(v/ advokat Hussain Ali Alhaidary ved advokatfuldmægtig Magnus Bøgely)
(v/ advokat Tim Holmager ved advokatfuldmægtig Asta Holten Jacobsen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Ditte Obel Skriver.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 14. november 2024.
Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 14. august 2024, der stadfæstede Skattestyrelsen afgørelse af 28. februar 2022 om skønsmæssig fastsættelse af emballageafgift for virksomheden G1-virksomhed i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021 og forhøjede afgiften til 5.783.098 kr.
A har nedlagt påstand om, at G1-virksomheds emballageafgift for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021, nedsættes med 5.783.098 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
G1-virksomhed er en virksomhed, som sælger bæreposer til butikker. A var i perioden fra den 1. maj 2020 til den 29. september 2021 registreret som indehaver af virksomheden.
Den 29. september 2021 tilbageholdt Toldstyrelsen en container, som indeholdt en leverance af plastikposer til virksomheden.
Den 14. oktober 2021 foretog Skattestyrelsen en optælling af containerens indhold. Containeren indeholdt 2.561 kasser afgiftspligtige plastikposer og 623 kasser med afgiftsfrie plastikposer.
G1-virksomhed modtog fire leverancer med plastikposer i perioden fra 1. maj 2020 til den 29. september 2021.
Den 28. februar 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at G1-virksomhed var afgiftspligtig af de fire leverancer og opgjorde emballageafgiften til skønsmæssigt 4.941.117 kr. på baggrund af indholdet af leverancen den 29. september 2021, oplysninger fra Toldstyrelsens importsystem, fakturaer og pakkeliste fremsendt af toldstyrelsen.
Ved afgørelse af 14. august 2024 forhøjede Landsskatteretten emballageafgiften til 5.783.098. Det fremgår af afgørelsen, at
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af emballageafgiften er korrekt. Endvidere skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, og om Skattestyrelsen under sagsbehandlingen har overholdt officialprincippet.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at virksomheden har indført fire leverancer af plastikposer her til landet i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021.
Skattestyrelsen har ved en optælling af leverancen den 29. september 2021 konstateret, at 2.561 kasser ud af den samlede leverance på 3.184 kasser indeholdt afgiftspligtige plastikposer svarende til 80,43 % af den samlede leverance. Dette er ubestridt.
I den omhandlede periode var virksomheden ikke registreret som oplagshaver, der var berettiget til at oplægge afgiftspligtige plastikposer uden afgiftsberigtigelse, og afgiften forfaldt derfor til betaling ved indførslen af de afgiftspligtige plastikposer her i landet. Dette følger af emballageafgiftslovens § 7, stk. 1.
På baggrund af det oplyste lægges det til grund, at virksomheden i den omhandlede periode ikke har betalt afgift. Virksomheden skal derfor betale afgift af de afgiftspligtige plastikposer. Det følger af emballageafgiftslovens § 20, stk. 1.
Virksomheden har ikke ført et regnskab efter reglerne i emballageafgiftslovens § 9, stk. 5, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige plastikposer er betalt. Skattestyrelsen har derfor opgjort afgifterne skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten kan tiltræde, at der ikke foreligger et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret, og afgiftstilsvaret derfor skal fastsættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har på baggrund af optællingen af leverancen den 29. september 2021, opgjort indholdet af afgiftspligtige plastikposer i de tre øvrige leverancer til også at udgøre 80,43 %.
Landsskatteretten er enig i, at der ved skønnet over fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i de tre øvrige leverancer kan tages udgangspunkt i optællingen og fordelingen af samme i leverancen den 29. september 2021. Retten har herved lagt vægt på, at både leverancen modtaget 29. september 2021, og de tre øvrige leverancer er registreret med en varekode for plastikposer samt en vægtangivelse på mellem 26.431 kg og 26.783 kg i Toldstyrelsens importsystem. Endvidere har retten lagt vægt på, at vægtangivelserne i Toldstyrelsens importsystem for de tre øvrige leverancer svarer til vægtangivelser på de fremlagte fakturaer af 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 fra G2-virksomhed. Endelig har retten tillagt det vægt, at virksomheden ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i de tre øvrige leverancer, jf. også nærmere i det følgende.
Under klagesagens behandling har virksomheden fremlagt tre pakkelister, der er dateret 14. oktober 2020, 2. juni 2020 og 4. august 2021. Da pakkelisten af 4. august 2021 har samme dato og nummer som den pakkeliste, som Toldstyrelsen har sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med den fysiske kontrol af leverancen den 29. september 2021, lægger Landsskatteretten til grund, at begge pakkelister vedrører den kontrollerede leverance.
Den pakkeliste af 4. august 2021, der blev fremlagt under klagesagens behandling, angiver at leverancen udelukkende indeholdte afgiftsfrie plastikposer uden hank, og stemmer således ikke overens med Skattestyrelsens kontroloptælling og den oprindelige pakkeliste af 4. august 2021. Hertil kommer, at de tre pakkelister, der er fremlagt under klagesagens behandling, angiver forskellig vægt af kasser, som indeholder identiske plastikposer. De under klagesagen fremlagte pakkelister kan på denne baggrund ikke tillægges væsentlig betydning.
Den fremlagte korrespondance mellem virksomhedens tidligere repræsentant og leverandøren indeholder oplysninger om en anden virksomhed med et andet CVR-nr. Disse oplysninger om fordelingen mellem afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i leverancer til denne anden virksomhed, kan ikke tillægges særlig betydning i forbindelse med skønsudøvelsen i forhold til virksomheden.
Den fremlagte omsætningsstatistik indeholder ikke oplysninger om tilgangen af afgiftspligtige plastikposer eller vægtangivelser på de solgte plastikposer. Oplysningerne om antallet af plastikposer, som virksomheden har solgt i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2021, kan derfor heller ikke tillægges væsentlig betydning.
Landsskatteretten kan således tiltræde, at skønnet har taget udgangspunkt i oplysningerne fra kontrollen af leverancen den 29. september 2021, herunder denne optælling og den vægtmæssige fordeling beregnet på baggrund af denne optælling. Retten finder, at det er det bedste og mest retvisende grundlag for skønsudøvelsen, og det af virksomheden fremlagte er ikke egnet til at basere skønnet på og kan ikke tillægges særlig betydning af de ovenfor anførte grunde. Skattestyrelsen har ved beregningen af afgiftens størrelse ved en fejl beregnet afgift af 80,43 % af 80 % af vægtangivelserne på fakturaerne fra G2-virksomhed. Derved er der alene beregnet afgift af 64,34 % af vægtangivelserne på fakturaerne. Dette er ikke i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen optalte fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer. Endvidere har Skattestyrelsen ved beregningen af vægten af de afgiftspligtige plastikposer i leverancen af 29. september 2021 anvendt vægtangivelserne for de forskellige typer af plastikposer på pakkelisten. Dette er ikke i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen optalte fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer. Landsskatteretten har på denne baggrund foretaget en ny beregning af afgiften.
Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse af 28. februar 2022 ikke lider af en begrundelsesmangel efter forvaltningslovens § 22, jf. § 24. Retten har herved lagt vægt på, at afgørelsen indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, herunder opkrævningslovens § 5, stk. 2, vedrørende skønsmæssig opgørelse af afgiftens størrelse, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
Endvidere har retten lagt vægt på, at afgørelsen angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, idet Skattestyrelsen har beskrevet, hvordan de foreliggende oplysninger er anvendt til at fortage en skønsmæssig opgørelse af afgiftens størrelse. Den skønsmæssige opgørelse af afgiftens størrelse har taget udgangspunkt i oplysningerne i Toldstyrelsens importsystem, pakkelisten for leverancen 29. september 2021, fakturaerne af 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 fra G2-virksomhed samt fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer, der blev konstateret ved kontrollen 14. oktober 2021.
Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har overholdt officialprincippet, idet Skattestyrelsen har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagen. Landsskatteretten lægger vægt på, at Skattestyrelsen 17. september 2021 har anmodet om virksomhedens afgiftsregnskab for 2020 og 2021 samt de købsfakturaer, der lå til grund for afgiftsberegningen, og 5. oktober 2021 har anmodet om oplysninger om plastikposernes størrelse samt pakkelisterne for de to leverancer i 2020 og leverancen i foråret 2021. Endvidere lægger retten vægt på, at Skattestyrelsen, inden afgørelsen blev truffet, har udsendt et forslag til afgørelse, hvori de gav virksomheden mulighed for at fremkomme med dokumentation, som kunne have ændret på Skattestyrelsens skøn. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor truffet på et tilstrækkeligt og forsvarligt oplyst grundlag. Den påklagede afgørelse er således ikke behæftet med sagsbehandlingsmangler i forhold til begrundelse og sagsoplysning.
Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer emballageafgiften med 841.981 kr. fra 4.941.117 kr. til 5.783.098 kr.
Der er afgivet forklaring af A og MA. Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne.
A har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for de nedlagt påstande gøres det helt overordnet gældende, at der er betalt den korrekte emballageafgift. Det gøres videre gældende, at de resterende 3 leverancer ikke har indeholdt afgiftspligtige plastikposer, og at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse er forkert.
Nærmere gøres det gældende, at den skønsmæssigt opgjorde emballageafgift er sket på et forkert grundlag, der har først til et væsentligt forkert resultat. Det er dokumenteret, at der ikke kan opstilles en formodning for, at der var samme fordeling af afgiftsfrie, og afgiftspligtige plastikposer i de resterende 3 leverancer.
Der er fremlagt korrespondance med leverandøren, G2-virksomhed, der dokumenterer, at der tidligere har været forsendelser til G1-virksomhed, før A overtog virksomheden, som ikke indeholdte afgiftspligtige plastikposer, jf. bilag 3. Korrespondancen viser tydeligt, at det ikke uden videre kan lægges til grund, at tidligere leverancer har indeholdt samme fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer, som i den konfiskerede leverance af 29. september 2021. Det er således i sagen påvist, at Skattestyrelsens skøn er baseret på et forkert grundlag.
Der er derudover fremlagt en pakkeliste for forsendelsen af den 4. august 2021, den der blev taget ud til kontrol den 29. september 2021, som viser en fordeling af containeres indhold benævnt hhv. "plastic bag" og "T-shirt plastic bag", jf. bilag F.
Her ses det, at den totale vægt er angivet til 26.321,45 kg. Det ses ligeledes, at 5.323,4 kg. udgøres af "plastic bags". Dette svarer til ca. 20% af den totale leverance — hvilket udgør de afgiftsfrie plastikposer. De resterende ca. 80% udgøres af "T-shirt plastic bag", hvilket svarer til de 80 % afgiftspligtige plastikposer som Skattestyrelsen har beregnet afgift af. Det er således alene "T-shirt plastic bags" og ikke "plastic bags" der er afgiftspligtige.
Der er i sagen fremlagt fakturaer for leverancerne af hhv. den 2. juni 2020, den 14. oktober 2020 og den 23. marts 2021, jf. bilag 5-7. Af disse pakkelister fremgår, at leverancerne alene har indeholdt "plastic bags" og ikke "T-shirt plastic bags". Der er således tale om, at leverancerne alene har indeholdt afgiftsfrie plastikposer, og ikke afgiftspligtige plastikposer.
Det er således påvist, at Skattestyrelsens skøn er baseret på et fejlagtigt grundlag, der har ført til et væsentligt forkert resultat. Derfor skal A have medhold i sin principale eller subsidiære påstand, alt efter om retten vælger at sætte sit eget skøn i stedet, eller hjemvise.
Til støtte for den nedlagte påstand om hjemvisning gøres det endvidere særligt gældende, at Skattestyrelsen i nærværende sag, ikke tilstrækkeligt har overholdt officialprincippet.
Skattestyrelsen har ikke under sagen forsøgt at kontakte G2-virksomhed for at klarlægge de nærmere forhold angående sagen, herunder anmodet om pakkelister eller en redegørelse for indholdet af de enkelte leverancer. Siden sagsøgers revisor, SR, er afgået ved døden, og det for sagsøger er vanskeligt at fremskaffe dokumentation, burde Skattemyndighederne have undersøgt de faktiske leverancer— heriblandt ved at kontakte leverandøren G2-virksomhed, angående hvad der er blevet leveret, og fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer.
Det foretagne skøn, hvorefter fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer for de resterende 3 leverancer af hhv. den 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 23. november 2021, antages at udgøre samme procentuelle satser som for den konfiskerede leverance af den 14. oktober 2021, er således forkert og ikke tilstrækkeligt underbygget.
Det gøres gældende, at Skattemyndighederne er forpligtet til at udøve et skøn, der er så virkelighedsnært som muligt. Denne forpligtelse er ikke opfyldt for nærværende sag. Skattestyrelsen har ved deres skønsudøvelse, blot lagt til grund, at fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer er den samme for samtlige leverancer, uagtet at det ved meddelelsen fra G2-virksomhed, er beviseligt ukorrekt.
Den manglende sagsoplysning ses ikke repareret af Landsskatteretten. …"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
Skatteministeriet gør, i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, overordnet gældende, at A er afgiftspligtig af de fire leverancer af plastikposer, som virksomheden indførte her i landet i perioden fra maj 2020 til september 2021, med i alt 5.783.098 kr.
3.1 A har ikke dokumenteret, at der er sket betaling
A gør i første række gældende, at den opkrævede emballageafgift af de tre leverancer, der knytter sig til fakturaerne af henholdsvis 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 er betalt (stævningen, s. 5, øverst). Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke over for Landsskatteretten gjorde gældende, at emballageafgiften skulle være betalt. A har imidlertid under alle omstændigheder ikke fremlagt dokumentation for den hævdede betaling, til trods for, at A i stævningen anførte, at G1-virksomhed var i gang med at fremskaffe dokumentation herfor.
Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er foretaget nogen betalinger af emballageafgift i perioden (bilag 1, s. 4, 1. afsnit). Kravet mod A kan derfor ikke nedsættes som følge af, at dele af kravet allerede er blevet betalt.
Der er ikke tidligere angivet eller truffet afgørelse om, at A skal betale emballageafgift med beløb på i alt 5.783.098 kr. i den omhandlede periode. Den indbragte afgørelse går ud på at fastslå kravet, og selv hvis A tidligere havde indbetalt (en del af) beløbet uden en angivelse af eller afgørelse herom - hvilket hun ikke har godtgjort - kunne dette ikke indebære, at den indbragte afgørelse tilsidesættes helt eller delvis.
3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skønsmæssige opgørelsen af emballageafgift
Det følger af den dagældende emballageafgiftslovs § 9, stk. 5, at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at skattemyndighederne kan opgøre den afgift, som virksomheden skal betale efter et skøn, hvis beløbet ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.
Virksomheden har ikke fremlagt et regnskab efter emballageafgiftslovens § 9, stk. 5, der kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens emballageafgift. Skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at fastsætte virksomhedens emballageafgift skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighedernes skøn alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og SKM2014.521.ØLR.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
Skattemyndighederne har - i fraværet af andre dokumenterede oplysninger om virksomhedens leverancer - opgjort emballageafgiften på baggrund af indholdet af leverancen af 29. september 2021 (bilag G), oplysningerne i Toldstyrelsens importsystem (bilag C), fakturaerne (bilag E) og pakkelisten fremsendt af Toldstyrelsen (bilag F), jf. også Skattestyrelsens opgørelse gengivet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 6, midt for). Skattemyndighederne har i den forbindelse konstateret, at både leverancen af 29. september 2021 og de tre øvrige leverancer er registreret med en varekode for plastikposer samt en vægtangivelse på mellem 26.431 kg og 26.783 kg i Toldstyrelsens importsystem (bilag C), ligesom vægtangivelserne i Toldstyrelsens importsystem for de tre leverancer svarer til vægtangivelser på fakturaerne af 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 (bilag E). Skattemyndighederne har på den baggrund skønnet, at de tre leverancer indeholdt samme fordeling af afgiftspligtige henholdsvis afgiftsfrie plastikposer som indholdet i leverancen af 29. september 2021.
A gør, ligesom for Landsskatteretten, gældende, at den skønsmæssige forhøjelse er udøvet på et forkert grundlag. A anfører bl.a. til støtte herfor, at den fremlagte korrespondance med A’s leverandør (bilag 3), bør tillægges væsentlig betydning (stævningen, s. 6, midt for).
Som også anført nedenfor i afsnit 3.3, og som fastslået af Landsskatteretten, angår den fremlagte korrespondance (bilag 3) virksomheden med CVR-nr. ...11. Oplysningerne i korrespondancen angår derfor en anden virksomhed og kan ikke tillægges betydning i denne sag, endsige en sådan betydning, at skønnet kan tilsidesættes.
Virksomheden har ikke fremlagt regnskabsmateriale eller anden dokumentation, der kan lægges til grund for fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i de tre øvrige leverancer. For så vidt angår de af A fremlagte bilag 5, 6 og 7, bemærkes det, at disse bilag ikke indeholder pakkelister, men fakturaer. Det er således ikke korrekt, som anført af A, at der skulle være tale om "pakkelister" for leverancerne af henholdsvis 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 23. marts 2021.
A har derfor ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Der er på den baggrund ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand.
3.3 Skattemyndighederne har ikke tilsidesat begrundelsespligten
Til støtte for den subsidiære påstand gør A, som for Landsskatteretten gældende, at begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke er iagttaget.
Skatteministeriet gør i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse gældende, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl, endsige sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning. Der er følgelig ikke grundlag for at hjemvise sagen.
Den omstændighed, at A er uenig i afgørelsernes begrundelse og resultat, medfører ikke, at afgørelserne lider af formelle mangler.
En eventuel sagsbehandlingsfejl kan alene føre til en afgørelses ugyldighed, såfremt der foreligger konkret væsentlighed, jf. f.eks. UfR 2007.225/2 H og SKM2016.260.ØLR.
Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser angiver de retsregler, i henhold til hvilke afgørelserne er truffet, samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og afgørelserne lever derfor op til forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. forvaltningslovens § 22, jf. § 24.
Det bemærkes, at A også over for Landsskatteretten bl.a. rejste indsigelse om, at Skattestyrelsen havde tilsidesat begrundelsespligten, og at Skattestyrelsens afgørelse som følge heraf var ugyldig.
Denne indsigelse fandt Landsskatteretten ikke holdbar.
A’s indsigelse er den, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke har begrundet, hvorfor korrespondancen med A’s leverandør i Y1-land, G2-virksomhed, jf. bilag 3, ikke er blevet tillagt betydning. Det er ikke rigtigt, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke har begrundet, hvorfor korrespondancen med A’s leverandør, G2-virksomhed, ikke er blevet tillagt betydning.
Det bemærkes i den forbindelse, at korrespondancen med G2-virksomhed, jf. bilag 3, først blev fremlagt af A under Skatteankestyrelsens behandling af sagen, jf. også Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 5, sidste afsnit). Det fremgår af korrespondancen, at denne angår plastikposer sendt fra Y1-land henholdsvis den 27. juli 2019 og den 7. marts 2020 til virksomheden med CVR-nr. ...11, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag H).
Skattestyrelsen har i udtalelse af 22. januar 2024 til Skatteankestyrelsen bl.a. anført følgende om korrespondancen, jf. gengivelsen heraf i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 10, midt for):
"I forhold til oplysningerne fra G2-virksomhed til forsendelserne i 2019 og 2020 skal Skattestyrelsen bemærke, at oplysningerne vedrører en anden juridisk enhed end i nærværende klagesag, og at oplysningerne derfor ikke kan tillægges betydning for denne sag." (understreget her)
Tilsvarende fremgår det om korrespondance af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 19, tredjesidste afsnit):
"Den fremlagte korrespondance mellem virksomhedens tidligere repræsentant og leverandøren indeholder oplysninger om en anden virksomhed med et andet CVR-nr. Disse oplysninger om fordelingen mellem afgiftspligtige og afgiftsfrie bæreposer i leverancer til denne anden virksomhed, kan ikke tillægges særlig betydning i forbindelse med skønsudøvelsen i forhold til virksomheden." (understreget her)
Skattestyrelsen og Landsskatteretten har således forholdt sig til den fremlagte korrespondance og fundet, at oplysningerne ikke kan tillægges betydning i denne sag, da de angår en anden virksomhed. A’s virksomhed med CVR-nr. ...12 (bilag B) og A’s virksomhed med CVRnr. ...11 (bilag H) er således to forskellige juridiske enheder. Det bemærkes i den forbindelse yderligere, at A er opkrævet emballageafgift af afgiftspligtige plastikposer indført her i landet i perioden fra maj 2020 til september 2021. Plastikposer, der måtte være sendt til en anden virksomhed i en anden periode, kan derfor ikke tillægges betydning i denne sag.
Hertil kommer, at det fremgår af korrespondancen, at denne angår shipping af leverancer fra Y1-land henholdsvis den 27. juli 2019 og 7. marts 2020. A oprettede sin virksomhed den 1. maj 2020 og er blevet opkrævet emballageafgift af afgiftspligtige plastikposer vedrørende fire leverancer af plastikposer, som ifølge Toldstyrelsens importsystem (bilag C) er antaget henholdsvis den 22. juli 2020, 2. december 2020, 14. maj 2021 og 25. september 2021. Den shipping af leverancer, der omtales i korrespondancen, er derfor ikke leverancer, der angår A, og korrespondancen kan derfor heller ikke af denne grund tillægges betydning i sagen.
Selv hvis Skattestyrelsen havde tilsidesat begrundelsespligten - hvilket altså bestrides - er det Landsskatterettens afgørelse, der er indbragt for domstolene, og spørgsmålet om begrundelsesmangler skal derfor alene bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelse, jf. UfR 2023.5413 H.
Da Landsskatterettens afgørelse er behørigt begrundet i henhold til forvaltningslovens regler herom, foreligger der ikke sagsbehandlingsfejl, endsige konkrete væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Der på den baggrund ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand.
3.4 Skattemyndighederne har ikke tilsidesat officialprincippet
Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gentager A tillige de for Landsskatteretten fremførte indsigelser om, at officialprincippet ikke er iagttaget.
Det bestrides, at skattemyndighederne ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt og inddraget faktiske oplysninger til at træffe afgørelse som sket.
Som nævnt kan en eventuel sagsbehandlingsfejl alene føre til en afgørelses ugyldighed, hvis der foreligger konkret væsentlighed.
Der foreligger ikke oplysninger om retlige forhold eller faktiske omstændigheder, som ikke har været undersøgt og inddraget af skattemyndighederne, og som ville have ført til et andet resultat, hvis de havde været undersøgt og inddraget.
Det bemærkes, at A også over for Landsskatteretten bl.a. rejste indsigelse om, at Skattestyrelsen havde tilsidesat officialprincippet, og at Skattestyrelsens afgørelse som følge heraf var ugyldig. Denne indsigelse fandt Landsskatteretten ikke holdbar.
For så vidt angår det af A anførte om, at Skattestyrelsen burde have kontaktet A’s leverandør, G2-virksomhed, i Y1-land, bemærkes, at officialprincippet ikke medfører en pligt for skattemyndighederne til at udfolde bestræbelser med henblik på at løfte sagsøgerens bevisbyrde for indholdet af de i sagen omhandlede leverancer, herunder ved at indhente oplysninger fra sagsøgerens leverandør, jf. herved bl.a. forarbejderne til den tidligere skattekontrollov (lovforslag nr. 104 af 1. december 1995, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 vedrørende skattekontrollovens § 5, stk. 3).
Det påhviler i øvrigt, som nævnt, A at føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, herunder hvilke varer der er blevet leveret, jf. den dagældende emballageafgiftslovs § 9, stk. 2 og stk. 5. Et sådant regnskab skal på Skattemyndighedernes anmodning udleveres, jf. emballageafgiftslovens § 15. Virksomheden har ikke fremlagt et sådant regnskab, på trods af Skattestyrelsens opfordring hertil, jf. Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 17. september 2021 (bilag D).
Det er således A, der skal dokumentere, hvilke varer, der er blevet leveret. Såfremt hendes leverandør måtte have oplysninger herom, påhviler det A at fremlægge sådanne oplysninger.
A anfører endvidere, at skattemyndighederne har tilsidesat hendes dokumenter og ikke inddraget disse i det foretagne skøn (stævningen, s. 6, 2. afsnit).
Hertil bemærkes, at virksomheden i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fremlagde sin omsætningsstatistik (bilag I).
Omsætningsstatistikken indeholder alene oplysningerne om antallet af plastikposer, som virksomheden solgte i perioden fra den 1. maj 2020 til den 30. september 2021 samt virksomhedens revisors beregning af emballageafgift. Da omsætningsstatistikken ikke indeholder oplysninger om tilgangen af afgiftspligtige plastikposer eller vægtangivelser på de solgte plastikposer eller i øvrigt godtgør, at A har betalt emballageafgift af de indførte plastikposer, kan den ikke - som anført af Landsskatteretten (bilag 1, s. 19, næstsidste afsnit) - tillægges betydning ved skønsudøvelsen.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagde A tre pakkelister fra G2-virksomhed (bilag J). De tre pakkelister er dateret henholdsvis den 14. oktober 2020, den 2. juni 2020 og den 4. august 2021.
Da pakkelisten dateret den 4. august 2021 (bilag J, s. 3) har samme dato og nummer som den pakkeliste, som Toldstyrelsen fremsendte til Skattestyrelsen i forbindelse med leverancen af den 29. september 2021 (bilag F), må det lægges til grund, at pakkelisterne vedrører den samme leverance. Pakkelisterne angiver imidlertid ikke det samme indhold. Det fremgår således af pakkelisten fremlagt af A under Skatteankestyrelsens behandling af sagen (bilag J, s. 3), at leverancen kun indeholdt plastikposer uden hank i én størrelse og en "sample". Dette stemmer ikke overens med Skattestyrelsens kontroloptælling (bilag G) eller den pakkeliste, som Toldstyrelsen fremsendte til Skattestyrelsen (bilag F), hvoraf det fremgår, at leverancen indeholdt plastikposer af forskellig størrelse.
Hertil kommer, at det fremgår af de tre pakkerlister (bilag J), at alle leverancer indeholder plastikposer uden hank i størrelsen "240*140*490 mm". Imidlertid er det i pakkelisterne angivet, at kasserne - der altså tilsyneladende skulle indeholde den samme størrelse plastikposer - har forskellig vægt.
Desuden kan det ved en sammenligning med oplysningerne i Toldstyrelsens importsystem (bilag C) konstateres, at det for pakkelisten dateret den 4. august 2021 (bilag J, s. 3) er den angivne nettovægt, der stemmer overens med vægtangivelsen i Toldstyrelsens importsystem, mens det for pakkelisterne dateret den 14. oktober 2020 og den 2. juni 2020 (bilag J, s. 1-2) er den angivne bruttovægt, der stemmer overens med vægtangivelsen i Toldstyrelsens importsystem.
Da pakkelisterne således indeholder en række uoverensstemmelser, kan de ikke - som ligeledes anført af Landsskatteretten (bilag 1, s. 19, fjerdesidste afsnit) - tillægges betydning.
Da officialprincippet er iagttaget, foreligger der ikke sagsbehandlingsfejl, endsige konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Der er på den baggrund ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har ved afgørelse af 14. august 2024 skønsmæssigt fastsat emballageafgift for virksomheden G1-virksomhed for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021 til 5.783.098 kr.
A har anført, at den skønsmæssige fastsættelse er udøvet på et forkert grundlag. A har bevisbyrden herfor. A skal således påvise, at Landsskatterettens afgørelse ikke er korrekt. Retten finder, at A ikke har ført et sådant bevis.
A har i påstandsdokumentet anført, at afgiften allerede er betalt. Der er ikke fremlagt dokumentation for en sådan betaling.
A har under sagen anført, at plastikposerne i den kontrollerede container skulle videresendes til Y2-land, hvorfor de ikke var afgiftspligtige. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.
A har endvidere henvist til en mail fra G2-virksomhed, hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed tidligere, før A overtog virksomheden, og på et tidspunkt, hvor virksomheden havde et andet CVR-nummer, har modtaget leverancer med en anden fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer. Idet mailen netop vedrører tidligere leverancer vedrørende et andet CVR-nummer, finder retten, at denne ikke kan udgøre et grundlag for fastsættelse af emballageafgiften.
Efter bevisførelsen finder retten, at der ikke i øvrigt er fremkommet oplysninger, der understøtter en anden opgørelse af emballageafgiften end den af Landsskatteretten skønsmæssigt fastsatte. Retten bemærker, at virksomheden i perioden ikke var registreret som oplagshaver, og at virksomheden efter forklaringerne ikke har ført regnskab efter reglerne i emballageafgiftsloven.
Herefter frifindes Skatteministeriet for A’s påstand om, at G1-virksomheds emballageafgift for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021 skal nedsættes med 5.783.098 kr.
A har endvidere anført, at skattemyndighederne har tilsidesat begrundelsespligten og officialprincippet, og at sagen som følge heraf skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Det er A, der har bevisbyrden for, at der er begået sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning, der kan medføre, at sagen skal hjemvises.
Retten finder, at A ikke har løftet bevisbyrden herfor. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser angiver de retsregler i henhold til hvilke afgørelserne er truffet samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Efter bevisførelsen finder retten endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der foreligger en mangelfuld oplysning af sagen.
Herefter frifindes Skatteministeriet endvidere for A’s subsidiære påstand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, kompleksitet og udfald samt hovedforhandlingens varighed fastsat til dækning af advokatudgift med
130.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet frifindes.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 130.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.