Retsassessor Annette Elmer behandlede sagen.
Parter
A1
(advokat Claus Fabricius Nielsen)
mod
Skatteforvaltningen (Skattestyrelsen)
A1 har anmodet om syn og skøn, jf. skønstema af 10. juli 2025, indeholdende spørgsmålene 1-9.
Skattestyrelsen har haft lejlighed til at udtale sig.
Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til A1 spørgsmål, men har protesteret imod formuleringen af rubrik 8 i blanketten.
Skattestyrelsen ønsker at stille egne spørgsmål, jf. spørgsmål IA-IJ.
A1 har bemærkninger til Skattestyrelsen spørgsmål IG, og har anført, at såfremt perioden i spørgsmålet ikke ændres, ønskes der stillet et spørgsmål 10: "Skønsmanden bedes redegøre for prisudviklingen af en tilsvarende bil, som skønsgenstanden i nærværende sag, for perioden 2017 - 2020."
A1 protesterer imod spørgsmål IJ, som Skattestyrelsen imidlertid fastholder.
Parterne er enige om, at bilag 4 og bilag A kan forelægges for skønsmanden.
Parterne er enige om, at Autobranchen Danmark skal foreslå en skønsmand.
Retten afsagde
K E N D E LS E
Formuleringen af rubrik 8
Det fremgår af vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8 "Den overordnede ramme for syn og skøn", at Rekvirenten kort skal beskrive, hvad dette syn og skøn drejer sig om.
Det er således ikke meningen med rubrikken, at rekvirenten skal gengive forløbet i sagen (som parterne ofte er uenige om). En sådan gengivelse hører til i et proces skrift. Såfremt forløbet eller dele heraf har betydning for syn og skønnet, må det afspejle sig i spørgsmålene til skønsmanden.
Pkt. 1-6 i rubrik 8 skal derfor fjernes. Rubrik 8 bedes rettet til i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål IG
Retten har noteret sig, at A1 anerkender spørgsmålet, og at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til A1s spørgsmål, 10.
Spørgsmål IG forbliver således i skønstemaet, og A1 kan stille sit spørgsmål 10.
Spørgsmål IJ
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 737 af 25. juni 2014, hvorved blandt andet retsplejelovens kapitel 19 blev revideret, at:
"… der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevis vurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn.
Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, og dermed heller ikke kan anmode retten om at tage stilling til, om den anden part må stille et bestemt spørgsmål.
… retten … kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341… Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.
…"
Det er rettens opfattelse, at ovenstående ikke giver retten grundlag for at nægte Skattestyrelsen at stille spørgsmål IJ.
Thi bestemmes
Rubrik 8 skal rettes til som angivet ovenfor.
Skattestyrelsen kan stille sine spørgsmål IG og IJ.
A1 kan som følge af spørgsmål IG sit spørgsmål 10.Retten udsatte sagen til den 21. november 2025 på tilretning og sammenskrivning af skønstemaet.