Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke vil blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 E, hvis hans selskab H1 Holding ApS foretager et udlån som nærmere beskrevet?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 Holding ApS er stiftet af Spørger og har siden etableringen været beskæftiget med aktivitet som holdingselskab for en investering i primært selskabet H2. Spørger ejer H1 Holding ApS 100 %.

H2, hvori H1 Holding ApS ejede ca. 25,5% er blevet solgt i 2025, og H1 Holding ApS’ andel af salgssummen udgør DKK [beløb udeladt] med mulighed for senere at modtage op til yderligere DKK [beløb udeladt] i kraft af en resultatbestemt salgssum (earn out).

Spørger er stifter af H2 og har fortsat en ledende rolle i selskabet.

H1 Holding ApS har modtaget den ovennævnte andel af salgssummen på DKK [beløb udeladt], der for nærværende er placeret som et aftaleindskud i F1 Bank med en forrentning på 1,26% p.a.

Selskabet ønsker at opnå et bedre, men stort set risikofrit afkast sammenholdt med det afkast, der opnås ved placering af midlerne på aftalekontoen i F1 Bank.

Selskabet har derfor til hensigt at udlåne samlet DKK [beløb udeladt] til:

• A (privatperson) og
• B (privatperson)

A er bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i C-land, mens B er bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i D-land.

Både A og B har tidligere været anpartshavere i H2 med ejerandele på hhv. 4% og 7,5% og kender Spørger derfra. Der består i øvrigt ikke familiemæssige eller andre nære relationer mellem de to låntagere og Spørger. De kender således i det væsentlige alene hinanden fra den fælles investering i H2, hvor A og B har været passive investorer, mens Spørger er stifter af og direktør i H2.

Vilkårene for lånet vil være som følger:

• Lånet ydes af H1 Holding ApS med henblik på køb og renovering af ejendommen E1, beliggende i et andet europæisk land ("Ejendommen"). Ejendommen er ikke beboelig under renovationen, og forventeligt først godkendt til indflytning 2 år efter, at de to låntagere underskrev slutseddel på ejendommen den 12. august 2025. Der er endnu ikke sket tinglysning af købet i det pågældende land, men det er en formalitet, og vil blot kræve, at de to købere personligt møder op hos en lokal notar, hvorefter tinglysning vil ske.
• Lånet henstår afdragsfrit indtil forfaldsdagen.
• Lånet udbetales til kurs 100 og uden omkostninger for låntager.
• Lånebeløbet forrentes fra udbetalingen med en rente svarende til RDKRE 1% 01-01-2029 med tillæg af 200 basispunkter (bip), dog minimum 4% p.a., og rentebeløbet betales ved hovedstolens indfrielse.
• Forudsat løbetid 3 år
• Lånet kan efter 9 måneder til enhver tid opsiges af H1 Holding ApS med tre måneders varsel, hvilket vil sige lånet har en minimumsløbetid på 12 måneder
• A og B kan når som helst helt eller delvist indfri lånet, idet de dog altid skal betale mindst 6 måneders rente.
• A og B er begge låntagere og hæfter fuldt ud og solidarisk for gælden

Til sikkerhed for Lånebeløbets fulde betaling, inklusive renter, har H1 Holding ApS fået sikkerhed således:

Pant i Ejendommen E1, samt supplerende pant i følgende ejendomme:

E2, København

E3, København

E4, København

Den samlede offentlige ejendomsvurdering af de nævnte ejendomme udgør DKK [beløb udeladt].

Ingen af ejendommene er belånt, og ønskes det at foretage belåning af ejendommene i lånets løbetid, skal H1 Holding ApS give tilladelse hertil.

De to låntagere har personligt med 50/50% ejerskab erhvervet en attraktiv ejendom [udeladt], og har til hensigt at renovere denne ejendom for derefter på et tidspunkt at afhænde den med fortjeneste. Ejendommen er erhvervet for en pris på EUR [beløb udeladt] og efter det budget, der er lagt med arkitekt og entreprenør skal ejendommen renoveres for ca. EUR [beløb udeladt].

Købet af ejendommen er frem til 1. marts 2026 for langt størstedelen af købssummens vedkommende finansieret via et privatlån med forfald 1. marts 2026 ydet fra en tredjemand hjemmehørende i udlandet via dennes indestående på en bankkonto. Privatlånet er ydet med en rente på 4% p.a. Som nævnt forfalder privatlånet 1. marts 2026, og låntagerne vil derfor senest på det tidspunkt gerne have finansiering på plads fra H1 Holding ApS.

Spørger vil ikke i forbindelse med H1 Holding ApS’s udlån få nogen brugsrettigheder eller anden adgang til pågældende ejendom erhvervet af låntagerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 E beskattes aktionærer af udlån, de eller deres nærtstående jfr. ligningslovens § 2, modtager fra selskaber, de kontrollerer.

Højesteret har i afgørelsen offentliggjort i SKM2023.273 HR fastslået, at udlån til hovedaktionærens samlever skulle anses omfattet af ligningslovens § 16 E. Som følge af afgørelsen fra Højesteret har Skatterådet efterfølgende anset den tidligere praksis om udlån til søskende for ulovlig.

Udover ændringen af afgørelserne angående søskendelån har Skatterådet i en række sager taget stilling til, i hvilket omfang udlån fra selskaber kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.

I SKM2024.532.SR statuerede Skatterådet, at et lån til samlevers selskab ville være omfattet af ligningslovens § 16 E. I sagen var der tale om, at samleveren havde et tilgodehavende mod sit selskab, der i øvrigt var nødlidende. Udlånet fra hovedaktionærens selskab til samleverens selskab muliggjorde at samleverens selskab fik likviditet til at indfri gælden til samleveren, og derfor kan hele konstruktionen med pengestrømme betragtes som en art omgåelse, hvor lånet effektivt muliggør, at samleveren personligt kan få penge i hånden.

Tilsvarende kan søskende-afgørelserne i SKM2024.14.SR og SKM 2024.15.SR ses som en art omgåelse, da lånene i de to sager skulle muliggøre hhv. køb af bolig og bibeholdelse af barndomshjem.

I SKM2025.337.SR blev det fastslået, at udlån fra et selskab til hovedaktionærens svigerfar måtte anses omfattet af ligningslovens § 16 E.

I SKM2025.176.SR blev det anerkendt, at der kunne foretages et udlån fra ét selskab (hjemmehørende i Danmark) til et andet selskab (hjemmehørende i udlandet) ejet af den samme aktionær, uden at dette blev anset for et lån omfattet af LL § 16 E.

Seneste er det i SKM2025.502.SR og SKM2025.503 SR anerkendt, at der fra et selskab kan ydes lån til børns selskaber til finansiering af et generationsskifte samt, at der kan ydes lån til hustrus selskab med henblik på at finansiere lønudbetalinger til hustruen.

På baggrund af praksis og særligt præmisserne fra Højesteret vil et lån fra et selskab kunne anerkendes som et egentligt lån fra selskabet og ikke et aktionærlån omfattet af LL § 16 E, når udlånet foretages i selskabets interesse. Der må efter vores opfattelse være en formodning for, at lån, der ydes af et selskab til uafhængig tredjemand som absolut hovedregel vil have karakter af et forretningsmæssigt udlån i selskabets interesse, når der påviseligt ikke kan være andre motiver til udlånet end det rent forretningsmæssige.

Vurdering af nærværende anmodning

Som nævnt vil der i nærværende tilfælde være tale om et lån, der ydes fra Spørger’s selskab H1 Holding ApS til to personer, der ikke på nogen måde er i familie med eller i øvrigt forbundne med Spørger.

Det eneste Spørger og de to låntagere har haft "sammen" er aktiebesiddelserne i selskabet H2, hvor A og B var med som passive investorer, mens Spørger var CEO i selskabet. De tre personer har derfor heller ikke haft nogen dagligdag sammen og har ikke været kollegaer.

Udlånet vil være på armslængdevilkår, alene af den grund, at parterne har modstående interesser, og hverken er i et generelt eller konkret interessesammenfald.

Spørger’s holdingselskab, H1 Holding ApS, har i dag midlerne fra salget af H2 placeret på en aftalekonto hos F1 Bank, hvor der opnås et afkast på ca. 1,26% p.a.  Spørger vil gerne placere nogle af selskabets midler med et højere afkast end i banken og med meget høj sikkerhed.

I nærværende tilfælde, vil afkastet være betydeligt højere end ved en placering på et aftaleindskud, og det vil også være højere end ved eksempelvis et køb af statsobligationer med kort løbetid. Hertil kommer, at der ved køb af obligationer vil være en vis kursrisiko, som ikke er til stede ved herværende udlån.

Som nævnt bliver der stillet sikkerheder for lånet i form af pant i fast ejendom - både i ejendommen E1 og i ejendomme i Danmark ejet af B. De danske ejendomme har følgende ejendomsvurderinger:

• E2, København
• E3, København
• E4, København

De samlede ejendomsvurderinger, der er fastsat efter et forsigtighedsprincip, lyder på DKK [beløb udeladt].

Der er ikke anden gæld i ejendommene.

Udover pant i de nævnte danske ejendomme, vil H1 Holding ApS også få sikkerhed i ejendommen E1, der her og nu må antages at have en handelsværdi tæt på købsprisen på EUR [beløb udeladt] i takt med at ejendommen renoveres, må det antages, at værdien af ejendommen vil stige yderligere og dermed give forøget sikkerhed for H1 Holding ApS.

Ydermere har låntagerne, der også hæfter personligt for gælden, efter det for os oplyste store private formuer.

Når de to låntagere ikke blot selv finansierer købet ved lån fra en bank, skyldes det efter det for os oplyste primært, at det for dem er vanskeligt at opnå et fælles banklån, når de begge er hjemmehørende i forskellige lande (C-land og D-land) og ydermere vil erhverve fast ejendom i et tredjeland. Endvidere vil danske kreditinstitutioner - realkreditselskaber eller banker - ikke yde personer bosat udenfor Danmark lån til erhvervelse af fast ejendom udenfor Danmark.

For begge parter både låntager og långiver er der derfor et sundt økonomisk incitament til etablering af låneforholdet.

Samlet set er det således vores opfattelse, at udlånet fra H1 Holding ApS er klart forretningsmæssigt motiveret, og set fra långivers side båret af et ønske om et risikofrit og relativt højt afkast.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke vil blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 E, hvis hans selskab H1 Holding ApS foretager et udlån som nærmere beskrevet.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at bestemmelsen både omfatter direkte og indirekte lån:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed."

og det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at indirekte lån f.eks. er lån til nærtstående:

"Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."

Rådgiver oplyser, at lånet skal ydes fra Spørger’s selskab H1 Holding ApS til to personer, der ikke på nogen måde er i familie med eller i øvrigt forbundne med Spørger.

Lånet skal således hverken ydes til Spørger eller Spørger´s nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

Højesteret tilsluttede sig imidlertid i SKM2023.273.HR landsrettens præmisser om, at:

"A er eneanpartshaver i G1 - ApS og har således den i ligningslovens §2 omhandlede bestemmende indflydelse på G1 - ApS. Lånet er ydet til MG, der ubestridt ikke har en relation som omhandlet i bestemmelsen til hverken A eller G1 - ApS. Spørgsmålet er herefter, om lånet som anført af Skatteministeriet i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, kan anses for at være et indirekte ydet lån fra G1 - ApS til A.

A har herved gjort gældende, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab, og at lånet til MG ikke samtidig kan anses som et indirekte lån til hende, idet der er realitet i låneforholdet.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær, og at lån "f.eks. [kan] opstå ved, at … selskabet låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn".

De angivne eksempler kan ikke anses for en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver. Der er således hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

Ved vurderingen af, om det omtvistede lån herefter kan anses for indirekte at være ydet til A, lægges det efter bevisførelsen til grund, at MG på lånetidspunktet netop havde opnået gældssanering, og at lånet blev ydet uden sikkerhedsstillelse og til en rente på kun 3 % p.a. Det kan endvidere lægges til grund, at A og MG i cirka halvandet år op til da havde været i et kærestelignende forhold, at A den 6. juli 2014 nedkom med sin og MG søn, og at de fik fælles folkeregisteradresse den 1. oktober 2015.

Landsretten finder, at lånet, der ubestridt ikke vedrører selskabets drift eller forhold i øvrigt, ikke kan anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og at det ikke er ydet i selskabets interesse. Det må herefter lægges til grund, at lånet alene er ydet i kraft af As personlige relation til MG. Det forhold, at A og MG ikke boede sammen på tidspunktet for lånets afgivelse, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten finder på denne baggrund, at det omtvistede lån skal anses for at have passeret As økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende. Lånet skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og A er derfor skattepligtig af beløbet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1."

Det fremgår af Højesterets dom, at:

"Anbringender

A har supplerende anført navnlig, at det var i X ApS’ interesse, at selskabet ydede lånet til B, idet X ApS derved opnåede en bedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ingen oplysninger er om, at X

ApS har opnået en bedre forrentning af sin kapital ved at udlåne penge til B i stedet for at have pengene stående på en bankkonto eller anvendt dem som led i selskabets sædvanlige driftsmæssige aktiviteter, som ikke var udlånsvirksomhed."

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret er enig i landsrettens begrundelse og resultat. Det bemærkes herved, at det, som A supplerende har anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat. 

Højesteret stadfæster derfor dommen."

Højesteret tiltrådte således, at indirekte lån til eneanpartshaveren også kan opstå ved selskabets lån til eneanpartshaverens øvrige nærtstående udover den kreds af nærtstående, der fremgår af ligningslovens § 2, og at eneanpartshaverens ikke-samlevende kæreste hører til denne øvrige kreds af nærtstående.

Højesteret bemærkede desuden, at eneanpartshaverens anbringende for Højesteret om, at lånet gav selskabet en bedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken, ikke kunne føre til et andet resultat.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, i kommentarfeltet til SKM2023.273.HR i afgørelsesskemaet, at:

"Højesterets dom betyder, at også lån til hovedanpartshaverens andre nærtstående, som f.eks. søskende, efter en konkret vurdering kan anses for at være indirekte lån til hovedanpartshaveren. Det afgørende er, om lånet alene er ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager.

Det er således ikke enhver långivning fra selskabet, der skal anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren, blot fordi hovedanpartshaveren altid har indflydelse på, hvem selskabet yder lån til."

Skatterådet har i praksis fundet, at selskabets lån til eneanpartshaverens bror (SKM2024.14.SR), søster (SKM2024.15.SR), svigerfar (SKM2025.337.SR) og niece (SKM2025.567.SR) måtte anses for alene at være ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til den nærtstående og dermed et indirekte lån til eneanpartshaveren.

Rådgiver oplyser imidlertid, at de to låntagere A og B tidligere har været anpartshavere i H2 med ejerandele på hhv. 4% og 7,5% og kender Spørger derfra, men at der i øvrigt ikke består familiemæssige eller andre nære relationer mellem de to låntagere og Spørger.

Rådgiver oplyser desuden, at Spørger, A og B således i det væsentlige alene kender hinanden fra den fælles investering i H2, hvor A og B har været passive investorer, mens Spørger er stifter af og direktør i H2. De tre personer har derfor heller ikke haft nogen dagligdag sammen og har ikke været kollegaer.

Det er på dette grundlag Skattestyrelsens vurdering, at det påtænkte lån ikke alene ydes i kraft af Spørger´s personlige relation til låntagerne A og B.

Det påtænkte lån vil derfor ikke være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Forarbejder

Ligningsloven § 16 E

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Praksis

SKM2023.273.HR

Sagen angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kærestes skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.

Det var hovedanpartshaverens synspunkt, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.

Højesteret tiltrådte, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

Højesteret tiltrådte endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet.

Højesteret tiltrådte således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.

På den baggrund blev landsrettens frifindelse af Skatteministeriet stadfæstet.

SKM2019.377.SR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed.

Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger.

Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

SKM2025.567.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E. Lånet ville blive ydet på markedsvilkår, der ville være tilbagebetalingspligt og lånet skulle ydes indenfor de frie reserver i virksomheden.

Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af hovedaktionærens personlige relation til sin niece og dermed for at blive ydet indirekte til hovedaktionæren. Lånet skulle derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og hovedaktionæren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Desuden var det Skatterådets opfattelse, at forarbejderne entydigt fastslår, at en beskatning efter ligningslovens § 16 E ikke tilsidesættes, uanset om lånet etableres på markedsvilkår og at der stilles betryggende sikkerhed for lånet, hvorfor det efter Skatterådets opfattelse ikke kunne føre til anden vurdering.

Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E, idet hovedaktionæren ville blive skattepligtig af låneprovenuet.

SKM2025.503.SR

Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i et anpartsselskab. Selskabet lånte i 2021-2024 i alt ca. 1,5 mio. kr. til spørgers hustrus anpartsselskab for at finansiere selskabets drift, herunder primært til aflønning af spørgers hustru, som arbejdede i selskabet. Skatterådet bekræftede, at lånene ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

SKM2025.502.SR

Spørgerne var tre brødre og deres holdingselskaber, der hver ejede en tredjedel af H1 P/S. Det påtænktes at lade hver familiegren stifte et nyt familieholdingselskab, der herefter stiftede et fælles mellemholdingselskab. Spørgernes holdingselskaber ville herefter overdrage hver deres tredjedel af H1 P/S til det fælles mellemholdingselskab. Købesummen skulle berigtiges med et gældsbrev til holdingselskaberne, der samtidig fik pant i de overdragne ejerandele. Skatterådet bekræftede, at holdingselskaberne kunne yde sælgerfinansiering med købesummen ved overdragelse af kapitalandelene i H1 P/S ved generationsskiftet, uden at ejerne skulle beskattes heraf som udbytte efter ligningsloven § 16 A eller § 16 E.

SKM2025.337.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et afdragsfrit 10-årigt lån på 500.000 kr. til hovedaktionærens svigerfar med sikkerhed i dennes ejerbolig, uden at lånet ville blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt jf. ligningslovens § 16 E. Selskabet G1 ApS ejedes 100% af A, som også var administrerende direktør i selskabet. G1 ApS ejede H1 ApS (Spørger), som investerede i fast ejendom og påtænkte at investere i pantebreve med sikkerhed i fast ejendom. A var administrerende direktør hos Spørger. Spørger ønskede at yde et afdragsfrit 10-årigt lån på normale markedsmæssige vilkår til As svigerfar AB. Lånet skulle have sikkerhed i ABs ejendom. Ejendommen havde status som sommerhus, og AB anvendte ejendommen som helårsbolig, da AB var pensioneret.

Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af As personlige relation til sin svigerfar AB og dermed for at blive ydet indirekte til A. A ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til As svigerfar AB reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til AB, ville også AB være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E, må anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.

SKM2025.176.SR

Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i både et dansk selskab og et udenlandsk selskab. Der var likvid kapital til rådighed hos det danske selskab og Spørger ønskede derfor at lade dette selskab foretage udlån til det udenlandske selskab, der havde behov for at låne midler til forretningsmæssige investeringer. Skatterådet kunne bekræfte, at udlån fra Spørgers helejede danske selskab til det af Spørger ligeledes helejede udenlandske selskab kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for Spørger.

SKM2024.532.SR

A påtænkte at lade sit helejede selskab H1 ApS låne ca. 930.000 kr. til H2 II ApS, der var ejet af A’s samlever via H2 ApS. H2 II ApS skulle bruge midlerne til at tilbagebetale et lån til samleveren på samme beløb. Det blev i den forbindelse ønsket bekræftet, at et sådant udlån fra H1 ApS ikke ville udløse beskatning hos A.

I SKM2023.273.HR fandt Højesteret, at et lån ydet af eneanpartshaverens selskab til eneanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E.

SKM2019.377.ØLR angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed. Østre Landsret fandt, at lånekonstruktionen var omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Ved den samlede konstruktion opnåedes på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR, at der blev stillet midler til rådighed for hovedanpartshaver A’s samlever. Sådan som sagen forelå oplyst, var der ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS’ foretagelse af det pågældende udlån, og dette kunne derfor ikke anses for ydet i selskabets interesse. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skulle alene anses for et udslag af A’s personlige relation til samleveren, jf. SKM2023.273.HR.

Det pågældende udlån fra H1 ApS skulle som følge heraf anses for et indirekte lån til A omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., hvorfor Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende.

SKM2024.15.SR

Selskabet ønskede at yde et lån på markedsvilkår til eneanpartshaverens søster. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for eneanpartshaveren. Det var spørgernes opfattelse, at lånet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, da søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i ligningslovens § 2. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin søster og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens søster reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens søster, ville også eneanpartshaverens søster være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.

SKM2024.14.SR

Selskabet ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshaverens bror, der var ansat i selskabet. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at der skete beskatning af andet end differencen til referencerenten. Det var spørgernes opfattelse, at eneanpartshaverens bror var at betragte som ansat og derfor havde ret til personalegoder i form af personalelån på lige vilkår med alle andre. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin bror og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens bror reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens bror, ville også eneanpartshaverens bror være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.

SKM2020.180.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningsloven § 16 E. Rentefordelen var dog skattepligtig efter ligningsloven § 16 A.