Afgørelsen er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af elektricitet under den nedenfor beskrevne elkøbsaftale (Power Purchase Agreement), ikke skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1?
2. Såfremt Skatterådet måtte finde, at den beskrevne elkøbsaftale (Power Purchase Agreement), er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, kan Skatterådet da bekræfte, at aftalen omfattes af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, og følgelig ikke skal beskattes som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger producerer elektricitet og den producerede elektricitet vil blive solgt til et koncernforbundet selskab ved en "PPA". Som sikring mod variable elpriser har Spørger indgået en aftale om salg af alt den producerede elektricitet til en fast pris per produceret megawatttime fra Spørger til det koncernforbundne selskab.

Nærmere om PPA’en og dens vilkår

Det koncernforbundne selskab køber 100% af den elektricitet, der produceres af Spørger, samt hertil relaterede grønne certifikater (Guarantees of Origin herefter benævnt "GoOs") fra Spørger. Dermed sker al afsætning af den elektricitet, der produceres af Spørger, og som skattemæssigt anses for at være produceret af Spørger, gennem det koncernforbundne selskab, der er den juridiske aftager under PPA’en. 

Som bilag 1 vedlægges PPA’en (forelægges ikke for Skatterådet).

Det koncernforbundne selskab har til hensigt at videresælge elektriciteten til markedet, ud fra de kommercielle muligheder, der tilbyder sig. På nuværende tidspunkt er de konkrete vilkår for, hvordan og til hvem elektriciteten videresælges, endnu ikke fastlagt og afhænger af kommercielle overvejelser og markedsforhold. Markedsføringen af elektricitet er af praktiske hensyn uddelegeret til andre koncernselskaber, der er koncernens centrale tradingenhed og ansvarlig for at tilrettelægge elektricitetens vej til markedet ("route to market"). Der betales vederlag for at bistå med det endelige salg af elektriciteten til tredjemand i overensstemmelse med koncernens interne afregningspriser.

Elektriciteten vil blive solgt til forskellige købere under forskellige aftaler med varierende vilkår og betingelser, herunder med hensyn til løbetid, pris mv. I det omfang det ikke er muligt at afsætte elektriciteten gennem særskilte PPA’er, vil elektriciteten blive solgt på spotmarkedet til en “day-ahead"-pris (spotpris).

Skattestyrelsen kan således, ved besvarelsen af denne anmodning om bindende svar vedrørende den elektricitet, der produceres af Spørger, lægge til grund, at de koncernforbundne selskaber ikke vil indgå efterfølgende aftaler om videresalg af elektricitet, der er sammenhængende med eller matcher vilkårene for den indgåede PPA for så vidt angår fx løbetid og mængde.

Den foreliggende situation adskiller sig fra SKM2025.38.SR, idet det koncernforbundne selskab i nærværende sag ikke vil tilbagesælge elektricitet til producenten. Skattestyrelsen kan derfor også lægge til grund, at der ikke foretages differenceafregning af elektricitet under den omhandlede PPA.

Grundet reguleringen af elmarkedet, herunder krav om særlige tilladelser for at handle elektricitet ind i elnettet, kan hverken Spørger eller det koncernforbundne selskab, der køber elektriciteten, selv varetage afsætningen af elektriciteten. Dette varetages i stedet af et andet selskab i koncernen, som har de fornødne tilladelser og kompetencer til afsætning af elektriciteten.

Af afsnit X i PPA’en fremgår følgende vedrørende faktisk levering af elektricitet og grønne certifikater:

“The Seller shall sell and deliver, or cause to be delivered to the Buyer, who shall purchase and accept or cause to be accepted, from the date of First Power pursuant to Clause X until the end of the Term of this X PPA (the Supply Period) electricity from the X in an amount that equals X per cent (Buyer’s Share) of the volumes of electricity produced and fed into the grid by the X. The Buyer’s Share indicatively corresponds to approximately X MW of the Expected Export Capacity. For the avoidance of doubt, the Seller does not guarantee the delivery of any particular volume of electricity at any particular time (“as produced")."

Hertil fremgår følgende af afsnit X om GoOs:

“The Seller shall sell and transfer, or cause to be transferred, to the Buyer, who shall purchase and accept or cause to be accepted, for each calendar month of the Supply Period (Supply Month), GoOs issued to and received by the Seller in the amount that corresponds to the Buyer’s Share. For the avoidance of doubt, no additional costs other than the Contract Price stipulated in Clause X shall be incurred by the Buyer for the issuance of the GoOs. Clause X remains unaffected."

Det er således forudsat, at det koncernforbundne selskab køber al den producerede elektricitet og hermed forbundne GoOs fra Spørger i PPA’ens løbetid.

GoOs kan bedst beskrives som et produkt af den producerede elektricitet. GoOs tildeles grønt produceret elektricitet i samme forhold som elektriciteten produceres.

Hvor elektriciteten leveres ind i elnettet efterhånden som den produceres, kan GoOs handles separat. GoOs tjener som dokumentation for, at en køber af elektricitet faktisk forbruger grønt produceret elektricitet, idet sådanne GoOs kun tildeles i samme mængde som den grønt producerede elektricitet. Køber man således f.eks. X megawatttimer elektricitet fra elnettet, og en mængde GoOs svarende til X megawatttimer, kan man som køber således siges alene at have forbrugt grøn elektricitet.

Den samlede pris for de to elementer er opgjort til X pr. solgt og leveret MWh.

Jf. PPA’ens klausul X løber PPA’en X år fra det tidspunkt, hvor betingelserne for afregning til fast pris er opfyldt. Startdatoen for den faste pris er defineret som den X, men kan udskydes i tilfælde af forsinkelse.

I henhold til PPA’en vil den producerede og leverede elektricitet i en indledende periode fra "First Power" (dato hvor første strøm leveres til elnettet) og indtil startdatoen for den faste pris leveres til "day-ahead" (spot) pris fra Spørger til det koncernforbundne selskab. GoOs købes ligeledes til en variabel indekspris.

Fra startdatoen for afregning til fast pris og indtil udløb af aftalen vil prisen pr. produceret og leveret megawatttime elektricitet samt tilsvarende leverede GoOS, som udgangspunkt være fast.

Herom fremgår følgende af afsnit X: 

“(a) From First Power until 24:00 on the day before the Fixed Price Start Date, (i) for electricity delivered to the Buyer, the Quarter Hourly Day-Ahead Auction Price for each MWh sold and delivered and (ii) for GoOs delivered to the Buyer the arithmetic mean of the weekly price publications during the Supply Month for the product "X" (average of bid and ask price), provided by X;

(b) for electricity and GoOs delivered to the Buyer from the Fixed Prices Start Date, 00:00, X for each MWh sold and delivered (the Fixed Price) consisting of X per MWh for the electricity (the Electricity Fixed Price) and X for the GoOs and any Future Environmental Attributes that will be in place in replacement of the GoO system (the GoO Fixed Price);"

I tilfælde af, at elpriserne er negative i mindst seks sammenhængende timer, er det i begge tilfælde reguleret, at prisen sættes til X, jf. afsnit X.

PPA’en indeholder således et variabelt priselement frem til udgangen af X, hvorefter der fra den X og resten af aftaleperioden er tale om et fast priselement, dog således, at prisen kan sættes til X i tilfælde af negative spottimepriser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmål 1 bør besvares med "Ja".

Nærmere om retsgrundlaget

Det er vores opfattelse, at PPA’en bør beskattes efter det almindelige realisationsprincip i dansk skatteret.

Udgangspunktet efter dansk ret er, at en kontrakt om køb og salg af elektricitet skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, dvs. når indkomsten realiseres (realisationsprincippet).

Såfremt en sådan kontrakt opfylder betingelserne efter kursgevinstlovens ("KGL") § 29 om at være en finansiel kontrakt fraviges udgangspunktet om realisationsbeskatning imidlertid. I stedet skal kontrakten beskattes efter lagerprincippet, jf. KGL § 33, stk. 1. Ordlyden af bestemmelsen er som følger:

"Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig."

Der gælder en række betingelser for, at en aftale skal kvalificeres som en finansiel kontrakt i KGL’s forstand.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1 opstiller følgende betingelser for at en aftale skal kvalificeres som en finansiel kontrakt. Der skal være tale om en:

• Bindende aftale mellem parterne
• Med tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, og
• Der skal være en aftale om afviklingspris eller- kurs

Kravene om, at der skal være en bindende aftale mellem parterne og en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet, er klart opfyldte i relation til den i sagen omhandlende PPA.

I forhold til kravet om, at der skal være en aftale om en afviklingspris eller- kurs, fremgår følgende af det ovennævnte afsnit i Den juridiske vejledning:

"Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris."

I de almindelige bemærkninger til L 6 (1990/91), som indførte lovbestemmelsen, fremgår følgende:

"For terminskontrakter gælder, at kontrakten giver både køberen og sælgeren pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv (eller passiv) på en bestemt fremtidig dato til en aftalt pris."

Følgende kumulative betingelser skal således efter ordlyden være opfyldt, for at der er tale om en terminskontrakt:

1. Køberen og sælgeren har pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv
2. til en aftalt pris
3. på en bestemt fremtidig dato

Tilsvarende følger af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.1 De 3 betingelser er gennemgået nærmere nedenfor.

Ad 1) Køberen og sælgeren har pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv

Det følger af PPA’ens afsnit X, at den leverede mængde elektricitet er fastsat til 100% af elektriciteten, der leveres til elnettet. Det er utvivlsomt, at den producerede mængde elektricitet vil variere, da produceret og leverede mængder afhænger af X, X, kapacitet i elnettet til at modtage den producerede strøm samt om elpriserne er negative, i hvilket tilfælde parken vil kunne blive lukket. Den producerede og leverede mængde ligger således utvivlsomt ikke fast.

Det følger af lovforarbejderne til KGL § 29, at en terminskontrakt i kursgevinstlovens § 29, stk. 1, forudsætter både en fastsat pris (hvor der ikke hersker væsentlig usikkerhed om salgsprisen) og en fastsat mængde. Dette er bl.a. understreget i Optionsudvalgets betænkning nr. 1139/1988 og lovbemærkningerne til § 29 ved lov nr. 194 af 1997 samt gentaget i Den juridiske vejledning.

Som ovenfor anført, indeholder PPA’en vilkår om salg af en mængde svarende til 100% af den producerede og leverede mængde fra Spørger. Der er således fastsat kontraktuelle vilkår for, hvorledes mængden under PPA’en skal beregnes, men aftalen fastlægger ikke nogen specifik mængde, idet denne vil variere år for år ligesom den ultimativt vil være afhængig af X, elnetskapacitet, oppetid, samt andre uforudsete forhold.

I SKM2025.38.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af en elkøbsaftale. Konkret vedrørte sagen en aftager af elektricitet, hvis virksomhed ifølge det bindende svar omfatter drift, produktion og salg i Danmark og udlandet. Spørgers virksomhed i det bindende svar var således ikke at drive virksomhed ved produktion, transport og salg af elektricitet, men derimod at aftage og forbruge elektricitet som led i Spørgers virksomhed.

I relation til kravet om en fastsat mængde udtalte Skatterådet i afgørelsen følgende:

"Det, at den endelige mængde, der omfattes af aftalen, ikke er fastsat, diskvalificerer ikke aftalen fra at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, jf. det citerede, hvor der henvises til høstresultat og produktion. Det afgørende er, at der er aftalt et beregningsgrundlag, der ikke er væsentlig usikkerhed om."

Kravet om en "fastsat mængde" er kommenteret i litteraturen særligt af Katja Dyppel Weber, der i sin kommentar til SKM2025.38.SR i SR.2025.16 fremhæver, at det er netop karakteristisk for en finansiel kontrakt, at den angår et bestemt og fastsat underliggende aktiv og herunder en ’fast’ mængde, på en fremtidig dato.

I det bindende svar SKM2025.38.SR blev ikke alt elektricitet produceret af vindmølleparken anvendt i spørgerens egen produktion, idet en mindre del af den producerede strøm blev videresolgt på spotmarkedet. I nærværende sag, og i modsætning til hvad der gjorde sig gældende i det bindende svar SKM2025.38.SR, er det koncernforbundne selskab som køber af elektricitet i henhold til PPA’en forpligtet til at aftage alt elektricitet produceret af Spørger (dog med mulighed for at optimere de kommercielle resultater fra Spørger, hvorved det koncernforbundne selskab har ret til at begrænse elproduktionen (på engelsk "curtailment") fra Spørger).

Af en opgørelse foretaget af NRGi og Gjensidige fremgår det, at antallet af timer med negative elpriser i både Øst- og Vestdanmark har været stigende i de senere år. I 2024 var der således 275 timer med negative elpriser i Østdanmark, svarende til en stigning på 19 % i forhold til året før, mens der i Vestdanmark var 371 timer, en stigning på 32 % i forhold til 2023. Udviklingen skal ses i lyset af øget produktion af vedvarende energi, særligt fra vind og sol, kombineret med perioder med lav efterspørgsel jf. Bilag 3 (forelægges ikke for Skatterådet).

Der foreligger endvidere historiske eksempler på længerevarende perioder med negative priser, herunder under stormen Urd i 2016, hvor der i to døgn i træk blev registreret gennemsnitligt negative elpriser. Negative elpriser opstår i situationer, hvor produktionen overstiger forbruget, og hvor elnettet ikke har tilstrækkelig kapacitet eller lagringsevne jf. Bilag 4 (forelægges ikke for Skatterådet).

Tendenserne med stigende prisudsving ser ud til at fortsætte i 2025. Ifølge seneste markedsrapport fra NRGi for maj 2025 er der fortsat betydelig volatilitet i elpriserne, særligt drevet af variationer i vind- og solproduktion jf. Bilag 5 (forelægges ikke for Skatterådet).

Der må således forventes at der kan være betydelige perioder over PPA’ens løbetid, hvor det koncernforbundne selskab under PPA’en kan anmode om begrænsning af elproduktion fra Spørger, hvorved der derfor ikke leveres nogen strøm.

Tilsvarende fremgår det af PPA’ens pkt. X, at Spørger kan blive tvunget til at lukke produktionen i situationer, hvor der er utilstrækkelig kapacitet i elnettet. Der vil således også i tilfælde af større produktion ind i elnettet end forbrug, være situationer, hvor Spørger kan producere elektricitet, men ikke levere den under PPA’en.

I lyset heraf - og i modsætning til hvad der eksempelvis gjaldt i en situation hvor en landmand sælger "hele sin høst" hvad end den endelige mængde er eller det bindende svar SKM2025.38.SR - kan der derfor i sagen her vanskeligt siges at være tale om en nærmere fastsat mængde, endsige en formular for hvorledes mængden skal fastsættes. Derimod er der tale om en variabel mængde, der afhænger af produktionsmængde, kapacitet i elnettet samt børsprisen for elektricitet - forhold, som ingen af parterne har nogen indflydelse på. I lyset af dette, er det vores vurdering, at der er ikke tale om en egentlig fast mængde, der leveres under PPA’en, da leverede mængder under PPA’en afhænger af en række variabler, der ikke kan sættes på formel.

Ad 2) til en aftalt pris

Ved afgørelsen om, hvorvidt der er fastsat en "fast pris" accepteres efter praksis, at der kan være en vis usikkerhed om den præcise afregningspris, hvis der er fastsat et klart og forudsigeligt beregningsgrundlag, jf. lovbemærkningerne til KGL § 29, stk. 1 jf. Lovbemærkninger til L 194/1997, punkt 121:

“En pris kan […] anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris." (Lovbemærkninger til L 194/1997, punkt 121) (vores understregning).

Herefter er det et krav, at:

a)      prisen er fastsat efter objektive kriterier

b)      der er ikke væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris

Ad a)

Ifølge PPA’en er afregningsprisen mellem Spørger og det koncernforbundne selskab overordnet som følger:

• Spotpris (børspris) fra First Power til X
• Fast pris per produceret enhed fra X indtil kontraktens ophør

I den første del af PPA’ens løbetid (frem til udgangen af X) er elprisen som udgangspunkt fastsat som spotprisen ("day-ahead auction price") og GoO-prisen som et gennemsnit af bud-/tilbudspriser offentliggjort på en uafhængig markedsplads. Aftalen er således udtrykkeligt markedsbaseret og direkte knyttet til dagspriserne på elmarkedet, hvilket indebærer betydelig økonomisk usikkerhed.

I den faste prisfase (formentlig fra X og fremefter) er prisen nominelt fastsat til X, men denne pris kan reduceres til X i tilfælde af negative timepriser på elektricitet eller i tilfælde hvor der er overkapacitet i elnettet, jf. PPA’ens pkt. X. Prisen for en produceret enhed elektricitet er således også i denne periode usikker, og afhænger af balancen mellem den producerede mængde elektricitet og efterspørgslen, hvilket er et forhold ingen af parterne har nogen kontrol over.

Der er således ikke mellem parterne i den konkrete sag aftalt en egentlig fast pris per produceret og leveret enhed af elektricitet, da denne fortsat kan ændres som følge af almindeligt forekommende eksterne omstændigheder. Sagen her adskiller sig således også fra forholdene i SKM2025.38.SR, som alene indeholdt et fastpriselement.

Ad b)

Hvorvidt der hersker væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris, tog Skatterådet stilling til i SKM2011.213.SR. Afgørelsen vedrørte en køberet, hvor overdragelsesprisen for det underliggende aktiv var aftalt til at være 85% af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet nåede frem til, at der var så betydelig usikkerhed om den fremtidige pris, idet Skatterådet henviste til kommentaren til kursgevinstloven, 2. udgave 2004, p. 379 f, hvor det fremgår, at kursgevinstlovens § 29 ikke omfatter aftaler om køberetter, som undlader at tage stilling til overdragelsesprisen, men blot definerer denne som den fremtidige markedsværdi eller tilsvarende.

For så vidt angår perioden fra First Power til X afregnes strømmen til spotprisen, hvilket vil sige markedsprisen. Det er Spørgers opfattelse, at denne del af kontrakten falder inden for ordlyden af ovennævnte kommentar og dermed uden for KGL § 29.

I perioden, hvor der afregnes en fast pris, kan prisen enten være X eller X. Selvom prisen er binær, er det ikke ensbetydende med, at den fremtidige salgspris for den enkelte kilowatttime er kendt. En kilowatttime kan således være negativ (og er det jævnligt, jf. ovenfor), og vil i den situation derfor blive afregnet til X. Andelen af timer med afregning til X og andelen af timer med afregning til X er således ukendt og usikker.

Som ovenfor redegjort er der allerede væsentlige perioder med negative elpriser og denne udvikling forventes at accelerere fremover efterhånden som elproduktionen i stigende grad kommer fra vedvarende energikilder.

Udviklingen understøtter efter vores opfattelse, at der i nærværende PPA er en betydelig usikkerhed om den faktiske fremtidige salgspris for elektricitet.

En række faktorer påvirker udviklingen i elprisen, herunder udbygning af energiinfrastruktur i Europa, elektrificering, mulighed for oplagring af strøm, politiske kriser, krige, klimaudviklingen mv. Med andre ord er der væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris, hvis det er usikkert, hvorvidt strømmen afregnes til X eller til X.

Det forhold, at afregningsprisen kan udgøre enten X eller X - dvs. er binær og afhængig af en række udefrakommende forhold - understreger efter Spørgers opfattelse, at der er væsentlig usikkerhed om den fremtidige afregningspris.  

Som ovenfor redegjort, er det uden for parternes kontrol, hvornår elpriserne er negative, og derfor hvor stor en del af den producerede elektricitet, der handles til den aftalte faste pris, og hvor stor en del af elektriciteten, som handles til en pris på X.

Sagen adskiller sig også på dette punkt væsentligt fra det bindende svar SKM2025.38.SR, som efter det oplyste alene indeholdt en fast pris pr. MWh, uanset hvorledes spotpriserne for elektricitet udviklede sig.

Ad 3) på en bestemt fremtidig dato

Fastprisperioden er aftalt til at begynde den X, men denne dato er ikke absolut. Tværtimod er det udtrykkeligt aftalt, at Fixed Price Start Date forskydes bagud med ét kvartal for hver måneds forsinkelse i COD, og yderligere med et kvartal for hver tre måneders yderligere forsinkelse, hvilket i sig selv indebærer en potentiel variation i løbetiden på ca. X måneder. Endvidere indebærer det, at der i visse tilfælde kan ske "early termination" ved fx Force Majeure eller andre forsinkelser.

Af aftalen fremgår også, at et "Force Majeure Event" defineres som enhver hændelse, der (A) er uforudsigelig og uundgåelig, (B) ligger uden for den berørte parts rimelige kontrol, og (C) forhindrer opfyldelse af forpligtelserne under PPA’en, selv efter udvist forsvarlig og professionel adfærd. Bestemmelsen er bredt formuleret og omfatter eksempelvis naturkatastrofer, krig, pandemier, og tekniske nedbrud hos transmissionsoperatøren.

Sammenfatning

Med henvisning til ovenstående er det ud fra en samlet betragtning af de enkelte elementer af kontrakten Spørgers opfattelse, at der hersker væsentlig usikkerhed om afregningsprisen i kontraktens løbetid af flere grunde, herunder i) usikkerhed om afregningspris i perioden fra First Power til X (afregning til spotpris), ii) usikkerhed om hvornår der afregnes til en fast pris i henhold til aftalen, iii) usikkerhed om hvornår prisen opgøres til hhv. X og X samt iv) usikkerhed om drift og dermed kan producere strøm.

I tilknytning til ovenstående er det relevant at bemærke formålet med L 6. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at:

"Lagerprincippet foreslås først og fremmest, fordi et realisationsprincip ville give betydelige muligheder for skattetænkning."

Som redegjort ovenfor er der i den konkrete sag tale om en aftale mellem to parter inden for hver deres ekspertområde, som har indgået en kommerciel aftale om salg af strøm med modsatrettede interesser som en del af deres forretning. Ingen af partnerne har således indgået aftalen med henblik på skattetænkning. Tværtimod er aftalen drevet af kommercielle hensyn og ønsket om en bestemt risikofordeling parterne imellem.

I lyset af ovenstående er det vores vurdering, at den påtænkte PPA ikke udgør en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29.

Det skal fremhæves, at anvendelsen af PPA'er er almindelig og udbredt praksis i energisektoren, både i Danmark og internationalt. Sådanne aftaler udgør et centralt element i finansieringen af eksempelvis vedvarende energiprojekter, idet de giver projektudviklere mulighed for at dokumentere en fast og forudsigelig pengestrøm baseret på afsætningen af den producerede elektricitet. En sådan stabil pengestrøm er ofte en forudsætning for, at udviklerne kan opnå ekstern finansiering fra investorer og/eller kreditgivere.

Hvis en udvikler kan dokumentere, at projektet genererer en stabil og kontraktfastlagt indtjening frem for en markedsbaseret og volatil afregning, øges sandsynligheden for at kunne opnå finansiering på attraktive vilkår. Omvendt vil fraværet af sådanne aftaler kunne medføre, at finansieringsomkostningerne bliver så høje, at projektet ikke vil være økonomisk bæredygtigt, og dermed ikke vil kunne realiseres.

En skattemæssig kvalifikation af PPA’en som et finansielt instrument omfattet af lagerprincippet, med deraf følgende løbende markedsværdiansættelse og beskatning af en urealiseret værdistigning, vil indebære øget risiko for et mere volatilt cashflow. Dette kan have den konsekvens, at finansieringsomkostningerne stiger, hvilket vil kunne udgøre en væsentlig barriere for gennemførelse af vedvarende energiprojekter, hvor profitabiliteten i forvejen kan være under pres.

Det er derfor Spørgers opfattelse at spørgsmål 1 bør besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmål 2 bør besvares med "Ja", hvis ikke spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Nærmere om retsgrundlaget

Efter KGL § 30 skal visse kontrakter, som i øvrigt opfylder betingelserne for at være en terminskontrakt og dermed en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29, alligevel ikke behandles som en finansiel kontrakt. Dette følger i nærværende sag af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, der vedrører:

"sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed"

Således sigter bestemmelsen blandt andet på at undtage almindelige driftsaftaler, som ikke er finansielt motiverede, men som vedrører fysisk levering og brug af et underliggende aktiv i virksomheden, fra lagerbeskatning som det fremhæves af følgende eksempel i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.3:

"Landbrugets aftaler om salg af høstresultatet til senere levering."

I de specielle bemærkninger til L 6 (1990/91) vedrørende finansielle kontrakter fremgår følgende:

"Det er vanskeligt at afgrænse råvarer over for andre varer. Hertil kommer, at det ville være overordentlig vanskeligt at afgrænse den særlige gruppe råvarekontrakter, som vedrører landmænd m.fl.'s produktion. En sådan afgrænsning ville give anledning til mange tvivlsspørgsmål og ville derfor stride mod ønsket om klare regler på området.

Det foreslås derfor, at der ikke skabes særlige regler for sædvanlige kontrakter vedrørende landmænds produktion, samt at også sædvanlige kontrakter vedrørende råvarer holdes uden for det foreslåede regelsæt på følgende betingelser:

- Kontrakten kan kun opfyldes ved levering.

- Råvarerne skal leveres til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed.

- Kontrakten må ikke være noteret på børs mv. Ved kontrakter noteret på børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officielle børser, men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide.

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne kontraktpart efter det foreslåede regelsæt. Det skal allerede ved kontraktens indgåelse være forudsat, at opfyldelse af kontrakten kun kan ske ved levering. Hvis kontrakten alligevel senere opfyldes ved differenceafregning, vil dette dokumentere, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering.

Alle andre råvarekontrakter, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, omfattes af de foreslåede regler. Indgår en skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der ikke være tale om sædvanlige aftaler, men derimod finansielle kontrakter."

Tilsvarende gentages i L194, hvorefter:

"Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt."

Herefter kan følgende kumulative betingelser udledes, for at der er tale om sædvanlige kontrakter om levering af varer omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7:

1)      Kontrakten kan kun opfyldes ved levering,

2)      af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser,

3)      til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. 

4)      Kontrakten må ikke være noteret på en børs mv.

5)      Den skattepligtige har ikke indgået modgående kontrakter vedrørende sin produktion

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.1.8.3, at:

"Hvis der ikke betales et vederlag for kontrakten, taler det for, at aftalen er omfattet af fritagelsen. Omvendt taler det for, at der ikke er tale om en sædvanlig aftale omfattet af fritagelsen, at der betales et vederlag."

Der er ikke betalt et særskilt vederlag for PPA’en. PPA’en er udtryk for en kommerciel aftale mellem parterne, hvoraf ingen part har betalt noget vederlag for indgåelsen heraf.

Nedenfor er de fem kumulative betingelser gennemgået.

Ad 1) og 2) Kontrakten kan kun opfyldes ved levering, af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser

Kravet om levering fremgår direkte af PPA’ens afsnit X:

“The Seller shall sell and deliver (…) electricity from X in an amount that equals 100 per cent (Buyer’s Share) of the volumes of electricity produced and fed into the grid by X. The Buyer’s Share indicatively corresponds to approximately X MW of the Expected Export Capacity. For the avoidance of doubt, the Seller does not guarantee the delivery of any particular volume of elec-tricity at any particular time (“as produced")."

PPA’en vedrører Spørgers salg af resultatet af egen produktion. Aftalen er således tæt knyttet til virksomhedernes driftsmæssige aktivitet og må sidestilles med de situationer, der efter forarbejder og praksis er undtaget fra lagerbeskatning efter undtagelsesbestemmelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Den i sagen omhandlende PPA falder således ind under kerneområdet for virksomhedernes daglige driftsmæssige aktivitet på samme vis, som når en landmand indgår en aftale om salg af den fremtidige produktion på en mark.

Betingelserne om 1) opfyldelse af kontrakten ved levering og 2) af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser må således anses for opfyldt.

Ad 3) til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed

Det fremgår af CVR, at Spørgers formål er følgende:

"Interessentskabets formål er at drive virksomhed med produktion og salg af elektrisk X samt at udøve dermed forenelig virksomhed."

Spørger opererer udelukkende inden for rammerne af aktiviteter relateret til X. Spørger udøver ikke anden virksomhed eller aktiviteter uden for dette klart afgrænsede driftsområde. X eneste kommercielle funktion er produktion og salg af elektricitet, hvilket må anses for at være det centrale output af virksomheden og det tilsigtede produkt af dens aktivitet.

Både ud fra en kommerciel og funktionel betragtning er de anvendte aktiver, herunder X, specifikt designet til produktion af elektricitet og kan ikke anvendes til andre formål inden for Spørgers virksomhedsområde. Dette understreger, at elproduktionen og leverancen ikke er af tilfældig eller af accessorisk karakter, men derimod udgør kernen i Spørgers økonomiske aktivitet.

På baggrund af ovenstående, herunder både det registrerede formål og den faktiske karakter af Spørgers aktiviteter er der tale om produkt af egen virksomhed, idet Spørgers virksomhed udelukkende består af aktiviteter i forbindelse med opførelse og drift af X. Elektriciteten er således et direkte og umiddelbart produkt af Spørgers virksomhed.

Den tredje betingelse anses derfor at være opfyldt.

Ad 4) Kontrakten må ikke være noteret på en børs mv.

Spørger bekræfter, at PPA’en ikke er noteret på en børs eller på anden måde er gjort likvid. Skattestyrelsen kan herefter lægge til grund, at denne betingelse er opfyldt.

Ad 5) Den skattepligtige har ikke indgået modgående kontrakter vedrørende sin produktion

Spørger har indgået én aftale med det koncernforbundne selskab om salg af 100% af strømmen fra Spørger. Spørger bekræfter herefter, at ingen af Deltagerne har indgået modgående kontrakter vedrørende produktionen

Ifølge lovforarbejderne er formålet med denne betingelse at forhindre skattemæssig arbitrage. Skattemæssig arbitrage kan eksempelvis opstå, hvis der indgås en købsaftale vedrørende et aktiv, samtidig med at der indgås en salgsaftale vedrørende samme aktiv. Hvis den tabsbringende kontrakt afstås i år 1 (fx kort inden årsskifte), udløses et fradragsberettiget tab. Hvis den gevinstgivende kontrakt afstås i år 2 (fx i starten af året), udløses en skattepligtig avance. På den måde kan der opnås en tidsmæssig fordel ved at indgå modgående kontrakter.

Der henvises i den forbindelse til forarbejderne til KGL § 30 jf. LFF 1997-03-13 nr 194:

"Det angives i § 30, stk. 5 (nu stk. 4), at det i relation til aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler og valutakontrakter i forbindelse hermed er en betingelse for at fritage disse fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Lagerprincippet er netop valgt i forbindelse med avanceopgørelsen af gevinster og tab på finansielle kontrakter for at forhindre skattearbitrage. Uden lagerprincippet vil det være muligt at udskyde en skat ved at indgå to modgående kontrakter. En værdistigning på den ene kontrakt vil automatisk medføre et fald i værdien på den anden kontrakt. Den kontrakt, hvorpå der er et tab kan dermed realiseres umiddelbart forud for et indkomstårs udgang, mens den kontrakt, hvorpå der er en gevinst realiseres umiddelbart inde i det nye indkomstår."

I den konkrete situation kan skattemyndighederne lægge til grund, at der ikke foreligger skattemæssig arbitrage. PPA’en er en flerårig leveringsaftale af elektricitet med en forventet løbetid på X år, vedrørende en X med en forventet årlig elproduktion på ca. X, svarende til det årlige elforbrug i cirka X. Der forventes således ikke indgået andre aftaler svarende til PPA’en.

Som anført ovenfor, er strukturen for den efterfølgende afsætning af elektriciteten, der købes under PPA’en, fortsat underlagt kommercielle overvejelser. Det forventes dog, at elektriciteten vil blive solgt til forskellige aftagere under en række individuelle aftaler, som hver især vil have andre vilkår (herunder pris, løbetid mv.) end den oprindelige PPA, som det koncernforbundne selskab har indgået med Spørger. Den elektricitet, der ikke afsættes gennem særskilte elkøbsaftaler, vil blive solgt på spotmarkedet til gældende “day-ahead"-priser (spotpriser).

Skattestyrelsen kan derfor lægge til grund, at det koncernforbund selskab ikke vil indgå efterfølgende aftaler om videresalg af elektricitet, der er sammenhængende med eller matcher vilkårene for den indgåede PPA for så vidt angår fx løbetid og mængde.

På denne baggrund anses den femte betingelse for opfyldt.

Sammenfatning

Nærværende sag er i al væsentlighed sammenlignelig med de i lovforarbejderne forudsatte situationer vedrørende en landmands sædvanlige aftale om at indgå en leveringsaftale om den fremtidige høst, som efter forarbejderne (L 6 og L 194) er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Som gennemgået ovenfor er det Spørgers opfattelse, at de fem kumulative betingelser er opfyldt, hvorfor PPA’en bør omfattes af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende.

Et sådant resultat har også støtte i det overordnede formål med KGL; alene at beskatte finansielle transaktioner. I nærværende sag er der ikke tale om en finansiel transaktion, men derimod en realtransaktion, hvor der sker et salg af den producerede elektricitet og hermed forbundne grønne certifikater.

Sammenfattende er det således vores opfattelse, at hvis Skattestyrelsen finder, at betingelserne for beskatning efter KGL § 29 er opfyldt, må PPA’en omfattes af KGL § 30, stk. 1, nr. 7, og er dermed under alle omstændigheder undtaget fra beskatning under lagerprincippet.

Det er derfor Spørgers opfattelse at spørgsmål 2 bør besvares med "Ja", hvis ikke spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Høringssvar til spm. 1

Skattestyrelsen anfører på side 21 i udkast til bindende svar:

"Følgende er oplyst om afregningsprisen, der som udgangspunkt enten er:

• Spotpris (børspris) fra First Power til X eller
• Fast pris per produceret enhed fra X indtil kontraktens ophør

Det er Skattestyrelsens vurdering, at dette opfylder betingelsen for at være et beregningsgrundlag/beregningsprincip, der ikke er usikkerhed om. Der er således tale om, at parterne indtil X ved, at der afregnes til spotprisen, mens der derefter afregnes en fastpris på X"

Spørgerne er ikke uenige i, at der mellem parterne er aftalt et beregningsgrundlag eller princip for hvorledes den leverede strøm skal faktureres.

Imidlertid er det et krav for at kvalificere en kontrakt som en finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens ("KGL") § 29, at der ikke er "væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris". Således fremgår det af lovbemærkningerne til KGL § 29, som også citeret af Skattestyrelsen på side 21, 4. afsnit, i udkastet til bindende svar:

"Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris." (understreget her)

Den påtænkte PPA indeholder vilkår om, at der fra First Power og indtil X skal handles til spotpriser. Herefter handles til en fast pris per produceret megawatttime, dog således i tilfælde af negative elpriser i markedet, fastsættes prisen per megawatttime til X.

Handel til spotpriser kan aldrig opfylde kravet om, at der ikke må være væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris. Spotpriserne er såkaldte day-ahead børspriser for elektricitet, hvor elpriserne fastsættes på basis af daglige auktioner mellem leverandører og aftager af strøm, som handler på Nord Pool elhandelsplatformen. For såvel køber som sælger er det maksimalt muligt at kende elpriserne for en periode på 24 timer frem, og der er betydelige udsving i prisen for elektricitet. Følgende graf over udvikling af børspriserne (udarbejdet af Elberegneren på basis af data fra Nord Pool) for elektricitet illustrerer de betydelige udsving i priserne i perioden januar 2022 - september 2025:

Figur ikke medtaget.

Som det fremgår, er der betydelige udsving måned-for-måned afhængigt af spotprisen. Kigger man dag for dag eller endda time for time er udsvingene endnu større. Således varierede elpriserne i ØstDanmark den 14. oktober 2025 således:

Figur ikke medtaget.

Forskellen mellem den højeste og laveste timepris er mere end 250% for en vilkårlig dag, hvilket illustrerer den voldsomme volatilitet i markedsprisen (spotprisen) for elektricitet.

Hverken køber eller sælger har mulighed for at influere eller med nogen grad af præcision mulighed for at forudsige spotpriserne for elektricitet, som er påvirket af en lang række faktorer såsom mængden af vind, solskin, gas- og oliepriser, elpriser på andre forbundne markeder, efterspørgsel, regulatoriske og makroøkonomiske og -politiske forhold.

Et prisvilkår om at anvende spotpriser kan således aldrig føre til, at der ikke er "væsentlig usikkerhed om den fremtidige aftalte pris". Tværtimod vil anvendelse af spotpriser per definition indebære en betydelig usikkerhed om den fremtidige pris for begge parter.

En "til enhver tid værende markedspris" - som spotpriser er - kan således ikke i sig selv udgøre et beregningsgrundlag eller princip, hvor der ikke er væsentlig usikkerhed om overdragelsesprisen. Der henvises i denne forbindelse også til SKM2011.213.SR, hvor en reference til den "offentlige ejendomsvurdering" ligeledes medførte, at der var en sådan usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at aftalen ikke kunne udgøre en finansiel kontrakt.

Sammenholdes Skattestyrelsens opfattelse om, at en aftale om leverance til spotpriser med Skattestyrelsens opfattelse om, at også kontrakter for leverance af en variabel mængde elektricitet skal omfattes af KGL § 29, er den praktiske konsekvens, at praktisk talt alle aftaler om salg af elektricitet omfattes af KGL § 29.

Dette er ikke og har aldrig været lovgivers intention og er heller ikke udtryk for gældende praksis.

Således fremgår det af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2025-2 afsnit C.B.1.8.1:

"Eksempel

Der er mellem to aktionærer indgået aftale om, at ved salg af aktier skal den anden aktionær tilbydes at købe aktierne. Det er aftalt, at aktierne, hvis aktionæren udnytter sin ret til at købe, skal overdrages til markedsprisen for aktierne på overdragelsestidspunktet. Der er tale om en forkøbsret, der ikke er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, da der er betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris."

Eksemplet her - en overdragelse af aktier til den på tidspunktet for overdragelsen gældende markedspris for sådanne aktier - er fuldstændigt sammenligneligt med hvad der gælder for den påtænkte PPA i perioden fra First Power og indtil X, nemlig at der sælges elektricitet til den enhver tid gældende markedspris.

Henset til at der er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris fastholder Spørgerne, at der ikke kan være tale om en finansiel kontrakt efter KGL § 29 når vilkårene for overdragelsen beror på salg til markedspris.

Videre er Spørgerne af den opfattelse, at tilsvarende må gøre sig gældende for perioden efter X, hvor prisvilkårene mellem parterne forudsættes aftalt som værende enten en fast pris på X per megawatttime eller X afhængigt af elpriserne.

Her bestrides ej heller, at der er fastsat et beregningsgrundlag eller princip for fastsættelsen af overdragelsessummen for den producerede elektricitet. Også her er det imidlertid tilfældet, at der er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

For 2025 er der sat rekord i Danmark for antallet af timer med negative elpriser. Der henvises til følgende artiklen fra NRGI Fyn vedlagt som bilag 1 til nærværende skrivelse. Heraf fremgår, at i september måned rundede vi 650 timer i Danmark med negative elpriser. Artiklen illustrerer, at negative elpriser - og dermed påvirkning på den aftalte overdragelsessum - ikke blot er teoretisk.

Det er uden for både køber og sælgers kontrol om elpriserne er negative eller positive i en given periode. Det afhænger helt og holdent af det danske elmarked, som påvirkes af en lang række faktorer, jf. nærmere herom ovenfor og i det allerede indsendte bindende svar.

I en situation hvor køber og sælger ikke ved, om prisen udgør den aftalte faste pris per enhed eller X i en given time, kan der ikke siges at være en rimelig grad af sikkerhed for hvad den fremtidige overdragelsespris udgør. Tværtimod må der - bortset fra rent teoretiske tilfælde - siges at være en væsentlig usikkerhed om hvad den endelige overdragelsespris bliver, ligesom der er væsentlig usikkerhed om hvad den gennemsnitlige pris per produceret megawatttime bliver. Som ovenfor redegjort er negative elpriser efterhånden ganske normalt forekommende og udgør derfor ikke en rent teoretisk risiko, hvorfor der også her må siges at være væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

For så vidt angår Skattestyrelsens bemærkning om, at det er en del af en finansiel kontrakt, at der er en usikkerhed om, hvorvidt den medfører en gevinst eller et tab for aftaleparterne, er vi for så vidt ikke uenige heri. Dette vil være naturligt for en kontrakt med en fast pris, hvor det i sagens natur kan være - og nok ofte vil være - tilfældet, at den ene part vinder og den anden part taber på at indgå en aftale om en fast pris. Sker der en udvikling i den bagvedliggende markedspris vil det alt andet lige indebære, at værdien af fastpriskontrakten forskyder sig for parterne.

Dette ændrer imidlertid ikke på, at det fortsat er et krav, at der er tale om en kontrakt med en fastpris pris, som der ikke hersker væsentlig usikkerhed om. Og i nærværende sag er der en sådan betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at aftalen ikke kan udgøre en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29.

Af disse årsager - og af de årsager angivet i anmodningen om bindende svar - fastholdes, at den påtænkte aftale ikke kan udgøre en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af elektricitet under den nedenfor beskrevne elkøbsaftale (Power Purchase Agreement), ikke skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at en aftale om levering af elektricitet ikke skal beskattes efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6, dvs. kursgevinstlovens §§ 29 til 33, der vedrører beskatningen af finansielle kontrakter, men efter skattelovgivningens almindelige regler.

En beskatning efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 forudsætter, at en aftale er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, eller stk. 3. Stk. 3 vedrører strukturerede fordringer og er ikke relevant i denne sag, da der ikke ved aftalen etableres et gældsforhold. Stk. 1 vedrører aftaler, der kan klassificeres som "terminskontrakter og aftale om køberetter og salgsretter".

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7."

Efter praksis og lovbemærkningerne til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal en finansiel kontrakt opfylde følgende betingelser for at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.1.8.1:

"De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs."

Vedr. bindende aftale mellem parterne

Det fremgår af det oplyste, at der er indgået en aftale, der binder Spørger til at levere elektricitet til det koncernforbundne selskab. Denne betingelse er derfor opfyldt.

Vedr. tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Det fremgår af det oplyste, at aftalen er indgået og der på et fremtidigt tidspunkt skal ske levering af elektricitet. Denne betingelse er derfor opfyldt.

Vedr. aftale om afviklingspris eller kurs

Ved fortolkningen af denne betingelse skal der henvises til bemærkningerne til kursgevinstlovens § 29 i LFF 1997-03-13 nr. 194 "Forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)", hvor det nærmere er beskrevet, hvordan denne betingelse skal forstås.

I bemærkningerne til kursgevinstlovens § 29 under pkt. 121 (afviklingsdagen) og pkt. 123 (udløbsdagen) fremgår følgende:

"Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris." (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår af de understregede bemærkninger, at hvis der i aftalen er fastsat et beregningsgrundlag og beregningsprincipper, så er denne betingelse også opfyldt. Der må ikke være usikkerhed om selve beregningsgrundlaget eller beregningsprincipperne, der medfører en væsentlig usikkerhed om afregningsprisen.

Følgende er oplyst om afregningsprisen, der som udgangspunkt enten er:

• Spotpris (børspris) fra First Power til X eller
• Fast pris per produceret enhed fra X indtil kontraktens ophør

Det er Skattestyrelsens vurdering, at dette opfylder betingelsen for at være et beregningsgrundlag/beregningsprincip, hvor afregningsprisen beregnes efter principper, der ikke medfører en væsentlig usikkerhed om afregningsprisen. Der er således tale om, at parterne indtil X ved, at der afregnes til spotprisen, mens der derefter afregnes en fastpris på X.

Det fremgår af det oplyste, at i perioder med negative timepriser på elektricitet eller overkapacitet i elnettet kan den faste pris på X blive reduceret til X.

Dette er efter Skattestyrelsens vurdering et aftalt beregningsgrundlag/beregningsprincip, der fremgår af aftalen, som ikke medfører usikkerhed om den fremtidige afregningsprincip/pris, da det fremgår af aftalen, at der i en sådan situation fastsættes afregningsprisen til X.

Skattestyrelsen skal bemærke, at det er en del af en finansiel kontrakt, at der er en usikkerhed om, hvorvidt den medfører en gevinst eller et tab for aftaleparterne. Det er typisk indbygget i aftalen, at der kan handles til en på forhånd fastsat pris, uanset at markedsprisen på et bagved liggende aktiv har en anden markedspris på et fremtidigt tidspunkt. Eksempler på dette er finansielle kontrakter, hvor de underliggende aktiver er fx valuta, guld, olie og aktier, hvor det er aftalt, at der kan handles til en anden pris end markedsprisen på et fremtidigt tidspunkt, herunder at der gives en rabat på eksempelvis markedsprisen på et givent fremtidigt tidspunkt. Det afgørende er, at det er aftalt, hvad der skal ske på et fremtidigt tidspunkt og der ikke er væsentlig usikkerhed om afregningsprisen.

Spørger henviser til SKM2011.213.SR. Skatterådet fandt i sagen, at en køberet ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Følgende fremgik i sagen om køberetten:

"Køberet og købepligt

Sønnen har ret til at overtage farens anpart i den samejede ejendom efter den 01/07-2013. Hvis sønnen gør denne køberet gældende, skal ejendommen overdrages til 85 % af den til enhver tid værende offentlige vurdering. Hvis markedsprisen af ejendommen er lavere end 85 % af den offentlige vurdering, skal værdien af ejendommen sættes til markedsprisen. Overdragelsen af ejendommen skal under alle omstændigheder ske med skatteretlig succession. Hvis det ved overdragelsen viser sig, at nettoprovenu for faren ved salg til 85 % af den offentlige vurdering og med succession bliver højere end nettoprovenuet ved salg til markedsprisen med betaling af den aktuelle skat, da nedsættes handelsprisen, jf. afgørelsen SKM2008.876.LSR, således nettoprovenu for faren bliver lig med markedsprisen efter skat.

(…)

Dødsfald

Såfremt en af interessenterne i kontraktperioden afgår ved døden, har den længstlevende af interessenterne ret, men ikke pligt, til at købe den anden interessents anpart i den samejede ejendom efter følgende principper:

Dør faren først, har sønnen ret til at overtage farens anpart i den samejede ejendom til 85 % af den til enhver tid værende offentlige vurdering. Hvis markedsprisen af ejendommen er lavere end 85 % af den offentlige vurdering, skal værdien af ejendommen sættes til markedsprisen. Overdragelsen af ejendommen skal under alle omstændigheder ske med skatteretlig succession. Hvis det ved overdragelsen viser sig, at nettoprovenu for faren ved salg til 85 % af den offentlige vurdering og med succession bliver højere end nettoprovenuet ved salg til markedsprisen med betaling af den aktuelle skat, da nedsættes handelsprisen, jfr. afgørelsen SKM2008.876.LSR, således at nettoprovenuet for faren bliver lig med markedsprisen efter skat.

(…)

Dør sønnen først, har faren ret til at overtage sønnens anpart i ejendommen til anskaffelsessummen, fratrukket afskrivninger og tillagt eventuelle investeringer siden overtagelsen. Anskaffelsespriserne for bygninger og inventar opgøres dog efter regnskabsmæssige principper med lineære afskrivninger over 10 år for maskiner og over 30 for bygninger. Eventuelle beholdninger overdrages til handelspris."

Følgende fremgår af begrundelsen:

"Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.D.2, at for at en kontrakt kan være omfattet af kursgevinstlovens § 29, skal der på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten være aftalt en afviklingspris eller kurs. Den aftalte afviklingspris eller kurs behøver ikke være en konkret aftalt pris eller kurs på de underliggende aktiver. Prisen kan godt aftales at være en formel eller beregningsmodel, når denne blot medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

Det fremgår af kommentaren til kursgevinstloven, 2. udgave 2004, p. 379 f, at kursgevinstlovens § 29 ikke omfatter aftaler om køberetter, som undlader at tage stilling til overdragelsesprisen, men blot definerer denne som den fremtidige markedsværdi eller tilsvarende.

Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at overdragelsesprisen i aftalen mellem spørgerne er bestemt til 85 % af den til enhver tid gældende offentlige vurdering.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der med den aftale spørger har skitseret, er en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke kan antages at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1."

Det fremgår af selve aftalegrundlaget i SKM2011.213.SR, at der var flere usikre elementer, der skulle vurderes, før køberetten kunne udnyttes og til hvilken pris. Disse elementer var, hvem var længstlevende, den offentlige vurdering og markedsprisen på et fremtidigt tidspunkt og særlige forhold ved farens udnyttelse. Det fremgik særligt af aftalen, at den offentlige vurdering kunne blive reguleret med en lavere markedspris. Tilsvarende var der også usikkerhed om, hvad den offentlige vurdering ville være, da den kunne være en markedsværdi, men ikke nødvendigvis var det. Skatterådet fandt, at dette medførte, at aftalen havde en væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris og derfor ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skatterådet fandt, at en aftale med de nævnte vilkår, herunder det oplyste, om en fremtidig offentlige ejendomsvurdering, var et meget usikkert aftalegrundlag og der derfor var en betydelig usikkerhed, der medførte, at der ikke var tale om en aftale omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2007.637.VLR, hvor Landsretten fandt, at prisen ved et eventuelt videresalg af aktier var fastsat efter objektive kriterier incl. omkostninger til renter, hvorfor der ikke var nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Følgende fremgår om aftalen i den offentliggjorte dom:

"Præambel

...I nedennævnte aftalte periode afgiver G1 A/S en købsgaranti for aktieposten, således at H1 Holding A/S på anfordring i perioden kan afhænde aktieposten til sin købspris med tillæg af alle relevante omkostninger og således, at købet har været økonomisk neutralt. Som modydelse herfor har G1 A/S ret til halvdelen af den fortjeneste, der ville kunne opnås ved afhændelse af den omhandlede aktiepost, samt forkøbsret i nærmere aftalt omfang af As og H1 Holding A/S' aktier i G2 Gruppen A/S.

...

§ 2

...Såfremt H1 Holding A/S ikke inden 1. oktober 2000 har forlangt, at G1 A/S skal overtage den købte aktiepost, bortfalder G1 A/S' forpligtelse til at købe.

§ 3

Såfremt H1 Holding A/S stadig ejer aktierne efter den 1. oktober 2000, kan G1 A/S indtil den 31.12.2000 når som helst forlange at få udbetalt som vederlag for den i § 2 nævnte garanti et beløb svarende til halvdelen af forskellen imellem H1 Holding A/S' anskaffelsessum med tillæg af renter og alle omkostninger, opgjort efter § 2 og den kursværdi, aktierne har på Københavns Fondsbørs på det tidspunkt, hvor G1 A/S forlanger en opgørelse.

§ 5

Ved ethvert salg fra H1 Holding A/S af G2-aktier indtil den 31.12.2000, skal G1 A/S eller ordre have forkøbsret på samme vilkår og i øvrigt overensstemmende med den med de øvrige aktionærer indgåede aktionæroverenskomst.

A giver samtidig hermed G1 A/S eller ordre i samme periode og på samme vilkår som nævnt under § 5, 1. afsnit, forkøbsret til de aktier i G2 Gruppen A/S (nom. kr. 8.210.000), som han allerede ejer."

(…)

"Det er i § 4 i aftalen om købegaranti bestemt, at såfremt aktierne ikke blev noteret på Københavns Fondsbørs, og parterne ikke kunne opnå enighed om kursen på aktieposten, skulle kursen fastsættes af to statsautoriserede revisorer udpeget af Foreningen for Statsautoriserede Revisorer.

Aftalen mellem H1 Holding A/S og G1 A/S var bilagt en oversigt over bl.a. saldo og bevægelser på lånet inklusive egenkapitalen med angivelse af omkostningerne samt beregning af den nødvendige kurs ved udløbet af lånets år 1 og 2. Bilaget indeholdt tillige en oversigt over resultatopgørelse, egenkapital og skattepligtig indkomst for selskabet for de samme år.

Der blev den 22. december 2000 indgået aftale om i det hele at forlænge købsgaranti, ret til halv fortjeneste samt forkøbsret til aktierne i G2 Gruppen A/S, således at tidsgrænsen fastsattes til den 31. december 2001.

Af en senere aftale af 27. maj 2001 fremgår det bl.a.:

"...

Aftale om G2 Aktier af 27. maj 2001.

A og H1 Holding A/S kan 15. januar 2002 meddele formanden for G2 A/S, at de ønsker at sælge deres aktier i G2 A/S.

Aktierne udbydes til kurs 874.

...

Såfremt Aktieselskabet G3 Mod forventning ikke erhverver aktierne, forpligter G1 A/S og NN sig hermed til at købe aktierne på nævnte vilkår senest den 15. marts 2002.

Denne aftale træder i stedet for "Aftale om G2 Aktier" indgået den 22. december 2000.

...""

Landsretten bemærkede følgende om aftalen:

"Aftalen indeholder en ret for H1 Holding A/S til at sælge aktier til G1 A/S på nogle nærmere angivne vilkår. Prisen er fastsat efter objektive kriterier, og omkostningen til renter var fastlagt ved aftalens indgåelse. Der var således ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Ved aftalen opnåede H1 Holding A/S ved hjælp af salgsretten, at risikoen for kursfald på aktierne blev placeret hos G1 A/S. Aftalen om vederlag må ses i sammenhæng med salgsretten, og landsretten finder, at aftalen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at salgsretten tillige blev benyttet som sikkerhed over for H1 Holding A/S' bank, eller at sikkerhedsstillelsen var en forudsætning for, at banken ville finansiere købet af aktierne."

Det fremgår af dommen, at det ved aftalens indgåelse skal være aftalt med fastsatte objektive kriterier, hvordan der skal ske afregning. I dommen henviser landsretten til selve aftalen, hvor der var klart fastsatte kriterier i det aftalte grundlag. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til loven, hvor det fremgår, at der skal være fastsat en egentlig afregningspris eller et beregningsgrundlag/beregningsprincipper.

Skattestyrelsen skal bemærke, at prisen for elektricitet i denne sag kan variere og i henhold til aftalen medføre en ændret afregningspris for Spørger. Aftalen tager højde for dette og aftalen er derfor udtryk for, at der er fastsat objektive kriterier for hvilken pris, der skal afregnes til. Det er derfor vurderingen, at aftalen indeholder et fastsat beregningsgrundlag/beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om afregningsprisen. Aftalen kan som i SKM2007.637.VLR behandles som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Det gøres gældende af Spørger, at der gælder et krav om, at i aftalen skal der fastsat en mængde af et bestemt aktiv og at dette ikke er tilfældet i sagen.

I bemærkningerne til kursgevinstlovens § 29 i LFF 1997-03-13 nr. 194, nævnes følgende:

"» 120. En terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Terminskontrakter giver således erhververen og udstederen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten. (…)."

I de nævnte bemærkninger i første punktum, at en terminskontrakt "er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet".  Det er først i andet punktum, at der nævnes "fastsat mængde". Denne fortolkning blev også lagt til grund i SKM2025.38.SR, hvor Skatterådet fandt, at en finansiel kontrakt godt kunne have en varierende mængde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en aftale, der omfatter en varierende mængde, godt kan være omfattet kursgevinstlovens § 29, når det ikke er usikkert, hvad der er aftalt.

Dette understøttes også af, at det i lovbemærkningerne til kursgevinstlovens § 30 om hvilke finansielle kontrakter, der skal undtages fra beskatning som finansielle kontrakter efter § 29, konkret anføres som eksempel på en finansiel kontrakt, at der indgås en aftale med en landmand om at købe dennes høstresultat på et senere tidspunkt. Der er desuden tale om samme lovforslag som til § 29 (LFF 1997-03-13 nr. 194).

Helt præcist er følgende anført vedr. finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, men er undtaget fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter:

"Sædvanlige aftaler

Bestemmelsen om sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, jf. den gældende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 2, foreslås videreført uændret i § 30, stk. 1, nr. 7.

(…)

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

(…)

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne kontraktpart efter reglerne i §§ 8 C-G. Således vil f.eks. et foderstoffirma, der indgår aftale med en landmand om at købe dennes høstresultat, skulle beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, hvis firmaet omsætter den indgåede aftale.

Alle andre kontrakter vedrørende varer og tjenester, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, omfattes af § 8 C. Indgår en skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der være tale om finansielle kontrakter«." (Skattestyrelsens understregning)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af de nævnte bemærkninger, at aftaler om fx høstresultat og produktion er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Det fremgår også af bemærkningerne, at en aftale, der er en modgående kontrakt på en produktion, er en finansiel kontrakt. Det, at den endelige mængde, der omfattes af aftalen, ikke er fastsat, diskvalificere ikke aftalen fra at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, jf. det citerede, hvor der henvises til høstresultat og produktion. Det afgørende er, at der er aftalt et beregningsgrundlag, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om afregningsprisen. Se også SKM2025.38.SR.

Tilsvarende har Skatterådet i SKM2023.472.SR fundet, at en aftale om tildeling af tegningsretter var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, selvom der var usikkerhed om det endelige antal tegningsretter.

I denne sag vil det variere, hvor meget elektricitet Spørger leverer til den anden aftalepart. Det fremgår af aftalen, at køber af elektriciteten køber alt den elektricitet, der bliver produceret. Dette var også tilfældet i SKM2025.38.SR

Det fremgår af det oplyste, at der kan være perioder, hvor køber af strømmen kan anmode Spørger om at begrænse produktionen og der derfor ikke leveres nogen strøm.

Dette er på forhånd aftalt i aftalen og ændrer derfor ikke på, at der er fastsat et beregningsgrundlag/beregningsprincipper, hvor der ikke er væsentlig usikkerhed om afregningsprisen. Der er fortsat tale om, at det er årets produktion, der købes og efter aftalen betales der for den elektricitet, der leveres.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2006.706.SR, hvor Skatterådet skulle tage stilling til, om to obligationer var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Sagen vedr. obligation 2 omhandlede, hvorvidt vindmøllers produktion kunne anvendes i en finansiel kontrakt. I vurderingen efter stk. 3 er det en betingelse, at indfrielses-kursen for obligationen "kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Det skal fremhæves, at det fremgik af spørgerens argumentation i sagen, at der kunne bl.a. ske nedlukning af vindmøllerne og dette sammen andre forhold gjorde, at produktionen var vilkårlig, uberegnelig og upåvirkelig. Derfor kunne ikke anvendes i en finansiel kontrakt. 

Skatterådet fandt, "at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, hvor vindmøllers elproduktion lægges til grund". Det oplyste om bl.a. nedlukning blev ikke tillagt vægt.

Skattestyrelsen finder, at der i nærværende aftale er fastsat et beregningsgrundlag/beregningsprincipper. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der i aftalen er fastsat, hvad sker i forskellige situationer. Der er derfor ikke væsentlig usikkerhed om afregningsprisen og aftalen opfylder derfor betingelsen om, at der skal være en "aftale om afviklingspris eller -kurs.".

Skattestyrelsens kommentarer til høringssvaret.

Det fremgår af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at der ikke må være væsentlig usikkerhed om den pris en finansiel kontrakt afregnes til. Afregningsprisen kan være en bestemt pris eller et beregningsgrundlag/beregningsprincip.

Det fremgår af det oplyste, at der i aftalens første periode (max X år) afregnes til spotprisen og herefter i X år til enten en fast pris på X eller til en fast pris på X.

Skattestyrelsen skal bemærke, at det ligger indbygget i finansielle kontrakter, at der kan handles til en anden kurs end markedsprisen for et aktiv. I en køberet, hvor der kan købes et aktiv til en fremtidig fastsat kurs, kendes den fremtidige markedskurs ikke og der er derfor usikkerhed om køberetten vil blive udnyttet, men ikke til hvilken kurs den kan udnyttes til. Den fremtidige spotpris eller fremtidige markedskurs har ikke betydning for, om der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Det er derimod det aftalte om afregningsprisen (udnyttelseskursen), der er afgørende.

Skattestyrelsen skal henvise til, at det som nævnt fremgår af bemærkningerne, at hvis der er fastsat et beregningsgrundlag/beregningsprincip, så kan dette sidestilles med, at der er aftalt en afregningspris, der ikke er væsentlig usikkerhed om. Dette er netop, hvad der fremgår af den fremlagte aftale.

Den fremlagte aftale tager højde for til hvilken afregningspris, der skal afregnes til og der er derfor ikke usikkerhed om afregningsprisen.

I SKM2025.38.SR fandt Skatterådet, at en aftale om levering af elektricitet til en fast pris var omfattet af kursgevinstlovens §29, stk. 1. I nærværende sag fremgår af det oplyste, at der i perioden på X år er aftalt en fast pris på enten X eller X. Der er som i SKM2025.38.SR aftalt en fast pris og aftalen er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Vedr. SKM2011.213.SR skal Skattestyrelsen henvise til tidligere i Skattestyrelsens begrundelse.

I høringssvaret henvises der til et eksempel i Den juridiske vejledning 2025-2 afsnit C.B.1.8.1:

"Eksempel

Der er mellem to aktionærer indgået aftale om, at ved salg af aktier skal den anden aktionær tilbydes at købe aktierne. Det er aftalt, at aktierne, hvis aktionæren udnytter sin ret til at købe, skal overdrages til markedsprisen for aktierne på overdragelsestidspunktet. Der er tale om en forkøbsret, der ikke er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, da der er betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris."

Det gøres gældende af Spørger, at:

"Eksemplet her - en overdragelse af aktier til den på tidspunktet for overdragelsen gældende markedspris for sådanne aktier - er fuldstændigt sammenligneligt med hvad der gælder for den påtænkte PPA i perioden fra First Power og indtil X, nemlig at der sælges elektricitet til den enhver tid gældende markedspris."

Skattestyrelsen skal bemærke, at der er fremlagt en aftale med forskellig afregningspris i to perioder. I den første periode på max X år afregnes der til spotprisen (markedspris) og herefter i X år til en fast pris på X eller X.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der i aftalen er aftalt en pris fast på X eller X og dette er en anden afregningspris end spotprisen (markedsprisen). Dette medfører, at der kan afregnes til en aftalt pris, der ikke er spotprisen (markedsprisen). Eksemplet er derfor ikke sammenligneligt med det oplyste.

Det skal bemærkes, at aftalen er en finansiel kontrakt fra aftaletidspunktet omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og at denne aftale skal værdiansættes samlet. Den første periode, hvor der afregnes til spotprisen (markedsprisen), vil som udgangspunkt ikke tilføje værdi til kontrakten, da der afregnes til markedsprisen.

Skattestyrelsen finder, at aftalen opfylder de tre betingelser for at være en aftale omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Dette medfører, at spørgsmålet bør besvares med et "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skatterådet måtte finde, at den beskrevne elkøbsaftale (Power Purchase Agreement), er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, at aftalen omfattes af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, og følgelig ikke skal beskattes som en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at aftalen opfylder betingelserne i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, for at være undtaget fra beskatning efter reglerne kursgevinstlovens kapitel 6, dvs. kursgevinstlovens §§ 29 til 33, der vedrører beskatningen af finansielle kontrakter, og beskatningen derfor sker efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det fremgår af kursgevinstloven, at aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, er undtaget fra kursgevinstlovens § 29. Undtagelsen har følgende ordlyd:

" 7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og"

I bemærkningerne til kursgevinstlovens § 30 i LFF 1997-03-13 nr. 194 "Forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)" fremgår følgende vedr. undtagelsen, der gælder for sædvanlige aftaler:

"Sædvanlige aftaler

(…)

»135. Endelig finder § 8 C, jf. § 8 D, stk. 2, heller ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke et noteret på børs m.v. Derimod er varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsesreglen.

(…)

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat allerede ved indgåelsen af kontrakten. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Kontrakten omfattes dermed af § 8 C." (Skattestyrelsens understregning)

I sagen er det oplyst, at Spørger producerer elektricitet, der bliver solgt til en anden part. Spørger afregnes i forhold til den strøm, der leveres. Afregningsprisen kan variere fra at være fast, variabel eller X.

Skattestyrelsen forstår det oplyste om aftalen på den måde, at der er aftalt afregningspris, der medfører, at der sker betaling for leveret elektricitet. Det, at afregningsprisen i visse situationer kan være X, ændrer ikke på, at der betales for levering af elektricitet. Det er den betaling, der er aftalt mellem parterne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at aftalen kun kan opfyldes ved levering af elektricitet og der er tale om et produkt af egen virksomhed (produktion af elektricitet).

Det er oplyst, at aftalen ikke er optaget til handel på et reguleret marked og denne betingelse i nr. 7 er derfor også opfyldt.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt der er indgået en modgående kontrakt. Hvis der indgået en, så vil aftalen ikke være undtaget efter nr. 7, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 4, der medfører, at en aftale ikke kan være omfattet af undtagelsen, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

Kursgevinstlovens § 30, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Stk. 4.  Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt."

I bemærkningerne til kursgevinstlovens § 30 i LFF 1997-03-13 nr. 194 "Forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)" fremgår følgende om "modgående kontrakter":

"Ikke modgående kontrakter

Det angives i § 30, stk. 5, at det i relation til aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler og valutakontrakter i forbindelse hermed er en betingelse for at fritage disse fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

(…)

Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Er sidstnævnte situationen, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

Under henvisning til formålet med at stille som betingelse at der ikke må være indgået modgående kontrakter, foreslås det, at modgående kontrakter defineres bredt, dvs. således at alle situationer, hvor der kan siges at foreligge et økonomisk interessefællesskab inddrages. Det foreslås således, at også modgående kontrakter indgået af den skattepligtiges ægtefælle, af et selskab, som den skattepligtige er koncern-forbundet med eller af et selskab, hvor den skattepligtige er hovedaktionær eller omvendt skal betragtes som en modgående kontrakt." (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår af bemærkninger til kursgevinstlovens § 30, stk. 4 (tidligere stk. 5), at en modgående kontrakt skal forstås på den måde, at der indgås en køberet og en salgsret til et aktiv. Tilsvarende må gælde, når der indgås en salgsret og en køberet til et aktiv.

Ved vurderingen om der er tale om en modgående kontrakt indgår de kontrakter, der er indgået af aftaleparten og kontrakter indgået af bl.a. koncernforbundne selskaber omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Skattestyrelsen har vurderet ud fra det oplyste om aftaleparterne, at de er koncernforbundne efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, da begge aftale parter er ejet med mere end 50 pct. af samme moderselskab. Dette medfører, at aftaler, der indgås af det koncernforbundne selskab, kan være modgående kontrakter.

Skattestyrelsen forstår det oplyste på den måde, at Spørger har indgået en salgsret (aftale om salg af elektricitet) og at de aftaler det koncernforbundne selskab indgår, er aftaler om salg af den elektricitet, der leveres af Spørger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at modgående kontrakter ikke kan udstrækkes til at gælde i den situation, hvor Spørger sælger elektricitet til det koncernforbundne selskab og køber (det koncernforbund selskab) efterfølgende sælger strømmen videre, da det koncernforbundne selskab ikke har indgået en købsaftale, der kunne være en modgående finansiel kontrakt, men en salgsaftale.

Skattestyrelsen finder, at Spørger ikke har indgået modgående kontrakter og derfor finder kursgevinstlovens § 30, stk. 4, ikke anvendelse. Dette medfører, at aftalen om salg af elektricitet er omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, og spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 29

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på termins-kontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3.  Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Forarbejder

Forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) - LFF 1997-03-13 nr 194 vedr. kursgevinstlovens § 29 og § 30

"Til § 29

§ 29 er en videreførsel af den hidtidige bestemmelse i § 8 C i den nuværende kursgevinstlov.

Reglerne om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter omfatter som udgangspunkt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgs-retter.

(…)

» 120. En terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Terminskontrakter giver således erhververen og udstederen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten. Som terminskontrakter betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Sådanne forretninger anses således fortsat for spotforretninger og falder dermed uden for §§ 8 C-G. Futures er terminskontrakter, der er kendetegnet ved at være standardiserede med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.

121. Afviklingsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en terminskontrakt. En af-viklingsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, selv om denne begivenhed ikke kan tidsfæstes på forhånd.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris.

Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.

123. Udløbsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en option. En udløbsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, som ikke kan tidsfæstes på forhånd. Der kan eksempelvis være tale om en sådan køberet, som gensidigt indrømmes aktionærer i en aktionæroverenskomst, og hvorefter aktionærerne kan købe den aktiepost, som en udtrædende aktionær ønsker at afhænde.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

124. Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Selv om køberetter ligesom andre finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet kan således f.eks. give erhververen ret til om 3 år at erhverve en post aktier til en på forhånd fastsat kurs.

En køberet til en aktiepost til en forud fastsat kurs er omfattet af lovens § 8 C, hvad enten køberetten er indeholdt i en aktionæroverenskomst eller et andet aftalegrund-lag. Dette gælder også, selv om der ikke betales en præmie for retten, således som det kan være tilfældet for køberetter, der udstedes til et selskabs medarbejdere. I aktionæroverenskomster vil der ofte ikke være fastsat en overdragelsespris, men prisen vil afhænge af selskabets fremtidige værdi. En sådan aftale vil ikke være omfattet af § 8 C.

Køberetten kan være omfattet af § 8 C, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan herske en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet."

"Til § 30

Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af en række konkrete kontraktstyper, der er undtaget fra kursgevinstlovens beskatningsregler.

Disse kontraktstyper er undtaget, fordi de omfatter aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er karakteriseret ved, at de er tæt knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Det er uhensigtsmæssigt at anvende de skattemæssige regler herunder lagerprincippet for finansielle kontrakter i kursgevinstloven på normale købsaftaler. Det gælder eksempelvis dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Den skattemæssige behandling af disse kontrakter dækkes i forvejen af andre skattemæssige regler.

(…)

Sædvanlige aftaler

Bestemmelsen om sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, jf. den gældende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 2, foreslås videreført uændret i § 30, stk. 1, nr. 7.

Bestemmelsen er nærmere beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 135.

» 135. Endelig finder § 8 C, jf. § 8 D, stk. 2, heller ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke et noteret på børs m.v. Derimod er varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsesreglen.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. For sådanne dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag, mens betaling af en præmie er karakteristisk ved aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter. Som eksempel på kontrakter omfattet af § 8 D, stk. 2, kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, ligesom kontrakten kun kan opfyldes ved levering.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat allerede ved indgåelsen af kontrakten. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Kontrakten omfattes dermed af § 8 C.

Kontrakten må ikke være noteret på børs m.v.…

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne kontraktpart efter reglerne i §§ 8 C-G. Således vil f.eks. et foderstoffirma, der indgår aftale med en landmand om at købe dennes høstresultat, skulle beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, hvis firmaet omsætter den indgåede aftale.

Alle andre kontrakter vedrørende varer og tjenester, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, omfattes af § 8 C. Indgår en skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der være tale om finansielle kontrakter«.

Ved kontrakter noteret på børs m.v. er hidtil forstået kontrakter noteret på officielle børser samt tillige kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide. Det findes imidlertid mere hensigtsmæssigt, at afgrænsningen af kontrakter noteret på børs m.v. fremover i stedet følger definitionen af børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at undtagelsen vedrørende de sædvanlige aftaler ikke skal omfatte skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. forslagets § 30, stk. 6. For disse skattepligtige finder reglerne i lovforslagets § 29 om finansielle kontrakter anvendelse for de sædvanlige aftaler, som de pågældende måtte indgå."

Praksis

SKM2007.637.VLR

Aktieselskaberne H1 og G1 havde i forbindelse med H1's køb af en aktiepost i selskabet G2 indgået en aftale, hvorefter G1 i en periode garanterede H1 at ville købe aktieposten i G2 på H1's forlangende. Prisen ville i givet fald være H1's købspris med alle relevante omkostninger incl. forrentning af H1's købesum. Som vederlag herfor fik G1 ret til halvdelen af den fortjeneste, som ville kunne opnås ved salg af aktieposten samt en forkøbsret.

Landsretten fandt, at aftalen var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Landsretten henviste til, at prisen ved H1's eventuelle videresalg af aktierne til G1 var fastsat efter objektive kriterier incl. omkostninger til renter, hvorfor der ikke var nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at salgsretten tillige blev benyttet som sikkerhed over for H1's bank, eller at sikkerhedsstillelsen var en forudsætning for, at banken ville finansiere købet af aktierne.

Videre pegede retten på, at da levering af aktierne ikke som forudsat i den dagældende kursgevinstlovs § 30, stk. 3 (lov nr. 439 af 10. juni 1997), rent faktisk fandt sted, var aftalen ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3.

Vederlaget skulle derfor alene medregnes som tab i indkomstopgørelsen efter kursgevinstlovens regler.

SKM2025.38.SR

Spørger påtænkte at indgå en aftale med en vindmøllepark, om levering af strøm til en fast pris. Aftalen ville medføre, at Spørger købte alt strøm, der blev produceret, til en fast pris. Der vil kunne være overskudsstrøm, der ikke blev forbrugt af Spørger, men som blev solgt direkte fra producenten til El-markedet.

Spørger ønskede bekræftet, at aftalen ikke skulle lagerbeskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. § 33, stk. 1, men skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Spørger gjorde gældende, at der ikke var tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, da der var usikkerhed om mængden, der blev produceret, og hvis aftalen var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, så var den undtaget efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, om levering og brug i virksomheden.

Skatterådet fandt, at der var tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, da der var tale om en aftale, om en aftalt mængde strøm til levering til en fast pris på et fremtidigt tidspunkt. Undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, fandt ikke anvendelse, da det var en forudsætning for undtagelsen, at der skete levering til brug i virksomheden. Det fremgik af det oplyste, at der ville være en væsentlig mængde strøm, der ikke blev leveret til Spørger, men solgt direkte fra producenten til El-markedet. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte spørgsmålet.

SKM2023.472.SR

Sagen omhandlede et investeringsprodukt i form af en warrantaftale. Spørgeren havde anmodet om, at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret, der skattemæssigt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatnings-loven.

Skatterådet kunne ikke bekræfte at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret. Skatterådet fandt, at produktet i stedet skulle behandles efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Der var herved bl.a. henset til, at der i aftalen var en række betingelser, der skulle være opfyldt, før aftalemodtageren i givet fald erhvervede tegningsretter, ligesom de selskabsretlige betingelser for, hvornår der er udstedt tegningsretter, ikke var opfyldt. Der forelå således endnu ikke tegningsretter, og det var i øvrigt ikke på forhånd garanteret, at der rent faktisk ville blive udstedt et bestemt antal tegningsretter. Der var således, efter Skatterådets opfattelse, tale om et produkt, der tidsmæssigt lå før en erhvervelse af tegningsretter - dvs. en option på tegningsretter.

SKM2011.213.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at formuleringen af en interessentskabskontrakt medførte, at kontrakten er omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 1, således at kontrakten skulle lagerbeskattes. Skatterådet lagde vægt på, at kontrakten ikke i tilstrækkelig grad tog stilling til overdragelsesprisen, der var fastsat til 85 % af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet bekræftede, at kontrakten ikke medførte anden beskatning.

SKM2006.706.SR

Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt to obligationer, hvor der var mulighed for et variabelt afkast afhængigt af udviklingen i et vindindeks eller vindmøllers elproduktion, var omfattet at kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Skatterådet fandt, at obligationer var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit "C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter"

"Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletids-punktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se afsnit C.G.3.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængigt af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver nærings-virksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Bemærk

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30 og afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

(…)

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR.

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR.

Eksempel

Ifølge en ejeraftale er aktionærerne forpligtet til først at tilbyde aktierne til selskabets øvrige aktionærer. Det er angivet i aktionæroverenskomsten, at aktierne skal overdrages til en kurs beregnet efter en nærmere fastsat beregningsmodel. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne. Se afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Eksempel

Der er indgået aftale om, at en post aktier kan købes om 3 år til en kurs fastsat i aftalen. Køberetten er en finansiel kontrakt, der er omfattet af KGL § 29, medmindre aftalen opfylder betingelserne i KGL § 30, så køberetten skal beskattes sammen med aktierne.

Eksempel

Der er mellem to aktionærer indgået aftale om, at ved salg af aktier skal den anden aktionær tilbydes at købe aktierne. Det er aftalt, at aktierne, hvis aktionæren udnytter sin ret til at købe, skal overdrages til markedsprisen for aktierne på overdragelsestidspunktet. Der er tale om en forkøbsret, der ikke er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, da der er betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

(,,,)".

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 30, stk. 1, og stk. 4

"§ 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22,

2) tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed."

"Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller omvendt."

Forarbejder

Forslag til Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) - LFF 1997-03-13 nr 194 vedr. kursgevinstlovens § 29 og § 30

"Ikke modgående kontrakter

Det angives i § 30, stk. 5, at det i relation til aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler og valutakontrakter i forbindelse hermed er en betingelse for at fritage disse fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Lagerprincippet er netop valgt i forbindelse med avanceopgørelsen af gevinster og tab på finansielle kontrakter for at forhindre skattearbitrage. Uden lagerprincippet vil det være muligt at udskyde en skat ved at indgå to modgående kontrakter. En værdistigning på den ene kontrakt vil automatisk medføre et fald i værdien på den anden kontrakt. Den kontrakt, hvorpå der er et tab kan dermed realiseres umiddelbart forud for et indkomstårs udgang, mens den kontrakt, hvorpå der er en gevinst realiseres umiddelbart inde i det nye indkomstår.

For at sikre, at der ikke opstår sådanne muligheder som følge af, at de nævnte kontrakter fritages fra kursgevinstlovens beskatningsregler for finansielle kontrakter, stilles det som en yderligere betingelse for at undtage disse kontrakter fra kursgevinstlovens almindelige regler for finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Er sidstnævnte situationen, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

Under henvisning til formålet med at stille som betingelse at der ikke må være indgået modgående kontrakter, foreslås det, at modgående kontrakter defineres bredt, dvs. således at alle situationer, hvor der kan siges at foreligge et økonomisk interessefællesskab inddrages. Det foreslås således, at også modgående kontrakter indgået af den skattepligtiges ægtefælle, af et selskab, som den skattepligtige er koncern-forbundet med eller af et selskab, hvor den skattepligtige er hovedaktionær eller omvendt skal betragtes som en modgående kontrakt."