatterådet spørgsmålet for at være en integreret del af forudsætningen for at opnå en frivillig momsregistrering, og det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgsmålet alene vedrørte en bevilling og derfor skulle afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Der kan endvidere henvise til SKM2022.319.SR, hvori Skatterådet afviste at svare på, om en OPP-leverandør kunne anses som ejer af en ejerlejlighed i momsmæssig henseende, således at selskabet efter omstændighederne kunne opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, idet muligheden for at få tilladelse til at blive frivilligt registreret i henhold til momslovens § 51 er et bevillingsspørgsmål, hvorfor der ikke kunne opnås bindende svar herpå.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 AS som principal og H4 ApS som agent og overførsel af medarbejdere ikke udløser momspligt.

Begrundelse

Der er tale om en påtænkt disposition.

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at Spørgerne ønsker afklaret, hvorvidt overførslen af en række konkrete medarbejdere, en række konkrete aktiver (PCere, skriveborde mv.) samt leverandørkontrakter mv. fra H3 AS som principal og H4 ApS, i forbindelse med indgåelse af en agentaftale, udløser pligt til betaling af udgående moms for den danske filial af H3 AS.

Den momsmæssige afklaring omhandler således ikke den ydelse som H4 ApS efterfølgende skal levere til den danske filial af H3 AS i henhold til agentaftalen.

I henhold til momslovens §§ 3 og 4, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Efter sidstnævnte bestemmelses stk. 5, kan overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne dog ikke henregnes til levering mod vederlag.

Endvidere fremgår det momslovens § 5, at udtagning af varer fra virksomheden sidestilles med levering mod vederlag, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer.

Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at der ikke foreligger en konkret skriftlig aftale omhandlende overdragelsen endnu, herunder hvad der helt præcist bliver overdraget af aktiver i form af it-udstyr, borde mv. udover medarbejderstaben. Det oplyses dog, at eventuelt udstyr (blandt andet PC’er og andet IT-udstyr, skriveborde m.v.), forventes at overgå til H4 ApS sammen med tilhørende serviceaftaler vedrørende udstyret, mod betaling af markedsværdien herfor.

På den baggrund finder Skattestyrelsen, at der rent faktisk overdrages en række aktiver for hvilket der betales et vederlag. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at den danske filial af H3 AS udøver økonomisk virksomhed omfattet af momslovens § 3 og 4 i forbindelse med overdragelsen.

Da der rent faktisk foreligger et vederlag, finder Skattestyrelsen det ikke nødvendigt at vurdere, hvorvidt de omhandlende transaktioner kan være omfattet af momslovens regler om udtagning i § 5.

Det skal derimod afklares, om den samlede overdragelse af medarbejdere og diverse aktiver mv. kan kvalificeres som om en momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 4, stk. 5.

Momslovens § 4. stk. 5, har baggrund i Momssystemdirektivets artikel 19.

EU-domstolen har i flere sager vurderet kriterierne for hvornår, der foreligger en momsfri virksomhedsoverdragelse jf. Momssystemdirektivets artikel 19 og dermed momslovens § 4, stk. 5.

Således har EU-domstolen i sag C-444/10, Schriever, præmis 32, påpeget, at der skal foretages en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, som kendetegner den omhandlede transaktion, med henblik på at fastslå, om denne er omfattet af begrebet overdragelse af en samlet formuemasse i (dagældende) sjette direktivs for-stand. I denne forbindelse skal der lægges særlig vægt på arten af den økonomiske virksomhed, som søges videreført.

Af momslovens § 4, stk. 5 og af retspraksis, jf. præmis 40 i EU-Domstolens dom i sag C-497/01, Zita Modes Sárl, og Højesterets dom i TfS 1986,285, kan udledes, at der ved vurderingen af, hvorvidt en overdragelse af aktiver skal kvalificeres som en virksomhedsoverdragelse, skal henses til om nedenstående betingelser alle er opfyldt:   

1. Der sker overdragelse af en samlet formuemasse (økonomisk enhed).

2. Køberen skal enten selv forsætte driften af virksomheden eller udøve en driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles hermed.

3. Sælger skal ophøre med virksomhedsaktiviteten.

4. Hvis sælger var momsregistreret ift. den overdragne virksomhedsaktivitet, skal køber også være eller blive det i forbindelse med overdragelsen.

Ad. 1 Overdragelse af en samlet formuemasse (økonomisk enhed).

EU-domstolen har i sagerne C-497/01, Zita Modes Sàrl, præmis 40 og C-444/10, Schriever, præmis 24 og 25, udtalt at begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse" skal fortolkes således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder, såsom salg af en varebeholdning.

For at fastslå, at der foreligger en overdragelse af en selvstændig del af en virksomhed i henhold til (dagældende) sjette direktivs artikel 5, stk. 8, skal de overdragne elementer tilsammen følgelig udgøre en helhed, der er tilstrækkelig til at muliggøre, at der fortsat kan drives selvstændig økonomisk virksomhed.

Der sondres således mellem transaktioner, der har karakter af ordinære køb og salg af aktiver, og transaktioner, der har karakter af en hel eller delvis virksomhedsover-dragelse.

Hvis en afgiftspligtig person løbende har salg af varer, maskiner og andre driftsmidler, og salget sker som et naturligt led i driften eller afvikling af virksomheden, skal der således beregnes moms efter de almindelige regler.

En hel eller delvis virksomhedsoverdragelse omfatter alene de tilfælde, hvor der er tale om en økonomisk enhed, der kan drives selvstændigt.

Der foreligger derfor alene en overdragelse af virksomheden eller en del af denne, når de aktiver, som basalt set er nødvendige for en virksomheds drift, indgår i overdragelsen.

H3 AS, og dennes danske filial, er en del af forsikringskoncernen H2. Selskabet har opkøbt G2's Portefølje, fra G1 A/S. Porteføljen består dels af det, der betegnes som forsikringer (forsikringsporteføljen), forsikringsformidling og skadeshåndtering. Parterne har efter det oplyste behandlet overdragelsen som en momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 4, stk. 5.

Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere, er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Det bagvedliggende momssystemdirektiv indeholder ikke definition af begreberne forsikrings- og genforsikringsvirksomhed eller ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

I henhold til EU-Domstolens dom i sag C-349/96, CPP, præmis 17, er en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse.

En momsfritaget forsikringsformidlertransaktion er karakteriseret ved at formidleren er en uafhængig 3. mand, som har forbindelse med forsikringsgiveren og forsikringstageren og aktiviteten involverer søgning efter kundeemner og i at skabe kontakt mellem kundeemnet og forsikringsgiveren. Se EU-Domstolens dom i sag C-40/15, Aspiro, præmis 37.

På baggrund at de samlede forliggende faktiske forhold finder Skattestyrelsen umiddelbart at de fra G1 A/S til H3 AS, og dennes danske filial, overdragne aktiviteter relaterer sig til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10.

Den danske filial af H3 AS påtænker nu at overdrage visse funktioner, såkaldt forsikringsformidling og skadeshåndtering med relation til ovennævnte aktiviteter, til et datterselskab, H4 ApS. Datterselskabet skal efterfølgende levere en række ydelser tilbage til filialen i overensstemmelse med en kommende agentaftale.

Som Skattestyrelsen forstår indholdet af de faktiske oplysninger, herunder et udkast til "Insurance Agency Agreement", kan der ikke sættes 100 % lighedstegn mellem de funktioner/de aktiver, som overdrages og de ydelser, som H4 ApS efterfølgende skal levere til den danske filial af H3 AS. Sidstnævnte synes således at have et lidt bredere omfang.

Skattestyrelsen finder derfor, at det alene skal vurderes om medarbejdere og aktiver i forbindelse med "forsikringsformidling" og "skadeshåndtering" i sig selv kan udgøre "samlet formuemasse", som opfylder betingelserne for at kunne være en delvis virksomhedsoverdragelse i momsmæssig henseende.

Der foreligger ikke en egentlig skriftlig aftale om overdragelsen endnu.

Ifølge de faktiske oplysninger menes der med forsikringsformidling, egne medarbejder, som sælger eller forsøger at sælge egne forsikringer. Der er ikke tale om formidling af forsikring på vegne af 3. mand.

EU-Domstolens har i dom i sag C-40/15, Aspiro, præmis 25, udtalt, at selv om den i hovedsagen omhandlede skadereguleringsydelse, således som den er beskrevet af den forelæggende ret, udgør en væsentlig bestanddel af forsikringstransaktionen, for så vidt som den i det foreliggende tilfælde omfatter fastlæggelse af ansvaret og skadens værdi samt afgørelsen af, hvorvidt der skal udbetales en erstatning til den forsikrede, må det følgelig konstateres, at denne tjenesteydelse, som i øvrigt leveres til forsikringsgiveren, ikke kan udgøre en forsikringstransaktion som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a.

"Skadeshåndtering" beskrives ikke nærmere i nærværende anmodning.

Skattestyrelsen forudsætter derfor, at "skadeshåndtering" i anmodningen er lignende eller identiske med den skadesreguleringsydelse som beskrives i EU-Domstolens har i dom i sag C-40/15, Aspiro, præmis 25.

Efter en samlet konkret vurdering finder Skattestyrelsen, at de omhandlede opgaver, "forsikringsformidling", som defineret af Spørger, og "skadeshåndtering" er en del af de administrative opgaver, som er nødvendige for at den danske filial af H3 AS kan levere forsikringsydelser. Disse opgaver er dog ikke i sig selv, hverken forsikringstransaktioner eller forsikringsformidling i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10´s forstand, eller en anden udadvendt del af den beskrevne virksomhed. På det foreliggende grundlag finder Skattestyrelsen, at overdragelsen af medarbejdere og en række aktiver mod et vederlag alene er udtryk for et ønske om at outsource visse interne administrative funktioner med relation til den forsikringsaktivitet, som forbliver fuldt ud i H3 AS. Der er således ikke tale om en overdragelse af en samlet formuemasse, der udgør en selvstændig del af en virksomhed, men derimod salg af varer og driftsmidler mv, vedrørende interne administrative funktioner.

Betingelse 1 er derfor ikke opfyldet og allerede af den grund er der ikke tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 4, stk. 5.

Det findes derfor unødigt at vurdere hvorvidt betingelse 2-4 er opfyldt.

Overdragelsen af aktiver, PC´ere, skriveborde mv. mod et vederlag er derfor momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Overdragelsen af medarbejdere (uden et vederlag) har derimod ingen momsmæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der ikke ved besvarelsen er taget stilling til den momsmæssige behandling af den ydelse som H4 ApS leverer til H3 AS i forbindelse opfyldelse af dennes forpligtigelser i henhold til den kommende agentaftale.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at indgåelse af agentaftale mellem den danske filial af H3 AS som principal og H4 ApS som agent og overførsel af medarbejdere ikke påvirker momsfriheden af den forudgående virksomhedsoverdragelse fra G1 A/S til den danske filial af H3 AS.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at Spørgerne ønsker afklaret, hvorvidt overførslen af en række konkrete medarbejdere, en række konkrete aktiver (PCere, skriveborde mv.) samt leverandørkontrakter mv. fra H3 AS som principal og H4 ApS, i forbindelse med indgåelse af en agentaftale, bevirker at den forudgående virksomhedsoverdragelse fra G1 A/S til den danske filial af H3 AS, som af parterne er kvalificeret til at være en momsfri virksomhedsoverdragelse, ikke (længere) opfylder betingelserne for dette.

H3 AS har opkøbt G2's globale X1 og X2 portefølje fra G1 A/S.

Ifølge de faktiske oplysninger omfatter opkøbet produkter som forsikring af [red. tekst fjernet].

Parterne har behandlet opkøbet som en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 4, stk. 5.

Som det fremgår af begrundelsen til besvarelse af spørgsmål 2, er en af betingelserne for, at en overdragelse af aktiver kan kvalificeres som en virksomhedsoverdragelse, at køberen enten selv fortsætte driften af virksomheden eller udøve en driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles hermed.

I begrundelsen for besvarelsen af spørgsmål 2 har Skattestyrelsen fundet, at ovennævnte forsikringsaktivitet forbliver fuldt ud i den danske filial af H3 AS, og at der ved de omhandlende transaktioner alene er tale om momspligtigt salg af aktiver, og ikke om en momsfri virksomhedsoverdragelse af dele af virksomheden.

På det foreliggende grundlag finder Skattestyrelsen derfor ikke, at overdragelsen af medarbejdere og visse aktiver mod et vederlag, isoleret set påvirker vurderingen af hvorvidt opkøbet af G2's globale X1 og X2 forsikringsaktivitet, kan kvalificeres som en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 4, stk. 5.

Skattestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at der ikke tages konkret stilling til, om Skattestyrelsen rent faktisk finder, at den forudgående virksomhedsoverdragelse af G2's globale X1 og X2 fra G1 A/S til den danske filial af H3 AS opfylder alle betingelser for at være omfattet af momslovens § 4, stk. 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Momsloven

§ 47, stk. 4. Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen. Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat.

Praksis

SKM2023.551.SR

Spørger er et partnerselskab, som påtænker at drive virksomhed med udlejning af fast ejendom. Spørger vil blive tilført bygningsmassen, der rummer et museum, hvorefter Spørger agter at leje denne mod vederlag til museet.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger må anses for en afgiftspligtig person, når Spørger udlejer ejendommen til museet mod vederlag.

Videre kan Skatterådet bekræfte, at når Spørger afholder de omhandlede omkostninger til renoveringen af bygningerne, så består der en direkte og umiddelbar forbindelse mellem omkostningerne og udgående momspligtige transaktioner, og Spørger er på den baggrund berettiget til at fradrage momsen af omkostningerne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Endelig afviser Skatterådet at svare på, hvorvidt en fastsættelse af lejen på baggrund af et gennemsnit af 2 - 3 uafhængige ejendomsmægleres vurdering af markedslejen på ejendommen vil være udtryk for "erhvervsmæssig udlejning", idet der herved tages stilling til et bevillingsmæssigt spørgsmål.

[…]

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

[…]

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at et gennemsnit af 2 - 3 uafhængige ejendomsmægleres vurdering af markedslejen på ejendommen kan anvendes til dokumentation for, at huslejen er fastsat ud fra markedsmæssige vilkår.

Begrundelse

Spørger påtænker at udleje en fast ejendom til et museum mod vederlag. Spørger ønsker i denne forbindelse bekræftet, at en fastsættelse af lejen på baggrund af et gennemsnit af 2 - 3 uafhængige ejendomsmægleres vurdering af markedslejen på ejendommen vil være udtryk for "erhvervsmæssig udlejning" som omhandlet i momslovens § 51.

Skattestyrelsen bemærker, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., ikke kan gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Tilladelse til frivillig registrering efter momslovens § 51 er en bevilling givet af Skattestyrelsen som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

En af betingelserne for at opnå en sådan frivillig registrering er, at udlejningen skal være erhvervsmæssig, og Skattestyrelsen bemærker, at dette begreb ikke findes i andre bestemmelser i momsloven.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med det stillede spørgsmål alene er er at få bekræftet, at én af betingelserne for opnåelse af frivillig momsregistrering efter momslovens § 51 er opfyldt.

Uanset denne betingelse alene er én af flere betingelser i momslovens § 51, så anser Skattestyrelsen spørgsmålet for at være en integreret del af forudsætningen for at opnå en frivillig momsregistrering, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet alene vedrører en bevilling og derfor skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Skattestyrelsen skal herved endvidere henvise til SKM2012.116.SR, hvor Skatterådet ligeledes afviste at give bindende svar til en kommune på, hvorvidt udlejning af bygninger indrettet til museumsdrift til et museum udgjorde erhvervsmæssig udlejning i medfør af momslovens § 51.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

[…]

SKM2022.319.SR

Skatterådet kunne på baggrund af en samlet vurdering af kontraktforholdet mellem parterne bekræfte, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) kunne anses som ejer i skattemæssig henseende af en ejerlejlighed beliggende i X-by, der for en periode på 26 år skulle lejes af Den offentlige myndighed Y af OPP-selskabet.

[…]

Skatterådet afviste at svare på, om OPP-leverandøren kan anses som ejer af ejerlejlighed i momsmæssig henseende, således at selskabet efter omstændighederne kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, idet muligheden for at få tilladelse til at blive frivilligt registreret i henhold til momslovens § 51 er et bevillingsspørgsmål, hvorfor der ikke kan opnås bindende svar herpå.

SKM2015.530.SR

Skatterådet afviser at svare på, om spørger efter anmodning kan opnå momsmæssig fællesregistrering efter momsloven § 47, stk. 4 med sine datterselskaber, der alle er direkte eller indirekte 100 procent ejede af selskabet, og alle er i Danmark hjemmehørende og indregistrerede kapitalselskaber.

[…]

SKATs indstilling og begrundelse

[…]

Begrundelse

Det fremgår af momsloven § 3, stk. 3, jf. § 47, stk. 4, at flere personer, som efter anmodning tillades registreret under ét, anses som én afgiftspligtig person.

SKAT er som udgangspunkt enig i spørgers opfattelse af, at betingelserne for at tillade fællesregistrering er fastlagt i momsloven § 47, stk. 4, samt at der er tale om objektivt konstaterbare kriterier, som ikke indeholder et skønselement.

Den af EU-domstolen udviklede misbrugsklausul omfatter imidlertid efter SKATs opfattelse også tilladelse til fællesregistrering, ligesom fællesregistrering vil kunne ophæves med virkning for allerede foretagne dispositioner, såfremt der er tale om misbrug af momslovens regler.

Uanset hvorledes momssystemdirektivets bestemmelser er implementeret i dansk lov, skal fortolkning heraf være direktivkonform og i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Der kan således ikke bortses fra misbrugsklausulen med den begrundelse, at Danmark ikke har indført værnsregler ved implementeringen af artikel 11.

På denne baggrund er det SKATs opfattelse, at Skatterådet ikke har kompetence til at svare på spørgsmålet, da der er tale om et bevillingsspørgsmål jf. skatteforvaltningsloven § 21, stk. 3.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar af 10. marts

SKAT henviser til ovenstående, hvorefter det er SKATs opfattelse, at Skatterådet ikke har kompetence til at svare på spørgsmålet, da der er tale om et bevillingsspørgsmål jf. skatteforvaltningsloven § 21, stk. 3. SKAT kan således ikke bekræfte den af spørger anførte sammenhæng mellem spørgsmål 1 og 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 afvises.

[…]

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Momsloven

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

[…]

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer.

Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:

1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

2) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.

3) Overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov.

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Stk. 5. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne. Når virksomheden er registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a for den aktivitet, der udøves i forbindelse med den overdragne formuemasse, er det dog en betingelse, at køberen ligeledes bliver registreret for den pågældende aktivitet. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen meddelelse om køberens navn og adresse og om salgsprisen for det overdragne.

[…]

§ 5. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

[…]

Stk. 2. Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Momssystemdirektivet

Artikel 19

Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted.

Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel.

Praksis

EU-Domstolens dom i sag C-40/15, Aspiro

Sagen omhandler bl.a. momsfritagelsen for forsikringstransaktioner og forsikringsmæglervirksomhed i relation til skadeshåndtering. I forbindelse med sagen udtalte Domstolen bl.a.:

23. Domstolen har fastslået, at udtrykket »forsikringstransaktioner« ikke kun omfatter transaktioner, der udføres af forsikringsgivere selv, men i princippet er vidt nok til at omfatte præstering af forsikringsdækning gennem en afgiftspligtig person, der ikke selv er forsikringsgiver, men som i forbindelse med en kollektiv forsikring til sine kunder præsterer en sådan dækning ved at benytte ydelser fra en forsikringsgiver, som har påtaget sig at dække den forsikrede risiko. Sådanne transaktioner kræver dog efter deres art, at der består et kontraktforhold mellem den, der præsterer forsikringsydelsen, og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede (jf. dom Taksatorringen, C-8/01, EU:C:2003:621, præmis 40 og 41).

24. I det foreliggende tilfælde er en tjenesteyder som Aspiro imidlertid ikke selv forpligtet over for den forsikrede til at garantere dækningen af en risiko og er på ingen måde forbundet med denne i et kontraktforhold.

25. Selv om den i hovedsagen omhandlede skadereguleringsydelse, således som den er beskrevet af den forelæggende ret, udgør en væsentlig bestanddel af forsikringstransaktionen, for så vidt som den i det foreliggende tilfælde omfatter fastlæggelse af ansvaret og skadens værdi samt afgørelsen af, hvorvidt der skal udbetales en erstatning til den forsikrede, må det følgelig konstateres, at denne tjenesteydelse, som i øvrigt leveres til forsikringsgiveren, ikke kan udgøre en forsikringstransaktion som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).

26. Desuden underbygges denne konstatering af den omstændighed, at undtagelserne til den generelle momsordning, som det blev bemærket i denne doms præmis 20, skal fortolkes strengt.

27. Denne konstatering ændres ikke af Aspiros og den polske regerings argument om, at behandlingen af forsikringstransaktioner i forhold til moms skal være den samme som behandlingen af finansielle tjenester. Ifølge dette selskab og denne regering bør skadereguleringsydelser, eftersom de udgør et hovedelement i forsikringstransaktionen, samtidig med at de udgør en særskilt helhed, indrømmes fritagelse i medfør af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), i lighed med den løsning, som anvendes for finansielle tjenester. Denne vurdering finder støtte i forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112 med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester (KOM/2007/0747 endelig), som Kommissionen fremsatte den 28. november 2007.

28. I denne forbindelse har Domstolen ganske vist i en dom vedrørende pengeinstitutter fastslået, at hvis ydelserne, set under ét, i det pågældende tilfælde visse it-ydelser, udgør en særskilt helhed og opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en finansiel tjeneste som beskrevet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d) og f), er de omfattet af fritagelsen i denne bestemmelse (jf. i denne retning dom SDC, C-2/95, EU:C:1997:278, præmis 66).

29. Domstolen har dog fastslået, at analogien vedrørende finansielle tjenester ikke kan anvendes på forsikringstransaktioner, og har understreget, at der er forskel på ordlyden af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), som alene omhandler egentlige forsikringstransaktioner, og dette direktivs artikel 135, stk. 1, litra d) og f), som omhandler transaktioner »vedrørende« eller »i forbindelse med« bestemte banktransaktioner (jf. i denne retning dom Taksatorringen, C-8/01, EU:C:2003:621, præmis 43).

30. Da det i denne doms præmis 27 nævnte direktivforslag fra 2007 desuden ikke blev vedtaget af Rådet, er dette under alle omstændigheder uden enhver relevans for fortolkningen af gældende ret og kan derfor ikke begrunde en fortolkning af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), der ved en analogislutning er baseret på fortolkningen af dette direktivs artikel 135, stk. 1, litra d) og f).

31. Derudover må det fastslås, at princippet om afgiftsneutralitet ikke kan drage den i denne doms præmis 25 foretagne konstatering i tvivl. Som generaladvokaten anførte i punkt 28 i forslaget til afgørelse, tillader dette princip ikke, at anvendelsesområdet for en fritagelse udvides, uden at der findes en klar bestemmelse herom. Dette princip er således ikke en primærretlig regel, som kan afgøre en fritagelses gyldighed, men et fortolkningsprincip, som skal anvendes parallelt med det princip, at fritagelser skal fortolkes strengt (jf. i denne retning dom Deutsche Bank, C-44/11, EU:C:2012:484, præmis 45).

32. For det andet skal det undersøges, om de i hovedsagen omhandlede tjenesteydelser udgør »ydelser udført af forsikringsmæglere og ‑formidlere i forbindelse med […] [forsikrings]transaktioner« og som sådanne kan fritages.

33. Hvad først angår begrebet »ydelser […] i forbindelse med […] [forsikrings]transaktioner« må det, således som generaladvokaten anførte i punkt 31 i forslaget til afgørelse, antages, at udtrykket »i forbindelse med« er tilstrækkeligt bredt til at omfatte forskellige ydelser, der bidrager til at gennemføre forsikringstransaktioner og bl.a. skaderegulering, der udgør en af disse transaktioners væsentlige bestanddele.

34. Hvad dernæst angår betingelsen om, at de pågældende ydelser skal være »udført af forsikringsmæglere og ‑formidlere«, må det efterprøves, om en aktivitet, der udføres af en tjenesteyder som Aspiro, og som består i at påtage sig skadereguleringen i et forsikringsselskabs navn og for dettes regning, kan anses for at blive udført af sådanne mæglere eller formidlere.

35. I så henseende er den omstændighed, at Aspiro ifølge den forelæggende rets beskrivelse af faktum ikke er forsikringsmægler eller ‑formidler, ikke afgørende. Dette selskabs formelle betegnelse er således ikke tilstrækkelig til at afgøre, om dets aktiviteter er omfattet af fritagelsens anvendelsesområde eller ej.

36. Som Domstolen allerede har fastslået, skal selve indholdet af de pågældende aktiviteter undersøges (jf. i denne retning domme Arthur Andersen, C-472/03, EU:C:2005:135, præmis 32, Abbey National, C-169/04, EU:C:2006:289, præmis 66, og J.C.M. Beheer, C-124/07, EU:C:2008:196, præmis 17).

37. To betingelser være opfyldt ved denne undersøgelse. For det første skal tjenesteyderen have forbindelse med forsikringsgiveren og forsikringstageren (dom Taksatorringen, C-8/01, EU:C:2003:621, præmis 44). Denne forbindelse kan også blot være indirekte, såfremt tjenesteyderen er underleverandør for forsikringsmægleren eller ‑formidleren (jf. i denne retning dom J.C.M. Beheer, C-124/07, EU:C:2008:196, præmis 29). For det andet skal dennes aktiviteter omfatte væsentlige dele af en forsikringsformidlers opgaver, såsom at søge efter kundeemner og at sætte dem i kontakt med forsikringsgiveren (jf. i denne retning dom Arthur Andersen, C-472/03, EU:C:2005:135, præmis 33 og 36).

38. En tjenesteyder som Aspiro opfylder den første af disse betingelser. Denne har således en direkte forbindelse med forsikringsselskabet, eftersom den udfører sin aktivitet i dettes navn og på dettes regning, og denne tjenesteyder har en indirekte forbindelse med forsikringstageren som led i undersøgelser og administrationen af skadestilfælde.

39. Hvad derimod angår den anden af de nævnte betingelser vedrørende de ydelser, der udføres af forsikringsmæglere og ‑formidlere eller deres underleverandører, skal disse ydelser være forbundet med selve karakteren af erhvervet som forsikringsmægler eller ‑formidler, som består i at søge efter kundeemner og sætte dem i kontakt med forsikringsgiveren med henblik på indgåelse af forsikringskontrakter (jf. bl.a. domme Taksatorringen, C-8/01, EU:C:2003:621, præmis 45, Arthur Andersen, C-472/03, EU:C:2005:135, præmis 36, og J.C.M. Behager, C-124/07, EU:C:2008:196, præmis 18). Er der tale om en underleverandør, skal denne deltage ved indgåelsen af forsikringskontrakten (jf. i denne retning dom J.C.M. Beheer, C-124/07, EU:C:2008:196, præmis 9 og 18).

40. Den i hovedsagen omhandlede aktivitet, der består i at regulere skader i en forsikringsgivers navn og på dennes regning, er imidlertid på ingen måde forbundet med at søge efter kundeemner og sætte dem i kontakt med forsikringsgiveren med henblik på indgåelse af forsikringskontrakter.

41. Det følger heraf, at en sådan aktivitet ikke henhører under »ydelser udført af forsikringsmæglere og ‑formidlere« som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).

42. I lighed med de tjenesteydelser, som var omhandlet i den sag, der gav anledning til dom Arthur Andersen (C-472/03, EU:C:2005:135), må de skadereguleringsydelser, der udføres af en tjenesteyder som Aspiro, betragtes således, at de udgør en opdeling af de aktiviteter, der udøves af forsikringsselskaberne, og ikke tjenesteydelser, der udføres af en forsikringsformidler (jf. i denne retning dom Arthur Andersen, C-472/03, EU:C:2005:135, præmis 38).

43. Under disse omstændigheder er det ikke nødvendigt, ligesom Det Forenede Kongeriges regering har gjort, at henvise til begrebet »forsikringsformidling« i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT 2003 L 9, s. 3) eller til begreberne virksomhed som forsikringsmægler og forsikringsagent, hvortil der henvises i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 77/92/EØF af 13. december 1976 om foranstaltninger med henblik på at lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser inden for virksomhed som forsikringsagent eller forsikringsmægler (ex gruppe 630 CITI), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed (EFT 1977 L 26, s. 14), som direktiv 2002/92 har erstattet. Som generaladvokaten har anført i punkt 46 i forslaget til afgørelse, sigter disse direktiver mod at fremme den frie udveksling af de pågældende tjenesteydelser i EU og forfølger et andet formål end momsdirektivet. De pågældende definitioner kan derfor ikke anvendes uden videre med henblik på inden for rammerne af momsdirektivet at fastlægge anvendelsesområdet for de momsfritagne transaktioner.

EU-Domstolens dom i sag C-472/03 - Arthur Andersen

Sagen omhandler bl.a. momsfri forsikringsmæglervirksomhed contra momspligtig "backoffice-virksomhed". I forbindelse med sagen udtalte Domstolen bl.a.:

22. Endvidere indgår ACMC, således som det er anført i forelæggelseskendelsen, uden at det er blevet bestridt af indstævnte, ikke i noget kontraktforhold med forsikringstagerne, idet forsikringskontrakterne indgås i UL’s navn. Det er derfor med rette, at den forelæggende ret anser ACMC’s virksomhed for ikke at være forsikringstransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a) (jf. i denne retning dom af 8.3.2001, sag C-240/99, Skandia, Sml. I, s. 1951, præmis 41 og 43).

23. Domstolen er derfor i denne sag udelukkende blevet anmodet om at fortolke begrebet »tjenesteydelser i forbindelse med [forsikringstransaktioner], som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), og præcisere, om dette begreb, der ikke er defineret i direktivet, omfatter virksomhed som den i hovedsagen omhandlede.

24. Det bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes indskrænkende, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (Skandia-dommen, præmis 32, og Taksatorringen-dommen, præmis 36).

25. Det følger ligeledes af fast retspraksis, at disse fritagelser er selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at fritagelserne skal placeres i den generelle sammenhæng i det fælles momssystem (Skandia-dommen, præmis 23).

26. I det foreliggende tilfælde har indstævnte navnlig gjort gældende, at personalet i AIS, hvortil ACMC har overladt den pågældende virksomhed, har livsforsikringsekspertise, og at denne virksomhed står i forbindelse med forsikringstransaktioner.

27. Disse to forhold er imidlertid ikke, som indstævnte selv har medgivet under retsmødet, tilstrækkelige til at gøre ACMC til en forsikringsformidler. Det skal også undersøges, om den pågældende virksomhed svarer til en formidlers virksomhed.

28. Indstævnte har gjort gældende, at dette er tilfældet. Selskabet har tilføjet, at ACMC indgår retsforhold med såvel forsikringsselskabet, UL, som med forsikringstagerne og de forsikringsbegunstigede.

29. Det bemærkes i denne forbindelse, at ACMC ifølge de oplysninger, der er indeholdt i forelæggelseskendelsen, er forpligtet af en eksklusivitetsklausul til fordel for UL (jf. denne doms præmis 12). Selskabet har derfor ikke det frie valg af forsikringsforetagender, der kendetegner den erhvervsudøvelse, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 77/92, og som svarer til forsikringsmæglerens virksomhed.

30. Indstævnte har gjort gældende, at ACMC’s virksomhed er identisk med den virksomhed, der udøves af en »gevolmachtigd agent« (befuldmægtiget agent), som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 77/92, hvis virksomhed er beskrevet i samme artikels stk. 1, litra b). Indstævnte har under retsmødet fastholdt, at ACMC såvel ved underskrivelsen som ved gennemførelsen af kontrakten har fuldmagt til at forpligte UL over for forsikringstagere og forsikringsbegunstigede.

31. Det bemærkes herved, at det ganske vist i forbindelse med sjette direktiv er fastslået, at der til den erhvervsudøvelse, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 77/92, skal være knyttet en beføjelse til at forpligte forsikringsgiveren over for den forsikrede, der har været udsat for en skade (Taksatorringen-dommen, præmis 45).

32. Som generaladvokaten har anført i punkt 31 i forslaget til afgørelse, kan det ikke af denne retspraksis udledes, at den omstændighed, at der foreligger en fuldmagt til at forpligte forsikringsgiver, er det afgørende kriterium for anerkendelse som forsikringsformidler i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a). Anerkendelse som forsikringsformidler forudsætter en undersøgelse af indholdet at den pågældende virksomhed.

33. Uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt ACMC i forbindelse med sin virksomhed er part i et retsforhold til både forsikringsgiveren og forsikringstagerne, således som det ifølge retspraksis kræves for anerkendelse som forsikringsformidler (Taksatorringen-dommen, præmis 44), fremgår det herved af oplysningerne i forelæggelseskendelsen, som suppleret ved de oplysninger, som indstævnte har fremlagt i sine skriftlige indlæg, at ACMC’s virksomhed består i at behandle forsikringsbegæringer, vurdere forsikringsrisikoen, vurdere om en lægeundersøgelse er nødvendig, at træffe afgørelse om accept af risikoen, når en sådan undersøgelse ikke viser sig nødvendig, at foretage udfærdigelse, administration og ophævelse af forsikringspolicer samt tarif- og kontraktsændringer, at opkræve præmier og behandle krav, at opgøre og betale provision til forsikringsformidlere og følge op på kontakten med disse, at administrere forholdene vedrørende genforsikring og at formidle information til forsikringstagere og forsikringsformidlere samt til andre interesserede, såsom afgiftsmyndighederne.

34. Det må på grundlag af disse oplysninger fastslås, at selv om de tjenesteydelser, ACMC udfører for UL, og som ikke er forsikringstransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a) (jf. denne doms præmis 22), bidrager til et forsikringsselskabs grundlæggende virksomhed, er de heller ikke ydelser, der er karakteristiske for en forsikringsformidler.

35. Disse tjenesteydelser har således visse særpræg, såsom opgørelse og betaling af provision til forsikringsformidlere, opfølgning på kontakten med forsikringsformidlerne, administration af forholdene vedrørende genforsikring og informationsformidling til forsikringsformidlere og afgiftsmyndighederne, der åbenbart ikke henhører under en forsikringsformidlers virksomhed.

36. Som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har anført i sine skriftlige indlæg, og som generaladvokaten har anført i punkt 32 i forslaget til afgørelse, er der i denne sag desuden væsentlige dele af en forsikringformidlers opgaver, der ikke foreligger, såsom at søge efter kundeemner og at sætte dem i kontakt med forsikringsgiveren. Det fremgår således af forelæggelseskendelsen, uden at dette er blevet bestridt af indstævnte, at ACMC-mellemkomst først begynder ved behandlingen af forsikringsbegæringer, der tilsendes selskabet af de forsikringsformidlere, hvorved UL søger kunder på det nederlandske marked for livsforsikringer.

37. Som Kommissionen har gjort gældende i sine skriftlige indlæg og under retsmødet, må samarbejdsaftalen mellem ACMC og UL anses for at være en aftale om underleverancer, hvorved ACMC stiller de menneskelige og administrative ressourcer til rådighed for UL, som UL mangler, og leverer UL en række tjenesteydelser for at bistå med de opgaver, der er forbundet med UL’s forsikringsvirksomhed. Det er herved væsentligt ved gennemgangen af de oplysninger, der fremgår af forelæggelseskendelsen, at bemærke, at UL’s personale kun svarer til 2,9 ansatte (omregnet til heltidsansatte), hvorimod AIS har afsat 17 ansatte (omregnet til heltidsansatte) til at udføre »backoffice«-virksomheden, og at AIS’s og UL’s personale deler den samme bygning.

38 De tjenesteydelser, ACMC udfører for UL, må derfor anses for en form for samarbejde, der består i mod vederlag at bistå UL i at udføre de opgaver, der normalt påhviler sidstnævnte, uden at indgå kontraktmæssige forhold med forsikringstagerne. Sådan virksomhed er en opdeling af UL’s virksomhed og ikke tjenesteydelser, der udføres af en forsikringsformidler (jf. analogt dom af 13.12.2001, sag C-235/00, CSC Financial Services, Sml. I, s. 10237, præmis 40).

39 Spørgsmålet skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), skal fortolkes således, at »backoffice«-virksomhed, der består i mod vederlag at udføre tjenesteydelser for et forsikringsselskab, ikke er tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere eller -formidlere i bestemmelsens forstand.

EU-Domstolens dom i sag C-8/01, Taksatorringen

Sagen omhandler bl.a., hvorvidt den i sagen aktuelle aktivitet kunne kvalificeres som en "forsikringstransaktion" i momssystemdirektivets forstand. I forbindelse med sagen udtalte Domstolen bl.a.:

39. Med hensyn til begrebet »forsikringstransaktioner« har Domstolen imidlertid udtalt, at en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse er kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse (jf. CPP-dommen, præmis 17, og Skandia-dommen, præmis 37).

40. Domstolen har ganske vist udtalt, at udtrykket »forsikringstransaktioner« ikke udelukkende omfatter transaktioner, der gennemføres af forsikringsgiverne selv, og at det i princippet er vidt nok til at omfatte præstering af forsikringsdækning gennem en momspligtig person, der ikke selv er forsikringsgiver, men som i forbindelse med en kollektiv forsikring til sine kunder præsterer en sådan dækning ved at benytte ydelser fra en forsikringsgiver, som har påtaget sig at dække den forsikrede risiko (jf. CPP-dommen, præmis 22, og Skandia-dommen, præmis 38).

41.I Skandia-dommens præmis 41 har Domstolen dog udtalt, at det i overensstemmelse med den definition af en forsikringstransaktion, der opstilles i denne doms præmis 39, må antages, at identiteten af den, der modtager ydelsen, er af betydning med hensyn til definitionen af den type tjenesteydelser, der er omhandlet i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), og at en forsikringstransaktion efter sin art kræver, at der består et kontraktforhold mellem den, der præsterer forsikringsydelsen, og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede.

42. Det må imidlertid konstateres, at der overhovedet ikke består et kontraktforhold mellem en forening som Taksatorringen - hvis medlemmer er forsikringsselskaber, og hvis virksomhed består i for medlemmerne at foretage taksation af motorkøretøjsskader - og de forsikrede.

43. Med hensyn til det af Taksatorringen fremførte argument, som støttes på en analog fortolkning af SDC-dommen, der vedrørte finansielle institutioner, findes det tilstrækkeligt at bemærke, at i modsætning til, hvad der var tilfældet i den sag, der lå til grund for SDC-dommen, hvori Domstolen skulle fortolke sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), der generelt i nr. 3 og 5 omhandler transaktioner »vedrørende« eller »i forbindelse med« bestemte banktransaktioner uden at være begrænset til banktransaktioner i streng forstand, vedrører fritagelsen i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), egentlige forsikringstransaktioner (jf. Skandia-dommen, præmis 36).

44. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt sådanne ydelser er »tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere«, bemærkes, som generaladvokaten har anført i punkt 86 i forslaget til afgørelse, at dette udtryk udelukkende tager sigte på ydelser, der udføres af erhvervsdrivende, der er part i et retsforhold til både forsikringsselskabet og forsikringstageren, idet en forsikringsmægler kun er mellemmand.

45. Med hensyn til direktiv 77/92 - og uden at det er nødvendigt at tage stilling til, om udtrykkene »forsikringsmægler« og »forsikringsformidler« nødvendigvis skal fortolkes på samme måde i forbindelse med direktiv 77/92 og i forbindelse med sjette momsdirektiv - findes det tilstrækkeligt at bemærke, at den virksomhed, der udøves af en forening som Taksatorringen, af de grunde, generaladvokaten har fremført i punkt 90 og 91 i forslaget til afgørelse, hverken opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 77/92 eller i samme direktivs artikel 2, stk. 1, litra b). Den medvirken ved administration og gennemførelse af forsikringskontrakter, som omhandles i direktivets artikel 2, stk. 1, litra a), udføres således ud over virksomheden med at sætte forsikringstagere og forsikringsforetagender i forbindelse med hinanden samt at tilrettelægge tegning af forsikringer, og til den medvirken, der er omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), skal der være knyttet en beføjelse til at forpligte forsikringsgiveren over for den forsikrede, der har været udsat for en skade.

46. Herefter skal det første spørgsmål besvares med, at sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), skal fortolkes således, at taksation af motorkøretøjsskader, som en forening, hvis medlemmer er forsikringsselskaber, yder til sine medlemmer, hverken udgør forsikringstransaktioner eller tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere eller forsikringsformidlere i bestemmelsens forstand.

EU-Domstolens dom i sag C-349/96, CPP

Sagen omhandler bl.a., hvorvidt den i sagen aktuelle aktivitet kunne kvalificeres som en "forsikringstransaktion" i momssystemdirektivets forstand. I forbindelse med sagen udtalte Domstolen bl.a.:

16. Sjette direktiv definerer hverken begrebet »forsikringstransaktioner« eller begrebet »forsikringsformidlere«, som begge er anvendt i direktivets artikel 13, punkt B, litra a).

17. Det bemærkes for det første vedrørende fortolkningen af begrebet »forsikringstransaktioner«, at direktiv 73/239 heller ikke indeholder nogen definition af begrebet forsikring. Som generaladvokaten har anført i punkt 34 i forslaget til afgørelse, er en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse.