Fiktive fakturaer – nægtelse af fradrag for købsmoms og driftsomkostninger


Dato for udgivelse	12 Dec 2025 13:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	17 Sep 2025 12:45
SKM-nummer	SKM2025.721.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-45811/2023-ROS
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner	Fradrag + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord	Fiktive fakturaer, fradrag, købsmoms og driftsomkostninger
Resumé	Retten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms og driftsudgifter for beløbene anført på otte salgsfakturaer udstedt til virksomheden vedrørende salg af biler. Retten lagde herved vægt på, at virksomheden ikke havde godtgjort, at fakturaerne reelt dækkede over leverede biler. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Reference(r)	Momsloven § 37, stk. 1 Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-2, D.A.11.1.3.6
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-2, C.C.2.2.2.14
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten j.nr. 20-0090446 (offentliggjort) og 20-0091069 (offentliggjort) Anket til ØLR
Appelliste	20-0090446, 20-0091069

Sag BS-45811/2023-ROS

Parter

H1-virksomhed

(v/ advokat Johan Skovmøller Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Boserup.

Sagens baggrund og parternes påstande.

Sagen, som retten har modtaget den 14. september 2023, drejer sig om, hvorvidt H1-virksomhed i afgiftsperioderne fra 1. april 2017 til 31. december 2018 har ret til fradrag for købsmoms vedrørende køb af otte biler, og hvorvidt selskabet har ret til skattemæssigt fradrag i 2017 og 2018 for udgiften til køb af de samme otte biler.

H1-virksomhed har nedlagt principal påstand om, at H1-virksomhed’s momstilsvar og skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2018 nedsættes med følgende beløb:

Momstilsvaret for 2017 nedsættes med 61.250 kr. og for 2018 nedsættes med 417.250 kr.

Den skattepligtig indkomst for 2017 nedsættes med 245.000 kr. og nedsættes for 2018 med 1.669.000 kr.

H1-virksomhed har nedlagt subsidiær påstand om, at H1-virksomhed’s momstilsvar og skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2018 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 15. juni 2021 truffet afgørelse om bl.a. H1-virksomhed’s fradrag for indgående moms i afgiftsperioderne fra 1. april 2017 til 31. december 2018. Det fremgår af afgørelsen bl.a.:

"…

Faktiske oplysninger

H1-virksomhed (herefter benævnt selskabet) er stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) i 2016 med branchekode 451120: Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Bibranche: 771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer. Selskabet blev momsregistret pr. (red.dato.nr.1.fjernet) i 2016 og var kvartalsafregnende i 2017 og halvårsafregnende i 2018. Fra den 1. december 2016 er selskabet registreret for A-skat og AM-bidrag.

Selskabet ejes af moderselskabet G1-virksomhed, hvis eneejer er IA. Selskabet har for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 angivet moms således:

Selskabet har for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 angivet moms således:

Periode	Salgsmoms	Moms af EU varekøb	Købsmoms	Momstilsvar	Rubrik A EU varekøb	Rubrik B EU varesalg
1. kvt. 2017	215.555 kr.	0 kr.	97.287 kr.	118.268 kr.	0 kr.	0 kr.
2. kvt. 2017	123.313 kr.	0 kr.	82.308 kr.	41.005 kr.	0 kr.	0 kr.
3. kvt. 2017	228.390 kr.	53.219 kr.	166.882 kr.	114.727 kr.	212.877 kr.	0 kr.
4. kvt. 2017	638.357 kr.	163.883 kr.	868.017 kr.	-65.777 kr.	655.533 kr.	677.939 kr.

Selskabet har for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 angivet moms i danske kr. således:

Periode

Salgs-

moms

Moms

af EU varekøb

Moms af udl ydel. køb

Købsmoms

Momstilsv

Rubrik A EU varekøb

Rubrik B EU varesalg

1. hlvår 2018

1.550.734

165.500

1.722

1.942.423

-224.467

662.001

1.915.153

2. hlvår 2018

1.901.776

309.157

2.35.898

-114.965

1.236.627

260.253

Selskabet har ifølge bogførte købsfakturaer udstedt af G2-virksomhed (senere navneændring til G2.1-virksomhed) købt varer og ydelser. Der er betalt for køb af biler, klargøring af biler, konsulentydelser, IT-ydelser i form af optimeringer, husleje og rengøring, GDPR-ydelser mv. Der har været i 2017 kun været registreret én ansat i G2-virksomhed, der var været registreret med branchekode 411010: gennemførelse af byggeprojekter.

Selskabet har i 4. kvartal 2017 betalt 2.159.908 kr. til G2-virksomhed vedrørende fakturaer. I 1. og 2. halvår 2018 har selskabet betalt henholdsvis 5.124.486 kr. og 1.318.500 kr. til G2-virksomhed.

Selskabets hovedaktionær IA har været i direktionen og ejer af G3-virksomhed cvr.nr. ...11 i perioden 23. februar - 30. september 2018. NB har ligeledes været i G3-virksomhed’s direktion i perioden 23. februar - 2. december 2018. NB har været ejer af G2-virksomhed i perioden 21. juli 2017 - 22. januar 2018 og igen i perioden 23. august - 3. september 2018.

Samhandlen mellem G2-virksomhed og H1-virksomhed er ifølge selskabets revisor sket ved en mundtlig aftale mellem IA og IC, der i en kort periode fra den 28. april 2017 til den 22. maj 2017 var ejer af G2-virksomhed. De omhandlede fakturaer er imidlertid alle udstedt efter hans ejerperiode.

På købsfakturanr. 1214 af 22. december 2017 og købsfakturanr. 1330 af 27. februar 2018 er der eksempelvis med håndskrift anført følgende enslydende tekst: "IC har købt bilen og solgt til H1-virksomhed. IC skulle ordne alt praktisk vedr. export. H1-virksomhed har fungeret som kassekredit." Den første bil var imidlertid ifølge selskabets fakturanr. 243 allerede solgt den 14. december 2017 til en køber i Y1-land. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ingen oplysninger om årgang, farve og bilens stel- og registreringsnummer. Den anden bil blev solgt til samme køber den 2. marts 2018 ifølge selskabets fakturanr. 299. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ikke oplysninger om årgang, farve, bilens kilometertæller og bilens stel- og registreringsnummer. Der fremgår tilsvarende tekster på andre fakturaer fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed, der ligeledes er solgt til købere i Y1-land. Fakturaerne mangler ligeledes konkrete identifikationsoplysninger.

Skattestyrelsen har vurderet, at G2-virksomhed ikke haft kapacitet til at udføre arten og mængden af de købte varer/ydelser. Skattestyrelsen har ikke i sin kontrol opnået den nødvendige kontakt til G2-virksomhed, der den (red.dato.nr.3.fjernet) er opløst efter konkurs. Styrelsen har i forbindelse med kontrollen konstateret, at G2-virksomhed har indgået i svig med skat og moms.

Skattestyrelsen har for perioden 1. april 2017 - 31. december 2018 forhøjet selskabets salgsmoms med i alt 989.430 kr. og nedsat købsmomsen med 594.671 kr. Der er således sket opkrævning af yderligere momstilsvar på 1.584.101 kr. Heraf udgør … påklagede reguleringer af købsmomsen på i alt 478.500 kr. vedrørende ikke godkendte varekøb hos G2-virksomhed.

…

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om … selskabet er berettiget til fradrag for indgående afgift af fakturaer vedrørende varekøb hos G2-virksomhed og G2.1-virksomhed.

…

Indgående afgift

Der skal tages stilling til, om selskabet er berettiget til fradrag for indgående afgift af fakturaer vedrørende køb af 8 biler hos G2-virksomhed og G2.1-virksomhed.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

…"

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1. Udstedelsesdato (fakturadato).

2. Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8. Gældende afgiftssats.

9. Det afgiftsbeløb, der skal betales."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.

I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167) skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Højesteret har i SKM2019.231.HR udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret. Virksomheden har således bevisbyrden for fradragets berettigelse, herunder bevisbyrden for at bilerne er leveret af leverandøren.

Af en Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2016.27 ØLR fremgår det, at hvis der er tvivl om leverandørens evne til at levere det fakturerede må det følge heraf, at det påhviler virksomheden at afkræfte denne tvivl. Hvis samhandlen med en underleverandør må beskrives som værende sket under usædvanlige omstændigheder, er bevisbyrden skærpet og denne skærpet bevisbyrde påhviler virksomheden, der har anvendt underleverandørerne. Dette er bl.a. fastlagt i SKM2020.150.BR og SKM2017.40.BR, at eftersom de fremlagte fakturaer ikke opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, var bevisbyrden skærpet og denne påhvilede virksomheden.

Selskabet har som dokumentation for, at der er sket køb og levering af biler fremlagt 8 fakturaer på i alt 2.392.500 kr., heraf moms 478.5000 kr. fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed, der har været registreret med branchekode 411010: gennemførelse af byggeprojekter. NB har været ejer af G2-virksomhed i perioden 21. juli 2017 - 22. januar 2018 og igen i perioden 23. august - 3. september 2018.

NB har endvidere været i G3-virksomhed’s direktion i perioden 23. februar - 2. december 2018. Selskabets hovedaktionær IA har været ejer af G3-virksomhed i perioden 23. februar - 30. september 2018. Aktionæren har således haft et nærmere kendskab til ejeren af G2-virksomhed. Skattestyrelsen har ikke i sin kontrol opnået kontakt til G2-virksomhed, der den (red.dato.nr.3.fjernet) er opløst efter konkurs. Styrelsen har i forbindelse med kontrollen konstateret, at G2-virksomhed har indgået i svig med skat og moms, hvorfor der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde vedrørende de omtvistede bilkøb.

Selskabets nettogevinst ved køb og salg af de 8 biler udgør i følge repræsentantens opgørelse kun 7.306 kr. efter selskabets afløftning af købsmoms på i alt 478.500 kr. Bilerne er efter det oplyste eksporteret til Y1-land, som EU-salg uden moms. Samhandlen mellem G2-virksomhed og H1-virksomhed er ifølge selskabets revisor sket ved en mundtlig aftale mellem IA og IC, der i en kort periode fra den 28. april 2017 til den 22. maj 2017 var ejer af G2-virksomhed. De omhandlede fakturaer er imidlertid alle udstedt efter hans ejerperiode.

På købsfakturanr. 1214 af 22. december 2017 og købsfakturanr. 1330 af 27. februar 2018 er der eksempelvis med håndskrift anført følgende enslydende tekst: "IC har købt bilen og solgt til H1-virksomhed. IC skulle ordne alt praktisk vedr. export. H1-virksomhed har fungeret som kassekredit." Den første bil var imidlertid ifølge selskabets fakturanr. 243 allerede solgt den 14. december 2017 til en køber i Y1-land. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ingen oplysninger om årgang, farve og bilens stel- og registreringsnummer. Den anden bil blev solgt til samme køber den 2. marts 2018 ifølge selskabets fakturanr. 299. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ikke oplysninger om årgang, farve, bilens kilometertæller og bilens stel- og registreringsnummer. Der fremgår tilsvarende tekster på de andre fakturaer fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed, der ligeledes er solgt til købere i Y1-land. Fakturaerne mangler også konkrete identifikationsoplysninger. På overstående baggrund er det ikke dokumenteret, at selskabet har købt og fået leveret de omhandlede biler, der fremgår af de udstedte fakturaer fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed. Det er endvidere ikke dokumenteret, at selskabet har eksporteret de omhandlede biler til Y1-land.

Landsskatteretten finder således, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden, der påhviler virksomheden vedrørende realiteten omkring de omtvistede bilkøb. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

…"

Den 15. juni 2021 traf Landsskatterettens endvidere afgørelse vedrørende H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for 2017 og 2018. Det fremgår af afgørelsen bl.a.:

"…

Faktiske oplysninger

Selskabet ejes af moderselskabet G1-virksomhed, hvis eneejer er IA.

Selskabet har selvangivet skattepligtige indkomster for 2017 og 2018 på henholdsvis 427.630 kr. og 269.318 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomster for indkomstårene 2017 og 2018 med netto henholdsvis 22.134 kr. og 1.188.959 kr. Heraf påklagede fradragsreguleringer på 245.000 kr. i 2017 og 1.669.000 kr. i 2018 vedrørende ikke godkendte varekøb hos G2-virksomhed. ...

…

Landsskatterettens afgørelse

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten har i en samtidig truffet momsafgørelse vedrørende sagsnr. 20-0091069 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter selskabet ikke har været berettiget til fradrag for indgående afgift af fakturaer vedrørende køb af 8 biler hos G2-virksomhed og G2.1-virksomhed. Der skal tages stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte selskabet omkostningsfradrag ved indkomstopgørelserne for 2017 og 2018 vedrørende disse fakturaer.

Selskabet har som dokumentation for, at der er sket køb og levering af biler fremlagt 8 fakturaer på i alt 2.392.500 kr., heraf moms 478.5000 kr. fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed, der var været registreret med branchekode 411010: gennemførelse af byggeprojekter. NB har været ejer af G2-virksomhed i perioden 21. juli 2017 - 22. januar 2018 og igen i perioden 23. august - 3. september 2018.

Selskabets nettogevinst ved køb og salg af de 8 biler udgør i følge repræsentantens opgørelse kun 7.306 kr. efter selskabets afløftning af købsmoms på i alt 478.500 kr. Bilerne er efter det oplyste eksporteret til Y1-land som EU-salg uden moms. Samhandlen mellem G2-virksomhed og H1-virksomhed er ifølge selskabets revisor sket ved en mundtlig aftale mellem IA og IC, der i en kort periode fra den 28. april 2017 til den 22. maj 2017 var ejer af G2-virksomhed. De omhandlede fakturaer er imidlertid alle udstedt efter hans ejerperiode.

På købsfakturanr. 1214 af 22. december 2017 og købsfakturanr. 1330 af 27. februar 2018 er der eksempelvis med håndskrift anført følgende enslydende tekst: "IC har købt bilen og solgt til H1-virksomhed. IC skulle ordne alt praktisk vedr. export. H1-virksomhed har fungeret som kassekredit." Den første bil var imidlertid ifølge selskabets fakturanr. 243 allerede solgt den 14. december 2017 til en køber i Y1-land. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ingen oplysninger årgang, farve og bilens stel- og registreringsnummer. Den anden bil blev solgt til samme køber den 2. marts 2018 ifølge selskabets fakturanr. 299. Købs- og salgsfakturaerne indeholder ikke oplysninger om årgang, farve, bilens kilometertæller og bilens stel- og registreringsnummer. Der fremgår tilsvarende tekster på de andre fakturaer fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed, der ligeledes er solgt til købere i Y1-land. Fakturaerne mangler også konkrete identifikationsoplysninger. På overstående baggrund er det ikke dokumenteret, at selskabet har købt og fået leveret de omhandlede biler, der fremgår af de udstedte fakturaer fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed. Det er endvidere ikke dokumenteret, at selskabet har eksporteret de omhandlede biler til Y1-land.

Landsskatteretten finder således, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for at have afholdt fradragsberettigede udgifter i tilknytning til virksomhedens drift vedrørende køb af 8 biler hos G2-virksomhed og G2.1-virksomhed i indkomstårene 2017 og 2018. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne på henholdsvis 245.000 kr. i 2017 og 1.669.000 kr. i 2018, jf. statsskattelovens § 6, stk.1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

…"

Forklaringer

IA og statsautoriseret revisor NP har afgivet forklaring.

IA har forklaret, at han ejer H1-virksomhed. Selskabet blev stiftet i 2017 og driver virksomhed med bl.a. køb og salg af brugte biler samt formidling af kontakt til finansieringsselskaber og banker.

Da han modtog første brev fra Skattestyrelsen om sagen, var han meget uforstående. Han mente, at han havde styr på sine ting. I starten af sagen bistod hans bogholder ham. Efter modtagelsen af Skattestyrelsens svar på hans tilbagemelding, blev revisor koblet på sagen.

I første omgang varslede Skattestyrelsen en større forhøjelse af moms og skat, end der endte med at blive tale om. I første omgang var det alle fakturaer fra G2-virksomhed, som blev underkendt. Hans revisor, NP, og han gennemgik herefter alt det materiale, styrelsen anmodede om. De gennemgik alt vedrørende G2-virksomhed, som senere tog navneforandring til G2.1-virksomhed. Stelnummer og registreringsnummer for alle biler blev oplyst. Herefter kom Skattestyrelsen med et nyt forslag til afgørelse. Dette forslag indeholdt en markant nedskrivning i forhold til det første forslag. Skattestyrelsen havde således godtaget det meste af det, der var blevet købt hos G2-virksomhed - på nær de otte omhandlede biler og nogle andre småting.

Hans revisor, NP, bistod ham gennem hele processen, også i Skatteankestyrelsen og i Landsskatteretten. Det var NP, som stod for kontakten til skattemyndighederne.

Han er med i et erhvervsnetværk, som består af små og mellemstore virksomheder. Det var herigennem, han blev introduceret til IC, som havde kontakt til mange håndværkere. Kontakten til IC var interessant, fordi han derigennem fik adgang til at sælge varebiler til håndværkere.

Faktura nr. 163 af 10. oktober 2017 fra H1-virksomhed til G4-virksomhed vedrører en (red.bilmærke.nr.1.fjernet), som IC gerne ville lease gennem G2-virksomhed. Det var IC, som havde fundet bilen på nettet. Fakturaen er fra tiden før, H1-virksomhed købte de otte omhandlede biler.

Når man leaser en bil, skal den findes i Y2-land eller Y3-land. Det skal være den rigtige model med det rigtige udstyr. Bilen købes herefter af H1-virksomhed, som får bilen til Danmark. H1-virksomhed sælger herefter bilen til G4-virksomhed. H1-virksomhed har ikke en storkundeaftale med SKAT. Selskabet sælger derfor de fleste biler til G4-virksomhed. H1-virksomhed er således kun leasingformidler. Kunden får en aftale med G4-virksomhed, som står for kreditvurdering af kunden, indsamler materiale og tjekker op på, om kunden kan kreditgodkendes.

Når man køber en bil i Y2-land, går der noget tid, før den Y2-nationalitet forhandler sender den Y2-nationalitet moms tilbage. Der kan gå halve eller hele år, før køber får sin moms. Dette forhold skabte likviditetsproblemer hos H1-virksomhed, når selskabet købte biler i Y2-land. IC oplyste, at han havde et set-up til at foretage køb i udlandet, og foreslog, at H1-virksomhed købte biler af ham, således at IC købte biler med Y2-nation moms og videresolgte bilen til H1-virksomhed med dansk moms. Herved undgik H1-virksomhed at skulle rykke for tilbagebetaling af Y2-nation moms. H1-virksomhed købte herefter en del biler gennem G2-virksomhed. Bilerne blev solgt videre til H1-virksomhed’s egne kunder. Udover de otte omhandlede biler købte H1-virksomhed en række andre biler af G2-virksomhed, som SKAT har godkendt fakturaerne for. Han vil tro, at SKAT har godkendt ca. 25-30 af sådanne bilkøb. Først anså SKAT også disse køb for problematiske. Siden blev SKAT’s forslag til afgørelse nedjusteret fra 5 mio. kr. til de nuværende beløb, som alene omhandler otte biler.

Selskabet G3-virksomhed hed G3.1-virksomhed, da han selv var involveret i selskabet. I starten af 2017 syntes han, at IC var driftig, og han troede på alt, hvad IC sagde. Når IC henviste en kunde, var der tale om en reel kunde. Når H1-virksomhed købte biler gennem IC, kom bilen. Det lod til, at der var styr på det.

På et tidspunkt havde H1-virksomhed en ide til at udbygge leasingafdelingen. Det ville IC gerne være med til. I den forbindelse lavede de portalen G3.1-virksomhed, hvor man kunne sætte sin brugte leasingbil til salg før tid. Planen var, at kunderne skulle lægge bilen op på hjemmesiden og udbyde den til salg. Herefter skulle et andet selskab, G5-virksomhed, formidle finansiering af købet af bilen via G4-virksomhed eller en anden bank. G3.1-virksomhed og G5-virksomhed skulle fungere sammen, så man udadtil havde en pendant til (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), som er en formidlingsportal til leasingbiler. Han og IC stiftede de to selskaber sammen. G5-virksomhed skiftede senere navn til G5.1-virksomhed. Der var ikke drift i nogen af selskaberne, mens han selv var med i driften. Selskaberne blev stiftet i 2018. Han udtrådte af selskabernes ledelse den 30. september 2018.

Han udtrådte af selskabernes ledelse fordi, han kunne se et mønster i IC’s måde at agere på. IC var ikke kontaktbar, og aftaler blev ikke holdt. Da han modtog de to breve fra Skattestyrelsen, som anmodede om dokumentation, spurgte han IC, om han kendte noget til det, men han var afvigende i sit svar. Han mener, at han både ringede og skrev til IC og bad ham om at fremsende det materiale, der skulle sendes ind vedrørende de otte biler. Det viste sig, at IC ikke kunne det, han havde troet. Det var derfor, han udtrådte af samarbejdet med IC og brød forbindelsen til ham. Han hørte fra nogle kunder, at IC ikke var en person, man skulle skubbe for meget på for at få fat på. Om det er rigtigt, ved han ikke, men han ville ikke involveres mere med ham. Sidst han havde kontakt med IC var i august 2018. Han rakte ikke ud til IC, da han havde fået afgørelsen fra Skatteankestyrelsen.

Det var IC, der stod for det praktiske i forbindelse med de otte biler. IC håndterede således købet i udlandet og solgte dem til H1-virksomhed. Bilerne blev købt af en samarbejdspartner i Danmark. IC oplyste, at vedkommende skulle hjælpes af med en bil. IC havde solgt bilerne til udlandet, men han havde ikke likviditet til at købe eller sælge bilerne.

Derfor bad IC H1-virksomhed om at købe bilerne og sælge dem til IC’s samarbejdspartnere i udlandet. Idet IC allerede havde solgt bilerne til samarbejdspartnere i udlandet, var der ikke nogen risiko for H1-virksomhed. Nogle af bilerne blev faktureret til køber, inden H1-virksomhed modtog salgsfakturaen fra IC. Herved blev processen speedet op, og H1-virksomhed havde ikke udlæg så lang tid ad gangen.

De priser, der fremgår af fakturaerne fra G2.1-virksomhed/G2-virksomhed til H1-virksomhed og af H1-virksomhed’s faktura til køberne er meget lig hinanden. H1-virksomhed skulle ikke tjene på salget af bilerne. Det var noget, han gjorde for at hjælpe IC. Sælgerne af bilerne var håndværkere, som på et senere tidspunkt skulle have en ny bil. Derfor tænkte han, at der kunne være noget forretning i at hjælpe.

Han så ikke de otte biler, før de blev sendt til udlandet. Det var IC, som stod for købet af bilerne og håndteringen af transporten af bilerne til udlandet. Hvis der var en registreringsafgift, der skulle søges retur fra SKAT, var det også IC, der skulle håndtere dette. Han antager, at bilerne blev leveret til de udenlandske købere, for de pågældende købere har betalt H1-virksomhed for bilerne.

Det var IC, der stod for at søge eksportgodtgørelse for bilerne. Det kunne han gøre efter, han havde købt bilen af en bruger. Det var ikke en opgave, H1-virksomhed skulle pålægges.

H1-virksomhed har ikke fungeret som ejer af de otte biler og har ikke været registreret som sådan. Han har derfor ikke haft noget arbejde med de otte biler. Hvis der kunne opnås eksportgodtgørelse, var det IC’s ansvar at søge om dette. H1-virksomhed købte en bil og solgte den igen uden tab. Hvis han havde solgt bilen til en udenlandsk køber for et mindre beløb end det, han havde købt den for, skulle han have haft eksportgodtgørelse. Det hele var et led i at yde IC en tjeneste for at få mulighed for salg til de kunder, som solgte deres bil til IC.

Det er H1-virksomhed, der har eksporteret bilerne. Det er rigtigt, at det skulle have været H1-virksomhed, der søgte om eksportgodtgørelse, men IC kunne ikke søge på vegne af H1-virksomhed. Han sagde til IC, at H1-virksomhed ikke skulle håndtere ansøgningerne. Han har ikke selv været klar over, om der har været mulighed for at få eksportgodtgørelse på alle bilerne. Det var IC, der håndterede de otte biler. IC kendte sælger af bilerne i Danmark og sendte en faktura til H1-virksomhed. H1-virksomhed søgte ikke om eksportgodtgørelse for bilerne. Han ved ikke, om IC søgte om eksportgodtgørelse for dem. Hvis han gjorde det, var det i regi af G2-virksomhed.

Der foreligger ikke oplysninger om de otte biler fordi, han ikke kan få fat på IC. De andre biler er købt og håndteret på samme måde. Disse biler blev solgt til H1-virksomhed, som videresolgte dem til G4-virksomhed, G6-virksomhed eller et andet selskab. Bilerne blev indregistreret i Danmark, så dem kan man følge. Fakturaerne, som han modtog fra IC vedrørende disse biler, var udformet på samme måde som fakturaerne vedrørende de otte omhandlede biler. Bilerne, som blev indregistreret i Danmark, kunne man dog spore i systemet. Disse biler var ikke biler, han købte som led i en tjeneste til IC. Det var kundebiler. De otte biler var nogen, han købte for at gøre IC en tjeneste. Man kan ikke tjene på det hele. Nogle gange tjener man på noget andet.

Han kan se af sagens bilag, at bilen med stelnummer Q1 stadig var i landet i 2021 og blev synet i 2020. Han talte med IC om bilen. Den var ejet af en af H1-virksomhed’s egne kunder. Bilen blev sendt til udlandet, men den skulle aldrig have været eksporteret. Bilen var stjålet. Han har noteret et forkert stelnummer på faktura 243 af 14. december 2017 til G7-virksomhed. IC har forklaret G7-virksomhed, at det oplyste stelnummer er forkert. Han ved godt, det lyder som en åndssvag undskyldning, men i 2017 havde han to små børn på neonatalafdelingen og var meget presset. Han har derfor skrevet det forkerte stelnummer. Det er ham, der har lavet en fejl. Da han fandt ud af det, tog han kontakt til IC og sagde, at det ikke var det rigtige stelnummer, der var anført. IC sagde, at de havde styr på det. Han skulle selvfølgelig have lavet en kreditnota og sendt en ny faktura.

Han skrev ikke stelnummer på de andre fakturaer, for han fik ikke oplysningerne fra IC. H1-virksomhed udfærdigede sine fakturaer ud fra de oplysninger, der fremgik af fakturaerne fra G2-virksomhed.

Skattestyrelsen så først på alle de biler, H1-virksomhed købte af G2-virksomhed. De otte omhandlede biler blev solgt til kunder i udlandet. De øvrige biler blev solgt til købere i Danmark.

Navnet OA siger ham ingenting. Han er ikke stødt på dette navn før sagen begyndte. NB stod som ejer af G2-virksomhed. Det var ham, der blev kreditgodkendt til en (red.bilmærke.nr.1.fjernet), for det var ham, der var ejer dengang. NB er bror eller fætter til IC. IC’s oprindelige navn er IC. IC forklarede ham, at han havde skiftet navn, fordi han gerne ville have danske samarbejdspartnere, og at et udenlandsk klingende navn lukkede mange døre.

Det er ikke hans opfattelse, at H1-virksomhed har været involveret i en fakturafabrik. Det løber ham koldt ned ad ryggen, når han hører, at G2.1-virksomhed var en fakturafabrik. Det var ikke den opfattelse, han fik dengang. Han forbinder også fakturafabrikker med kontanter. Han har aldrig set kontanter.

G3.1-virksomhed og G5-virksomhed var to selskaber, han stiftede med IC. IC havde fået fuldmagt fra de personer, som er registreret i Erhvervsstyrelsens register. IC var tidligere gået konkurs og skulle ikke registreres i registeret. IC udgjorde dog den faktiske ledelse i de to selskaber.

I dag kan han sidde tilbage med en følelse af, at IC har brugt hans gode vilje. Han føler sig udnyttet og svindlet og er skuffet over sig selv. Han har ingen anelse om, hvor IC er i dag. Han har heller ikke lyst til at vide det, og han har ikke forsøgt at få kontakt til IC for at få ham til at belyse denne sag. Han har hørt, hvad IC har gjort ved andre, og har sin familie for kær.

Statsautoriseret revisor NP har forklaret, at han siden 2019 har været revisor for H1-virksomhed. Han kender IA via et erhvervsnetværk og har forsøgt at hjælpe ham med skattesagen. IA tog kontakt til ham efter modtagelse af det første forslag til afgørelse fra Skattestyrelsen af 9. marts 2022. IA og han gennemgik det hele og parrede købsbilag med salgsfakturaer for alle bilerne. Oplysningerne blev sat ind i et regneark, som blev sendt til Skattestyrelsen. På denne baggrund blev forhøjelserne reduceret til beløb svarende til nogenlunde de beløb, sagen handler om.

Oprindeligt drejede sagen sig om mange biler. Han husker ikke det nøjagtige tal, men det var vist omkring 20-25 biler. SKAT endte med at acceptere fradrag for de biler, H1-virksomhed havde købt af G2-virksomhed - bortset fra de otte biler, der var ført ud af landet, og hvor H1-virksomhed var anvendt som kassekredit.

Hans kendskab til sagen er baseret på de oplysninger, han har fået af IA.

Han var ikke en del af det, der foregik dengang. Det er hans opfattelse, at IC kom med en bil, han ikke selv kunne finansiere, og at han derfor finansierede den på H1-virksomhed’s regning. IC havde allerede en køber, som indbetalte købesummen til H1-virksomhed. Reelt fungerede H1-virksomhed som kassekredit for IC. Banken har bekræftet, at de udenlandske købere har indbetalt købesummen til H1-virksomhed. Beløbene indgår i selskabets bogføring, og der er svaret skat af disse beløb.

Man kan ikke se oplysninger om de omhandlede otte biler på købsfakturaerne og salgsfakturaerne. Det kan man ellers typisk. Han skrev ikke til køberne af bilerne og bad dem oplyse bilernes stelnummer. Man vurderer, om det, der foreligger, er plausibelt eller ej. Han kunne ikke selv tjekke stelnumrene, for bilerne stod ikke på H1-virksomhed’s adresse.

Han har haft nogle overvejelser omkring angivelserne i de omhandlede fakturaer, og at de ikke indeholde oplysninger om model, årgang, farve, kilometertæller, stelnummer eller andre oplysninger, som kan tilknyttes til den enkelte bil. Hvis man får forelagt en købsfaktura på 200.000 kr. og en salgsfaktura på 205.000 kr., og der på begge fakturaer står, at det er en (red.bilmærke.nr.2.fjernet), og datoerne ligger i sammenhæng med hinanden, er det nok sandsynligt, at det er den samme bil, som er købt og solgt. Det er det, der er tilfældet med de otte omhandlede biler.

Han skrev til køberne og spurgte om de kunne bekræfte, at de havde købt de pågældende biler, men der var ikke en, der svarede. Det var der nok en årsag til. Ud fra de øvrige oplysninger om købs- og salgsfakturaerne, som lå meget tæt på hinanden, har han dog vurderet, at det var inden for skiven. Det forhold, at der er indgået en indbetaling fra køberne af bilerne hos H1-virksomhed, indgår også i hans vurdering af, om der er realitet bag fakturaerne. Han fik F1-bank til at bekræfte, at beløbene var indgået på H1-virksomhed’s konto.

H1-virksomhed nægtes fradrag for købet af de otte biler, men indtægten er indtægtsført og beskattet. Det er noget "miskmask" set fra H1-virksomhed’s side.

Han har selv haft kendskab til IC via et erhvervsnetværk. Uden at bryde sin tavshedspligt kan han godt sige, at han har haft møde med IC om nogle andre selskaber end G2.1-virksomhed. Han ville dog ikke have noget med IC at gøre. Hans mavefornemmelse af IC var ikke god. Det var før, IA fortalte, at han havde lavet forretninger med IC. Efter sit møde med IC anbefalede han IC at tage fat i en anden revisor.

Hans rolle i forhold til de otte omhandlede biler har ikke været anderledes end hans rolle i forhold til de andre biler. I hans optik var det de samme forhold, der gjorde sig gældende for alle bilerne. Den eneste forskel var, at de otte omhandlede biler blev solgt ud af landet. De andre blev solgt til brugere i Danmark.

Da skattesagen begyndte at rulle, tog de ikke kontakt til IC. IA var på det tidspunkt hunderæd for IC. IA har via sit netværk hørt, at IC har været med i et selskab, der blev taget under konkursbehandling. Han har via tredjemand hørt, at det var gået helt galt, og at IC havde truet den revisor, han selv i sin tid havde anbefalet IC at tage kontakt til. Der er også andre, der har brændt nallerne på IC.

Han har assisteret IA med håndteringen af H1-virksomhed og dennes holdingselskab. Han har ikke været involveret i G3.1-virksomhed og G5-virksomhed.

Det er hans indtryk, at IC har udnyttet H1-virksomhed. IA har nok været lidt for godtroende og naiv. Det er hans fornemmelse, at IA ikke havde set, hvad der foregik hos IC.

Parternes synspunkter

H1-virksomhed har i sit påstandsdokument anført:

"ANBRINGENDER

1 VEDRØRENDE FRADRAG FOR KØBSMOMS

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer - udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtiges virksomhed - indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,210 herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7."

Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

... ...

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifterne til køb af biler hos G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed), idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at H1-virksomhed har betalt for de pågældende biler.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår, at Landsskatteretten vurderer, at der ikke er leveret biler til H1-virksomhed, hvilket derfor bestrides.

Landsskatteretten har overordnet anført i afgørelserne, at selskaberne G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed) ikke har leveret de pågældende biler. Dette med henvisning til, at begge selskaber har været involveret i moms- og skattesvig, samt Skattestyrelsen ikke har kunnet kontrollere selskabet på grund af opløsning efter konkurs.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifterne i forbindelse med køb af de 8 biler, med henvisning til forhold, der alene kan tilskrives G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed).

Det gøres videre gældende, at H1-virksomhed har afholdt fradragsberettigede driftsudgifter til køb af de i sagen omhandlende biler. Det faktum at H1-virksomhed har modtaget betaling for de pågældende biler ved udstedelse af fakturaerne anført ovenfor, styrker formodningen for at de konkrete biler er købt og derefter solgt. Det er således ikke med rette, at skattemyndighederne har nægtet fradragene for købsmoms og forhøjet skattepligtige indkomst.

Det gøres endvidere gældende, at fakturaerne opfylder dokumentationskravet efter momslovens § 37, samt kravet i dagældende momsbekendtgørelse § 58, stk. 1-9.

H1-virksomhed er herefter berettiget til fradrag for købsmoms, hvilket endvidere følger af dagældende momsbekendtgørelses § 82, samt afgørelsen fra EU-Domstolen offentliggjort som C-438/09 Boguluslaw Juliusz Dankowski.

... ...

Nærværende sag har flere lighedspunkter med Landsskatterettens kendelse af den 14. december 2023, offentliggjort som LSR2023.21-0081140, hvor forhold hos underleverandøren ikke kan anses for usædvanlige omstændigheder og derfor ikke medføre en skærpet bevisbyrde hos det selskab, der ønsker at fradrage købsmoms og udgifter afholdt i forbindelse med køb hos underleverandøren. Eksempelvis blev flere af bilerne i nærværende sag købt og solgt efter aftale, hvorfor der til sammenligning med Landsskatterettens praksis ikke kan pålægges den erhvervsdrivende, at oprette en kontrakt med underleverandører eller samarbejdspartnere.

Det bestrides, at der i nærværende sag foreligger usædvanlige omstændigheder og dermed en skærpet bevisbyrde for H1-virksomhed, hvilket synes at være i overensstemmelse med praksis fra Landsskatteretten.

Skatteministeriet anfører videre i svarskriftet …, at G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed) har fungeret som fakturafabrik, efterfulgt af en forklaring på selve opsætningen og hvordan det kan lade sig gøre at unddrage staten skat og moms. Skatteministeriet nævner til gengæld ikke den væsentlige oplysning, at H1-virksomhed har faktureret de i sagen omhandlende biler til købere i Y1-land og Y4-land, der efterfølgende har betalt for bilerne. Den opsætning af en fakturafabrik, som Skatteministeriet gør gældende, er således ikke afgrænset til kun to aktører. Såfremt H1-virksomhed har modtaget de af G2-virksomhed og G2.1-virksomhed fakturerede beløb retur kontant, virker det modstridende, at køberne i Y1-land og Y4-land ligeledes har betalt for de pågældende biler faktureret af H1-virksomhed.

Skatteministeriet anfører endvidere, at man ikke er bekendt med de nærmere omstændigheder i nærværende sag, men at meget taler for at fakturaerne fra G2-virksomhed og G2.1-virksomhed er fiktive. Det bestrides at fakturaerne er fiktive og bevisbyrden for at påvise, at det skulle være tilfældet, påhviler Skatteministeriet.

Det gøres herefter gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de i sagen konkrete fakturaer som H1-virksomhed ønsker fradrag for, er fiktive.

2 SKATTEMÆSSIGT FRADRAG FOR UDGIFTER

Det bestrides, at det som anført af Skattestyrelsen, ikke er dokumenteret at selskabet har erhvervet bilerne fra G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed). Skattestyrelsen pålægger selskabet en skærpet bevisbyrde som følge af, at G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed), tidligere har været forbundet med skatte- og momssvig.

Det gøres herefter gældende, at der ikke er grundlag for at skærpe bevisbyrden. H1-virksomhed har handlet med G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed) ved at købe biler til videresalg, hvilket er i overensstemmelse med selskabets erhvervsmæssige formål. Det gøres videre gældende, at forhold hos G2-virksomhed (senere G2.1-virksomhed), ikke kan medføre, at dokumentationskravet for udgifterne i H1-virksomhed skal bedømmes anderledes og dermed skærpe bevisbyrden for selskabet.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke med rette har kunnet forhøje H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst, som følge af at man har nægtet selskabets fradrag for udgifter, som har været faktisk afholdt. Følgeligt gøres det gældende, at selskabet er berettiget til fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"ANBRINGENDER

3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation

H1-virksomhed har hverken ret til fradrag for købsmomsen anført på de fremlagte fakturaer … på i alt 478.500 kr. for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2018, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller ret til skattemæssigt fradrag for fakturabeløbene ekskl. moms på i alt 1.914.000 kr. i indkomstårene 2017-2018, idet selskabet ikke har godtgjort, at fakturaerne reelt dækker over leverancer af biler fra G2.1-virksomhed til H1-virksomhed. Der er en række usædvanlige forhold, som skærper H1-virksomheds bevisbyrde for, at fakturaerne som hævdet dækker over biler, som faktisk er blevet leveret af G2.1-virksomhed til H1-virksomhed. Denne bevisbyrde har H1-virksomhed ikke løftet.

3.2 H1-virksomhed har ikke ret til momsfradrag og skattefradrag

En momsregistreret virksomhed kan ved opgørelsen af sit momstilsvar fradrage indgående moms (købsmoms) for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens levering af momspligtige varer og ydelser, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. hertil UfR 2019.2102 H og EU-Domstolens praksis vedrørende artikel 168.

Domstolen har således fastslået, at fradragsretten for moms efter momssystemdirektivets artikel 168 er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse, jf. bl.a. dommen i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 35 og 36, og dommen i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 31. Der opstår således ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. præmisserne i de nævnte domme.

Endvidere har Domstolen fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. dommene i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 39, og i sag C-664/16, Vădan, præmis 39 og 43-44, og at det i den forbindelse påhviler den pågældende at fremlægge objektive beviser for, at varerne eller tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af andre afgiftspligtige personer i et forudgående led, jf. dommene i sag C-664/16, Vădan, præmis 43-44, og i sag C-114/22, W. sp. Z.o.o., præmis 35.

Det fremgår af momsbekendtgørelsen, at den momsregistrerede virksomhed til dokumentation af købsmomsen skal kunne fremlægge fakturaer, jf. § 84 i bekendtgørelse nr. 814/2013 (dagældende). Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere, at en faktura skal indeholde nogle nærmere angivne oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, jf. § 61, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 814/2013. Fakturakravene i momsbekendtgørelsen implementerer reglerne i momssystemdirektivets artikel 178 og 226.

Hvad angår spørgsmålet om skattemæssigt fradrag for udgifter, er det en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. f.eks. UfR 2017.2960 H.

Det er således en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, og at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer. Det afgørende for spørgsmålet om fradragsret er ikke udgiftens art, men formålet med udgiftens afholdelse. Det siger sig selv, at der ikke kan foretages fradrag for fiktive fakturaer.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H og UfR 2007.1905 H. Endvidere følger det af fast retspraksis, at bevisbyrden skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt de hævdede fradragsberettigede udgifter, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H, SKM2009.325.ØLR og SKM2023.419.BR.

Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed faktisk har modtaget leverancer, jf. bl.a. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM.2019.332.ØLR, SKM2023.213.ØLR samt en lang række byretsdomme, f.eks. SKM2016.9.BR, SKM2017.210.BR, SKM2023.634.BR, SKM2024.95.BR og SKM2025.77.BR.

Det følger af denne retspraksis, at den afgiftspligtige har bevisbyrden for, at der foreligger reelle leverancer fra tredjemand, og at beviskravet er skærpet, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder der kan tale imod, at leverancerne har fundet sted. Sådanne usædvanlige omstændigheder kan f.eks. være, at fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede leverandører ikke har afregnet skat og moms, at leverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at leverandørerne ikke har reageret på skattemyndighedernes henvendelser, eller at der ikke foreligger korrespondance eller lignende dokumentation, der understøtter realiteten af de hævdede leverancer. Den refererede retspraksis vedrører levering af arbejdsydelser, men retsanvendelsen er den samme for så vidt angår levering af varer.

I denne sag foreligger der en række usædvanlige omstændigheder i relation til de fremlagte fakturaer og den hævdede leverandør, jf. nærmere herom nedenfor, som støtter, at fakturaerne ikke dækker over reelle leverancer af varer fra G2.1-virksomhed. H1-virksomheds bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne, er derfor skærpet.

3.2.1 Nærmere om G2.1-virksomhed og usædvanlige omstændigheder

G2.1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) og er opløst efter konkurs den (red.dato.nr.3.fjernet) (E 367 ff.). Erhvervsstyrelsen anmodede den 14. august 2019 om tvangsopløsning af selskabet. G2.1-virksomhed blev stiftet under selskabsnavnet G2.1-virksomhed af OA, der samtidig indtrådte som direktør (E 374). Selskabet blev stiftet med branchekoden 643030 Investeringsselskaber, og selskabets registrerede formål var "at eje aktier og anparter samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed."

Den 21. juli 2017 ændrede selskabet navn til G2-virksomhed (senere til G2.1-virksomhed) og branchekode til 411000 Gennemførelse af byggeprojekter samt ændrede formål til "at drive virksomhed med projektledelse, entreprise, investering, konsulentvirksomhed og anden virksomhed beslægtet hermed" …. Der var således ikke-overensstemmelse mellem G2.1-virksomhed’s registrerede formål og en aktivitet bestående i salg af brugte biler.

Det fremgår af en personrapport for OA fra CVR …, at han har været registreret direktør i fire selskaber og ultimativ ejer i tre selskaber i perioden fra den 21. marts 2017 - 8. februar 2020, der alle er opløst efter konkurs. Den 28. april 2017, blot fem uger efter stiftelsen, fratrådte OA som direktør i G2.1-virksomhed samtidig med, at IC tiltrådte som direktør …. Af en personrapport fra CVR for IC … fremgår, at han har været registreret direktør i syv selskaber og ultimativ ejer i et selskab i perioden fra den 1. marts 2013 - 31. januar 2018, der alle er opløst efter konkurs.

Den 22. maj 2017, altså ca. 3 uger efter at være tiltrådt, fratrådte IC som direktør, og OA indtrådte igen som direktør. Den 21. juli 2017, en måned senere, tiltrådte NB som direktør i selskabet og var registreret direktør i hele perioden for de omhandlede fakturaer. Af personrapport fra CVR for NB … fremgår, at han har haft direktions- og bestyrelsesposter i fem selskaber, og var ultimativ ejer i et selskab i perioden fra den 21. april 2016 - 4. januar 2019, der alle er opløst efter konkurs. Det er bemærkelsesværdigt, at selskabet har haft tre forskellige direktører over en periode på blot fire måneder, og at disse personer har en erhvervshistorik, hvor alle selskaber de har deltaget i, er opløst efter konkurs efter en kort levetid, hvilket udgør en stærk indikator for, at G2.1-virksomhed har benyttet sig af stråmandskonstruktioner.

Videre fremgår af en selskabsrapport fra CVR vedrørende G3-virksomhed (opløst efter konkurs) …, at NB og H1-virksomheds direktør og ultimative ejer, IA, begge var kapitalejere i G3-virksomhed samt registreret i ledelsen af dette selskab. NB og IA har således haft en tilknytning til hinanden.

Ved afgørelse af 16. januar 2019 … forhøjede Skattestyrelsen G2.1-virksomhed’s momstilsvar med i alt 2.635.985 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 31. marts 2018. Endvidere forhøjede Skattestyrelsen selskabets pligt til at betale AM-bidrag og A-skat med 5.313.651 kr. for samme periode. Endelig forhøjede Skattestyrelsen selskabets skattepligtige indkomst med 1.201.112 kr. Af afgørelsen fremgår …, at G2.1-virksomhed har haft samhandel med 8 virksomheder, der alle af Skattestyrelsen er anset for fiktive underleverandørvirksomheder inden for byggebranchen, og at disse virksomheder har udstedt fiktive fakturaer til G2.1-virksomhed med det formål at opnå et momsfradrag samt betale ansatte med sorte lønninger. Skattestyrelsens afgørelse blev ikke påklaget af G2.1-virksomhed.

Den 15. november 2019 blev G2.1-virksomhed taget under konkursbehandling.

Af kurators kreditorredegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, af 13. marts 2020 … fremgår, at kurator indstillede selskabets ledelse til konkurskarantæne, og at kurator havde konstateret overførsler fra selskabets driftskonto til 31 selskaber, hvoraf 21 selskaber var taget under konkursbehandling eller under tvangsopløsning. Det fremgår også, at kurator mistænkte, at overførslerne var sket på baggrund af fiktive fakturaer. Videre fremgår, at kurator konstaterede 50 ubetalte fakturaer udstedt til den samme debitor, og at kurator vurderede disse fakturaer for fiktive …. Endelig fremgår det, at kurator konstaterede betydelige kontante pengestrømme på et "usædvanligt grundlag" ….

Ifølge CVR har G2.1-virksomhed haft 1 medarbejder registreret svarende til 1 årsværk …. Endvidere fremgår af selskabets lønindberetninger til Skattestyrelsen for 2017-2018 …, at selskabet har indberettet løn før AM-bidrag og A-skat med 74.715,99 kr. for 2017 og 49.810,66 kr. for 2018. Der er således betydelig uoverensstemmelse med selskabets angivne arbejdskapacitet og selskabets omsætning, der ifølge Skattestyrelsens kontrol af selskabet … blot i 4. kvartal af 2017 og 1. kvartal 2018, udgjorde hhv. 8.240.578 kr. og 8.881.204 kr.

G2.1-virksomhed blev momsregistreret den 24. juli 2017 og arbejdsgiverregistreret den 1. oktober 2017 …. Imidlertid har selskabet ifølge Skattestyrelsen ikke korrekt angivet og afregnet moms, AM-bidrag og A-skat, jf. gennemgangen af Skattestyrelsens afgørelse ovenfor …, og det fremgår tillige af kuratorredegørelsen …, at skattemyndighederne havde et anslået krav på 20.626.850,77 kr.

Af en udskrift af selskabets bankkonto i F1-bank for perioden 28. december 2017 - 23. oktober 2018 … ses det, at langt hovedparten af posteringerne vedrører betalinger af fakturaer til og fra andre selskaber, uden at der aflejres midler til en normal virksomhedsdrift. Der er desuden ingen posteringer, der understøtter, at selskabet har været beskæftiget med køb og salg af biler.

H1-virksomhed har fremlagt 8 fakturaer udstedt af G2.1-virksomhed/G2-virksomhed i perioden fra den 22. december 2017 - 31. august 2018. Fælles for fakturaerne er, at de ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsen, idet fakturaerne ikke i tilstrækkeligt omfang angiver arten af varen. Der er ikke anført en tilstrækkelig identifikation af de biler, som hævdes at være leveret til H1-virksomhed. Eksempelvis angives blot "Vedr (red.bilmærke.nr.2.fjernet) personbil" … eller "Multivan / caravelle" ....

H1-virksomhed har trods opfordring herom, jf. duplikken, s. 2, første afsnit, ikke fremlagt dokumentation for stelnumrene og registreringsnumrene for hvert af de hævdede købte og videresolgte køretøjer. Også af denne grund må det bevismæssigt lægges til grund, at der ikke er realitet bag de omtvistede fakturaer.

Desuden henviser de omhandlede fakturaer til "pris iht aftale" eller "beløb iht aftale", men H1-virksomhed har ikke fremlagt dokumentation for det hævdede aftaleforhold. Hvis der er realitet bag de hævdede bilkøb i den hævdede størrelsesorden, må der være en formodning for, at der foreligger yderligere skriftligt materiale, som støtter det hævdede aftaleforhold.

Endelig er alle de omhandlede fakturaer påført håndskrift, hvoraf fremgår, at IC havde købt bilen og solgt til H1-virksomhed, og at IC skulle stå for det praktiske vedrørende eksport. Som beskrevet ovenfor fratrådte IC som direktør i G2.1-virksomhed den 22. maj 2017, dvs. flere måneder før dateringen af den første af de omhandlede fakturaer.

3.2.2 H1-virksomhed har ikke løftet bevisbyrden for, at G2.1-virksomhed faktisk har leveret de omhandlede biler

Ovennævnte usædvanlige forhold vedrørende G2.1-virksomhed udgør alle objektive holdepunkter, der skærper H1-virksomhed’s bevisbyrde for, at der er realitet bag de omhandlede fakturaer.

Denne bevisbyrde har H1-virksomhed som anført ikke løftet, og det er derfor med rette, at selskabet som sket er blevet nægtet fradrag for købsmoms for de hævdede leverandørudgifter.

Skattemyndighederne er ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, og det påhviler ikke ministeriet at føre bevis herfor. En ganske sandsynlig forklaring på omstændighederne i sagen er dog, at G2.1-virksomhed har fungeret som såkaldt "fakturafabrik", og at de fremlagte fakturaer er fiktive.

Om "fakturafabrikker" bemærkes generelt, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom de fakturerede varer og ydelser aldrig er blevet leveret, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft.

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som den gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling inklusive moms. Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bankoverførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne, tager typisk et skattemæssigt fradrag for den fakturerede udgift og trækker momsen fra - selvom ydelsen faktisk ikke er leveret.

Bagmanden bag fakturafabrikken afregner typisk ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, typisk ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - ofte i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale sorte lønninger med.

Skattemyndighederne er som nævnt ikke bekendt med, hvad der præcist er foregået i den foreliggende sag, men der er meget, der taler for, at de omhandlede fakturaer er fiktive.

H1-virksomhed har anført i stævningen, s. 9, første afsnit, at der ikke er grundlag for at nægte en afgiftspligtig virksomhed fradrag begrundet med en anden afgiftspligtig virksomheds svigagtige forhold.

Til dette bemærkes, at H1-virksomhed er blevet nægtet momsfradrag med henvisning til, at det ikke er godtgjort, at der er sket levering af de biler, som H1-virksomhed har indberettet momsfradrag af. Ministeriet gør således ikke gældende, at H1-virksomhed skal nægtes momsfradrag som følge af G2.1-virksomhed’s forhold. Ministeriet gør, som beskrevet ovenfor, gældende, at de ovennævnte usædvanlige forhold vedrørende G2.1-virksomhed indebærer en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk er sket levering af de hævdede biler, og at H1-virksomhed ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det forhold, at H1-virksomhed måtte have overført beløb svarende til fakturaernes pålydende, godtgør ikke under de foreliggende usædvanlige omstændigheder, at der er sket levering og betaling for reelt leverede biler til H1-virksomhed, jf. herved også f.eks. SKM2023.213.ØLR. I tilknytning hertil bemærkes følgende om brugen af såkaldte "fakturafabrikker":

De fremlagte salgsfakturaer udstedt af H1-virksomhed til henholdsvis G7-virksomhed (Y1-land), G8-virksomhed (Y1-land) og G9-virksomhed (Y4-land) …, dokumenterer ikke, at de omhandlede fakturaer dækker over levering af biler fra G2.1-virksomhed til H1-virksomhed.

Salgsfakturaerne, på nær en enkelt faktura …, indeholder ikke en nærmere angivelse af de hævdede bilers mærke, model, årgang, stelnummer og evt. registreringsnummer. Der må være en formodning for, at sådanne oplysninger angives, hvis der er realitet bag fakturaerne, og H1-virksomhed har trods opfordring herom ikke fremlagt disse oplysninger.

Fælles for salgsfakturaerne udstedt af H1-virksomhed til de Y1-nationalitet og Y4-nationalitet virksomheder, er endvidere, at køretøjerne ifølge fakturaerne, samt ifølge det anførte i replikken (s. 3-5), er solgt momsfrit til købere i Y1-land og Y4-land, og at fakturaerne er pålydende beløb svarende til fakturabeløbet eksklusive moms i de omtvistede købsfakturaer udstedt af G2.1-virksomhed.

H1-virksomhed har - trods opfordring herom, jf. duplikken, s. 2 - ikke oplyst, om selskabet har ansøgt om ’eksportgodtgørelse’ af registreringsafgiften for de hævdede køretøjer i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, eller i benægtende fald redegjort for baggrunden for, at selskabet ikke har anmodet om eksportgodtgørelse af registreringsafgiften for de hævdede biler.

Den fremlagte e-mailkorrespondance mellem H1-virksomhed og henholdsvis G7-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed …, dokumenterer heller ikke, at der er realitet bag de fakturaerne udstedt af G2.1-virksomhed. Desuden fremgår der ingen identifikationsoplysninger af de fremlagte e-mails, som gør det muligt at identificere, hvilke køretøjer der hævdes at være solgt.

For så vidt angår en af salgsfakturaerne …, er den hævdede videresolgte bil identificeret med stelnummer. Nærmere om denne salgsfaktura bemærkes følgende:

Fakturaen er udstedt den 14. december 2017 af H1-virksomhed til G7-virksomhed med adresse i Y1-land. Det fremgår, at salget er momsfrit, og at fakturabeløbet er på 245.000 kr. henholdsvis 32.667 euro. Videre fremgår, at fakturaen vedrører en "(red.bilmærke.nr.2.fjernet)" med stelnummer "Q2" og et kilometertal på 135.000.

H1-virksomhed har anført i replikken …, at bilen er videresolgt til Y1-land, og at fakturaen vedrører det samme køretøj, som er angivet i fakturanr. 1214 … udstedt af G2.1-virksomhed den 22. december 2017, dvs. efter fakturadatoen i fakturaen udstedt af H1-virksomhed til G7-virksomhed. Angiveligt har H1-virksomhed altså solgt køretøjet, inden selskabet selv havde købt det.

Ved opslag i Køretøjsregisteret af det angivne stelnummer … fremgår under rubrikken "Ejer/bruger", at det er et køretøj af mærket (red.bilmærke.nr.2.fjernet) og model (red.bilmærke.nr.3.fjernet). Videre fremgår, at G4-virksomhed (datterselskab af F2-bank) var registreret som primær ejer, og H1-virksomhed var registreret som primær bruger. Herudover fremgår det, at køretøjet havde registreringsnummer "Q1", og at det blev registreret første gang i Køretøjsregisteret den 24. januar 2013, samt at det blev afmeldt fra Køretøjsregisteret "uden aflevering af nummerplader" den 18. januar 2021. Under rubrikken "Syn" fremgår, at køretøjet er blevet godkendt ved periodisk syn henholdsvis den 22. september 2016, 26. oktober 2018 og 7. september 2020.

Det kan på baggrund af oplysningerne i Køretøjsregisteret lægges til grund, at køretøjet ikke kan være blevet solgt af G2.1-virksomhed til H1-virksomhed, idet bilen reelt var ejet af G4-virksomhed og leaset af H1-virksomhed. H1-virksomhed har ikke været registreret ejer af køretøjet. Oplysningerne fra Køretøjsregisteret stemmer heller ikke med, at køretøjet skulle være solgt til en Y1-nationalitet køber - og dermed afmeldt fra Køretøjsregisteret og udført fra Danmark - i december 2017.

Det må således lægges til grund, at bilen ikke blev solgt til G7-virksomhed den 14. december 2017 henset til, at bilen blev afmeldt uden aflevering af nummerplader og uden forudgående ejerskifte den 18. januar 2021, dvs. mere end 3 år senere end fakturadatoen, og at køretøjet den 7. september 2020 var til periodisk syn i Danmark.

Herudover fremgår af H1-virksomheds kontokort for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017, følgende bogføringsposteringer:

konto "Vareforbrug", 180.000 kr. med posteringsteksten "Focus Flex - Indfrielse af (red.bilmærke.nr.3.fjernet) - Q1" …

konto "Købsmoms (indgående moms)", 45.000 kr. med posteringsteksten "Focus Flex - Indfrielse af (red.bilmærke.nr.3.fjernet) - Q1"

konto "F3-bank", -225.000 kr. med posteringsteksten "Focus Flex - Indfrielse af (red.bilmærke.nr.3.fjernet) - Q1" …

Det fremgår således, at H1-virksomhed den 20. december 2017 - to dage før fakturadatoen for den udstedte faktura til G7-virksomhed - udgiftsførte 225.000 kr. inkl. moms vedrørende en bil med det samme registreringsnummer, som bilen der hævdes købt af G2.1-virksomhed for 245.000 kr. inkl. moms, og posteringsteksterne indikerer, at H1-virksomhed købte bilen af G10-virksomhed. G4-virksomhed er derimod ikke nævnt i bogføringsmaterialet.

På baggrund af ovenstående må det bevismæssigt lægges til grund, at der ikke er realitet bag fakturanr. 1214 … udstedt af G2.1-virksomhed, og det bestyrker samtidig formodningen for - i tillæg til de øvrige usædvanlige omstændigheder beskrevet ovenfor - at de øvrige 7 omtvistede fakturaer udstedt af G2.1-virksomhed til H1-virksomhed ikke dækker over en levering af de hævdede køretøjer til H1-virksomhed."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten til fradrag af købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1. litra a), hvoraf fremgår, at den afgiftspligtige person i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, har ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Det fremgår af EU-domstolens praksis vedrørende fortolkning af momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, stk. 1. litra a), jf. bl.a. dommen i sag C- 114/22 W. sp. Z.o.o., præmis 31, at retten til fradrag principielt er betinget af, at der føres bevis for den faktiske gennemførelse af transaktionen, og at der således ikke opstår ret til fradrag, når den faktiske gennemførelse af leveringen af varen eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted.

Det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for at opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt. Bevisbyrden skærpes efter praksis i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til faktureringen fra og samhandlen med leverandøren.

H1-virksomhed har til dokumentation for afholdelse af udgiften til købsmoms vedrørende køb af i alt otte biler fremlagt otte fakturaer fra G2-virksomhed / G2.1-virksomhed til H1-virksomhed.

Fakturateksten på de pågældende fakturaer er henholdsvis: "Vedr salg af (red.bilmærke.nr.2.fjernet)", "Salg af (red.bilmærke.nr.2.fjernet)", "Vedr salg af (red.bilmærke.nr.4.fjernet)", " Vedr salg af (red.bilmærke.nr.3.fjernet)", " Vedr (red.bilmærke.nr.2.fjernet) personbil", "Vedr salg af (red.bilmærke.nr.3.fjernet)", "(red.bilmærke.nr.6.fjernet)" og "Vedr (red.bilmærke.nr.5.fjernet)". Ingen af de pågældende fakturaer angiver således stelnummer på den i fakturaen nævnte bil, ligesom fakturaernes beskrivelse af bilerne i det væsentligste er generisk og uden angivelse af oplysninger, der kan bruges til identifikation af bilerne, herunder om model, årgang, farve, kilometerstand m.v.

Direktør for H1-virksomhed, IA, har forklaret, at H1-virksomhed købte og videresolgte de otte biler som en vennetjeneste til IC, og at transaktionerne derfor blev gennemført uden fortjeneste for H1-virksomhed. Der foreligger ikke skriftlige aftaler eller korrespondance vedrørende de pågældende købsaftaler.

IA har endvidere forklaret, at IC på tidspunktet for indgåelse af handlerne udgjorde den reelle - men ikke registrerede - ledelse i G2-virksomhed / G2.1-virksomhed. Herefter samt efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om selskabets skiftende ledelsesmedlemmer lægger retten til grund, at G2-virksomhed / G2.1-virksomhed blev drevet ved brug af stråmænd.

G2-virksomhed / G2.1-virksomhed blev stiftet i 2017. Selskabets formål var på stiftelsestidspunktet at eje aktier og anparter samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Den 21. juli 2017 blev formålet ændret til at drive virksomhed med projektledelse, entreprise, investering, konsulentvirksomhed og anden virksomhed beslægtet hermed. Den 24. oktober 2019 blev G2.1-virksomhed taget under tvangsopløsning efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen, jf. selskabsloven § 225. Den (red.dato.nr.3.fjernet) blev selskabet opløst efter konkurs.

Efter det oplyste lægger retten det som ubestridt til grund, at Skattestyrelsen i forbindelse med kontrol konstaterede, at G2-virksomhed / G2.1-virksomhed har indgået i svig med skat og moms. Retten bemærker hertil, at det af kreditorinformation nr. 3 fra kurator i G2.1-virksomhed under konkurs, fremgår, at kurator har konstateret en række overførsler til 31 andre selskaber, hvoraf 21 er taget under konkursbehandling eller er under tvangsopløsning, og at kurator har mistanke om, at overførslerne kan være sket på baggrund af fiktive fakturaer. Det fremgår endvidere, at G2.1-virksomhed på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse havde 50 ubetalte fakturaer, som alle var udstedt til den samme kunde, og at det er kurators umiddelbare vurdering, at de pågældende fakturaer var fiktive.

H1-virksomhed har fremlagt otte fakturaer vedrørende dennes videresalg af bilerne til udenlandske købere. Disse fakturaer indeholder i det væsentligste samme beskrivelse af de solgte biler, som den der fremgår af G2-virksomhed / G2.1-virksomhed’s fakturaer til H1-virksomhed.

Den ene salgsfaktura, som vedrører H1-virksomhed’s salg af en (red.bilmærke.nr.2.fjernet), blev udstedt den 14. december 2017, hvilket er før, G2-virksomhed den 22. december 2017 udstedte en faktura til H1-virksomhed vedrørende dennes køb af en bil med tilsvarende specifikationer. IA har hertil forklaret, at det var for at speede processen op, at H1-virksomhed udstedte en faktura vedrørende salg af bilen, før G2-virksomhed udstedte en faktura til H1-virksomhed vedrørende dennes køb af samme bil.

Af H1-virksomhed’s faktura vedrørende salg af den pågældende bil fremgår i øvrigt, at bilen har stelnummer Q2. Retten bemærker hertil, at det af udskrift fra motorkøretøjsregisteret af 26. juni 2024 fremgår, at bilen med det pågældende registreringsnummer er registreret med G4-virksomhed som ejer og H1-virksomhed som primær bruger, og at bilen blev afmeldt uden aflevering af nummerplader den 18. januar 2021. Det fremgår endvidere, at bilen senest blev synet den 7. september 2020. IA har hertil forklaret, at han har skrevet det forkerte stelnummer i fakturaen.

Under disse omstændigheder finder retten, at der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder omkring samhandlen med G2-virksomhed / G2.1-virksomhed, at H1-virksomhed’s bevisbyrde for, at betingelserne for at opnå momsfradrag for køb af de otte biler skærpes.

Efter IA’s forklaring lægger retten til grund, at de otte omhandlede biler ikke på noget tidspunkt har været H1-virksomhed’s besiddelse, og at H1-virksomhed ikke har været registreret som ejer heraf. Dette understøttes af statsautoriseret revisor NP forklaring om, at H1-virksomhed reelt fungerede som kassekredit for IC.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger findes det herefter ikke bevist, at G2-virksomhed / G2.1-virksomhed reelt har leveret de otte biler til H1-virksomhed eller dennes købere. Retten har herved også lagt vægt på IA’s forklaring om, at han antager, at bilerne blev leveret til de udenlandske købere, og statsautoriseret revisor NP’s forklaring om, at ingen af køberne over for ham har bekræftet købet af de omhandlede biler. Retten bemærker hertil, at spørgsmålet om, hvorvidt IA var i god eller ond tro om, hvorvidt de omhandlede biler reelt er leveret, er uden betydning for, om levering til H1-virksomhed har fundet sted, jf. herved U2019.2102H.

Retten finder herefter, at det ikke er bevist at betingelserne for at opnå fradrag for den købsmoms, som fremgår af de otte fakturaer fra G2-virksomhed / G2.1-virksomhed, er opfyldt. Det forhold, at H1-virksomhed til G2-virksomhed / G2.1-virksomhed måtte have betalt et beløb svarende til den moms, der fremgår af de otte fakturaer, og at H1-virksomhed har modtaget betaling for de pågældende biler, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til andet resultat.

Retten til skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.

Der kan alene opnås fradrag for en driftsomkostning, der rent faktisk er afholdt for at sikre og vedligeholde selskabets drift, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Beviskravet skærpes i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt den udgift, der ønskes fradrag for, jf. herved U 2004.1516 H.

Under de ovenfor anførte omstændigheder findes det ikke bevist, at de fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed / G2.1-virksomhed til H1-virksomhed reelt dækker over leverancer af biler til H1-virksomhed. H1-virksomhed findes herefter ikke at have løftet bevisbyrden for, at fakturabeløbene kan danne grundlag for skattemæssigt fradrag.

Konklusion

Henset til det ovenfor anførte, og da sagsøger ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne forhold, der kan begrunde en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, frifindes sagsøgte.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 90.000 kr.Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

H1-virksomhed skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 90.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.