(v/ advokat Daniel Askbo)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Frederik Mathiasen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 8. januar 2025.
Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 9. oktober 2024 og 27. november 2024, som vedrører forhøjelse af H1’s momstilsvar samt selskabets indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
H1 har nedlagt følgende påstande:
Der nedlægges principalt påstand om, at H1’s skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2019-2022 nedsættes med følgende beløb:
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen vedrører selskabet H1, som blev stiftet den 27. august 2019 af selskabets nuværende ejer og direktør, NJ.
Ved Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2023 blev H1 nægtet fradrag for købsmoms med den virkning, at selskabets momstilsvar i perioden fra 3. kvartal 2019 til 1. kvartal 2022 blev forhøjet med i alt 1.144.785 kr. Skattestyrelsens fandt ligeledes, at H1 for samme periode var indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 2.479.404 kr., og at H1 skulle efterbetale dette beløb.
Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2023 blev indbragt for Landsskatteretten, som ved afgørelse af 9. oktober 2024 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af H1’s momstilsvar. Ved afgørelse af 27. november 2024 ændrede Landsskatteretten imidlertid Skattestyrelsens afgørelse således, at selskabets indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev forhøjet til i alt 3.099.248 kr., idet Landsskatteretten anført følgende blandt andet:
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget.
Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer 23-0049901, vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 27. august 2019 til 31. december 2021, anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb, falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms.
Landsskatteretten forhøjer som følge heraf efterbetalingen af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til 295.302 kr. for 2019, 1.617.925 kr. for 2020 og 1.186.021 kr. for 2021.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed."
Der er afgivet partsforklaring af NK.
NK har forklaret blandt andet, at han er ansat i H1, hvor han fungerer som daglig leder. H1 er ejet af hans bror NJ. Som daglig leder var han blandt andet "tovholder" på de transportopgaver, som H1 udførte for G1-virksomhed. Det var ham, der i sin tid stod for at få samarbejdet med G1-virksomhed i stand, og det var ham, der havde den løbende kontakt med varehuscheferne, bagermestrene osv. G1-virksomhed har nogle centrale produktionssteder i Danmark, som laver bagværk, herunder brød og kager, til alle de andre varehuse. H1 havde til opgave at transportere bager-produkterne fra produktionen og ud til de forskellige varehuse. Foruden G1-virksomhed udførte H1 også transportopgaver for en restaurantkæde ved navn "G2-virksomhed".
I årene fra 2019 og frem til 2021 var arbejdspresset stigende, og H1 havde ikke mandskab til at løse alle transportopgaverne selv. Han tog derfor kontakt til en fyr ved navn SR, som han tidligere havde arbejdet sammen med. SR var vognmand og havde sit eget selskab ved navn G3-virksomhed. SR bliver som regel bare kaldt "SR". Han tror, at SR hedder SR til efternavn. SR var ikke ansat hos H1, og de betalte ikke SR for at finde underleverandørerne. Han går ud fra, at SR fik noget betaling fra underleverandørerne. H1 havde ingen skriftlige aftaler med SR. Aftalen var bare, at SR skulle løfte opgaven. Han har forsøgt at få kontakt til SR, så SR kunne indkaldes til at afgive forklaring under denne sag. SR besvarer desværre ikke hans opkald.
SR havde kontakt til forskellige virksomheder, som kunne bistå med transportopgaverne, herunder blandt andet med mandskab fra nogle byggepladser. Han gik ikke så meget op i, hvor de pågældende underleverandører kom fra. Hvis de kunne køre bil og i øvrigt havde ordnede forhold, så var det fint. Aftalen blev, at SR skulle finde underleverandører, så der var mandskab til de kørsler, H1 ikke selv kunne finde folk til. SR fungerede som superviser i forhold til underleverandørerne, og det var således kun SR, der havde kontakten til dem. Det var også SR, der stod for at instruere underleverandørerne i, hvordan de skulle udføre transportopgaverne. SR instruerede dem på baggrund af nogle notater og manualer, som H1 udarbejdede. Han går ud fra, at SR sørgede for at oversætte notaterne eller manualerne, da mange af chaufførerne hverken talte dansk eller engelsk. SR kunne tale (red.fjernet.sprog) med nogle af dem, men ellers instruerede SR dem "med arme og ben". I forbindelse med denne sag har han ledt efter de skriftlige instrukser, han udarbejdede til SR, men det har været svært at finde. Det er lykkedes ham at finde én instruks, men den blev desværre fundet for sent til, at den kunne fremlægges i denne sag. Han havde ingen indsigt i, hvem der udførte transportopgaverne for dem, og han havde ingen kontakt med underleverandørerne. Han blev kun involveret, hvis noget gik galt.
Underleverandørerne udarbejdede fakturaer, som blev sendt til H1. Det var hans bror, NJ, der stod for betalingerne. De sørgede for at undersøge de forskellige selskaber, inden fakturaerne blev betalt. De kiggede f.eks. på SKAT’s hjemmeside for at se, om selskaberne fandtes, og om de så troværdige ud. De havde ingen indikationer på, at selskaberne var fiktive. Han ved også, at SR havde tjekket alle selskaberne. Via banken kunne de få bekræftet, at kontonumrene på fakturaerne eksisterede, men de kunne ikke få oplysninger om, hvem der ejede de enkelte konti. Der blev kørt transporter for G1-virksomhed i hele landet, og det var derfor ikke mærkeligt for ham, at de blandt andet modtog fakturaer fra selskaber i Y1-område. Det er korrekt, at der blev indgået samarbejdsaftaler mellem H1 og underleverandørerne. Samarbejdsaftalerne blev udarbejdet af ham selv i samarbejde med en revisor. Formålet med samarbejdsaftalerne var at dække H1 ind i forhold til lovgivningen. Han har altid gået rigtig meget op i sikkerhed. H1 stillede krav til, hvordan opgaverne blev udført. SR sørgede for, at samarbejdsaftalerne blev underskrevet af de enkelte underleverandører. Det var også SR, der indsatte navnene på hver enkelt underleverandører, inden aftalerne blev underskrevet. Alle samarbejdsaftalerne har det samme indhold, fordi alle underleverandørerne udførte opgaver for G1-virksomhed. Meningen var, at SR som superviser også skulle underskrive samarbejdsaftalerne, men det skete ikke.
H1 udarbejdede vagtplaner, som blandt andet viser, hvem der kørte de transportopgaver, som selskabet havde. Hvis der står "vikar" på de fremlagte vagtplaner, er det udtryk for, at det var en af SR’s underleverandører, der kørte opgaven. Han sendte vagtplanerne til SR, så SR kunne finde mandskab og biler til de huller, der var i vagtplanen. Med tiden udfasede de underleverandørerne, fordi der var for mange problemer med dem. Hans instruks til SR, som blev givet videre til underleverandørerne, var, at H1 gik meget op i kundeservice. Det var netop deres fokus på kundeservice, der adskilte dem fra alle andre i markedet. Det gik galt, og de begyndte derfor at ansatte deres egne chauffører blandt andet via jobformidlingen i Y2-by. H1 har aldrig modtaget penge tilbage efter betaling af de omhandlede fakturaer.
Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter samt redegjort nærmere for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er fremlagt fakturaer fra 13 af de i alt 17 selskaber, som ifølge H1 har fungeret som underleverandører på de transportopgaver, som H1 varetog for G1-virksomhed og restaurantkæden "G2-virksomhed".
Spørgsmålet i sagen er indledningsvist, om H1 har godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle underleverandørforhold, hvor der er sket levering af ydelser til H1 med den virkning, at H1 har ret til fradrag for købsmoms.
Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder de forskriftsmæssige krav, som er opstillet i momsbekendtgørelsen. Fakturaerne mangler således blandt andet oplysninger om omfanget og arten af det udførte arbejde, hvem der har udført arbejdet samt oplysninger om leveringstid og -sted. Om fakturaerne bemærker retten ligeledes, at betalingsoplysningerne i flere tilfælde vedrører privatpersoner eller andre virksomheder end den, der er anført som udsteder af fakturaen. H1 har ikke fremlagt underliggende timeopgørelser til fakturaerne eller andre oplysninger, som understøtter, at de påståede underleverandører reelt har udført transportopgaverne for H1. Der foreligger ingen korrespondance eller lignende, som dokumenterer samarbejdet mellem H1 og de påståede underleverandører, ligesom der heller ikke foreligger dokumentation for den aftale, som H1 angiveligt indgik med "SR". H1 har endvidere ikke ført bevis for, at de påståede underleverandører reelt var i stand til at udføre de omhandlede transportydelser. Størstedelen af selskaberne var således registreret inden for brancher, der ikke er relaterede sig transport, ligesom flere af selskaberne ikke var registreret med ansatte, der kunne udføre opgaverne. Retten lægger endvidere til grund, at et stort antal af de påståede underleverandører ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at de heller ikke har afregnet moms, ligesom retten konstaterer, at adskillige af de påståede underleverandører nu enten er ophørt, opløst efter konkurs eller under konkursbehandling.
På baggrund af alle disse unormale forhold finder retten, at der påhviler H1 en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for at opnå momsfradrag er opfyldt. Retten finder endvidere, at H1 ikke har løftet denne bevisbyrde. De af H1 fremlagte samarbejdsaftaler og vagtplaner kan ikke føre til anden vurdering.
For så vidt angår selskaberne G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed bemærker retten desuden, at H1 ikke har fremlagt fakturaer eller andre oplysninger, som dokumenterer, at H1 er berettiget til momsfradrag i anledning af betalingerne til disse selskaber.
Retten finder herefter, at skattemyndighederne med rette har forhøjet H1 momstilsvar som sket, herunder ved Landsskatterettens afgørelse af 9. oktober 2024.
Ad hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Da det ikke er fundet bevist, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle leverancer foretaget af underleverandører, lægger retten til grund, at de omhandlede transportopgaver - som var kerneydelsen i H1 - blev udført af personer, der var ansat i selskabet. H1 har derfor haft lønudbetalinger, som ikke er oplyst til skattemyndighederne, og som H1 ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af.
I Landsskatterettens afgørelsen af 27. november 2024 blev H1’s indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forhøjet til i alt 3.099.248 kr. på baggrund af de fremlagte fakturaers bruttobeløb. Da H1 ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, er der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes ansættelse af H1’s indeholdelsespligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Herefter - og da H1 må anses for at have udvist forsømmelse ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den løn, der blev udbetalt til de ansatte - finder retten, at H1 hæfter for det beløb, som skattemyndighederne skønsmæssigt har fastsat.
På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, frifindes Skatteministeriet i det hele for de af H1 nedlagte påstande.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 150.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.