Sag BS-45313/2018-LYN

Parter

Skatteforvaltningen

(v/ advokat Jeppe Andersen)

mod

A

(v/ advokat Christian H. Schjerning)

og

Sag BS-46879/2023-LYN

Parter

A

(v/ advokat Christian H. Schjerning)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

og 

Sag BS-47080/2023-LYN

Parter

H1-virksomhed (pt. under konkurs) og

A

(v/ advokat Christian H. Schjerning)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Ivan Larsen.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne drejer sig navnlig om, hvorvidt A udgjorde den reelle ledelse i selskabet H1-virksomhed og om A har pådraget sig et erstatningsansvar for H1-virksomheds ubetalte skattetilsvar (sag BS-45313/2018), om A skal beskattes af maskeret udbytte og af et skønnet afkast (sag BS-46879/2023) og om A var klageberettiget i forhold til SKAT’s skatteansættelser af H1-virksomhed (sag BS-47080/2023).

Sag BS-45313/2018

Skatteforvaltningen har endeligt nedlagt påstand om, at A til Skattestyrelsen skal betale 6.223.872,98 kr. med tillæg af procesrenter af 5.991.519,78 kr. fra den 19. november 2018.

A har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

Sag BS-46879/2023

A har i sagen nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst nedsættes med op til kr. 1.372.219 i indkomståret 2007, kr. 469.756 i indkomståret 2008, kr. 2.780.653 i indkomståret 2009, kr. 4.098.649 i indkomståret 2010, kr. 1.921.549 i indkomståret 2011, kr. 3.374.415 i indkomståret 2012, kr. 7.582.932 i indkomståret 2013, kr. 2.531.673 i indkomståret 2014, kr.

393.433 i indkomståret 2015 og kr. 1.379.553 i indkomståret 2016.

Subsidiært:

Afgørelsen af den 21. juni 2023 i sagen 18-0007678 ophæves helt eller delvist.

Mere subsidiært:

Afgørelsen af den 21. juni 2023 i sagen 18-0007678 ændres således, skatteansættelsen nedsættes efter Rettens skøn.

Mest Subsidiært:

Afgørelsen af den 21. juni 2023 i sagen 18-0007678 hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har heroverfor nedlagt påstand om frifindes mod, at ministeriet anerkender, at A’s aktieindkomst for 2010 nedsættes med 2.058.572 kr., at hans aktieindkomst og kapitalindkomst for 2011 nedsættes med henholdsvis 27.736 kr. og 141.388 kr., for 2012 med henholdsvis 34.141 kr. og 177.917 kr., for 2013 med henholdsvis 8.502 kr. og 34.009 kr., for

2014 med henholdsvis 60.929 kr. og 237.746 kr., for 2015 med henholdsvis 11.682 kr. og 34.732 kr., samt for 2016 med henholdsvis 82.028 kr. og 80.725 kr.

Sag BS-47080/2023:

H1-virksomhed og A har under sagen nedlagt følgende påstande: 

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst nedsættes med op til kr. 16.974.777 for år 2006, kr. 905.384 for år 2007, kr. 44.059 for år 2008, kr. 7.130.837 for år 2009 kr. 15.749.441 for år 2010 kr. 988.761 for år 2011

Subsidiært:

Afgørelserne i sagerne 18-0003041 og 18-0007673 af den 21. juni 2023 ophæves helt eller delvist.

Mere subsidiært:

Afgørelserne i sagerne 18-0003041 og 18-0007673 af den 21. juni 2023 ændres således, at skatteansættelsen nedsættes efter Rettens skøn.

Mest subsidiært:

Afgørelserne i sagerne 18-0003041 og 18-0007673 af den 21. juni 2023 hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 18. maj 2006 oprettedes selskabet H1-virksomhed i Panama gennem advokatkontoret R1-advokatfirma.

Ved en overdragelsesaftale af samme dag mellem A og IA blev samtlige andele i H1-virksomhed overdraget til IA.

H1-virksomhed holdt sit første bestyrelsesmøde den 25. maj 2006, hvor der blev udstedt fire ihændehaverbreve i form af aktier af 100 USD, og der blev givet mulighed for at udstede fuldmagt til A, hvilket skete samme dag. Fuldmagt var uden begrænsning og havde varighed i tre år.

Herefter meddelte G1-virksomhed den 27. juni 2006 ved mail til R1-advokatfirma, at G1-virksomhed ønskede at købe H1-virksomhed til A.   

H1-virksomhed håndpantsatte til G1-virksomhed og H1-virksomhed’s portefølje ved en aftale, underskrevet 4. juli 2006 fra bankens side og 8. juli 2026 af A for H1-virksomhed. Med samme underskriftsdatoer bevilgede banken en kredit på 6 mio. euro til H1-virksomhed. A erklærede sig den 8. juli 2006 som ejer af aktierne i H1-virksomhed og bekræftede at ville informere G1-virksomhed, såfremt han ophørte med at være ejer af aktierne i selskabet. 

Den 3. august 2006 kautionerede H1-virksomhed med 6 mio. euro for kreditten. Samme dag erklærede IA skriftligt at holde A 100% omkostningsfri ved træk på kautionen.

Den 4. august 2006 skrev IA til R1-advokatfirma om H1-virksomhed, at han var den rigtige ejer af selskabet og havde alle aktier i sin besiddelse.

Den 25. maj 2009 blev fuldmagten til A fra H1-virksomhed forlænget i 5 år.

Den 22. marts 2010 blev IA, Account Manager for H1-virksomhed i en "Discretionary Portfolio Management Agreement". Aftalen er underskrevet af A for H1-virksomhed den 22. marts 2010. I et samme dag underskrevet appendix fremgår, at porteføljens risiko er kategoriseret som aggressiv. Management fee er 0%.

Den 24. november 2016 fremsendte de Y4-nationalitet myndigheder til SKAT informationer om H1-virksomhed’s konti i G1-virksomhed.

Den 24. februar 2017 svarede R2-konsulenthus på vegne A på en henvendelse fra SKAT, at IA var H1-virksomhed’s ejer.

Den 29. marts 2017 efterspurgte SKAT flere oplysninger fra A.   

Den 21. april 2017 svarede R2-konsulenthus på vegne A bl.a., at A ikke havde fået post fra banken, da der var en aftale om "hold mail".

Den 17. maj 2017 efterspurgte SKAT hos myndighederne i Y4-nation oplysninger om dokumentation for H1-virksomheds køb og salg af aktiver for 2005- 2015.

Den 8. november 2017 fremsendte de Y4-nationalitet myndigheder til SKAT alle oplysninger om ejerskab til H1-virksomhed med videre. 

Den 17. november 2017 fremsendte SKAT forslag til H1-virksomhed c/o A om at ændre H1-virksomhed’s skattepligtsforhold til Danmark og med et forslag til en skattepligtig indkomst for 2006 på knap 17 mio. kr. 

Den 6. februar 2018 erklærede IA sig som ejer af H1-virksomhed over for SKAT. Det fremgår afslutningsvist "Ovenstående erklæring bedes behandlet fortroligt og ikke deles med 3. mand."

Den 12. februar 2018 blev H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for 2006 ændret af SKAT.

Den 3. maj 2018 fremsendte SKAT forslag til H1-virksomhed c/o A om at ændre H1-virksomhed’s skattepligtsforhold til Danmark og med forslag til skattepligtig indkomst vedrørende 2007-2011 og 2015-2016. 

Samme dag foreslog SKAT at ændre A indkomst for 2017-2016 med i alt 25.904,832 kr. fordelt på maskeret udbygge og skønsmæssigt afkast i form af kapitalindkomst og aktieindkomst.

Den 11. maj 2018 klagede R2-konsulenthus på vegne af A over SKAT’s afgørelse vedrørende H1-virksomhed for året 2006.

Den 30. maj 2018 fremsatte R2-konsulenthus på vegne af A kommentarer til forslaget til ændring af A’s personlige skatter. 

Den 13. juli 2018 blev H1-virksomhed’s skattepligt for 2007-2011 og 2015-2016 ændret af Skattestyrelsen, og samme dag ændredes ligeledes skatten for A.

Den 12. oktober 2018 klagede R2-konsulenthus på vegne af A over SKAT’s afgørelse vedrørende H1-virksomhed for årene 2007-2016.

Østre Landsret fandt ved kendelse af 10. marts 2023, at H1-virksomhed havde dansk værneting og hjemviste en konkursbegæring mod H1-virksomhed til Sø- og Handelsrettens skifteret til fortsat behandling.

Landsskatteretten afviste ved afgørelse af 21. juni 2023 A’s klager over SKAT’s afgørelse af 12. februar 2018 for H1-virksomhed under henvisning til manglende klageberettigelse.     

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 21. juni 2023 SKAT’s afgørelse af 13. juli 2018 om A skattepligtige indkomst. 

Den 7. juli 2023 bekræftede A og IA at der fra den 31. januar 2005 til den 1. marts 2016 havde været et låneforhold med A som kreditor og IA som debitor på oprindeligt 3.769.227 kr., som var afdraget. Der er fremlagt opgørelse over gældens opståen og afdrag med dato og tekst.   

Anklagemyndigheden meddelte den 15. juli 2025 påtaleopgivelse over for A vedrørende grov skattesvig vedrørende sagen.

Faktum vedrørende den uenighed, der er mellem parterne om beregningen af erstatningskravet og A’s skattepligtige indkomst, fremgår i fornødent omfang af parternes procedure og rettens afgørelse. 

Forklaringer

IA har forklaret bl.a., at han har været bosiddende i Y4-nation fra 1990. I 2006 begyndte han i G1-virksomhed i Y4-nation. Han stoppede i G1-virksomhed i 2018. 

Han ville i 2006 gerne åbne et selskab for at lave gearede investeringer. Det måtte han ikke gøre som privatperson ansat i G1-virksomhed. Han valgte at gøre det i et selskab, så G1-virksomhed ikke kunne se, hvem der havde selskabet. Der var også fordele ved at have et selskab i forhold til kildeskat på obligationer. Han havde selskabet fra oprettelsen. Det var et skuffeselskab, der blev aktiveret. Der var en overdragelsesaftale med A. Han har ikke betalt A noget for, at A stod som ejer over for G1-virksomhed. Han og A har kendt hinanden i ungdommen. Han fik ihændehaverbeviserne fra A, da de blev udleveret til A i 2006. De har ligget i hans bankboks. Han betragter sig selv som ejer og ledelse i H1-virksomhed. 

H1-virksomhed blev oprettet som en standardprocedure. Hvis en kunde ville have et selskab, gik man til en afdeling i banken, som havde kontakt til advokatkontoret R1-advokatfirma. Det var IC og en anden kollega, der stod for det i banken.

Den 18. maj 2006 var selskabet stiftet, men ikke aktiveret. Det var normal procedure, efter hvordan han opfattede det. Indtil da var det et sovende selskab. 

Han skrev til advokatkontoret i Panama, at det var hans selskab. Han skrev brevet for at advokaten var klar over, at det var ham, der ejede det. Han kan ikke dokumentere, at han har sendt brevet, for det var sendt med almindelig post. Han tænkte ikke, at det ville indebære, at R1-advokatfirma ville give G1-virksomhed oplysninger tilbage om, at det var hans selskab.  Han skulle dog nok have tænkte på det. Men brevet blev ikke bekræftet.

At der gik noget tid fra selskabets aktivering til, at A kunne skrive under, skyldtes bl.a. at dokumenterne skulle gøres klar, og han afventede, at A kom til Y4-nation. Alle dokumenter er underskrevet i Y4-nation og i G1-virksomhed i Y4-nation. At der gik et stykke tid fra banken skrev under, til A skrev under, skyldtes at man ville afvente, at A kom til Y4-nation næste gang. 

Investeringen i H1-virksomhed begyndte i 2006, da han begyndte i G1-virksomhed. Han overførte pengene fra tidligere investeringer fra F1-bank, som han og A havde haft sammen med samme typer af investeringer. Der blev et år tilført yderligere penge til H1-virksomhed, men det er småbeløb. Det var ham der bestemte, hvilke investeringer der skulle foretages. Det var gearede obligationer og enkelte aktier samt valutaforretninger, temmelig meget også. Han bestemte fuldstændigt. Antallet af transaktioner i selskabet var lidt højere end i andre Panama selskaber. Det er en aggressiv investering, så snart der laves gearet investering. Han var på arbejdet oftest, når han handlede, men han handlede også fra bopælen i Y4-nation.

En gearet investering indebærer, at man låner et beløb op til 5 gange ens egen investering i obligationer eller 2 gange vedrørende aktier. Han gør sig ikke så meget i aktier. 

Selskabets portefølje i banken udgør sikkerheden i en Lombard-kredit. Han kan bekræfte, at den kredit som H1-virksomhed havde, var en Lombard-kredit. Kautionen på 6 mio. euro skyldtes, at der kræves en sådan sikkerhed ved en Lombard-kredit. Han har aldrig set en Lombard-kredit gå i nul, så risikoen var tæt på nul. Han erklærede i øvrigt over for A at ville friholde.

A kunne få penge udbetalt, og det gjorde A også. Et kreditkort til H1-virksomhed’s konto havde A. Det var en mulighed for A til at få tilbagebetalt den oprindelige gæld. Der blev løbende ført kontrol med tilbagebetalingen af den oprindelige gæld. De mindre posteringer er givetvis vedrørende hævninger på kreditkortet. 

Tre guldbarrer blev købt, fordi han troede, at det var en god ide i stedet for kontanter. Han solgte dem igen, da han ville købe en lejlighed på Y1-ø. 

Grunden til, at fuldmagten var til A, var for at sløre ejerforholdet i forhold til G1-virksomhed. Fuldmagterne lå i banken og blev fornyet hver 3. år. Han ved ikke, om fuldmagterne kunne udleveres. Efter 25. maj 2014 var der ikke en fuldmagt. Han ved ikke, hvorfor fuldmagten er udstedt til A, efter det brev, han sendte til R1-advokatfirma, men de direktører, der var i selskabet, sad i 10.000 vis af bestyrelser, og formentligt var der gået besked fra G1-virksomhed om, hvem der skulle have fuldmagten. 

Portfolio Management aftalen af 2010 blev oprettet, fordi intern revision så, at der ikke var nogen dokumentation eller ordreafgivelse i selskabet. En kreativ måde at omgå det på var at lave det, så han havde mandatet. Det afveg fra andre selskaber. At fee var sat til 0, var fordi der var mange transaktioner og god indtjening på det kundeforhold. Han var account manager, så det var en særlig type aftale.

Midlerne, der samlede sig på H1-virksomhed’s konto, blev udbetalt. Midlerne kom i vidnets besiddelse ved, at vidnet bestilte kontanter, som A hævede og gav til vidnet, der lagde pengene i sin boks eller brugte pengene. Der er ikke sket overførsler til konto, så han har fået pengene kontant. Hvis han havde fået pengene ind på egen konto, havde G1-virksomhed set det og sat spørgsmålstegn ved, at der var overførsler fra selskabets konto til hans egen konto. Oprettede han en konto i en anden bank kunne det fortsat ses, at det var til hans egen konto. 

Overordnet set brugte han pengene til almindeligt forbrug, som blev betalt kontant. Herunder ferier, renoveringer, køb af ejendom, biler og smykker. Pengene er brugt over en 10-15 år. 

Af hævningerne den 22. marts 2010 i kroner, dollars og euro, blev 100.000 kr. blev afdraget til gælden til A. Resten beholdt vidnet.

G1-virksomhed har tilbudt Panama selskaber til mange kunder. Det var billigere med selskaber i Panama end andre steder. G1-virksomhed tog ikke højde for skatteforholdene.

Han har som kunderådgiver, men ikke som ejer, haft at gøre med andre Panama selskaber end sit eget, ca. 7 - 10 stykker. Et Panama selskab var en naturlig konstruktion, hvis man ville undgå kildeskat på obligationer. 

"Hold mail" gik ud på, at kunder ikke ville have post tilsendt, herunder notaer for hver enkelt transaktion. Det indebar, at der aldrig er sendt noget fra G1-virksomhed Y4-nation til A.

Han gjorde SKAT opmærksom på, at han var ejer og leder af H1-virksomhed i 2018, da A orienterede ham om skattesagen. Han fik intet svar på brevet til SKAT. 

Han har været med i Sø- og Handelsretten og i Østre Landsret og i Skatteankestyrelsen, hvor han har stillet sig frem og forklaret om den rette sammenhæng.

H1-virksomhed havde ikke nogen relation til Danmark. Han kan ikke komme i tanke om forhold, der gjorde, at der skulle opstå skattepligt i Danmark. Han boede i Y4-nation, og selskabet var overdraget til ham.

Han er ikke blevet kontaktet af Kammeradvokaten i anledning af sin erklæring om at eje selskabet. At han har skrevet, at erklæringen skulle behandles fortroligt i forhold til 3. part, skyldtes forholdet til G1-virksomhed. 

Da skattesagen dukkede op, kontaktede han en skatteadvokat i Y4-nation for at finde ud af, hvad han skulle betale. Men han har ikke betalt noget til Y4-nation, for Skattevæsnet havde besluttet, at selskabet var hjemmehørende i Danmark.               

Han har set på Skattestyrelsens første opgørelse af kravet. Der var nogle Excel-ark, som han gennemgik. Der var nogle ting, der sprang i øjnene. Det virkede lidt sjusket med bl.a. forkerte kurser. Det så ikke så godt ud. 

JB har forklaret bl.a., at IA er hans kollega gennem en del år. De har grundlæggende lavet det samme med kundekontakt og investeringer. De har været kollegaer i forskellige banker. De arbejde i 2001 til 2006 i F1-bank og fra 2006 til 2018 i G1-virksomhed Y4-nation. Nu er de kollegaer i en tredje bank. 

I G1-virksomhed havde vidnet danske og tyske kunder, som han rådgav om investeringer. Han havde kunder, der havde Panama selskaber, måske 6-7 stykker. 

Et sådant selskab blev oprettet, når en kunde efterspurgte selskabet. Der var en afdeling i G1-virksomhed, som de kaldte "Wealth plannere", som de kontaktede. Afdelingen havde kontakt til R1-advokatfirma-kontoret. Så fik de 5-6 navne på selskaber ned, som blev sendt til kunden, der valgte et selskab. Der blev så udfærdiget en fuldmagt, og der kom et sæt fuldmagter tilbage i løbet af nogle dage, så der kunne åbnes en konto. Han husker det som den samme skabelon for de 6-7 Panama selskaber, han har haft. Kunderne efterspurgte de Panama selskaber, fordi det var indført, at der skulle betales en EU-renteskat fra kilden ved obligationer. Da selskaber ikke var omfattet af skatten, kom der efterspørgsel efter et billigt selskab. Han vidste godt, at det var folk, der ville undgå skat, og der var kunder fra flere forskellige lande, så G1-virksomhed forholdt sig ikke til skatten. Panama blev nok valgt, fordi deres selskaber var billige. 

Fuldmagten beholdt G1-virksomhed typisk sammen med dokumentpakken, i hvert fald for vidnets kunder. Ihændehaveraktier lå i pakken hos G1-virksomhed. Kunden kunne få aktierne, men vidnet har ikke selv oplevet det. G1-virksomhed’s dokumenter rejste han typisk ud til kunderne med. Så de sad med kaffe og smørrebrød og skrev dokumenterne under hjemme hos kunden. 

Kunderne ville typisk ikke have post. Han har talt med kunder 2-3 gange om ugen eller en gang om måneden. Det var typisk pr. telefon. Han har også besøgt kunder en gang om året, hjemme hos dem eller hvor det passede.

Vidnets kunder med Panama selskaber havde typisk en gearing på investeringen, og der var en Lombard-kredit - en kredit der tog sikkerhed i det depot, som banken har. Der var typisk ikke en risiko på kreditten for banken af den grund. Kreditten blev sjældent udnyttet fuldt ud. I selskaberne var der typisk kaution fra indehaveren. Han har ikke oplevet, at kaution er blevet aktualiseret. 

G1-virksomhed stoppede med Panama selskaber ca. 2012-2015, hvor banken fandt ud af, at det ikke var vejen frem.

I vidnets Panama selskaber besluttede han og kunden i fællesskab, hvordan der skulle investeres. Det var typisk en dialog. Det blev båndet. Han har ikke haft nogen portefølje management aftaler. En AMPM-aftale indebar, at den enkelte account manager havde mulighed for at foretage køb og sælge på kundens vegne. 

IA har fast ejendom i form af lejlighed på Y1-ø og sommerhuse, og IA har større biler end vidnet. Så IA’s formue er nok større end vidnets. Han ved ikke, hvorfor det er tilfældet. Han var ikke bekendt med, at IA ejede selskabet H1-virksomhed I G1-virksomhed kunne medarbejdere lave investeringer, men ikke gearede investeringer. Det har nok fremgået af procedurer i banken. 

A har forklaret bl.a., at hans kendskab til H1-virksomhed i 2006 var det, at i forbindelse med at IA skiftede til G1-virksomhed, ville IA have mulighed for at investere sine penge. IA valgte selskabet H1-virksomhed på en liste, og han selv var allerede før opstarten trådt ud af H1-virksomhed. Overdragelsesaftalen den 18. maj 2006 blev underskrevet i Y4-nation på G1-virksomhed’s kontor. Både han og IA fik en original aftale med underskrift på. Han var i Y4-nation den dag, og han og IA skrev overdragelsen under, så IA ejede H1-virksomhed. Ellers stod IA for oprettelsen af H1-virksomhed. Det var hans opfattelse, at IA ejede selskabet, og det var IA, der havde ihændehæveraktierne. Han har set ihændehaveraktierne, men har vist ikke haft dem i egne hænder. 

At han erklærede sig som ejer af H1-virksomhed over for G1-virksomhed kommer af, at hele setupet var i forhold til G1-virksomhed, for at IA kunne investere sine penge. Han har ikke erklæret sig som ejer i forhold til andre end G1-virksomhed.

Fuldmagten til ham skyldtes, at G1-virksomhed troede, at det var hans selskab. G1-virksomhed beholdt fuldmagterne, som han ikke har haft fat i ud over, at han skrev dem under. Han har ikke legitimeret sig over for andre som fuldmagtshaver. Han har ikke fået fuldmagt efter 2014. Det har han af naturlige grunde ikke kunnet dokumentere. 

IA gjorde de dokumenter klar, som han skulle skrive under.

Underskrifterne foregik i G1-virksomhed i bankens kontorer, hvor IA var til stede og måske en kollega til IA. Han har sikkert skimmet dokumenterne, men det var ikke så interessant, for det var IA’s selskab. Han har ikke underskrevet andre dokumenter vedrørende H1-virksomhed end dem, der fremgår af sagen. Han har ikke underskrevet papirer andre steder end i G1-virksomhed.

At han har underskrevet dokumenter senere end underskrevet af banken skyldes sikkert tidspunkterne for, hvornår han har været i Y4-nation i forbindelse med sit arbejde som økonomidirektør i et andet selskab. Han har så typisk mødt IA i frokostpausen. 

Han har ikke indbetalt penge til H1-virksomheds konto, heller ikke gennem et selskab.

IA’s gæld til ham skyldtes en "investeringsforening", som han og IA lavede. IA’s gæld til ham havde ikke noget at gøre med H1-virksomhed. Han skød  i 1990’erne nogle penge ind i "investeringsforeningen". Det voksede til 3,7 mio. kr. i 2004. Da han ikke længere skulle bo i udlandet, gik han ud af foreningen den 31. december 2004. De penge, der var, lånte IA så til at fortsætte investeringen. Pengene stod i banken F1-bank, hvor IA da arbejdede. Han skulle have sine penge tilbage fra IA, og IA hjalp ham med, at han ikke fik pengene på en gang. Han kender IA og har tillid til ham, så han har ikke fulgt med i, om der var sikkerhed for de 3,7 mio. kr. Lånet blev ikke forrentet. De førte regnskab med tilbagebetalingen frem til udløbet i 2016. Han fik pengene ved brug af H1-virksomhed’s kreditkort. Hvis der fx er hævet 500.000 kr., har han fået 100.000 kr. og IA resten. Der var kontanter i G1-virksomhed. Kreditkortet blev ud over hævninger af kontanter i G1-virksomhed brugt til ferier i udlandet. At kreditkortet fra H1-virksomhed kun skulle bruges i udlandet skyldes, at der ikke skulle være kontakt til Danmark. Dengang var der bankhemmelighed i G1-virksomhed, og der var ikke grund til at bruge kortet i Danmark, så G1-virksomhed Danmark eventuelt kunne stille spørgsmål om, hvor de penge kom fra. De penge, han fik fra IA, gik til privatforbrug. Han har redegjort for sit privatforbrug over for SKAT.

Han har ikke modtaget alle kontantbeløbene, der blev hævet fra H1-virksomhed, og har ikke ca. 15 mio. kr. stående et sted i udlandet. 

Han har på intet tidspunkt ejet tre guldbarer. Han var til stede for at få guldbarerne udleveret. De var meget tunge og små. Guldbarerne blev afleveret til IA.

Han har ikke været involveret i hvilke papirer, valuta eller andet, der skulle købes eller sælges. De beslutninger traf IA egenhændigt. De har nok diskuteret det, når han var dernede, men det var ikke interessant for ham. 

Nedlukningen af H1-virksomhed havde han ikke med at gøre. IA fik de sidste penge udbetalt, da IA lukkede H1-virksomhed.   

Der var hold mail i G1-virksomhed. Når han kom til G1-virksomhed, fik han udleveret de akkumulerede handelsnotaer m.v. Dem fik IA. 

Han har kun haft overdragelseserklæringen og friholdelseserklæringen hjemme hos sig selv. 

Han har været direktør i 10 år i en større virksomhed og har en udmærket forståelse af, hvad det indebærer at være ledelse i et selskab. Han var ikke ledelsen i H1-virksomhed, det var IA. Han havde hverken fuldmagterne eller ihændehaverbeviserne.

H1-virksomhed havde ingen relation til Danmark, og han kan ikke se en begrundelse for skattepligt til Danmark. I samråd med sin revisor svarede han på henvendelserne fra Skattestyrelsen fra 2016. Han rettede også henvendelse til IA herom.

Politiet har ransaget hjemme hos ham, mens hans kone var alene hjemme. Det var mange år efter 2016. Det var chokerende og gav ingen mening. Politiet tog ikke noget med.

Det har ændret hans liv og har haft betydning for hans ægteskab, at der er rejst et krav på 75 mio. kr. Sagen har været undervejs i 9 år. I 6 af årene var der også henvendelser fra anklagemyndigheden. Han har måttet sælge sin ejendom og opsige sit job. Sagen har givet frygt og ydmygelser. 

I 1990 var han økonomichef i et selskab, G2-virksomhed. I 1990’erne boede han i Y2-by og i 1997 flyttede han til Y3-by. Han har boet i Danmark, siden han kom fra Tyskland. 

Han har ikke selvangivet de beløb, han fik som "andel af gevinst" i "investeringsforeningen" med IA. Han har således ikke opgivet og betalt skat af andelen af gevinst, selv om han var skattepligtig til Danmark. 

"Investeringsforeningen" havde kontoen i F1-bank bank, og kontoen var i hans navn, for der kunne IA heller ikke have kontoen som ansat. Hans penge i F1-bank blev samlet flyttet. Det var blandet sammen på en konto. Hans andel af pengene blev flyttet over sammen med IA’s penge. Hans andel var i 2004 3,7 mio. med fradrag af tilbagebetalinger, i alt ca. 3,5 mio. kr. Han trådte så ud af investeringen, som han havde været en del af fra 1992 til 2004. Det var fordi han ikke længere havde forestillingen om at vende tilbage til et job i udlandet. Han fik også kvaler med ikke at angive i Danmark. 

Han er økonomichef i et lille dansk selskab i dag. Han har et selskab i Danmark med investeringer. Selskabet er (red.beløb.fjernet) mio. kr. værd. Han har indgået en del aftaler som direktør i sit eget firma, og ingen af dem var proforma. Men hele setuppet i G1-virksomhed havde det ene formål, at IA kunne fortsætte sine investeringer.  

IF har forklaret bl.a., at hun har været gift med IA fra 1997. Hendes kendskab til H1-virksomhed var, at IA fortalte, da han skulle begynde i G1-virksomhed, at deres investeringer skulle være i et selskab, som stod i A’s navn. Hun havde en del spørgsmål til det, fordi hun fandt det lidt utrygt. 

Hun så måske ihændehaverbeviserne hjemme i deres køkken, inden de kom i bankboksen, eller også så hun dem i bankboksen. Hun tog det som et bevis på, at H1-virksomhed var deres. Når hun har været i bankboksen, lå dokumenterne i kuverten i bankboksen sammen med andre vigtige dokumenter. Det var deres penge, der var investeret i H1-virksomhed. Grundtanken var, at IA ikke kunne investere deres penge under sin ansættelse, hvorfor man lavede det her setup. IA kom regelmæssigt hjem med ret store kontantbeløb, fx 30.000 euro. Det var mest euro og danske kroner. Pengene kunne ikke overføres til deres konti. Man brugte også mere kontanter den gang, særligt i Y4-nation. IA er god til at investere, så det var fortjeneste af hans investering. Hun brugte pengene til fornødenheder og husholdning. De købte også en bil kontant, og der er også lavet renoveringer på deres huse i Danmark og i Y4-nation. De har haft et meget højt forbrug. De har kørt i dyre biler og levet godt. Hun har intet overblik over, hvad de har brugt i alt. Efter hvad hun ved, er kontanterne fra H1-virksomhed brugt.   

Kontanter, der var i overskud, lå bl.a. i kuverter i hendes strømper, ligesom der var kontanter i deres bankboks. Hun var i bankboksen nogle gange om året. IA kom hjem med tre guldbarrer på et tidspunkt. De var meget små. De lå nogle år i bankboksen. De blev brugt til køb af lejlighed på Y1-ø.     

Skattesagen har været en lang proces for IA og for hende, og hun tænker på al den stress som A og A’s hustru har været udsat for. Hun har hørt om en masse tal, der har kørt rundt, om den økonomiske betydning af sagen. Hun ved ikke, hvad sagen betyder for dem økonomisk - ikke endnu.  

IH har forklaret bl.a., at IA er hans tvillingebror.

Vidnet arbejder med investeringsrådgivning i en bank i Y4-nation, F2-bank, som delvist overtog kunder og ansatte fra G1-virksomhed. Han var tidligere ansat i G1-virksomhed fra juli 2006. Han har ligesom IA været kunderådgiver for velhavende kunder. Han har været kunderådgiver for kunder med Panama selskaber. Der kunne være flere årsager til, at man ønskede Panama selskaber, herunder skattespørgsmål.  Ved erhvervelsen af et Panama selskab havde de en Wealth planning afdeling, hvor der var kontakt til forskellige udbydere af offshore selskaber.

I praksis skete udvælgelsen af Panama selskaber ved, at Wealth planning afdelingen havde fået forskellige navne tilsendt, som kunderne så kunne vælge mellem. Det var selskaber, som så var klar. Når kunden havde valgt et navn, sørgede Wealth planning afdelingen for kontakten med udbyderne i Panama og for, at der kom en fuldmagt til kunden. Han har ikke konkret kendskab til, hvordan H1-virksomhed blev stiftet.

Der var ihændehaverpapirer og fuldmagter i Panama selskaberne. De lå i banken. 

H1-virksomhed var et selskab, der havde et arrangement med G1-virksomhed. Det var IA’s selskab, det fik han at vide på et tidspunkt. Han og IA talte om, at IA investerede i et selskab. De talte mere om investeringer end om selskabet, men han vidste, at IA foretog investeringerne gennem H1-virksomhed, og at det var A, der stod som fuldmagtshaver. Han gjorde sig ikke til dommer over, at IA ikke måtte udføre egne forretninger hos G1-virksomhed.

Hvad H1-virksomhed har genereret af midler ved han ikke præcist, men der har været et fornuftigt afkast. IA har fast ejendom i Y4-nation og sommerhus i Danmark samt lejlighed i Y1-ø. IA har haft en god livsstil.

En erklæring om en fejlpostering af 4. juli 2023 skyldes, at vidnet bad om en overførsel af 50.000 euro, hvor han skulle have anmodet om 50.000 kr. Beløbet på 50.000 euro blev returneret og de 50.000 kr. overført. Hvorfor kunden skulle overføre 50.000 kr. må være fordi der var et mellemværende. Han husker ikke kundens navn. Han er i tvivl om, hvem det er af to personer, og henholder sig til sin tavshedspligt. 

Procedure

Skattestyrelsen har anført navnlig, at A skal erstatte Skattestyrelsens tab for den selskabsskat, som H1-virksomhed ikke har betalt.

Sagen er en del af Panama komplekset. Sagen er på et bagtæppe af bevidst slørede forhold efter et rentebeskatningsdirektiv fremkom. Der er i denne sag et lag mere om en velhavende stråmand. Det er "friends og family" og interne aftaler, der støtter stråmandshistorien, mens alle andre dokumenterne taler en anden retning.

Ansvarsvurderingen er et spørgsmål om culpa, og den af A udviste adfærd var uansvarlig og culpøs. A har deltaget aktivt i offshore -setuppet. Det fremgår af retspraksis, at der ved ikke normale forretningsmæssige dispositioner er særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattemyndighedernes interesser. Der er i denne sag ikke en normal forretningsmæssige situation, idet der foretages investeringer over et panamansk selskab og med A som stråmand over for IA’s arbejdsgiver. I alle Panama sagerne er der afsagt dom efter skattemyndighedernes påstand. Deltagerne i et Panama setup, som har udgjort ledelsen, ifalder ansvar som udgangspunktet. Der er ikke noget i denne sag der gør, at udfaldet skal være et andet. 

A har fået fuldmagterne og har repræsenteret selskabet og indgået aftaler gennem G1-virksomhed samt erklæret sig som ejer over for banken og har kautioneret for Lombard-kreditten. Portefølje Managementaftalen er underskrevet af A flere år efter stiftelsen af H1-virksomhed. Det er et udtryk for ledelse. 

Den forklaring, der er kommet fra A, er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger overhovedet. De dokumenter, der er fremkommet, stemmer ikke. Den overdragelsesaftale, der er indgået den 18. maj 2006, om overdragelsen mellem A og IA, stemmer ikke med at selskabet først den 27. juni 2006 blev bestilt. Der var ingen fuldmagt eller andet den 18. maj 2006. Man vidste heller ikke om det selskab var ledigt den 18. maj 2006. Der er intet der tyder på, at selskabet forud skulle være reserveret. 

Det fysiske brev, der skulle være sendt fra IA om sit ejerskab af H1-virksomhed til R1-advokatfirma, er ikke dokumenteret sendt. Brevet blev ikke udleveret i forbindelse med lækken af Panamadokumenter.

Om lånet på 3,7 mio. kr. fra A til IA foreligger der kun egne regnskaber. Lånet skulle efter egne regnskabet være opstået fra 1992, mens man forklarede SKAT, at det var et lån fra 2004. Der er heller ikke en overbevisende forklaring på, hvorfor H1-virksomheds kreditkort ikke måtte anvendes i Danmark. 

Østre Landsret har i 2023 taget stilling til, at der er konkursværneting i Danmark. Det er værd at hæfte sig ved den juridisk vurdering i landsretten. Grundlaget for landsrettens kendelse er den samme som i denne sag. Det har været de samme forklaringer og stort set de samme dokumenter. Der er ikke efterfølgende kommet noget frem, der kan ændre ved Østre Landsrets vurdering. Konkursværnetinget er, hvor forretningsledelsen befinder sig, ikke hvor forretningerne foretages. Konkursbegæringen blev indleveret i 2021.

Sammenfattende har A udgjort ledelsen i H1-virksomhed og har handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen. Betingelserne for årsagsforbindelse er også opfyldt.

Overordnet består tabet af den selskabsskat, der skulle være betalt, hvis H1-virksomhed havde indberettet sine skattemæssige indkomster. Der er ledelsens sæde i Danmark. Ledelsen er ikke de daglige handler, men den overordnede strategi, og strategien vises netop ved de dokumenter, A har underskrevet. 

Det skal vurderes, om der forsætligt eller groft uagtsom er sket forkert skatteansættelse, og det er tilfældet.

De øvrige indsigelser om ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse på grund af manglende iagttagelse af officialmaksimen og manglende partshøring kan ikke føre til et andet resultat.   

Den beløbsmæssige opgørelse svarer til den skat, der ville være opkrævet. Skatteforvaltningen har ad to omgange nedsat sin påstand. Skattestyrelsen har ikke kun forholdt sig til indsigelserne, men foretaget en fornyet gennemgang på baggrund af typerne af fejl, som der er rejst indsigelse om. R2-konsulenthus traf som A’s rådgiver et aktivt valg om ikke at forholde sig til bilagene, men forholdt sig kun til spørgsmålet om ledelsens sæde. Det er også derfor, der først nu foreligger en endelig opgørelse.

Påstandsbeløbet vedrører kun årene 2006 og 2009, da 2012 er frafaldet, da 2012 i afgørelsen kom ud med et negativt tal og ikke nu kan omgøres. Der er fremlagt en specifik opgørelse af de skattemæssige tilskud for alle årene og de enkelte transaktionsbilag. Der kan henvises til porteføljeoversigt fra banken. Hvor Skatteforvaltningen ikke har kunnet afstemme, har man foretaget det skattemæssige skøn, man er berettiget til at lave. Det fremgår af det fremlagte materiale, hvor indsigelserne er blevet imødekommet, og der er tydelige henvisninger til det underliggende materiale. 

Ud over mulig uenighed om transaktioner, er der en uenighed om, hvorvidt der ikke nu kan ske en forhøjelse af skatten på hvert enkelt transaktionsniveau, som A mener, eller om forhøjelser kan ske på transaktionsniveau, forudsat den samlede skat på et år kan indeholdes inden for det samlede beløb, hvilket Skattestyrelsen mener. Skattestyrelsen kan henvise til ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og Højesterets afgørelse i UfR 2001.1674 H.

Der kan kræves renter til sagens anlæg efter samme modus. Renterne er accessoriske og kan rummes i den oprindelige påstand. Derudover er der ikke hjemmel til at afskære Skattestyrelsen for procesrenterne på baggrund af tilbuddet om tredjemandssikkerhed. Skattestyrelsens forhold hindrede ikke betaling. Og endeligt er der ikke mulighed for at anvende rentelovens § 3, stk. 5.

De regnefejl, der har været i Skattestyrelsens opgørelse, kan ikke bevirke en fuldstændig tilsidesættelse. Der er lavet en minutiøs gennemgang, herunder af valutaoptionerne og swapaftaler. G1-virksomhed har ikke taget højde for lagerbeskatningen, hvorfor man ikke blindt kan lægge G1-virksomhed’s opgørelser til grund. Der er ikke taget højde for de danske beskatningsregler. 

Skatteforvaltningen har måttet foretage et skøn på tilskudsbeskatningen. Der er ikke foretaget et skøn over hele tilskuddet, men på indgangsværdien efter porteføljeopgørelser og indlæggelsesbekræftelser. Skønnet er ikke åbenbart forkert eller hviler på et forkert grundlag. 

At negative indkomstår skal fragå, som anført af A i påstandsdokumentet, må afvises, da der ikke kan stilles et alternative scenarie op, hvor der er mulighed for at fradrage negative indkomstår, da der ikke er selvangivet. 

A og H1-virksomhed (pt. under konkurs) har anført navnlig, at hændelsesforløbet er det samme for alle tre sager. 

Grunden til oprettelse af H1-virksomhed var oprindelig, at IA, bosiddende i Y4-nation, ønskede for egne penge at have en konto i den bank, han arbejde, så han dagligt kunne forvalte sin egen formue. Men efter hans ansættelseskontrakt måtte han ikke foretage gearede investeringer, hvilket han ønskede. For at omgå dette forespurgte IA A, om A ville fremstå som fuldmagtshaver og ejer over for G1-virksomhed. A var da økonomidirektør i et selskab, der havde hovedsæde i Y4-nation, hvorfor det ikke ville være den store ulejlighed.

A og IA havde tidligere haft en investering sammen, og i 2006 lånte A IA de penge, A havde haft i investeringen. Det var en mundtlig låneaftale, men den er kodificeret og fremlagt i sagen. Der er afdraget løbende på lånet, og der er ført regnskab hermed.

H1-virksomhed var under stiftelse, og den 18. maj 2006 valgtes selskabet ud fra en liste hos G1-virksomhed. Der blev samme dag lavet en aftale om overdragelse af H1-virksomhed til IA. Den aftale er bindende og gyldig mellem dem og også over for omverdenen. Den aftale er ikke tilbagedateret eller et falsum. Kronologien er, som den er beskrevet fra starten af og som forklaret af IA og A. IA og A har anvendt den korrekte underskriftsdato, også på kodifikationen af deres gældsaftale.        

Ihændehaveraktierne var afgørende for ejerskabet, og IA havde ihændehaveraktierne i hænde, hvilket IF har bekræftet. A har ikke haft ihændehaveraktierne i hænde.

Østre Landsret tog ikke stilling til ejerskabet af H1-virksomhed. Der var flere dokumenter, som landsretten ikke var bekendt med, da landsretten traf sin afgørelse.

Der er udstedt to fuldmagter til A. De lå i G1-virksomhed, og A kunne ikke bruge dem over for omverdenen til at legitimere sig. En fuldmagt er ikke en til en lig med ejerskab. Det skal ikke tillægges nogen som helst betydning.

IA har også skrevet til R1-advokatfirma advokatkontoret om ejerskabet, og det kan ikke udledes, at brevet ikke er kommet frem, blot fordi det ikke er udleveret i lækken af Panama dokumenter. IA har forklaret om fremsendelsen under straffeansvar.

Hele sagen stammer fra et læk af dokumenter, og det, der er kommet ud, stammer fra en hacking af filer, hvorfor der kun af fremkommet de elektroniske dokumenter. Ved køb af hakkede dokumenter er der også en risiko for, at det kun er et fåtal af dokumenter, der bliver overdraget. 

A kunne ikke disponere over selskabet, ikke uden IA fik det at vide, da han havde fuld indsigt heri. A har kun legitimeret sig som ejer over for G1-virksomhed, ikke overfor andre.

Det var IA, der egenhændigt besluttede strategien og investeringerne, og intet indikerer, at A har været involveret i det. Det er også IA der bestemte, hvad der skulle udtages af H1-virksomhed. A hævede midlerne i kontanter, hvoraf A beholdt nogen som afdrag, mens resten blev overladt til IA.

Kreditaftale, pantsætningsaftale, erklæring om ejerforhold, kautionsaftale og en portefølje management aftale blev alle underskrevet af A i G1-virksomhed. IA underskrev en friholdelseserklæring for kautionen over for A. Det var bare til sikkerhed for et eventuelt tab, som aldrig blev realiseret. Risikoen for tab var beskedent, for selskaberne blev monitoreret af G1-virksomhed.

H1-virksomhed var i drift fra 2006 til 2013. Der er handlet utroligt meget, og antallet af transaktioner på daglig basis har været enormt, hvilket viser at IA har været alene om at træffe afgørelse om transaktionerne. A har ikke afgivet investeringsordrer overhovedet. Det er korrekt, at G1-virksomhed havde den opfattelse, at selskabet var A’s, men han var ikke ejer, da han ikke havde ihændehaveraktierne, og fuldmagten ændrer ikke ejerforholdet.

Ultimo 2013 afsluttedes driften, da G1-virksomhed ellers skulle oplyse om A’s ejerforhold grundet nyt direktiv. Midlerne i selskabet blev udtaget i kontanter, og de blev brugt af IA og IF til køb af ejendomme, renovering af ejendomme og et ret højt forbrug.

Tilbagebetalingen af lånet fra IA til A er dokumenteret med bankoverførsler for så vidt angår de seneste overførsler. Overførslerne fra IA til A understøtter forklaringerne om det lån, der var ydet. 

De tre guldbarrer har IA udtaget, og de blev solgt og brugt af IA og IF privat. Det fremgår også af kvitteringen fra F1-bank, at pengene er gået til IA. 

Skattestyrelsen fik dokumenter og rettede henvendelse til A, men A meddelte allerede i 2017, at IA var den rette ejer, hvilket IA erklærede den 6. februar 2018 over for SKAT. Det tilsagde, at man skulle have partshørt IA, hvilket ingen myndigheder har gjort. Dermed har Skattestyrelsen afskåret sig fra at modtage oplysninger, der kunne have haft betydning for sagens behandling. Det er i strid med reglerne om officialmaximen og reglerne om partshøring. Det ændrer ikke herved, at IA havde skrevet, at oplysningerne ikke måtte deles med 3. mand. Afgørelsen er derfor ugyldig. 

Ansættelsesfristerne er ikke overholdt. De ordinære frister er ubestridt ikke overholdt. Afgørelserne for H1-virksomhed for årene 2006 og 2007-2013 kunne kun ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede. Der skal være udvist en groft uagtsom adfærd. Der er ikke udvist en sådan adfærd. Anklagemyndigheden har meddelt tiltalefrafald over for A. Der er elementer, der går igen mellem de vurderinger. Der skal ses på, om A og IA på daværende tidspunkt kunne se, at der var en tilknytning til Danmark, men alle transaktioner og underskrifter skete i Y4-nation. Den eneste tilknytning til Danmark var A’s bopæl. Det så Sø- og Handelsretten også på, og afviste konkursværneting. Det kan ikke betragtes som groft uagtsom. Hvis A havde vidst, at det ville blive en udfordring, så havde han haft mulighed for at gemme flybilletter til dokumentation.

Muligheden for at ændre skatteansættelserne er ikke opfyldt.

Skattestyrelsen har erkendt en lang række fejl i deres beregninger. Samtidig med dette har Skatteforvaltningen opskrevet poster på en række punkter for 2006 og 2009. Ansættelsesfristerne er ikke overholdt i forhold til opskrivningerne på transaktionsniveau. Der er derfor ikke lidt et tab på disse poster, og kan derfor ikke rejses erstatningskrav mod A på dette grundlag. Der er ikke nogen undskyldelige forhold. Dommen UfR 2001.1674 H understøtter ikke, at der kan opskrives på transaktionsniveau uanset fristerne.          

Man lægger til grund, at der er tilført midler til H1-virksomhed og at disse skal beskattes indledningsvist og løbende. Men der var tale om lån og afdrag på det lån, der var mellem IA og A, som derfor ikke skal beskattes. 

Skatteministeriet har ikke dokumenteret, at deres opgørelse er korrekt, og skattestyrelsen har underkendt Skatteministeriets beregning, ligesom Gældsstyrelsen i konkurssagen har nedsat deres krav betragteligt, uden at Skatteforvaltningen er fulgt med. Det er Skattestyrelsen, der har en forpligtelse til at kunne dokumenter sin betalingspåstand, og det kan man ikke.

Om klageberettigelsen bemærkes, at korrespondancen viser, at Skattestyrelsen henvender sig til A for at få oplysninger om H1-virksomhed, selv om A har henvist til IA som den reelle leder. Skattestyrelsen har videre indarbejdet de indlæg, som Skattestyrelsen modtog fra A’s revisor i R2-konsulenthus, SR. Skattestyrelsen er ikke vendt tilbage med oplysning om, hvorvidt A var klageberettiget eller ikke klageberettiget.  I klagevejledningen står der "I", og der kunne i stedet var skrevet selskabet eller H1-virksomhed. A har derfor fået opfattelsen af, at der kunne være flere personer, der kunne klage. Klagevejledningen er sådan at A har kunnet forstå sig som klageberettiget. 

Man kunne have gjort opmærksom på indledningsvist, at der var et problem med klageberettigelse, og der blev skiftet opfattelse, da sagen kom i Skatteankestyrelsen. En afvisning fra Skatteankestyrelsen fremstår som en form for magtfordrejning. Skatteankestyrelsen havde sagen liggende i 5 år for herefter at afvise den uden at behandle den. Der skulle i stedet være sket en straksafvisning.

Alle de midler, der blev trukket ud af H1-virksomhed, er modtaget af IA, og det har IA bekræftet fra starten. Det var også IA, der lånte ca. 13 mio. kr., da H1-virksomhed startede op med gearede investeringer. I forbindelse med Skatteforvaltningens undersøgelser har man undladt at undersøge, hvor pengene kom fra. Men de kom fra F1-bank, som var IA’s tidligere arbejdsgiver. Der er ingen tegn på, at pengene kom fra A. Skatteministeriet har lavet en antagelse om, at pengene står et eller andet sted i udlandet, og at der er afkast, der skal beskattes. Det har A ingen mulighed for at dokumentere, at han ikke har. Den opgørelse, som Skatteministeriet har lavet, er opgjort til beløb, der er langt mere, end H1-virksomhed har genereret. 

Der resterer i skattesagen mod A to konkrete fejl, som Skatteministeriet ikke har anerkendt. Skatteministeriet anerkender ikke, at der skal fradrages 50.000 euro. Efter IH’s forklaring var det en fejlpostering, således at de 50.000 euro er tilbageført, hvorfor de 50.000 euro skal fratrækkes. Det kan derfor lægges til grund, at de 50.000 euro ikke er tilgået H1-virksomhed og H1-virksomheds kapitalejere, hvorfor der ikke skal ske beskatning af de 50.000 euro. At der er tale om forskelligt reference nummer på de to træk behøver ikke have betydning overhovedet.

Det fremgår af købsnotaen fra F1-bank, at tre guldbarrer var IA’s, og hvorfor skatteansættelsen skal nedsættes med 697.323 kr. 

Skatteministeriet har ikke rigtigt kommenteret på fejl og mangler. Betydningen af de fejlberegninger, som er foretaget i sagskomplekset, er løbende påpeget. Der gøres krav gældende, selv om kravene ikke fremgår af skatteansættelserne, når de ikke er gjort gældende over for selskabet. Ansættelsesfristerne er ikke overholdt på transaktionsniveau. 

Det estimerede afkast mener SKAT i runde tal har været omkring 6 mio. kr. Den indtægt har A ikke haft. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de penge har stået et sted og givet afkast. Det er kun et postulat, at der kan beskattes løbende af et afkast.   

Heller ikke i skattesagen mod A er genoptagelsesfristerne overholdt. De ordinære frister er ikke overholdt. Og der er ikke handlet groft uagtsomt fra A’s side, så mulighederne for ekstraordinær genoptagelse var ikke til stede. A har ikke modtaget midlerne, kontanterne og guldbarrerne, og har derfor ikke kunnet indberette dem til myndighederne. 

Afgørelsen af 13. juli 2018 fra Skattestyrelsen er ugyldig. Skattestyrelsen skulle på baggrund af henvendelsen fra IA af 6. februar 2018 have foretaget partshøring og oplyst sagen.

Der er ikke noget erstatningsansvar for A for H1-virksomheds selskabsskat. Det bestrides, at der er ageret uagtsomt, og at det kan medføre et erstatningskrav svarende til det fremsatte. Retten skal forholde sig til, hvad der foregik på det tidspunkt i H1-virksomhed. Fra 2006 til 2013 var der ikke nogen objektive forhold, der kunne medføre, at der var en skattepligt til Danmark. Alle beslutninger blev truffet i Y4-nation og alle dokumenter blev underskrevet i Y4-nation. A har ikke haft nogen synderlig indsigt i de dispositioner, der blev foretaget, og har ikke haft en direktion indsigt i H1-virksomheds forhold. Et hæftelsesgennembrud kræver en eller anden form for uagtsomhed. I denne sag er A ikke ejer eller direktion og har ikke handlet uagtsomt. Det er lagt til grund af SKAT, at formålet med oprettelsen af H1-virksomhed var at snyde i skat, men formålet var, at IA kunne foretaget gearede investeringer i G1-virksomhed. Fuldmagten kan ikke tillægges nogen betydning.        

Skattestyrelsen har nedsat deres krav ad flere omgange, men den 2. september 2025 forhøjede Skattestyrelsen kravet med påbeløbne renter forud for sagens anlæg. Restskattetillægget kan ikke indeholdes inden for den oprindelige påstand, og det i sig selv betyder forældelse. Almindelige renter er underlagt en treårig forældelsesfrist, og de er derfor forældede i 2021 og ses ikke tidlige medtaget i sagen, hvorfor rentekravet må være forældet, da de først er søgt inddraget i sagen i 2025. Det ses ikke, at renterne tidligere er gjort gældende.      

Skatteforvaltningens krav var først over 11 mio. kr. Skattestyrelsen udleverede ikke sin komplette opgørelse, så A og IA kunne ikke kontrollere tallene. Undladelsen af at give adgang til de opgørelser gør, at det var været utroligt svært at kontrollere tallene. Retten kan derfor bestemme efter rentelovens § 3, stk. 5, at renterne først skal tilskrives fra et senere tidspunkt, og det skal ske i denne sag, hvor Skatteforvaltningen har ændret sin påstand igen og igen.  

Det er en overtrædelse af EMRK art 6, at sagen har verseret i 9 år, og hvor Skatteankestyrelsen har brugt 5 år på at afvise sagerne. Det er Skatteministeriets forhold der gjorde, at sagerne er udstrakt over en utrolig lang årrække. Også derfor skal Skattestyrelsen ikke have rente fra sagens anlæg. 

Man kan ikke en til en sige, at det er hvor ledelsen bor, er der skattepligt. Det er derfra hvor ledelsen udøves, jf. SKM2014.690.SR.

Der er gjort meget for at sammenligne denne sag med andre Panamasager. Men der er ingen af de andre Panamasager, der kan sammenlignes med denne. Der er ingen af de afgørelser, som skattemyndighederne påberåber sig, der er identisk med denne sag, som er helt speciel, særligt henset til at IA har stået frem og har vedstået sig ejerskabet af H1-virksomhed. Det er rigtigt, at det er "family and friends" der har afgivet forklaringer, men de er afgivet under straffeansvar for Sø- og Handelsretten, Østre Landsret og nu for retten. IA har ingen interesse i denne sags udfald. 

Grundlaget for kravet har været usædvanligt usikkert og har ændret sig mange gange undervejs. Det er den, der indtaler et krav for retten, der har bevisbyrden. Alene usikkerheden om kravet skal medføre frifindelse. 

Skatteministeriet har anført navnlig, at spørgsmålet om ejerskab er afgørende, også for sagens andre spørgsmål. Skatteministeriet har fået medhold i Panama sagerne ind til videre. Retsvæsnet har, jf. UfR 2024.4206 H, pålagt skatteyderen bevisbyrden for, at det forholder sig anderledes end dokumenterne viser. Hvis man laver et sådan setup, kan man ikke efterfølgende påberåbe sig noget andet. Det er lavet for aldrig at komme skattemyndighedernes kundskab. En skærpet bevisbyrde betyder, at hvis skatteyderen skal løfte bevisbyrden, skal der foreligge et objektivt bevis. I skattesager kan forklaringer ikke løfte en skærpet bevisbyrde. 

De erklæringer, der er fremkommet, fremstår indhentet til brug for skattesagen, skal ikke tillægges vægt. 

Ihændehaveraktier er der ingen dokumentation for lå i IA’s bankboks andet end forklaringerne. Men selv om det skulle være tilfældet, er det er ikke ensbetydende med at være ejer. Afgørende for, at man kan dokumentere sig som ejer, er et grundlag for at have disse aktier. 

Den konkrete sag giver ikke tvivl om, at A er ejer af H1-virksomhed. Han erklærede sig den 8. juli 2006 over for G1-virksomhed som ejer af aktierne i selskabet, og at han ville meddele, såfremt han ophørte med at være ejer af aktierne. Det var da IK, der var account manager. Samme dato er underskrevet på en kreditfacilitet på 6 mio. euro, og account manager var også her IK. IA har forklaret, at han ikke var ansat i G1-virksomhed på det tidspunkt. Det er så lidt forvirrende i forhold til tidsforløbet med "overdragelsesaftale", og at IA ikke måtte stå som ejer. 

A har underskrevet kautionserklæringen af 3. august 2006, og den 22. marts 2010 underskrev A på vegne af H1-virksomhed på Portefolio Management, og videre samme dag på appendix. Det var underskrevet over for G1-virksomhed, som var en uafhængig tredjepart.  

A har i retten forklaret, at han også var ejer af kontoen i F1-bank. Alle de her forhold viser, at han var ejer af H1-virksomhed. 

Modbeviserne mod, at A skulle være ejer, er for det første overdragelsesaftalen af 18. maj 2006, hvor der angives, at selskabet stiftes. Det hænger ikke sammen med, at det bare skulle aktiveres, og hænger ikke sammen med, at selskabet ikke engang var bestilt af G1-virksomhed. Det er først 40 dage efter, ved e-mail af 27. juni 2006, at det bekræftes, at selskabet skal købes, og at det er ledigt. Der er ingen dokumentation for betalingen mellem IA og A. Begge parter har skrevet ved deres underskrift at aftalen er fyldestgjort, men intet om hvordan.     

Da IA den 4. august 2006 skrev om, at han var den rette ejer til R1-advokatfirma, skulle dette være sendt som et helt almindeligt brev, og det kan ikke dokumenteres, at det er sendt. Der er ingen bekræftelse på, at brevet er modtaget. Det giver ikke mening, at det brev er sendt til R1-advokatfirma, som var G1-virksomheds tætte samarbejdspartner. Der er heller ikke vedlagt brevet nogen form for dokumentation. Alligevel udstedes en ny fuldmagt til A, uanset IA’s brev af 4. august 2006. Forklaringerne i sagen er afgivet af personer, der har interesse i sagen, og udgør ikke objektivt bevis.

Østre Landsret traf afgørelse om konkursværneting på et grundlag med grundlæggende de samme forklaringer. Der er ikke fremlagt noget nyt i denne sag i forhold til Østre Landsrets sag. Landsretten har ikke forholdt sig til ejerskabet, det er korrekt, men Østre Landsrets bevisbedømmelse er det vigtige. Retten har ikke grundlag for at foretage en anden bevisvurdering end Østre Landsret.

For så vidt angår A’s skattepligt er der to transaktioner tilbage, som der er tvivl om. Den ene er guldbarrerne, den anden er den hævdede fejlbetaling. Det er ikke dokumenteret, at guldbarrerne tilgik IA i forbindelse med, at de blev udtaget af depotet. Men det har ingen betydning, fordi de guldbarrer var selskabets. Når A har givet guldbarrer væk, så kan det ikke være i selskabets interesse. Det er A’s skattepligt, idet formuefordelen har passeret hans økonomi.    

Vedrørende de 50.000 euro kunne IH ikke forklare fyldestgørende om, hvorfor de skulle være fejloverført. Der er ingen dokumentation for, hvis kontobeløbet er overført til. 

Forløbet er det, at der den 11. november 2011 er overført 50.000 euro til selskabet. Den 25. januar 2012 trækkes beløbet. Der står bare "overførsel" og referencen er en anden. Der går 2 måneder og 14 dage. Der er kun et beløbsmæssigt sammenfald, men det er der mange steder. Det kan ikke ses, hvem midlerne tilgår. Hvis der skulle tilgå kontoen 50.000 kr. hvorfor tilbagefører man ikke bare differencen. De 50.000 kr., der fremgår af en anden konto, er overført den 16. januar 2012 og dermed inden tilbageførslen.

Vedrørende beskatningen af et skønnet afkast har A forklaret om de tidligere investeringerne i F1-bankl, at der er investeret i udlandet, og A havde et afkast ved investering i udlandet, der ikke blev opgivet i Danmark. 

Når A har trukket 12 mio. kr. ud, og når formålet oprindeligt også var at investere, så har det formodningen for sig, at pengene er brugt til investeringer, og det skal afkræftes, den formodning. Det er ikke bestridt, at der kan tages udgangspunkt i afkastprocenten fra Forsikring og Pension. 

Skatteændringerne for 2015 og 2016 er foretaget rettidigt, og efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan der foretages ændringer af de kontrollerede transaktioner fra 2013 og frem. 

Indkomstårene 2007 til 2014, kan man alligevel genoptage, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Hvis A var ejer, var det selvfølgeligt groft uagtsomt ikke at selvangive. At der er sket strafferetligt tiltalefrafald har ikke betydning efter forarbejderne til skaffeforvaltningsloven. Der er forskel på beviskravene, og skattesagen vedrørte forsæt.

Der er ikke problemer med varslingsfristen, idet der kom faktisk nyt. Det er dog også tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen ville tryk-teste IA’s forklaring. Der var klar anledning til at bede om disse oplysninger. Der er fremsendt forslaget inden for fristen.

Klageberettigelsen er det eneste, der kan prøves i sagen BS-47080/2023. A er ikke klageberettiget. Det er kun afvisningen, der kan indbringes, og ikke den materielle afgørelse. Der blev klaget af A personligt, hvilket støttes af det anførte om, at R2-konsulenthus klager

"på vegne af en borger". Der var ikke klageberettigelse, og H1-virksomhed har slet ikke klaget, hvorfor H1-virksomhed slet ikke er part i sagen, og dermed ikke rette sagsøger, hvorfor retten kan overveje afvisning. 

IA har en interesse i sagen efter IF’s forklaring om,  at sagen ikke har haft nogen økonomisk betydning for hende og IA "endnu".

Rettens begrundelse og resultat

Sagen BS-47080/2023-LYN vedrører Skatteankestyrelsens afgørelser af 21. juni 2023 vedrørende klage over SKAT’s afgørelser af 12. februar 2018 og 13. juli 2018, som vedrører H1-virksomheds skatteansættelse for henholdsvis året 2006 og årene 2007-2016. 

R2-konsulenthus klagede den 11. maj 2018 klagede på vegne af A over SKAT’s afgørelse vedrørende H1-virksomhed for året 2006, og den 12. oktober 2018 på vegne af A over SKAT’s afgørelser vedrørende H1-virksomhed for året 2007-2016.

Skatteankestyrelsen afviste ved afgørelser af 21. juni 2023 klagen grundet manglende klageberettigelse hos A.

Retten finder ikke, at A har en sådan væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelserne, at han kunne påklage afgørelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2. Retten har derfor ikke grundlag for at ophæve Skatteankestyrelsens afgørelser af 21. juni 2023.

Det fører ikke til et andet resultat, at A ikke i den forudgående korrespondance eller ved en individuelt tilpasset klagevejledning blev gjort opmærksom på, at han ikke som privatperson kunne påklage Skattestyrelsens afgørelser over for H1-virksomhed. 

Retten kan herefter ikke give medhold i nogen af A’s påstande i denne sag.

Skatteministeriet frifindes derfor for A’s påstande under sagen.

Skatteankestyrelsens afgørelser er truffet i forhold til A som klager. H1-virksomhed under konkurs er således ikke ret sagsøger, hvorfor der allerede af den grund sker frifindelse af Skatteministeriet for H1-virksomheds påstande under sagen.

Retten finder, at omstændighederne taler for at fravige den solidariske hæftelse for sagsomkostninger efter retsplejelovens § 317. Retten bestemmer herefter følgende: 

Sagsomkostningerne mellem A og Skatteministeriet er efter sagens karakter, værdi og forløb fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 40.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Sagsomkostningerne mellem H1-virksomhed under konkurs og Skatteministeriet er efter sagens karakter, værdi og forløb fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 10.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Sag BS-45313/2018-LYN og sag BS-46879/2023-LYN

Østre Landsret har ved kendelse af 10. marts 2023 fundet, at H1-virksomhed har dansk værneting efter konkurslovens § 3, stk. 1. Efter denne bestemmelse indgives bl.a. begæring om konkurs til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.

Østre Landsret begrundede afgørelsen med, at A efter landsrettens bevisvurdering udgjorde den reelle ledelse i H1-virksomhed. Østre Landsrets kendelse er afsagt efter mundtlig forhandling, hvorunder der er afgivet forklaringer af samme personer som i nærværende sager, ligesom samme dokumentbeviser efter det oplyste i det væsentligste forelå.

Skatteforvaltningen og Skatteministeriet har ikke påberåbt sig materiel retskraft af Østre Landsrets afgørelse, og retten finder ikke grundlag for ex officio at afvise prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt A udgjorde den reelle ledelse i H1-virksomhed. 

Østre Landsrets præmisser er følgende:

"Det fremgår af sagen, at bestyrelsen i selskabet H1-virksomhed, der er oprettet og registreret i Panama, ved udstedelse af fuldmagter af 25. maj 2006 og senere 25. maj 2009 overdrog den fulde ledelsesret til A, der herved fik en ubegrænset råderet over selskabet. A har underskrevet samtlige dokumenter på vegne af selskabet, herunder en investeringsaftale med G1-virksomhed, en kreditaftale på 6 mio. euro, en pantsætningsaftale, ligesom han har skrevet under på, at guldbarrer kunne udtages fra selskabets depot i 2013. Han har ved erklæring af 8. juli 2006 erklæret at være ejer af samtlige aktier i selskabet og har stillet en personlig garanti på 6 mio. euro. Han har endvidere haft hævekort til H1-virksomhed’s konto og har brugt kortet til løbende at foretage hævning af midler fra selskabets konto.

Landsretten finder på denne baggrund, at A, der var og er bosiddende i Danmark, har udgjort den reelle ledelse i H1-virksomhed. Forklaringerne fra IA, dennes hustru IF og bror IH samt fra A - hvorefter IA var den reelle ejer og leder af H1-virksomhed, og A alene optrådte som stråmand - kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at de nævnte forklaringer kun i meget begrænset omfang ses støttet af objektive forhold. For så vidt angår "Overdragelsesaftale" af 18. maj 2006, hvorefter A overdrager samtlige andele i H1-virksomhed til IA bemærkes, at denne aftale er dateret før den 27. juni 2006, hvor G1-virksomhed bestilte selskabet til IA, og før den 8. juli 2006, hvor A afgav erklæring til G1-virksomhed om, at han var ejer af selskabet. For så vidt angår IA’s skrivelse af 4. august 2006 til R1-advokatfirma med teksten "Please update your files that I’m the rightful beneficial owner" bemærkes, at skrivelsen efter det oplyste ikke var vedlagt dokumentation, ligesom der ikke er fremlagt eventuelt svar på skrivelsen. Landsretten bemærker endvidere vedrørende de hævninger, som A foretog - og som efter det forklarede i betydeligt omfang blev brugt til afdrag på IA’s gæld til A - at der ikke ses nævneværdig støtte i de fremlagte dokumenter for eksistensen af dette gældsforhold.

Efter det oplyste finder landsretten, at det - uanset tidsrammen i fuldmagten til A - må lægges til grund, at A også efter den 25. maj 2014 kunne disponere på vegne af selskabet. Herefter, og af de grunde, der er anført ovenfor, finder landsretten, at der er dansk værneting efter konkurslovens § 3, stk. 1."

Den bevisførelse, der har været for retten, giver ikke retten grundlag for en anden bevisbedømmelse end landsrettens. Af de grunde, der er anført af landsretten, finder retten således, at A udgjorde den reelle ledelse af H1-virksomhed. Dermed skal H1-virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses for hjemmehørende i Danmark. 

Retten finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at de beløb, A hævede, indgik i A’s formuesfære som ejer af H1-virksomhed. Retten finder det herunder ubetænkeligt at tilsidesætte IA og A’s forklaringer om, at deres investeringssamarbejde, som hidtil havde fundet sted i F1-bank, ophørte idet A efter i årevis at have boet i Danmark indså, at han ikke ville bo i udlandet på ny, og at han derfor ikke ville fortsætte med at undlade at selvangive andele af gevinst. Den fremlagte kodificerede låneaftale og opgørelserne af deres mellemværende giver ikke forklaringerne større bevisvægt. Det kan dermed ikke helt eller delvist lægges til grund, at hævningerne blev foretaget i H1-virksomhed’s interesser som tilbagebetaling af lån.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skattemæssig ansættelse ekstraordinært foretages efter fristerne for en ordinær ansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 12. februar 2018 blev H1-virksomhed’s skattepligtsforhold, efter forslag af 17. november 2017, ændret fra intet selvangivet til en skattepligtig indkomst for 2006 på knap 17 mio. kr., og ved Skattestyrelsens afgørelse af 13. juli 2018, efter forslag af 3. maj 2018, blev H1-virksomhed’s skattepligtsforhold ændret fra intet selvangivet til en skattepligtig indkomst for bl.a. 2009 på over 7,1 mio. kr. 

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 13. juli 2018, efter forslag af 3. maj 2018, blev A’s skattepligtsforhold ændret for årene 2007 - 2016 med i alt knap 26 mio. kr.    

Henset til, at A havde fuldt kendskab til de faktiske forhold, der begrundede skattepligt til Danmark, finder retten, at det var groft uagtsomt, at der ikke for A og for H1-virksomhed blev selvangivet skattepligtig indkomst i Danmark. Der er derfor adgang til ekstraordinær genoptagelse af A’s og H1-virksomhed’s skattepligt. 

Hvornår fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe, vedrører spørgsmålet om, hvilken viden Skattestyrelsen havde forud i forhold til, at der ekstraordinært kunne ske skatteansættelse efter ordinær frist. 

Retten lægger til grund, at Skatteforvaltningen den 9. november 2017 fra de Y4-nationalitet myndigheder modtog bl.a. H1-virksomhed’s vedtægter, erklæring om ejerforhold af 8. juli 2006, investeringsaftale af 22. marts 2010, kreditbevilling på 6.000.000 euro til H1-virksomhed af 8. juli 2006, kautionserklæring af 3. august 2006, håndpantsætningsaftale af 8. juli 2006 og kontoudtog, transaktionsbilag og porteføljeoversigter for indkomstårene 2006-2013.

Retten finder, at det først var herefter, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå skattepligten og skattens omfang for H1-virksomhed og A.

Varslingsfristen på 6 måneder og ansættelsesfristen herefter på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er herefter overholdt.

Det bemærkes vedrørende sagen 46879/2023, at for 2015 og 2016 er de skattemæssige ændringer foretaget rettidigt, og vedrørende maskeret udbytte er de skattemæssige ændringer fra 2013 også foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 5. Dette får dog ikke selvstændig betydning.

Henset til den 10-årige forældelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, findes ingen del af kravet forældet.  

For så vidt angår spørgsmålet om ugyldighed på grund af skattemyndighedernes manglende overholdelse af officialmaksimen ved manglende undersøgelse af IA’s rolle i H1-virksomhed og manglende partshøring bemærkes, at skattemyndighederne ikke har tilsidesat nogle pligter hertil, henset til at det kan lægges til grund, at IA ikke var ledelse i H1-virksomhed eller part i sagen.

I sagen 45313/2018 bemærkes herefter 

A havde som reel ledelse af H1-virksomhed og efter selskabets forhold særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Idet det kan lægges til grund, at A, der kunne disponere på selskabets vegne over for G1-virksomhed, afviklede selskabet, måtte A indse, at H1-virksomheds selskabsskat på grund af afviklingen af selskabet ikke ville blive betalt. A har herved pådraget sig erstatningsansvar for Skattestyrelsens tab.

A har rejst indsigelser mod Skattestyrelsens opgørelse af erstatningskravet.

Herom bemærkes indledningsvist, at de mange korrektioner, der har været af Skattestyrelsens opgørelse af skattekravet og erstatningskravet, og det anførte om A’s manglende muligheder for at eftergå opgørelserne, ikke giver anledning til, at retten i det hele kan tilsidesætte opgørelsen.