Den 11. november 2025 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommer Thomas Tordal-Mortensen behandlede sagen.
(v/ advokat Peter Gerken)
Skatteministeriet Departementet
A har anmodet om syn og skøn vedrørende skattemyndighedernes praksisændring for behandling af proforma selskaber.
Udkast til spørgetema indleveret den 21. august 2025 indeholder følgende spørgsmål:
Hvilken administrativ praksis hos Skattestyrelsen er fulgt frem til offentliggørelsen af Panama Papers i 2016 vedrørende selskaber stiftet i skattelylande, hvor der ikke foreligger en effektiv og uigenkaldelig formueudskillelse, og hvor ledelsen fremstår som proforma?
Ved besvarelsen bedes skønsmanden redegøre for, om sådanne selskaber typisk ikke blev anerkendt som selvstændige skattesubjekter, og om skattepligten i stedet blev henført direkte til den reelle ejer.
Skønsmanden bedes som grundlag for besvarelsen inddrage relevante afgørelser, herunder SKM2007.308.H, SKM2017.539.VLR, den ikke-offentliggjorte afgørelse af 10.09.2015 (sagsid (red.fjernet.sagsnr.)), samt Evalueringsrapporten om strafnedsættelsesordningen.
Er der efter skønsmandens opfattelse efter 2016 sket en ændring i Skattestyrelsens praksis, således at selskaber med proforma karakteristika og manglende reel formueudskillelse i højere grad anerkendes som selvstændige skattesubjekter i dansk skatteret?
Skønsmanden bedes vurdere, om behandlingen af G1-virksomhed afviger fra tidligere praksis, og om der er grundlag for at pege på en praksisændring med det i evalueringsrapporten anførte samt de fremførte og foreliggende afgørelser.
Var det på de relevante selvangivelsestidspunkter (før 2016) mest nærliggende ud fra gældende retspraksis, skatteretlig litteratur og Skattestyrelsens administrative praksis at antage, at et selskab med proforma karakteristika og manglende reel formueudskillelse ikke skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt?
Efter det oplyste fremgår det af Skattestyrelsens evalueringsrapport om strafnedsættelsesordningen, at "de sager, hvor pengeinstitutter har opfordret til offshore selskab, men hvor dette er uden realitet, er disse anset for transparente, og dermed beskatning ved ejeren af afkast af formuen mv."
På denne baggrund bedes skønsmanden redegøre for, om dette udsagn i evalueringsrapporten indikerer, at der har eksisteret en administrativ praksis hos Skattestyrelsen, hvorefter offshore selskaber uden realitet og med proforma karakteristika, der er kommet til eksistens på opfordring fra banker, ikke er blevet anerkendt som selvstændige skattesubjekter,"
Skatteministeriet Departementet har protesteret mod, at der iværksættes syn og skøn, samt spørgsmålenes formulering og har til støtte herfor navnlig anført, at et syn og skøn med det skitserede skønstema er overflødigt, jf. retsplejelovens § 341. Med skønstemaet ønskes en stillingtagen til, om der er hjemmel i praksis til at anse selskaber stiftet i skattelylande som selvstændige skattesubjekter, og der ønskes hermed reelt en retlig og bevismæssig bedømmelse, som det alene tilkommer landsretten at foretage.
A har til støtte for anmodningen om syn og skøn navnlig anført, at parterne som udgangspunkt frit kan fremsætte begæring om syn og skøn, idet det efter de grundlæggende processuelle principper er parternes sag at tilvejebringe de fornødne oplysninger og bevisligheder til brug for sagens afgørelse. Det begærede syn og skøn har til formål at tilvejebringe en faktuel vurdering af Skattestyrelsens praksis, og det bestrides derfor, at der med skønstemaet ønskes en retlig og bevismæssig bedømmelse. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at det begærede syn og skøn kan få betydning for sagens afgørelse, og der foreligger ikke åbenbart grundlag for at afvise spørgsmålene som uden betydning ved sagens afgørelse. Spørgsmålene ligger således inden for rammerne af retsplejelovens § 197, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 197, stk. 2, kan retten bl.a. afvise spørgsmål til en skønsmand, som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.
Sagen for landsretten drejer sig om, hvorvidt A i indkomstårene 2007-2012 var skattepligtig af maskeret udbytte fra selskabet G1-virksomhed. Landsretten skal herunder tage stilling til, om selskabet udgjorde et selvstændigt dansk skattesubjekt, og om A har handlet mindst groft uagtsomt, således at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det foreslåede skønstema vedrører skattemyndighedernes praksisændring for behandlingen af proforma selskaber, og skønsmanden anmodes om at redegøre for skattemyndighedernes praksis vedrørende proforma selskaber i skattelylande før og efter 2016, samt vurdere, om skattemyndighedernes behandling af G1-virksomhed adskilte sig fra tidligere praksis. Derudover anmodes der om skønsmandens vurdering af, hvordan et selskab med proforma karakteristika på de relevante selvangivelsestidspunkter mest nærliggende skulle vurderes i skatteretlig henseende efter dagældende praksis og juridisk litteratur.
Landsretten finder, at det foreslåede syn og skøn i sin helhed indebærer skønsmandens stillingtagen til A’s anbringender og juridiske argumentation vedrørende selskabets skatteretlige stilling og spørgsmålet om uagtsomhed. Der er således tale om retlige spørgsmål, som det er op til landsretten at tage stilling til.
Anmodningen om syn og skøn tages derfor ikke til følge.
A’s anmodning om udmeldelse af syn og skøn tages ikke til følge.
Parterne skal senest den 25. november 2025 oplyse, om sagen er klar til berammelse af hovedforhandling.