Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A kan sælge sine anparter i Holding ApS til den regnskabsmæssige indre værdi?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabet L Holding ApS, der ejes af A, kan erhverve 25 procent af anparterne i Ejendomme ApS til den regnskabsmæssige indre værdi?

Svar:

1. Nej.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskaberne

A købte 1 procent af Holding ApS i 2023. Det samme gjorde As søskende. Der var tale om en overdragelse uden skattemæssig succession. Købesummen for 1 procent blev beregnet til xx kr.

Indtil februar 2025 ejede Holding ApS aktier i Drift A/S.

Herudover ejede Holding ApS 100 procent af anparterne i Ejendom 1 ApS.

Begge selskaber blev solgt.

Forud for salget blev der gennemført en skattepligtig grenspaltning af Ejendom 1 ApS. Ved spaltningen i februar 2025 blev et jordlod fraspaltet til det nystiftede selskab Ejendomme ApS.

Ejendomme ApS har 3 aktiver:

Kunst til en bogført værdi af xx kr., en nyerhvervet udlejningsejendom til en bogført værdi på xx kr. samt et jordstykke til en værdi på xx kr. Der er ikke gæld i selskabet.

Jordstykket er som omtalt ovenfor overdraget til selskabet ved en grenspaltning af Ejendom 1 ApS.

Følgende fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2024 for Ejendom 1 ApS:

"Selskabets væsentligste aktivitet er drift og udlejning af investeringsejendomme, der består af erhvervsejendom beliggende (…).

Selskabets investeringsejendomme måles til dagsværdi, og værdireguleringerne indregnes i  resultatopgørelsen.

Dagsværdien opgøres på baggrund af en række forudsætninger, herunder ejendommenes budgetterede nettoindtjening samt fastsatte afkastkrav, jvf. omtalen heraf i beskrivelsen under noten om investeringsejendomme. Afkastkravene er fastsat, så de vurderes at afspejle markedets aktuelle afkastkrav på tilsvarende ejendomme."

Den samlede værdi af investeringsejendommen beliggende udgjorde xx kr. Forud for spaltningen blev en grund udstykket fra ejendommen. I spaltningsbalancen, der er forelagt for Skattestyrelsen, er ejendommen optaget til xx kr., mens grunden er optaget til xx kr.

Følgende fremgår af note i årsrapporten for 2024 for Ejendom 1 ApS:

"(…)

Der er i alt (…) erhvervslejemål i ejendommene (…) og 1 jordstykke. Der har de sidste år ikke været nogen tomgang, hvorfor der nedenfor anvendes nul som tomgang.

Investeringsejendommene er, jf. beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis, målt til dagsværdi (niveau 3 i dagsværdihierarkiet) ved anvendelse af en afkastbaseret model. De stigende renter som er oplevet igennem den seneste periode, medfører at afkastkravet er steget. Modsat er lejeindtægterne steget i perioden, som opvejer det højere afkastkrav.

Ved opgørelsen af afkastet for de enkelte ejendomme tages udgangspunkt i forventede lejeindtægter ved fuld udlejning af ejendommene. Forventede drifts-, administrations- og vedligeholdelsesomkostninger fratrækkes. Den herefter beregnede værdi korrigeres for indregnet tomgangsleje for en passende periode samt forventede omkostninger til indretning og større vedligeholdelsesarbejder m.v., ligesom deposita og forudbetalt leje tillægges.

Måling til dagsværdi foretages for hver enkelt ejendom med udgangspunkt i ejendommens detaljerede budget for det kommende driftsår, korrigeret for udsving der har karakter af enkeltstående hændelser. Med udgangspunkt heri anvendes en afkastbaseret model, som selskabet anser for mest velegnet til værdiansættelsen.

Afkastkravet er fastsat med udgangspunkt i markedsstatistikker, gennemførte handler samt ledelsens kendskab til ejendomsmarkedet i øvrigt. Ved fastsættelse af afkastkravet indgår parametre såsom type (bolig, kontor, butik mv.), beliggenhed, alder, vedligeholdelsestilstand, lejeaftalernes løbetid og lejernes bonitet mv.

(…)

Byggegrunden er medtaget til tidligere betinget handelsværdi.

(…)"

Jorden er under udvikling og der er indsendt en lokalplan, hvor der ansøges om at bygge 16 boliger på grundstykket. Lokalplanen har været under udarbejdelse i ca. 10 år og er netop indsendt. Det forventes, at X Kommune vender tilbage med tilsagn/afslag på ansøgningen indenfor 12 måneder.

Påtænkte transaktioner

Salg af anparterne i Holding ApS

A og As søskende, der i dag hver ejer 1 procent af anparterne i Holding ApS, vil sælge disse anparter til det udstedende selskab. Salget vil ske til den regnskabsmæssige værdi. Efter salget af de to datterselskaber består værdien primært af likvider samt anparterne i Ejendomme ApS.

Der vil blive søgt om dispensation fra udbyttebeskatningen. Hvis dispensation ikke opnås, vil anparterne blive overdraget til forældrene.

Køb af anparter i Ejendomme ApS

A og As søskende vil via deres respektive holdingselskaber hver købe 25 procent af anparterne i Ejendomme ApS. Forud for købet vil anpartskapitalen blive opdelt i A- og B-anparter, hvor A-anparterne vil have stemmemajoriteten. A og As søskende vil købe B-anparterne.

Salgssummen for anparterne er aftalt til at være selskabets indre værdi, der primært består af det grundstykke, der i forbindelse med seneste årsrapport og spaltningen er blevet værdiansat til xx kr.

A har allerede et holdingselskab og vil erhverve anparterne via dette selskab. As søskende vil stifte hver deres holdingselskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - overdragelse af anparter i Holding ApS

Værdiansættelsen af Holding ApS hænger sammen med værdiansættelsen af Ejendomme ApS. Hovedparten af aktiverne består af likvider og værdipapirer, hvor der ikke er nogen usikkerhed i forbindelse med værdiansættelsen. Hvorvidt anparterne i Holding ApS kan overdrages til indre værdi, afhænger således af, om den grund, der ligger i Ejendomme ApS, kan værdiansættes til den regnskabsmæssige værdi.

Med de argumenter, som Spørgerne har anført nedenfor, mener Spørgerne, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Spørgsmål 2 - overdragelse af anparter i Ejendomme ApS

De væsentligste aktiver i Ejendomme ApS består af en grund. Herudover er der en udlejningsejendom, der for nyligt er erhvervet for xx kr. Derfor må værdien af denne svare til kostprisen. Der erindres om, at grunden blev udstykket fra en ejendom, der i seneste årsrapport for Ejendom 1 ApS var optaget til dagsværdien. Herefter blev grunden udspaltet til Ejendomme ApS ved en skattepligtig grenspaltning. Ejendomme ApS blev stiftet i forbindelse med spaltningen.

Den grund, der er udspaltet, har således senest i årsrapporten for 2024 været optaget til dagsværdien.

Spørgsmålet er derfor om den værdi, der fremgår af spaltningsbalancen, der jo er udtryk for dagsværdien, kan lægges til grund som handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Det er Spørgernes opfattelse, at dagsværdien efter årsregnskabsloven er udtryk for handelsværdien.

Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1:

Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2

Boafgiftslovens § 12 a blev indført for at skabe klarhed og forudsigelighed i værdiansættelsen af unoterede aktier/anparter ved arv og gave, når overdragelsen skete med skattemæssig succession.

Uden for disse overdragelser kan anvisninger i § 12 a anvendes vejledende, når der er tale om overdragelser mellem interesseforbundne parter, herunder overdragelser mellem selskaber, se SKM2025.127.SKTST.

Henvisningen til dagsværdien i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, er alene en af flere valgmuligheder, når man er direkte inde i bestemmelsens anvendelsesområde, det vil sige overdragelse med succession. Dagsværdibegrebet er i henhold til fast praksis anset for at være udtryk for handelsværdien, endda i en sådan grad, at skatteyder ikke kunne støtte ret på de vejledende værdiansættelsesanvisninger, når ejendommen var optaget til dagsværdien i årsrapporten.

I det hidtil gældende værdiansættelsesanvisninger, herunder værdiansættelsescirkulæret fra 1982 og TSS-cirkulære 2000-09 var udgangspunktet, at fast ejendom kunne værdiansættes til den offentlige ejendomsværdi. Men anvisningerne var vejledende og kunne fraviges, når det var relevant for at finde et egnet udtryk for handelsværdien. Cirkulæret udtalte således, at “det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges … når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien." I praksis var dette tilfældet, når ejendommen i regnskabet var indregnet til dagsværdi, idet denne værdi bedre afspejlede den reelle markedspris.

I SKM2024.554.LSR ønskede klager at værdiansætte ejendommene til den seneste offentlige ejendomsværdi. Skattestyrelsen holdt fast i, at når ejendommen var optaget til dagsværdien i årsrapporten, var dette udtryk for handelsværdien. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen med følgende begrundelse: (Spørgernes uddrag)

"I den seneste årsrapport forud for gaveoverdragelsen udgjorde egenkapitalen i H2 A/S 77.396.348 kr. Ved opgørelsen af egenkapitalen er selskabets ejendomme optaget til dagsværdier, der er væsentligt højere end de offentlige ejendomsvurderinger.

Ledelsen i H2 A/S har anvendt en regnskabspraksis, hvor værdien af datterselskabets ejendomme løbende er blevet reguleret til dagsværdi i årsrapporterne. Det fremgår af årsregnskabslovens § 37, stk. 1, og § 38 samt bilag 1 til årsregnskabsloven, at dagsværdien måles til den salgsværdi, der kan konstateres på et aktivt marked, og det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at opgørelsen af dagsværdien er en proces, der tilsigter at finde den reelle salgsværdi.

Landsskatteretten lægger til grund, at selskabernes ledelse, som udgjordes af klagerens og klagerens sønner, i samarbejde med selskabernes revisorer har beregnet ejendommenes dagsværdi efter almindeligt anerkendte og sædvanlige principper for værdiansættelse af beboelses- og erhvervsejendomme på baggrund af konkrete oplysninger om ejendommenes forhold og krav til afkastprocenter. Det fremgår således af H2 A/S' årsrapport for 2017, at ejendommenes dagsværdi er baseret på blandt andet et forventet normaliseret driftsresultat, et afkastkrav i niveauet på cirka 4,6 % til 6 %, og afkastkravet er fastlagt under hensyntagen til ejendommens beliggenhed, alder, vedligeholdelsesstand og udlejningsgrad, herunder vilkår og betingelser i lejekontrakter.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde, at dagsværdierne for ejendommene udtrykker handelsværdien af ejendommene på gaveoverdragelsestidspunktet, og retten kan således tiltræde Skattestyrelsens værdiansættelse af anparterne ved gaveoverdragelsen."

Nøjagtig samme forhold gør sig gældende, for så vidt angår værdiansættelsen af ejendommen i årsrapporten for Ejendom 1 ApS.

På denne baggrund må det lægges til grund, at når en ejendom i selskabets årsrapport er indregnet til dagsværdi, er denne værdi udtryk for ejendommens handelsværdi. I den konkrete sag er grunden indregnet til dagsværdi i årsrapporten, idet den oprindeligt indgik i en større investeringsejendom, der blev målt til dagsværdi, og ved udstykning er værdien videreført. Den regnskabsmæssige værdi er således resultatet af en markedsbaseret måling efter årsregnskabsloven, der er revisorpåtegnet og dermed retvisende. Den verserende udstykningsansøgning kan ikke tillægges vægt, da en eventuel fremtidig værdistigning er usikker og uden relevans for handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Det er som følge heraf Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A kan sælge sine anparter i Holding ApS til den regnskabsmæssige indre værdi.

Begrundelse

Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at B og C er henholdsvis far og mor til A og As søskende.

Følgende er oplyst om ejerforholdet i Holding ApS:

• B (far) ejer 53,5 procent.
• C (mor) ejer 43,5 procent.
• A (søn) ejer 1 procent.

A ønsker at overdrage ejerandelen i Holding ApS til Holding ApS (salg til udstedende selskab) og ønsker i den forbindelse bekræftet, at ejerandelen kan værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi.

I nærværende sag er der tale om en påtænkt overdragelse af anparter mellem A og et selskab med ovenstående ejerfordeling. Såfremt værdien af Holding ApS (Holdingselskabet) ikke fastsættes korrekt, vil overdragelsen kunne indebære, at der sker en indirekte formueoverførsel mellem forældre og børn.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

B og C og deres børn er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis den påtænkte overdragelse af anparter i Holdingselskabet ikke er fastsat til handelsværdien og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Nærværende sag omhandler en påtænkt overdragelse af anparter mellem A og Holdingselskabet. Der er dermed ikke tale om en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. 

Spørgerne har derfor ved gennemførelse af overdragelsen ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af anparterne i Holdingselskabet efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af anparterne i Holdingselskabet skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af overdragelsen.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som anparterne i Holdingselskabet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3, jf. afsnit C.J.1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte overdragelse af anparterne i Holdingselskabet kan anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a, til at værdiansætte anparterne i Holdingselskabet.

Generel mulighed for anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode

Muligheden for at kunne vælge at fastsætte en gaves værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, blev vedtaget ved lov nr. 369 af 9. april 2025, jf. L 123, folketingsåret 2024/25.

Det fremgår af afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke kan udelukkes, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

Videre fremgår det af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til L 123 (folketingsåret 2024/25), at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi. I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien.

Det fremgår af kommentarer fra Skatteministeriet i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det i lovforslaget forudsættes, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget.

Videre fremgår det af kommentarerne fra ministeriet i høringsskemaet, at uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne.

Endvidere fremgår af kommentarerne fra ministeriet i høringsskemaet, at selv om der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode uden for opgørelsen af bo- og gaveafgift, forventes den skematiske værdiansættelsesmetode dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Det fremgår af styresignalet SKM2025.127.SKTST, at den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer. I Styresignalet anføres det, at Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.

Det fremgår således af ovenstående, at det ikke er udelukket, at Spørgerne ved den påtænkte overdragelse af anparterne i Holdingselskabet kan anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a, til at værdiansætte anparterne i Holdingselskabet.

Det skal herefter undersøges, om den skematiske værdiansættelsesmetode konkret kan finde anvendelse for Holdingselskabet og dets datterselskab Ejendomme ApS (Ejendomsselskabet).

Konkret anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode 

Holdingselskabet ejer 100 procent af anparterne i Ejendomsselskabet.

Det fremgår af Holdingselskabets årsrapport for 2024, at Holdingselskabets væsentligste aktivitet er besiddelse af kapitalandele i Drift A/S og Ejendomme 1 ApS samt investering i værdipapirer.

Det er oplyst, at der ved en skattepligtig grenspaltning af Ejendomme 1 ApS i februar 2025 er stiftet et nyt datterselskab, Ejendomme ApS (Ejendomsselskabet), der ejer et jordstykke, der er udstykket fra en ejendom.

Det er oplyst, at Holdingselskabet i februar 2025 har solgt aktierne i Drift A/S og anparterne i Ejendomme 1 ApS.

Herefter er Holdingselskabets væsentligste aktivitet besiddelse af kapitalandele i Ejendomsselskabet samt investering i værdipapirer. Det er oplyst, at Holdingselskabet ikke har anden erhvervsmæssig drift.

Ejendomsselskabet er som anført ovenfor stiftet ved en skattepligtig grenspaltning fra Ejendomme 1 ApS i februar 2025. Selskabet har derfor på nuværende tidspunkt ikke aflagt nogen årsrapporter.

Det fremgår af CVR-registeret, at Ejendomsselskabets formål er at eje grunden og dermed beslægtet virksomhed.

Det er oplyst, at Ejendomsselskabet ejer følgende aktiver:

• Et jordstykke,
• En nyerhvervet udlejningsejendom og
• Kunst

Det er endvidere oplyst, at der ikke er gæld i Ejendomsselskabet.

Jordstykke

Det fremgår af de specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a, til L 123 (folketingsåret 2024/25), at såfremt ejendommen i virksomhedens regnskab er optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Det fremgår af kommentarer fra Skatteministeriet i høringsskemaet til L 123 (folketingsåret 2024/25), at bemærkningerne i lovforslaget skal forstås på den måde, at når en udlejningsejendom i regnskabet er opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange.

Det er oplyst, at jordstykket er under udvikling og at der er indsendt en lokalplan, hvor der ansøges om at bygge 16 boliger på grundstykket. Lokalplanen har været under udarbejdelse i ca. 10 år og er netop indsendt. Det forventes, at X Kommune vender tilbage med tilsagn/afslag på ansøgningen indenfor 12 måneder.

Følgende er Spørgernes opfattelse: "Den verserende udstykningsansøgning kan ikke tillægges vægt, da en eventuel fremtidig værdistigning er usikker og uden relevans for handelsværdien på overdragelsestidspunktet."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at jordstykket er under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på grundstykket, alt andet lige, vil påvirke den nuværende handelsværdi af jordstykket. Skattestyrelsen er således ikke enig i, at udstykningsansøgningen ikke har relevans for handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørgerne oplyser følgende om jordstykket: "Den grund, der er udspaltet, har således senest i årsrapporten for 2024 været optaget til dagsværdien."

Pr. 31. december 2024 var jordstykket ejet af selskabet Ejendom 1 ApS.

I årsrapporten for 2020 for Ejendom 1 ApS er selskabets grunde og bygninger optaget til kostpris med fradrag af afskrivninger. 

Det fremgår af årsrapporten for 2021 for Ejendom 1 ApS, at selskabet i 2021 har ændret regnskabspraksis for selskabets investeringsejendomme. Investeringsejendomme indregnes i regnskabsåret for 2021 til dagsværdi og var tidligere indregnet til kostpris fratrukket akkumulerede afskrivninger.

Årsrapporten for 2021 for Ejendom 1 ApS er således selskabets første regnskabsår, hvor selskabets ejendomme er indregnet til dagsværdi.

Følgende fremgår af årsrapporten for 2021 for Ejendom 1 ApS:

"Desuden er der i dagsværdien indeholdt værdien af (…), som udgør et grundstykke på (…) m2. Dagsværdien for denne er fastsat til handelsværdien på baggrund af betinget købsaftale."

Det fremgår af årsrapporten for 2023 og 2024 for Ejendom 1 ApS, at "Byggegrunden er medtaget til tidligere betinget handelsværdi."

Jordstykket har dermed ikke på noget tidspunkt været optaget i årsrapporterne for Ejendom 1 ApS til en dagsværdi, der er beregnet ved anvendelse af en afkastbaseret model. Det fremgår endvidere af årsrapporterne, at værdien af jordstykket har været optaget til en tidligere handelsværdi på baggrund af en betinget købsaftale, der første gang indgår i værdiansættelsen for regnskabsåret 2021.

Konklusion

Efter en konkret vurdering indstiller Skattestyrelsen, at det ikke kan bekræftes, at den regnskabsmæssige indre værdi af Holding ApS kan anvendes som udtryk for en handelsværdi af anparterne i Holding ApS. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at jordstykket ikke er optaget i årsrapporten for Ejendom 1 ApS til en aktuel dagsværdi, der tager højde for, at jordstykket er under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på grundstykket.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til Holdingselskabets eller Ejendomsselskabets øvrige aktiver og passiver, ligesom der ikke er taget stilling til øvrige omtalte gennemførte eller påtænkte transaktioner i nærværende sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at selskabet L Holding ApS, der ejes af A, kan erhverve 25 procent af anparterne i Ejendomme ApS til den regnskabsmæssige indre værdi.

Begrundelse

Det er om de personlige kapitalejere oplyst, at B og C er henholdsvis far og mor til A og As søskende.

I spørgsmål 2 lægges det til grund, at B (far) og C (mor) tilsammen ejer 100 procent af anparterne i Holding ApS (Holdingselskabet).

Holdingselskabet ejer 100 procent af Ejendomme ApS (Ejendomsselskabet).

A ejer 100 procent af L Holding ApS.

A ønsker, at As selskab L Holding ApS skal erhverve 25 procent af anparterne i Ejendomsselskabet og ønsker i den forbindelse bekræftet, at anparterne kan værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi.

I nærværende sag er der tale om en påtænkt overdragelse af anparter mellem et selskab, der er ejet af A, og et selskab, der er ejet af As forældre. Såfremt værdien af Ejendomsselskabet ikke fastsættes korrekt, vil overdragelsen kunne indebære, at der sker en indirekte formueoverførsel mellem forældre og børn.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

B og C og deres børn er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Hvis den påtænkte overdragelse af anparter i Ejendomsselskabet ikke er fastsat til handelsværdien og der dermed sker en indirekte formueoverførsel mellem parterne, vil dette være omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3.

Nærværende sag omhandler en påtænkt overdragelse af anparter mellem selskaber. Der er dermed ikke tale om en overdragelse mellem fysiske personer, der er omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kan vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a. 

Spørgerne har derfor ved gennemførelse af overdragelsen ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af anparterne i Ejendomsselskabet efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet er derfor, at værdiansættelsen af anparterne i Ejendomsselskabet skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af overdragelsen.

Ved handelsværdien forstås det beløb, som anparterne i Ejendomsselskabet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel. Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3, jf. afsnit C.J.1, hvori det anføres, at den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2, at der grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller, en indkomstbaseret/kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodel, der er baseret på fremtidig indkomst, en markedsbaseret værdiansættelsesmodel, og en omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel. Endvidere fremgår det af afsnittet, at i nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Det skal herefter undersøges, om Spørgerne ved den påtænkte overdragelse af anparterne i Ejendomsselskabet kan anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a, til at værdiansætte anparterne i Ejendomsselskabet.

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen efter en konkret vurdering, at det ikke kan bekræftes, at den regnskabsmæssige indre værdi af Ejendomme ApS kan anvendes som udtryk for en handelsværdi af anparterne i Ejendomme ApS. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at jordstykket ikke er optaget i årsrapporten for Ejendomme 1 ApS til en aktuel dagsværdi, der tager højde for, at jordstykket er under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på grundstykket.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til Ejendomsselskabets øvrige aktiver og passiver, ligesom der ikke er taget stilling til øvrige omtalte gennemførte eller påtænkte transaktioner i nærværende sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

"Stk. 1. Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform .

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet  med følgende reguleringer:

1)      Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2)      Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3)      Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4)      For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5)      Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber  med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1)      Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2)      Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3)      Ekstraordinære poster elimineres.

4)      Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5)      I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6)      Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15 .

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn .

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3  bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening ). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag."

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

"Stk. 1. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)      afkom , stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b)      afdødt  barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c)      forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d)      personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e)      plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f)       stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4."

Boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3

"Stk. 1. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1)      Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2)      Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1."

Boafgiftslovens § 27, stk. 1

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.  Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11."

Ligningslovens § 2

"Stk. 1. Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige  indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse  forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige  undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 5

"5. Associeret virksomhed:

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, B, nr. 7

"7. Tilknyttet virksomhed:

En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed."

Årsregnskabsloven - Bilag 1, D, nr. 2

"2. Dagsværdien:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter."

Forarbejder

Lovforslag L123, FT 2024/25, boafgiftsloven (lov nr. 369 af 9. april 2025)

Almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2:

"(…)

For at sikre tryghed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til reglerne for værdiansættelse af virksomheden i forbindelse med generationsskifte foreslås det, at de familieejede virksomheder skal have et retskrav på at anvende en skematisk metode til opgørelse af virksomhedens værdi.

Der er dog enkelte tilfælde, hvor det på forhånd må antages, at den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til at skønne over virksomhedens værdi, og hvor det derfor foreslås, at der ikke skal gælde et retskrav på at anvende den skematiske metode.

Helt nystartede virksomheder er ofte kendetegnet ved, at der i opstartsfasen foretages betydelige investeringer, men at disse investeringer kun i begrænset omfang giver sig udslag i, at der oppebæres indtægter fra virksomheden. Det vil ofte gælde, selv om den nystartede virksomhed principielt udvikler sig i overensstemmelse med - eller endda bedre end - hvad der med rimelighed kan forventes af en kommercielt succesrig virksomhed.

Da den skematiske værdiansættelsesmetode baserer sig på historiske regnskabsresultater, er det vurderingen, at metoden ikke i almindelighed meningsfuldt kan anvendes til at fastsætte værdien af helt nystartede virksomheder. Det gælder, selv om den skematiske metode til en vis grad tager hensyn til udviklingen i virksomhedens regnskabsresultater, bl.a. således at yngre regnskabsår som omtalt nedenfor vægter tungere end ældre ved opgørelsen af det vægtede gennemsnitlige regnskabsresultat.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, hvis den væsentligste del af virksomheden består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Da formålet med den foreslåede undtagelse udelukkende er at undgå, at der er et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode i tilfælde, hvor det ikke er meningsfuldt, vil undtagelsen ikke skulle finde anvendelse, hvor de nystartede aktiviteter udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed. Den foreslåede undtagelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed, kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet "gren af en virksomhed" henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Det vurderes ikke muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Det skyldes navnlig, at bedømmelsen af, om dette er tilfældet, nødvendigvis må foretages, inden der er foretaget en værdiansættelse af den samlede virksomhed.

Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid skulle lægges vægt på formålet med den foreslåede undtagelse, idet udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor en anvendelse af metoden specifikt som følge af de nystartede aktiviteter må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 eller 27, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af afsnit C. J. i Den Juridiske Vejledning, jf. ovenfor i pkt. 2.2.1. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode fortsat vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.

Der foreslås endvidere en undtagelse fra retskravet på anvendelse af den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ligesom det er tilfældet med hensyn til den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor virksomheden i det væsentligste består i nystartede aktiviteter, er baggrunden for den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, udgør den væsentligste del af virksomheden, at en anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode - der baserer sig på historiske regnskabsresultater - ikke i almindelighed meningsfuldt vil kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi.

Heller ikke for denne undtagelses vedkommende vurderes det muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden "i det væsentligste" består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid på tilsvarende vis skulle lægges vægt på, at udgangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, er uegnet til at skønne virksomhedens værdi.

Bortset fra de to særlige undtagelser vil de familieejede virksomheder efter forslaget skulle have et retskrav på at anvende den skematiske metode ved opgørelsen af virksomhedens værdi.

(…)

Modellen går i hovedtræk ud på, at virksomhedens værdi anses for at svare til virksomhedens bogførte egenkapital med tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat efter de 5 seneste årsregnskaber forud for overdragelsen med visse reguleringer. Levetiden af merindtjeningen fastsættes skematisk ud fra væksten i virksomhedens omsætning i 5-årsperioden i kombination med afkastet af virksomhedens driftsrelaterede aktiver, hvilket er i overensstemmelsen med anbefalingerne i rapport af 17. november 2021 fra Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte, dog med den ændring, at levetiden ikke kan overstige 15 år.

(…)

Det indgår i den foreslåede skematiske metode, at der vil skulle foretages en række reguleringer af regnskaberne.

(…)

For så vidt angår den egenkapital, der er bogført ifølge det seneste årsregnskab før overdragelsen, foreslås det således i overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne, at fast ejendom skal ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, skal ansættes til en værdi opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, at den bogførte værdi af immaterielle aktiver og eventuelle egne aktier fratrækkes, samt at udskudt skat medregnes for virksomheder i selskabsform, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer i forhold til årsregnskabet.

Særligt hvad angår fast ejendom bemærkes, at den regnskabsmæssige post for ejendomme efter aktiecirkulæret skal erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Når det foreslås, at den regnskabsmæssige post for fast ejendom i stedet skal erstattes af fast ejendoms handelsværdi, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, skyldes det, at der efter ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme.

Hvad angår reguleringen i form af fratrækning af immaterielle aktiver har den sammenhæng med, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode anses for at være knyttet til de immaterielle aktiver, herunder goodwill, og at disse aktiver derfor ikke bør medregnes dobbelt.

(…)

Derudover foreslås det, at den bogførte egenkapital skal reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode på et korrekt grundlag. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i virksomhedernes årsregnskaber, herunder den bogførte egenkapital i det seneste årsregnskab før overdragelsen, vil indebære, at en sådan regulering udelukkende kan foretages, hvor dette er nødvendigt for at sikre et korrekt grundlag for den samlede beregning.

Der vil derfor efter forslaget kunne foretages reguleringer, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet, og at egenkapitalen derfor vil skulle korrigeres inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Der vil eksempelvis kunne reguleres for kapitalændringer indtruffet efter udløbet af det seneste regnskabsår. Det kan f.eks. være kapitaltilførsler eller udbytteudlodninger, der væsentligt påvirker størrelsen af den bogførte egenkapital, der fremgår af årsregnskabet.

Bestemmelsen giver således mulighed for at foretage reguleringer af egenkapitalen, uanset om der er tale om reguleringer i opad- eller nedadgående retning, og parterne i generationsskiftet vil selv kunne angive, hvilke reguleringer der vurderes at være påkrævede.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der ikke er tale om en adgang til skønsmæssigt at regulere størrelsen af den egenkapital, der fremgår af et revideret årsregnskab, der af revisor er anset for at være "retvisende". Bortset fra, hvis der undtagelsesvist måtte være tale om helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler i forhold til, hvordan egenkapitalen skal opgøres efter årsregnskabslovens regler, vil den bogførte egenkapital - og de underliggende poster, der indgår heri - i et sådant årsregnskab således ikke kunne reguleres med henvisning til den foreslåede bestemmelse.

Hensigten med reguleringsmuligheden er således udelukkende at sikre, at den bogførte egenkapital, der indgår som en faktor ved anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode, ikke skal være baseret på det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab, når dette objektivt set ville være åbenbart misvisende.

Som yderligere eksempel herpå kan også nævnes helt særlige tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Er der f.eks. forud for overdragelsen etableret 10 sideordnede holdingselskaber, der hver ejer en forholdsmæssig andel af aktiekapitalen i et unoteret driftsselskab, vil det enkelte holdingselskab ikke have en så stor andel af aktierne i driftsselskabet, at der er tale om aktier i associerede eller tilknyttede selskaber. Udgangspunktet vil derfor være, at de unoterede aktier i driftsselskabet ved opgørelsen af værdien af de aktier i holdingselskaberne, der overdrages, vil skulle opgøres til den bogførte værdi, dvs. at aktierne ikke - som det er tilfældet for unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber - værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

Da opsplitningen af aktiekapitalen mellem 10 forskellige holdingselskaber udgør en klar indikation på, at det er forsøgt kunstigt at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode, vil der i et sådant tilfælde kunne ske en regulering af det enkelte holdingselskabs bogførte egenkapital, således at de unoterede aktier i driftsselskabet værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

Også i relation til de resultater, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber, og som danner grundlag for fastlæggelsen af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening, vil der skulle ske reguleringer, der svarer til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

I overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwill-cirkulærerne foreslås det således, at resultaterne i 5-årsperioden vil skulle reguleres ved, at finansielle indtægter og udgifter henholdsvis fratrækkes og tillægges bortset fra indtægter og udgifter vedrørende næring med finansieringsvirksomhed, at ekstraordinære poster elimineres, at afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges, og at der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Derudover foreslås det, at resultaterne ifølge årsregnskaberne i de 5 seneste regnskabsår forud for overdragelsen skal kunne reguleres, når det er påkrævet for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode. Det foreslåede retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil indebære, at en sådan regulering - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler, jf. dog ovenfor om korrektion af helt åbenbare og utvivlsomme fejl og mangler - udelukkende kan foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed vil være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber. Resultaterne vil derfor skulle korrigeres, inden den skematiske værdiansættelsesmetode anvendes.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne - så vidt muligt - er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed.

Er der f.eks. 2 år før overdragelsen foretaget et frasalg (eller tilkøb) af væsentlige aktiviteter, således at der i de 3 første årsregnskaber i forhold til den faktisk overdragne virksomhed indgår (eller mangler) resultaterne af disse aktiviteter, vil årsregnskaberne i de første 3 regnskabsår skulle reguleres, så resultaterne fra de pågældende aktiviteter udelades (eller medregnes). Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

(…)

Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi.

I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvisende udtryk for handelsværdien.

(…)

Dette udelukker som nævnt ikke, at den skematiske værdiansættelse efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

(…)"

Specielle bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a:

"(…)

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.

Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.

(…)

Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.

Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.

(…)

I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.

(…)

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.

Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

(…)

Det foreslås i stk. 4, 1. og 2. pkt., at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen.

(…)

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder.

(…)

Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der opregnes i cirkulæret.

Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de tilkøbte aktiviteter.

Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen over den 5-årige periode.

(…)

Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen, forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 - som ikke eksisterer - hvilket samtidig vil indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14.

(…)

, og at der hertil lægges den kapitaliserede merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker m.v.

(…)"

Kommentarer fra Skatteministeriet i høringsskema - L 123 - bilag 1:

"(…)

Lovforslaget er tilrettet, så en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien efter årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2, kan anvendes som alternativ til at anvende ejendommens handelsværdi.

(…)

Det bemærkes, at også undtagelsen vedrørende virksomheder, hvis aktiviteter i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, forventes kun at finde anvendelse i forholdsvis få, særlige tilfælde.

(…)

Bemærkningerne skal forstås på den måde, at er en landbrugsejendom eller udlejningsejendom i regnskabet opført til handelsværdien, hvor virksomhedens forventede indtægter indgår i værdiansættelsen, skal der ikke samtidig foretages tillæg af merindtjening opgjort efter den foreslåede skematiske værdiansættelsesmodel, idet indtægterne fra ejendommen i så fald ville blive medregnet to gange.

(…)

Det forudsættes i lovforslaget, at aktie- og goodwillcirkulærerne ophæves i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget.

Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftsloven, er det forventningen, at den skematiske værdi vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien i mindst samme omfang som de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og der vurderes derfor ikke at være noget behov for at opretholde cirkulærerne.

(…)

Der vil som overvejende udgangspunkt ikke skulle foretages regulering for resultatet i perioden frem til overdragelsen, uanset om det er positivt eller negativt, medmindre-der er indtruffet sådanne væsentlige ændringer i perioden siden udløbet af seneste regnskabsår, at det er påkrævet at foretage reguleringer for at afspejle dette, jf. bemærkningerne om sådanne reguleringer.

(…)

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra advokat Michael Serup, hvoraf fremgår, at mulighederne for at foretage fravigelser i forhold til de tal, der fremgår af årsregnskaberne, alle har et snævert anvendelsesområde.

(…)

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger pkt. 2.2.2, at selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte bo- og gaveafgift, vil der ikke på disse områder gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virksomhedens handelsværdi.

(…)

Driftsejendomme medtages til bogført værdi. Den investerede kapital i forhold til beregning af levetiden af goodwill opgøres uden investeringsejendommene, som anses for at udgøre et selvstændigt aktiv, der ikke påvirker levetiden af virksomhedens goodwill.

(…)

Uden for den anførte opgørelse af bo- og gaveafgift vil der ikke gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske metode, men denne metode forventes dog i mange tilfælde efter en konkret vurdering at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

(…)

Det er dog ikke forventningen, at der vil være behov for to sæt værdiansættelser i et stort antal sager. I mange sager vil overdragelsen ske med succession, ligesom den skematiske værdi i mange tilfælde må antages at være udtryk for handelsværdien.

(…)

Lovforslaget er ændret, således at der kan foretages andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne.

Den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvilket fremgår af bemærkningerne, hvorfor der ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en adgang til at foretage skønsmæssige reguleringer af den regnskabsmæssige egenkapital.

Det er således også anført i bemærkningerne, at hvis den bogførte egenkapital er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som beskrevet i bemærkningerne vil en eventuel regulering fx kunne foretages, hvor der efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, er indtruffet væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, som ikke er reflekteret i den bogførte egenkapital, fx væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger. 

(…)

Der henvises til kommentaren ovenfor. Det fremgår af de specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse har et begrænset anvendelsesområde, hvorfor der

ikke er tale om, at Skattestyrelsen tillægges en generel adgang til at foretage reguleringer af det regnskabsmæssige resultat.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at da der er et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget - hvis årsregnskaberne overholder årsregnskabslovens regler - udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige

ændringer i virksomhedens forhold er åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske

værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

(…)"

Endeligt svar på spørgsmål 6 SAU L123:

"(…)

Uanset at der ikke vil gælde et retskrav på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode uden for boafgiftslovens regler om nedsat bo- og gaveafgift, er det forventningen, at denne metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering vil kunne anvendes som udtryk for handelsværdien, hvorfor der ikke vurderes at være behov for at opretholde aktie- og goodwillcirkulærerne.

(…)

5. Skæring ved regnskabsår

DAHL henviser til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at regnskabet for 2024 skal anvendes ved en overdragelse af kapitalandele den 1. januar 2025.

DAHL spørger, om dette også gælder, hvis overdragelsen fx skal ske 5. december 2025, næsten et år efter skæringsdatoen for regnskabet, således at man ved overdragelse på en hvilken som helst dato i 2025 skal bruge regnskabet for 2024, når selskabet har kalenderåret som regnskabsår.

Kommentar

Det pågældende afsnit i lovforslagets bemærkninger omhandler opgørelsen af selskabets egenkapital, der efter lovforslaget udgør virksomhedens egenkapital opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen.

Årsregnskabet for 2024 vil således skulle danne grundlag for opgørelsen af egenkapitalen ved overdragelser i 2025. Udover de specifikke reguleringer, der fremgår forslaget til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1-5, vil der efter nr. 6 skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende stk. 2-9.

Der er i lovforslagets bemærkninger nærmere redegjort for, at muligheden for reguleringer efter nr. 6 vil være begrænset til situationer, hvor det ville være åbenbart misvisende at anvende det egenkapitalbeløb, der fremgår af det seneste årsregnskab.

(…)"

Praksis

SKM2024.554.LSR

Sagen angik, om der skulle betales yderligere gaveafgift ved gaveoverdragelse af anparter i et holdingselskab i en ejendomskoncern. Koncernens ejendomme, som i årsrapporterne var optaget til dagsværdien, blev, jf. pkt. 3 i TSS-cirkulære nr. 2000-09, nedskrevet til de senest kendte offentlige vurderinger. Skattestyrelsen ændrede værdiansættelsen af holdingselskabet, idet styrelsen ved værdiansættelsen af holdingselskabet ansatte koncernens ejendomme til dagsværdierne i henhold til årsrapporterne. Landsskatteretten fandt, at cirkulæret var vejledende for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, og at klageren ikke havde et retskrav på at anvende cirkulæret, hvis en værdiansættelse i henhold til cirkulæret ikke førte til et retvisende udtryk for handelsværdien. Dagsværdierne i årsrapporterne var ikke generelt uegnede i forhold til at fastlægge handelsværdien af ejendommene, og konkret udtrykte dagsværdierne den værdi, som ejendommene måtte forventes at kunne sælges for til tredjemand. Med henvisning til bl.a. forskellen i værdierne og størrelsen af egenkapitalen fandt Landsskatteretten, at det var berettiget, at Skattestyrelsen havde fraveget værdiansættelsescirkulæret. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2025.127.SKTST

Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwill med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.

Cirkulære nr. 45 af 28/03/2000 (TSS-cirkulære 2000-09)

Om værdiansættelse af aktier og anparter (ophævet jf. SKM2025.127.SKTST)

"Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens §18, jf. §13 godkendt følgende vejledende anvisning.

(…)

Fast ejendom

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

(…)

3. Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

(…)"

Cirkulære 1982-11-17 nr. 185

Om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning

"(…)

48. Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse. Særlige spørgsmål kan forelægges for statsskattedirektoratet eller skattedepartementet, jf. pkt. 16 i skattedepartementets cirkulære af 17. juni 1970.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.1

"Introduktion

Indhold

Dette afsnit handler om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der overdrages mellem interesseforbundne parter.

(…)

Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet nedenfor i afsnit C.J.3. Den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.2

"Grundlæggende værdiansættelsesmodeller

Indhold

Grundlæggende skelnes der mellem tre forskellige værdiansættelsesmodeller:

1. En indkomstbaseret/kapitalværdibaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning til.
2. En markedsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner/virksomheder.
3. En omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien fastsættes på baggrund af de omkostninger, der er medgået til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, der ville medgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger).

(…)

I nogle situationer kan værdien af en virksomhed findes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a. Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtidige aktie- og goodwillcirkulærer og beskrives i afsnit C.J.3.3.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3

"Den skematiske værdiansættelsesmetode

(…)

Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.1

"Introduktion til den skematiske værdiansættelsesmetode

Ved virksomhedsoverdragelser, der er omfattes af boafgiftsloven, kan der med virkning fra 1. oktober 2024 bruges en skematisk værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a.

Den skematiske værdiansættelsesmetode erstatter de hidtil gældende aktie- og goodwillcirkulærer, som er ophævet med virkning fra den 11. april 2025.

Den skematiske værdiansættelsesmetode kan ikke anvendes, hvis 

• virksomheden, der overdrages, i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller
• virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

I visse situationer vil der være et retskrav på anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

(…)

For områder uden for retskravet, vil metoden være vejledende. 

Bemærk

Selvom der er retskrav på at tilvælge og anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i BAL § 12 a ved beregning af bo- eller gaveafgift, så kan en skematisk værdiansættelse heller ikke her uden videre lægges til grund ved opgørelsen af en eventuel avancebeskatning, der måtte blive udløst i forbindelse med overdragelsen, jf. AL § 49, stk. 3, ABL § 31, stk. 1, og EBL § 3, stk. 1, og KGL § 34, stk. 3."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.2

"Opgørelse af virksomhedens værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode

Den skematiske værdiansættelsesmetode er baseret på to hovedelementer:

• Reguleret egenkapital (skematisk værdi eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill)
  Udgangspunktet for den skematiske værdiansættelsesmetode er virksomhedens bogførte egenkapital i det senest afsluttede regnskabsår. Den bogførte egenkapital reguleres med henblik på at opgøre den skematiske værdi af virksomhedens egenkapital eksklusiv immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.1.
• Kapitaliseret merindtjening (skematisk værdi af immaterielle aktiver/goodwill)
  Der foretages en analyse af selskabets historiske indtjeningsevne over de seneste fem indkomstår. På grundlag heraf opgøres en standardiseret forventet fremtidig merindtjening, som kapitaliseres ved anvendelse af en estimeret levetid og en kapitaliseringsfaktor. Herved ansættes nutidsværdien af virksomhedens forventede fremtidige merindtjening, som udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill. Se herom nedenfor i afsnit C.J.3.3.2.2.

Den skematiske værdi af virksomheden udgøres af summen af disse to elementer. 

For selskaber kan den samlede skematiske værdi ikke fastsættes til et beløb under 0 kr. 

(…)"

Den juridiske vejledning 25025-2, afsnit C.J.3.3.2.1

"Opgørelse af den regulerede egenkapital

Ved opgørelsen af den regulerede egenkapital tages der udgangspunkt i den regnskabsmæssige egenkapital pr. balancedagen i det senest afsluttede regnskabsår forud for overdragelsen. Hertil foretages en række reguleringer, der skal justere for forskelle mellem de regnskabsmæssige/bogførte værdier og de skematiske værdier af virksomhedens aktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 3.

Reguleringerne til den regnskabsmæssige egenkapital omfatter følgende poster:

1. Fast ejendom 
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber 
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver 
4. Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode
5. Værdi af egne aktier
6. Andre reguleringer. 

De enkelte reguleringer beskrives nedenfor.

Fast ejendom

Handelsværdien af fast ejendom, der indgår i virksomhedens balance, skal fastsættes. Der er tre alternative metoder hertil.

• Handelsværdien
• Ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11
• Dagsværdi, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

Den bogførte værdi af fast ejendom i regnskabet erstattes med værdien opgjort efter en af de tre metoder ovenfor.

Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber

Hvis virksomheden ejer aktier/kapitalandele i andre ikke-børsnoterede selskaber, skal disse aktier værdiansættes særskilt efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Den bogførte værdi af de unoterede aktier i  virksomhedens regnskab erstattes med værdien af aktierne opgjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Bogført værdi af immaterielle aktiver

Hvis virksomheden har bogført værdi af immaterielle aktiver, såsom goodwill, patenter, varemærker og udviklingsprojekter, skal disse fratrækkes. 

Udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode

Nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, herunder udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode, skal medregnes. En udskudt skatteforpligtelse skal dog ikke medregnes, hvis det må anses for usandsynligt, at den faktisk vil blive udløst. (fx ved aktiv udlejning af fast ejendom i selskab, hvor overdragelse af aktierne er mere sandsynlig end salg af ejendommen).

Værdi af egne aktier

Hvis virksomheden er et selskab og besidder egne aktier, skal den bogførte værdi heraf fratrækkes, og den nominelle aktiekapital i virksomheden skal reduceres med den andel, de egne aktier repræsenterer, ved beregning af kursen pr. aktie.

Andre reguleringer

Andre reguleringer skal foretages, hvis virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold efter regnskabsårets udløb, men inden værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelsesmodel. Sådanne væsentlige ændringer kan fx være kapitalændringer, udbytteudlodninger eller andre transaktioner, der ikke er afspejlet i virksomhedens seneste regnskabsmæssige balance."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.3.2.2

"Opgørelse af den kapitaliserede merindtjening

Den kapitaliserede merindtjening udgør den skematiske værdi af virksomhedens immaterielle aktiver/goodwill og opgøres på baggrund af et vægtet gennemsnit af de seneste fem års regulerede driftsresultater. Beregningen sker i følgende trin, jf. BAL § 12 a, stk. 4 - 8:

1. Regulering af driftsresultatet
2. Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater
3. Fradrag for driftsherreløn (kun personligt drevet virksomheder)
4. Fradrag for normal forretning
5. Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening
6. Kapitalisering af merindtjeningen. 

De enkelte reguleringer beskrives nedenfor.

Regulering af driftsresultatet

Resultat før skat i virksomhedens årsrapport for hvert af de seneste fem regnskabsår reguleres for følgende poster, jf. BAL § 12 a, stk. 4:

• Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13) 
• Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed (næring med pengeudlån eller handel med fordringer, jf. KGL §13)
• Ekstraordinære poster elimineres (indtægts- eller omkostningsposter, der er særlige på grund af deres størrelse eller art, jf. årsregnskabsloven)
• I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
• Afskrivninger på bogførte immaterielle aktiver tillægges 
• Andre reguleringer.

Særligt om andre reguleringer

Andre reguleringer skal foretages, hvis det regnskabsmæssige resultat ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold forud for værdiansættelsen. Det kan fx være væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller ved nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. Der reguleres for sådanne forhold, da de historiske resultater i virksomheden ellers ikke afspejler de forventede fremtidige resultater i virksomheden. 

Mere uddybende kan følgende nævnes:

• Ved salg af en væsentlig aktivitet skal de historiske resultater justeres ved at udskille de indtægter og omkostninger, der direkte kan henføres til den solgte aktivitet. Ligeledes skal egenkapital og øvrige balanceposter opdateres for at afspejle justeringerne.
• Ved tilkøb af en aktivitet er det relevant at inkludere de historiske resultater fra den tilkøbte aktivitet i de eksisterende regnskabstal.
• Ved fusion af virksomheder inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor både den tilkøbte og købende aktivitet indgår.
• Ved spaltning af en virksomhed inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor kun den overdragne aktivitet indgår.

Formålet med disse reguleringer er at skabe et sammenligneligt historisk grundlag for beregningen af den forventede fremtidige merindtjening i den virksomhed, der skal værdiansættes.

En regulering er også nødvendig, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (fx udlejningsejendom, landbrugsejendom), og hvor aktivets værdi er ansat ud fra dets indtjeningspotentiale. I så fald skal indtjeningen fra aktivet korrigeres for at undgå dobbelt indregning (i aktivets værdi og i nutidsværdien af virksomhedens merindtjening). Samtidig skal aktivet ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver ved beregning af normal forrentning og opgørelsen af afkast på den investerede kapital i relation til fastsættelse af levetiden, men udelukkende i regulering af egenkapitalen. 

Vægtet gennemsnit af de regulerede resultater

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det seneste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Er der tale om en kortere virksomhedshistorik foretages en tilsvarende justering af vægtningen og divisionen. En fireårig periode divideres således med 14. Se herom jf. BAL § 12 a, stk. 5.

(…)

Fradrag for normalforrentning

Fra det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrækkes et beløb svarende til en normal forrentning af virksomhedens driftsaktiver, jf. BAL § 12 a, stk. 7.

Normalforrentningen opgøres som produktet af de bogførte driftsaktiver pr. balancedagen i det seneste afsluttede regnskabsår og kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 3 procentpoint.

Ved opgørelsen af driftsaktiver elimineres finansielle aktiver samt aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (som specificeret under reguleringen af egenkapitalen og reguleringen af driftsresultatet).

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater fratrukket driftsherreløn og normalforrentning udgør herefter virksomhedens merindtjening.

Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening

Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste fem års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver i samme periode.

Beregning af den annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning

Den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning fastsættes for de fem regnskabsperioder efter følgende formel.

Hvis der i reguleringen af egenkapital og driftsresultat har været reguleringer, som også ville påvirke omsætningen, foretages der i denne beregning regulering af virksomhedens omsætning. Har der fx været frasalg eller tilkøb af aktivitet, justeres omsætningen herfor.

Er der tale om en kortere virksomhedshistorik og derfor kun en fire års regnskabshistorik, foretages en tilsvarende justering af opløftningen, således denne kun er 1/3.

Beregning af afkast efter skat af virksomhedens driftsaktiver

Som afkast af driftsaktiver anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de fem regnskabsårs regulerede driftsresultat med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år. For personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, anvendes selskabsskattesatsen. For udenlandske selskaber anvendes det pågældende lands skattesats.

Som mål for investeret kapital anvendes driftsaktiver ligesom ved beregningen af normalforrentningen det pågældende år, dvs. selskabets aktiver reduceret med driftsfremmede aktiver (aktiver, der ikke er relateret til driften) som f.eks. obligationer, pantebreve og investeringsejendomme. Der reduceres også med eventuel bogført værdi af immaterielle aktiver mv.   

Levetid

Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i nedenstående tabel.

Kapitalisering af merindtjeningen 

Merindtjeningen kapitaliseres herefter til en nutidsværdi ved at gange den med en kapitaliseringsfaktor, jf. BAL § 12 a, stk. 8.

Kapitaliseringsfaktoren afhænger af den netop fastlagte levetid og en diskonteringsrente, som udgøres af kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 med tillæg af 8 procentpoint. Den konkrete faktor findes ved hjælp af følgende formel eller ved opslag i nedenstående tabel.

"