Den 4. december 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Landsdommer Michael Kistrup behandlede sagen.

Sag BS-48780/2025-OLR

(14. afdeling)

Parter

H1-virksomhed

(v/ advokat Mario Louis Fernandez og advokat Jacob Thomsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat David Auken)

Denne retsbog vedrører Skatteministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger fra sagsøger 

Sagsøgte, Skatteministeriet, har ved svarskrift samt meddelelse af 6. november 2025 anmodet om, at det pålægges sagsøgeren, H1-virksomhed, at stille sikkerhed for sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, idet H1-virksomhed er registreret med adresse i Y1-region, og H1-virksomhed derfor anses for processuel udlænding i retsplejelovens § 321’s forstand, da selskabet har hjemsted i Y1-region. 

Sagsøger, H1-virksomhed, har protesteret herimod og har principalt anført, at H1-virksomhed bør fritages fra at stille sikkerhed, idet særlige grunde taler for, at retten fritager H1-virksomhed fra dette, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. pkt. 

Sagsøger har nærmere anført i meddelelse af 4. november 2025: 

"Der henvises til, at sagen drejer sig om prøvelse af en forvaltningsafgørelse, som indebærer fortolkning af momslovgivningen og omfatter en række principielle spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. H1-virksomhed begærede derfor sagen henvist til behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens § 226, og anførte i den forbindelse følgende: 

"… sagen vedrører fortolkning af momslovgivningen, og herunder omfatter en række spørgsmål, som efter H1-virksomhed’s opfattelse er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelse og retsudviklingen. Det er H1-virksomhed’s opfattelse, at den praksis, som Skattestyrelsens afgørelse er udtryk for, strider mod EU-regler og praksis fra EU-Domstolen. Det drejer sig navnlig om grænsedragningen mellem reglerne for momsbehandling af vouchere henholdsvis elektronisk leverede ydelser.

Dette har således ikke tidligere været forelagt Højesteret."

Skatteministeriet tilsluttede sig begæringen om henvisning af sagen til behandling ved landsretten og anførte følgende:

"…Sagen er den første, som er indbragt for de danske domstole, om fortolkningen af reglerne om den momsmæssige behandling af overdragelse af vouchere og om afgrænsningen af anvendelsesområdet for disse regler over for reglerne om den momsmæssige behandling af levering af elektronisk leverede ydelser, der eksisterede inden indførelsen af voucherreglerne. De to regelsæt fører til væsentligt forskellige momsretlige resultater for de berørte virksomheder. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at sagen har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, da den har væsentlig betydning for den momsmæssige behandling af virksomheder - hvad enten de er etableret i andre EU-lande, uden for EU, eller her i landet - der driver onlineportaler, hvor der udbydes salg af spil og andre elektronisk leverede ydelser til ikke-afgiftspligtige personer. Dermed har sagen både betydning for den momsmæssige stilling for udenlandske og danske afgiftspligtige virksomheder, der driver virksomhed med levering af ydelser udbudt på onlineportaler, som aftages af danske slut-forbrugere, og for de danske skattemyndigheder. Hensynet til en afklaring af de berørte afgiftspligtige virksomheders og de danske skattemyndigheders stilling fører efter ministeriets opfattelse til, at sagen bør behandles af landsretten som første instans, således at sagen uden tilladelse vil kunne ankes til Højesteret."

Københavns Byret henviste ved kendelse af 2. oktober 2025 sagen til behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens § 226, og landsretten har nu tiltrådt, at betingelserne for henvisning er opfyldt, så sagen behandles af landsretten i 1. instans.

Det bemærkes, at H1-virksomhed også har rejst sag mod de svenske skattemyndigheder om tilsvarende spørgsmål ved den svenske forvaltningsdomstol. En sag som i første instans er faldet ud til fordel for H1-virksomhed.

Grundet sagens særlige karakter herunder, at den må forventes at ville afklare principielle momsretlige spørgsmål af generel betydning for skattemyndighedernes retsanvendelse, har Skatteministeriet en selvstændig, vidererækkende interesse i at opnå dom i sagen, uanset hvad resultatet end måtte blive. Skatteministeriets selvstændige interesse i sagens gennemførelse er mindst på højde med H1-virksomhed’s.

Det gøres på den baggrund gældende, at der foreligger sådanne særlige grunde, at H1-virksomhed bør have adgang til at føre sagen, uden at skulle stille sikkerhed for Skatteministeriets sagsomkostninger, og dermed bør fritages af landsretten fra at stille sikkerhed."

Sagsøgte har i svarskriftet foretaget en beregning af sikkerhedsstillelsen som følger: 

" Skatteministeriets påstand indebærer, at ministeriet tager delvist bekræftende til genmæle over for H1-virksomhed’s principale påstand, jf. nærmere i afsnit 3 nedenfor, idet ministeriet anerkender, at der skal ske nedsættelse af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2020 med 941.784 kr. Dermed angår sagen for domstolene en forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal 2021 - 4. kvartal 2021 på i alt 3.029.397 kr., som er sagens værdi. Da sagens værdi er mellem 2.300.001 kr. og 5.750.000 kr., følger det af landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i civile sager, at sagsomkostningerne som udgangspunkt skal udmåles i et interval mellem 126.250 kr. og 323.750 kr. inkl. moms. Sagsomkostningerne vil efter ministeriets opfattelse skulle udmåles i den høje ende af intervallet henset til sagens kompleksitet og omfanget af det forventede tidsforbrug for ministeriets advokat på gennemførelsen af sagen. 

…" 

Sagsøgte har til støtte for anmodningen om sikkerhedsstillelse anført bl.a., at sagsøger er registreret med adresse i Y1-region, og at H1-virksomhed derfor anses for processuel udlænding i retsplejelovens § 321’s forstand, idet selskabet har hjemsted i Y1-region. Det følger således af forarbejderne til § 321 (lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8), at der ved fastlæggelsen af "hjemsted" normalt tages udgangspunkt i hovedkontorets placering, jf. princippet i retsplejelovens § 238, stk. 1.

Sagsøgte har tillige i en meddelelse af 6. november 2025 yderligere gjort gældende:

"Som også anført af H1-virksomhed i selskabets meddelelse af 4. ds., tager retsplejelovens § 321, stk. 1, sigte på hensynet til de eventuelle vanskeligheder, der er forbundet med tvangsfuldbyrdelsen af rettens afgørelse om pålæggelse af sagsomkostninger.

Der er ingen holdepunkter i lovens ordlyd og forarbejder for, at det skulle udgøre sådanne "særlige grunde" som omhandlet i retsplejelovens § 321, stk. 1, 3. pkt., at den pågældende sag er af principiel betydning som nævnt i lovens § 226, stk. 1. Reglen om sikkerhedsstillelse angår udelukkende risikoen for, at en afgørelse om pålæggelse af sagsomkostninger ikke kan fuldbyrdes, fordi sagsøgeren er en processuel udlænding.

Der er heller ingen holdepunkter for, at det ved afgørelsen om sikkerhedsstillelse er relevant, at H1-virksomhed har rejst lignende sager for domstolene i andre lande.

Det eneste eksempel på "særlige grunde", der fremgår af betænkning nr. 1436/2004, som H1-virksomhed henviser til, er "efter omstændighederne", at en sagsøger har aktiver her i landet, jf. betænkningen, side 307. H1-virksomhed har efter det oplyste ikke aktiver i Danmark. Eksemplet i forarbejderne viser, at udtrykket "særlige grunde" tager sigte på helt særlige tilfælde, hvor den part, der er blevet tilkendt sagsomkostnnger, på anden måde end ved en sikkerhedsstillelse har mulighed for at inddrive de tilkendte sagsomkostninger fra modparten.

Endelig fastholdes, at størrelsen på sikkerhedsstillelsen skal udmåles i den høje ende af intervallet for omkostningsudmålingen henset til sagens karakter og det forventede arbejde med sagen for ministeriets advokat."

Retsgrundlag.

Retsplejelovens § 321 er sålydende:

"En sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. Sagsøgtes anmodning skal fremsættes i svarskriftet eller i det i § 352, stk. 3, omhandlede retsmøde. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af retten, der tillige kan fritages for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for det. Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen.    

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sagsøgeren har bopæl eller hjemsted i et land, hvor en sagsøger, der har bopæl eller hjemsted i Danmark, er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger. 

Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 554 af 24. juni 2005. I motiverne til denne lov, jf. lf. nr. 132 af 30. marts 2005, til § 1, nr. 8, hedder det bl.a.:

"Til § 321

Bestemmelsen indeholder regler om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger. Bestemmelsen svarer til den gældende § 323, men er på en række punkter ændret i forhold hertil, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslås, at en sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde efter sagsøgtes anmodning skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte, men at retten dog skal kunne fritage herfor, hvis særlige grunde taler for det.

…

Med »hjemsted« sigtes til juridiske personer af enhver art. Den nærmere fastlæggelse af hjemstedsbegrebet må ske i retspraksis, men der kan normalt tages udgangspunkt i hovedkontoret, jf. princippet i retsplejelovens § 238, stk. 1.

…

Det foreslås som en ny regel, at retten skal kunne fritage for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for det. Denne fritagelsesmulighed forudsættes anvendt sjældent.

Det foreslås endvidere, at sagsøgere, der har bopæl eller hjemsted i et land, hvor en sagsøger med bopæl eller hjemsted i Danmark er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger, generelt skal være fritaget for sikkerhedsstillelse, jf. stk. 2..."

I betænkning 1436/2004 om reform af den civile retspleje III, som ligger til grund for reglen i retsplejelovens § 321, hedder det s. 307 bl.a.:

"Retsplejerådet finder, at reglerne om udenlandske sagsøgeres sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger bør udformes på en klarere og mere overskuelig måde. 

Retsplejerådet finder endvidere, at der skal være mulighed for at fritage for sikkerhedsstillelse, når særlige grunde taler for det. Det kunne efter omstændighederne være, når sagsøgeren har aktiver her i landet."

Landsretten afsagde følgende 

KENDELSE

Det følger af retsplejelovens § 321, stk. 1, 1. pkt., at en sagsøger, der ikke har hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, efter sagsøgtes anmodning skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. 

Af motiverne til retsplejelovens § 321 fremgår, at reglen om at fritagefor at stille sikkerhed for sagsomkostninger forudsættes anvendt sjældent, og af betænkning 1436/2004 fremgår som eksempel, at fritagelse kunne ske, når sagsøgeren har aktiver her i landet. 

Som fastslået i Højesterets kendelse af 17. september 2013, gengivet i UfR 2013.3358, har den almindelige regel om sikkerhedsstillelse ikke til formål at beskytte mod søgsmål anlagt af sagsøgere med dårlig økonomi, men at afhjælpe de vanskeligheder af faktisk og retlig art, der kan være forbundet med tvangsfuldbyrdelse af en dansk sagsomkostningsafgørelse i udlandet. Herudover har Højesteret udtalt, at § 321, stk. 2, må forstås sådan, at den forudsætter, at der skal være tale om fritagelse på et traktatretligt grundlag.

Da sagsøgeren ikke har hjemsted i et Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og da danske sagsøgere ved søgsmål i Y1-region ikke er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger, ligesom formålet med sikkerhedsstillelse er at afhjælpe de vanskeligheder af faktisk og retlig art, der kan være forbundet med tvangsfuldbyrdelse af en dansk sagsomkostningsafgørelse i udlandet, skal sagsøgeren stille sikkerhed for sagsomkostningerne i sagen.

THI BESTEMMES:

Sagsøger, H1-virksomhed, skal stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøger kan blive pålagt.

 oo0oo

Sikkerheden fastsættes til 200.000 kr.

Sikkerheden skal senest den 8. januar 2025 stilles med angivelse af sagsnummer.

Stilles sikkerheden ikke inden udløbet af den fastsatte frist, afvises sagen, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, sidste pkt.

Sagen udsat.