Dommer Charlotte Bliss Elmquist behandlede sagen.

Parter 

G1-virksomhed
(advokat Henrik Stig Lauritsen)

mod

Skatteforvaltningen

Retten afsagde

KENDELSE

Rekvirenten, G1-virksomhed, anmodede den 10. juni 2025 om isoleret bevisoptagelse. Det fremgår, at formålet med anmodningen er at opnå en sagkyndig it-faglig vurdering af karakteren af den udvikling, der i 2021 og 2022 er blevet gennem-ført af rekvirenten til brug for udviklingen af kundeserviceplatformen G1-virksomhed med henblik på at fastslå, om udgifterne til dette udviklingsarbejde er omfattet af ligningslovens § 8 x, stk. 1, jf. § 8 b, stk. 1.

Der er mellem parterne ikke enighed om, hvem der skal komme med forslag til en skønsmand. Rekvirenten har peget på G2-virksomhed, mens modparten, Skattestyrelsen, har peget på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Rekvirenten har navnlig anført følgende:

"Det for rekvirenten afgørende er, at skønsmanden har alle kompetencer, der er nødvendige for at vurdere både kompleksiteten og nyheds-værdien i den udvikling, der i 2021 og 2022 er foretaget af kundeserviceplatformen, G1-virksomhed.

Det afgørende er således for rekvirenten, at det sikres, at skønsmanden har kompetencerne og erfaringen til at vurdere både (i) den udviklede it-løsning og funktionaliteten heri, og (ii) hvorvidt den udviklede it-løsning og funktionaliteten heri derved adskiller sig fra andre i 2021 og 2022 eksisterende løsninger.

Skønsmanden vil således skulle (i) undersøge såvel opbygningen og funktionaliteten i både G1-virksomhed's kundeserviceplatform og sammenlignelige it-løsninger, samt (ii) have indsigt i, hvilke andre sammenlignelige it-løsninger, der i 2021 og 2022 var tilgængelige på verdensmarkedet.

Dette er baggrunden for, at rekvirenten har foreslået, at G2-virksomhed bringer en skønsmand i forslag. Det kan efter rekvirentens opfattelse forudsættes, at fagpersoner, der arbejder for relevante it-leverandører eller it-konsulenter, har den bedste indsigt i markedet for de for vurderingen relevante it-løsninger. 

Samtidig vurderer vi, at der kan være risiko for, at fagpersoner tilknyttet universitetet, herunder forskere, overvejende vil være orienteret mod de rent tekniske aspekter på kodeniveau og ikke - som det er påkrævet for vurderingen - mod funktionaliteten og sammensætning af teknologier.

Hvis en skønsmand på trods af ovenstående skal bringes i forslag af Datalogisk Institut på Københavns Universitet, skal det i henvendelsen til Datalogisk Institut udtrykkeligt præciseres, at den skønsmand, der bringes i forslag, skal være orienteret mod anvendt funktionalitet og teknologier og have omfattende indsigt i og erfaring fra markedet for de for rekvirentens it-løsning sammenlignelige it-løsninger, der i 2021 og 2022 var tilgængelige på verdensmarkedet. …"

Modparten har navnlig anført følgende:

"For at opfylde betingelserne for fradragsretten i ligningslovens § 8 B, stk. 1, er det derfor relevant at vurdere om rekvirentens udviklingsarbejde er udviklet ved videnskabelig eller teknisk viden.
…
Vi finder derfor, at for at vurdering af om rekvirentens udvikling er af software er udviklet ved anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden, vil Datalogisk Institut ved Københavns Universitet være bedst egnet til at bringe en egnet skønsmand i forslag i nærværende sag.

Det er ligeledes vores opfattelse, at en skønsmand bragt i forslag af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet vil være i stand til at besvare begge parters stillede spørgsmål i skønstemaet.

Rekvirentens krav til skønsmandens kompetencer i henvendelsen til forslagsstiller
…
Det fastholdes at rekvirenten ikke ensidigt kan opstille krav til skønsmandens kompetencer.

Det er vores opfattelse, at rekvirentens ensidige krav til indholdet i henvendelsen klart strider mod retspraksis, om at forslagsstiller skal være frit stillet til at fremkomme med et forslag til skønsmand der kan svare på alle sagens spørgsmål og ikke kun den ene parts spørgsmål og at det er op til forslagsstiller at vurdere hvilke kompetencer en skønsmand skal besidde for at kunne besvare sagens skønstema.
…
Det er derfor op til forslagsstiller på baggrund af skønstemaet og efter en faglig og saglig vurdering, at fremkomme med et relevant forslag til skønsmand der kan svare på alle sagens spørgsmål og ikke kun den ene parts spørgsmål.

Det fastholdes derfor, at der ikke skal opstilles krav til skønsmandens kompetencer i henvendelsen til forslagsstiller. .."

Rettens begrundelse og afgørelse
Som anført af Højesteret i U 2017.299 må der ved afgørelsen af, hvilken organisation der er bedst egnet til at komme med forslag til skønsmand foretages en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed. Som videre anført er det i overensstemmelse med sædvanlig praksis at indhente forslag til skønsmænd fra den relevante brancheorganisation.

Henset til, at der ifølge forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 b, stk. 1, skal foretages en vurdering af, om der er tale om udviklingsarbejde i form af videnskabelig eller teknisk viden til frembringelse af den pågældende kundeserviceplatform, anser retten Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag.

Retten finder videre, at der ikke er grundlag for at imødekomme rekvirentens anmodning om, at det overfor Datalogisk Institut skal præciseres, hvilke evner en eventuel skønsmand skal besidde, idet den pågældende skønsmand skal foretage en vurdering af, om den pågældende besidder de fornødne faglige kompetencer til at besvare de stillede spørgsmål.

THI BESTEMMES:

Datalogisk Institut ved Københavns Universitet anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirentens anmodning om, at der sker en præcisering i anmodningen til Datalogisk Institut tages ikke til følge.

Sagen udsat.