Dato for udgivelse
19 Dec 2025 12:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
1. januar 2026
SKM-nummer
SKM2025.731.GÆLDST
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Gældsstyrelsen
Sagsnummer
25-5083927
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Eftergivelse og gældssanering
Emneord
Eftergivelse, gæld til det offentlige
Resumé

Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige justeres, så betydelig gæld til private ikke er til hinder for eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven) § 13, stk. 6

Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven) § 13, stk. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit G.A.3.4.7.3.3

1. Baggrund for justering af praksis

Regeringens udspil om Værdighedsreformen fra maj 2025 om bedre vilkår for særligt socialt udsatte indeholder et initiativ om justering af praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige, med henblik på at privat gæld ikke skal være til hinder for, at udsatte borgere vil kunne få eftergivet deres gæld til det offentlige.

2. Gældende praksis

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan meddele eftergivelse af gæld til det offentlige efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, hvis sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldners økonomiske forhold er uafklarede.

Der foretages en konkret vurdering på baggrund af skyldners konkrete forhold, herunder sociale forhold. Sociale forhold kan være, at borgeren er særligt socialt udsat pga. hjemløshed, misbrug, svær psykisk lidelse eller andre sociale udfordringer. Herudover lægges vægt på, om skyldner opnår en væsentlig varig forbedring af sin situation, hvis gælden til det offentlige eftergives.  

I vurderingen efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, er det relevant at inddrage skyldners samlede forhold, herunder økonomiske forhold, og om der er forhold, der i almindelighed taler imod eftergivelse. Har skyldneren fx betydelig gæld til private, kan det tale imod eftergivelse af gæld til det offentlige, idet skyldner som udgangspunkt ikke vil opnå en varig forbedring af sin situation. Det kommer dog altid an på en konkret vurdering, hvorvidt gælden til private er en hindring for eftergivelse, når der samtidig er forhold, der taler for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Efter gældende praksis kan der således være tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at gæld til det offentlige ikke kan eftergives, fordi skyldner har betydelig gæld til private.

3. Justering af praksis

Restanceinddrivelsesmyndigheden justerer sin praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, så gæld til private, uanset størrelsen heraf, ikke i sig selv er en hindring for, at borgere kan få eftergivelse, hvis sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Med den justerede praksis sikres, at gæld til private ikke i sig selv vil kunne begrunde afslag på ansøgning om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Justeringen vil have betydning for alle borgere, der opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, herunder særligt socialt udsatte.

4. Gyldighed

Praksis justeres med virkning for afgørelser, der træffes fra og med den 1. januar 2026.