Offentliggøres i redigeret form.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at formuen fra [X-trust] ikke er skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at [X-trust] anses som en transparent enhed, og at Spørgers andel af formuen heri anses som en del af Spørgers formue?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er skattepligtig til Danmark af sin andel af indtægterne af [X2-trust] formue, idet trusten er skattemæssigt transparent?

Svar:

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er amerikansk statsborger og har siden 2017 boet og været fuldt skattepligtig til Danmark. Forinden boede Spørger i en årrække i Norge.

I 1999 oprettede Spørgers far en trust til fordel for sin familie, kaldet [X-trust]. En trust er en konstruktion, der ofte bruges i udlandet til at administrere formue og aktiver og især i forbindelse med styring eller (reelt båndlæggelse) af arv. Denne type formueforvaltning er ofte set i Common Law lande og er et almindeligt brugt arveredskab i disse lande. Spørgers far var amerikaner og havde dermed sit udgangspunkt dér.

Spørgers far døde i 2007 som bosat i Danmark og fuldt skattepligtig hertil.

Af vedtægterne til trusten fremgår, at ved stifterens (Spørgers fars) død, skal indtægterne hidhørende fra trusten overgå til Spørgers mor og administreres af hende som trustee.

Spørgers mor var ved sin død i 2009 bosat i Norge og skattepligtig dertil. På dette tidspunkt boede Spørger også i Norge.

Spørger tilflyttede Danmark fra Norge i [måned udeladt] 2017.

Spørger er af den opfattelse, at Spørger har arvet formuen i [X-trust] ved sin mors død i Norge. Ved modtagelsen af arven fra sin mor i 2009, var Spørger ikke skattepligtig til Danmark.

Trusten er oprettet i USA og aktiverne i trusten består af ejendomme, obligationer og aktier.

Spørgers amerikanske rådgiver har oplyst følgende:

"[…]

1.    Yes the trust is administered in and operates under the laws of [Stat];

2.    Yes the trust has its own tax identity. With that said for US (and [Stat]) purposes the income and gains are treated as yours, but that doesn’t change the fact that it’s a separate entity.

3.    Yes the trust exists. I don’t know what your tax advisor means by “owner". I am the trustee. You and your issue are the beneficiaries. Does that help?"

Desuden har Spørgers repræsentant supplerende oplyst følgende:

• Spørger og Spørgers bror har ikke lige adgang til trustens kapital og dermed ikke lige store rettigheder i trusten. I forbindelse med moderens død i 2009 fik Spørgers bror udbetalt sin andel af kapitalen og trak sig ud af trusten. Det er derfor kun Spørger, som derefter er trustee og Spørger ejer således 100 % af trusten.
• Spørgers amerikanske rådgiver har ikke været udpeget som trustee i trusten. I stedet har han stået til rådighed for familien som rådgiver i forbindelse med aktiviteter i trusten. Rådgiveren har ydet rådgivning til Spørgers familie siden trustens oprettelse, men de endelige beslutninger er til enhver tid blevet truffet af Spørgers familie og Spørger selv. Den amerikanske rådgiver har således udelukkende haft en rådgivende og vejledende rolle i trusten.
• Spørgers bror er hjemmehørende i USA.
• Trustee-møderne afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i [By], USA. Der afholdes ikke faste årlige møder, men møderne indkaldes efter behov. Det seneste møde fandt sted omkring den [dato] 2021.
• Spørger oplyser, at før faderens død, kunne beslutninger træffes af faderen alene, hvorfor Spørger bekræfter, at faderen havde en mere proaktiv rolle. Efter forældrenes død og broderens udtræden af trusten, er Spørger den eneste trustee.

Uddrag af vedtægter for [X-trust], dateret [dato] 1999

“[X-trust]

This is a trust agreement made by me, [Spørgers far], as donor, with my wife, [Spørgers mor], and myself who, with all successors in trust, are called the "trustees."

1. THE TRUST FUND.

1.1. My trustees may accept property from any source and upon any terms and may refuse to accept any property if my trustees believe accepting the property will not be in the best interests of the beneficiaries. This trust is called the [X-trust].

2. MY FAMILY.

2.1. My wife is [Spørgers mor].

2.2. My sons are [Spørgers bror] and [Spørger].

3. DURING MY LIFE.

3.1. Income and principal payments.

If there is any property in this trust during my life, my trustees shall pay me as much of the income and principal as I request. If my trustees determine that I am unable to manage my affairs because of advanced age, physical condition or mental incapacity, my trustees may pay to me all or any part of the income and principal and may pay to my wife all or any part of the income and principal as my trustees consider advisable for her health, education, maintenance and support in her accustomed manner of living. At my death any undistributed income shall be added to principal.

3.2. Powers to revoke or amend or to change trustees.

I may revoke or amend this agreement by delivering a writing during my life to any trustee. I may change the trustees as provided in paragraph 7.

3.3. Disposition of assets after my death.

After my death, if my wife survives me, my trustees shall deal with the trust property as the [X1-trust] under paragraph 4, or; if my wife does not survive me, my trustees shall deal with the trust property as the [X2-trust] under paragraph 5.

4. THE [X1-trust].

My trustees shall deal with the [X1-trust] as follows:

4.1. Income-and-principal-payments-to my wife.

Beginning at my death my trustees shall pay the income to my wife for life. My trustees may also pay to my wife all or any part of the principal as my trustees consider advisable for her health, education, maintenance and support in her accustomed manner of living.

4.2. Disposition on my wife´s death.

On my wife's death, my trustees shall:

(a)                Pay the remaining principal as my wife may appoint by will as provided in paragraph 10.4 to any one or more of my issue; and

(b)               Deal with any principal not used for estate taxes as provided in paragraphs 1 1.4 and 11.6 and not appointed by my wife, and any principal not fully appointed, after expiration of appointed interests, under paragraph 5 as if it were the entire [X2-trust] and I died at that time.

5. THE [X2-trust].

After both my wife and I have died, my trustees shall deal with the trust property as follows:

5.1. Division into shares for my sons.

My trustees shall divide the trust property into as many equal shares as are necessary to allocate one share to each of my sons who is then living and one share to each of my sons not then living who leaves issue then living. My trustees shall deal with each share allocated to a living son under paragraph 5.2 and shall pay each share allocated to a deceased son to the son's issue then living per stirpes.

5.2. A living son´s share

(a)                My trustees shall pay the income of a son's share to the son for life.

(b)               A son shall have the continuing right to withdraw his entire share.

(c)                My trustees may pay all or any part of the principal of a son's share to the son as they consider advisable for his health, education, maintenance and support in his accustomed manner of living.

(d)               If a son dies before complete distribution of his share, my trustees shall pay the remaining property as the son may appoint by will as provided in paragraph 10.4 to any one or more of the son's spouse, my issue (other than himself) and their spouses, and organizations then qualifying for the federal estate tax charitable deduction. My trustees shall pay any part of the share not appointed by the son, and any part not fully appointed, after the expiration of appointed interests, to the son's issue then living per stirpes or, if none is then living, to my issue then living per stirpes, but any distribution to a son of mine who is then the primary beneficiary of a share of this [X2-trust] shall be added to that share.

[…]

6. INCOME AND PRINCIPAL PAYMENTS.

6.1. Discretionary payments.

Whenever my trustees "may" pay income or principal to a beneficiary or group of beneficiaries, my trustees may, in my trustees' absolute discretion, make the payments at any time to one or more of those beneficiaries, in any amounts and proportions and for any purposes, except as specifically provided otherwise, as my trustees consider advisable. The discretion to distribute all the property of any part of the trust includes the power to terminate that part. In exercising discretion, my trustees may take into account any factors my trustees consider appropriate, including written or oral guidance that I give to my trustees.

6.2. Charging principal distributions.

Principal paid to or used for a person other than my wife shall be charged against any share then or later existing for the person or his or her ancestor or issue. However, principal paid to or used for any of my issue under the age of twenty-five years for any reason, or principal paid to or used for any of my issue twenty-five years of age or older for education, expenses occasioned by illness, accident or emergency or because of tax inequity shall be charged in whole or in part or not at all, and in any manner, as my trustees consider equitable. My trustees' determination shall be final.

6.3. Payments to persons under twenty-five or unable to manage their affairs.

If a person becomes entitled to any property before reaching the age of twenty-five years or while unable, in my trustees' opinion, to manage his or her financial affairs because of advanced age, physical condition or mental incapacity, whether or not legally competent, (a) my trustees may pay all or any part of the property to the person; or (b) my trustees may continue to hold all or any part of the property as a separate trust for the person's benefit. If my trustees hold property as a separate trust under clause (b), my trustees may pay all or any part of the income and principal to the person as my trustees consider advisable and may accumulate any income not so paid or add it to principal. My trustees shall pay the remaining property to the person when the person is at least twenty-five years of age and is able to manage his or her affairs. If a person for whom property is held in trust dies, my trustees shall pay the remaining property to the person's estate. This paragraph 6.3 shall not apply to my wife's interest in the [X1-trust] or to my interest in the trust during my life.

7. MY TRUSTEES.

7.1. Appointment.

(a)                At present my trustees are my wife, [Spørgers mor], and I. If I cease to serve as a trustee, my sons, [Spørgers bror] and [Spørger], shall serve in my place. After my wife and I have both died, each of my sons may serve as sole trustee of his share of the [X2-trust]. The term "trustees" includes the present trustees and all successor or additional trustees.

(b)               I may appoint successor and additional trustees or, if I am not legally competent, except as otherwise provided in subparagraph (a), successor trustees shall and additional trustees may be appointed as follows:

(i)            by the remaining trustees or, if none, by the resigning trustee with, in either case, the concurrence of the persons referred to in (ii), if any, or,

(ii)     if there is no remaining or resigning trustee, by my wife or, if she is not legally competent, by my legally competent sons or, in the case of any separate share held for the benefit of a son and his issue, by the son for whose benefit the share is held or, if such son is not legally competent, by a majority of the son's legally competent issue or, if none, by a majority of my legally competent sons.

(c)                Except as otherwise provided in subparagraphs (a) and (e), a successor trustee need not be appointed if any trustee continues to serve, unless my wife or, if she is not legally competent, my legally competent sons, so request in writing. Different trustees may serve under different trusts created under this agreement.

(d)               The appointment of a trustee shall be effective upon acceptance.

(e)                If after my death my executor elects to qualify any trust as a qualified domestic trust under Section 2056A of the Internal Revenue Code, at all times thereafter at least one trustee of such trust shall be either an individual citizen of the United States or a domestic corporation (my "domestic trustee"). Notwithstanding anything to the contrary in this trust agreement, my domestic trustee shall have the right to withhold from any distribution of principal from any qualified domestic trust the tax imposed by Section 2056A of the Internal Revenue Code.

(f)                 When more than two trustees are serving, they shall act by majority.

7.2. Removal.

(a)                I may remove any trustee by notice to that trustee. After my death any trustee may be removed on thirty days notice to that trustee by my wife and my legally competent sons, or by such sons alone if my wife is not legally competent.

(b)               After my wife and I have both died, each of my sons, if he is legally competent, may remove, on thirty days notice to that trustee, any trustee of any separate share held for the benefit of the son and his issue.

(c)                No person except me shall possess or participate in this removal power if, with respect to that person, the power would be a general power of appointment for federal gift tax or estate tax purposes.

7.3. Resignation.

A trustee may resign by giving thirty days notice to me or, if I am not legally competent, to my wife or, if she is not legally competent, to my legally competent sons or, if there are no persons so qualified, to the remaining or succeeding trustee, provided that the resignation of a sole remaining trustee shall become effective only upon the appointment and acceptance of a successor trustee.

7.4. Additional trustee provisions.

(a)               Each appointment, removal, resignation, acceptance or notice under this paragraph 7 shall be in writing and, without affecting the validity of any action, copies shall be given to all the trustees. Any notice may be waived by the person to whom it is to be given.

(b)               Each successor or additional trustee, whether or not named by me, shall have all the rights and powers of my present trustees, except as limited by this agreement or by law. Title to the trust fund shall vest in each successor or additional trustee by virtue of the trustee's appointment and acceptance without any further instrument of transfer or conveyance.

(c)               When there is a vacancy, the remaining trustees shall act alone until the vacancy has been filled, except to the extent prohibited from acting by this agreement or by law. During the absence or disability of any trustee, the remaining trustees, except to the extent prohibited, may act alone subject to any limitations imposed in writing by the absent or disabled trustee.

(d)               Anyone dealing with the trust property may rely on a writing signed by any trustee as to that trustee's authority to act on behalf of the trust.

(e)               A trustee shall cease to serve when (i) a certificate signed by a licensed physician is delivered to that trustee and to any other trustee or, if no trustee is then remaining, to the succeeding trustee or the person entitled to appoint the successor, stating that the trustee ceasing to serve is not capable of properly managing the financial affairs of the trust or (ii) a guardian or conservator is appointed for that trustee.

7.5. Powers

In addition to all common law and statutory authority, except as I have provided otherwise, my trustees shall have power without approval of any court and in any manner my trustees consider advisable:

(a)                to retain any property in the form in which it is received from me, my estate or any other source, without any duty of diversification, and to purchase or retain any property I request;

(b)               to hold any tangible personal property as part of the [X2-trust], to repair, insure, store, or otherwise care for the property and to pay any shipping or other expenses relating to it, but no costs shall be charged against the [X1-trust];

(c)                to abandon any property my trustees consider worthless;

(d)               to make any improvements to property;

(e)                to invest in any types of investments without being subject to legal Imitations on investments by fiduciaries, including, without limitation, investments in investment companies, common trust funds, and limited and general partnerships;

(f)                 to sell, mortgage, exchange, lease or otherwise dispose of or encumber any property on any terms, no purchaser being bound to see to the application of any proceeds and whether or not the effect thereof extends beyond the term of this trust;

(g)               to determine what part of the property in the [X2-trust] is income and what part is principal;

(h)               to create and to transfer or hold title to real estate in nominee trusts and generally to keep securities or other property in the name of a nominee;

(i)                 to pay, compromise or contest claims or controversies involving the trust, including claims for taxes;

(j)                 to exercise all rights that may be exercised by any security holder in an individual capacity and to delegate any such rights;

(k)               to pay from the [X2-trust] any written charitable pledges made by me, if my trustees determine that I would have intended the pledges completed under the circumstances;

(l)                 to borrow or lend any amounts, including lending to beneficiaries with or without interest or security;

(m)             to retain any investment counsel and advisors, accountants, depositories, custodians, brokers, attorneys and agents and to pay them the usual compensation for their services, to accept and act upon the recommendations of investment counsel and advisors, and to delegate to any investment counsel and advisors, custodians, brokers or agents retained by my trustees any ministerial or discretionary powers;

(n)               to allot in or toward satisfaction of any payment, distribution or division, pro rata or non-pro rata, any trust property at the then current fair market value determined by my trustees;

(o)               at the request of my executors or administrators, to purchase any property belonging to my estate and to make secured or unsecured loans to my estate on reasonable terms and conditions without liability for loss;

(p)               to divide any trust into separate trusts; and to hold any or all trusts and shares in the [X2-trust] undivided or apart one from another as separate shares or separate trusts; and

(q)               to combine for investment all or any part of any trusts or shares in the [X2-trust] with any one or more trusts under any other instruments signed by me or my wife permitting such combination and having one or more of the same trustees; or to merge all or any part of any trust or share in the [X2-trust] with, or transfer it to the trustee of, any one or more busts under this agreement or any other instruments permitting such merger or transfer whose applicable terms are in all material respects the same, but only if the combination or merger will not increase any estate, gift or generation-skipping taxes.

7.6. Limitations.

All powers and discretions given to my trustees are exercisable only in a fiduciary capacity, in accordance with reasonable discretion. No trustee shall possess or participate in the exercise of any power or discretion that would otherwise be a general power of appointment under section 2041 (b)(l) of the Internal Revenue Code in his or her favor as a beneficiary or in favor of his or her estate or creditors or creditors of the estate. No trustee shall have any incident of ownership with respect to any policy of insurance on his or her life held in trust. These limitations shall not apply to me while I am serving as a trustee.

7.7. Compensation.

My trustees shall receive reasonable compensation for services.

7.8. Bonds and accounts.

(a)                No trustee shall be obligated to give bond or, if a bond is required by law, no sureties on the bond shall be required.

(b)               Any account of the trustees of any trust under this agreement shall be conclusive, except for fraud or manifest error, on all parties in interest, whether or not of full age or in being or ascertained, if assented to (i) by me or, if I am not legally competent, (ii) by my wife and those of my sons who are legally competent or, if my wife and I are not legally competent, (iii) by those of my legally competent issue who are then eligible to receive any current payments from the trust and who have no legally competent ancestor who is eligible to receive such payments. If a person whose assent would be required if legally competent is under guardianship or conservatorship, the guardian or conservator may act on behalf of the person and the guardian´s or conservator's assent shall be required. The failure of any person to object to any account by a writing mailed to my trustees within sixty days after the mailing of a copy of the account to that person shall be conclusively deemed an assent by that person. Nothing in this paragraph shall be construed to give anyone the power or right to enlarge or shift the beneficial interest of any beneficiary. My trustees may present any trust accounts for allowance to a court of competent jurisdiction and no guardian ad litem shall be appointed in that proceeding.

7.9. Liability.

(a)                No trustee shall be liable for investments held or made or other actions taken or not taken during my life with my approval

(b)                No trustee shall be liable for the acts or omissions of any co-trustee or prior trustee or any person administering my estate. No trustee shall be required to inquire into such acts or omissions or to ascertain that the property transferred to the trustee is the entire trust property

(c)                No trustee shall be liable for acts or omissions that are improper under the terms of any trust amendment or revocation made while the trustee is serving unless the trustees have previously been notified of the amendment or revocation.

[…]

10. BENEFICIARIES´ INTERESTS AND POWERS.

10.1. Interests of beneficiaries not-to be alienated.

The interest of any beneficiary under this agreement shall not be subject to assignment, alienation, pledge, attachment or claims of creditors.

10.2. Disclaimers.

(a)                In addition to any power to disclaim conferred by law, any beneficiary, including the executors or administrators of a beneficiary's estate, may disclaim or release all or any part of any power or interest granted to the beneficiary under this agreement. Except as provided in subparagraph (b), if a beneficiary disclaims any interest before having received any benefits of the interest, then the property subject to the interest shall pass as if the beneficiary had died before becoming entitled to it. If a beneficiary releases any interest after having received any benefits of the interest, then the property subject to the interest shall pass as if the beneficiary had then died.

(b)               If my wife disclaims any power over property in the [X1-trust], that property shall be dealt with on the terms of the [X1-trust], except the disclaimed power shall not apply. If my wife disclaims any interest in property in the [X1-trust], that property shall be dealt with on the terms of the [X2-trust] under paragraph 5.

10.3. Payments for beneficiaries.

(a)                My trustees may use income or principal that is payable to a person, or that may in my trustees' discretion be paid to a person, for the person's benefit, whether or not that person is legally competent or is under conservatorship or guardianship. Whenever my trustees have discretion to pay income to a beneficiary, my trustees may instead grant to the beneficiary a right to withdraw the income subject to any terms and conditions my trustees impose.

(b)               My trustees may pay any amount payable to a minor to a custodian for the minor under the Uniform Gifts to Minors Act or Uniform Transfers to Minors Act of any state.

(c)                If property becomes payable to the estate of any person other than my wife and my trustees believe there is no duly appointed fiduciary and that none is contemplated, my trustees may pay the property to the persons who my trustees believe are entitled to the payment, without liability to see to the application of the payment, and may require indemnity.

10.4. Powers of appointment.

(a)                Any power of appointment by will granted under this agreement can be exercised only by will by specific reference to this agreement and the power to be exercised and shall include the right to appoint all or part of the property subject to the power, to appoint outright, to give to the appointee or appointees different types of interests and general or limited powers of appointment, to appoint in trust and create separate trusts, to appoint a new trustee or trustees and to give a trustee or trustees discretion to pay or apply income and principal within the class of permissible appointees.

(b)               My trustees (other than my issue) may expand the power of appointment given to a son under paragraph 5.2 to include additional beneficiaries or to be a general power of appointment (including a power the exercise of which requires the consent of my trustees (other than any beneficiary)) by delivering a written instrument to the son, which by its terms may be irrevocable or may reserve to my trustees the right to amend or revoke the expansion of the son's power of appointment. I intend that my trustees consider using this power to reduce generationskipping taxes, but my trustees shall not under any circumstances be liable for exercising or not exercising this power.

10.5 A son´s rights of withdrawal.

A son's right to withdraw property shall be exercisable by delivery to any trustee of a written request signed by the son.

11. ESTATE TAXES AND OTHER PAYMENTS.

11.1. Payments for my estate.

My trustee may pay directly or to my estate any taxes payable by reason of my death (except any taxes payable under Section 2056A of the Internal Revenue Code), and any debts, administration expenses and legacies under my will, which, if paid by my executor, would reduce the residue of my estate, and shall charge the payments against the [X2-trust]. To the extent my estate ’s assets are insufficient, my trustee shall so pay such taxes, debts, expenses and legacies.

11.2. Payments for others.

In addition to payments under paragraph 11.1, if my wife does not survive me, my trustees may pay or reimburse any person for all or any part of any other tax or expense payable by reason of my death with respect to any property, and shall charge the payment against the [X2-trust] as a whole or against such shares of the [X2-trust] as my trustees consider equitable.

11.3. Limitation on payments.

My trustees shall not use trust property that is not includable in my federal gross estate or that is exempt from state inheritance or estate tax to pay any taxes payable by reason of my death, debts, administration expenses or legacies.

11.4. Payment of taxes on my wife’s death.

If my wife survives me, unless her will provides otherwise, my trustees shall pay directly or to her estate from the [X1-trust] or, if the [X1-trust] has been allocated by election into Shares or separate trusts, from the appropriate Share or trust, any increase in estate and inheritance taxes caused by including the [X1-trust], or such Share or trust, as the case may be, in her gross estate.

11.5. Miscellaneous.

My trustees may rely upon my executors’ certification of the amount of taxes, debts, administration expenses and legacies or the certification of my wife’s executors of the amounts referred to in paragraph 11.4. The final estate or inheritance tax determinations shall control the amounts payable under this paragraph 11.

11.6. Payments of Section 2056A estate tax.

My trustee shall pay any tax due under Section 2056A of the Internal Revenue Code from the property to which it relates.

[…]"

Spørger ønsker afklaret, om trusten anses som transparent og som en del af Spørgers formue. Spørger vil dermed være skattepligtig af sin andel af trustens indtægter, uanset at trusten og dens aktiver er placeret i USA, idet Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers andel af [X-trust] overgik til Spørgers formue i forbindelse med moderens død i 2009. Trusten var oprettet af Spørgers far. Trusten blev oprettet som revocable - det vil sige mulig at tilbagekalde. Faderen var stifter og administrator/bestemmende i trusten og med sin ægtefælle og derefter deres fælles børn som begunstigede. Trusten var således ikke endeligt udskilt af faderens formue, hvilket efter praksis medfører, at trusten anses som transparent.

I USA, hvor Spørger og faderen er og var statsborgere, er trust-konstruktioner et almindeligt arveredskab. Man kan i praksis sammenligne [X-trust] med situationen i dansk arveret, hvor faderens formue først overgår til længstlevende ægtefælle som en art uskiftet bo, og med den betingelse, at formuen efter ægtefællens død overgår til børnene. Efter stifterens død udbetales midler fra trusten til de begunstigede/arvingerne - først ægtefællen og siden børnene. Udbetalingerne sker successivt og over tid, hvilket kan sidestilles med båndlæggelse med successiv udbetaling med muligheder for frigivelse af midler.

Ud fra indholdet i konstruktionen anser Spørger derfor trusten som transparent, og dermed anser Spørger sin andel af [X-trust], som en del af sin personlige formue modtaget ved arv fra sin mor eller fra sin far. Eftersom begge forældre døde for mere end 10 år siden, er det ikke længere skatteretligt aktuelt, om arven skal anses som tilgået fra arvelader bosiddende i Danmark eller arvelader bosiddende i Norge. Af samme årsag synes det ikke aktuelt at vurdere, om der forinden moderens død har været et gaveelement. Uanset er der er tale om midler modtaget af Spørger fra Spørgers forældre.

Ad spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at [X-trust] skal anses som transparent.

En trust og dennes transparens vurderes efter stifterens og de begunstigedes rettigheder. Disse beskrives i stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Som hovedregel konstateres der skattemæssig transparens i tilfælde, hvor stifteren eller de begunstigede har administrative rettigheder i forhold til trusten, eksempelvis hvis formuen i trusten kan tilbagekaldes eller på anden måde styres af de i trustdokumentet stiftende og begunstigede personer.

Trusten må, jf. ovenstående, anses som transparent allerede fordi den er revocable. Stifteren kan dermed tilbagekalde trusten, hvilket tydeligt viser, at Spørgers far ikke definitivt eller effektivt havde udskilt trusten af sin formue.

I punkt 3.3 og punkt 4 tildeles stifterens ægtefælle rettigheder i forhold til indkomsten fra trusten.

Af punkt 7.1, b, i, fremgår, at trustee efter faderens død kan udpege efterfølgere og yderligere trustees. Desuden er der redegjort for ægtefællens rolle som trustee. Trusteen er den, der forvalter trustens formue. Trustens formue må ved Spørgers fars død derfor anses som overgået til Spørgers mor.

Af punkt 3.3 og 5 fremgår, at Spørger og Spørgers bror ved stifterens ægtefælles (deres mors) død, skal arve trustens formue. Således er Spørger og Spørgers bror fra tidspunktet for moderens død berettiget til at modtage indtægter af trusten samt at hæve midler fra trusten.

Ad spørgsmål 3

Spørger er bosiddende i og fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Spørger er dermed skattepligtig til Danmark af sin globale indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Eftersom Spørger er flyttet til Danmark i 2017, er skattepligten indtrådt på det tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Eftersom trusten, jf. begrundelsen ovenfor, skal anses som transparent, er Spørger skattepligtig af sin del af indtægterne i trusten, idet disse herefter anses som oppebåret af Spørger selv.

Eftersom Spørger indtrådte i fuld skattepligt til Danmark i 2017, vil indtægter, udbytter og avancer skulle beskattes i henhold til dansk ret med respekt for dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og USA siden Spørgers indtræden i fuld skattepligt til Danmark.

Praksis

SKM2018.376.HR

En fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, hvis fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og hvis fonden har en uafhængig ledelse. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at “tilbagekalde" fonden, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital.

Vores bemærkninger

Det er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.2.15.2, at en udenlandsk trust anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren.

Netop adskillelsen af trustkapitalen fra stifteren er ikke sket i den her omhandlede revocable trust. Derfor er [X-trust] ikke at anse som et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2020.211.HR

Spørgsmålet i sagen var, om værdierne i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift i boet efter A, der havde stiftet fonden. Hertil var det afgørende om fonden i forhold til A kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt, at fondens formue ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue og at fonden ikke have en uafhængig ledelse. Det blev i sagen konstateret at fondens værdier derfor måtte anses for efterladt af stifteren.

Vores bemærkninger

[X-trusts] ledelse var indtil stifterens død varetaget af stifteren og med præcise bestemmelser for videregivelse af kontrollen til stifterens arvinger, de begunstigede i trusten. Trustens formue må dermed i høj grad anses som efterladt af stifteren til sine efterladte.

SKM2011.740.SR

En trust i Lichtenstein hvor Skatterådet gjorde gældende, at der ikke kunne statueres en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære. Denne vurdering kom på baggrund af vurdering af vedtægterne, og det faktum at stifteren havde adgang til at blive medlem af bestyrelsen.

SKM2012.95.HR

Den afdøde stifters ægtefælle havde råderet over trustkapitalen ved testamente og vetoret. Ægtefællen ansås derfor som værende reel ejer af trustkapitalen, hvilket medførte, at udbetalinger til stifterens og ægtefællens fælles søn ansås som gave, idet ægtefællen, modtagers mor, stadig var i live.

SKM2014.679.SR og SKM2014.491.SR

To sager om amerikanske trusts, hvor synspunktet om ikke-effektiv udskillelse i SKM2014.491.SR indgik i Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet, som Skatterådet tiltrådte i sagen SKM2014.679.SR.

I begge sager var der tale om en amerikansk trust, som ejede værdipapirer, og hvor trustens formue efter stifters (eller længstlevende ægtefælles) død skulle tilgå arvingerne. I begge sager var trustens midler derfor ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens midler.

Vores bemærkninger

Det synes således helt centralt for vurderingen af transparens, om trustkapitalen er eller ikke er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formue.

I tilfældet [X-trust] har formuen på intet tidspunkt, imens stifteren levede, været udskilt fra hans formue. Da stifteren døde, overgik indtægterne og kontrollen til hans længstlevende ægtefælle. Da hun døde, overgik indtægterne og kontrollen til Spørger og Spørgers bror.

[X-trust] må derfor anses som transparent. Derfor skal Spørgers andel af trustens formue anses som tilhørende Spørger direkte.

Af høringssvar fra repræsentanten fremgår følgende:

I denne fremstilling vurderer Skattestyrelsen at [X-trust] skal overgå til beskatning som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ved lov nr. 1723 af 27. december 2018.

Den nærmere ordlyd af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er således at skattepligten i henhold til fondsbeskatningsloven omfatter:

 4) Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Det kan af ovenstående udledes, at såfremt en trust ikke kan anses for at have ledelsens sæde eller beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i stiftelseslandet, vil dette medføre at trusten ikke er underlagt fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Vurdering af om trusten udgør et selvstændigt skattesubjekt i udlandet

Begrebet “selvstændigt skattesubjekt" kan ikke udstrækkes til blot at omfatte enhver udenlandsk konstruktion med eget skatte-identifikationsnummer. Det afgørende er, om trusten efter de udenlandske skatteregler er det subjekt, som indkomsten skattemæssigt henføres til. Dette er ikke tilfældet for en revocable trust i USA, hvor indkomst og avancer beskattes hos den person, der anses som owner efter de amerikanske grantor trust-regler.

Skattestyrelsen lægger i deres indstilling vægt på at trusten er et selvstændigt skatteobjekt i USA, blandt andet på baggrund af spørgers amerikanske rådgivers svar på anmodningen om yderligere oplysninger indsat herunder:

“Yes the trust has its own tax identity. With that said for US (and [Stat]) purposes the income and gains are treated as yours, but that doesn’t change the fact that it’s a separate entity."

Det skal her lægges til grund, at den amerikanske rådgiver udelukkende baserer sin besvarelse på de interne amerikanske skatteregler, hvorfor det fra et dansk skatteretsperspektiv kan være svært at afgøre kategoriseringen af en udenlandsk trust efter amerikansk ret. Formålet med oprettelse af en trust i henhold til amerikansk ret er at bruge trusts som et legitimt arveredskab.

Dette må derfor forstås således, at trusten alene har en teknisk skattemæssig identifikation, mens al indkomst beskattes direkte hos Spørger og ikke i selve trusten. Trusten er dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt efter amerikansk ret.

Dertil kommer, at konstruktionen indebærer, at både indkomster og trustformuen skattemæssigt anses for at tilhøre Spørger personligt. Dette medfører blandt andet, at alle skattepligtige indtægter fra trusten fremgår direkte af Spørger personlige amerikanske selvangivelser (US tax return), hvilket naturligvis ikke er karakteristisk for et selvstændigt skattesubjekt.

Det vil sige at trusten har sit eget skattenummer, men at alle indtægter beskattes direkte hos Spørger og dermed skal anses som værende skattemæssigt transparent. Til sammenligning vil en sådan konstruktion i under dansk ret anses som en transparent enhed tilsvarende et interessentskab og dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Der henvises desuden til vores svar af 22. juli 2025 i forbindelse med Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, hvor det er anført at:

"Fortolkningen af de amerikanske rådgiveres svar…skal ses i lyset af, at de amerikanske regler og den skattemæssige behandling af trusts adskiller sig væsentligt fra dansk ret. Efter vores opfattelse må svaret forstås således, at trusten har sin egen skattemæssige identitet som en selvstændig enhed, men at den skattemæssigt behandles tilsvarende det, der i dansk ret ville defineres som transparent i forhold til Spørger, idet indtægterne beskattes hos Spørger - de anvender blot ikke begrebet "transparent enhed" under intern ret i [Stat], USA.

Det kan ikke med rimelighed kræves, at Spørger redegør yderligere for intern amerikansk skatteret eller fremskaffer dokumentation, som ikke eksisterer, eller som det ikke er muligt at tilvejebringe uden betydelige vanskeligheder og omkostninger. Det kan derfor ikke af Skattestyrelsen forventes, at Spørger eller dennes rådgivere har yderligere kendskab til beskatningen af trusten i [Stat], USA, end de rådgivere som administrerer trusten som trustees."

Der henvises endvidere til Skatterådets afgørelse af 4. februar 2025, SKM2025.91.SR, hvor Skatterådet fastslog, at en udenlandsk trust kun kan være omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvis den beskattes som selvstændigt skattesubjekt i udlandet. Da de engelske trusts i den sag ikke blev beskattet som selvstændige subjekter, kunne de ikke omfattes af fondsbeskatningsloven og forblev skattemæssigt transparente.

Efter SKM2025.91.SR følger det udtrykkeligt, at udenlandske trusts kun kan omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de beskattes som selvstændige skattesubjekter i udlandet. I afgørelsen lagde Skatterådet vægt på, at de engelske trusts ikke var selvstændige skattesubjekter efter udenlandsk ret, og at der derfor ikke kunne statueres dansk fondsbeskatning, dertil at de udenlandske trusts måtte forblive skattemæssigt transparente i forhold til stifteren.

I nærværende sag er det klargjort at trusten ikke reelt beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i stiftelseslandet på en måde, der kan begrunde anvendelse af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Resultatet i SKM2025.91.SR må derfor på baggrund af de fremførte oplysninger føre til at trusten i nærværende sag skattemæssigt behandles som en transparent enhed i forhold til Spørger, idet trusten ligeledes ikke beskattes som en selvstændig enhed.

Det kan derfor ikke entydigt ud fra den amerikanske rådgivers svar afgøres at trusten er et selvstændigt skattesubjekt i USA, idet en sådan kategorisering ikke illustrerer trustens faktiske kategorisering i USA.

I nærværende sag er det netop oplyst, at indkomsten og avancerne i USA behandles som Spørgers indkomst. Dette medfører at [X-trust], ikke udgør et særligt skattesubjekt, men derimod er skattemæssigt transparent.

Ledelsens sæde for [X-trust]

Skattestyrelsen anfører i sin indstilling, at trusten efter deres opfattelse har ledelsens sæde i Danmark. Denne vurdering bygger på, at Spørger som er bosat i Danmark er den eneste trustee, og at det dermed er Spørger, der træffer de centrale ledelsesbeslutninger, herunder om der skal foretages uddelinger fra trusten, samt på hvilke vilkår den amerikanske rådgiver kan forvalte trustens midler. Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at Spørger har testationsret over sin andel af trustkapitalen. På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at trustens faktiske ledelse udøves i Danmark i fondsbeskatningslovens forstand.

Skattestyrelsen bemærker videre, at det efter deres vurdering ikke ændrer på deres konklusion, at trustee-møder formelt afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i [By] og at sådanne møder ikke tillægges afgørende betydning for fastlæggelsen af ledelsens sæde.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.1.3, er det anført at:

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

Det kan derfor af ovenstående udledes, at der i vurderingen af ledelsens sæde lægges vægt på stedet, hvor beslutninger træffes.

Trusten er oprettet i USA og underlagt lovgivningen i [Stat], hvortil møderne afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i USA, og det er i denne forbindelse de væsentlige beslutninger vedrørende trusten tages.

Trusten afholder derfor ikke fysiske bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende Spørger træffes uden for Danmark. Der er ingen danske aktiver i trusten, ingen dansk administration, ingen dansk bankforbindelse for trusten, ingen ansatte og ingen egentlig driftsaktivitet i Danmark.

I Skatterådets afgørelse af 23. juni 2020, SKM2020.308.SR, fandt Skatterådet, at en udenlandsk trust ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, fordi trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formue. Stifteren var både begunstiget og havde fortsat indflydelse på trustens dispositioner. Skatterådet vurderede endvidere, at trusten ikke havde ledelsens sæde i Danmark, idet de væsentlige beslutninger blev truffet af trustee i udlandet, og møder ikke fandt sted i Danmark. Trusten blev derfor anset som skattemæssigt transparent og ikke omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I afgørelsen tiltrådte Skatterådet i spørgsmål 2, at ledelsens sæde ikke var i Danmark, blandt andet på baggrund af at beslutningerne vedrørende trusten træffes uden for Danmark.

Netop dette punkt gør sig ligeledes gældende i nærværende sag, hvor alle beslutninger vedrørende trusten træffes på den amerikanske rådgivers kontor i [By], USA.

Selvom sagens faktum i SKM2020.308.SR ikke er identisk med nærværende sag, er det et afgørende fællestræk, at de reelle ledelsesbeslutninger træffes i udlandet. Dette forhold må derfor tillægges betydelig vægt i vurderingen af ledelsens sæde også i nærværende sag.

Hvis Skattestyrelsen efter ovenstående redegørelse stadig er af den opfattelse at ledelsens sæde er i Danmark og at trusten udgør en selvstændig enhed i USA, vil trusten således være dobbeltdomicileret, idet trusten desuden er indregistreret i USA. Skattestyrelsen anfører at "hvis beslutningerne i fx et holdingselskab, et investeringsselskab eller en trust, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet (vores understregning)."

Det skal dertil fremhæves, at Skattestyrelsen ikke entydigt kan afgøre om en trust er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, idet der netop er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA - BKI nr. 13 af 14. april 2000.

Her henvises nærmere til art. 4, stk. 1 sammenholdt stk. 3, hvor det af stk. 3 fremgår at "I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme, hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan person."

Skattestyrelsen kan derfor have den overbevisning at [X-trust] er hjemmehørende i Danmark baseret på intern ret, men dette ændrer ikke på at der er tiltrådt en DBO mellem Danmark og USA, hvorfor Skattestyrelsen må søge at afgøre spørgsmålet om trustens hjemsted ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i USA.

Hvis det afgøres at trusten er skattemæssigt hjemmehørende i USA, vil der således kun være begrænset skattepligt for trusten i Danmark, hvorfor kun indkomster med kilde i Danmark kan beskattes her i landet.

På baggrund af det ovenfor anførte kan [X-trust] hverken anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i USA eller for at have ledelsens sæde i Danmark. Trusten er efter amerikansk ret skattemæssigt transparent, idet indkomst og avancer henføres direkte til Spørger, og trustens skatteidentitet i USA udgør en teknisk registrering uden betydning for den materielle skattesubjektivitet. Efter dansk ret kan fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 derfor ikke finde anvendelse.

Det fremgår desuden, at alle væsentlige ledelsesbeslutninger vedrørende trusten træffes i USA, og trusten har ingen aktivitet, administration, aktiver eller beslutningsfora i Danmark.

Såfremt Skattestyrelsen fastholder, at trusten har ledelsens sæde i Danmark og samtidigt er en selvstændig skatteenhed i USA, vil trusten udgøre en dobbeltdomicileret enhed. I så fald skal spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 3, ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder, og ikke ensidigt efter dansk intern ret.

På den baggrund fastholdes det, at trusten i nærværende sag skattemæssigt skal behandles som en transparent enhed i forhold til spørger, og at den ikke kan anses som hjemmehørende i Danmark efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at formuen fra [X-trust] ikke er skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor.

Begrundelse

Faktiske oplysninger

Spørgeren har boet i Danmark siden 2017 og er siden da fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgers far stiftede [X-trust] i 1999. Indledningsvist i vedtægterne defineres Spørgers far som stifter, og Spørgers far indskød kapital ved stiftelsen, mens Spørgers mor og Spørgers far og deres efterkommere i trusten defineres som trustees.

Spørgers far kunne frit disponere over trustens midler, mens han var i live. Da Spørgers far afgik ved døden i 2007, blev trusten til [X1-trust], hvor Spørgers mor var trustee sammen med Spørger og Spørgers bror.

Efter Spørgers fars død skulle trustees udbetale afkastet af midlerne i trusten til Spørgers mor, og trustees kunne vælge at udbetale hele eller en del af trustens midler til Spørgers mor, hvis trustees fandt det hensigtsmæssigt for hendes helbred, uddannelse, underhold og støtte hendes sædvanlige levevis. Spørgers mor var i henhold til vedtægterne tillagt ret til at testamentere over trustens midler.

I det omfang, at Spørgers mor ikke havde bestemt andet ved testamente, skulle trustens midler ved hendes død deles i lige store andele til Spørgers fars børn, hvilket vil sige Spørger og Spørgers bror.

Spørger har testationsret over sin andel af trustens midler.

På nuværende tidspunkt er Spørger den eneste trustee i trusten. 

Blev Spørger skattepligtig af trustens aktiver ved tilflytningen til Danmark?

Trust-instituttet kendes ikke i dansk ret. Der er imidlertid skabt en praksis, der bl.a. er kommet til udtryk i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2 efter hvilket en udenlandsk trust kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra “stifteren".

Med udtrykket “definitivt" menes, at trustkapitalen ikke må kunne tilbageføres til stifterens formuesfære. Med udtrykket “effektivt" menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over trustkapitalen. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler, aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder for både trustens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

Spørgers far etablerede [X-trust] i 1999, og mens han var i live, kunne han tilbagekalde trusten. Trustkapitalen var således ikke definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers fars formuesfære.

Da Spørgers far afgik ved døden før Spørgers mor, overgik trusten til [X1-trust], hvor Spørgers mor, Spørgers bror samt Spørger var trustee. Spørgers mor skulle have afkastet af trustens midler og trustees kunne foretage udbetalinger til Spørgers mor, hvis trustees fandt det hensigtsmæssigt for hendes helbred, uddannelse, underhold og støtte for hendes sædvanlige levevis. Herudover kunne Spørgers mor testere over trustkapitalen. Trustkapitalen i [X1-trust] var således ikke definitivt og effektivt udskilt fra moderens formuesfære.

Ved Spørgers mors død overgik trustkapitalen til [X2-trust], hvor kapitalen blev opdelt i to lige store andele - en til Spørger og en til Spørgers bror. Såvel Spørger som Spørgers bror havde ret til at få hver deres respektive andel af trustkapitalen udbetalt. Spørger blev trustee for Spørgers andel af trusten, mens Spørgers bror var trustee for Spørgers brors andel af trusten.

Efter Spørgers mors død, skal der foretages en vurdering af, om formuen i Spørgers trustandel kan anses for overgået til Spørger, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den/de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR. Det skal således i den konkrete sag vurderes, om [X2-trust] er et selvstændigt skattesubjekt eller en transparent enhed.

Det er oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i 2009 trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således er eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejer 100 % af trusten.

I SKM2012.95.HR lagde Østre Landsret vægt på, at sagsøgtes mor (BA) ved morfarens testamente var tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen. Af Østre Landsrets præmisser fremgår desuden følgende:

"Når henses til at BA således ved testamentet er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og når endvidere henses til, at hun som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, finder landsretten, at BA i dansk afgiftsmæssig henseende må anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at BA i 2009 har erklæret, at hun afstår fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes død, kan ikke føre til et andet resultat."

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og der skulle betales gaveafgift.

I nærværende sag er der tale om, at efter Spørgers mors død er Spørger den eneste trustee for sin andel af formuen i trusten, og Spørger kan, ligesom Spørgers bror i øvrigt allerede har gjort for så vidt angår sin andel, vælge at få udbetalt alle pengene i trusten og Spørger kan testere over pengene i trusten, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at midlerne i Spørgers andel af trusten ved Spørgers mors død overgik til Spørger. Spørger fik helt samme rettigheder over midlerne i trusten, som Spørger ville have over sine egne frie midler.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at midlerne i [X2-trust] allerede på Spørgers mors dødsdag ikke kunne anses for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers formuesfære, men at midlerne overgik til Spørger mens Spørger boede i Norge. Spørger var på tidspunktet, hvor formuen overgik til Spørger, ikke skattepligtig til Danmark.

Hvordan skulle aktiverne i trusten behandles, da Spørger tilflyttede Danmark i 2017?

Da Spørger ved tilflytningen til Danmark, jf. ovenfor, ansås for at eje aktiverne i trusten, skulle aktiverne ved tilflytning behandles på helt samme måde, som aktiver Spørger ejede direkte.

Det vil sige, at aktiverne i trusten skulle anses for anskaffet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, og at gevinst og tab på aktiverne derefter skulle beskattes på samme måde, som andre aktiver Spørger ejede på tilflytningstidspunktet.    

Skal [X2-trust] som følge af ændringen af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ved lov nr. 1723 af 27. december 2018, overgå til at blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt?

Spørger har oplyst, at Spørger tilflyttede Danmark i 2017.

Det er desuden oplyst, at trusten er et selvstændigt skattesubjekt i USA, og at den amerikanske rådgiver ikke har været udpeget som trustee i trusten, men alene har stået til rådighed for familien som rådgiver i forbindelse med aktiviteter i trusten, hvorefter at de endelige beslutninger til enhver tid er blevet truffet af Spørgers familie og af Spørger selv.

Spørgers repræsentant har supplerende oplyst, at trustee-møderne afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i [By], USA, og at der ikke afholdes faste årlige møder, men at møderne indkaldes efter behov.

På tidspunktet, hvor Spørger tilflyttede Danmark, havde fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, følgende ordlyd:

" Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

[…]

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret."

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev der med virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018 indført nye regler i bl.a. fondsbeskatningsloven, som kan have betydning for beskatning af trusten.

Med lovændringen fik bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, følgende ordlyd, som fortsat er gældende:

" Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

[…]

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C."

Lovændringen ændrede ikke på, hvordan en trust skal kvalificeres efter danske regler. Ændringen af ordlyden medførte dog, at en trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes af bestemmelsen, hvis det vurderes, at trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

I henhold til den ændrede ordlyd af fondsbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes en udenlandsk trust således efter fondsbeskatningsloven, hvis trusten efter dansk praksis anses for transparent, men efter reglerne i det land, hvor trusten er etableret, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er en betingelse, at trusten har ledelsens sæde her i landet.

Der skal dog ikke ske beskatning efter fondsbeskatningsloven, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K eller hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.

I henhold til § 3, stk. 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 har ændringen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringen, bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt.

I SKM2020.9.SR fandt Skatterådet, at en trust, som var transparent efter danske regler, efter ændringen i lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fordi Skatterådet vurderede at ledelsens sæde var i Danmark. Spørgsmålet om vurderingen af ledelsens sæde blev påklaget til Landsskatteretten. I SKM2021.305.LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, hvorefter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle finde anvendelse. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på, at klageren var trustee i trusten, og havde beføjelser til at akkumulere alle eller dele af trustens indtægter, samt til at foretage uddelinger til de begunstigede. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var indgået en investeringsaftale med Bank of America, da beslutningen herom måtte anses for reelt at være truffet af trustee forud for møderne i USA.

I SKM2023.513.SR, som er påklaget til Landsskatteretten, fandt Skatterådet, at en trust, hvor Spørger havde arvet hele trusten i 2022 og var eneste trustee fra samme tidspunkt, var omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev trustee, idet trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter broderens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler.

Skattestyrelsen finder således, at det efter lovændringen af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 4, bør vurderes, om trusten i den konkrete sag overgår til at have ledelsens sæde i Danmark.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved vurderingen af ledelsens sæde skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den “daglige ledelse" af selskabet og derved stedet, hvor denne ledelsesfunktion udøves.

Ved bedømmelsen af, hvem der udøver den daglige ledelse, og hvor den ledelse foretages fra, kan der bl.a. lægges vægt på stedet, hvor der træffes beslutning om:

• Den daglige drift
• Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere
• Bogføring og regnskab
• Investeringer
• Finansiering.

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber (holdingselskab, investeringsselskab, trusts eller lignende), så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, være det sted, hvor selskabet har ledelsens sæde.

Det betyder, at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab, et investeringsselskab eller en trust, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der fx formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.

Henset til at Spørger, der er bosiddende her i landet, er eneste trustee, at det er trustee, som beslutter om der fx skal foretages uddelinger fra trusten, at det er trustee, som kan fastsætte under hvilke betingelser den amerikanske rådgiver skal forvalte trustens midler og at Spørger har testationsret over sin andel af trustens midler, er det Skattestyrelsens opfattelse, at trusten må anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan det ikke bevirke, at trusten ikke har ledelsens sæde i Danmark, at trustee-møderne afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i [By], USA.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den i henhold til lov nr. 1723 af 27. december 2018 indførte justering af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse for trusten i nærværende sag, idet trusten ved dens fortsatte eksistens omfattes af lovændringen. Trusten anses således i udgangspunktet for transparent, men beskatningen skal konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I henhold til § 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 har ændringen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringen, bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt.

I den konkrete sag er trustens indkomstår ikke oplyst, men det er Skattestyrelsens opfattelse, at trusten blev omfattet af fondsbeskatningsloven fra og med det første indkomstår, som blev påbegyndt den 3. oktober 2018 eller senere.

Spørgers aktiver og passiver i trusten anses for afstået samme dag, som de overgik til beskatning efter fondsbeskatningsloven.

Efter trustens overgang til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal Spørger beskattes af udlodninger fra trusten. Spørger skal i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens høringssvar

Repræsentanten anfører, at Skattestyrelsens indstilling hviler på en forkert forudsætning, idet repræsentanten ikke mener, at det er afgørende, at trusten har eget tax identity i USA. Repræsentanten henviser i den forbindelse til SKM2025.91.SR.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det af ordlyden i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fremgår, at det afgørende for, om en udenlandsk trust eventuelt kan omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er, om trusten anses for et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, men ikke om der rent faktisk også finder en beskatning sted i udlandet.

Af bestemmelsen fremgår således, at "En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt." (Skattestyrelsens understregning).

I SKM2025.91.SR, som repræsentanten henviser til, var der tale om fire engelske trusts, som var skattemæssigt transparente for spørger ud fra et dansk skattemæssigt synspunkt, med den konsekvens, at spørger skattemæssigt blev anset for ejer af aktiverne i de fire trusts. Da alle fire trusts ifølge det oplyste ikke blev beskattet som selvstændige skattesubjekter i udlandet, var fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, om ledelsens sæde ikke relevant og de pågældende trusts var ikke omfattet af fondsbeskatningsloven, men forblev transparente i forhold til spørger.

I nærværende sag er der derimod netop tale om, at trusten i USA behandles som et selvstændigt skattesubjekt, uanset at der rent faktisk ikke finder en beskatning sted. Situationen i nærværende sag er derfor ikke sammenlignelig med situationen i SKM2025.91.SR.

I SKM2023.513.SR fandt Skatterådet, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter brorens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at trusten i nærværende sag, som behandles som et selvstændigt skattesubjekt i USA, uanset at der rent faktisk ikke finder en beskatning sted, omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, såfremt den får ledelsens sæde i Danmark.

Repræsentanten anfører videre, at ledelsens sæde ikke er i Danmark, idet repræsentanten bemærker, at der i vurderingen af ledelsens sæde lægges vægt på stedet hvor beslutninger træffes.

I SKM2020.308.SR, som repræsentanten henviser til, blev det bekræftet at trusten ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at trusten således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretaget af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee, der sammen med trustee var en del af et "tostrenget" ledelsessystem, i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffet uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I nærværende sag er det oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i 2009 trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således er eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejer 100 % af trusten. Spørger, der også er trustee, er hjemmehørende i Danmark og allerede derfor er situationen i nærværende sag ikke sammenlignelig med situationen i SKM2020.308.SR.

I SKM2021.305.LSR fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, henset til at trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at trustee udpegede en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at trustee havde underskrevet Investment Policy Statements i USA ikke kunne føre til andet resultat, da beslutningen herom måtte anses for reelt at være truffet af trustee forud for møderne i USA.

Skattestyrelsen finder derfor fortsat, at trusten har ledelsens sæde i Danmark, idet Spørger, der er bosiddende her i landet, er eneste trustee, at det er trustee, som beslutter om der fx skal foretages uddelinger fra trusten, at det er trustee, som kan fastsætte under hvilke betingelser den amerikanske rådgiver skal forvalte trustens midler og at Spørger har testationsret over sin andel af trustens midler.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan det således ikke bevirke, at trusten ikke har ledelsens sæde i Danmark, at trustee-møderne afholdes fysisk på den amerikanske rådgivers kontor i USA, og at trusten i øvrigt ikke afholder fysiske bestyrelsesmøder eller andre møder i Danmark

Repræsentanten anfører også, at hvis Skattestyrelsen stadig er af den opfattelse, at ledelsens sæde er i Danmark, og at trusten udgør et selvstændigt skattesubjekt i USA, vil trusten således være dobbeltdomicileret, idet trusten desuden er indregistreret i USA. Repræsentanten finder, at det herefter ikke entydigt kan afgøres af Skattestyrelsen om en trust er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal iagttages.

Skattestyrelsen bemærker, at der er spurgt til den skattemæssige behandling efter dansk ret. Der er ikke ved det bindende svar taget stilling til, hvor trusten vil have skattemæssigt hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at [X-trust] kan anses som en transparent enhed, og at Spørgers andel af formuen heri anses som en del af Spørgers formue.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen ovenfor under spørgsmål 1.

Trusten anses for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Fra tilflytningstidspunktet i 2017 og frem til det tidspunkt, hvor trusten overgår til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, kan formuen dog anses som en del af Spørgers formue.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger er skattepligtig til Danmark af sin andel af indtægterne af [X-trust] formue, idet trusten er skattemæssigt transparent.

Begrundelse

Skattestyrelsen henviser til begrundelsen ovenfor under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: […]

Kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

[…]

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.

Ligningslovens § 7 V, stk. 2

Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

4. Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (Før lovændring ved lov nr. 1723 af 27. december 2018)

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

4. Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.

Lov nr.1723 af 27. december 2018 § 3, stk. 3 (hvor bl.a. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 4 blev ændret):

Stk. 3. § 1, nr. 1-9 og 11-14, har virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af § 1, nr. 1-9 eller 11-14, bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. Selskabsskattelovens § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, jf. 1. pkt., anses for tilflytningstidspunktet.

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 3

Skattemæssigt hjemsted

[…]

Stk. 3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme, hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan person.

[…]

Forarbejder

Af lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

[…]

En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).

[…]

Det er i dansk skatteret en forudsætning for at anse en trust for et selvstændigt skattesubjekt, at kapitalen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. Hermed menes, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten eller have rådighed over den udskilte kapital. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Det betyder, at stifteren stadig beskattes af afkastet i trusten.

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af, om trusten er uigenkaldeligt udskilt, ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have rådighed over trustkapitalen. Hvis stifteren allerede fra stiftelse af trusten har givet rådigheden til andre, skal vurderingen foretages i forhold til dem.

[…]

2.2.1.Klar hjemmel til beskatning af trusts, der administreres fra Danmark

Der foreslås en ændring af fondsbeskatningsloven, hvorefter en trust beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis den efter danske regler udgør et selvstændigt skattesubjekt og har ledelsens sæde i Danmark. Reglen medfører, at en sådan trust beskattes på samme måde som en fond, dvs. efter skattelovgivningens almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber med nogle undtagelser, herunder et skattefrit bundfradrag på 25.000 kr. i ikke-erhvervsmæssig indkomst, mulighed for at foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål m.m.

Af Skattelovrådets rapport fremgår, at Rådet ikke finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre en lovbestemmelse, som generelt fastslår, at en trust efter dansk skatteret skal anses som transparent eller som et selvstændigt skattesubjekt. Der har dannet sig en praksis for, hvordan trusts skattemæssigt skal kvalificeres, som er suppleret af ligningslovens § 16 K, jf. beskrivelsen ovenfor i afsnittet om gældende ret. Skattelovrådet finder, at denne praksis som udgangspunkt bør videreføres.

Skattelovrådet anbefaler dog, at der tilvejebringes en sikker hjemmel for beskatningen af trusts, der administreres fra Danmark, f.eks. som følge af, at trustee (forvalteren) er dansk bosiddende, når trusten anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Det anbefales, at hjemlen bør sikre, at der også sker beskatning af investeringsindkomst, hvilket efter Skattelovrådets opfattelse f.eks. kan opnås ved, at trusten beskattes på samme måde som fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. På den baggrund indeholder lovforslaget derfor et forslag om at indføre hjemmel til beskatning af trusts, der må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, og som administreres i Danmark.

Ved vurderingen af, om en udenlandsk trust må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, henses til fondsbegrebet i fondslovene, hvor der bl.a. lægges vægt på, om formuen er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Et selskab vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens ledelse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Danmark udgør ledelsens sæde.

[…]

Af bemærkningerne til den nye fondsbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 4, fremgik bl.a. følgende:

Det foreslås som fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, 3. og 4. pkt., at indsætte en bestemmelse, hvorefter en trust vil blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt, samtidig med at trusten i stiftelseslandet eller i det land, hvor stifter er hjemmehørende, må anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den foreslåede regel sikrer, at der sker beskatning af indtægterne i en trust, som ellers kunne være fritaget for beskatning i både Danmark, stiftelseslandet og det land, hvor stifter er hjemmehørende.

Praksis

SKM2020.211.HR

Formuen i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. For pligten til at betale boafgift var det uden betydning, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

SKM2018.376.HR

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst fandt følgelig ikke anvendelse. Den manglende anerkendelse af fonden som værende et selvstændigt skattesubjekt stred endvidere ikke mod EU-retten. Da fondens stifter skulle anses for skattepligtig af udbyttet, havde holdingselskabet været ubeføjet til at undlade at indeholde udbytteskat. Holdingselskabet var ansvarlig over for det offentlige for den manglende indeholdelse af udbytteskatten.

SKM2015.9.HR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af afkastet af formuen i en fond i Liechtenstein.

Skatteministeriets krav var baseret på en betragtning om, at appellanten i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i fonden. Appellanten gjorde gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret tog appellantens påstande til følge. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos appellanten måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til appellantens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til appellanten, og appellanten var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2012.95.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

SKM2025.91.SR

Det blev ønsket bekræftet, at fire engelske trusts var skattemæssigt transparente for Spørger ud fra et dansk skattemæssigt synspunkt, med den konsekvens, at Spørger skattemæssigt blev anset for ejer af aktiverne i de fire trusts. Det var Spørger, som stiftede alle fire trusts, samt hans hustru og børn, herunder hans mindreårige hjemmeboende børn, som var de eneste begunstigede i alle de fire trusts. Alle fire trusts skulle derfor anses for transparente i forhold til Spørger. Da alle fire trusts ifølge det oplyste ikke blev beskattet som selvstændige skattesubjekter i udlandet, kunne de ikke blive omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, om ledelsens sæde, hvorfor de ikke kunne blive omfattet af fondsbeskatningsloven, men forblev transparente i forhold til Spørger.

SKM2023.513.SR (Påklaget til Landsskatteretten)

Spørgerens bror, der var bosiddende i USA og aldrig har været skattepligtig til Danmark, stiftede i 2005 den amerikanske trust "The [A] Family Trust". Spørgeren blev ved brorens død eneste trustee i trusten. Ved brorens død skulle trustee udbetale trustens formue til Spørger, der var eneste begunstigede i trusten.

Spørgers repræsentant ønskede bekræftet, at Spørgeren ikke skulle betale skat i Danmark af arv modtaget fra den amerikanske trust "The [A] Family Trust".

Skatterådet fandt, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter brorens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Som følge heraf skulle Spørger medregne 80 pct. af uddelingerne fra trusten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt.

Da trusten skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, var det trusten og ikke Spørger, der var skattepligt af en eventuel indkomst af kapitalen.

SKM2020.308.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2020.9.SR (Påklaget til Landsskatteretten - se SKM2021.305.LSR ovenfor)

Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark.

Spørger var fra stiftelsen trustee, og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år.

Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten ledelsens sæde i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

SKM2014.679.SR

The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november 2012.

Skatterådet finder, at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere. Der lægges vægt på, at stifterne kan ændre og opløse trusten, mens de er i live, at der ikke er en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede. Derfor er opfattelsen, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formue-sfære.

Repræsentantens oplysning lægges til grund om, at trusten skal ophøre, og hele trustformuen skal udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne.

Skatterådet bekræfter, at spørgerne arver deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet skiftes i USA, hvor afdøde er hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

SKM2014.491.SR

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne er "revocable" og dermed transparent. Trustformuen er ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvor-for udbetaling af trustformuen til stifterens enke må anses som arv, der ikke medfø-rer indkomstskattemæssige konsekvenser.

SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

SKM2011.740.SR

Spørger ønsker oplyst, hvorledes de begunstigede til en i 1994 oprettet "Foundati-on" med hjemsted i Liechtenstein, skal beskattes, herunder om de udbetalte legater beskattes som arv, gave eller indkomst. Skatterådet finder, at eftersom fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til spørgeren, og midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skal anses for at være ydet direkte af spørgeren og vil være skattepligtig indkomst for de be-gunstigede. Ved fondsstifterens død, vil fondens kapital blive anset for at tilhøre spørgerens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til fondens begunstigede.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

Hvordan behandles stifteren af en udenlandsk trust eller båndlagt kapital

[…]

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være

• definitivt og
• effektivt udskilt fra stifterens/indskyderens formuesfære.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.

[…]

Bemærk

Hvis stifteren er død, skal vurderingen af om trusten er definitivt og effektivt udskilt ikke foretages i forhold til stifteren, men i forhold til den person, som eventuelt må anses at have "arvet" rådigheden over trustkapitalen. Se SKM2012.95.HR og SKM2015.9.HR.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde

[…]

Ledelsens sæde

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.D.9.1.2 Fondsbeskatningslovens skattesubjekter

[…]

Hvem er omfattet af fondsbeskatningsloven?

Fondsbeskatningsloven omfatter følgende grupper:

[…]

d.      Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret. Herefter omfatter reglen fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Det gælder både, når trusten m.v. både i udlandet og Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt og når trusten mv. i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.

[…]

Ad d. Udenlandske fonde mv.

[…]

Udenlandske trusts

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev FBL § 1, stk. 1, nr. 4, ændret. Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes af dansk skattepligt, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

Trusts mv. stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K, eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C.

Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringerne bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. SEL § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt anses for tilflytningstidspunktet.

[…]

Spørgsmål 2 og 3

Der henvises som udgangspunkt til afsnittet lovgrundlag, forarbejder og praksis vedrørende spørgsmål 1.

Supplerende anføres følgende til spørgsmål 3:

Kildeskattelovens § 9

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.