Pengene blev udbetalt til hende, så hun ikke skulle bede IM om at være bogholder på de mange hundrede bilag. Det var hendes opgave at drive internetdelen og den medicinske del, og det var derfor også hende, der skulle ordne betalingerne. Der var ansat en (red.stilling.nr.6.fjernet) i G2-virksomhed, som også fik løn. (red.stilling.nr.6.fjernet) fik ca. 42.400 kr. om måneden, som blev betalt fra børnenes konti.

IM sendte alle fakturaerne til hende, så hun kunne lave et regnskab, og hun gav ham besked på, hvad han skulle udbetale til børnenes konti. IM overførte de penge til børnenes konti, som gik ind som omsætning i afdelingen, nogenlunde i takt med, at G2-virksomhed’s fakturaer blev betalt. Pengene stod så på børnenes konti, indtil hun skulle bruge dem til at betale regninger med vedrørende afdelingen. Når der kom en regning, som vedrørte afdelingen, sendte IM den til hende, og hun sørgede for, at den blev betalt. Der foreligger et regnskab og dokumentation for betaling af udlæg.

Både hun og T1 havde adgang til børnenes konti. Børnene var små på det tidspunkt. Hun husker ikke, hvorfor det var begge børns konti, der blev anvendt.

Hun blev skilt fra T1 i (red.dato.nr.1.fjernet). Hun lavede ikke T1’s selvangivelse efter 2014, men hun kan godt have hjulpet ham ved at forklare ham nogle ting, bl.a. i relation til befordring. Hun husker ikke, hvordan T1’s befordringsfradrag blev beregnet, men de sad vist og gennemgik nøje, hvor han havde været henne. T1 afstemte befordringsfradraget med sin skatteadvokat.

Adspurgt vedrørende gældsbrev af 12. september 2014 (fane 25), forklarede tiltalte, at gældsbrevet blev lavet lige efter skilsmissen. Hun husker ikke, hvorfor T1 skulle låne penge af hende. Hun fik pengene tilbagebetalt ad to omgange. Det var et reelt gældsforhold, som nu er ude af verden.

Tiltalte T forklarede supplerende, at de to kontooverførsler på hver ca. 14.000 kr. til hendes søn LC, som er markeret "(red.kontotekst.nr.1.fjernet)" på kontoudtogene, er overførsler, som også indgår i denne straffesag. Der er tale om hendes løn, der kom som a conto overførsler. Hendes løn var på ca. 12.000 kr., sådan som det fremgår af hendes lønsedler (bilag 65). Hendes arbejde bestod i at skaffe opgaver til T1. Hun fik løn på denne måde i 2014 og 2015, og lønnen er blevet selvangivet. Kontooverførslerne går igen i totalopgørelsen, mens hendes løn ikke går igen i det, som T1 blev sat i skat af (red.stilling.nr.6.fjernet), NM, havde til opgave at skrive speciallægeerklæringerne og arbejdede selvstændigt, således som det fremgår af faktura af 5. marts 2015 (bilag 66).

Af resultatopgørelse vedrørende G2-virksomhed, som hun har udarbejdet til brug for den civile sag (bilag 67), fremgår en række sammentællinger af løn m.v., herunder løn til NM på 33.928 kr. Der ligger en række fakturaer til grund for sammentællingen. Fakturaerne er fremlagt i den civile sag. Betalingen af fakturaerne fra NM er sket via tiltaltes konto.

Det fremgår af udskrift af tiltaltes personlige skatteoplysninger for 2014 (fane 61), at hun er blevet pålignet 100.000 kr. under rubrik 15, som må relatere sig til G2-virksomhed, da hun ikke havde anden indkomst. Herudover er der anført et beløb som indtægt.

Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Tiltalte T1 forklarede, at han er (red.erhverv.nr.1.fjernet) og (red.erhverv.nr.2.fjernet). Han er ligeledes tilknyttet (red.erhverv.nr.3.fjernet) og uddannet (red.erhverv.nr.4.fjernet).

Han har været gift med medtiltalte, og de har været forretningspartnere i mange forskellige projekter. De arbejder fortsat sammen efter skilsmissen, herunder har de arbejdet sammen i G2-virksomhed, og hun er i dag (red.stilling.nr.1.fjernet) i hans klinik. De har sammen børnene PM og LC.

Han lærte IM at kende via T. IM var ved at udvikle et (red.projekt.nr.1.fjernet), som ikke blev til noget. IM mente, at de kunne lave et projekt sammen, hvor han kunne bruge sine kompetencer som (red.erhverv.nr.1.fjernet). Det projekt blev forladt, og han begyndte i stedet at lave speciallægeerklæringer for G2-virksomhed, som IM ejer. Han var vist tilknyttet G2-virksomhed fra omkring 2013 til 2015, men han husker det ikke præcis. Han var i G2-virksomhed’s regi konsulent forskellige steder, bl.a. på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) og hos (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) og (red.arbejdssted.nr.3.fjernet). Når han skulle lave speciallægeerklæringer, foregik det på den måde, at han kom ind en dag og lavede måske fire erklæringer hen over fem timer.

Han fik løn fra G2-virksomhed. Han kendte IM godt, og han fik derfor a conto udbetalinger, hvis han kom og sagde til IM, at han havde brug for penge. De aftalte i sådanne tilfælde, at han skulle lave nogle speciallægeerklæringer, så det passede med a conto udbetalingerne. Hans lønudbetalinger var altid a conto.

Han var alene ansvarlig for det lægelige, mens andre stod for det administrative. Det var også andre, der stod for at indhente opgaverne vedrørende udarbejdelse af speciallægeerklæringer. Det skete på den måde, at G2-virksomhed bød ind på opgaverne, der af kunderne blev lagt op på to portaler. G2-virksomhed udbød på denne måde hans ydelser til de kunder, der lagde en opgave op. Portalerne blev drevet af nogle andre, som fik en andel af betalingen for at formidle kontakten. G2-virksomhed koordinerede de tidsrum, hvor han kunne tilbyde at lave speciallægeerklæringer. G2-virksomhed fakturerede og modtog betaling fra kunderne.

Adspurgt vedrørende udskrifter fra Skattestyrelsen om tiltaltes indtægtsforhold i 2014 og 2015 (fane 38 og 39), hvoraf ikke fremgår indtægter fra G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor indtægterne ikke er angivet. Han arbejdede på det tidspunkt både på (red.arbejdssted.nr.4.fjernet), for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), var konsulent på (red.arbejdssted.nr.5.fjernet), lavede speciallægeerklæringer, var (red.stilling.nr.2.fjernet) m.v., og han bevægede sig derfor meget rundt og arbejdede rigtig mange timer. T har hjulpet ham med det administrative, herunder hans personlige skat. Han regnede med, at G2-virksomhed indberettede arbejdet til SKAT.

Han udførte speciallægeopgaver for G2-virksomhed. Han var (red.stilling.nr.3.fjernet), men hørte under R1-forening. Han var ikke medlem af R2-forening, da han ikke havde et ydernummer. Han tror, at sagen startede, fordi SKAT mente, at han skulle eje virksomheden 100 %, når han var (red.stilling.nr.3.fjernet), og dermed være pålignet SKAT i G2-virksomhed. Han prøvede at fortælle SKAT, at han alene var ansat som konsulent hos G2-virksomhed. Det fungerede som et vikarbureau. Han husker ikke, hvordan han blev aflønnet, hvis han udførte arbejde i udlandet. Det var G2-virksomhed, der modtog al betaling for de ydelser, som han udførte for virksomheden.

Forevist faktura af 24. oktober 2014 fra G2-virksomhed til F1-forsikring (fane 47), hvoraf fremgår tiltaltes mailadresse og telefonnummer, forklarede tiltalte, at hans oplysninger var anført på fakturaen af lægefaglige grunde, så sagsbehandleren hos forsikringsselskabet lettere kunne komme i kontakt med ham, hvis vedkommende havde spørgsmål. Tilsvarende er tilfældet med fakturaen af 19. april 2015 fra G2-virksomhed til R1-advokat (fane 48). Det var altid G2-virksomhed, der fik betaling i henhold til fakturaerne, og han fik så a conto løn fra G2-virksomhed.

Forevist lønseddel for december 2014 (fane 49), forklarede tiltalte, at dette er et eksempel på en af de lønsedler, han fik fra G2-virksomhed. Man kan se nederst, at han ikke fik udbetalt noget, da han allerede havde fået pengene a conto. Det var ikke nødvendigvis hver måned, han fik udbetalt løn a conto, da det afhang af, hvor mange erklæringer han lavede. Hvis han havde en regning, han skulle betale, fik han pengene overført a conto, og det blev så fratrukket i lønnen. Nogle gange kunne a conto udbetalingen også ske på den måde, at G2-virksomhed betalte nogle af hans personlige regninger direkte. Han har sikkert ikke kigget på lønsedlerne fra G2-virksomhed, da han fik så mange lønsedler forskellige steder fra.

G2-virksomhed var i sin tid med til at skaffe ham ind hos (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), indtil han overgik fra ansættelse som (red.stilling.nr.4.fjernet) via G2-virksomhed til en ansættelse under Y1-område. Han tror også, at nogle af de gange, han var i Y1-land for at arbejde, var via G2-virksomhed.

Det vekslede, hvor mange speciallægeerklæringer han skulle lave. Portalerne, som opgaverne kom fra, servicerede kommuner og forsikringsselskaber. En af portalerne hedder (red.portal.nr.1.fjernet). G2-virksomhed bød som vikarbureau ind på opgaverne, der blev udbudt via portalen, og det var selskabet, som sendte regningen til kommunen eller forsikringsselskabet. G2-virksomhed tjente penge på den måde, at selskabet fik 4.700 kr. for udarbejdelse af de fleste attester og alene betalte 1.200-1.300 kr. til ham pr. erklæring.

Som det fremgår bl.a. af kontoudskrift for G2-virksomhed, postering den 19. november 2014, (fane 45) foretog G2-virksomhed denne dato en udbetaling til hans mindreårige søn LC på 30.000 kr.

Det kan godt passe, at der i alt blev foretaget overførsler i 2014 fra G2-virksomhed til hans sønner PM og LC, til G1-virksomhed, til hans svigerfar SJ og til T med de beløb, der er angivet i oversigten fra SKAT (fane 55). G1-virksomhed er vist et selskab, som IM og SJ har været en del af.

Pengene blev udbetalt til hans familiemedlemmer, da han ligesom T gik personlig konkurs i 2012, hvilket gjorde det svært for ham at få en bankkonto. Han havde kun en konto i F1-bank. Der kom rod i pengestrømmene i G2-virksomhed, fordi IM både lavede sportsevents, buskørsler og aktiviteten omkring lægeerklæringer i samme firma og ikke havde mulighed for at få en yderligere erhvervskonto til sidstnævnte aktivitet. De ville gerne have en særskilt konto til aktiviteten med lægeerklæringerne, og IM og T talte derfor om at bruge en af deres private konti til at betale G2-virksomhed’s udgifter med. Det var T, der stod for det administrative, herunder at lave overførslerne til de private konti. Han gav adgang til at bruge kontiene, da børnenes konti stod i hans og T’s navn. Han har ikke selv lavet nogle af overførslerne. Det var IM, der stod for indberetning af SKAT i G2-virksomhed. Pengene, der blev overført til de private konti, kan være blevet brugt til f.eks. at betale sekretærens løn eller hans transportudgifter, kursusaktiviteter eller lignende.

Overførslerne fra G2-virksomhed i 2015 til LC’s konto (fane 56), er på tilsvarende vis blevet brugt til betaling af G2-virksomhed’s udgifter.

Det er korrekt, at der i 2014 og 2015 er overført beløb fra PM og LC til ham og T, således som det fremgår af oversigter fra SKAT (fane 57 og 58). Han havde givet lov til, at G2-virksomhed og T kunne anvende børnenes konti. Han kan godt have faet udbetalt penge fra børnenes konti i stedet for G2-virksomhed’s konti. Han går ud fra, at der følger bilag med transaktionerne. Han har ikke selv overført beløbene fra børnenes konti. Han ved ikke, hvorfor pengene ikke blot blev udbetalt direkte til ham fra G2-virksomhed. Han har ikke tidligere set de lønsedler, der er fremlagt i sagen, og han regnede med, at G2-virksomhed indberettede lønudbetalingerne til SKAT. Han sikrede sig ikke noget som helst omkring lønudbetalingerne, da han arbejdede så mange forskellige steder, og han tjekkede derfor heller ikke, om der blev betalt skat af pengene fra G2-virksomhed. Det var for ham ligegyldigt, hvilken konto pengene kom fra, da han gik ud fra, at der var styr på det skattemæssige. Han gik ikke ind i egne skatteoplysninger for at sikre sig, at der blev betalt skat, da han brugte meget tid på at passe sine jobs. Han indberettede ikke selv sin personlige indkomst.

Adspurgt vedrørende indberetning til årsopgørelsen af 26. maj 2015 (fane 29 og 30), forklarede tiltalte, at det er enten ham eller T, der har angivet "Jeg har indberettet mit kørselsfradrag". Det var hans ansvar, at indberetningen var korrekt. Han har forsøgt at være en god borger og bevæge sig hen, hvor arbejdet var, og han har derfor haft meget transport. Befordringsfradraget var nul, før han indberettede de 93.355 kr. vedrørende transport. Han havde glemt at ændre befordringsfradraget.

Tiltalte T1 forklarede, at han på et tidspunkt blev kontaktet af SKAT. Han fik nogle breve fra SKAT, som han ikke reagerede på. På et tidspunkt rettede han henvendelse til en advokat, da han ikke var enig i den måde, som SKAT opgjorde hans indkomst på, og der blev holdt et møde med SKAT. SKAT fastholdt dog opgørelsen efter mødet. SKAT påstod, at han skulle beskattes, fordi han var medlem af R2-forening. Det var ham uforståeligt, da han bare var almindelig ansat. Han modtog den endelige afgørelse fra SKAT og klagede over denne til Skatteankenævnet, som dog stadfæstede afgørelsen. Skatteankenævnet tog nogle dele ud af afgørelsen og behandlede kun de dele, der begunstigede SKAT. Han stævnede Skattestyrelsen ved en civil sag, da han ikke bør beskattes af penge, som han modtog til at betale udgifter med.

Vidnet KJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at hun er kontrolmedarbejder i Skattestyrelsen, hvor hun har været ansat siden 1989.

Sagen startede op omkring 2016, da hun skulle kontrollere en borger, som vist hed IM. IM ejede G2-virksomhed, og når man kiggede på dette selskab, kunne man se, at der var transaktioner på store beløb til nogle børn på omkring (red.alder.nr.1.fjernet) og (red.alder.nr.2.fjernet) år. De indkaldte underbilagene vedrørende selskabets transaktioner, da selskabet på det tidspunkt var blevet opløst. De kunne konstatere, at der var mange transaktioner på mindre beløb, hvor der var indgået penge fra kommuner og forsikringsselskaber. Af fakturaerne fremgik, at betalingerne fra kommuner og forsikringsselskaber var honorar for speciallægeydelser udført af T1. De kunne også se, at det var T1’s børn, der var overført penge til. De tænkte, at det ikke kunne være børnene, der udførte opgaven med at lave speciallægeerklæringer, og der blev derfor startet en sag op på T1. De kunne se af selskabets bankudskrifter, at der ikke var nogen betalinger direkte fra selskabet til T1, men kun til T eller til børnene.

De udarbejdede en afgørelse af 31. oktober 2017, hvori de ændrede T1’s skat for 2014 med i alt 567.673 kr. (fane 7). I afgørelsen angav de, at T1 var rette indkomstmodtager i relation til arbejdet for (red.arbejdssted.nr.6.fjernet). Det skyldtes, at G2-virksomhed’s formål var at drive it- og softwarevirksomhed, og at arbejdet bestod i at levere lægeydelser. T1 reagerede på det tidspunkt ikke på afgørelsen.

SKAT indhentede noget mere materiale fra kommuner og forsikringsselskaber, hvorefter de sendte afgørelsen af 9. januar 2018 vedrørende 2014 og 2015 til T1 (fane 10). I afgørelsen forhøjede de T1’s indtægt med 489.299 kr., men modtog stadig ingen reaktion. Fristen for at påklage afgørelsen til Skatteankenævnet var tre måneder. Den 1. maj 2018 modtog hun en mail fra T1, hvori der ikke stod noget om, at han ville klage til Skatteankestyrelsen, eller at han ønskede sagen genoptaget, men blot at det tidligere brev fra SKAT havde forputtet sig. De svarede ham, at sagen ikke ville blive genoptaget, da der ikke var kommet nye oplysninger til. Der kom nu en indsigelse om, at T1 ønskede kigget på hele 2014 og 2015. Hun og en kollega mente, at der ikke var hjemmel til at genoptage det hele, men deres chef mente, at de skulle genoptage det. Sagen blev derfor genoptaget. Senere kom der en afgørelse, som sagde, at de ikke skulle have genoptaget det.

Under genoptagelsessagen holdt de et møde med T1 og hans advokat. På mødet drøftede de, om det var T1 eller G2-virksomhed, der skulle beskattes af betalingerne fra (red.arbejdssted.nr.6.fjernet). De fastholdt, at T1 var rette indkomstmodtager. T1 fremlagde nogle a conto lønsedler, som de tilsidesatte, da det var mærkeligt, at han havde modtaget a conto-betalinger på skæve beløb. Lønsedlerne var desuden også meget atypiske på tre måneder, og de kunne ikke konstatere de pengestrømme, som ifølge lønsedlerne skulle have fundet sted. T1 forklarede om dette, at han havde fået a conto udbetalingerne kontant. Forklaringerne om kontantbetalingerne kom enten under mødet eller i den efterfølgende korrespondance.

Den 12. marts 2019 sendte de en afgørelse til T1 (fane 26), hvori de lavede en korrektion for et beløb på 45.000 kr., som de ikke mente var skattefrit, og nedsatte befordringsfradraget. T1 havde bedt om et meget højt befordringsfradrag, og de havde derfor bedt ham om at dokumentere det i form af f.eks. et benzinregnskab, hvilket de ikke modtog. Hvis man har et stort befordringsfradrag, skal man kunne dokumentere at have kørt ruten. De indhentede oplysninger og kiggede på T1’s vagtplaner, og de syntes, at det virkede usandsynligt, at han skulle være kørt på arbejde fra Y1-by i den tid, som han havde til rådighed mellem sine vagter. Ud fra hans vagtplaner beregnede hun hans befordringsfradrag til allerhøjest at kunne udgøre 65.000 kr. T1 havde anmodet om fradrag for tiørne- og ægtefællebidrag, hvilket de ikke kunne godkende, da der ikke var nogen dokumentation for, at han havde betalt det. T1 fremlagde en aftale om betaling af børnebidrag, men de kunne ikke følge en pengestrøm, som viste, at han havde betalt disse beløb. T1 sagde, at han havde betalt børnenes udgifter løbende, men man kan ikke fritage sig for betaling af bidrag på den måde, medmindre man skriftligt har aftalt det. De fastholdt derfor afgørelsen.

T1 klagede over afgørelsen til Skatteankenævnet. Skatteankenævnet fastholdt afgørelsen i relation til spørgsmålet om løn m.v., men ville ikke genbehandle underholdningsbidraget, da der ikke var hjemmel til genoptagelse.

Hun har ikke haft noget at gøre med tiltalebegæringen, som er lavet af straffeenheden.

Under sagen mod T1 opstod der en mistanke mod T, da de under mødet med T1 spurgte, hvilken relation T1 havde til G2-virksomhed, hvor han svarede, at IM var en god ven, og at T var i selskabets administration. Der var også udbetalinger fra selskabet til T, som havde fået løn to gange af selskabet, ligesom hun havde modtaget nogle forskellige andre overførsler. De startede derfor også en skattesag på T. De holdt ikke et møde med T.

T1 sagde på mødet med SKAT, at han var konsulent for G2-virksomhed, og at han alene havde haft ret til betaling af nogle af de penge, der gik ind via fakturaerne. Alle de penge, som gik ind via fakturaerne til G2-virksomhed, gik dog videre enten til børnene eller G1-virksomhed, der er stiftet af T’s far. Samtlige beløb i henhold til fakturabetalingerne til G2-virksomhed fra kommuner, forsikringsselskaber m.v. blev samme dag eller løbende overført til børnene, hvorfra alle pengene gik videre til de tiltalte. Pengene stod i december 2015 ikke længere på børnenes konti. Der var tale om en konstruktion, hvor betalingerne til de tiltalte blev sløret ved, at pengene gik ind over børnenes konti. G2-virksomhed havde tre bankkonti, og der var derfor ikke noget behov for at bruge børnenes konti. Pengene fra børnenes konti gik desuden ikke tilbage til G2-virksomhed, men videre til de tiltalte.

G2-virksomhed indberettede ikke nogen beløb vedrørende T1 til e-indkomst. Der er indberettet to løntransaktioner fra G2-virksomhed vedrørende T. Det er arbejdsgivers ansvar at indberette til e-indkomst og indeholde A-skat, men arbejdstageren hæfter personligt for skatten.

De har ikke anset betalingerne til T1 for virksomhed, men for løn, da fakturaerne var udstedt af G2-virksomhed. T1 må anses for rette indkomstmodtager, da der står på fakturaerne, at der er tale om speciallægeerklæringer. IM er ikke (red.stilling.nr.3.fjernet). SKAT underkender ikke, at vikarordninger kan fungere for læger. Det afgørende var her, at arbejdet var udført af T1, og at det ikke var et arbejde, som virksomheden kunne sætte IM eller T til at lave i stedet. SKAT har ikke sagt, at en sådan virksomhed ikke kan føres i selskabsform, men beløbene er gået ud af selskabet og skal beskattes der, hvor de er gået hen. SKAT underkender således ikke at konstruktionen har fungeret som et vikarbureau, men siger blot, at arbejdet er udført af T1, og at det er ham, der er rette modtager af lønudbetalingen.

Det er SKAT's opfattelse, at konstruktionen med G2-virksomhed har haft til hensigt at sløre, hvor meget T1 modtog af indkomst, da han var under gældssanering.

Den civile skattesag blev indbragt for byretten, som gav SKAT medhold. Sagen er aktuelt anket til landsretten.

Hun har set gældsbrevet af 12. september 2014 mellem T1 og T (fane 25). SKAT underkendte gældsbrevet.

Der var to overførsler fra G2-virksomhed til T i 2014 på i alt 65.000 kr. Vidnet IM har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han har kendt tiltalte T siden omkring 2006-2008, hvor de lærte hinanden at kende i relation til nogle investeringer. Han lærte T1 at kende nogle år senere i forbindelse med en (red.portal.nr.2.fjernet), som vidnet var ved at etablere. Han vidste, at T1 var (red.erhverv.nr.1.fjernet) og derfor havde mulighed for at hjælpe elitesportsfolk.

Han stiftede G2-virksomhed og var eneejer af selskabet. Han stod også for selskabets drift. T1 og T havde ikke ejerandele i selskabet, men havde det økonomiske overblik over selskabets aktiviteter i relation til det medicinske. Selskabet fakturerede kunderne, der skulle have udarbejdet speciallægeerklæringer, og T1 fik herefter betaling med fradrag af et dækningsbidrag til selskabet.

De medicinske aktiviteter lå i et særligt cost center i selskabet, så de kunne se, hvordan den del hang sammen økonomisk. T1 skulle have løn. Det var selskabet, der skulle stå for at afregne skat. Hvis der kom 1.000 kr. ind vedrørende de medicinske aktiviteter, gik det hele over til cost centeret, og T1 fik så et beløb fratrukket nogle omkostninger. Gik der 1.000 kr. ind hos selskabet, fik T1 måske de 250 kr. Det kan godt være, at T1’s andel lå på 30-35 %. T1 fik bestemt ikke hovedparten af indtægten, som i stedet gik til cost centeret.

Det var meningen, at T1 skulle være lønmodtager hos G2-virksomhed.

Lønudbetalingerne til T1 skete a conto. Der blev ikke betalt A-skat. Det var vidnets ansvar at betale A-skat, men det skete ikke, da han var inde i en periode, hvor han blev skilt, og der var meget sløseri og rod. Pengene, som skulle være gået til at betale A-skat, er gået til at dække huller vedrørende selskabets andre aktiviteter. T1 var ikke registeret som ansat hos selskabet, da vidnet ikke indberettede løn, men T1 var reelt ansat. I selskabet var foruden vidnet ansat T1, T og en sekretær, der hedder NM. Det var vidnet, der foretog alle betalingerne over til cost centeret.

T stod for at betale driftsomkostningerne omkring T1’s del af virksomheden, ligesom T havde noget at gøre med en internetdel af virksomheden. Det var T, der stod for cost centeret omkring det medicinske. Det var kun ham, der havde adgang til G2-virksomhed’s bankkonti. T havde ikke adgang til selskabets konti. G2-virksomhed kunne ikke få oprettet flere bankkonti end de tre, selskabet havde, da han havde flere selskaber og nogle konkurser bag sig. T sørgede for at betale omkostningerne vedrørende de medicinske aktiviteter. Det var vigtigt, at økonomien vedrørende de medicinske aktiviteter kørte i en særskilt profit/ loss-center, da de ellers ikke kunne se, hvad selskabet tjente på T1’s aktiviteter.

Det var T, der anviste over for ham, hvor pengene fra G2-virksomhed skulle gå ind, og hvordan der skulle betales i relation til omkostninger og løn.

Overførslerne fra G2-virksomhed til de tiltaltes børns konti er højest sandsynlig de indtægter, der har været ved T1’s speciallægevirksomhed. Der var en række forskellige ting vedrørende disse aktiviteter, som G2-virksomhed skulle betale. Børnenes konti blev brugt, da det ikke var muligt at få endnu en konto. Der blev også indbetalt penge vedrørende selskabet til hans egne børns konti. Pengene blev flyttet over på de tiltaltes børns konti, så der heraf kunne ske betaling af udgifterne til speciallægeaktiviteterne. Han ved ikke, om nogle af pengene, der gik ind på de tiltaltes børns konti, endte på de tiltaltes konti. Han ved blot, at udgifterne omkring aktiviteten blev betalt, og hvad de tiltalte fik i løn. Pengene, der endte hos de tiltalte, var måske løn, men han tror snarere, at pengene, der blev videreoverført til de tiltalte, gik til at betale omkostninger. Han havde dog ikke noget med den del at gøre og kan ikke sige, hvorfor pengene gik ind hos de tiltalte på den måde. T har fået udbetalt løn af G2-virksomhed. T1 fik en provision af speciallægeerklæringerne, hvilket nogle gange blev udbetalt til ham a conto. A conto-udbetalingerne betalte vidnet, sådan som T anviste det, hvilket f.eks. kunne være til børnenes konti.

NM blev ansat i forbindelse med delen vedrørende de medicinske aktiviteter. NM fik også løn af profit/loss-centeret. Han ved ikke, hvor lønnen til NM er blevet betalt fra.

G2-virksomhed endte med at måtte lukke ned. Han er blevet beskattet af stort set hele omsætningen for 2013-2015, herunder af den del, som angik det medicinske.

Øvrige oplysninger i sagen

Der er foretaget dokumentation fra sagens bilag 0-4-1, bilag 0-6, bilag 0-2-2, fane 7, fane 10, fane 25-26, fane 28-32, fane 34-35, fane 37, fane 46, fane 55-58, fane 61-62 og bilag 64-67.

Personlige oplysninger

Tiltalte T 

Kriminalforsorgen har den 17. januar 2023 udarbejdet en personundersøgelse, hvoraf fremgår bl.a.:

II

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Grundet T’s gode personlige forhold, samt positive indstilling til at samarbejde med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes hun egnet til dette.

T skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder ved dom afsagt af østre Landsret den 7. april 2014 med en bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Betinget førerretsfrakendelse.

Tiltalte T1 

Kriminalforsorgen har den 14. december 2021 udarbejdet en personundersøgelse, hvoraf fremgår bl.a.:  

II

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, såfremt T1 i retten erklærer sig indforstået hermed. Det skal anbefales, at der til en sådan afgørelse fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Grundet T1’s gode personlige forhold, skønnes han egnet til vilkår om samfundstjeneste.

T1 skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste.

Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte er tidligere straffet, herunder ved dom afsagt den 15. november 2016 af Retten i Lyngby med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

ved dom afsagt den 1. december 2017 af Københavns Byret med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1. Betinget førerretsfrakendelse.

ved dom afsagt den 30. juli 2018 af Retten i Lyngby med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

ved dom afsagt den 25. oktober 2019 af Retten på Frederiksberg med en bøde på 9.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet 

Retten finder det efter bevisførelsen, herunder navnlig udvisende af de fremlagte dokumenter, forklaringen afgivet af vidnet KJ og karakteren af de af de tiltalte og vidnet IM afgivne forklaringer, bevist, at de tiltalte havde forsæt til overtrædelse af skattelovgivningen, således som angivet i anklageskriftet.

Retten finder det efter de foreliggende oplysninger dog ikke bevist, at størrelsen af de forsætligt unddragne beløb i forhold 1 og 2 overstiger et niveau, som kan medføre, at forholdene skal anses for omfattet af straffelovens § 289. Retten har herved lagt vægt på, at konstruktionen omkring tiltalte T1’s arbejde i regi af G2-virksomhed reelt må anses for udtryk for selvstændig virksomhed, og at der derfor strafferetligt må henses til, hvilken forsætlig berigelse der er opnået ved etablering af den nævnte konstruktion. Der må herved således ved fastlæggelse af berigelsen tages hensyn til, hvilke fradrag tiltalte T1 ville kunne have opnået ved selvstændig virksomhed.

Da tiltalte T i forhold 3 er tiltalt for medvirken til forhold 1 og 2, gør det samme sig gældende i relation til vurderingen af, hvilken berigelse hun har haft forsæt til at opnå.

Forholdene 1, 2 og 3 er efter det ovenfor anførte undergivet en 5-årig forældelsesfrist.

Det er oplyst, at der er rejst sigtelse mod de tiltalte vedrørende forhold 1, 2 og 3 den 25. marts 2021.

Tiltalte T frifindes på denne baggrund i forhold 3, idet forældelsen i dette forhold efter anklageskriftets formulering må regnes fra den 17. december 2015.

Tiltalte T1 frifindes på ovennævnte baggrund i forhold 1, idet forældelsen i dette forhold må regnes fra den 26. maj 2015.

Retten finder, at forældelsen i forhold 2 efter anklageskriftets formulering må regnes fra udløbet af fire uger fra den 1. maj 2016, og at forholdet dermed ikke kan anses for forældet.

Retten finder, at størrelsen af det unddragne beløb i forhold 2 efter de foreliggende oplysninger kan opgøres til mindst 100.000 kr., når der henses til det oplyste om de udgifter ved tiltalte T1’s virksomhed, som der ikke kan frases fra, at han ville have haft adgang til fradrag for.

Efter det ovenfor anførte findes tiltalte T1 således skyldig i forhold 2 for så vidt angår unddragelse af mindst 100.000 kr. i skat.

Sanktionsfastsættelsen 

Straffen fastsættes for tiltalte T1 som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til fængsel i 30 dage, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på navnlig forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, og på tiltaltes personlige forhold.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 100.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Sagens omkostninger 

Henset til sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for så vidt angår tiltalte T, herunder salæret til den beskikkede forsvarer, advokat NC. Det bemærkes, at salæret, som fremgår af retsbogen, er fastsat under hensyn til den forbrugte tid og med fradrag af frokostpause.

Henset til sagens udfald skal tiltalte T1 betale sagens omkostninger, herunder salæret til den beskikkede forsvarer, advokat MA. Statskassen betaler dog halvdelen af salæret til forsvareren under hensyn til den tid, der er forbrugt ved gennemgangen af bilag, som relaterede sig til anklagemyndighedens synspunkt om, at forholdene er undergivet en tiårig forældelsesfrist. Det bemærkes, at salæret, som fremgår af retsbogen, er fastsat under hensyn til den forbrugte tid og med fradrag af frokostpause.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T frifindes.

Tiltalte T1 skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.    Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår tiltalte T, herunder salæret til forsvareren.

Tiltalte T1 skal betale sagens omkostninger, idet statskassen dog betaler halvdelen af salæret til forsvareren.

Østre Landsrets dom

Afsagt den 30. september 2025 af Østre Landsrets 22. afdeling

(landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Henrik Bitsch og Jesper Schäfer Munk (kst.) med domsmænd).

22. afd. nr. S-2398-23:              

Anklagemyndigheden
mod

1)  T1

(cpr.nr. (red.cprnr.nr.2.fjernet))

(advokat MA, besk.)

2)  T

(cpr.nr. (red.cprnr.nr.1.fjernet))

(advokat NC, besk.)

Dom afsagt af Retten i Lyngby den 29. august 2023 ((red.rettensnr.nr.1.fjernet)) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Tiltalte T1 har anket med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T har påstået frifindelse.  

Supplerende sagsfremstilling.

Som omtalt i den indankede dom har Retten i Lyngby ved dom af 15. november 2021 givet Skatteministeriet medhold i, at tiltalte T1 er rette indkomstmodtager af 67.622 kr. i 4. kvartal 2014 og 421.677 kr. i 2015.

Dommen er stadfæstet af Østre Landsret den 10. november 2023.      

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte. 

De i byretten af vidnerne KJ og IM afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, når det i byretsdommen på side 4 er anført, at hun forklarede, at (red.stilling.nr.6.fjernet) fik 42.400 kr. om måneden i løn. Det anførte beløb angik den samlede betaling til (red.stilling.nr.6.fjernet) over de to år, hun var ansat. Endvidere var det beløb, tiltalte blev pålignet i 2014, 110.000 kr. og ikke 100.000 kr., som det fremgår af byretsdommen, hvilket vedrører indtægt fra G2-virksomhed.

(red.stilling.nr.6.fjernet) NM havde tidligere skrevet for T1, og derfor blev hun ansat til dette formål. NM fakturerede selv sine timer og skulle selv indberette sin indkomst til SKAT.

Foreholdt ekstrakten side 829, faktura 02-115 af 5. marts 2015 udstedt til G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at der er tale om en faktura udstedt af NM, og at betalingen heraf skete fra børnenes konti.

Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 42, tiltaltes forklaring under den civile skattesag ved Retten i Lyngby, forklarede tiltalte, at hun er uddannet (red.erhverv.nr.5.fjernet) med en (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og har været ansat i en (red.arbejdssted.nr.7.fjernet) i perioden 1989-1993. Hun har som (red.stilling.nr.5.fjernet) set lignende konstruktioner og bemærkede, at der dengang ikke fandtes regler, der forhindrede transaktioner som de i sagen omhandlede.

Der var tale om en lille virksomhed med forskellige kompetencer, hvor de hver især forsøgte at etablere forretning inden for deres respektive områder. Hun forsøgte at etablere IT- og internethandel og varetog samtidig administration for T1. Administration, kontor, telefon, fakturering og sekretærudgifter var fælles, mens der tillige var udgifter til software, printer og webrelaterede aktiviteter. Udgifterne vurderedes at være fordelt med 50/50 mellem hendes egen og T1’s virksomhed. Tiltalte havde ikke noget med IM’s forretningsdel at gøre.

Udgifterne til (red.stilling.nr.6.fjernet) NM relaterede sig alene til T1’s virksomhed. Tiltalte har modtaget ca. 250.000 kr. i løn, hvoraf cirka halvdelen vedrørte arbejde for T1. Hun arbejdede fuld tid for G2-virksomhed. Hendes angivelse af fuldtidsansættelse hos G3-virksomhed siden 2013 skyldes, at dette selskab overtog aktiviteterne fra G2-virksomhed. Der var derfor ikke tale om to fuldtidsstillinger, men om det samme arbejde, videreført i et nyt selskab. Det er årsagen til, at IM er i direktionen begge steder.

Hendes søn LC’s konto blev anvendt som firmakonto. Hun benyttede sit private dankort og overførte herefter beløb fra LC’s konto til dækning af sine udlæg. Midlerne blev indsat på LC’s konto for at sikre, at indtægter fra T1’s speciallægeerklæringer ikke blev anvendt til andre af G2-virksomhed’s aktiviteter.

Foreholdt ekstraktens side 502-503, kontoudtog fra F1-bank dateret 12. oktober 2017, forklarede tiltalte, at posteringen på LC’s konto benævnt "(red.tekst.nr.1.fjernet)" er en privat mellemregning og en del af hendes løn, som er fratrukket hendes udlæg. Der er således tale om en personlig udgift.

Posteringerne benævnt "rulleskøjter", "flytning" og "(red.tekst.nr.1.fjernet)" er ligeledes posteret som en mellemregning. Det var ikke hensigten at sammenblande privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. Det var IM, der skulle indberette hendes løn til SKAT, og IM overførte de i henhold til fakturaerne indbetalte beløb til børnenes konti. Det var IM, der foretog overførslen af 120.000 kr. til hendes søn PM’s konto samt overførslen den 18. august 2014 til G1-virksomhed.  

Vedrørende overførslen den 19. juni 2014 til hendes far forklarede tiltalte, at denne formentlig er foretaget af IM efter hendes instruks og som led i en mellemregning.  Hendes far hjalp hende økonomisk i forbindelse med konkursen, og hvis der er sket en tilbagebetaling af 96.000 kr., er dette sket som del af hendes mellemregning, og dermed som fradrag i hendes løn. Hun havde ikke i øvrigt noget med G1-virksomhed, der er stiftet af hendes far, at gøre.  

De bilag, der er fremlagt under hovedforhandlingen i landsretten, svarer til de bilag, der blev fremlagt i den civile sag vedrørende skattebetalingen. Der er tale om en revisorerklæring, en resultatopgørelse og en underliggende kontooversigt. Tiltalte har selv udført den indledende bogføring og derefter anmodet en revisor om at udarbejde de fremlagte dokumenter på baggrund af bilagsmaterialet. Der er også foretaget overførsler til andre selskaber, hvor der ligeledes foreligger mellemregninger.

Tiltalte redegjorde for de under hovedforhandlingen fremlagte bilag, herunder revisorerklæringer og resultatopgørelser for 2014 og 2015. Hun forklarede følgende:

•       Resultatopgørelsen for 2014, postering 12900, vedrører udgifter til (red.stilling.nr.6.fjernet) NM.

•       Postering 14100 dækker løn til T1 og tiltalte.

•       Postering 14840 angår rejseudgifter i forbindelse med møder og opgaver for T1 og hende selv. T1 har bl.a. kørt i taxa, med DSB og over (red.bro.nr.1.fjernet). Tiltalte havde selv bil og betalte relaterede udgifter hertil. Hun oplyste, at T1 må have haft kørekort på tidspunktet, da han kørte over (red.bro.nr.1.fjernet). Hun selv kører normalt ikke i taxa.

•       Posteringerne 16100, 17000, 17600, 17650 og 17995 vedrører bl.a. advokatudgifter. Hun husker ikke det nærmere formål med disse.

•       Postering 19100 vedrører småanskaffelser, muligvis T1’s bærbare computer.

Vedrørende resultatopgørelsen for 2015 forklarede tiltalte:

•       Posteringer vedrørende variable omkostninger relaterede sig ikke til T1.

•       Posteringer vedrørende fremmedarbejde udgjorde løn til (red.stilling.nr.6.fjernet) NM.

•       Posteringer vedrørende løn vedrørte T1 og vidnets løn.

•       Posteringer vedrørende markedsføring relaterede sig ikke til T1.

•       Posteringer vedrørende administration relaterede sig muligvis delvist (halvdelen) til T1.

Både tiltalte og (red.stilling.nr.6.fjernet) NM arbejdede for T1. NM skrev T1’s diktater rene og havde som (red.stilling.nr.6.fjernet) den nødvendige faglige forståelse af lægesproget, hvilket hun selv ikke havde.

Tiltalte stod for at booke og koordinere opgaver mellem T1 og kunderne, herunder kommuner og forsikringsselskaber, samt for leje af lokaler mv. NM sendte de renskrevne erklæringer til hende, og derefter videresendte hun dem til kunderne sammen med en faktura, som hun udarbejdede. T1’s telefonnummer fremgik af fakturaen, og kunderne kunne kontakte ham direkte, hvilket de stadig gør. Tiltalte bistod T1 med at finde ud af, hvordan han skulle selvangive, men hun udfyldte ikke selv hans selvangivelse. Hun husker ikke nærmere omfanget af den bistand. G2-virksomhed betalte ikke direkte udgifterne, da omfanget af mellemregninger var stort, og da hun anvendte sit private betalingskort til udlæg.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, når det i byretsdommen på side 7 er anført, at han havde givet tilladelse til, at G2-virksomhed og T kunne anvende børnenes konti. Han har ikke givet en sådan tilladelse. Han var dog bekendt med, at børnenes konti blev anvendt.

Baggrunden for anvendelsen af børnenes konti var ifølge tiltalte, at G2-virksomhed ikke kunne få oprettet en erhvervskonto, hvorfor der opstod behov for at benytte børnenes konti. Tiltalte opfattede sig selv som lønmodtager i G2-virksomhed, ligesom han havde været lønmodtager i andre virksomheder. IM havde flere forretningsområder under G2-virksomhed, og tiltalte tilhørte den del af virksomheden, der udarbejdede speciallægeerklæringer. Han fik 1.250 kr. i timen. Det lægefaglige ansvar var alene hans.

Da han var under personlig konkurs, var det derfor vanskeligt for ham at drive selvstændig virksomhed. Han er efter eget udsagn fagligt dygtig, men fandt det mest hensigtsmæssigt, at G2-virksomhed håndterede de administrative forhold. Han indtalte sine diktater elektronisk og sendte dem til (red.stilling.nr.6.fjernet) NM, som skrev erklæringerne ud. Disse gennemgik og godkendte han herefter, hvorefter G2-virksomhed varetog den resterende proces. Det var tiltalte, der henviste NM til IM, men han havde i øvrigt ikke noget med hendes ansættelse at gøre.

Tiltalte og T investerede sammen ejendomme og andre projekter. Det var primært ham, der kom med idéerne, mens T i højere grad varetog den praktiske udførelse.

Tiltalte blev først bekendt med, at der var indgået beløb på hans børns konti, da SKAT rettede et krav mod ham. Han foretog sig herefter ikke yderligere over for SKAT, idet både T og hans rådgiver forsikrede ham om, at forholdene var i orden og kunne dokumenteres gennem transaktionsspor.

Han har ikke selv overført penge til hverken sine børns konti eller andre konti. Foreholdt mødereferat fra Skattestyrelsen, hvori det fremgår, at han i nogle tilfælde skulle have anmodet om udbetaling til sine børns konti, forklarede tiltalte, at dette ikke kunne være korrekt, idet han på daværende tidspunkt ikke var bekendt med, at der blev indbetalt beløb til børnenes konti.

Det er formentlig T, der har lavet lønsedlerne.  

Om lånet på 45.000 kr., forklarede tiltalte, at det kunne passe, at der var sket to udbetalinger på henholdsvis 25.000 kr. og 20.000 kr. Han havde fuld tillid til T, og da pengene skulle anvendes til betaling af advokatregninger, havde han ikke betænkeligheder ved at underskrive gældsbrevet forud for udbetalingen. Det var formentlig T, der havde udarbejdet gældsbrevet, men han er ikke sikker.

Han er uenig i Landsskatterettens afgørelse vedrørende befordringsfradrag, idet han havde en bil på det relevante tidspunkt.

Om samarbejdet med NM forklarede tiltalte, at det i lægebranchen er almindelig praksis, at læger dikterer lægeerklæringer, som efterfølgende bliver skrevet ned af en (red.stilling.nr.6.fjernet).

Han lærte NM at kende, da de begge arbejdede på (red.arbejdssted.nr.8.fjernet) i Y2-by. NM var (red.stilling.nr.6.fjernet) og spurgte, om der var nogen der havde brug for hjælp til at få skrevet dikterede lægeerklæringer.  

Han ønskede alene at beskæftige sig med det lægefaglige arbejde og ønskede ikke at tage del i det administrative arbejde. Han vurderer, at NM’s arbejde for ham udgjorde cirka 50 pct. af hendes arbejdsopgaver.

Det er nok korrekt, at han lavede cirka én lægeerklæring om ugen. De nødvendige undersøgelser blev typisk samlet på samme dag, da det var mest hensigtsmæssigt for ham, men erklæringerne blev ikke nødvendigvis skrevet samme dag. Han betingede sig normalt, at der skulle være tre-fire personer, der skulle undersøges samme dag. hvis han skulle tage af sted.  

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at G2-virksomhed modtog betydelige beløb, der herefter blev overført til konti tilhørende de tiltaltes på daværende tidspunkt mindreårige børn. Dette skete uden at der blev udfærdiget korrekte lønsedler for de tiltalte, som begge har oplyst at have været ansat i selskabet, og uden at der blev afregnet A-skat.

Landsretten tilsidesætter de tiltaltes forklaringer om baggrunden for, at pengene blev overført til børnenes konti, og tiltalte T1’s forklaring om, at han ikke var bekendt hermed. Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det er bevist, at de tiltalte har overtrådt skattelovgivningen som anført i anklageskriftet.

Det af Skattestyrelsen opgjorte unddragne beløb på samlet 527.446 kr. findes at kunne lægges til grund som bevist.  

Landsretten bemærker, at Skattestyrelsen i opgørelsen heraf har foretaget fradrag for skønnede driftsudgifter til selvstændig virksomhed. 

Efter bevisførelsen finder landsretten ikke at der er grundlag for at foretage yderligere fradrag for driftsudgifter. De tiltale findes herefter at have overtrådt straffelovens § 289, og de findes herefter i det hele skyldige efter anklageskriftet.    

Straffen fastsættes for begge de tiltalte efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk.1, og § 83, stk.4, jf. stk.1, jf. for tiltalte T straffelovens § 23, til fængsel i 6 måneder, der for tiltalte T1 fastsættes om en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. 

Henset til den tid, der er forløbet siden forholdende blev begået, og omstændighederne i øvrigt, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget med udførelse af samfundstjeneste, jf. straffelovens § § 62 og 63, jf. § 56, stk.1, i 120 timer som nedenfor bestemt.    

De tiltalte skal hver betale en tillægsbøde på 527.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T1 og T ændres, således at de tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes, og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år, på betingelse af 

At de tiltalte ikke i prøvetiden begår nyt strafbart forhold

At de tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen

At de tiltalte indenfor en længstetid på 8 måneder udfører 120 timers ulønnet samfundstjeneste. Prøvetiden og længstetiden regnes fra landsrettens dom.

De tiltalte skal hver for sig betale en tillægsbøde på 527.000 kr. 

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.