Den 18. november 2025 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommer Thomas Tordal-Mortensen behandlede sagen.
(v/ advokat Thomas Rønfeldt)
(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)
(v/ advokat Thomas Rønfeldt)
(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)
Landsretten har modtaget meddelelse med bilag af 12. november 2025 og meddelelse af 17. november 2025 fra advokat Maja Højholt-Nielsen og meddelelse af 17. november 2025 fra advokat Thomas Rønfeldt.
Skatteministeriet har anmodet om, at A stiller sikkerhed for de sagsomkostninger, som han kan blive pålagt at betale, såfremt han ikke får medhold i sin påstand, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1. Ministeriet har til støtte for anmodningen henvist til, at A ikke længere har adresse i Danmark som angivet på minretssag.dk, men derimod i Y1-land. Anmodningen er fremsat uden ufornødent ophold, efter ministeriet den 11. november 2025 blev bekendt med fraflytning fra Danmark, da ministeriet opdaterede den subsidiære påstand og i den forbindelse indhentede en opdateret årsopgørelse, jf. Højesterets kendelse af 7. januar 2018 (UfR 2018.1457). Da A ikke havde ændret sin adresse på minretssag.dk til Y1-land, havde Skatteministeriet ingen grund til at undersøge hans registrering i CPR inden modtagelsen af den opdaterede årsopgørelse fra Skattestyrelsen. Hvis A havde ændret sin adresse på minretssag.dk i forbindelse med sin udrejse, havde Skatteministeriet allerede på daværende tidspunkt anmodet om sikkerhedsstillelse. Det er i den forbindelse uden betydning, at A havde meldt flytning til CPR, og at Skattestyrelsen således måtte have haft oplysningen herom, idet denne ikke har været Skatteministeriet bekendt. Skatteministeriet og Skattestyrelsen er således to forskellige myndigheder og dermed to forskellige juridiske enheder.
Sikkerhedsstillelsen bør ske med udgangspunkt i det sagsomkostningsbeløb, som må forventes efter gennemført procedure i retssagen. A har opgjort sagernes værdi til i alt 1.410.110 kr., og det vil derfor kunne forventes, at A pålægges at betale mellem 78.750 - 165.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger, såfremt A ikke får medhold. Der bør derfor træffes afgørelse om, at A skal stille sikkerhed for sagsomkostninger inden for det angivne interval.
A har protesteret mod, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter retsplejelovens § 321, stk. 1, og har til støtte herfor navnlig henvist til, at Skatteministeriet ikke har fremsendt anmodningen om sikkerhedsstillelse uden ufornødent ophold, idet Skatteministeriet gennem CPR har været bekendt med A’s fraflytning fra Danmark siden den 1. januar 2025. Skattestyrelsen får automatisk meddelelse om flytning fra CPR, og Skattestyrelsen og Skatteministeriet er en del af en enhedsforvaltning, hvorfor Skatteministeriet har haft kendskab til A’s flytning siden den 1. januar 2025. Det er Skatteministeriet, der er part i sagen, ikke Skatteministeriets repræsentant. Skatteministeriet har herefter i den efterfølgende periode uploadet materiale på minretssag.dk den 15. januar 2025, den 29. januar 2025 og den 5. februar 2025 og kunne i den forbindelse have stillet krav om sikkerhedsstillelse.
Skulle Landsretten komme frem til, at der er grundlag for at pålægge A at stille sikkerhed, anmodes der om, at hovedforhandlingen udsættes, så han får mulighed for at undersøge mulighederne for at kunne stille sikkerhed. A er ikke i stand til, ved egne midler på nuværende tidspunkt at stille sikkerhed, og han bør derfor gives mulighed for at indgå aftale med bank eller lignende om muligheden for sikkerhedsstillelse. Dette kan ikke ske inden for kort tid, idet det kræver forhandling med banker eller andre institutioner.
Derudover anmodes der om, at den sikkerhedsstillelse, som A skal stille, begrænses til det laveste beløb angivet af Skatteministeriet, så A får en reel mulighed for, dels at finde muligheden for sikkerhedsstillelsen og dels får en reel mulighed for at prøve forvaltningens afgørelse for Landsretten.
Efter retsplejelovens § 321, stk. 1, 1. pkt., skal en sagsøger, der ikke har bopæl i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. A har ikke længere bopæl i Danmark, idet han den 1. januar 2025 er flyttet til Y1-land. Det følger af Højesterets kendelse af 7. januar 2018 (UfR 2018.1457), at en anmodning om sikkerhedsstillelse i en sådan situation skal fremsættes uden ufornødent ophold, efter sagsøgte har fået kendskab til sagsøgerens nye bopæl.
A er i domstolenes sagsportal (minretssag.dk) fortsat anført med en adresse i Danmark, og han har således ikke opdateret sine oplysninger i systemet i forbindelse med sin flytning til Y1-land. Spørgsmålet er, om den omstændighed, at hans flytning er registeret i CPR sammenholdt med, at Skattestyrelsen automatisk får meddelelse om flytning indebærer, at Skatteministeriet må anses for at have fået kendskab til flytningen allerede den 1. januar 2025.
Skattestyrelsen er en selvstændig myndighed under Skatteministeriet. Den omstændighed, at Skattestyrelsen automatisk modtager en meddelelse om fraflytning kan på den baggrund ikke føre til, at Skatteministeriet som part i en retssag med A må anses for at være blevet bekendt hermed.
Landsretten tager herefter anmodningen om sikkerhedsstillelse til følge, idet den er fremsat allerede dagen efter, at Skatteministeriet blev bekendt med flytningen.
Sikkerhedsstillelsen fastsættes til 125.000 kr.
A har frist til den 21. november 2025 til at stille sikkerheden, der enten skal indbetales til landsretten eller stilles gennem en bankgaranti, som stilles på vilkår, at beløbet på 125.000 kr. stilles til sikkerhed for sagsomkostninger i sagerne BS-4144/2024-VLR og BS-4151/2024-VLR, og at sikkerheden kun kan udbetales eller frigives i henhold til en afgørelse fra Vestre Landsret.
Såfremt det ikke har været muligt for A at stille den krævede sikkerhed inden for den angivne frist, skal A nærmere redegøre for bestræbelserne på at stille sikkerhed og udsigten til at kunne stille sikkerhed. Hvis Skatteministeriet har bemærkninger hertil, skal disse være landsretten i hænde snarest muligt. Landsretten vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for omberammelse.