Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at de bibliotekspenge, som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, ikke er momspligtige?
2. Kan det bekræftes, at de royalties/honorarer, som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, er fritaget for moms

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Når der i spørgsmålene henvises til bibliotekspenge, er det den offentlige kulturstøtteordning, som udbetales til bl.a. forfattere, oversættere og illustratorer, og som administreres af Kulturministeriet/Slots- og Kulturstyrelsen.

Brev fra Center for Museer, Biblioteker og Internationalt Samarbejde, Slots- og Kulturstyrelsen, om udbetaling af bibliotekspenge i 2025 til spørger er forelagt for Skattestyrelsen.

Forlags-/bogkontrakter for de bøger, som spørger har skrevet, er forelagt for Skattestyrelen.

Af kontrakterne fremgår bl.a., at forfatteren overdrager forlaget eneretten til at udgive første og følgende udgaver af manuskriptet. Overdragelsen omfatter eneret til enhver udgivelse af manuskriptet i tekstform tilligemed elektronisk/digital udgivelse/udnyttelse. Overdragelsen omfatter tillige substituerbare medier.

Lydbogsudgivelse og bogklubudgivelse kan ske gennem et andet forlag. Forlaget kan udnytte digitale rettigheder i samarbejde med tredjepart. Forlaget hæfter i begge tilfælde for afregningen af royalty over for forfatteren.

Udgivelsen kan ske såvel i Danmark som i udlandet, hvorfor den overdragne udgivelsesret omfatter samtlige oversættelsesrettigheder. Udgivelse kan foretages af forlaget selv eller gennem en af forlaget valgte tredjemand.

Forlaget overdrages endvidere option til udnyttelse af tv-rettigheder til værket. Vilkårene for sådan udnyttelse fastsættes ved særskilt aftale.

Forlaget kan udgive værket i oversættelse i Danmark såvel som i udlandet. Forlaget kan endvidere formidle salg af rettigheder til udenlandske forlag til udgivelse af værket i oversættelse til et andet sprog.

Forfatteren med respekt af den eksklusive udgivelsesret har ophavsretten til manuskriptet og den faglige disponering heraf. Forlaget har rettighederne til værket i de af forlaget udgivne versioner samt den fulde ejendomsret til trykfilm og andet produktionsmateriale samt den elektroniske reproducerbare master til værket.

Ønsker forlaget ikke at genoptrykke/genudgive værket senest 1 år efter, at dette er udsolgt, går retten til udgivelse af manuskriptet tilbage til forfatteren ved dennes skriftlige meddelelse til forlaget, medmindre forlaget inden for 3 måneder meddeler, at forlaget inden for 12 måneder ønsker at genoptrykke/genudgive værket.

Ønsker forlaget ikke at benytte de elektroniske/digitale rettigheder til manuskriptet inden for 3 år efter udgivelsesdatoen for originaludgaven, opnår forfatteren ved skriftlig meddelelse til forlaget ret til selv at benytte disse rettigheder, herunder ret til at overdrage rettighederne til tredjemand, medmindre forlaget inden for 14 dage meddeler, at det inden for 3 måneder ønsker at benytte disse rettigheder.

Forfatterens honorar beregnes af bogladeprisen pa en hæftet bog ekskl. moms (den honorargivende pris). Forfatterens honorar udgør 15 % (forfatterandel) af den honorargivende pris for 1 og følgende oplag. 20 % af honoraret udbetales ved bogens udgivelse. Resten efter konstateret salg.

I kontrakterne anvendes begreberne honorarer og royalties som synonymer.

Forlagets samlede rettigheder og forpligtelser efter aftalen kan overdrages til tredjemand som led i en overdragelse af hele forlagets virksomhed eller en afgrænset faglig del heraf. I tilfælde af forfatterens død afregnes forfatterens honorar til dennes bo eller arvinger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger er i tvivl.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de bibliotekspenge, som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, ikke er momspligtige.

Begrundelse

Efter lov om biblioteksafgift er forfattere m.fl. til bøger udgivet på dansk berettiget til at modtage biblioteksafgift. Biblioteksafgiften fordeles mellem de berettigede på grundlag af indberetninger fra bibliotekerne af sidetal, antal udlånsenheder mv.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige personer. Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

Dommen i sag C-37/16, SAWP, omhandlede gebyrer for apparater til optagelse og gengivelse af værker, der er beskyttet af ophavsretten, eller frembringelser henhørende under en beslægtet rettighed, og for medier, der anvendes til at optage sådanne værker eller frembringelser.

EU-Domstolen fandt for det første ikke, at der i sagen bestod et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser, mellem på den ene side indehaverne af reproduktionsrettighederne eller i givet fald den kollektive forvaltningsorganisation for sådanne rettigheder, og på den anden side producenterne eller importørerne af tomme medier og apparater til optagelse og gengivelse af værker. Forpligtelsen til at betale gebyrerne påhvilede således producenterne og importørerne i henhold til national ret, som ligeledes fastsatte størrelsen heraf.

Forpligtelsen for producenterne og importørerne af tomme medier og apparater til optagelse og gengivelse af værker til at betale gebyrer kunne for det andet ikke betragtes som resultatet af leveringen af en ydelse, for hvilken gebyret udgjorde den direkte modværdi. Det fremgik således af forelæggelsesafgørelsen, at gebyrerne tilsigtede at finansiere den rimelige kompensation til indehaverne af reproduktionsrettighederne. Den rimelige kompensation udgjorde imidlertid ikke den direkte modværdi for nogen ydelse, da den var forbundet med den skade, som disse rettighedshavere led som følge af reproduktionen af deres beskyttede værker, som skete uden deres tilladelse. Der var derfor ikke tale om levering af en tjenesteydelse mod vederlag som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c.

Dommen i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig, omhandlede følgeretsvederlag. Baggrunden var, at der ved direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk var indført en vis harmonisering af EU-landenes regler om følgeretsvederlag. Ophavsmandens følgeret til et originalkunstværk er en uoverdragelig og ufrasigelig ret til et vederlag baseret på salgsprisen ved videresalg af det pågældende kunstværk efter ophavsmandens første afhændelse af det. Retten finder som udgangspunkt anvendelse på alt videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og alle kunsthandlere i øvrigt.

I dommen bemærkede EU-Domstolen, at det retsforhold, inden for rammerne af hvilket videresalget af et originalkunstværk gennemføres, udelukkende blev indgået mellem sælgeren og køberen, uden at den følgeret, som kom dette værks kunstner til gode, havde nogen betydning for dette forhold. Derfor kunne det ikke antages, at ophavsmanden til dette værk, fordi han blev tillagt denne følgeret, på nogen måde deltog i videresalgstransaktionen, end ikke indirekte, bl.a. ved at tåle denne transaktion. Følgeretsvederlaget udgjorde ikke modydelsen i forbindelse med en udveksling af ydelser inden for rammerne af et retsforhold, som ophavsmanden tog del i ved at tåle videresalget. Den omstændighed, at vederlag for rettigheder til løbende brug og udnyttelse af andre værker end billedkunstværker var momspligtigt, kunne ikke begrunde, at følgeretsvederlaget også blev pålagt moms. Betaling af følgeretsvederlag kunne ikke anses for at ske mod vederlag som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1.

På baggrund af EU-Domstolens domme i sag C-37/16, SAWP, og sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig, finder Skattestyrelsen, at de bibliotekspenge, som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, ikke momsmæssigt kan anses for vederlag for en levering. Der er således ikke et retsforhold om gensidig udveksling af ydelser. Spørger foretager således ikke en levering, som biblioteksafgiften er et vederlag for. Der er lagt vægt på, at retten til at modtage biblioteksafgift er indført ved lov, og at bibliotek og låner har mulighed for at indgå aftale om udlån af bøger mv. uden at indhente accept fra spørger eller andre forfattere mv.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de royalties/honorarer, som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, er fritaget for moms.

Begrundelse

Af kontrakterne mellem spørger og forlag fremgår, at spørger overdrager forlaget eneretten til at udgive første og følgende udgaver af det pågældende manuskript. Overdragelsen omfatter eneret til enhver udgivelse af manuskriptet i tekstform tilligemed elektronisk/digital udgivelse/udnyttelse.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige personer. Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momspligt forudsætter, at der er tale om selvstændig, økonomisk virksomhed. Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit. Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

Denne forudsætning for momspligt er opfyldt. Spørger udnytter sin ophavsret til at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Momspligt forudsætter derudover, at der foretages levering af ydelser mod vederlag. Hvilket forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

Også denne forudsætning for momspligt er opfyldt i forbindelse med kontrakterne. Det er i kontrakterne aftalt, at spørger modtager vederlag for at have tildelt forlaget udgivelsesretten til de omfattede værker.

De royalties/honorarer som spørger hvert år modtager for bøger, som spørger har skrevet, er derfor som udgangspunkt momspligtige.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet imidlertid fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

Det følger af bestemmelsen, at overdragelse af ophavsrettigheder er undtaget fra fritagelsen. Medens forfatteres meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder ikke er undtaget fra fritagelsen.

Af kontrakterne mellem spørger og forlag fremgår, at forfatteren med respekt for den eksklusive udgivelsesret har ophavsretten til manuskriptet og den faglige disponering heraf. Det fremgår ligeledes, at udgivelsesretten under visse nærmere beskrevne forudsætninger vil gå tilbage til spørger. I kontrakterne anvendes begreberne honorarer og royalties som synonymer. Forfatterens honorar udgør 15 pct. af den honorargivende pris for første og følgende oplag. 20 pct. af honoraret udbetales ved bogens udgivelse. Resten af honoraret udbetales efter konstateret salg.

Efter en samlet, konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke har overdraget ophavsrettighederne til de omhandlede bøger til forlaget. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at i henhold til kontrakten beholder spørger ophavsretten, mens udgivelsesretten under visse nærmere beskrevne forudsætninger vil gå tilbage til spørger. Derudover er der lagt vægt på, at spørgers honorar/royalties fortrinsvis bestemmes efter konstateret salg.

Spørger må derfor anses for at have meddelt en licens vedrørende ophavsrettighederne til forlaget. Skattestyrelsen finder derfor, at honorarerne/royalties må anses for vederlag for en kunstnerisk ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. (…)

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. (…)"

Momssystemdirektivets artikler 2 og 9 har følgende ordlyd:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) (…)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

d) (…)

Artikel 9

1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

2. (…)"

Lov om biblioteksafgift (Lbk. nr. 1175 af 17. december 2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017)

"§ 1 På finansloven opføres årligt en bevilling til biblioteksafgift, som fordeles efter reglerne i denne lov som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker.

Stk. 2. (…)

§ 2 Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er

1) forfattere, hvis trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,

2) oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger til dansk,

3) illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger eller selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark,

4) illustratorer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og

5) andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger, såfremt det over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde.

Stk. 2.

(…)

§ 4 Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 for trykte bøger fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2. For udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre udbetales der fuld afgift efter stk. 1 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1.  Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte trykte bøger og fysiske lydbøger og visse bidrag til disse ikke skal medføre afgift.

§ 4 a Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 for e-bøger fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel på bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for netlydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1.  Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de e-bøger og netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger, der er nævnt i § 2, ikke skal medføre afgift.

§ 4 b (…)"

Praksis

C-37/16, SAWP

Kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsret og beslægtede rettigheder opkrævede i henhold til den polske ophavsretslov i eget navn, men for rettighedshavernes regning, gebyrer for salg af tomme medier og apparater til optagelse og gengivelse af værker. Gebyrerne kunne ikke anses for vederlag for leverancer.

C-51/18, Kommissionen mod Østrig

Følgeretsvederlaget til ophavsretshaveren er ikke vederlag for en ydelse udført af denne.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag

"(…)

Følgeretsvederlag

Ved direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk er der indført en vis harmonisering af EU-landenes regler om følgeretsvederlag. Se evt. også ophavsretslovens § 38. Ophavsmandens følgeret til et originalkunstværk er en uoverdragelig og ufrasigelig ret til et vederlag baseret på salgsprisen ved videresalg af det pågældende kunstværk efter ophavsmandens første afhændelse af det. Retten finder anvendelse på - som udgangspunkt - alt videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og alle kunsthandlere i øvrigt. De omhandlede vederlag er ikke vederlag i momslovens forstand. Se EU-domstolens dom i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig.

Blankbåndsvederlag

Ved direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet er der indført regler om rimelig kompensation til rettighedsindehaverne, hvis EU-landene vælger at tillade fysiske personer at reproducere værker mv. på medier til privat brug eller andre ikke-kommercielle formål. Se evt. ophavsretslovens §§ 39-46 a om blankbåndsvederlag. Sådanne vederlag (kompensation) er ikke vederlag i momslovens forstand. Se EU-domstolens dom i sag C-37/16, SAWP.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som nyafattet ved lov nr. 1695 af 30. december 2024, har følgende ordlyd:

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) (…)

7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder"

Bestemmelsen har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 371, se bilag X, Del B, nr. 2, hvori der gives mulighed for at medlemsstaterne kan beholde momsfritagelse af ydelser leveret af forfattere, kunstnere mv., hvis medlemsstaterne havde en sådan momsfritagelse den 1. januar 1978. Bilag X, Del B, har følgende ordlyd.

"DEL B. Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift

1) (…)

2) Ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, undtagen følgende ydelser:

a) Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder

(…)"

Se i øvrigt under spørgsmål 1.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.3.1.4.2.1

"(…)

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.4.1.2

"(…)

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

I denne forbindelse dækker begrebet ydelse også levering af en vare.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.5.7.2 Kunstnerisk virksomhed

"(…)

Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Se ML § 13, stk. 1, nr. 7.

Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed handler om de udøvende kunstnere i modsætning til momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter mv., der handler om momsfritagelse for arrangører mv.

(…)

Momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 7, omfatter ikke meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker er dog omfattet af momsfritagelsen.

(…)