Dato for udgivelse
06 feb 2026 14:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 jan 2026 12:00
SKM-nummer
SKM2026.73.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
25-3468720
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Udenlandsk indkomst
Emneord
Dobbeltbeskatning, Gaveafgift, Tyskland, Dobbeltoverenskomst, skattemæssigt hjemsted
Resumé

Spørger var tysk statsborger og flyttede til Danmark i slutningen af 2022. Efter flytningen erklærede de tyske skattemyndigheder, at Spørger var frameldt sin tyske bopæl ved flytningen til Danmark. Spørgers far påtænkte at give Spørger en pengegave til finansiering af køb af bolig i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger var omfattet af artikel 27 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betød, at spørger ikke blev anset for at være hjemmehørende i Tyskland, som tysk statsborger, i en periode på fem år efter, at Spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Hjemmel

Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10-04-1922)

Boafgiftsloven (lbkg. nr. 11 af 09-01-2023)

Dobbeltbeskatningsoverenskomst (bkg. Nr 158 af 12-06-1996)

Retsplejeloven (lbkg. nr. 1160 af 05-11-2024)

Reference(r)

Statsskattelovens §§ 4, 5

Boafgiftslovens §§ 22, 23, 25, 29, 30

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Artikel 4, Artikel 25, Artikel 26, Artikel 27,

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.9.2.19.13.2

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger, bosiddende i Danmark siden december 2022, er omfattet af artikel 27 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst ved modtagelse af en gave fra sin far, bosiddende i Tyskland, og herefter ikke skal beskattes i Danmark af gaven?

Svar:

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I have lived in Denmark with my husband since December 2022 after previously living in Germany for xx years.

My german father live exclusively in Germany and now wants to give me a donation, because we want to buy a house in Denmark.

In a legal consultation, we were informed about Article 27 in the Danish-German double taxation agreement and confirmed that we, as well as the donor, meet the requirements of this article 27.

Attached you will find the residence certificates of the German tax office of me and my father (Wohnsitzbestätigung), as well as the deregistration certificate from Germany (Abmeldebescheingung).

For the proof of the citizenship, you will find photos of the ID cards in the appendix.

The inquirer’s spouse has informed that he owns an apartment in Germany which is rented by the inquirer’s parents.

Skattestyrelsen forstår beskrivelsen af de faktiske forhold således:

Spørger har boet i Danmark, med sin mand siden december 2022 efter, at hun har levet i Tyskland i xx år.

Spørgers tyske far bor udelukkende i Tyskland, og ønsker at give Spørger en gave, i forbindelse med, at Spørger og ægtefællen ønsker at købe et hus i Danmark.

I forbindelse med at have søgt juridisk bistand, er Spørger blevet gjort bekendt med artikel 27, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørger mener, at hun såvel som sin far, lever op til kravene i artikel 27.

Spørger har henvist til bopælsattester (wohnsitzbestätigung) udstedt af de tyske skattemyndigheder, samt afmeldingsbevis (abmeldebescheinigung) fra Tyskland.

Spørger har desuden henvist til relevante ID-kort som bevis for tysk statsborgerskab. Spørger har oplyst, at hun ikke er statsborger i Danmark.

Spørgers ægtefælle har oplyst, at han stadig ejer en lejlighed i Tyskland, som udlejes til Spørgers forældre.

Erklæringer fra de tyske skattemyndigheder:

Spørger har indsendt erklæringer i form af breve fra (Område udeladt) Steuerverwaltung, Finanzamt (udeladt) dateret den 3. juni 2025 sendt til henholdsvis Spørger og til Spørgers far.

Af brevet til Spørger fremgår følgende:

"Bestätigung des Wohnsitzes

Sehr geehrte Frau (…),

hiermit bestätige ich Ihnen, dass Sie bis einschliesslich 2022 in Deutschland, Y1-adresse, Y2-by wohnhaft waren. Am 2022 erfolgte die Abmeldung nach Dänemark.

Frau (…) hat die steuerliche Identifikationsnummer […].

Diese Bescheinigung wurde erstellt zur Vorlage bei der dänischen Finanzbehörde zu Zwecken einer Schenkungssteuerangelegenheit."

Af brevet til Spørgers far fremgår følgende:

"Bestätigung des Wohnsitzes

Sehr geehrter Herr (…),

hiermit bestätige ich Ihnen, dass Sie nach vorliegenden Daten seit mindestens (årstal udeladt) in Y2-by Wohnhaft sind. Die aktuelle Anschrift lautet "Y1-adresse, Y2-by, Tyskland".

Die steuerliche Identifikationsnummer lautet: […].

Diese Bescheinigung wurde erstellt zur Vorlage bei der dänischen Finanzbehörde zu Zwecken einer Schenkungssteuerangelegenheit."

Skattestyrelsen forstår indholdet af erklæringerne til Spørger og Spørgers far således:

"Bekræftelse af bopæl

Kære fru (…)

Hermed bekræfter jeg over for Dem, at De, til og med 2022 var bosiddende i Tyskland, Y1-adresse, Y2-by. Den (dato) 2022 fandt frameldingen til Danmark sted.

Fru (…) har skatteidentifikationsnr […].

Denne attest er udarbejdet efter forelæggelse hos de danske skattemyndigheder til brug for sag om gaveafgift."

---o0o---

"Bekræftelse af bopæl

Kære Hr (…)

Hermed bekræfter jeg over for Dem, at De, på grundlag af foreliggende data, har været bosiddende Y1-adresse, Y2-by mindst siden 2008. Den aktuelle adresse lyder "Y1-adresse, Y2-by", Tyskland.

Skatteidentifikationsnr. lyder: […].

Denne attest er udarbejdet efter forelæggelse hos de danske skattemyndigheder til brug for sag om gaveafgift."

Lovgivning i Tyskland om arv- og gaveafgift

Spørger har i sin opfattelse og begrundelse henvist til den tyske "Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz" (ErbStG). Følgende fremgår bl.a. af denne lov:

"§ 1 Steuerpflichtige Vorgänge

Der Erbschaftsteuer (Schenkungsteuer) unterliegen

[…].

2. die Schenkungen unter Lebenden;

[…].

§ 2 Persönliche Steuerplicht

Die Steuerpflicht tritt ein

1. in den Fällen des § 1 Abs. 1 Nr. 1 bis 3, wenn […] der Schenker zur Zeit der Ausführung der Schenkung oder der Erwerber zur Zeit der Entstehung der Steuer (§ 9) ein Inländer ist, für den gesamten Vermögensanfall (unbeschränkte Steuerpflicht). Als Inländer gelten

a) natürliche Personen, die im Inland einen Wohnsitz oder ihren gewöhnlichen Aufenthalt haben,

b) deutsche Staatsangehörige, die sich nicht länger als fünf Jahre dauernd im Ausland aufgehalten haben, ohne im Inland einen Wohnsitz zu haben,

[…]"

§ 9 Entstehung der Steuer

Die Steuer entsteht

1. […]

2. bei Schenkungen unter Lebenden mit dem Zeitpunkt der Ausführung der Zuwendung;"

§ 16 Freibeträge

Steuerfrei bleibt in den Fällen der unbeschränkten Steuerpflicht (§ 2 Absatz 1 Nummer 1) der Erwerb

[…].

2. der Kinder im Sinne der Steuerklasse I Nr. 2 und der Kinder verstorbener Kinder im Sinne der Steuerklasse I Nr. 2 in Höhe von 400 000 Euro;

[…]."

Skattestyrelsen forstår indholdet af den tyske "Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz" efterfølgende benævnt "Den tyske arve- og gaveafgiftslov":

"Arve- og gaveafgift

§ 1 Afgiftspligtige transaktioner

Arveafgift (gaveafgift) påhviler

[…].

2. Gaver i levende live

[…].

§ 2 Personlig afgiftspligt

Afgiftspligten indtræder

1. I tilfælde af § 1, stk. 1, nr. 1-3, når gavegiver på tidspunktet for gaveoverdragelsen, eller erhververen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden (§ 9) er "indlænding" i forhold til det samlede formueafkast (ubegrænset skattepligt). Som "indlænding" anses

a) fysiske personer, som har bopæl her i landet eller har sædvanligt ophold,

b) tyske statsborgere, som ikke har opholdt sig i udlandet i mere end fem år, uden at have bopæl her i landet,

[…]"

§ 9 Afgiftspligtens indtræden

Afgiftspligten indtræder

1. […]

2. ved gaver i levende live på tidspunktet for gaveoverdragelsen;"

§ 16 Afgiftsfrie beløb

I tilfælde af ubegrænset skattepligt (§ 2, stk. 1, nr. 1) er erhvervelse afgiftsfri for […]

2. Børn omfattet af skatteklasse I, nr. 2 og børn af afdøde børn omfattet af skatteklasse I, nr. 2, på maksimalt 400.000 EUR;

[…]"

Tysk lovgivning om indkomstskat

Følgende fremgår af "Einkommensteuergesetz" offentliggjort på hjemmesiden for "Bundesministerium für Justitz und für Verbraucherschutz", der findes via linket her: https://www.gesetze-im-internet.de/estg/__1.html

"§ 1 Steuerplicht

(1) Natürliche Personen, die im Inland einen Wohnsitz oder ihren gewöhnlichen Aufenthalt haben, sind unbeschränkt einkommensteuerpflichtig. (…)"

Skattestyrelsen forstår indholdet af uddraget af "Einkommensteuergesetz", efterfølgende benævnt "Den tyske indkomstskattelov", således:

"Indkomstskattelov

§ 1 Skattepligt

(1) Fysiske personer, som har bopæl i landet eller har sædvanligt ophold, er ubegrænset indkomstskattepligtige […]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

I assume that a gift from my German father, who lives in Germany, is subject exclusively to German tax law for the following reasons:

1.      According to Section 27(2), the requirements of paragraph 1) also apply to the donor (recipient - Spørger).

2.      According to Section 27 (1a), both the donor and the recipient are German citizens.

3.      According to Section 27 (1b), according to Section 2 of the German Inheritance and Gift Act (ErbStG), both the donor according to paragraph 1a) and the recipient according to paragraph 1b) are considered German residents and are therefore subject to unlimited tax liability in Germany for the entire asset. (see https://www.gesetze-im-internet.de/erbstg_1974/BJNR109330974.html

4.      According to Section 27(1c), both the donor and the recipient were resident in another state (Denmark) for no more than five years.

Thus, in derogation from Article 4, Spørger is deemed to be resident in the contracting state of which she was a national (Germany).

Skattestyrelsen forstår Spørgers opfattelse og begrundelse således:

Jeg formoder, at en gave fra min tyske far, som er bosiddende i Tyskland, kun kan beskattes i Tyskland, af følgende årsager:

1.      I henhold til artikel 27, stk. 2, vil kravene til gavegiveren i stk. 1 også gælde for gavemodtageren.

2.      I lighed med Artikel 27, stk. 1, litra a, er både gavegiveren samt gavemodtageren tyske statsborgere.

3.      I henhold til artikel 27, stk. 1, litra b, jf. sektion 2, i den tyske arve- og gaveskattelov (ErbStG), er både gavegiver, jf. stk. 1, litra a) og modtageren, jf. stk. 1, litra b) begge hjemmehørende, og derfor omfattet af ubegrænset skattepligt vedrørende alle aktiver, i Tyskland. (Se https://www.gesetze-im-internet.de/erbstg_1974/BJNR109330974.html)

4.      I henhold til artikel 27, stk. 1, litra c), har hverken gavegiver eller gavemodtager, været hjemmehørende i den anden stat (Danmark) i mere end fem år.

Derfor fraviges artikel 4 og Spørger skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor hun er statsborger (Tyskland).

Spørger har ingen bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til indstilling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at Spørger, bosiddende i Danmark siden december 2022, er omfattet af artikel 27, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst ved modtagelse af en gave fra sin far, bosiddende i Tyskland, og herefter ikke skal beskattes i Danmark af gaven.

Begrundelse

Det lægges ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at Spørger er omfattet af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af bopæl her i landet.

Spørger er herefter som udgangspunkt skattepligtig til Danmark af al indkomst, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Ifølge boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., skal der betales 15 pct i afgift af gaver til personer, som er nævnt i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, når gaverne i et kalenderår overstiger et grundbeløb nævnt i boafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. For kalenderåret 2025 udgør det afgiftsfrie beløb 76.900 kr.

Boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, omfatter gaver til børn.

Der skal betales gaveafgift af pengegaver i henhold til boafgiftsloven, hvis enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting her i landet. Se boafgiftslovens § 25, stk. 1, 1. pkt. Hjemtinget for en gavegiver eller gavemodtager fastsættes på grundlag af retsplejelovens hjemtingsbegreb. For en person udgør retskredsen der, hvor personen har bopæl, personens hjemting. Se retsplejelovens § 235.

Gaveafgiften påhviler gavemodtager, men gavegiver hæfter solidarisk med gavemodtager for betalingen, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

Boafgiftslovens § 29, stk. 1, indeholder regler om fradrag for gaveafgift betalt til fremmed stat af dér beliggende eller beroende aktiver.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, jf. BKI nr. 158 af den 12. juni 1996 (DBO'en) blev indført ved lov nr. 492 af den 12, juni 1996. Lovforslag dertil blev fremsat ved lovforslag nr. 260 af den 25. april 1996. Om indholdet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår det, at det er den første danske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som omfatter både indkomst- og formueskatter samt afgift af boer og gaver. Videre fremgår det, at ved en samling af disse overenskomster opnås en forenkling, da en række definitioner er fælles for de to områder.

Det fremgår også, at DBO’en følger OECDs Modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue og vedrørende dødsboer, arv og gaver. Kommentarerne til disse modeloverenskomster er af væsentlig betydning ved anvendelsen af overenskomsterne.

OECDs seneste modeloverenskomst vedrørende dødsboer, arv og gave - "Model Double Taxation Convention on Estates and Inheritances and on Gifts" er fra 1983.

DBO’en indeholder regler om beskatning af dødsboer, arv og gaver i kapitel III, artiklerne 25-28. Artikel 25 indeholder regler om retten til at beskatte, dvs. opkræve afgift af boer, arv og gaver, artikel 26 er en metodebestemmelse om lempelse af dobbeltbeskatning, artikel 27 er en undtagelse fra artikel 4 om skattemæssigt hjemsted og artikel 28 er en regel om fradrag for gæld.

Spørgsmålet i denne sag fører til et bindende svar, som vedrører Spørgers skattemæssige hjemsted, herunder anvendelse af reglerne om beskatning af dødsboer, arv og gaver i kapitel III i DBO’en. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af Spørgers skattemæssige forhold, i forhold til DBO’en. Hvis Tyskland ikke er enig i Skattestyrelsens vurdering, skal de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Tyskland forhandle herom.

Det skattemæssige hjemsted for gavegiver og gavemodtager skal som udgangspunkt vurderes i henhold til reglerne i DBO’ens artikel 4.

Artikel 4, stk. 1, litra b, indeholder en bestemmelse om det skattemæssige hjemsted for gavegiver og gavemodtager til brug for anvendelse af beskatningsreglerne og metodebestemmelserne i DBO’ens kapitel III. Ifølge bestemmelsen anses en person for at være hjemmehørende i den stat, hvor personen er skattepligtig med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Som hjemmehørende anses ikke en person, som kun er skattepligtig til den pågældende stat vedrørende formuegoder, som befinder sig i den pågældende stat.

Spørger har henvist til den tyske arve- og gaveafgiftslov. Det følger § 1, stk. 1, litra b, i denne lov, at overdragelse af gaver i levende live er en afgiftspligtig transaktion. Som afgiftspligtige personer anses erhververen af en gave, når denne anses som "Inländer" / "indlænding" ved afgiftspligtens indtræden. Som indlænding anses bl.a. tyske statsborgere, som ikke har opholdt sig i udlandet, dvs. uden for Tyskland, i mere end fem år på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Afgiftspligten er ubegrænset vedrørende det samlede formueafkast ifølge lovens § 2, stk. 1, litra b. Afgiftspligten indtræder ved gaveoverdragelsen ifølge lovens § 9, stk. 2. Tilsvarende er afgiftspligten ubegrænset for gavegiver, jf. lovens § 2, stk. 1, litra a.

Spørger er tysk statsborger, og det lægges til grund, at der vil forløbe mindre end fem år fra, at Spørger flyttede fra Tyskland til, at gaveoverdragelsen finder sted. På grundlag af de ovenfor beskrevne tyske arve- og gaveafgiftsregler, forudsætter Skattestyrelsen, at Spørger fortsat er forpligtet til at betale afgift i Tyskland som gavemodtager. Skattestyrelsen forudsætter derfor også, at Spørger på grund af lovgivningen i Tyskland skal anses for at være hjemmehørende i Tyskland ifølge DBO’ens artikel 4, stk. 1, litra b.

Spørger er samtidigt hjemmehørende i Danmark i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 1, litra b. Spørger er således generelt afgiftspligtig efter boafgiftslovens regler, da Spørger har hjemting i form af bopæl i Danmark, efter boafgiftslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., jf. retsplejelovens § 235, stk. 2.

Når Spørger er hjemmehørende i både Tyskland og i Danmark i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 1, litra b, skal det skattemæssige hjemsted afgøres i henhold til reglen i DBO’ens artikel 4, stk. 2.

På grundlag af sagens oplysninger om, at Spørger er flyttet til Danmark og frameldt i Tyskland, og at hun og ægtefællen bor fast i Danmark, lægger Skattestyrelsen ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at Spørger, når det gælder reglen i DBO’ens artikel 4, stk. 2, skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

DBO’ens artikel 27 indeholder imidlertid en undtagelse til artikel 4, i relation til kapitel III om beskatning af dødsboer, arv og gaver.

I henhold til DBO’ens artikel 27 skal det skattemæssige hjemsted under visse betingelser afgøres til fordel for den stat, hvor personen er statsborger. DBO’ens artikel 27 er således en særregel, der bestemmer det skattemæssige hjemsted ved arv og gave, uanset i hvilken af staterne gavegiver og gavemodtager anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i henhold til DBO’ens artikel 4.

Ifølge artikel 27, stk. 2, jf. stk. 1, skal en begunstiget / gavemodtager anses for skattemæssigt hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende er statsborger på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Det gælder, hvis alle betingelser nævnt nedenfor er opfyldt på tidspunktet for gaveoverdragelsen:

a)      personen er statsborger i den ene af aftalestaterne uden samtidigt at være statsborger i den anden af aftalestaterne,

b)      personen er fuldt skattepligtig i førstnævnte aftalestat i henhold til denne stats skattelovgivning, og

c)      personen har været hjemmehørende i den anden af aftalestaterne i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b, i en periode, som ikke overstiger 5 år.

DBO’en følger, som nævnt ovenfor, OECDs Modeloverenskomst vedrørende arv, dødsboer og gaver fra 1983. Kommentarerne til denne Modeloverenskomst har derfor væsentlig betydning ved anvendelsen af denne del af DBO’en.

Modeloverenskomsten vedrørende dødsboer, arv og gave indeholder dog ikke en artikel, der svarer til 5 års reglen i DBO’ens artikel 27.

Der findes ingen offentliggjort praksis vedrørende DBO’ens artikel 27. Fortolkningsbidrag må herefter findes i lovbemærkningerne til lovforslag nr. 260 af den 25. april 1996.

Om 5 års reglen i artikel 27, stk. 2, jf. stk. 1, fremgår det af lovbemærkningerne, at artiklen omfatter den situation, hvor gavemodtager på gavetidspunktet har været hjemmehørende i den nuværende bopælsstat i højst fem år. Personen skal stadig være fuldt skattepligtig til den anden stat, og være statsborger i den anden stat uden samtidigt at være statsborger i den nuværende bopælsstat. I så fald skal personen, uanset det skattemæssige hjemsted i henhold til DBO’ens artikel 4, anses for at være hjemmehørende i den anden stat, hvor personen er statsborger.

Videre fremgår det, at baggrunden for reglen er ønsket om, at især udstationerede personer kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere, og hvortil de er fuldt skattepligtige, i en periode efter, at de er flyttet til det andet land.

I forhold til de enkelte betingelser i artikel 27, stk. 1, som anført ovenfor, bemærker Skattestyrelsen følgende:

Når det gælder betingelsen i DBO’ens artikel 27, stk. 1, litra a, fremgår det af sagens oplysninger, at Spørger er tysk statsborger uden samtidigt at være dansk statsborger. Denne betingelse er derfor opfyldt.

Når det gælder betingelsen i DBO’ens artikel 27, stk. 1, litra c, forventes gaveoverdragelsen at finde sted inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor Spørger blev hjemmehørende i Danmark i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 1, litra b. Dermed er denne betingelse også opfyldt.

Om betingelsen i DBO’ens artikel 27, stk. 1, litra b, vil være opfyldt, afhænger af, om Spørger anses for at være fuldt skattepligtig til Tyskland i henhold til tysk skattelovgivning.

Ifølge de foreliggende oplysninger flyttede Spørger med sin ægtefælle til Danmark i december 2022. De tyske skattemyndigheder har til brug for den foreliggende sag bekræftet over for Spørger, at hun er frameldt fra adressen Y1-adresse, Y2-by, Tyskland, i 2022.

Ifølge bekræftelsen til Spørgers far har han været bosiddende i Y2-by siden mindst 2008 og er pt. bosiddende på Y1-adresse.

På grundlag af oplysningerne fra Spørgers ægtefælle om udlejning af boligen i Tyskland lægges det til grund, at Spørgers forældre siden ultimo 2022 har haft bopæl i denne bolig, dvs. siden Spørgers og ægtefællens flytning til Danmark.

Skattestyrelsen forstår bekræftelsen fra de tyske skattemyndigheder sådan, at Spørger ikke længere har bopæl i Tyskland og dermed ikke længere er omfattet af skattepligt for fysiske personer med bopæl eller sædvanligt ophold i Tyskland, i henhold til § 1, stk. 1, i den tyske indkomstskattelov ("Einkommensteuergesetz").

Det er herefter et spørgsmål, om den fortsatte afgiftspligt i henhold til den tyske arve- og gaveafgiftslov kan anses for at udgøre en "fuld skattepligt som omfattet af dette lands skattelovgivning" i henhold til DBO’ens artikel 27, stk. 1, litra b.

Af bemærkningerne i lovforslag nr. 260 af den 25. april 1996 fremgår det som anført ovenfor, at baggrunden for reglen er ønsket om, at især udstationerede personer kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter, at de er flyttet til det andet land.

Af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.9.2.19.13.2 fremgår det tilsvarende, at udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land.

På grundlag af bemærkningerne i lovforslag nr. 260, 1996, til artikel 27, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal lægges vægt på, om der i 5 års perioden foreligger det, der efter dansk skattelovgivning svarer til en "fuld skattepligt" efter kildeskattelovens § 1, fx som følge af bopæl eller ophold, når det skal vurderes, om betingelsen i artikel 27, stk. 1, litra b, er opfyldt. Efter sagens oplysninger svarer denne skattepligtsstatus også til den form for skattepligtsstatus, der følger af den tyske indkomstskattelov § 1, stk. 1.

Der henses i den forbindelse til lovbemærkningerne om, at reglen er tiltænkt at finde anvendelse i en situation, hvor en person fortsat er fuldt skattepligtig i den stat, hvor personen er statsborger og blot midlertidigt bor og arbejder i den anden aftalestat, fx i forbindelse med en udstationering.

I forhold til betingelsen i DBO’ens artikel 27, stk. 1, litra b, er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at Spørger fortsat er fuldt forpligtet til at betale afgift som gavemodtager ifølge de tyske arve- og gaveafgiftsregler. Dette skyldes, at Spørger samtidigt er frameldt og ikke længere har bopæl i Tyskland, hvilket efter Skattestyrelsens forståelse medfører, at Spørger ikke længere er fuldt skattepligtig til Tyskland efter de tyske regler herom.

Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at Spørger ikke har bosat sig i Danmark på midlertidig basis. Spørger har således oplyst, at pengegaven er tiltænkt at medgå til at finansiere køb af fast ejendom i Danmark.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke opfylder betingelsen i artikel 27, stk. 1, litra b.

Da anvendelse af 5 års reglen i DBO’ens artikel 27 kræver, at alle tre betingelser i artiklens stk. 1, er opfyldt, kan Spørger dermed ikke være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter denne regel i 5 år fra flytningen til Danmark i relation til den påtænkte gaveoverdragelse, selvom Spørger er tysk statsborger.

Spørgers skattemæssige hjemsted ifølge DBO’ens artikel 4, stk. 2, er således relevant ved besvarelsen af spørgsmålet om beskatning af gaveoverdragelsen - og ikke artikel 27. Dermed er det også relevant at se på de øvrige regler i DBO’en om beskatningsretten til gaver.

Efter det oplyste består gaven i et kontant beløb, som Spørger forventer at anvende til køb af fast ejendom i Danmark. Dermed er DBO’ens artikel 25, stk. 1, om gaver i form af fast ejendom og DBO’ens artikel 25, stk. 2, om gaver i form af et foretagendes rørlige formue i det andet land end det land, hvor gavegiveren er skattemæssigt hjemmehørende, ikke relevante.

I stedet er DBO’ens artikel 25, stk. 3, relevant. Ifølge denne regel kan al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af en person, der er hjemmehørende i enten Danmark eller Tyskland, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, medmindre andet er bestemt i artikel 26.

Af beskatningsreglen i DBO’ens artikel 25, følger det således overordnet, at beskatningsretten fastlægges med udgangspunkt i dødsboet eller gavegivers skattemæssige hjemsted. Kun ved arv og gave i form af fast ejendom eller materielle aktiver tilhørende et fast driftssted beliggende i den anden stat, har denne anden stat ret til at beskatte. Under hensyn til henvisningen til DBO’ens artikel 26, i artikel 25, stk. 3, kan artikel 25, stk. 3, dog ikke læses isoleret, jf. nedenfor.

I forhold til metodebestemmelsen i artikel 26, er artiklens stk. 2, litra b, relevant som følge af, at det er fra dansk side, at dobbeltbeskatning skal undgås, når den begunstigede er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ifølge artikel 4, stk. 2.

Det fremgår af DBO’ens artikel 26, stk. 2, litra b, at Danmark kan beskatte al formue, som er erhvervet af den begunstigede, hvis denne person på gavetidspunktet var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

I den foreliggende sag omfatter gaveoverdragelsen en pengegave. Gaven består således i "anden formue" som er omfattet af DBO’ens artikel 25, stk. 3. Spørgers far er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Herefter har Tyskland en beskatningsret efter denne bestemmelse.

Når bestemmelserne i DBO’ens artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 2, litra b, begge finder anvendelse ses det, at DBO’ens artikel 26 stk. 2, litra b, både indeholder en metode til at lempe for dobbeltbeskatning og en beskatningshjemmel, jf. henvisningen til DBO’ens artikel 26 i DBO’ens artikel 25, stk. 3, sidste led.

Af DBO’ens artikel 26, stk. 2, litra b, fremgår det således som nævnt ovenfor, at Danmark kan beskatte al formue, som er erhvervet af den begunstigede, såfremt denne person på gavetidspunktet var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Se også dertil lovbemærkningerne til artikel 26, i lovforslag nr. 260, 1996, hvoraf fremgår, at Danmark også har ret til at beskatte formue, der erhverves af en person hjemmehørende i Danmark.

Skattestyrelsen henviser til afgørelsen i SKM2017.592.LSR, som omhandlede en gaveoverdragelse i form af bl.a. et kontantbeløb fra en gavegiver skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland til en gavemodtager skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Gaveoverdragelsen var omfattet af DBO’ens artikel 25, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at der var beskatningshjemmel i DBO’ens artikel 26, stk. 2, litra b. Se også SKM2025.698.LSR.

Skattestyrelsen finder herefter samlet, at Spørger ikke er omfattet af DBO’ens artikel 27. Danmark kan beskatte, dvs. opkræve dansk afgift af den påtænkte gaveoverdragelse i henhold til DBO’ens artikel 26, stk. 2, litra b, jf. artikel 25, stk. 3, når Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 2.

Hvis pengegavens størrelse fører til, at Tyskland opkræver gaveafgift efter de tyske regler herom, vil en eventuel lempelse for dobbeltbeskatning bero på reglerne og gældende praksis vedrørende boafgiftslovens § 29.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10-04-1922)

§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

[…];

c) […] gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), […];

§ 5. "Til indkomsten henregnes ikke:

[…];

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;"

Boafgiftsloven (lbkg. nr. 11 af 06-01-2023)

§ 22. "En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, […],"

§ 23. "Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e og g, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. […]."

§ 25. "Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. […]."

§ 29. "I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver."

§ 30. "Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen."

Dobbeltbeskatningsoverenskomst (bki nr. 158 af 12-06-1996)

Artikel 4 - Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat"

[…].

b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig der.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)      han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

[…]"

Kapitel III - Beskatning af dødsboer, arv og gave

Artikel 25 - Beskatningsregler

Stk. 1. Fast ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Et foretagendes rørlige formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 3. Al anden formue, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den befinder sig, kun beskattes i denne stat, medmindre andet er bestemt i artikel 26.

Artikel 26 - Undgåelse af dobbeltbeskatning

Stk. 1. For så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland, skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, skal Forbundsrepublikken Tyskland, med forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.

b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland, kan Forbundsrepublikken Tyskland beskatte al formue, som er erhvervet af denne person, men skal, med forbehold af bestemmelserne i tysk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til tysk lovgivning, for skat betalt i Danmark på formue, som ikke kan beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.

Stk. 2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning undgås efter følgende regler:

a) Såfremt arveladeren ved sin død eller giveren på gavetidspunktet var hjemmehørende i Danmark, skal Danmark med forbehold af bestemmelserne i dansk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i Forbundsrepublikken Tyskland på formue, som kan beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.

b) Såfremt den begunstigede ved arveladers død eller på gavetidspunktet var hjemmehørende i Danmark, kan Danmark beskatte al formue, som er erhvervet af denne person, men skal, med forbehold af bestemmelserne i dansk lovgivning om fradrag for udenlandsk skat, indrømme fradrag i skat, som er pålignet i henhold til dansk lovgivning, for skat betalt i Forbundsrepublikken Tyskland på formue, som ikke kan beskattes i Danmark i henhold til artikel 25, stykke 1 og 2.

Stk. 3. Fradraget efter stykke 1 og 2 skal dog ikke kunne overstige den del af den tyske, henholdsvis danske skat, som er beregnet før fradraget, som kan henføres til den formue, for hvilken der er indrømmet fradrag.

Artikel 27 - 5 års regel

Stk. 1. Hvis arvelader på tidspunktet for sin død eller giveren på gavetidspunktet

a) var statsborger i en kontraherende stat uden samtidigt at være statsborger i den anden kontraherende stat,

b) var fuld skattepligtig i førstnævnte stat i henhold til denne stats skattelovgivning, og

c) havde været hjemmehørende i den anden stat ifølge artikel 4, stykke 1, litra b) i en periode, som ikke overstiger 5 år,

skal han, uanset bestemmelserne i artikel 4, anses for at have været hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han var statsborger.

Stk. 2. Stykke 1 skal finde tilsvarende anvendelse på en arving eller begunstiget, som på tidspunktet for arvefaldet eller gaven selv opfylder betingelserne, som er stillet i stykke 1.

Anden lovgivning

Retsplejeloven (lbkg. nr. 1160 af 05-11-2024)

§ 235. "Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.

Stk. 2.  Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem.

[…]"

Forarbejder

Lov nr. 492 af 12-06-1996 (lovforslag nr. 260 af 25-04-1996)

§ 1. "Overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

[…]."

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

[…]

Til § 1

Den foreslåede § 1 går ud på, at Danmark kan tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten, der er optaget som et bilag til loven.

[…].

Indholdet af den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst

Den ny dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst er den første danske overenskomst, som omfatter såvel indkomst- og formueskatter som afgift af boer og gaver. […].

Normalt indgår Danmark kun bilaterale overenskomster om indkomst- og formueskatter, og overfor enkelte lande en særlig overenskomst om afgift af bo og gave. Ved en samlet overenskomst for indkomst/formue og bo/gave opnås en forenkling, idet en række definitioner er fælles for de to områder.

Den ny overenskomst følger de to modeller, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler til dels dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende indkomst og formue, dels dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende dødsboer og arv og vedrørende gaver. Til OECD-modellerne er knyttet bemærkninger, som er af væsentlig betydning ved anvendelsen af overenskomsterne.

[…].

Der er endvidere en bestemmelse om de personer, der er omfattet af overenskomsten. […]. Kapitel III (om afgift af dødsboer, arv og gave) gælder i tilfælde, hvor arvelader på dødstidspunktet eller gavegiver på gavetidspunktet var hjemmehørende i en af eller begge de to stater.

[…].

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Bestemmelsen definerer begrebet »hjemmehørende«. Da beskatningsretten til de forskellige typer indkomst i kapitel II og III knyttes enten til den stat, hvor indkomstmodtageren er hjemmehørende (bopælsstaten) eller til den stat, hvorfra indkomsten stammer (kildestaten), er det af afgørende betydning, at det kan afgøres, i hvilken stat indkomstmodtageren er hjemmehørende, dvs. hans bopælsstat.

[…].

Kapitel III Beskatning af dødsboer, arv og gave

Kapitlet er opbygget på den måde, at i artikel 25 er reglerne om retten til at beskatte, dvs. opkræve afgift af boer, arv og gaver, i artikel 26 er metodebestemmelsen, i artikel 27 er en undtagelse fra artikel 4 om skattemæssigt hjemsted, og i artikel 28 er en regel om fradrag for gæld.

Udgangspunktet er, at der kan opkræves afgift i det land, hvor afdøde eller gavegiver var hjemmehørende på tidspunktet for dødsfaldet eller ydelsen af gaven (bopælsstaten). Dette land fastlægges efter artikel 4, men der er en undtagelse i artikel 27.

Artikel 25, stk. 1- 2, har dog regler om afgift i det andet land end afdødes eller gavegivers bopælsstat. Hvis en del af boet eller gaven består af fast ejendom, der er beliggende i det andet land, kan dette land dog opkræve afgift af dette formuegode. Det samme gælder, hvis afdøde eller gavegiver, som var hjemmehørende i det ene land, drev erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i det andet land, eller udøvede frit erhverv gennem et fast sted i det andet land. Hvis en del af boet eller gaven består af formuegoder i et sådant fast driftssted eller fast sted i et land, kan dette land opkræve afgift af disse formuegoder.

Afdødes eller gavegivers bopælsstat kan opkræve afgift af hele boet eller gaven, dvs. også af fast ejendom i det andet land eller formuegoder i et fast driftssted eller fast sted i det andet land. Metodebestemmelsen i artikel 26 fastsætter, hvorledes bopælsstaten skal undgå dobbeltbeskatning, når det andet land også har ret til at opkræve afgift.

[…].

Artikel 25. Beskatningsregler

Fast ejendom, som er beliggende i det ene land, og som udgør en del af boet efter - eller en gave fra - en person, som var hjemmehørende i det andet land, kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende.

Rørlig formue i boet efter - eller gave fra - en person, der var hjemmehørende i det ene land, og som er forretningsaktiver i et fast driftssted i det andet land, eller som er brugt ved udøvelsen af frit erhverv og som hører til et fast sted i det andet land, kan beskattes i det land, hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

Af alle andre aktiver kan der kun opkræves bo- eller gaveafgift i det land, hvor afdøde - eller gavegiver - var hjemmehørende.

Artikel 26. Undgåelse af dobbeltbeskatning

Metodebestemmelsen for Tyskland i artikel 26, stk. 1 svarer til metodebestemmelsen for Danmark i stk. 2. Begge lande anvender creditmetoden til lempelse af dobbeltbeskatning

[…].

Efter stk. 2, litra b, har Danmark også ret til at beskatte formue, som erhverves af en person, der var hjemmehørende i Danmark på tidspunktet for afdødes død eller ydelsen af gaven. Også her gælder det, at hvis en del af boet eller gaven består af fast ejendom i Tyskland eller formuegoder i et fast driftssted eller et fast sted i Tyskland, skal den danske afgift af hele boet eller gaven nedsættes med de betalte tyske afgifter af de nævnte formuegoder i Tyskland.

Artikel 27 - 5 års regel

I artikel 25 og 26 lægges der vægt på det land, hvor afdøde eller gavegiver var hjemmehørende i på tidspunktet for dødsfaldet eller ydelsen af gaven. Dette land bestemmes efter reglen i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted).

5 års reglen i artikel 27 omhandler tilfælde, hvor afdøde eller gavegiver på dødstidspunktet eller gavetidspunktet havde været hjemmehørende i et land (bopælsstaten) i højst fem år, men stadig var fuld skattepligtig i det andet land, og hvor han var statsborger i det andet land uden samtidigt at være statsborger i bopælsstaten. I så fald skal han alligevel anses for at være hjemmehørende i det andet land.

Baggrunden for reglen er ønsket om, at især udstationerede personer kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuld skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land. […]"

Praksis

SKM2025.698.LSR

Sagen angik, om klageren skulle betale gaveafgift til Danmark af en pengegave på 2.607.500 kr., som han modtog den 5. oktober 2021. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at klageren som gavemodtager havde hjemting i Danmark samt var fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klagerens mor som gavegiver var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland på gavetidspunktet den 5. oktober 2021. Henset hertil fandt Landsskatteretten, at der som udgangspunkt skulle betales gaveafgift til Danmark af pengegaven den 5. oktober 2021 fra klagerens mor, i det omfang gaven i kalenderåret 2021 oversteg det afgiftsfrie grundbeløb, der for dette år udgjorde 68.700 kr. Da klagerens mor var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland på gavetidspunktet den 5. oktober 2021, fandt Landsskatteretten, at Tyskland som hovedregel havde beskatningsretten til pengegaven i henhold til artikel 25, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Efter ordlyden af artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland samt forarbejderne til gennemførelse heraf i dansk ret fandt Landsskatteretten, at artikel 26, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland - udover fortrinsvis at være en metodebestemmelse - tillige var en beskatningsregel, jf. herved navnlig henvisningen til artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 3, sidste led. Herefter, og da klageren som gavemodtager og dermed som den begunstigede var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på gavetidspunktet den 5. oktober 2021, fandt Landsskatteretten, at Danmark imidlertid havde beskatningsretten til pengegaven efter artikel 25, stk. 3, jf. artikel 26, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Sagen angik herefter, i hvilket omfang Danmark skulle indrømme fradrag for betalt gaveafgift til Tyskland i den danske gaveafgift af gaven modtaget den 5. oktober 2021. Uanset at gaven den 5. oktober 2021 var indgået i beregningen af den tyske skat eller gaveafgift af gaverne den 7. april 2022 og 15. juli 2022, fandt Landsskatteretten, at der ikke var betalt skat eller gaveafgift til Tyskland af gaven den 5. oktober 2021. Landsskatteretten fandt således, at der ikke var opkrævet tysk skat eller gaveafgift af denne gave, idet gaven på EUR 350.689 var under det tyske skattefrie bundbeløb på EUR 400.000 efter § 16 i Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz (ErbStG). Danmark skulle derfor ikke ved gaveafgiftsberegningen give nedslag i den pålignede danske gaveafgift af gaven den 5. oktober 2021, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 1, modsætningsvist. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2017.592.LSR

Landsskatteretten kunne ikke bekræfte, at en påtænkt gave fra en i Tyskland bosiddende mor til dennes søn, der var bosiddende i Danmark, i form af enten en landbrugsejendom i Tyskland eller et kontant beløb ville være fritaget for dansk gaveafgift. Landsskatteretten lagde vægt på, at den påtænkte gave i begge tilfælde ville være omfattet af “anden formue" i art. 25, stk. 3 i den dansk tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da gavegiveren ville være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland på tidspunktet for den påtænkte disposition, ville Tyskland som hovedregel have beskatningsretten til de påtænkte gaveoverdragelser, jf. art. 25, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da klageren som den begunstigede, ville være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, på tidspunktet for de påtænkte gaveoverdragelser, havde Danmark imidlertid beskatningshjemmel vedrørende gaveoverdragelserne, jf. art. 26, stk. 2, litra b, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.9.2.19.13.2 Tyskland - Gennemgang af DBO’en

"[…]. Artikel 27: 5 års regel

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten. Artiklen handler om beskatning af dødsboer, arv og gaver.

Artiklen indeholder en undtagelsesregel til artikel 4. Udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land. […]."