Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at et "Danske Bolig Fri lån" kan opsplittes, således at en procentdel af lånet indgår i virksomhedsordningen og den resterede procentdel indgår i privatsfæren?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og Spørgers hustru købte i 2024 en landbrugsejendom med et stuehus, et mindre jordareal, som pt. er bortforpagtet, samt en større andel tiloversblevne landbrugsbygninger. I 2024 har Spørger og Spørgers hustru påbegyndt renovering og ombygning af erhvervsbygningerne, så de fremover kan anvendes til udlejningsformål. Udlejningen består i udlejning af mindre rum til opbevaring. Udlejningsvirksomheden vil blive overskudsgivende og have karakter af erhvervsmæssig udlejning.

Spørger og Spørgers hustru har begge fuldtidsjob, og har derfor virksomheden som bibeskæftigelse og supplement til deres lønjobs.

I forbindelse med renoveringen og ombygningen af erhvervsbygningerne, har Spørger og Spørgers hustru hjemtaget et Danske Bolig Fri-lån, som både dækker renovering af de erhvervsmæssigt anvendte bygninger og en mindre renovering af deres privat anvendte stuehus. Det hjemtagne lån har sikkerhed i ejendommen.

Danske Bolig Fri-lånet er, ifølge Danske Banks låneside, "et attraktivt alternativ til et realkreditlån". Lånet er yderligere beskrevet ved:

Med Danske Bolig Fri får du flere fordele. Fx kan du låse renten fast i 1-10 år eller slå godkendt afdragsfrihed til eller fra. Afdragsfrihed og fast rente medfører gebyr og tillæg til renten. Som en særlig fordel er du til enhver tid fri til at betale lånet ud eller indbetale ekstra - helt uden omkostninger.

Ved Danske Bolig Fri-lånet kan låntager belåne en helårsbolig op til 80 pct., hvilket tilsvarer vilkårene for et realkreditlån. I dette tilfælde vedrører det hjemtagne lån en landbrugsejendom, så grænsen for belåningen af banklånet er den samme som ved et realkreditlån. Lånet har en løbetid på op til 30 år.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende, således at det pågældende lån kan opsplittes, hvorved en del af lånet kan placeres i privaten, mens den anden del af lånet kan placeres i virksomhedsordningen.

Når en selvstændig træder ind i virksomhedsordningen, skal der regnskabsmæssigt foretages en opgørelse af de aktiver og passiver, der skal indgå i erhvervsvirksomheden.

Den selvstændige skal tilrettelægge bogføringen, så der sker en regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det indebærer, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold.

Den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi er en nødvendig betingelse for at benytte virksomhedsordningen, fordi det ellers ikke vil være muligt at foretage en korrekt skatteberegning. Der er således behov for en opdeling, således at privat- og virksomhedsøkonomi ikke sammenblandes i strid med såvel ordlyden som hensigten i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Erhvervsmæssige aktiver og passiver skal placeres i virksomhedsordningen. Private aktiver skal placeres i privatsfæren. Private passiver (lån m.m.) skal som udgangspunkt placeres i privatsfæren, men skatteyder kan som udgangspunkt vælge, at medtage private passiver i virksomhedsordningen. Den såkaldte selvregulerede effekt, som også er fastslået igennem en mangeårig retspraksis (bl.a. SKM2007.588.LSR) samt af lovens forarbejder til især § 11 og reglerne om kapitalafkast forhindrer således, at der opnås en fordel eller ulempe ved at placere privat gæld i VSO. Der er således som udgangspunkt skattemæssigt neutralt at medtage privat gæld under virksomhedsordningen.

Placering af et privat lån er et selvangivelsesvalg.

Som udgangspunkt skal et lån i sin helhed placeres enten i privats- eller virksomhedsfæren. Som udgangspunkt kan der således ikke ske forholdsmæssig fordeling.

Det følger dog af praksis, at et realkreditlån kan opdeles, således at en andel af lånet placeres i virksomhedsordningen, mens den anden andel af lånet placeres i privatsfæren. Det er ikke et krav, at den del af lånet, som vedrører et privat aktiv, skal holdes uden for virksomhedsordningen. Privat gæld kan valgfrit placeres i virksomhedsordningen. Det følger af Den Juridiske Vejledning C.C.5.2.2.12, at fordelingen af lånet mellem privatsfæren og virksomhedsordningen normalvis vil følge skatteyders fordelingsnøgle. Dette forudsat at det kan dokumenteres og sandsynliggøres. Derimod kan en bankgæld som udgangspunkt ikke opdeles mellem virksomhedsordningen og privat.

Udviklingen af låntyper giver imidlertid anledning til at vurdere, om opsplitningen fortsat alene gælder for realkreditlån udstedt af et realkreditinstitut eller om realkreditlignende lån udstedt af en bank, kan opnå samme behandling. Spørger og Spørgers hustru overvejer konkret et realkreditlignende lån fra Danske Bank, Danske Bolig fri, som læner sig mere op ad et realkreditlån end et klassisk banklån.

Spørger og Spørgers hustru har hjemtaget lån til at renovere og ombygge erhvervsbygningerne med henblik på at drive erhvervsmæssig virksomhed med udlejning, mens de samtidig overvejer, om de skal gennemføre en mindre renovering af stuehuset. Lånet hjemtages derfor ikke udelukkende til et erhvervsmæssigt anvendt aktiv. Der er således tale om et lån, der delvist finansierer erhvervsmæssige aktiver og delvist finansierer private aktiver. Der må derfor være tale om et delvist erhvervsmæssigt, delvist privat passiv.

Som det fremgår af SKM2015.489.SR skal gæld placeres enten i virksomhedsordningen eller udenfor, idet en opdeling ville stride mod principperne i virksomhedsordningen. Dette for at undgå, at en opdeling vil medføre at privat- og virksomhedsøkonomi sammenblandes i strid med såvel ordlyden som hensigten i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Som vi forstår afgørelsen, må det stilles som krav for, at der kan ske en opdeling af gæld mellem virksomheds- og privatsfære, at der netop ikke kan ske en sammenblanding.

I Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, journalnr. 17-0678215 fandt Landsskatteretten, at det ikke var muligt at opsplitte en kassekredit, således at den ene halvdel kunne placeres i privatsfæren, mens den anden halvdel kunne placeres i virksomhedsordningen. I samme afgørelse henvises der til den accepterede praksis om opsplitning af samme lån mellem virksomheden og privat. Der henvises i den forbindelse til SKM2014.470.LSR.

I SKM2014.470.LSR var omdrejningspunktet, om skatteyder kunne få selvangivelsesomvalg med henblik på at ændre fordelingsnøglen af prioritetsgæld, som var delt mellem virksomhedsordningen og privatsfæren. Landsskatteretten kunne ikke godkende skatteyders anmodning om omvalg. Det fremhæves i afgørelsen, at der ikke gælder et valg om fordeling af et lån, som efterfølgende kan ændres ved omvalg, men derimod at der er kan foretages en fordeling af realkreditlånet.

De tre afgørelser nævnt ovenfor viser, at der gælder begrænsninger for, hvilke lån der kan opsplittes mellem privatsfæren og virksomhedsordningen. Det kan udledes, at opsplitningen ikke kan anvendes på en kassekredit, men dog på et realkreditlån. Dette med baggrund i, at der ved opsplitning af realkreditlån mellem virksomheds- og privatsfære ikke vil ske en sammenblanding af økonomierne. Således vil rente og afdrag, der betales på det opsplittede realkreditlån, nemt og nøjagtigt kunne fordeles forholdsmæssigt på lånedelen placeret i og udenfor ordningen.

Det er imidlertid uafklaret, om opsplitningen kan anvendes på realkreditlignende banklån, og dermed hvilke vilkår der kvalificerer til opsplitning.

Det er vores opfattelse, at opsplitningen tilsvarende må gælde for realkreditlignende banklån. Det skyldes blandt andet, at det ikke synes afgørende, hvor lånet er optaget, men derimod hvilke vilkår der er gældende for lånet. Det skal helt afgørende fremhæves, at der for Danske Bolig Fri-lånet er tale om forholdsmæssigt afdrag på den samlede gæld, som tilsvarende findes ved realkreditlån.

Efter vores opfattelse vil en opdeling af nævnte realkreditlignende banklån ikke medføre at privat- og virksomhedsøkonomi sammenblandes i strid med såvel ordlyden som hensigten i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 - helt på samme måde som vedrørende et realkreditlån.

Nedenfor er opstillet en sammenligning af vilkår på henholdsvis Danske Bolig Fri-lånet og et typisk realkreditlån. Af tabellen kan det udledes, at der er ganske få forhold, som adskiller de to lån, herunder muligheden for fast forrentning på realkreditlånet, eventuelt gebyr ved hel eller delvis indfrielse af realkreditlånet samt mulighed for længere afdragsfrihed på realkreditlånet relativt til Danske Bolig Fri-lånet.

Danske Bolig Fri	Realkreditlån (typiske vilkår)
Variabel rente	Variabel eller fast rente
Renten kan låses i op til 10 år ad gangen	Renten kan låses i op til 10 år ad gangen
Belåningsgrænse på 80 pct. af helårsbolig	Belåningsgrænse på 80 pct. af helårsbolig
Kan afdrages på hver måned eller hvert kvartal	Kan afdrages på hver måned eller hvert kvartal
Lånets løbetid kan være op til 30 år	Lånets løbetid kan være op til 30 år
Helt eller delvis indfrielse af lån til enhver tid uden omkostninger	Helt eller delvis indfrielse af lån mod evt. gebyr
Afdragsfrihed i op til 10 år fordelt på lånets løbetid	Afdragsfrihed i op til 10 år fordelt på lånets løbetid - nogle dog helt op til 30 år
Pant i bolig som sikkerhed for lånet	Pant i bolig som sikkerhed for lånet

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et "Danske Bolig Fri lån" kan opsplittes, således at en procentdel af lånet indgår i virksomhedsordningen og den resterede procentdel indgår i privatsfæren.

Begrundelse

Når virksomhedsordningen anvendes, skal bogføringen tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Erhvervsmæssig gæld skal som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. Privat gæld skal som udgangspunkt placeres i privatøkonomien, men den selvstændige kan vælge at lade privat gæld indgå i virksomhedsordningen.

Det følger af praksis, at det som hovedregel ikke er muligt at opdele et lån, således at en del af lånet indgår i virksomhedsordningen, mens en del holdes uden for, jf. SKM2015.489.SR og Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.5.2.2.1 og C.C.5.2.3.2. Dette fremgår endvidere af den af Spørger nævnte afgørelse af 29. august 2018 fra Landsskatteretten, j.nr. 17-0678215.

I SKM2015.489.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en privat bankkonto (kassekredit) med skattemæssig virkning kunne opdeles pr. 10. juni 2014, således at alle hævninger/indsætninger efter denne dato bogføres i virksomheden.

Af SKATs indstilling og begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at kravet om opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsdel og en privatdel hindrer, at enkelte aktiver og enkelte gældsposter både er udenfor og indenfor ordningen. Dette vil nemlig gøre en sikker identifikation af virksomhedens aktiver og gældsposter vanskelig eller umulig.

Hvis hævninger på en privat konto kunne posteres som gæld i virksomhedsordningen som ønsket, ville det åbne op for vilkårlige omplaceringer af aktiver og passiver mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien udenom hæverækkefølgen, og dermed muliggøre vilkårlige opgørelser af virksomhedsindkomsten. Private hævninger i virksomhedsordningen kunne eksempelvis omposteres til privat gæld uden for virksomhedsordningen, hvilket vil muliggøre en større opsparing.

En skatteberegning, der følger principperne i virksomhedsordningen, vil dermed blive umuliggjort."

I Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, j.nr. 17-0678215 var det Landsskatterettens opfattelse, at en kassekredit ikke kunne fordeles med 50 % i privat regi og 50 % i virksomhedsordningen. Da dette var en forudsætning for spørgsmålet i anmodningen om bindende svar, afviste Landsskatteretten at besvare spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Der foreligger derimod ikke praksis for godkendelse af den forudsatte opdeling af kassekreditten, hvorfor klageren må vælge en placering i eller udenfor virksomhedsordningen."

Et lån skal således placeres fuldt ud i enten virksomhedsordningen eller privatøkonomien.

Som en undtagelse hertil gælder, at gæld, der vedrører en blandet benyttet ejendom, kan opdeles i en erhvervsmæssig og en privat andel. Dette følger af praksis, jf. SKM2014.470.LSR og den af Spørger nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 29. august 2018, j.nr. 17-0678215. Det fremgår endvidere af Skatteministeriets høringssvar til Revitax i forbindelse med L 123 (2015-16). Ved en blandet benyttet ejendom forstås i den sammenhæng en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, og hvor den erhvervsmæssige del kan indgå i virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

I SKM2014.470.LSR traf Landsskatteretten afgørelse om, at klageren ikke kunne foretage omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, med henblik på at ændre på placeringen af et realkreditlån fra, at 59 % af hovedstolen var placeret i virksomhedsordningen til, at alene 50 % ønskes placeret i virksomhedsordningen. Der var tale om et realkreditlån optaget i en landbrugsejendom med en ejerbolig. Det var Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for fordelingen af prioritetsgælden i ejendommen Y1 på henholdsvis erhverv og privat. Betingelserne for omvalg kunne herefter ikke anses for opfyldt.

Det fremgår således af SKM2014.470.LSR, at det anerkendes, at der kan ske en opdeling af realkreditlån i en blandet benyttet ejendom, når den erhvervsmæssige del af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen.

I Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, j.nr. 17-0678215 var det Landsskatterettens opfattelse, at en kassekredit ikke kunne fordeles med 50 % i privat regi og 50 % i virksomhedsordningen.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Praksis vedrørende opsplitning af samme lån mellem virksomheden og privat vedrører de situationer, hvor der er tale, om en blandet benyttet ejendom med vurderingsfordeling efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. f.eks. SKM2014.470 LSR.

Der foreligger derimod ikke praksis for godkendelse af den forudsatte opdeling af kassekreditten, hvorfor klageren må vælge en placering i eller udenfor virksomhedsordningen."

Skatteministeriet har i forbindelse med L 123 (2015-16) beskrevet praksis i et høringssvar til Revitax (Bilag 8, supplerende høringsskema, Skatteministeriets kommentar på side 74):

"Ved anvendelse af virksomhedsordningen er udgangspunktet, at der for hvert enkelt aktiv eller gældspost må tages stilling til, om denne er inden for eller uden for ordningen. For så vidt angår ejendomme, der delvist tjener til bolig for den selvstændigt erhvervsdrivende og delvist anvendes erhvervsmæssigt, er det bestemt, at kun den erhvervsmæssigt benyttede del kan placeres i virksomhedsordningen. Gæld, der vedrører en sådan ejendom, tillades tillige opdelt i en erhvervsmæssig og en privat andel." [Skattestyrelsens understregning]

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at realkreditlån, der er optaget til finansiering af de nævnte blandet benyttede ejendomme, kan opdeles i en erhvervsmæssig andel (procentdel) og en privat andel. Det bemærkes i den forbindelse, at de løbende renter og afdrag på lånet skal fordeles på den erhvervsmæssige og den privat del, med samme andel/procentdel. Fordelingen af de løbende renter og afdrag følger således opdelingen af lånet, og kan dermed opgøres enkelt og præcist.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det samme gælder for andre lån, der optages til finansiering af blandet benyttet ejendomme, når lånet alene vedrører finansiering af den blandet benyttede ejendom, og de løbende renter og afdrag fordeles i en erhvervsmæssig og en privat del, med samme andel/procentdel, som opdelingen af selve lånet. Der kan derimod ikke ske opdeling af virksomhedens kassekredit, uanset at den i et vist omfang måtte være anvendt til finansiering af en blandet benyttet ejendom.

Det er oplyst, at Spørger bebor ejendommen, og at den er vurderet som en landbrugsejendom. Det lægges forudsætningsvist til grund for besvarelsen, at den erhvervsmæssige del af ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Ejerboligen kan derimod ikke indgå.

Det er samtidigt oplyst, at Spørger påtænker at optage et realkreditlignende banklån i Danske Bank (Danske Bolig Fri-lån) til finansiering af den blandet benyttede ejendom. Lånet afdrages som udgangspunkt hver måned eller hvert kvartal. Der kan dog alternativt vælges afdragsfrihed i op til 10 år, og der er til enhver tid mulighed for helt eller delvis indfrielse af lånet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lånet vil være omfattet af den gældende praksis om mulighed for opdeling i en erhvervsmæssig del, der indgår i virksomhedsordningen, og en privat del. der ikke indgår i ordningen. Det følger af, at lånet er ydet til finansiering af en blandet benyttet ejendom, at lånet alene finansierer den blandet benyttede ejendom (inden for 80% af værdien), og at de løbende renter og afdrag enkelt og præcist kan fordeles i en erhvervsmæssig og en privat del, med samme andel/procentdel som opdelingen af selve lånet. Endvidere er der tale om et realkredit lignende lån, og dermed ikke et lån der har de karakteristika, der er ved fx en kassekredit.

Skattestyrelsen er derfor enig med Spørger i, at Spørgers Danske Bolig Fri lån kan opsplittes, således at en procentdel af lånet indgår i virksomhedsordningen og den resterede procentdel indgår i privatsfæren.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. 

Forarbejder

L 123 (2015-16), Bilag 8, supplerende høringsskema, Skatteministeriets kommentar på side 74:

Ved anvendelse af virksomhedsordningen er udgangspunktet, at der for hvert enkelt aktiv eller gældspost må tages stilling til, om denne er inden for eller uden for ordningen. For så vidt angår ejendomme, der delvist tjener til bolig for den selvstændigt erhvervsdrivende og delvist anvendes erhvervsmæssigt, er det bestemt, at kun den erhvervsmæssigt benyttede del kan placeres i virksomhedsordningen. Gæld, der vedrører en sådan ejendom, tillades tillige opdelt i en erhvervsmæssig og en privat andel.

Praksis

SKM2014.470.LSR

Klageren havde anmodet om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med henblik på at ændre på placeringen af realkreditlån fra, at 59 % af hovedstolen var placeret i virksomhedsordningen til, at alene 50 % ønskes placeret i virksomhedsordningen samt 50 % i privatområdet for at undgå at skulle betale topskat som følge af SKATs skatteansættelser vedrørende de skattepligtige ejendomsavancer.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for fordelingen af prioritetsgælden i ejendommen Y1 på henholdsvis erhverv og privat. Betingelserne for omvalg kunne herefter ikke anses for opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, j.nr. 17-0678215

Efter Landsskatterettens opfattelse kunne en kassekredit ikke fordeles med 50 % i privat regi og 50 % i virksomhedsordningen. Da dette var en forudsætning for spørgsmålet [bindende svar], afviste Landsskatteretten at besvare spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Et grundlæggende krav i virksomhedsordningen er, at der regnskabsmæssigt er en adskilt økonomi mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Klageren har opført en solcellepark, som er medtaget i virksomhedsordningen. Anskaffelsen er finansieret med en erhvervskredit/kassekredit. Kassekreditten er imidlertid for indkomståret 2015 selvangivet i privatsfæren, uanset kreditten efter det oplyste udelukkende har været erhvervsmæssigt anvendt.

Spørger har som forudsætning for anmodningen om det bindende svar anført, at kassekreditten nu ønskes fordelt med 50 % i privat regi og 50 % i virksomhedsordningen. Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter derfor, at virksomhedsordningen tillader, at kassekreditten kan splittes op som ønsket.

Udgangspunktet i virksomhedsskattelovens § 1 er, at alle erhvervsmæssige aktiver og al erhvervsmæssig gæld skal placeres i virksomhedsordningen, ligesom private aktiver og privat gæld placeres i privat regi. Det er dog i praksis accepteret, at nogle gældsposter konkret kan vælges placeret i eller uden for virksomhedsordningen. Der henvises til SKM2007.588.LSR, hvor det blev accepteret, at privat gæld kunne medtages 100 % i virksomhedsordning mod rentekorrektion i virksomhedsordningen. Det ses endvidere i en ikke offentliggjort LSR afgørelse med sagsnummer 13-0149622 og indirekte i SKM2015.581.SR, at det blev accepteret, at en gæld der vedrørte virksomheden, kunne placeret 100 % i privat regi.

Praksis vedrørende opsplitning af samme lån mellem virksomheden og privat vedrører de situationer, hvor der er tale, om en blandet benyttet ejendom med vurderingsfordeling efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. f.eks. SKM2014.470 LSR.

Der foreligger derimod ikke praksis for godkendelse af den forudsatte opdeling af kassekreditten, hvorfor klageren må vælge en placering i eller udenfor virksomhedsordningen. Såfremt en kassekredit både anvendes til private og erhvervsmæssige formål, kan der i øvrigt ske bogføring på en mellemregningskonto, efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 4 a."

SKM2017.188.SR

Påklaget til Landsskatteretten. Se Landsskatterettens afgørelse 17-0678215 ovenfor.

SKM2015.489.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat bankkonto (kassekredit) med skattemæssig virkning opdeles pr. 10. juni 2014, således at alle hævninger/indsætninger efter denne dato bogføres i spørgers virksomhed.

Af SKAT indstilling og begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at kravet om opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsdel og en privatdel hindrer, at enkelte aktiver og enkelte gældsposter både er udenfor og indenfor ordningen. Dette vil nemlig gøre en sikker identifikation af virksomhedens aktiver og gældsposter vanskelig eller umulig.

Hvis hævninger på en privat konto kunne posteres som gæld i virksomhedsordningen som ønsket, ville det åbne op for vilkårlige omplaceringer af aktiver og passiver mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien udenom hæverækkefølgen, og dermed muliggøre vilkårlige opgørelser af virksomhedsindkomsten. Private hævninger i virksomhedsordningen kunne eksempelvis omposteres til privat gæld uden for virksomhedsordningen, hvilket vil muliggøre en større opsparing.

En skatteberegning, der følger principperne i virksomhedsordningen, vil dermed blive umuliggjort."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.5.2.2.1

[…]

Det er som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen. Se fx SKM2015.489.SR.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.5.2.3.2

[…]

Når en selvstændig træder ind i virksomhedsordningen, skal der bogholderimæssigt foretages en opgørelse af de aktiver og passiver, der skal indgå i erhvervsvirksomheden.

Den selvstændige skal tilrettelægge bogføringen, så der sker en regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det indebærer, at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold.

Den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi er en nødvendig betingelse for at benytte virksomhedsordningen, fordi det ellers ikke vil være muligt at foretage en korrekt skatteberegning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en privat kassekredit med skattemæssig virkning kunne opdeles pr. 10. juni 2014, således at alle hævninger/indsætninger efter denne dato kunne bogføres i virksomheden. Se SKM2015.489.SR.

[…]