Skattestyrelsen har ikke imødekommet menighedsrådets ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8 A.

Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 Menighedsråd (herefter kaldet menighedsrådet) blev ifølge oplysninger i det centrale virksomhedsregister, CVR, stiftet den […] som en folkekirkelig institution.

Der er fremlagt vedtægter for menighedsrådet, som er underskrevet og dateret […]
[…]

Menighedsrådets repræsentant har oplyst, at menighedsrådet er et af Danmarks mere [end] 1.600 menighedsråd, der er oprettet i henhold til bestemmelserne i lov om menighedsråd (herefter kaldet menighedsrådsloven).

[…]

Menighedsrådet søgte den 7. februar 2023 om godkendelse efter ligningslovens § 8 A. I ansøgningen er der under punktet "Hvilken type forening søger du for?", hvor man kunne vælge mellem "Velgørende foreninger mv." og "Religiøse samfund mv.", sat kryds ud for "Religiøse samfund mv.". Ansøgningen var vedlagt menighedsrådets forretningsorden og årsregnskab for 2021. Under Skattestyrelsens behandling af ansøgningen er der desuden fremlagt menighedsrådets vedtægter […]

[…]

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke imødekommet menighedsrådets ansøgning om at blive godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen henvist til følgende:

"…
Retsregler og praksis
De betingelser, som gælder for godkendelse efter ligningslovens § 8A findes i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018.

Reglerne er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.5.8 - Fradrag for gaver til visse foreninger efter ligningslovens § 8A.

For religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer skal betingelserne i bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og § 6 være opfyldt. Vi henviser særligt til:
·         § 5, stk. 3 nr. 2, hvor der står, at det primære formål skal være gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære.
·         § 5, stk. 3 nr. 3, hvor der står, at antallet af myndige medlemmer af den religiøse organisation mindst skal udgøre 50.
·         § 6 nr. 1, hvor der står, at det skal fremgå af vedtægten, at formålet skal være almenvelgørende eller almennyttigt.
·         § 6 nr. 2, hvor der står, at det skal fremgå af vedtægten, at overskuddet ved opløsning skal gå til en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Vores begrundelse for, at I ikke kan blive godkendt
Vi har gennemgået jeres ansøgning, vedtægter og regnskab samt øvrige faktiske oplysninger om jer.

Vi har desuden gennemgået jeres bemærkninger til det fornyede forslag af den 27. marts 2023.

I skriver, at alle danske menighedsråd oprettet under den danske folkekirke i henhold til bestemmelserne i lov om menighedsråd opfylder betingelserne i § 8A, stk. 2.

Af ligningslovens § 8A, stk. 2, fremgår det at, "Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v."

Af ligningslovens § 8A, stk. 3, fremgår det at, "Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v."

Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018.

Af bekendtgørelsens § 5 fremgår reglerne om godkendelse for religiøse samfund.

§ 5, stk. 1, omhandler reglerne om godkendelse for trossamfund, menigheder, forsamlinger og kredse mv. Af § 5, stk. 1, nr. 1, ses det, at det er et krav, at trossamfund uden for folkekirken er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land, eller menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. uden for folkekirken er anerkendt som en del af denne anerkendelse af et trossamfund

Af Kirkeministeriets hjemmeside fremgår en liste over anerkendte trossamfund og tilknyttede menigheder. Af listen fremgår H1 menighedsråd ikke, ligesom der af listen ikke fremgår andre menighedsråd.

H1 menighedsråd kan derfor ikke godkendes efter reglerne i § 5, stk. 1.

§ 5, stk. 2, omhandler reglerne om godkendelse for valgmenigheder omfattet af valgmenighedsloven. H1 menighedsråd udgør ikke en valgmenighed, og kan derfor ikke godkendes efter reglerne i § 5, stk. 2.

§ 5, stk. 3, omhandler reglerne om godkendelse for religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer. Af bestemmelsen fremgår det, at "Religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer, kan uden yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, og følgende betingelser er opfyldt."

Af § 5, stk. 3, nr. 4, fremgår det, at kravene til vedtægterne i § 6 skal være opfyldt.

Kravene i § 6 gælder alle ansøgere, idet det fremgår af bestemmelsen at "Er betingelserne i §§ 1-4, henholdsvis § 5, opfyldt, kan godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, og institutioner m.v., henholdsvis religiøse samfund, ske, hvis følgende betingelser er opfyldt og fremgår af vedtægter, fundats eller lignende."

Af § 6, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, fremgår det, at det af vedtægter, fundats eller lignende skal fremgå at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt samt at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

I har fremsendt vedtægter for H1 menighedsråd. Af vedtægterne ses hverken en bestemmelse om formål eller om opløsning for menighedsrådet. Betingelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, kan derfor ikke anses for opfyldt.

Endvidere fremgår det af § 5, stk. 3, nr. 2, at det primære formål skal være gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Da H1 menighedsråd ikke har angivet et formål, anses denne betingelse desuden ikke for opfyldt.

Slutteligt bemærkes det, at det af jeres vedtægter § 4, fremgår, at menighedsrådet består af 11 valgte medlemmer. Af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 3, fremgår det, at antallet af myndige medlemmer af den religiøse organisation skal udgøre mindst 50, hvorfor denne betingelse desuden ikke kan anses for opfyldt.

På baggrund af ovenstående vurderer vi, at H1 menighedsråd ikke kan godkendes efter ligningslovens § 8A.
…"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. august 2023 udtalt følgende:

"…
Vi modtager en ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8A fra H1 Menighedsråd.

På blanketten angiver de, at de søger som et religiøst samfund mv. Der vedhæftes årsregnskab 2021 og forretningsorden H1 menighedsråd.

Da der på blanketten angives, at der søges for et religiøst samfund mv., behandler vi ansøgningen efter reglerne i § 5 om religiøse samfund i Bekendtgørelse 2018-12-19 nr. 1656.

Heraf kan der enten opnås godkendelse efter stk. 1, stk. 2, eller stk. 3.

Stk. 1, omhandler Trossamfund uden for folkekirken er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land, eller menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. uden for folkekirken er anerkendt som en del af denne anerkendelse af et trossamfund.

For at der kan opnås godkendelse efter denne bestemmelse, ser vi på, om den pågældende ansøger fremgår på Kirkeministeriets hjemmeside over anerkendte trossamfund og tilknyttede menigheder: https://www.km.dk/andre-trossamfund/trossamfundsregistret/ liste-over-anerkendte-trossamfund-og-tilknyttede-menigheder

H1 Menighedsråd fremgår ikke heraf. Vi mener, at der i ordlyden i § 5, stk. 1, ligger, at den pågældende skal være anerkendt, hvilket opnås ved at søge herom hos Kirkeministeriet. Det er Kirkeministeriet som behandler ansøgninger om anerkendelse. Vi ser derfor udelukkende på, om vedkommende fremgår af den af Kirkeministeriet udgivne liste, og eftersom H1 Menighedsråd ikke fremgår heraf, mener vi ikke, at de kan godkendes efter § 5, stk. 1.

Stk. 2, omhandler Valgmenigheder, der er omfattet af valgmenighedsloven.

For at der kan opnås godkendelse efter denne bestemmelse, ser vi på, om den pågældende ansøger fremgår på Kirkeministeriets liste over valgmenigheder: https://www.km.dk/folkekirken/valgmenigheder/valgmenigheder#c8992

Heraf fremgår H1 Menighedsråd ikke. Jeg mener desuden, at det også fremgår af navnet og vedtægten, at der ikke er tale om en valgmenighed.

Stk. 3, omhandler Religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer.

Vi mener, at § 5, stk. 3, er den eneste ’kategori’ som H1 Menighedsråd, kan høre under.

Af § 5, stk. 3, skal opfyldes en række betingelser som fx at det primære formål skal være gudsdyrkelse. Dette vurderes ud fra vedtægter og faktiske oplysninger. Ud fra de fremsendte vedtægter er der ikke beskrevet noget formål for menighedsrådet. Ud fra forretningsorden, vedtægt samt hjemmeside er min vurdering, at menighedsrådet i sig selv ikke har gudsdyrkelse, som det primære formål, men at menighedsrådet mere har karakter af et administrativt organ tilknyttet sogne, og påtager sig en række administrative opgave for disse sogne (planlægning af kirkernes arbejde, arrangementer, budget, økonomi mv.) Jeg mener ikke, at det er menighedsrådet i sig selv, som har gudsdyrkelse som det primære formål. For at noget har karakter af gudsdyrkelse, skal der udføres gudstjenester, missionsvirksomhed eller lignende, samt en form for tekst/trosbekendelse, som klarlægger medlemmernes etik og moral. Dette mener vi ikke er tilfældet for H1 Menighedsråd.

Herudover stiller § 5, stk. 3, også krav om, at betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, skal være opfyldt. Nr. 4 henviser til, at kravene i vedtægternes § 6, skal være opfyldt. Det er bl.a. formåls- og opløsningsbestemmelse skal være almennyttig. Da der ikke fremgår formål i vedtægten, anser jeg ikke denne for at være opfyldt. Skulle der kunne udledes et formål i vedtægten, anser jeg ikke at der er et almennyttigt formål, men nærmere et administrativt formål.

I klagen bliver det anført, at

Det gøres principalt gældende, at Klager, der er et menighedsråd oprettet i henhold til Menighedsloven, bør kunne godkendes efter ligningsloven § 8A uden yderligere betingelser blot ved konstateringen af, at Klager er en del af den danske folkekirke. Der er dermed ikke behov for at underkaste Klagers forretningsorden og vedtægter en særskilt bedømmelse, idet alle væsentlige forhold er detailreguleret ved lov (bl.a. Menighedsloven og Valgloven)

Det er vores vurdering, at alle religiøse samfund, uanset om der er tale om trossamfund, menighed eller andre religiøse organisationer, skal opfylde betingelsen i bekendtgørelsens § 6 omkring vedtægtskrav, idet der direkte i § 5, stk. 1, nr. 4, står at Kravene til vedtægterne i § 6 er opfyldt, og både § 5, stk. 2 og § 5, stk. 3, henviser til, at betingelserne i stk. 1, nr. 2-4 skal være opfyldt.

I klagen henvises der ligeledes til:

Som det mindre i det mere, er det overflødigt at regulere opløsningssituationen, idet Menighedsrådsloven ikke indeholder hjemmel til at opløse et menighedsråd. I praksis bruges betegnelsen, hvis medlemmerne af menighedsrådet træder tilbage (typisk i forbindelse med konfliktsager), hvilket juridisk set ikke er en opløsning, men derimod indebærer, at der skal indkaldes til nyvalg. I praksis vil en "opløsning" dog kunne ske ved at flere menighedsråd sammenlægges, hvilket loven indeholder hjemmel, og som Klager har iagttaget reglerne for at oprette.

Som anført ovenfor, så fremgår det, at alle religiøse samfund skal opfylde betingelserne i § 6. Af § 6, nr. 2, fremgår det, at der skal fremgå af vedtægter, fundats eller lignende, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål

Vi kan ikke se, hvordan det kan være overflødigt at regulere opløsningssituationen, idet ovenstående direkte fremgår som et krav.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at H1 ikke kan godkendes efter ligningslovens § 8A.
…"

Klagerens opfattelse
Menighedsrådets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afslag er uretmæssigt, da menighedsrådet opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 A for at kunne godkendes til at modtage fradragsberettigede gaver.

Der er til støtte herfor anført følgende:

"…
Sagsfremstilling:
Klager er et af Danmarks mere end 1.600 menighedsråd, der er oprettet under den danske folkekirke i henhold til bestemmelserne i lov om menighedsråd, Lovbekendtgørelse 2013-06-24 nr. 771, herefter benævnt "Menighedsrådsloven".

Klager er et såkaldt fælles menighedsråd […] efter de særlige regler i kapitel 8 i Menighedsrådsloven.

Menighedsrådet består af 11 medlemmer. Det beror på en misforståelse af medlemsbegrebet, når Skattestyrelsen i en af sine begrundelser for afslaget henviser til medlemsantallet skulle være lavere end 50. Medlemmer af et menighedsråd kan i en klassisk foreningsmæssig henseende sammenlignes med de bestyrelsesmedlemmer, der typisk er på valg på de årlige ordinære generalforsamlinger. I et menighedsråd er funktionsperioden som udgangspunkt 4 år. Der henvises i øvrigt til de detaljerede bestemmelser om afvikling af valget i lov om valg til menighedsråd, jf. Lovbekendtgørelse 2020-01-08 nr. 12, herefter benævnt "Valgloven").

Et menighedsråd afvikler årlige "generalforsamlinger", der i Menighedsrådsloven er defineret som menighedsmøder, jf. Menighedsrådslovens kapitel 7. Ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen, har valgret, jf. Valglovens § 2 har valgret. Medlemmerne af Klager er i en foreningsretlig kontekst benævnt vælgerne.

Antallet er medlemmer (vælgere) i Klager i ligningslovens forstand er dermed antallet af medlemmer af folkekirken med bopæl i [sognene], og som opfylder reglerne for at kunne afgive stemme i lovens kapitel 3, om optagelse på valglisten for hvert af [sognene].

[…]

Anbringender:
SKAT har begrundet afslaget med, at Klager hverken anses at opfylde betingelserne for godkendelse efter § 5 stk. 1, § 5 stk. 2 eller § 5 stk. 3 i Bekendtgørelse 2018-12-19 nr. 1656.

Allerede fordi Klager er en del af den danske folkekirke er der selvsagt enighed herom. Det giver i virkeligheden ingen mening i sagsbehandlingen at underkaste klager en bedømmelse af, om klager opfylder reglerne for godkendelse af trossamfund mv. uden for folkekirken.

Der er også enighed om, at Klager ikke er en valgmenighed, der efter § 5 stk. 2 uden yderligere betingelser godkendes, når betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.

Det er derimod i teori og praksis uafklaret, om Klager ved en ansøgning skal opfylde betingelserne i § 5 stk. 3.

Det gøres principalt gældende, at Klager, der er et menighedsråd oprettet i henhold til Menighedsrådsloven, bør kunne godkendes efter ligningslovens § 8A uden yderligere betingelser blot ved konstateringen af, at Klager er en del af den danske folkekirke. Der er dermed ikke behov for at underkaste Klagers forretningsorden og vedtægter en særskilt bedømmelse, idet alle væsentlige forhold er detailreguleret ved lov (bl.a. Menighedsrådsloven og Valgloven).

Det fremgår udtrykkeligt af ligningslovens § 8A stk. 2, at fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet [min fremhævning] eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. [min fremhævning] fremgå, at formålet er almenvelgørende.

Alle landets menighedsråd burde derfor uden videre (og uden betænkelighed) kunne optages på den årlige en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede gaver.

Ligningsloven indeholder ikke en nærmere definition af religiøse samfund eller trossamfund, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred, og begrebet har været brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former. Det viser SKATs gældende 8A-liste også, hvor der i øvrigt også findes et enkelt menighedsråd (X Menighedsråd).

Den nugældende formulering er ganske ny, idet der i 2020 blev gennemført en præcisering af ligningslovens § 8A stk. 2 (Lov nr. 2197 af 29/12 2020) hvor ordlyden blev ændret fra »trossamfund« til: »religiøst samfund«.

Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår:

2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at "trossamfund" ændres til "religiøst samfund" for så vidt angår den betingelse, der vedrører krav til vedtægterne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og den betingelse, der vedrører midlernes anvendelse i § 12, stk. 3. Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for at være trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen vedrørende vedtægterne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, og betingelsen vedrørende midlernes anvendelse i § 12, stk. 3. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med præciseringen.

Religiøse samfund er en samlebetegnelse, der dækker bredt og over både kristelige og ikke-kristelige. Inden for den kristelige del findes f.eks. de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer. Inden for de ikke-kristelige dækker betegnelsen f.eks. trossamfund, forsamlinger, kredse m.v. Herudover dækker betegnelsen både for kristelige og ikke-kristelige religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer.

Det må derfor også kræve særlige støttepunkter, hvis fortolkning af ligningslovens § 8A skulle føre til et resultat, hvor landets menighedsråd slet ikke skulle kunne rummes af § 8A.

Mange menighedsråd er i dag udfordret af en større og større økonomisk byrde i forhold til vedligeholdelse af landets mange kirker, og det må have formodningen imod sig, at landets menighedsråd skulle have en dårligere stilling end fx menighederne tilknyttet Pinsekirken alle andre godkendte religiøse trossamfund, organisationer mv. uden for folkekirken.

Formålet med bestemmelsen understøtter på ingen måde en sådan indskrænkende fortolkning - tværtimod. I den oprindelige version fra 1959 (§ 3 i Lovforslag nr. 9 fra 1/12 1959), hvor der første gang blev skabt hjemmel til skattemæssig fradragsret, findes en meget enkel begrundelse herfor:

"Bestemmelsen tager sigter på at tilskynde skatteyderne til at yde gaver til foreninger og institutioner mv., der har almenvelgørende eller almennyttige formål, idet ydelsen af sådanne gaver efterhånden må kunne medføre, at det offentliges tilskud til disse formål kan sættes ned"

Det oplyses i den sammenhæng, at en stor del af Folkekirkens virke - udover kirkeskatten (der kan sidestilles med medlemsbidrag) - stadig finansieres af direkte statslige støttemidler via Kirkeministeriet.

Det gøres subsidiært gældende at Klager kan anses at opfylde betingelserne for godkendelse i Bekendtgørelsens § 5 stk. 3, nr. 1-3, selvom kerneområdet for de i nr. 1 omtalte religiøse organisationer med tilknytning til folkekirken efter en naturlig sproglig fortolkning af ordlyden ikke sigter på menighedsråd (de netop er en del af folkekirken), men derimod organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Bibelselskabet m.v.

Skattestyrelsen anfører i sit afslag at alle religiøse organisationer mv. skal opfylde betingelserne i Bekendtgørelsens § 6, herunder stk. 1, nr. 1 og nr. 2, hvoraf følger:

"at det af vedtægter, fundats eller lignende [min fremhævning] skal fremgå at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt samt at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål"

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at "eller lignende" uden videre kan anses opfyldt med de ovenfor af det danske folketing vedtagne love, der regulerer alle relevante forhold for landets menighedsråd. Det er derfor ikke enighed om, at de juridiske rammer (Menighedsrådsloven, Valgloven, forretningsorden og vedtægter) for Klagers virke ikke opfylder krav til bestemmelser om formål eller om opløsning.

Formålet for Klagers virke fremgår af Menighedsrådslovens § 1 stk. 2, der foreskriver at: "Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse".

Som det mindre i det mere, er det overflødigt at regulere opløsningssituationen, idet Menighedsrådsloven ikke indeholder hjemmel til at opløse et menighedsråd. I praksis bruges betegnelsen, hvis medlemmerne af menighedsrådet træder tilbage (typisk i forbindelse med konfliktsager), hvilket juridisk set ikke er en opløsning, men derimod indebærer, at der skal indkaldes til nyvalg. I praksis vil en "opløsning" dog kunne ske ved at flere menighedsråd sammenlægges, hvilket loven indeholder hjemmel, og som Klager har iagttaget reglerne for at oprette.

SAMMENFATNING:
Det fastholdes derfor at Klager på det foreliggende grundlag uden videre kan godkendes til at modtage fradragsberettigede gaver i henhold til ligningslovens § 8A stk. 2.

Der bør som anført være særlige holdepunkter for en antagelse om, at Ligningslovens §8A, skal fortolkes på en måde (ordlyd eller formål), der resulterer i en disfavorisering af folkekirkens institutioner i forhold ikke blot til andre trossamfund, men også andre institutioner, der er skatteyderfinansierede (fx statsanerkendte museer).
…"

Skatteankestyrelsens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet menighedsrådets ansøgning om godkendelse til som religiøst samfund m.v. at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A.

Retsgrundlaget
Af ligningslovens § 8 A, som senest ændret ved § 2, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 2194 af 30. november 2021, og ved § 1, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 2197 af 29. december 2020, fremgår bl.a.:

"§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), … Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 26.
   Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. For trossamfund, som søger godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.

   Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser …
…"

Ligningslovens § 8 A blev indført ved lov nr. 325 af 14. december 1959, hvorved bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, 1. pkt. fik sin affattelse. Af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf. bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. 9 af 21. oktober 1959, fremgår bl.a.:

"…
Bestemmelsen tager sigte på at tilskynde skatteyderne til at yde gaver til foreninger og institutioner m. v., der har almenvelgørende eller almennyttige formål, idet ydelsen af sådanne gaver efterhånden må kunne medføre, at det offentliges tilskud til disse formål kan sættes ned. Det foreslås derfor, at der indrømmes ret til ved indkomstopgørelsen at fradrage beløb, der ydes udover 200 kr. årligt til sådanne foreninger m. v. dog ikke over 1 000 kr. Man har dog ment, at fradragsretten bør gøres betinget af, at vedkommende forening m. v. har opnået godkendelse af finansministeren som berettiget til at modtage gaver med den nævnte skattemæssige virkning …

Ved afgørelsen af, om en forening m. v. kan godkendes, er det tanken, at kun foreninger m. v., hvis midler ifølge vedtægts-eller fundatsmæssig bestemmelse praktisk taget udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed, kan komme i betragtning. Det skal dog ikke være tilstrækkeligt, at formålet i almindelighed anerkendes som velgørende eller nyttigt. Det må tillige kræves, at den virksomhed, vedkommende forening m. v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt, eller på anden måde stærkt begrænset område. Foreningens virksomhed må være til fordel for en videre kreds af personer, f. eks. i hele landet eller større dele af dette."

Bestemmelserne i § 8 A, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3, 1.-2. pkt., fik i det væsentligste sin nuværende affattelse ved § 10, nr. 3, i lov nr. 335 af 7. maj 2008 om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.). Af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 31 fremsat den 5. december 2007, fremgår bl.a. af afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger følgende:

"2.2.2. Lovforslaget
For velgørende foreninger m.v. foreslås det at udvide modtagerkredsen med foreninger i andre EU/EØS-lande …

Samtidig er det foreslået, at told- og skatteforvaltningen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for godkendelse m.v.  og indsendelse af årlige oplysninger. Disse regler fremgår i dag af ligningsvejledningen, men vil fremover blive fastsat i bekendtgørelsesform. Reglerne forventes i det store og hele videreført med de justeringer, der følger af udvidelsen. For at blive optaget på listen over godkendte foreninger m.v., som årligt offentliggøres af SKAT, skal de udenlandske organisationer opfylde de samme objektive regler som danske foreninger …
…"

Som eksempler på Told- og skatteforvaltningens tidligere retningslinjer for godkendelse m.v. kan bl.a. henvises til TS-cirkulære nr. 17 af 7. juli 1996 og Ligningsvejledningen, Almindelig del 2006-4, afsnit A.F.5.2. Betingelser for godkendelse af foreninger m.v. Af sidstnævnte fremgår bl.a., at det bl.a. er et generelt krav for godkendelse, at det af vedtægter, fundats eller lignende fremgår, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning tilfalder en anden forening m.v., som er hjemmehørende her i landet og har et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Ligningslovens § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt., fik sin nuværende affattelse ved § 26 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken. Af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 19 fremsat den 4. oktober 2017, og bemærkningerne til § 26, nr. 1, fremgår bl.a. følgende:

"…
Det foreslås i nr. 1, at godkendelse efter ligningslovens § 8 A for trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, betinges af, at trossamfundet er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken, jf. lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil, eller tilsvarende regler i et andet EU-eller EØS-land.

For menigheder, forsamlinger og kredse m.v. foreslås det, at godkendelse efter ligningslovens § 8 A på baggrund af deres religiøse virke betinges af, at de, er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken …
…

Det vil således ikke længere være muligt for trossamfund at blive godkendt efter ligningslovens § 8 A på baggrund af det religiøse virke, hvis de ikke forinden er blevet registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, medmindre de er anerkendt efter lignende regler i andre EU-eller EØS-lande. På tilsvarende vis vil en menighed, forsamling eller kreds m.v. ikke kunne godkendes, hvis de ikke er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse, f.eks. fordi trossamfundet ikke kan anerkendes.

Trossamfund, menigheder, forsamlinger og kredse m.v. vil fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser, der stilles for at blive godkendt efter dels § 8 A, stk. 1-4, i ligningsloven og dels regler fastsat i medfør heraf.
…

Valgmenigheder er omfattet af valgmenighedsloven. I medfør af valgmenighedslovens § 1, stk. 1, har medlemmer af folkekirken, der ønsker at danne en særlig menighed inden for folkekirken med en af dem valgt person som præst, på de i §§ 2 og 3 nævnte betingelser, ret til at få denne valgmenighed anerkendt som led af folkekirken. I medfør af valgmenighedslovens § 1, stk. 2, meddeles anerkendelsen af en valgmenighed af kirkeministeren. Da de er anerkendt som en del af folkekirken, kan det trossamfund, de er knyttet til, ikke godkendes efter trossamfundsloven.

Det foreslås derfor, at betingelsen om, at menigheder, der søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være anerkendt som en del af trossamfundets anerkendelse, ikke skal gælde for valgmenigheder, så det sikres, at disse valgmenigheder fortsat kan opnå godkendelse på baggrund af deres religiøse virke. Trossamfund m.v. kan fortsat godkendes efter ligningslovens § 8 A selvom betingelsen om anerkendelse efter trossamfundsloven ikke er opfyldt. Det kræver, at de på anden vis end gennem deres religiøse virke kan opfylde betingelserne om at være almennyttige eller almenvelgørende og opfylder de øvrige betingelser, der stilles for at blive godkendt på denne baggrund. Det er en konsekvens af, at de ikke længere vil være omfattet af de lempelige betingelser for godkendelse efter ligningslovens § 8 A, der gælder for religiøse samfund, men at de skal opfylde alle de betingelser, som gælder for øvrige foreninger m.v."

Betegnelsen "religiøst samfund" i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 2. pkt., blev indført ved lov nr. 2197 af 29. december 2020, hvorved "trossamfund" blev ændret til "religiøst samfund". Af forarbejderne hertil, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2, i lovforslag nr. 69 fremsat den 30. oktober 2020, fremgår bl.a.:

"…
I ligningslovens § 8 A, stk. 2 … bruges både benævnelsen "religiøse samfund" og benævnelsen "trossamfund". Der er ikke en nærmere definition af religiøse samfund eller trossamfund i ligningsloven, men forståelsen af trossamfund i ligningslovens forstand har været bred og brugt synonymt med religiøse samfund i deres forskellige former.
…

Definitionen af trossamfund i trossamfundsloven er snævrere end den brede forståelse af trossamfund, der er i ligningslovens forstand. Fra og med den 1. januar 2019 blev der indført som betingelse i ligningslovens § 8 A, stk. 2, at trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, skal være registreret som anerkendt trossamfund efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU-eller EØS-land.

For menigheder, forsamlinger og kredse, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU-eller EØS- land.

Det er fastsat i ligningslovens § 8 A, stk. 2, … at den ovenfor nævnte betingelse vedrørende menigheder ikke gælder for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Det skyldes, at de er anerkendt som en del af folkekirken og derved ikke kan opnå godkendelse efter trossamfundsloven.

Betingelserne gælder heller ikke religiøse samfund, som i sagens natur ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, dvs. religiøse organisationer, som hverken er trossamfund, menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. i trossamfundslovens forstand - men som fortsat anses for at være trossamfund i ligningslovens forstand. For de religiøse organisationer er der i stedet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land fastsat betingelse om, at de skal have et tilhørsforhold til folkekirken eller et trossamfund anerkendt efter trossamfundsloven.

For så vidt angår de allerede gældende betingelser i ligningslovens § 8 A, stk. 2, om, at det skal fremgå af vedtægterne el.lign., at der er tale om et trossamfund, … anses de religiøse organisationer for at være "trossamfund" i disse henseender. Det kan dog føre til misforståelse, at der er to forskellige forståelser af begrebet trossamfund.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at "trossamfund" ændres til "religiøst samfund" i ligningslovens § 8 A, stk. 2 …

Derved forbeholdes begrebet trossamfund betingelsen om godkendelse efter trossamfundsloven og forstås kun som den type religiøse samfund, som anses for at være trossamfund i henhold til definitionen i trossamfundslovens § 1. Herved undgås tvivl om, hvorvidt andre religiøse samfund anses som trossamfund og derved kan opfylde betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, vedrørende vedtægterne … Religiøst samfund er en samlebetegnelse. Den gælder for både kristelige og ikke-kristelige … Inden for den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer, valgmenighederne, frimenighederne, frikirkerne og de frikirkelige organisationer m.v …
…"

Bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU-EØS-land, er udstedt i medfør af ligningslovens § 8 A, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 12, stk. 4, 1. pkt. Af bekendtgørelsen som ændret ved bekendtgørelse nr. 2434 af 10. december 2021 fremgår bl.a. følgende af § 5 om religiøse samfund og af § 6 om krav til vedtægter eller lignende:

"§ 5. Trossamfund, menigheder, forsamlinger og kredse m.v. kan uden yderligere betingelser godkendes både efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når følgende betingelser er opfyldt:
1)       Trossamfund uden for folkekirken er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land, eller menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. uden for folkekirken er anerkendt som en del af denne anerkendelse af et trossamfund.
2)       Betingelsen i § 1, 1.pkt., om formål eller adfærd, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, er opfyldt.
3)       Betingelsen i § 1, nr. 4, om udenlandske gaver er opfyldt.
4)       Kravene til vedtægterne i § 6 er opfyldt.
   Stk. 2. Valgmenigheder, der er omfattet af valgmenighedsloven, kan uden yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.
  Stk. 3. Religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer, kan uden yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, og følgende betingelser er opfyldt:
1)       Den religiøse organisation har et tilhørsforhold til folkekirken og/eller et eller flere trossamfund uden for folkekirken, som er registreret som anerkendt efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land.
2)       Det primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en religiøs organisation har et tilhørsforhold som nævnt i nr. 1, eller hvorvidt der ifølge lov om trossamfund uden for folkekirken er tale om et trossamfund, menighed, forsamling eller kreds m.v., kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet.
3)       Antallet af myndige medlemmer af den religiøse organisation, skal mindst udgøre 50. Ved sammenslutninger af religiøse organisationer, eller når en organisation er oprettet af en eller flere religiøse organisationer, opgøres antallet af myndige medlemmer under ét. I religiøse organisationer, der er registreret som fonde, medregnes myndige personer, der er knyttet til organisationen på medlemslignende vilkår.

…

§ 6. Er betingelserne i §§ 1-4, henholdsvis § 5 eller 5a, opfyldt, kan godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, og institutioner m.v., henholdsvis religiøse samfund, ske, hvis følgende betingelser er opfyldt og fremgår af vedtægter, fundats eller lignende:
1)       Formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.
2)       Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
3)       Foreningen, fonden, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land."

Skatteankestyrelsens begrundelse og resultat
Det fremgår, at menighedsrådet har søgt om godkendelse til at modtage fradragsberettigede gaver som religiøst samfund mv. efter ligningslovens § 8 A.

Det følger bl.a. af ligningslovens § 8 A, stk. 2, at der er en række betingelser for fradragsret efter ligningslovens § 8 A. Skattestyrelsen har desuden i medfør af ligningslovens § 8 A, stk. 3, fastsat nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v. efter ligningslovens § 8 A, jf. bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 med senere ændringer.

Det fremgår, at det bl.a. er en betingelse for godkendelse, at det af vedtægter, fundats el. lign. fremgår, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v., jf. ligningslovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt. Betingelsen fremgår også af § 5, stk. 1, nr. 4, og § 6, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018.

Det fremgår desuden, at det for trossamfund, som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. En undtagelse hertil er valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Der henvises til ligningslovens § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt. Betingelserne fremgår desuden af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018.

Menighedsrådets vedtægter indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes der kan disponeres over menighedsrådets formue i tilfælde af menighedsrådets opløsning. Menighedsrådets vedtægter opfylder derfor ikke betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt.

Menighedsrådet er desuden ikke anerkendt som et trossamfund eller som en del af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundsloven, og det er ikke en valgmenighed, der er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Menighedsrådet opfylder derfor ikke betingelserne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt.

Der ses ikke med det af repræsentanten anførte at være tilstrækkeligt grundlag for at fravige betingelserne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, for menighedsrådet.

Hvad angår betingelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt., bemærkes det, at det ikke fremgår direkte af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 31 fremsat den 5. december 2007, at denne betingelse kan anses for opfyldt for et menighedsråd, der er anerkendt som en del af folkekirken og oprettet i henhold til menighedsrådsloven.

Det fremgår desuden ikke af forarbejderne til lovændringen i 2020 af § 8 A, stk. 2, 2. pkt., jf. bemærkninger til § 1, nr. 2, i lovforslag nr. 69 fremsat den 30. oktober 2020, at betingelsen i § 8 A, stk. 2, 3. pkt., kan anses for opfyldt for menighedsrådet, fordi det er anerkendt som en del af folkekirken og oprettet i henhold til menighedsrådsloven.

Hvad angår betingelserne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt., bemærkes det, at der ved indførelsen af kravene i ligningslovens § 8 A, stk. 2, 5. pkt., alene blev indført en undtagelse for valgmenigheder anerkendt efter lov om valgmenigheder, jf. § 8 A, stk. 2, 6. pkt. Baggrunden herfor var, at valgmenigheder anerkendt efter lov om valgmenigheder ikke kan godkendes efter trossamfundsloven, da der er anerkendt som en del af folkekirken, jf. lovforslag nr. 19 fremsat den 4. oktober 2017, de specielle bemærkninger til § 26, nr. 1. Det kan derfor ikke lægges til grund, at betingelserne ligningslovens § 8 A, stk. 2, 4.-5. pkt., ikke gælder for menighedsrådet som følge af, at det er anerkendt som en del af folkekirken. I så fald ville det ikke være nødvendigt at indføre en undtagelse for valgmenigheder i 6. pkt., og det må have formodningen imod sig, at lovgiver ville indføre en bestemmelse uden selvstændigt indhold. Det fremgår desuden hverken af bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne hertil, at menighedsrådet kan undtages fra kravet i ligningslovens § 8 A, stk. 2., 5. pkt., på samme måde som en valgmenighed anerkendt efter lov om valgmenigheder, som følge af, at det er anerkendt som en del af folkekirken.

Henset til betingelserne i ligningslovens § 8 A, stk. 2, er det derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet menighedsrådets ansøgning om godkendelse som religiøst samfund mv.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.