For så vidt angår betalingerne fra IA og IC 1. februar 2006, 1. maj 2006, 1. august 2006 og 1. november 2006, i alt 6.752,72 kr. er der tale om afdrag/ renter på et pantebrev, som A besad i 2006, hvor rentebetalingerne er selvangivet for 2006.

Ingen af disse indbetalinger er skattepligtige.

Der fremlægges som bilag 4 og 5 kopi af to af lejekontrakterne, idet A gerne vil forsøge at fremfinde flere lejekontrakter, hvis Landsskatteretten måtte ønske det.

Ud over betalingerne på gældsbrevene indgår i det fremlagte bogføringsmateriale, der for det første viser, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget samt at den foretagne ansættelse hviler på et forkert grundlag og derfor fører til et forkert resultat.

SKAT har - udover bemærkningen om kontoen i F2-bank - ikke forholdt sig til indholdet af det fremlagte regnskab, med kontospecifikationer og underliggende bogføringsbilag. SKAT har blot anført, at der ikke kan foretages en realitets- og helhedsbehandling af indkomstårene, når der stadig mangler materiale. Hertil bemærkes, at A ikke er enig heri og at der efter hans opfattelse ikke er noget til hinder for, at SKAT foretager en gennemgang af det relativt omfattende indleverede materiale. For en ordens skyld anmodes Landsskatteretten om at præcisere, hvilket yderligere materiale SKAT mener der mangler samt en begrundelse herfor, således at A kan få mulighed fremlægge ønsket supplerende materiale.

Uanset dette forventes det, at Landsskatteretten - uanset SKAT’s stillingtagen - selvstændigt forholder sig til det indsendte materiale og foretage sin egen prøvelse heraf.

…"

Endvidere er repræsentanten kommet med følgende indlæg af 6. maj 2014:

"…

Det bestrides, at der er noget grundlag for at tilsidesætte A’s regnskabsgrundlag. Bevisbyrden for at de foretagne indbetalinger, der er ikke-skattepligtige formueforskydninger, jf. statsskattelovens § 5 (afdrag på gæld/betaling købesum,) påhviler SKAT.

Som det fremgår af SKAT’s afgørelse er den foretagne forhøjelse af A’s indkomst for 2006 foretaget på baggrund af konkrete indsætninger på bankkontoen, jf. SKAT oversigt over indsætningerne, der hidrører fra bankudskriften. Der er således ikke tale om, at der i fastsættelsen af den hævdede udeholdte indkomst, er opgjort skønsmæssigt, idet beløbene fremkommer fra bankens udskrift krone-til-krone. Da SKAT ikke har udøvet noget skøn over den beløbsmæssige størrelse af det forhøjede momstilsvar bestrides det, at SKAT har foretaget nogen skønsmæssig ansættelse. Det påhviler som følge heraf ikke A at godtgøre, at det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det skal om selve indsætningerne på bankkontoen gentages, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter, men derimod afdrag på gæld/betaling for overdragelse af gældsbrevsportefølje der er ikke skattepligtige formueforskydninger, jf. statsskattelovens § 5.

Aftalen om overdragelse af G4-virksomhed gældsbrevsporteføljen fremgår af bilag 3. Der fremlægges som bilag 41 kopi af de 99 gældsbreve, det har været muligt at fremfinde fra porteføljen. Som beskrevet ovenfor kan de enkelte gældsbreve genfindes på "gældsbrevsnøglen" i bilag 23 og de enkelte betalinger videre ud på bilag 24-36.

Køberen af porteføljen, jf. aftalen fra 2005 i bilag 3, kunne i januar 2009 ikke betale restkøbesummen i januar 2009. Restkøbesummen var pr. 9. januar 2009 opgjort til 176.128,32 kr., jf. bilag 36, side 16. Som følge heraf indløste A køberen. Aftalen for tilbagetagelsen af porteføljen fremlægges som bilag 42.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 43. Opgørelsen over restkøbesummen fremlægges som bilag 44.

Bilag 36, side 1-15 er kontoudskrift for bankkontoen i F2-bank, der er grundlaget for SKAT’s afgørelse. Dokumentationen for, at indbetalingerne vedrører afdrag på overdragelsessummen af gældsbrevsporteføljen i medfør af aftalen i bilag 3 falder i to dele.

Der er med bilag 23-36 fremlagt dokumentation for de enkelte betalinger på kontoen. Som redegjort for under hovedforhandlingen bestod pante-/gældsbrevs porteføljen af en række underliggende fordringer. Hver enkel fordring kunne identificeres ud fra det tilhørende kundenummer. I bilag 23 er der fremlagt en "nølge" til identifikation af de enkelte indbetalinger/kunder. Størstedelen af de løbende betalinger af afdrag skete via PBS, hvor der blev givet meddelelse fra pbs om de modtagene betalinger i form af datafiler, der blev overført til A og indlæst i portefølgestyringssystemet. Disse datafiler, er udskrevet og fremlagt som bilag 24 -34. således var den først registrerede indbetaling pr. 2. januar 2006 i bilag 36 på 200 kr. vedr. kundenr. 2092 - der så udfra nøglen i bilag 23 kan identificeres som "(red.tekst.fjernet)". Og så fremdeles. Såfremt Landsskatteretten bestrider dette forbeholder A at rette henvendelse til PBS og forsøge at få dette verificeret. Landsskatteretten bedes i givet fald oplyse dette.

Der er yderligere i bilag 36 fremlagt dokumentation for de indbetalinger, der ikke er indeholdt i bilag 24-34. Heraf kan til eksemplifikation nævnes betalingen på 117.628 kr. den 31. marts 2006, 2.139,30 kr. den 23. august 2006 og 5.419,55 kr. den 5. september 2006

Betalingen på 117.628 kr. den 31. marts 2006 fremgår i kontoudtoget i bilag 36 side 11. Her er anført "SAGSNR. 14349/PH". Betalingen skyldes, at debitor var kommet bagud med betalingen, hvorfor hele fordringen blev opsagt og indfriet og det tinglyste udlæg aflyst, jf. bilag 36, side 24 og 25.

Som det fremgår af brevet for F3-bank så vedrørte betalingen "Sagsnr.14349/ph. 2201451577 [E.A.].", hvilket "matcher" oplysningerne i "kunde nr. nøglen" i bilag 23.

Betalingen på 2.139,30 kr. den 23. august 2006 fremgår i kontoudtoget i bilag 36, side 6. Der er som posteringstekst anført "IFLG FREMSENDT BREV". Det fremsendte brev er fremlagt i bilag 36 side 21 og af den vedlagte kvittering på side 23 fremgår følgende meddelelse fra debitor

"(red.meddelelse.fjernet)]. Også denne oplysning "matcher" oplysningerne i "kunde nr. nøglen" i bilag 23.

Betalingen på 5.419,55 kr. den 5. september 2006 fremgår i kontoudtoget i bilag 36, side 5. Der er som posteringstekst anført "ADVFA R1-ADVOKATFIRMA". Det tilhørende fremsendelsesbrev er fremlagt i bilag 36 side 20 og det fremgår heraf, at det vedrører "Sagsnr.6060/ph - gældssanering for [A.S.O,], cpr. ". Også denne oplysning "matcher" oplysningerne i "kunde nr. nøglen" i bilag 23.

                                                                       -----

Der fremlægges videre som bilag 39 agterskrivelse af 28. april 2010, hvor SKAT varslede, at der ville blive rejst ansvarssag/straffesag vedrørende 2006. Som bilag 40 fremlægges brev fra A til SKAT, hvor SKAT gøres opmærksom på, at der ikke er tale om momspligtig omsætning men alene formuebevægelser. Dette begrunder at regnskabsmateriale og det materiale, der er vedlagt dette indlæg efter råd fra A’s tidligere rådgivere ikke er fremlagt før nu.

…"

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger af 10. september 2014:

"…

A har fremskaffet de filer med pbs-indbetalingerne, der fremgår af posteringerne fra G4-virksomhed-bogholderiet i bilag 24-34. Udskrift med pbs-filerne fremlægges kronologisk og samlet sammen med indbetalingsoversigterne fra bilag 24-34, som fremlægges som bilag 45 - i stedet for de tidligere indsendte bilag 24-34., Indbetalingerne i bilag 45 svarer til de indsætninger på bankkontoen som SKAT har anset som skattepligtig indkomst og på den anden side til debitorlisten i bilag 23 og de bagvedliggende gældsbreve i bilag 41.

F.eks. er der 2. januar 2006 indsat 15.230 kr. som en SS-indbetaling.

Denne betaling på 15.230 kr. modsvares af de mange enkeltbetalinger i G4-virksomhed-oversigten i bilag 45, side 1-2. Disse betalinger kan genfindes med debitor identifikation i bilag 45 side 3-4 og derfra over i gældsbrevsnøglen/debitor- oversigten i bilag 23. Og videre derfra kan gældsbrevene identificeres - således de første 20 indbetalinger i pbs-filen i bilag 45 side 3-4, jf. side 1-2:

•          2092 [M.B.] 200,00 - Bilag 23 s 1: 2092 Fr. [M.B.], jf. gb 2092/tr i bilag 41.

•          2184 [G.H.J.] 300,00-Bilag 23 s 1: 2184 Hr. [G.H.] jf. gb 00002-184 i bilag 41

•          3052 [H.U.J.] 200,00 - Bilag 23 s 1 Hr. [H.U.] jf. gb 00003-052 i bilag 41

•          3087 [F.P.F.] 200,00 - Bilag 23 s 2 Hr. [F.Pe.] jf. gb 00003-087 i bilag 41

•          3169 [L.I.N.] 100,00- Bilag 23 s 2 Fr. [L.I.], jf. gb. 00003-169 i bilag 41

•          3174 [T.D.] 200,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [T.D.], jf. gb 3-174 i bilag 41

•          3232 [I.H.K.] 150,00 - Bilag 23 s 2 Fr.[I.H.] jf. gb 3-232 i bilag 41

•          4040 [N.C.A.B.N.] 300,00- Bilag 23 s 3 Hr. [N.C.] jf. gb 00004-040 i bilag 41

•          5014 [V.L.L.] 200,00 - Bilag 23 s Hr. [V.L.], jf. gb 5-0014 i bilag 41

•          5038 [M.A.T.] 100,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [M.A.], jf. gb 00005-038 i bilag 41

•          6051 [J.S.] 500,00- Bilag 23 s 3 Hr. [J.S.], jf. gb 00006-051 i bilag 41

•          6065 [T.C.] 300,00- Bilag 23 s 3 Hr. [T.], jf. gb 00006-065 i bilag 41

•          6072 [L.L.] 500,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [L.L.], jf. gb 00006-072 i bilag 41

•          6116 [V.C.] 200,00- Bilag 23 s 3 Fr. [V.C.], jf. gb 6116 bilag 41

•          6126 [B.L.] 200,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [B.L.], jf. gb 6126 i bilag 41

•          6133 [M.R.J.] 100,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [M.], jf. gb 6133 i bilag 41

•          6134 [G.H.] 500,00- Bilag 23 s 4 Fr. [G.H.], jf. gb 6134/tb i bilag 41

•          6190 [A.N.] 200,00- Bilag 23 s 4 Fr. [A.N.], jf. gb 6190 i bilag 41

•          6194 [M.D.] afvist- Bilag 23 s 4 Hr. [M.D.], jf. gb 00006-194 i bilag 41

•          6222 [L.B.S.] 500,00 - Bilag 23 s 4 Hr. [L.B.] jf. gb 6222 i bilag 41

Videre er der i bilag 36 fremlagt dokumentation for de direkte - hvoraf flere beløbsmæssige er forholdsvis store - indbetalinger på A’s private bankkonto i F2-bank, jf. også det i ankestævningen side 3 anførte.

Det er således dokumenteret, at indbetalingerne på A’s private bankkonto i F2-bank var afdrag på gældsbrevsporteføljen. Og indbetalerne/debitorerne er identificeret og kan sammenholdes med de fremlagte gældsbreve/fordringer i G4-virksomhed porteføljen.

…"

Den 29. maj 2015 er repræsentanten endvidere kommet med følgende bemærkninger til sagen:

"…

SKAT’s afgørelse af 16. juli 2010 omhandler for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed for indkomståret 2006 på -179.169 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 158.371 kr.

SKAT ansatte virksomhedens resultat skønsmæssigt som følge af de mange indsætninger på bankkontoen i F2-bank, idet SKAT fandt, at disse indsætninger måtte være momspligtige såvel som skattepligtige. Med SKAT’s anerkendelse af gældsbrevsporteføljens eksistens og at indbetalingerne på A’s bankkonto i F2-bank tilsvarende var indbetalinger vedrørende for, gøres det gældende, at det grundlag SKAT valgte at tilsidesætte A’s regnskab for 2006 på, ikke var korrekt. Der var derfor følgelig ikke noget grundlag at tilsidesætte regnskabet på og derfor skal indkomstansættelsen ikke foretages skønsmæssigt men ud fra en vurdering af regnskab mv.

Regnskabet, kontospecifikationer og de underliggende bilag er indgivet til Landsskatteretten og det gøres gældende, at regnskabets udvidende med tilhørende bogføringsmateriale skal lægges til grund for Landsskatterettens afgørelse af klagesagen.

Resultatet af virksomheden på -174.169 kr. fremgår af regnskabet på side 2ø og det samlede resultat på -332.482 kr. samt yderligere fradrag på 5.000 kr. i alt 337.482 kr. Dette resultat kan følges over i kontospecifikationen (resultat og balance) på side 2 mf.

Posterne i kontospecifikationen kan følges videre over i kontokortet for de enkelte konti og herefter videre ud i de tilhørende bogføringsbilag. Det fremlagte regnskab med tilhørende kontospecifikation, kontokort og samtlige bogføringsbilag dokumenterer, at det selvangivne resultat af driften af virksomheden er korrekt opgjort og selvangivet. Der er derfor ikke noget grundlag for at ansætte indkomsten skønsmæssigt og den foretagne skønsmæssige ansættelse af virksomhedsresultatet skal derfor ophæves og i stedet skal indkomsten ansættes som selvangivet.

Det bemærkes, at bogføringsmaterialet, som har indgået i sagen siden fremlæggelsen i Landsskatteretten ikke har givet SKAT eller Landsskatteretten anledning bemærkninger. Dette underbygger regnskabet og bogføringens bonitet.

Subsidiært gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag og fører til et forkert resultat. Det gøres herunder gældende, at der er fremlagt regnskab med bogføringsbilag, til at alle omkostninger er dokumenterede og både indtægter og udgifter med virksomheden (udlejning) er bogførte og der er sammenhæng i regnskabet.

De øvrige renteudgifter er tilsvarende dokumenteret i det fremlagte regnskab og tilhørende bogføringsmateriale.

De tidligere fremsatte anbringender omkring formaliteten fastholdes. Det fastholdes således, at agterskrivelsen ved SKAT’s genfremsendelse ved brevet af 5. maj 2010 til A’s korrekte (og korrekte til CPR oplyste) adresse, først skal anses for afsendt 5. maj 2010. Det gøres gældende, at grundlaget for Højesterets dom i SKM2004.470.HR, hvor der ikke skete en genfremsendelse var anderledes end i den foreliggende sag, hvor der sker en ny udsendelse af agterskrivelsen. Som følge heraf er det genfremsendelsestidspunktet, der skal anses som det afgørende tidspunkt i vurderingen af fristreglerne. Som følge heraf blev ansættelsen af A’s indkomst ekstraordinær i medfør af skatteforvaltningslovens § 27. SKAT har ikke iagttaget de retssikkerhedsgarantier, der følger heraf med begrundelse af hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Begrundelsespligten herfor og bevisbyrden for at bestemmelsen overhovedet kan finde anvendelse er SKAT’s - og denne bevisbyrde er ikke løftet. Følgelig skal afgørelsen anses for ugyldig.

(…)

SKAT indstilling af 13. januar 2015 giver A anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger:

Ad pkt. 1. Skattepligtsforhold

SKAT anfører, at A ikke har godtgjort, at han fraflyttede Danmark i oktober 2008. Hertil bemærkes, at A rent faktisk udrejste af Danmark i oktober 2008, hvilket han meddelte CPR-registret, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. juli 2014 side 1. Udrejsen fra Danmark blev også registreret i SKAT’s systemer, hvilket fremgår af R75 for 2008, jf. bilag 46. Således er adressen anført til Y7-adresse. At udrejsen er "slået igennem" i SKAT’s system fremgår videre af oplysningerne om befordringsfradrag, der indtil 24. oktober 2008 var generet ud fra danske adresser, så kunne systemet som følge af adressen i Y1-land ikke beregne befordringsfradrag for perioden 24. oktober til 31. december 2008, jf. bilag 46, side 5ø.

Ad pkt. 2. Fordringer

Der henvises til det ovenfor anførte. Videre skal det gøres gældende, at SKAT’s spekulationer om at der skulle være tale om skattepligtig gevinst/tab på fordringerne for det første bestrides og ganske er udokumenteret men for det andet og for nærværende sager vigtigere synspunkt, så henhører en eventuel beskatning af disse postulerede skattepligtige gevinster/tab under SKAT og Landsskatteretten kan ikke under sin prøvelse af klagesagerne ændre prøvelsesrammen til at omhandle beskatning af disse postulerede gevinster/tab i 2006 eller 2008, jf. skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1. En sådan eventuel beskatning er ikke en afledt ændring af de påklagede afgørelser men en selvstændig afgørelse på eget selvstændige grundlag - både faktuelt og retligt.

For så vidt angår selvangivelse af renterne af gældsbrevene er der for 2006 indberettet renteindtægter af pantebreve, ej i depot med 43.711 kr., jf. bilag 47 og for 2008 med 18.890 kr., jf. bilag 46. De selvangivne renteindtægter udgøres dels af renteindtægterne vedrørende IA og IC’s betalinger iht. gældsbrev, jf. tidligere indlæg herom, dels af renteindtægterne fra gældsbrevsporteføljen, jf. tidligere indlæg herom.

Ad pkt. 3.

Resultatet af virksomheden som det fremgår af det fremlagte regnskab med bogføringsbilag svarer - som redegjort ovenfor - nøjagtigt til det selvangivne resultat. Så vidt huskes, har der været en efterpostering, hvilket er helt normalt og burde give anledning til korrektioner.

Ad pkt. 4. Konto Rejsegodtgørelse

Det fastholdes, at betingelserne for rejsegodtgørelse er opfyldt. Den foretagne opgørelsesmåde er i overensstemmelse med indholdet af det forlig, der blev indgået mellem A og Skatteministeriet vedrørende indkomstårene 2001 og 2002, jf. retsforlig af 26. november 2009 i bilag 48.

A kan umiddelbart ikke finde kopi af selve forligsteksten, men alene retsbogen. SKAT opfordres derfor til at fremsende kopi af SKAT’s eksemplar af forliget.

Ad pkt. 5. Konto Andre transportudgifter

Det er korrekt at bilag 576 er en dankortkvittering for betaling af 3.000 kr. til G9-virksomhed. Det beklages, at fakturaen ikke er indsat samme sted. A mener ikke, at han længere er i besiddelse af fakturaen, men vil forsøge at fremskaffe den fra G9-virksomhed.

Ad pkt. 6. Note 3 Autodrift

A oplyser, at det er samme princip, der benyttes i 2008 som i 2007, hvilket også fremgår af selvangivelsen for 2007. Derudover fremgår det af bogføringen og regnskabet 2008, at der anvendes samme principper. 2008 regnskabet er naturligvis i overensstemmelse med reglerne for kørselsgodtgørelse. Det er selvklart at man ikke kan argumentere bagvendt for at underkende fradrag for lovhjelmede fradrag for befordringsgodtgørelse samt for fradrag på anden bil for faktiske udgifter. Det fremgår endvidere af note 10, at der fortsat anvendes faktiske udgifter for den blandet benyttede (red.bilmærke.nr.1.fjernet). Dette er tilsvarende 2006 regnskabet, samt 2007 regnskabet. I øvrigt fremgår det af note 3 (2008) samt tilsvarende i 2006 regnskabet at der anvendes kilometergodtgørelse for den anden bil ((red.bilmærke.nr.2.fjernet)). I øvrigt fremgår der ingen bogført saldo eller nogle afskrivninger på (red.bilmærke.nr.2.fjernet) i 2006 eller 2008 og heller ikke i 2007. Det kan således udledes af regnskaberne for 2006 og 2008 at der ikke er skiftet princip, idet så ville balancerne ikke stemme primo og ultimo. Hvis der var bogført anderledes i 2007 ville det fremgå af bogføringen for 2008 i primoposterne. Disse overføres jo automatisk af bogføringsprogrammet.

Ad pkt. 7. Afskrivninger

Som det fremgår af BBR for ejendommen på Y6-adresse, består ejendommen af flere bygninger, herunder en garage jf. bilag 50. Der er tale om afskrivninger på garagen i medfør af afskrivningslovens regler herom.

Ad pkt. 8. Afskrivninger/Lejeindtægter

Som det fremgår af BBR for ejendommen på Y4-adresse, består ejendommen af flere bygninger, herunder en værkstedsbygning jf. bilag 51. En del af værkstedsbygningen var udlejet for 500 kr./mdr.

A oplyser, at der ikke har boet lejere i hele 2008. Skatteankestyrelsen bedes derfor fremsende dokumentation for, hvem der efter SKAT’s/Skatteankestyrelsen opfattelse, skulle have boet i huset/været tilmeldt på adressen.

A oplyser videre, at huset blev lejet ud med virkning fra årsskiftet 2008/2009, hvor han i tiden op til gik og istandsatte huset.

Ad pkt. 9. Renteudgifter

Som det fremgår af R75 i bilag 46 var A i 2008 ejer af ejendommen Y6-adresse, som han lejede ud. A havde erhvervet ejendommen fra sin mor, [mor], der herefter lejede beboelsesejendommen. Det blev i den forbindelse aftalt, at A kunne indtræde i lånene uden, der blev registreret ejerskifte hos kreditforeningen mod at A påtog sig, at af- holde ydelserne til kreditforeningen til renter og afdrag. I konsekvens heraf er A skatteretligt rette pligtsubjekt til afholdelse af renteudgiften og har dermed fradragsret herfor.

Ad pkt. 10. Ugyldighed

Se ovenfor.

Ad pkt. 11. Samme forhold

Som anført indledningsvis i dette indlæg har SKAT for alle de tre indkomstår anerkendt gældsbrevsporteføljens realitet/eksistens og at de mange indbetalinger til F2-bank var indbetalinger på de underliggende fordringer.

…"

Endvidere er repræsentanten kommet med indlæg af 25. maj 2021, hvoraf følgende fremgår:

"…

2. Afskedigelse af skatterevisor A

A havde gennem en række år været ansat ved SKAT som skatterevisor. 

I efteråret 2006 startede ledelsen i SKAT en fyringssag mod A.

Der fremlægges som bilag 55 redegørelse fra bisidder/fællestillidsmand (CL) vedrørende fyringssagen.

Af redegørelsen fremgår, at fyringssagen var begrundet i tre forhold, nemlig 1) anklage om misbrug af adgang til SKAT’s datasystemer, 2) repræsentation af skatteydere i skatteklagesager og 3) urigtig selvangivelse for indkomstårene 2004 og 2005.

Som det fremgår af redegørelsen, blev anklagen for forhold 1) aldrig dokumenteret af SKAT, og anklagen for forhold 2) vist sig heller ikke at holde vand, idet A’s repræsentation af den på- gældende skatteyder var sket i overensstemmelse med de dagældende retningslinjerne herfor.

For så vidt angår det tredje forhold, fremgår det, at ligningssagen vedrørende 2004 og 2005 var en udmunding af ledelsens ønske om at afskedige A. Og det var også det, der skete, idet A i 2010 blev afskediget. Som det fremgår nedenfor, var der heller ikke grundlag for fyringen efter forhold 3 - men det lå først fast ved ankesagen i Østre Landsrets afslutning i 2020. Tilbage står derfor, at fyringen af A skete på et fejlagtigt grundlag, og at dette fejlagtige grundlag udløste det morads, som A har befundet sig i siden i sin kamp med skattemyndighederne - vel at mærke en kamp, hvor A i alle de færdigbehandlede sager har trukket sig ud som sejrherre,

SKAT rejste imidlertid ikke blot sagen vedrørende 2004 og 2005, men rejste også sager for moms og indkomstbeskatning for 2006, 2007 og 2008. Flere af disse sager verserer fortsat ved Skatteankestyrelsen, og det er til disse resterende sager nærværende indlæg knytter sig.

A har således siden starten af 2007 kæmpet én lang kamp mod skattemyndighederne i de mange forskellige sager, som følge af den proces, som blev igangsat som følge med fyringssagen.

3. Sager

3.1. 2004 og 2005 - skat og moms (LSR 09-01221)

I fortsættelse af det under fyringsrunden anførte om den hævdede urigtige selvangivelse for 2004 og 2005 påbegyndte SKAT i februar 2007 ligningssag vedrørende disse indkomstår, jf. bilag 56.

A’s årsopgørelser for 2004 og 2005 fremlægges som bilag 57 og 58.

2. april 2007 fremsendte SKAT forslag til afgørelse, jf. bilag 59. A modtog aldrig forslaget til afgørelse, da det blev sendt til en urigtig adresse, der ikke var A’s folkeregisteradresse. A blev derfor ikke partshørt og kunne i sagens natur ikke kommentere agterskrivelsen.

14. maj 2007 traf SKAT afgørelse ved årsopgørelserne, jf. bilag 60 og 61.

SKAT’s afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der ved afgørelse 2. februar 2009 forhøjede SKAT’s afgørelse på flere punkter, jf. bilag 62.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der 18. august 2010 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 63.

Herefter blev Landsskatterettens afgørelse indbragt for domstolene, hvor Københavns Byret 7. januar 2013 ved dom ændrede beskatningen for 2004 og i øvrigt stadfæstede afgørelsen fsva. 2005, jf. bilag 64.

Byrettens dom blev anket til Østre Landsret. Under ankesagen blev indgivet ca. 1.000 sider yderligere bilagsmateriale i tillæg til det tidligere under sagens indgivne materiale. Som det fremgår af sagsnotat af 18. marts 2013, var der imidlertid ikke noget ønske om overhovedet at forholde sig til bogføringsmaterialet, jf. bilag 65. Denne holdning ændrede sig i efteråret 2016, hvor parterne påbegyndte forligsdrøftelser, og i hvilket forløb, der blev afholdt flere møder mellem A, undertegnede, SKAT og Kammeradvokaten. Der blev under dette forløb foretaget en minutiøs gennemgang af alle fradragsposter, alle bilag og alle lejekontrakter mv. af SKAT. Efter flere års forligsdrøftelser og efter hver en sten - og bilag - var blevet vendt måtte Skatteministeriet/SKAT anerkende, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af A’s bogføring, men at enkelte driftsomkostninger ikke var tilstrækkeligt dokumenteret til, at der kunne opnås fradrag. Følgende skal fremhæves fra forligsteksten, jf. bilag 66:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

Det kan derfor opsummeres således, at efter 13 års behandling af sagen igennem forskellige klage/retsinstanser anerkendte skattemyndighederne, at der grundlæggende ikke kunne rejses kritik af A’s regnskabsførelse og dermed også foretagne selvangivelser for 2004 og 2005.

Det kan lægges til grund, at grundlaget for fyringen fra SKAT med tilbagevisningen af dette 3. punkt, i det hele var uberettiget. Det får A ikke sit job i SKAT tilbage af, men det skal her fremhæves, at det grundlag, som SKAT satte fyringssagen og den efterfølgende ligningssag og hele forløbet frem til forliget i april 2020, ikke var holdbart.

3.2. Straffesag 2004-2006

2. november 2010 blev A sigtet for skattesvig vedrørende indkomstårene 2004-2006, jf. bilag 67. Og der blev beskikket forsvarer til A.

Den 3. juni 2016 blev straffesagen henlagt pga. forældelse, jf. bilag 68.

3.3. 2006 - skat og moms (12-0188838 og 10-03291)

SKAT påbegyndte i fortsættelse af sagerne for 2004 og 2005 ligningssag vedrørende 2006, 2007 og 2008 i februar 2010, jf. bilag 69.

Den 5. maj 2010 fremsendte SKAT agterskrivelse vedrørende 2006 vedrørende skat og moms, jf. bilag 70.

Den 16. juli 2010 traf SKAT’s afgørelse om ændring af moms og skat for 2006, jf. bilag 71.

Momsdelen af 2006 afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse 9. november 2011 stadfæstede SKAT’s afgørelse, jf. bilag 72.

Den 10. februar 2014 fastholdt Københavns Byret Landsskatterettens kendelse, jf. bilag 73.

Byrettens dom blev anket til Københavns Byret, hvor Kammeradvokaten i brev af 6. juli 2015 på vegne Skatteministeriet 2 måneder inden hovedforhandlingen af ankesagen tog bekræftende til gen- mæle, jf. bilag 74, og på baggrund heraf fik A i det hele medhold i sin påstand ved retsbog af 27. august 2015, jf. bilag 75. Der er, som det fremgår af i 2006-skattesagen ikke tale om, at momssagen blev forligt, men om at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle og dermed anerkendte, at A skulle have medhold i sin påstand.

                                                                       ---------

SKAT’s afgørelse vedrørende skattedelen for 2006 blev påklaget til skatteankenævnet, der traf afgørelse for 10 år siden i 2011, jf. bilag 76. Skatteankenævnet nedsatte på flere punkter SKAT’s afgørelse, men fastholdt afgørelsen på andre.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Der er indgivet omfattende bilags/bogføringsmateriale, som endnu ikke er realitetsbehandlet som led i sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen.

3.4. 2007 og 2008 - skat og moms (11-0303706, 11-0301276)

SKAT traf afgørelse for 2007 og 2008 vedrørende skat og moms 21. november 2011.

SKAT’s afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagerne. Der er indgivet omfattende bilags/bogføringsmateriale, som endnu ikke er realitetsbehandlet som led i sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen.

…"

Der har den 28. september 2021 været afholdt kontormøde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet anførte repræsentanten, at han ville fremsende et indlæg i sagen med samtlige påstande for sagen og fremlagde disse påstande.

Klageren oplyste på mødet, at han ikke kunne huske, hvornår han havde anskaffet porteføljen af fordringer og til hvilken anskaffelsessum.

Repræsentanten er efter kontormødet kommet med følgende indlæg af 14. oktober 2021:

"…

I fortsættelse af kontorforhandling i Skatteankestyrelsen den 28. september 2021 skal A fremkomme med nedenstående bemærkninger til Skattestyrelsens høringsudtalelser af 14. september

2021, idet det i tidligere klager og indlæg i alle de nævnte klagesager fastholdes, herunder alle tidligere anførte synspunkter og anbringender. Ligeledes ønskes det, at alle indlæg, herunder indlæg med bilag 21. maj 2021 til direktør IE, IE’s brev af 28. maj 2021, samt alle høringsudtalelser og forslag til afgørelser, der er indgået i sagerne undervejs i forløbet, gengives i sagsfremstillingerne.

A’s påstande er som følger:

Indkomståret 2006 (12-0188838):

1.         SKAT’s afgørelse er ugyldig

2.         SKAT’s afgørelse ophæves

3.         Den foretagne forhøjelse af indkomsten vedrørende resultat af virksomhed med 591.829 kr. ansættes til 0 kr., og de selvangivne renteudgifter 158.371 kr. anerkendes.

(…)

                                                                       ----------

Der er nedenstående supplerende anbringender og synspunkter til støtte for A’s påstand.

(…)

Indkomstårene 2006 og 2008

Skatteankestyrelsen har i brev 24. juni 2021 til Skattestyrelsen ønsket Skattestyrelsens stillingtagen til hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelsens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelserne for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes, jf. bilag 77. Således har Skatteankestyrelsen afgivet følgende instruks til Skattestyrelsen:

"Skatteankestyrelsen ønsker særligt Skattestyrelsens stillingtagen til hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelsen for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes for indkomståret 2006." (der er enslydende instruksbrev vedrørende 2008)

Endvidere anmodede Skatteankestyrelsen Skattestyrelsen om konkret stillingtagen til virksomhedsresultatet, fradrag og renteudgifter.

Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsens instruks til Skattestyrelsen giver anledning til undren fra A’s side, idet der med den valgte formulering er forudsat, at der er hjemmel til at træffe en sådan afgørelse under klagesagerne, og dermed, at Skatteankestyrelsen allerede har besluttet, at der er grundlag for en sådan beskatning.

Der er imidlertid ikke hjemmel til at træffe sådanne afgørelser, som Skatteankestyrelsen har anmodet Skattestyrelsen om at udarbejde høringsudtalelser om, hvilket Skattestyrelsen så har gjort. Ved at undlade at gøre opmærksom på dette forhold i instruksen, risikerer Skattestyrelsens høringsudtalelser at fremstå som en blåstempling af en illegitim fremgangsmåde udenfor rammerne af klagesagens rammer, jf. mine bemærkninger nedenfor.

Ikke grundlag for kritik af regnskabsgrundlaget og dermed ikke grundlag for at opretholde SKAT’s afgørelser

SKAT’s afgørelse af 16. juli 2010 vedrørende 2006 omhandler for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed for indkomståret 2006 på -179.169 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 158.371 kr.

Tilsvarende omhandler SKAT’s afgørelse af 21. november 2011 vedrørende 2008 for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed på -142.989 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 191.218 kr.

Begge afgørelser bygger på, at SKAT fandt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt, og der derfor var grundlag for at ansætte A’s indkomst for hvert af de to indkomstår skønsmæssigt.

Dette er helt tilsvarende SKAT’s afgørelser vedrørende indkomstårene 2004 og 2005, hvor bl.a. Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelser, og sagen mange år senere blev forligt, mens den verserede ved Østre Landsret. Følgende skal fremhæves fra forligsteksten af 12. maj 2020, jf. bilag 66:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

Det kan derfor opsummeres således, at efter 13 års behandling af sagen igennem forskellige klage/retsinstanser anerkendte Skattemyndighederne, at der grundlæggende ikke kunne rejses kritik af A’s regnskabsførelse og dermed heller ikke af selvangivelserne for 2004 og 2005.

Skattestyrelsen har i sine høringsudtalelser af 14. september 2021 anerkendt A’s regnskaber for 2006 og 2008, med konkrete modifikationer vedrørende afskrivninger på nogle garager og en mindre tilpasning af rentefradrag. Skattestyrelsen har henvist til forliget 12. maj 2020 som grundlag for Skattestyrelsens anerkendelse af A’s regnskaber og grundlaget herfor.

Der er derfor enighed om, at der ikke er grundlag for at opretholde de påklagede afgørelser.

Som følge heraf må Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten lægge til grund, at der ikke er grundlag for at opretholde SKAT’s afgørelser for de to indkomstår.

Derfor skal A have medhold i begge klagesager, og SKAT’s afgørelser skal ophæves, idet der aldrig var grundlag for at træffe afgørelserne, alternativt skal de foretagne forhøjelser af indkomsten vedrørende resultat af virksomhed i 2006 med 591.829 kr. og i 2008 med 576.961 kr. nedsættes til 0 kr., og de selvangivne renteudgifter med 158.371 kr. i 2006 og 191.218 kr. i 2008 anerkendes.

                                                                       ---------

Og her kunne indlægget så stoppe.

MEN det gør det ikke, da Skatteankestyrelsen har anmodet om høringsudtalelse fra Skattestyrelsen med instruks om, at Skattestyrelsens stillingtagen til, hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelsen for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes for indkomståret 2006 - hhv. indkomståret 2008.

Resten af dette indlæg drejer sig om det nye forslag til beskatning, som Skattestyrelsen efter instruks af Skatteankestyrelsen har foreslået i stedet for beskatningen i de påklagede afgørelser, som der - nu - er enighed om, ikke er grundlag for at opretholde.

Nyt forslag om næringsbeskatning af gældsbrevsporteføljen 

Nyt forslag er i strid med skatteforvaltningslovens § 45

Der er med fremlæggelse af det omfattende bilagsmateriale vedrørende gældsbrevsporteføljen nu opnået enighed om porteføljens eksistens.

Skattestyrelsen har i høringsudtalelserne som forslag om ny beskatning foreslået, at indbetalingerne vedrørende gældsporteføljen beskattes som kursgevinster i medfør af dagældende kursgevinstlovens § 13.

Dette forslag om en helt ny beskatning og på en helt nyt juridisk og faktuelt grundlag i forhold til de påklagede afgørelser er i strid med rammerne for førelse af klagesager ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Det er i Landsskatterettens forretningsorden fastsat følgende vedrørende afgørelse af en klagesag:

"Afgørelsens indhold m.v. § 12. …

Stk. 3. Landsskatterettens afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. …"

Skatteforvaltningslovens § 45 fastsætter:

"Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer."

Bestemmelsen er en videreførelse af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 28, stk. 1, 2. pkt. fra lov nr. 381 af 2. juni 1999. Følgende er anført i lovmotiverne vedrørende ændringen af § 28 i dagældende skattestyrelseslov:

"Det foreslås, at skatteankenævn og Landsskatteretten ikke fremover skal have en fri adgang til at ændre urigtige forhold i en påklaget skatteansættelse.

Efter forslaget er disse klageorganers kompetence til at ændre en skatteansættelse en kompetence til at ændre de forhold i skatteansættelsen, der er klaget over, samt andre forhold i skatteansættelsen, der er en følge af klagen. Det kan f.eks. være en situation, hvor der er klaget over afskrivningsgrundlaget for en erhvervsmæssig ejendom, der tillige anvendes privat. Ændres fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af bygningen, vil såvel afskrivningsgrundlaget som lejeværdi af egen bolig skulle ændres. Denne kompetence er ubundet af ansættelsesfristerne som foreslået under § 1, nr. 20.

Ønskes andre end disse forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af den skattemyndighed, der har ansættelseskompetencen i første instans. Dette kan efter gældende ret gøres, selvom ansættelsen er til behandling i et klageorgan, når der blot ikke er tale om samme forhold i skatteansættelsen."

Konsekvensen heraf er, at den vide adgang, der forelå til reformatio in pejus forud for lovændringen i 1999, blev begrænset betragteligt.

Fra Landsskatterettens praksis kan f.eks. nævnes afgørelse af 21. maj 2021 i sag nr. 16-0882118, hvor en påklaget skønsmæssig afgørelse af maskeret udlodning fra et selskab til hovedanpartshaveren blev underkendt, og hvor Skattestyrelsen i en høringsudtalelse i stedet ønskede beskatning af aktionærlån. Landsskatteretten afslog Skattestyrelsens anmodning, idet der ikke var tale om en "afledt ændring". Landsskatteretten anførte:

"Den af Skattestyrelsen foreslåede ændring af skatteansættelsen vedrørende anpartshaverlån kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke karakteriseres som en "afledt ændring" i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, st. 1, i sagen, der vedrører maskeret udlodning af skønsmæssigt fastsat omsætning i klagerens selskaber. Spørgsmålet kan således ikke behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, men må i givet fald søges behandlet af Skattestyrelsen som 1. instans efter de gældende regler om genoptagelse."

Årsagen, til at Landsskatterettens kendelse fra 21. maj 2021 fremhæves, er den parallelitet, der er mellem kendelsen og A’s klagesager vedrørende 2006 og 2008. I begge sager er der tale om, at der oprindeligt er truffet afgørelser med skønsmæssige ansættelser af skatteydernes indkomst - i kendelsen fra 21. maj 2021 var der tale om maskeret udlodning af skønsmæssigt fastsat omsætning i klagerens selskaber, og i A’s sager er der tale om skønsmæssig ansættelse af indkomsten, som følge af at regnskabsgrundlaget blev tilsidesat.

I 21. maj 2021-sagen blev regnskabsgrundlaget fremlagt for Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, der efter høring af Skattestyrelsen fastslog, at der ikke var grundlag for kritik af regnskabsgrundlaget og dermed, at der ikke var grund til at opretholde afgørelserne mod klagerens selskaber og klageren. Her indstillede Skattestyrelsen, at klageren i stedet blev beskattet af aktionærlån i samme selskaber.

I A’s sag er regnskabsgrundlaget med bogføringsbilag mv. tilsvarende fremlagt for Skatteankestyrelsen, og der er nu efter høring af Skattestyrelsen enighed om, at der - i lighed med 21. maj 2021-sagen og A’s sager vedrørende 2004 og 2005, jf. bilag 66 - ikke er grundlag for kritik af regnskabsgrundlaget, og dermed at der ikke er grund til at opretholde de påklagede afgørelser. Skattestyrelsen indstiller så nu, at der i stedet for afgørelsen om skønsmæssig ansættelse af A’s indkomst for 2006 og 2008 i medfør af statsskattelovens § 4, jf. skattekontrollovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3, nu i stedet skal foretages beskatning af kursgevinst i medfør af kursgevinstloven § 13, jf. § 25.

Der er således tale om en indstillet beskatning på et helt nyt og jomfrueligt grundlag forskelligt fra den foretagne beskatning i de påklagede afgørelser. Dels er der tale om beskatning på et helt andet hjemmelsgrundlag - fra statsskatteloven § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3, til kursgevinstlovens § 13, jf. § 25. Dels er der tale om en helt anden prøvelse og et andet faktuelt grundlag. Dette skyldes, at SKAT i den oprindelige afgørelse foretog en prøvelse af regnskabsgrundlaget og fandt, at dette var tilsidesætteligt og derfor ansatte indkomsten skønsmæssigt. Heroverfor indstiller Skattestyrelsen nu, at der for det første skal foretages en prøvelse af, om aftalen mellem A og [T.C.C] fra december 2005, jf. bilag 3, hvor A solgte gældsbrevsporteføljen til [T.C.C], er gyldig - dvs. en prøvelse af om en gyldigt indgået aftale mellem to aftaleparter skal tilsidesættes. En sådan prøvelse falder i sig selv uden for klagesagens rammer, jf. skatteforvaltningslovens § 45.

Som anført i tidligere indlæg og som understøttet af det fremlagte, er det naturligvis også A’s synspunkt, at gældsbrevsporteføljen bestod i de tre indkomstår og at de indbetalinger, der skete vedrørende porteføljen - som for hver enkel betaling, kan henføres til de konkrete underliggende gældsbreve i porteføljen. Det gøres fortsat principalt gældende, at de enkelte indbetalinger var afdrag på salgssummen fra salget af porteføljen, hvorfor der er tale om skattefri formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5. I det omfang der har været tale om rentebetalinger på en fordring til A, så har dette været selvangivet såsom f.eks. betalingerne fra IA og IC i 2006, jf. bl.a. redegørelse herfor i indlæg af 25. september 2013.

I det omfang Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten måtte admittere Skattestyrelsens synspunkt om, at der er grundlag for at tilsidesætte A’s salg af hans del af G4-virksomhed-gældsbrevsporteføljen, så er evt. kursgevinster herpå skattefri i medfør af dagældende kursgevinstlov § 14, stk. 2, idet han ikke havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer.

Heroverfor har Skattestyrelsen i sine høringssvar 14. september 2021 - under forudsætning af, at der, som påstået af Skattestyrelsen, måtte være grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale - indstillet, at der skal ske beskatning af kursgevinst for A som næringsdrivende med køb/salg af gældsbrevsporteføljer.

Denne forudsætning for den i høringssvaret foreslåede nye beskatning bevirker, at der så vil skulle foretages en prøvelse af, om A i 2006 og 2008 var pengenæring/ handelsnæring, dvs. at A havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer.

Som led i en prøvelse af dette nye synspunkt fra Skattestyrelsens side vil det være skattemyndighedernes bevisbyrde, at godtgøre, at A havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbreve, og han derfor var i handelsnæring hermed.

Det er ubestridt, at A som sit hovederhverv ikke omfattede køb og salg af gældsbreve/fordringer, jf. f.eks. UfR1997.175H.

A havde det ikke som sin næringsvej at købe og sælge gældsbreve, og han var derfor ikke i handelsnæring hermed. Og der er intet i praksis, der tilsiger, at det skulle forholde sig således, jf. f.eks. UfR 1973.472 H, UfR 1985.1072 H, UfR 1998.1571 H, og UfR 2008.2779 H.

Skattestyrelsen definerer handelsnæring i Juridisk Vejledning, C.B.1.4.2.1 Pengenæring - KGL § 13, således:

"Handelsnæring

En person udøver næring ved køb og salg af fordringer, hvis personen

•                                        har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer

•                                        handler med værdipapirer for egen regning, eller formidler sådanne handler som mægler, og

•                                        har professionel tilknytning til markedet.

Typisk vil der være tale om en aktiv indsats i form af fx annoncering eller kundekontakt. Der kan også være tale om, at en kreds af kunder opsøger personen på grund af dennes særlige viden om markedet.

Handelsnæring skal afgrænses overfor porteføljepleje. Porteføljepleje er karakteriseret ved, at der købes og sælges værdipapirer til og fra en beholdning gennem f.eks. et pengeinstitut. Hensigten er primært er at omplacere kapitalen, så afkastet øges."

Som det fremgår af tidligere indlæg, f.eks. indlæg af 6. maj 2014 er de indbetalinger, der har fundet sted i 2006 og 2008 alle omfattet af den del af G4-virksomhed-gældsbrevsporteføljen, som A afstod i december 2005. Der er således ikke tale om, at A har købt og solgt gældsbreve i et betydeligt antal og med en betydelig økonomisk størrelse, der kræves for at kunne omfattes af næringsbegrebet. Der har været tale om ét køb af en del af G4-virksomhed-porteføljen, som i december 2005 blev solgt, jf. bilag 3 og som følge af købers misligholdelse tilbagetog A gældsbrevsporteføljen og videresolgte den umiddelbart efter, jf. bilag 43.

En prøvelse af om A i 2006 og 2008 var pengenæring/ handelsnæring og således havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, forudsætter en helt ny prøvelse på et andet juridisk og faktuelt grundlag end det, der indgik i de påklagede afgørelser fra SKAT. En sådan prøvelse falder også i sig selv uden for klagesagens rammer, jf. skatteforvaltningslovens § 45.

                                                                       --------

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - trods det ovenfor anførte om rammer for klagesagen efter skatteforvaltningslovens § 45 - admittere Skattestyrelsen indstilling om at tilsidesætte den civilretlige aftale om salg af gældsbrevsporteføljen i 2005 og dermed anse A for ejer af denne i 2006 og 2008, til materiale prøvelse og videre finde, at Skattestyrelsen har godtgjort, at A i 2006 og 2008 havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, så udestår spørgsmålet om opgørelsen af kursgevinsterne for de to indkomstår.

Skattestyrelsen har i sin opgørelse i høringsudtalelserne taget udgangspunkt i beskatning efter realisationsprincippet. Dette er da også udgangspunktet efter § 25 i dagældende kursgevinstlov. Og som det følger af § 25, stk. 5, så kan der efter anmodning herom gives dispensation til ændring i opgørelsesmetode fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning.

Og som det fremgår af Jur. Vejl. C.B.1.7.9 Dispensation til anden opgørelsesmetode (2021):

"Lagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet. Som udgangspunkt kan en virksomhed ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet."

Anvendelse af lagerprincippet vil føre til en anden og lavere beskatning.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen i sine opgørelser har taget udgangspunkt i den oprindelige hovedstol for porteføljen nemlig 28.000.000 kr. i beregning af kursværdien. Dette er ikke den korrekte hovedstol. Af et salgstilbud fra 2003 ses det, at hovedstolen på det tidspunkt udgjorde 10.939.344 kr., samt at handelsværdien på det tidspunkt var opgjort til 3.022.387 kr., jf. bilag 78. Tages der udgangspunkt i værdiansættelsen mellem uafhængige parter i 2003, kan det videre fastslås, at kursværdien på porteføljen var (3.0220387/10.939.344) 28 pct. og ikke 3.92 pct. ligesom der var omkostninger til tabsnedsættelse og administration på 27 pct. af de månedlige indbetalinger, hvilket der heller ikke er taget højde for i Skattestyrelsens beregninger. Heroverfor har SKAT i de påklagede afgørelser skønsmæssigt anerkendt fradrag for driftsomkostninger med 19,53 pct og 20 pct, hvorfor det gøres gældende, at der som minimum skal gives fradrag med 20 pct. i hvert af årene for skønsmæssigt ansatte omkostninger til administration. Yderligere skal der gives fradrag for af- og nedskrivninger på porteføljen, som følge af at Skattestyrelsen i høringsudtalelserne har gjort gældende, at porteføljen skal anses som erhvervsmæssig næringsvirksomhed i henhold til statsskatteloven §§ 4 og 6. Beregningseksempel vedlægges som bilag 79.

En fastlæggelse af kursværdien på den omhandlede del af G4-virksomhed-porteføljen vil yderligere være en helt ny prøvelse på et helt nyt juridisk og faktuelt grundlag. Der fremlægges som bilag 80 2006-moms - retssagens bilag 41, som sammen med bl.a. det med indlæggene af 6. maj 2013 og 11. september 2014 indsendte dokumentationsmateriale for denne del af G4-virksomhed-porteføljen, vil være en del af det nye faktuelle grundlag, som fastsættelsen af kursværdien vil skulle foretages ud fra. Der vil derfor også og allerede og alene herudfra være tale om en helt ny prøvelse udenfor klagesagens rammer, hvilket vil være uforeneligt med skatteforvaltningslovens § 45.

Fraflytningsbeskatning - kursgevinstlovens § 37

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - trods det ovenfor anførte om rammer for klagesagen efter skatteforvaltningslovens § 45 - admittere Skattestyrelsens indstilling om at tilsidesætte den civilretlige aftale om salg af gældsbrevsporteføljen i 2005 og dermed anse A for ejer af denne i 2006 og 2008, til materiel prøvelse og videre finde, at Skattestyrelsen har godtgjort, at A i 2006 og 2008 havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, og der opnås en beregning af kursgevinster i 2006 og 2008, så gøres det gældende, at der i beskatningen for 2008 skal foretages ophørsbeskatning i medfør af dagældende kursgevinstlov § 37.

A fraflyttede Danmark i oktober 2008. Fraflytningen er registreret i folkeregisteret med fraflytningsdag 24. oktober 2008, jf. bilag 81. Det skal bemærkes, at det er den nugældende adresse, der fremgår af attesten i bilag 81 og ikke den oprindelige adresse, som A flyttede til. A har fra 24. oktober 2008 ikke været skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Fraflytningen fra Danmark blev også registreret i SKAT’s systemer, hvilket fremgår af R75 for 2008, jf. bilag 46. Således er adressen anført til Y7-adresse i Y1-land. At udrejsen er "slået igennem" i SKAT’s system, fremgår videre af oplysningerne om befordringsfradrag, der indtil 24. oktober 2008 var genereret ud fra danske adresser, så kunne systemet som følge af adressen i Y1-land ikke beregne befordringsfradrag for perioden 24. oktober til 31. december 2008, jf. bilag 46, side 4-5ø. A blev samtidig - dvs. pr. 24. oktober 2008 - registreret hos det svenske Skatteverket som tilflyttet Y1-land, jf. bilag 82, og har fra det tidspunkt været fuldt skattepligtig til Y1-land.

Admitteres Skattestyrelsens indstilling og gennemfører Landsskatteretten beskatning af kursgevinster vedrørende G4-virksomhed-gældsbrevporteføljen, så har A et retskrav på, at der pr. 24. oktober 2008 foretages ophørsbeskatning i medfør af dagældende kursgevinstlov § 37.

                                                                       ----------

Videre skal A i den situation have mulighed for efterfølgende af/nedskrivninger for de omhandlede indkomstår til udligning af evt. reguleringer af indkomsten efterfølgende indkomstår, jf. vedhæftede foreløbige opgørelse i bilag 83:

2006 11.476 kr.

2008 11.476 kr.

Ugyldighed for indkomståret 2006

SKAT’s afgørelse for 2006 er ugyldig.

SKAT udarbejdede agterskrivelse vedrørende 2006 den 28. april 2010, jf. bilag 70 side 2—4. Agterskrivelsen blev sendt til A’s tidligere adresse Y4-adresse. På det tidspunkt havde A været fraflyttet Danmark i flere år, hvilket SKAT var bekendt med. Således havde SKAT i materialeindkaldelse af 17. februar 2010, jf. bilag 69, vedrørende samme indkomstår skrevet til den korrekte adresse: Y7-adresse i Y1-land. Og agterskrivelsen kom derfor retur til SKAT, der herefter den 5. maj 2010 sendte samme agterskrivelse med et fremsendelsesbrev til A’s korrekte adresse på Y7-adresse i Y1-land. Der er således ikke tale om, at SKAT den 28. april 2010 fremsendte agterskrivelsen til den adresse, der fremgik af Folkeregisteret.

Som Skatteankenævnet har lagt til grund i sin sagsfremstilling i bilag 76 på side 23, så modtog A først underretning om de foreslåede ændringer, da han 10. maj 2010 modtog SKAT’s brev af 5. maj 2010, jf. bilag 70.

Fremsendelse af agterskrivelsen til en forkert adresse, med den konsekvens, at SKAT først efter modtagelse af returbrevet med den forkerte adresse, fik gensendt agterskrivelsen med følgeskrivelsen den 5. maj 2010 til A, har den konsekvens, at agterskrivelsen ikke kan anses for afsendt før 5. maj 2010. Afsendelsen efter 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb medfører, at ansættelsen for indkomståret 2006 er foretaget efter reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Den skattemedarbejder, der sendte agterskrivelsen til den forkerte adresse og efter returneringen af det fejladresserede brev sendte det nye brev i bilag 70 til A, (A.N.), gjorde da også i internt brev af 25. maj 2010, jf. bilag 84, den "næste" skattemedarbejder på sagen, [J.M.], opmærksom på, at

"Sagen for indkomståret 2006 skal behandles som ekstraordinær ansættelse, hvorfor opmærksomheden skal henledes på 6 måneders fristen, som løber fra modtagelsen af de første bankkontoudskrifter, som er modtaget henholdsvis den 12. og 15. april 2010."

Det gøres gældende, at grundlaget for Højesterets dom i SKM2004.470.HR - som SKAT har henvist til i en tidligere høringsudtalelse - hvor der ikke skete en genfremsendelse, af den grund faktuelt var anderledes end faktum i den foreliggende sag, hvor der netop er sket en ny udsendelse af agterskrivelsen. Hvortil kommer, at sagen i Højesteretsdommen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der med den fejladresserede agterskrivelse til skatteyder i Frankrig forelå ugyldig som følge af manglende partshøring.

Og det er ikke det, der er A’s synspunkt. Det bestrides ikke, at der er sket partshøring - og dermed er Højesteretsdommen i SKM2004.470.HR uden betydning for A’s sag.

A’s synspunkt er derimod, at betingelserne for at foretage fristgennembrud og gennemføre ændringerne af hans indkomst for indkomståret 2006 ikke er opfyldt.

SKAT har i hverken agterskrivelse eller i afgørelsen (trods den interne orientering i bilag 84) iagttaget de retssikkerhedsgarantier, der følger heraf, og har således ikke begrundet, hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har således ikke godtgjort, at en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt, ligesom SKAT ikke har godtgjort, at 6-månedersvarslingsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Ombudsmanden har tidligere fastslået, at det påhviler den administrative klageinstans ex officio at påse, at fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014-6.

Begrundelsespligten for at betingelserne for fristgennembrud er iagttaget og overholdt, og bevisbyrden for, at bestemmelsen overhovedet kan finde anvendelse, påhviler SKAT. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Følgelig skal afgørelsen anses for ugyldig, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580.

                                                                       ----------

SKAT’s afgørelse er videre ugyldig som følge af, at SKAT i forslag til afgørelse, jf. bilag 70 varslede, at der ville blive rejst ansvarssag - hvilket SKAT også gjorde med sigtelsen for skattesvig for indkomstårene 2004-2006 den 2. november 2010, jf. bilag 67. Til støtte for, at afgørelsen er ugyldig, gøres det gældende, at SKAT dermed gjorde sagen til en ansvarssag uden at have undersøgt, om der forelå et ansvarsgrundlag i sagen. SKAT fratog derfor i realiteten A adgangen til en effektiv partshøring og kontradiktion, da den materielle sag var en skønsmæssig ansættelse, og der netop, derfor kan have været undersøgt, om der var et ansvarsgrundlag - samtidig med, at varetagelse af A’s interesser i den materielle sag og fremlæggelse af dokumentation var i klar modstrid til A’s ret til ikke at inkriminere sig selv. Til støtte herfor henvises dels til EMRK art. 6 om retten til en retfærdig rettergang, men også til EU-Charterets artikel 41 og 47, jf. også f.eks. 18 C-189-18 (Glencore) præmis 62 og 67-69.

Fradrag for renteudgifter - Y6-adresse

Det fremgår af høringsudtalelserne, at Skattestyrelsen har indstillet, at de selvangivne renter anerkendes, bortset fra renteudgifter vedrørende Y6-adresse. Dette skyldes, som anført i høringsudtalelserne, at renteudgifterne ikke fremgår af R75 for A.

Og det er korrekt, at de omhandlede renteudgifter vedrører ejendommen på Y6-adresse, og fremgår ikke af R75 for A. Samme problemstilling indgik i 2004 og 2005 sagerne, hvor Skattestyrelsen - efter redegørelse for renteudgifterne - accepterede disse som led i forliget i bilag 66.

Y6-adresse er købt, og der er lån til Sælgeren for købesummen. Denne er samme som gælden til F4-bank og et pantebrev, som er bogført på Y6-adresse. Disse renter er på gælden som skyldes til Sælgeren, der skylder disse til F4-bank og F5-bank. Der vedlægges som bilag 85 aftale herom - denne aftale blev også lagt til grund for forliget vedrørende 2004 og 2005. Dette er aftalt ved købet af ejendommen. Det bemærkes, at købet er tinglyst, og gælden er senere indfriet.

A har afstemt renter i regnearkene i bilag 86-88, med tilhørende dokumentation i bilag 89, og det fastholdes, at der med aftalen og oversigterne - i lighed med forliget for 2004 og 2005 - er dokumenteret retten til rentefradraget for 2006 med 11.011. og for 2008 med 10.107 kr.

Yderligere er der en fejl i indberettede renteudgifter til F4-bank i 2008, vedr. ejendommen - Y5-adresse, idet renterne ikke fremgår af R75 for 2008. Disse betalte renteudgifter fremgår af PBS udskrifter, samt årsbesked fra F4-bank i bilag 89, hvorfor disse renteudgifter også er fradrags- berettigede med yderligere 11.107 kr. som selvangivet.

Skattestyrelsen har i omregningen fra svenske kroner til danske kroner tilsidesat den i selvangivelserne anvendte kurs. Her bemærkes, at ved de selvangivne svenske renter er anvendt gennemsnitlige toldkurser for de enkelte måneder, hvorfor disse ses at være rigtige, og de selvangivne renter bør anerkendes, som opgjort.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at anvende en anden kurs end gjort ved selvangivelsen, så gøres det gældende, at den af Skattestyrelsen foreslåede kurs ultimo året fører til et misvisende resultat, og at det er gennemsnitskursen for året ihht. statistikbankens kurser, der skal anvendes. Kursen på svenske kroner udgjorde i gennemsnit for 2006: 80,6164 og for 2008: 77,7312, jf. bilag 90, mens Skattestyrelsen i høringsudtalelsen har anvendt kurs 82,47 for 2006 og kurs 68,04 for 2008.

Selvangivne omregnede svenske renter

2006: -43.554 Dkk (incl. 5.859 Dkr. Fra F3-bank) + 114.817 Dkr. = Samlet 158.371 Dkr.

2008: -55.108 (incl. 2.025 Dkr. Fra F3-bank) + 136.111 Dkr. = Samlet 191.219 Dkr. Skats indstilling:

2006: 46.824,44 SEK x 0,8247 = 38.616 DKK Samlet 147.597 kr.

2008: 77.184,82 SEK x 0,6804 = 52.517 DKK, samlet 168.662 kr.

Gennemsnit kurs primo/ultimo året:

2006: 46.824,24 SEK x 0,8062 = 37.750 DKK + 5.859 kr. = 43.609 Dkr. +

Danske renter 114.817 =

Samlet 158.426 Dkr. (Yderligere fradrag med 55 Dkr.)

2008: 77.184,82 SEK x 0,7773 = 59.996 DKK +2.025 kr. = 62.021 Dkr. +

Danske renter 136.111 =

Samlet 198.132 kr. (yderligere fradrag for 6.913 Dkr.)

Afskrivninger garage

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem pdes SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og pdas A og undertegnede. Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A som grundlag for forliget an- erkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes ehvervsmæssigt som lager og værksted, som led i A’s erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

…"

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten endvidere fremsendt bemærkninger vedrørende sagens behandling hos Skatteankestyrelsen vedrørende anmodning om aktindsigt og herunder brev til Skatteankestyrelsens direktør, IE. Endvidere er der fremlagt bemærkninger i indlæg vedrørende de formelle og materielle forhold for indkomstårene og momsforholdene for 2007 og 2008, men disse er alene medtaget i de respektive afgørelser for disse indkomstår.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling:

"…

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser 22. oktober 2021 træder i stedet for de tidligere udarbejdede forslag til afgørelser af 10. juli 2014 og 6. april 2015, der er frafaldet.

Ad klagepunkter

Skatteankestyrelsen har på side 1 i forslaget til afgørelse for indkomståret 2006 opregnet klagepunkterne i sagen.

I klagepunktet "Resultat af virksomhed udlejning" har A - i overensstemmelse med det selvangivne - påstået at den af skatteankenævnet ansatte indkomst på 174.803 kr. skal nedsættes til det selvangivne beløb på -179.169 kr. I dette beløb indgår skattemæssige afskrivninger med 84.421 kr.

Der er derfor ikke grundlag for at medtage det yderligere klagepunkt vedrørende "Fradrag for afskrivninger" med 16.840 kr. for 2006.

(…)

Ad sagsfremstilling

I sagsfremstillingen for indkomståret 2006 er der side 7-8 og tilsvarende i 2007/2008 sagsfremstillingen side 8-10 henvist til, at der er fremlagt gældsbreve, oversigt over indbetalinger til bank mv. Der er her foretaget en meget overfladisk gengivelse af de faktuelle forhold, som A skal an- mode om beskrives med en mere detaljeret gengivelse af de faktiske forhold, således som følger:

"A afstod i 20. december 2005 en gældsbrevsportefølje (herefter G4-virksomhed porteføljen) til [T.C.C.] mod betaling af købesum stor 1.100.000 kr., jf. bilag 3. Som det fremgår af overdragelsesaftalen blev købesummen erlagt ved transport i indbetaling fra G4-virksomhed porteføljen i de efterfølgende 3 år, hvorved betalingerne skete til A’s bankkonto i F2-bank. Videre var aftalt betaling af restkøbesum 31. december 2008.

Restkøbesummen udgjorde pr. 1. januar 2009 udgjorde 176.128 kr. jf. bilag 36, side 16. Betalingen heraf blev misligholdt, hvorfor parterne aftalte at porteføljen blev tilbageoverdraget til A, jf. bilag 42.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 43. Opgørelsen over rest-købesummen er fremlagt som bilag 44.

Der er som bilag 23 fremlagt en "gældsbrevsnøgle" og som bilag 24-34 kvitteringer vedrørende pbs. betalinger. Som bilag 35 fremlagt dokumentation vedrørende G4-virksomhed porteføljen og som bilag 36 dokumentation for betaling af afdrag på købesummen, jf. bilag 3.

Som bilag 41/ 80 er fremlagt en række af gældsbrevene fra G4-virksomhed porteføljen og som bilag 91 fremlægges supplerende gældsbreve/ fundamenter, således at der er fremlagt gældsbreve/fundamenter vedrørende alle de i 2006 og 2008 foretagne indbetalinger på kontoen i F2-bank.

Der er - fra en gammel backup af G4-virksomhed porteføljen - udtrukket oversigt for 2006 og 2008 over samtlige indbetalinger, jf. bilag 92. Og som bilag 93 og 94 er fremlagt regneark med oversigt over bogføringen af indbetalingerne. Heraf fremgår, at der er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolen mens 6.516,59 kr. vedrører renter. Videre er som bilag 95 fremlagt oversigt over betalinger ud fra det enkelte sagsnummer. Det skal hertil bemærkes, at der i bilag 95 ses enkelte dobbeltposteringer, der er korrigeret for i oversigterne i bilag 93 og 94.

Som eksempel kan fra bilag 92 nævnes [J.J.], der ikke indbetalte noget i 2006, men i 2008 indbetalte 2x400 kr., jf. bilag 92, side 6. Hovedstolen udgjorde på samme side 59.795 kr., hvorimod den på side 7 - pr. 1.1.2009 - er nedskrevet til 59.395 kr., hvorved ses, at indbetalingerne er anvendt

Videre kan udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen sammentælles ud fra kontoudtogene fra F2-bank. Således har Betalingsservice i 2006 pålagt gebyr med (1.502+771+767+1.280+768+755+1.262+758+761+1.269+759+756) i alt

11.409 kr. og i 2008 (19+1.232+717+980+719+1.059+471+22+449+2+954+22+448+457+16+962+16+453+16+497) i alt 9.552 kr."

I 2006-sagsfremstilingen side 7n. afsnit/ 2008-sagsfremstillingen side 9mf er opregnet en del af det materiale, der er modtaget. A skal bede om, at der opregnes udtømmende, hvad der er fremlagt og i den kronologiske rækkefølge, det er fremlagt med angivelse af tidspunktet for fremlæggelsen.

I 2006-sagsfremstilingen side 8, 6. afsnit/ 2008-sagsfremstillingen side 10, 2. afsnit er anført, at der ikke er fremlagt en opgørelse over indbetalinger og afdrag på hvert enkelt låneforhold. Hertil bemærkes, at alle indbetalinger var dokumenteret med fremlæggelse af tidligere indlæg. Og dette er til dels fremlagt med tidligere indlæg, og er i hvert fald med nærværende indlæg med bilag dokumenteret.

I 2006-sagsfremstilingen side 8 / 2008-sagsfremstillingen side 10, er gengivet oversigten fra 9. januar 2009, jf. indlæg 6. maj 2014. Opgørelsen er ikke gengivet korrekt i sagsfremstillingerne - dette bedes rettes til.

I 2006-sagsfremstillingen side 10, 4. afsnit/ 2008-sagsfremstilling side 11, 8. afsnit, er omtalt retsforliget vedrørende 2004 og 2005 (bilag 66), hvorved bl.a. Landsskatterettens afgørelser blev underkendt. Gengivelsen af retsforliget indeholder ikke den meget væsentlige erkendelse af skattemyndighederne om, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af A’s regnskabsførelse. Derfor insisterer A på, at forligsteksten medtages, således at denne væsentlige erkendelse ikke undertrykkes:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

I sagsfremstillingen side 17(2006)/ side 16 (2008) bedes Skatteankestyrelsens brev 24. juni 2021 til Skattestyrelsen gengives in extenso inden afsnittet med Skattestyrelsens svar, således at det fremgår, hvorfor Skattestyrelsen har svaret, som den har.

I sagsfremstillingen side 28 har Skatteankestyrelsen i gengivelsen af indlægget af 25. maj 2021 alene gengivet pkt. 2 til pkt. 3.4. Der insisteres på, at hele indlægget gengives i sagsfremstillingen, således som A har anmodet om.

Videre anmodes - endnu engang - om, at Skatteankestyrelsens svar i brev af 28. maj 2021 ligeledes gengives in extenso i sagsfremstillingen. Videre anmodes om, at det præciseres, at sagerne har været berostillet fra maj 2016 til 2021 på Skatteankestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodning.

Videre anmodes der om, at det anføres, at Skatteankestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelser/sagsfremstillinger 10. juli 2014 og 6. april 2016, der er frafaldet.

Ad forslagene til afgørelser

(…)

Indkomstårene 2006 og 2008

(…)

Ugyldighed for indkomståret 2006

SKAT’s afgørelse for 2006 er en ekstraordinær ansættelse. Da betingelserne for en ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt, er afgørelsen for indkomståret ugyldig.

Skatteankestyrelsen har foreslået, at der er tale om en ordinær ansættelse. Skatteankestyrelsen har side 42, sidste afsnit anført

"forslaget er udarbejdet rettidigt, og fremsendt korrekt den 28. april 2010 og således inden for fristens udløb."

Men det er ikke korrekt, at SKAT den 28. april 2010 fremsendte agterskrivelsen korrekt. Tværtimod må det lægges til grund, at agterskrivelsen blev sendt til en anden adresse end A’s folkeregisteradresse kom retur og derfor først blev afsendt med følgeskrivelsen den 5. maj 2010.

Konsekvensen af, at agterskrivelsen af 28. april 2010 pga. SKAT’s fejladressering kom retur til SKAT, er, at afsendelsen af agterskrivelsen den 28. april 2010 er uden retlig betydning - at der i det hele juridisk skal bortses fra afsendelsen 28. april 2010.

Til støtte herfor henvises til Fenger i Forvaltningsret side 660:

"4. Meddelelsens retsvirkning

En forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres for dens adressat(er), jf. U 1989.442/2 H, FOB 1999.453,

FOB 2000.320, FOB 2203.398, FOB 2001.574, FOB 2005.434, FOB 2006.414 og FOB 2017-9."

Fremsendelse af agterskrivelsen 28. april 2010 er derfor uden retlig betydning.

Det er fremsendelsen af følgeskrivelsen 5. maj 2010 med agterskrivelsen i bilag 70 derimod ikke. Og derfor må det lægges til grund, at agterskrivelsen for 2006 er afsendt fra SKAT den 5. maj 2010.

Som det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, kan SKAT ikke i medfør af § 26 "afsende varsel" senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb:

"Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb."

Fremsendelsen af agterskrivelsen den 5. maj 2010 har den retlige konsekvens, at ansættelsen for indkomståret 2006 er foretaget ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse henvist til SKM2004.470.HR til støtte for, at fremsendelsen af agterskrivelsen 5. maj 2010 skete indenfor den ordinær ansættelsesperiode.

Det gøres gældende, at grundlaget for Højesterets dom i SKM2004.470.HR - som SKAT har henvist til i en tidligere høringsudtalelse - hvor der ikke skete en genfremsendelse, af den grund faktuelt var anderledes end faktum i den foreliggende sag, hvor der netop er sket en ny udsendelse af agterskrivelsen. Hvortil kommer, at sagen i Højesteretsdommen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der med den fejladresserede agterskrivelse til skatteyder i Frankrig forelå ugyldighed som følge af manglende partshøring.

Og det er ikke det, der er A’s synspunkt. Det bestrides ikke, at der er sket partshøring - og dermed er Højesteretsdommen i SKM2004.470.HR uden betydning for A’s sag, og der er ikke støtte for synspunktet om overholdelse af fristreglerne i Højesterets dom.

Som allerede anført, så er det relevante, at ansættelsen for 2006, som følge af, at agterskrivelsen blev afsendt 5. maj 2010 - efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist - er ekstraordinær efter skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT har i hverken agterskrivelse eller i afgørelsen (trods den interne orientering i bilag 84) iagttaget de retssikkerhedsgarantier, der følger heraf, og har således ikke begrundet, hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har således ikke godtgjort, at en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt, ligesom SKAT ikke har godtgjort, at 6-månedersvarslingsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt.

Ombudsmanden har tidligere fastslået, at det påhviler den administrative klageinstans ex officio at påse, at fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014-6.

Begrundelsespligten for at betingelserne for fristgennembrud er iagttaget og overholdt, og bevisbyrden for, at bestemmelsen overhovedet kan finde anvendelse, påhviler SKAT. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Følgelig skal afgørelsen anses for ugyldig, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580.

Resultat af udlejningsvirksomhed

Der er med Skattestyrelsens indstilling - og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser - enighed om, at der ikke er grundlag for at kritisere A’s bogføring eller regnskabsgrundlaget for de i sagerne omhandlede indkomstår.

Der udestår med forslagene til afgørelser da også to punkter - nemlig fradrag for renteudgifter og fradrag for afskrivninger på garagerne.

Renteudgifter

Skatteankestyrelsen har foreslået, at fradrag for renteudgifter med 156.678 kr. i 2006 og 190.216 kr. anerkendes. Som led heri har Skatteankestyrelsen anerkendt svenske renteudgifter med 46.824 SEK i 2006 og 77.832,58 SEK og har anført, at disse beløb skal omregnes efter Nationalbankens Statistikbanks valutakurser. Nationalbankens Statistikbanks valutakurser er fremlagt som bilag 90. Omregnes der efter Nationalbankens Statistikbanks valutakurser fremkommer følgende omregnede danske beløb:

                   2006                     46.824 SEK / kurs 80,6164 = 37.748 DKK

                   2008                     77.832,58 SEK / kurs 77,7312 = 60.500 DKK

Skatteankestyrelsen har omregnet samme renteudgifter til 36.616 DKK i 2006 og 52.857 DKK i 2008. Denne beregning må derfor være fejlbehæftet.

De beregnede rentebeløb på side 1 i de to forslag til afgørelser skal derfor korrigeres som følger: 

                   2006                     108.981+11.081+37.748 = 157.810 kr.

                   2008                     116.145+11.107+10.107+60.500 = 197.859 kr.

Garagerne/lagerrum

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem på den ene side SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og på den anden side A og undertegnede. Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A, som grundlag for forliget anerkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes erhvervsmæssigt som lager og værksted, som led i A’s erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort. Der vedlægges som bilag 96 mit brev af 26. november 2019 til Kammeradvokaten.

Såfremt Skatteankestyrelsen efter gennemgang af bilag 96 sammenholdt med det bagvedliggende regnskabsmateriale fortsat måtte finde det udokumenteret, at Skattestyrelsen som led i forliget vedrørende 2004/2005 anerkendte afskrivninger for den danske garage og én af de fem svenske, opfordres Skatteankestyrelsen som led i officialmaksimen, at søge dette bekræftet hos Skattestyrelsen. Og måtte Skattestyrelsen mod forventning ikke kunne eller ville bekræfte dette, anmodes Skatteankestyrelsen om at orientere A herom, således at han gives mulighed for at kommentere dette overfor Skatteankestyrelsen.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

Det er i forslagene til afgørelser anført, at garagerne/lagerlokalerne var udlejet. Det er ikke korrekt. Hverken garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse eller Y7-adresse var lejet ud i 2006 eller 2008. Der fremlægges som bilag 97 fotos fra garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse (ikke at forveksle med carporten) samt som bilag 98 fotos af garagen på Y7-adresse.

Begge garager/lagerlokaler benyttedes i 2006 og 2008 erhvervsmæssigt og er derfor - i lighed med tidligere år - afskrivningsberettigede.

Beskatning af afdrag vedrørende G4-virksomhed porteføljen

A afstod i 20. december 2005 en gældsbrevsportefølje (herefter G4-virksomhed porteføljen) til [T.C.C.] mod betaling af købesum stor 1.100.000 kr., jf. bilag 3. Som det fremgår af overdragelsesaftalen blev købesummen erlagt ved transport i indbetaling fra G4-virksomhed porteføljen i de efterfølgende 3 år, hvorved betalingerne skete til A’s bankkonto i F2-bank.

Videre var aftalt betaling af restkøbesum 31. december 2008.

Restkøbesummen udgjorde pr. 1. januar 2009 176.128 kr. jf. bilag 36, side 16. Betalingen heraf blev misligholdt, hvorfor parterne aftalte at porteføljen blev tilbageoverdraget til A, jf. bilag 42.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 43. Opgørelsen over restkøbesummen er fremlagt som bilag 44.

SKAT har i de påklagede afgørelser og Skatteankenævnet for afgørelsen for 2006 beskattet A af indsætningerne på bankkontoen i F2-bank. Derimod har hverken SKAT eller Skatteankenævnet foretaget en retlig vurdering af A’s overdragelse af G4-virksomhed portefølje i 2005.

Heroverfor har Skatteankestyrelsen foreslået, at overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen i december 2005 underkendes, og A anses som ejer af G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008.

A er ikke enig i dette forslag. Det gøres hertil gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte aftalen i bilag 3, der er indgået mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter. Aftaler mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter skal skattemyndighederne - herunder også Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - lægge til grund, medmindre skattemyndighederne konkret kan dokumentere, at der ikke er grundlag herfor.

Skatteankestyrelsen har i forslagene ikke påvist, at der foreligger sådant grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale. Og der er således ikke noget legalt grundlag for tilsidesættelse af aftalen. Og som følge heraf skal Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten lægge til grund, at indsætningerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008 er afdrag på købesummen og dermed skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

                                                                       ----------

Måtte Landsskatteretten følge Skatteankestyrelsens forslag om underkendelse af overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen i 2005 skal nedenstående subsidiære synspunkter i den bevissituation gøres gældende.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen har frafaldet den tidligere foreslåede næringsbeskatning, og i stedet har foreslået, at A skal beskattes af de af Skatteankestyrelsen skønnede renteindtægter i 2006 og 2008.

Der er fremlagt dokumentation for samtlige bankindbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen, ligesom der fra G4-virksomhed porteføljen er fremlagt en oversigt, der viser sammenhængen mellem de løbende bankindsætninger og de respektive gældsforhold i G4-virksomhed porteføljen. Videre er der med nærværende ind- læg fremlagt dokumentation for, hvordan de enkelte indbetalinger er posteret/bogført i G4-virksomhed porteføljen, jf. bilag 92-94.

Der er som det fremgår af oversigterne tale om, at de udestående fordringer er nødlidende, og at indbetalingerne ikke dækker de aftalte afdrag - hverken i forhold til de oprindelige gældsbreve mv. eller i forhold til de situationer, hvor de oprindelige gældsbreve mv. måtte være "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. For sidste nævnte tilfælde skal det nævnes, at sådanne frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten træder i stedet for et oprindeligt gældsbrev og med fastlåsning af en ny hovedstol, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse 10. oktober 2003 (KEN 10300 af 10/10/2003, Retsinfo). Således træder f.eks. nogle af de nye fundamenter i det supplerende materiale i bilag 91 i stedet for tidligere fremsendte gældsbreve mv. i bilag 41/80.

Det følger af de almindelige obligationsretlige principper, at i den situation, hvor debitor ikke overholder et aftalt tilbagebetalingsforløb, men indbetaler mindre afdrag end aftalt, så kan kreditor vælge om en indbetaling skal afskrives på hovedstol eller renter, jf. SKM2013.585.LSR, jf. f.eks. Munch, Kommenteret Konkurslov, 6. udgave 537.

Det er med oversigterne i bilag 92-94 dokumenteret, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er med fremlæggelse af dokumentation for den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole ikke noget grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af renter, afdrag mv. for indkomstårene 2006 og 2008.

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor i stedet lægge den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole til grund for sagens afgørelse

Som følge heraf skal det lægges til grund, at der i 2006 har været renteindtægter fra indbetalinger på G4-virksomhed porteføljen med 63.279,66 kr. og tilsvarende i 2008 med 6.516,59 kr.

A har selvangivet rente i 2006 med 43.711 kr. i 2006 og 18.890 kr. i 2008.

For 2006 er der derfor selvangivet (63.280-43.711) 19.569 kr. for lidt i renteindtægter. Der skal også gives fradrag for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 11.409 kr. i 2006.

…"

Repræsentanten er den 10. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger:

"…

Skatteankestyrelsen har nægtet at udarbejde en revideret sagsfremstilling eller revideret forslag til afgørelse efter modtagelse af indlæg 21. december 2021, hvor der blev fremsendt et omfattende nyt bilagsmateriale til imødegåelse af Skattestyrelsens nye forslag om beskatning af en skønsmæssig fordeling af indbetalinger vedrørende G4-virksomhed Porteføljen i henholdsvis en rentedel og en del med afdrag på hovedstolen.

På baggrund af brev til Skatteankestyrelsens direktør, IE, den 5. april 2022 har der den 20. april 2022 været afholdt telefonmøde med afdelingschef IF, og der er efterfølgende fremsendt telefonnotat af 21. april 2022.

Det kan på den baggrund udledes, at Skatteankestyrelsens tilsidesættelse af det af A indsendte materiale 21. december 2021 skyldes, at opgørelserne benævnt "inkasso forespørgsler" efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke udgør dokumentation for indbetalingerne på klagerens konto i F2-bank.

Skatteankestyrelsen forklarer, at Skatteankestyrelsen ved vurderingen har lagt vægt på,

at 1) A ikke fremgår som kreditor på det fremlagte, men derimod gør G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og

G8-virksomhed, 

at 2) ved angivelsen af sekretær er (red.initialer.fjernet) anført,

at 3) det ikke er muligt at følge pengestrømmen til A’s konto i F2-bank,

at 4) det fremlagte dokumenterer ikke, at de indsatte beløb er afdrag på købesummen, eller at der er sammenhæng mellem det fremlagte og indsætningerne på A’s konto.

Såfremt Skatteankestyrelsen - mod forventning - måtte have yderligere indsigelser i forhold til at denne opsummering ikke er retvisende eller ikke er fuldstændig med alle Skatteankestyrelsens indvendinger, så anmodes Skatteankestyrelsen om at oplyse dette, inden sagsbehandlingen af sagen af- sluttes, således at A - som led i partshøring - kan få mulighed for at kommentere sådanne yderligere indsigelser.

Beskatning vedrørende afdrag på G4-virksomhed portefølje 

Ad pengestrømme og bogføring heraf 

Pengestrømme

SKAT har som bilag til de to påklagede afgørelser udarbejdet opgørelser over indsætninger på bankkontoen i F2-bank i 2006 og 2008. Det er ud fra disse indsætninger/opgørelser, at SKAT beskattede A af ikke selvangivet indkomst fra udført arbejde. Indsætninger vedrører alle betalinger vedrørende den såkaldte G4-virksomhed porteføljen - det er der nu enighed om.

Der er den 6. maj 2014 som bilag 41 fremlagt en stor del af gældsbreve og fundamenter, der udgør hele kernen af G4-virksomhed porteføljen. Bilag 41 er videre fremlagt som bilag 80, ligesom der som 91 er fremlagt supplerende gældsbreve/ fundamenter.

Til belysning af pengestrømmene med indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen fremlægges som bilag 99 og 100 de af SKAT udarbejdede oversigter over indsætninger på kontoen i F2-bank.

Som det fremgår af oversigterne i bilag 99 og 100, så henviser posteringslinjerne i det store og hele til FI-INDB.

Der er 10. september 2014 som bilag 45 i 2006-sagen fremlagt "betalingsnøgle", hvor indbetalinger i oversigten i bilag 99 kan genfindes og specificeres i de underliggende delbetalinger, der blev foretaget vedrørende G4-virksomhed porteføljen.

F.eks. er der 2. januar 2006 indsat 15.230 kr. som en BS-indbetaling.

Denne betaling på 15.230 kr. modsvares af de mange enkeltbetalinger i G4-virksomhed-oversigten i bilag 45, side 1-2. Disse betalinger kan genfindes med debitor identifikation i bilag 45 side 3-4 og derfra over i gældsbrevsnøglen/debitor- oversigten i bilag 23. Og videre derfra kan gældsbrevene identificeres - således de første 20 indbetalinger i pbs-filen i bilag 45 side 3-4, jf. side 1-2:

•          2092 [M.B.] 200,00 - Bilag 23 s 1: 2092 Fr. [M.B], jf. gb 2092/tr i bilag 41.

•          2184 [G.H.J.] 300,00 - Bilag 23 s 1: 2184 Hr. [G.H.] jf. gb 00002-184 i bilag 41

•          3052 [H.U.J.] 200,00 - Bilag 23 s 1 Hr. [H.U.] jf. gb 00003-052 i bilag 41

•          3087 [F.P.F.] 200,00 - Bilag 23 s 2 Hr. [F.P.] jf. gb 00003-087 i bilag 41

•          3169 [L.I.N.] 100,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [L.I.], jf. gb. 00003-169 i bilag 41

•          3174 [T.D.] 200,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [T.D.], jf. gb 3-174 i bilag 41

•          3232 [I.H.K.] 150,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [I.H.], jf. gb 3-232 i bilag 41

•          4040 [N.C.A.B.N.] 300,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [N.C.], jf. gb 00004-040 i bilag 41

•          5014 [V.L.L.] 200,00 - Bilag 23 s Hr. [V.L.] jf. gb 5-0014 i bilag 41

•          5038 [M.A.T.] 100,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [M.A], jf. gb 00005-038 i bilag 41

•          6051 [J.S.] 500,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [J.S.], jf. gb 00006-051 i bilag 41

•          6065 [T.C.] 300,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [T.], jf. gb 00006-065 i bilag 41

•          6072 [L.L.] 500,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [L.L.], jf. gb 00006-072 i bilag 41

•          6116 [V.C.] 200,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [V.C.], jf. gb 6116 bilag 41

•          6126 [B.L.] 200,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [B.L.], jf. gb 6126 i bilag 41

•          6133 [M.R.J.] 100,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [M.], jf. gb 6133 i bilag 41

•          6134 [G.H.] 500,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [G.H.], jf. gb 6134/tb i bilag 41

•          6190 [A.N.] 200,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [A.N.], jf. gb 6190 i bilag 41

•          6194 [M.D.] afvist - Bilag 23 s 4 Hr. [M.D], jf. gb 00006-194 i bilag 41

•          6222 [L.B.S.] 500,00 - Bilag 23 s 4 Hr. [L.B.], jf. gb 6222 i bilag 41

Videre er der i bilag 36 fremlagt dokumentation for de direkte - hvoraf flere beløbsmæssige er forholdsvis store - indbetalinger på A’s private bankkonto i F2-bank.

Tilsvarende blev der ved indlæg 11. september 2014 i 2008-sagen som bilag 45 fremlagt "betalingsnøgle", hvor indbetalinger i oversigten i bilag 100 kan genfindes og specificeres i de underliggende delbetalinger, der blev foretaget vedrørende G4-virksomhed porteføljen.

(…)

Der er hermed fremlagt specificeret dokumentation for alle indbetalingerne til F2-bank vedrørende G4-virksomhed porteføljen, dokumentation for sammenhængen mellem de enkelte og skyldforholdet i G4-virksomhed porteføljen og dermed også for pengestrømmene med de mange indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen, der samles i daglige samleindsætninger på kontoen i F2-bank. Samme systematik går igen for alle G4-virksomhed-skyldnernes indbetalinger til A’s bankkonto i F2-bank.

Det er således dokumenteret, at indbetalingerne på A’s private bankkonto i F2-bank var indbetalinger på gældsbrevene/fordringerne i G4-virksomhed gældsbrevsporteføljen. Og indbetalerne/ debitorerne er identificeret og kan sammenholdes med de fremlagte gældsbreve/fordringer i G4-virksomhed porteføljen. Der ses med det i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser og Skatteankestyrelsens høringssvar anførte, da heller ikke at være uenighed herom.

MEN måtte der være uenighed om, at indbetalingerne på A’s private bankkonto i F2-bank var indbetalinger på gældsbrevene/fordringerne i G4-virksomhed gældsbrevsporteføljen, og indbetalerne/ debitorerne er identificeret og kan sammenholdes med de fremlagte gældsbreve/fordringer i G4-virksomhed porteføljen, så anmodes Skatteankestyrelsen om at tilkendegive og begrunde en sådan uenighed under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen.

Bogføring

Med G4-virksomhed porteføljen fulgte også et bogføringssystem til styring af G4-virksomhed porteføljen, der såvidt vides er et (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem Således blev alle indbetalingerne i filerne i bilag 45 (for begge år) med et særligt bogføringsmodul sluset ind i bogføringssystemet, når de enkelte filer blev modtaget fra banken.

Der er fra en gammel backup af G4-virksomhed porteføljen udtrukket oversigt for 2006 og 2008 over samtlige indbetalinger, jf. bilag 92.

Det skal til bilag 92 oplyses, at årsagen til at dateringen er 24. november 2021 er, at det er den dag, at A har udskrevet fra det gamle (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem. Og det skal - som også drøftet med IF - understreges, at der er tale om en udskrift i 2021 af bogholderiet fra 2006 og 2008, og der således er tale om udskrift af den oprindelige bogføring fra 2006 og 2008.

Som der redegøres for nedenfor, er det ikke muligt et ændre i bogføringen, når et regnskabsår er af- sluttet.

Og årsagen til, at der er anført "PH" under "SEKR" og "JUR" er, at A ved overtagelsen af G4-virksomhed porteføljen registrerede sig i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet som "SEKR" og "JUR", således at han kunne foretage den løbende bogføring - disse registreringer er ikke tilrettet ved udskrifterne 24. november 2021.

Skatteankestyrelsen har videre udtrykt undren over, at A ikke fremgår som kreditor på udskriften af G4-virksomhed porteføljen, men derimod G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Hertil skal det bemærkes, at registreringerne i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet er interne registreringer til porteføljeejerens eget brug. Ved overtagelsen af G4-virksomhed porteføljen ændrede A ikke registreringen af, hvem der var registreret som kreditor, da der jo blot var tale om en intern registrering i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet. Og det skal tilføjes, at der jo ikke gælder regler for hvordan den foretagne bogføring skal udformes eller hvilke påtegninger, der må eller ikke må være i bogføringen. Der er derfor ikke noget som helst grundlag for Skatteankestyrelsen til at undre sig over det anførte til internt brug i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, og der er da slet ikke grundlag for, at bortse fra bogføringen af den grund.

G4-virksomhed porteføljen består af en lang række underliggende gældsforhold, hvor mange af disse har været registreret som et gældsforhold mellem G4-virksomhed pdes og debitor pdas - f.eks. første gældsforhold i bilag 41 - IH med sagsnummer 2021, mens andre f.eks. IJ med sagsnummer 6044 oprindeligt har udstedt pantebrev til Investeringsaktieselskabet G6-virksomhed, hvorfor G6-virksomhed er registreret som kreditor i den interne registrering i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet. Dette ændrer bare ikke ved, at der er tale om interne registreringer, der ikke er udtryk for, hvem der var kreditor, og til hvem debitor alene kunne foretage betaling med frigørende virkning. Og alle skyldnerne i G4-virksomhed porteføljen indbetalte i 2006 og 2008 med frigørende virkning til kontoen i F2-bank X4-bankkonto - helt i overensstemmelse med aftalen mellem IK og A, jf. aftalen i bilag 3, pkt. 3.2.1.

Forklaring af bogføringen

Der er ovenfor redegjort for de faktiske pengestrømme, og jeg vil her forklare, hvordan bogføringen heraf er sket.

Som allerede nævnt, så blev alle indbetalingerne i filerne i bilag 45 (for begge år) med et særligt bogføringsmodul sluset ind i bogføringssystemet, når de enkelte filer blev modtaget fra banken.

Bogføringen af de tre første betalinger i hvert af årene vil som illustration af fremgangsmåde ved den samlede bogføring af indbetalingerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen blive gennemgået nedenfor.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 2092 - 1. betaling 2. januar 2006

Tager vi den første betaling ovenfor på 200 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 2092, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den første postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 20 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 200,00 236.861,17

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x200 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der skete dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 200 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x200 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 16, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 121.737,87 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 105.976,54 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 9.346,76 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 115.323.30 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 18 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 119.337,87 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 115.323,30 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007-primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 2.400 kr. og ikke 4.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

(…)

Der afdrages - iht. afdragsordning i 2001 - 200 kr./mdr. svt. 2.400 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 227.714,41 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 9.346,76 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 2184 - 2. betaling 2. januar 2006

Tager vi den anden betaling ovenfor på 300 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 2184, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 24 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 300,00 1065.645,38

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x300 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der skete dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 300 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x300 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 24, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 767.507,93 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posterings- tekst "Omkostninger" 239.509,90 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 58.927,55 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 298.437,45 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 25 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 763.907,93 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 298.437,45 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007-primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 3.600 kr. og ikke 6.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 3.600 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 3.600 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

(…)

Skyldneren oplyste i 1998, at han var insolvent. Efterfølgende har han så i 2006 og 2008 indbetalt 300 kr./mdr. svt. 3.600 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 767.507,93 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 58.927,55 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 3052 - 3. betaling 2. januar 2006

Tager vi den tredje betaling ovenfor på 200 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 3052, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 43 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 200,00 231.261,09

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x200 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der sket dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 200 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x200 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 43, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 119.900,68 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 102.354,70 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 9.205,71 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 111.560,41 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 44 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 117.500,68 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 111.560,41 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007-primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 2.400 kr. og ikke 4.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

(…)

Den oprindelige gæld er fra 1986, og der blev i 1998 indgået frivilligt forlig, og dermed må låneforholdet have været misligholdt på det tidspunkt. Skyldneren har 2006 og 2008 indbetalt 200 kr./mdr. svt. 2.400 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 222.255,38 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 9.205,17 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

Overensstemmelse mellem indbetaling i bank og bogføring

Sammenholdes betalingerne i banken med bogføringen, så ses det, at der er fuld overensstemmelsen mellem dels de enkelte indbetalinger over i bogføringen, men der er - naturligvis - også overensstemmelse mellem de samlede beløb for de to år, der er indbetalt til banken, og som fremgår af bogføringen.

Fordeling af indbetalinger på G4-virksomhed portefølje til afdrag og renter

Der er som bilag 93 og 94 fremlagt regneark med sammentælling af indbetalinger og fordeling af indbetalingerne på afdrag og renter for hvert sagsnummer i G4-virksomhed porteføljen. Overskrifterne i de to oversigter er "forsvundet" for 2006-oversigten og står skævt i 2008-oversigten. Der fremsendes derfor reviderede bilag 93 og 94.

Af oversigten kan der - for at fortsætte i eksemplet ovenfor - for sagsnummer 2092 for 2006 såvel som for 2008 ses, at indbetalingerne på 2.400 kr. for hvert af årene er anvendt til at nedskrive hovedstolen og IKKE rentedelen. Og tilsvarende med de to andre eksempler.

Af bogføringen i bilag 92-94, jf. bilag 45 fremgår det derfor, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter, og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er, som det fremgår af oversigterne tale om, at de udestående fordringer er nødlidende, og at indbetalingerne ikke dækker de aftalte afdrag - hverken i forhold til de oprindelige gældsbreve mv. eller i forhold til de situationer, hvor de oprindelige gældsbreve mv. måtte være "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. For sidste nævnte tilfælde skal det nævnes, at sådanne frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten træder i stedet for et oprindeligt gældsbrev og med fastlåsning af en ny hovedstol, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse 10. oktober 2003 (KEN 10300 af 10/10/2003, Retsinfo). Således træder f.eks. nogle af de nye fundamenter i det supplerende materiale i bilag 91 i stedet for tidligere fremsendte gældsbreve mv. i bilag 41/80.

Det følger af de almindelige obligationsretlige principper, at i den situation, hvor debitor ikke overholder et aftalt tilbagebetalingsforløb, men indbetaler mindre afdrag end aftalt, så kan kreditor vælge om en indbetaling skal afskrives på hovedstol eller renter, jf. SKM2013.585.LSR, jf. f.eks. Munch, Kommenteret Konkurslov, 6. udgave 537.

Heroverfor har Skatteankestyrelsen foreslået skønsmæssigt at foretage en fordeling af indbetalingerne mellem afdrag og renter.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at forvaltningsmyndigheden er forpligtet til at anvende alle de oplysninger, som myndigheden er blevet bekendt med under behandling af en sag, jf, f,eks, Fenger, Forvaltningsret, side 500.

Heroverfor kan forvaltningsmyndigheden - her konkret Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen - i den situation, hvor bevis for et givet faktum ikke foreligger i stedet skønsmæssigt fastsætte et beløb/værdi til brug for afgørelse af sagen. Et sådant værdiskøn forudsætter, at der er bevisnød, jf. f.eks. Bent Christensen, Forvaltningsret - domstolsprøvelse af forvaltningsakter kapitel 2.5 om skatteskøn, og Fenger, Forvaltningsret, side 319ff.

I A’s sag er der ikke nogen bevisnød, idet det med den fremlagte dokumentation netop er dokumenteret, hvordan fordeling af indbetalingerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen i de pågældende år er fordelt mellem afdrag og renter. Der er ikke bogføringspligt, hvorfor der alene kan ske tilsidesættelse af den i 2006 og 2008 foretagne fordeling, i det tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten kan godtgøre egentlig bevisnød - og det foreligger der med den fremlagte dokumentation ikke.

Der er derfor IKKE noget juridisk grundlag for at tilsidesætte denne oprindelige fordeling heraf, således som fastlagt i bogføringen.

Ikke desto mindre er det, hvad Skatteankestyrelsen har foreslået i forslaget til afgørelse - dette er i strid med grundprincipperne for udøvelse af forvaltningsretlige skøn.

Bevisbyrden for, at der foreligger et sådant grundlag for at tilsidesætte bogføringen, påhviler altid skattemyndighederne - her konkret Skatteankestyrelsen, jf. f.eks. UfR 1967.635H og SKM2002.70H, jf. SKAT’s Jur.Vejl. A.C.2.1.4.4.2.2. Og bevisbyrden for tilstedeværelse af et sådant grundlag skærpes, når der som i nærværende sager ikke er tale om et bogføringspligtigt regnskab, men "alene" en opgørelse til brug debitorstyring af porteføljen. Og denne bevisbyrde er henset til den fremlagte dokumentation - og nu også med ovennævnte redegørelse - ikke løftet.

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte bogføringen og i stedet skønsmæssigt fastslå fordelingen af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstol og rentebetalinger, så er det vigtigt, at Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af og redegørelse i præmisserne for, at det udøvede skøn ikke er mindre sandsynligt end anden fordeling af indsætninger mellem afdrag på hovedstolene og på renter. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199.

Og selv i den tænkte situation, hvor der måtte anses grundlag for Skatteankestyrelsen for at skønne over fordelingen af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstolene og på renter, så understøtter bogføringen, at Skatteankestyrelsens foreslåede fordeling ikke er den mest sandsynlige fordeling. Således har Skatteankestyrelsen i sin skønsudøvelse taget udgangspunkt i de oprindelige gældsbreve mv., MEN har ikke taget højde for at en lang række af disse oprindelige gældsbreve mv. er "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. Eller taget højde for, at i den situation, hvor skyldnere løbende ikke engang afdrager svarende til de renter, der løbende tilskrives låneforholdet, og der dermed ikke er nogen udsigt til, at gældsforholdet nogensinde vil blive indfriet, så vil kreditor - som også er tilfældet i nærværende sag - naturligvis vælge at afskrive indbetalingerne på hovedstolen, der jo er skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5, og ikke på renterne, hvor indbetalinger er skattepligtige.

Skatteankestyrelsens foreslåede skøn i forslaget til afgørelse er derfor ikke det mest sandsynlige skøn, og derfor kan det ikke anvendes til afgørelse af nærværende sag. Til støtte for princippet herom henvises til det af lovgiver fastslåede almindelige princip for skønsudøvelse i lovmotiverne til lov nr. 1104 af 20-12-1995 (skattekontrolloven):

"Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af." 

Der er derfor af den årsag heller ikke grundlag for skønsmæssigt at foretage fordeling af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstol og rentebetalinger.

A har således tilbagevist de af Skatteankestyrelsen oplyste grunde til at tilsidesætte bogføringen og har dokumenteret, at indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen er bogført i det (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem, der fulgte med G4-virksomhed porteføljen, og hvordan indbetalingerne er bogført i bogføringssystemet og dermed dokumenteret, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er med fremlæggelse af dokumentation for den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole ikke noget grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af renter, afdrag mv. for indkomstårene 2006 og 2008.

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor i stedet lægge den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole til grund for sagens afgørelse, idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte bogføringen af indbetalingerne og i stedet foretage en skønsmæssig fordeling.

Som følge heraf skal det lægges til grund, at der i 2006 har været renteindtægter fra indbetalinger på G4-virksomhed porteføljen med 63.279,66 kr. og tilsvarende i 2008 med 6.516,59 kr.

A har selvangivet rente i 2006 med 43.711 kr. i 2006 og 18.890 kr. i 2008.

For 2006 er der derfor selvangivet (63.280-43.711) 19.569 kr. for lidt i renteindtægter. Der skal også modregnes for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 11.409 kr. i 2006.

For 2008 er der derfor selvangivet (6.517-18.890) 12.373 kr. for meget i renteindtægter. Der skal også modregnes for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 9.552 kr. i 2008.

Endelig fastholdes det, at selv hvis der måtte være grundlag for at tilsidesætte bogføringen af indbetalingerne og i stedet foretage en skønsmæssig fordeling, så er den faktiske fordeling foretaget i bogføringen i 2006 og 2008 mere sandsynlig end den skønsmæssige fordeling, som Skatteankestyrelsen har foreslået, og der er derfor af den grund ikke noget grundlag for at fravige den faktiske fordeling af indsætninger på renter og afdrag i bogføringen.

(…)

Ad afskrivninger på garager mv.

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem på den ene side SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og på den anden side A og undertegnede. Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A, som grundlag for forliget anerkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes erhvervsmæssigt som lager og værksted, som led i A’s erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort. Der vedlægges som bilag 96 mit brev af 26. november 2019 til Kammeradvokaten.

Det må efter drøftelserne i foråret 2022, om Skatteankestyrelsens stillingtagen til det i indlægget 21. december 2021 anførte, forstås således, at Skatteankestyrelsen efter gennemgang af bilag 96 sammenholdt med det bagvedliggende regnskabsmateriale fortsat finder det udokumenteret, at Skattestyrelsen som led i forliget vedrørende 2004/2005 anerkendte afskrivninger for den danske garage og én af de fem svenske.

Skatteankestyrelsen anmodes derfor om - som led i officialmaksimen - at søge dette bekræftet hos Skattestyrelsen. Og måtte Skattestyrelsen mod forventning ikke kunne eller ville bekræfte dette, anmodes Skatteankestyrelsen om at orientere A herom, således at han gives mulighed for at kommentere dette overfor Skatteankestyrelsen.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

Det er i forslagene til afgørelser anført, at garagerne/lagerlokalerne var udlejet. Det er ikke korrekt. Hverken garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse eller Y7-adresse var lejet ud i 2006 eller 2008. Der er som bilag 97 fremlagt fotos fra garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse (ikke at forveksle med carporten) samt som bilag 98 fotos af garagen på Y7-adresse.

Begge garager/lagerlokaler benyttedes i 2006 og 2008 erhvervsmæssigt, og er derfor - i lighed med tidligere år - afskrivningsberettigede.

Ad Skattestyrelsens indstilling i sag 12-0188838 - indkomståret 2006

Der henvises til det ovenfor og i indlæg 21. december 2021 anførte, som fastholdes, idet det supplerende skal anføres, at A er enig i Skattestyrelsens indstilling om, at Skatteankestyrelsen ved omregning fra SEK har anvendt forkert kurs, og der med omregning med den korrekte kurs skal gives rentefradrag med 157.810 kr.

…"

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg sagen for rettens medlemmer. Han gjorde blandt andet gældende, at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer, da klageren nu har indsendt dokumentation. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i virksomheden, og der er dermed ikke hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Skatteankestyrelsen har opfundet en ny uhjemlet beskatning i stedet for den af Skattestyrelsen foretagne.

Repræsentanten gennemgik på retsmødet en række pengestrømme, som støttede, at man kunne følge transaktionssporet.

Renten på de fremlagte pantebreve er ifølge klageren beregnet af hovedstolen, og systemet foretager fordelingen mellem renter og afdrag.

Bilagene til brug for klagesagen er udarbejdet i december 2021. Klageren oplyste, at han lavede fordelingen imellem rente og afdrag allerede i 2006, og der blev normalt sendt brev til debitor ved årets udgang angående hovedstolen. Klageren oplyste desuden, at gamle renter forældes da de alligevel aldrig bliver betalt.

Repræsentanten anførte vedrørende afskrivning på garage, at forliget for årene 2004-2005 indeholder afskrivning på garage, for ellers hænger beløbene ikke sammen. Der er 1 garage (i Y1-land) ud af 5, som er anvendt erhvervsmæssigt til værksted. Der er fremlagt fotodokumentation.

Repræsentanten anførte desuden, at forslaget for 2006 er sendt til den forkerte adresse, og herefter først er sendt korrekt efter, at fristen pr. 1. maj 2010 er overskredet. Afgørelsen er derfor ugyldig, da der er tale om en ekstraordinær ansættelse, hvilket ikke er omtalt i afgørelsen.

Repræsentanten anførte, at Skatteankestyrelsen har anvendt en forkert valutakurs ved omregning af renter, hvilket Skattestyrelsen var enig i.

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen ændret i overensstemmelse med indstillingen fra skatteankestyrelsen, dog således, at der korrigeres for enkelte mindre talmæssige fejl.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge den dagældende skattekontrollovs § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge den dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905.HR.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, at formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande en skattepligtig ejer stiger i værdi eller indtægter, som hidrører for salg af den skattepligtiges ejendele, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.

Det er klageren, der har bevisbyrden for retten til rentefradrag. Der henvises til SKM2004.162.HR.

Det følger af afskrivningslovens § 14, stk. 1, at erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning. Uanset stk. 1, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål, jf. stk. 2, nr. 4.

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 45, at Landsskatteretten uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivning m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Formalia

Landsskatteretten finder, at SKAT ikke har afskåret klageren fra at indgive materiale til brug for skatteansættelsen ved at oplyse klageren om, at sagen oversendes til ansvarsvurdering. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de oplysninger, som SKAT har indhentet, har været indhentet med henblik på opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst og virksomhedens momstilsvar. Der ses ikke på dette tidspunkt at have foreligget en konkret mistanke om, at klageren havde begået en overtrædelse af skattelovgivningen, der kunne medføre straf, således at klagerens pligt til at indgive materiale til SKAT har været omfattet af forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har været afskåret fra at indgive oplysninger om klagerens skatteforhold, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig.

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2006 udløb den 1. maj 2010. SKAT har afsendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 28. april 2010. Varslet er sendt til klagerens tidligere adresse. SKAT fremsendte den 5. maj 2010 forslaget på ny til klagerens korrekte adresse i Y1-land.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kravet om afsendelse af varsel senest den 1. maj 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt. Der er lagt vægt på, at forslaget er udarbejdet rettidigt, og fremsendt korrekt den 28. april 2010 og således inden for fristen udløb. Det forhold, at forslaget ved en fejl er fremsendt til klagerens tidligere adresse, ændrer ikke ved at ansættelsesfristen, der skal vurderes i forhold den konkrete udsendelse af forslaget, må anses for overholdt. Der henvises til SKM2004.470.HR.

Fristen for at træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2006 udløb den 1. august 2010. SKAT har truffet afgørelse den 10. juli 2010. Ansættelsen er således foretaget inden fristens udløb, og afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

Overskud af virksomhed ved udlejning

Klageren har for indkomståret 2006 selvangivet et underskud af virksomhed med 179.169 kr.

Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale for SKAT, hvorefter SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed vedrørende udlejning til 272.327 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti. Skatteankenævnet har ændret SKAT’s afgørelse og nedsat resultatet af virksomhed til 174.803 kr. Skatteankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren havde sandsynliggjort, at en del af indsætningerne var interne overførsler mellem egne konti, som ikke skulle medregnes overskud af virksomhed.

Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale i forbindelse med sagens behandling ved SKAT eller sagens behandling ved Skatteankenævnet. Retten bemærker, at SKAT’s afgørelse ikke beror på en tilsidesættelse af klagerens regnskabsgrundlag. Klageren har ikke indleveret regnskab eller underliggende regnskabsmateriale til SKAT i forbindelse med SKAT’s behandling af sagen. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

SKAT’s grundlag for forhøjelsen hviler alene på indsætninger på klagerens bankkonti, og skatteankenævnets nedsættelse af forhøjelsen vedrører konkrete indsætninger, som klageren efter en konkret vurdering har sandsynliggjort stammer fra interne overførsler, som ikke er skattepligtige.

I forbindelse med klagesagens behandling ved Landsskatteretten har klageren fremlagt regnskab og underliggende bogføringsmateriale.

På baggrund af det for Landsskatteretten fremlagte regnskabsmateriale, er det rettens opfattelse, at klageren har godtgjort, at resultat af virksomhed for indkomståret 2006 kan opgøres efter det nu fremlagte regnskab, dog med en enkelt undtagelse vedrørende opgørelse af afskrivninger.

Klageren har for indkomståret 2006 afskrevet 2.500 kr. vedrørende garager i Danmark og 14.340 kr. vedrørende ejendomme i Y1-land.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan godkendes afskrivninger vedrørende garager i Danmark eller på ejendomme i Y1-land. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af de fremlagte lejekontrakter fremgår, at klageren har udlejet ejendommene til beboelse. Det er en betingelse for afskrivning efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, at bygningerne anvendes erhvervsmæssigt. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål.

Landsskatteretten bemærker, at det af retsbogen fra Østre Landsret vedrørende forlig for indkomstårene 2004 og 2005 ikke kan udledes, på hvilket grundlag klageren har indgået forlig, og det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at forliget ikke kan anses for at have retsvirkning ved opgørelsen af afskrivninger for efterfølgende indkomstår.

På baggrund heraf anses betingelserne for at kunne afskrive på garager i Danmark og på ejendommene i Y1-land ikke for at være opfyldt, hvorfor der ikke indrømmes afskrivninger på i alt 16.840 kr.

På baggrund af ovenstående fastsætter Landsskatteretten klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2006 til -162.329 kr.

Renteudgifter

Klageren har selvangivet fradrag for renteudgifter med 158.371 kr. SKAT har alene godkendt renteudgifter med 108.981 kr., som er de renteudgifter, der er blevet indberettet fra pengeinstitutter. Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT’s afgørelse på dette punkt.

Retten finder efter en konkret vurdering af den fremlagte tillægsaftale for køb af ejendommen på Y6-adresse, at klageren har godtgjort, at han er berettiget til fradrag for renteudgifter med 11.081 kr. vedrørende lån i ejendommen overtaget fra klagerens mor. Landsskatteretten godkender derfor yderligere fradrag på 11.081 kr.

For så vidt angår renteudgifter til F1-bank, er det rettens opfattelse, at klageren har fremlagt objektiv dokumentation for, at klageren har afholdt renteudgifter til banken på 46.824 SEK svarende til 37.748 DKK, og at klageren derfor er berettiget til fradrag herfor. Landsskatteretten har ved omregningen lagt den gennemsnitlige valutakurs for 2008 på 80,6164 til grund for beregningen, og retten godkender derfor tillige fradrag på 37.748 kr.

Klageren er derfor berettiget til et fradrag for renteudgifter på i alt 157.800 kr. for indkomståret 2006.

På baggrund af ovenstående godkender Landsskatteretten fradrag for renteudgifter på 157.800 kr.

Indsætninger i F2-bank

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 319.502 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i F2-bank. Skatteankenævnet har nedsat overskuddet til 319.500 kr.

Klageren har anført, at indsætningerne vedrører afdrag på købesummen for salg for fordringer og derfor er skattefri efter statsskattelovens § 5.

Landsskatteretten bemærker, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for klagerens påstand ved ankestævningen af 18. februar 2014 vedrørende momsstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2006. Klagerens anbringender ved ankestævningen af 18. februar 2014 var, at indbetalingerne i F2-bank vedrørte fordringer, som var ikke-momspligtig indkomst. Retten bemærker endvidere, at for så vidt angår den skatteretlige vurdering af indsætningerne, må vurderingen ligeledes være, at indsætningerne anses for at stamme fra klagerens gældsbrevsportefølje, som ikke skal medregnes klagerens overskud af virksomhed.

Landsskatteretten finder imidlertid, at den fremlagte overdragelsesaftale mellem klageren og en Y11-nationalitet kvinde i indkomståret 2005 ikke kan lægges til grund efter sit indhold. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke ses at være sket en reel overdragelse af pantebrevene, da klageren fortsat har stået som indehaver af kontoen i F2-bank, hvortil debitorerne, efter det oplyste, fortsat har indbetalt. Landsskatteretten bemærker, at klageren i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for, at der er givet meddelelse til debitorerne om ændringen af kreditor.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at overdragelsesaftalen mellem klageren og køberen af gældsbrevsporteføljen er udfærdiget på dansk, selvom det er oplyst, at køberen af porteføljen er en Y11-nationalitet kvinde, som klageren har mødt i Y12-by. Der er videre lagt vægt på, at gældsbrevsporteføljen tilbagekøbes af klageren 3 år efter overdragelsen, at den fremlagte tilbagekøbsaftale er indholdsmæssigt identisk med den oprindelige overdragelsesaftale, og at der ikke foreligger anden korrespondance mellem klageren og den Y11-nationalitete kvinde, der kan understøtte det forhold, at der er sket en reel overdragelse.

På baggrund af dette anses de indgåede beløb på klagerens konto ikke for at være afdrag på købesummen for salg af pantebrevsporteføljen men anses for at være fortsatte afdrag og renteindtægter på de underliggende pantebreve.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indbetalingerne på kontoen derfor udgør afdrag og renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen. Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes som kapitalindkomst.

Der foreligger ikke objektiv dokumentation for klagerens anskaffelse af gældsbrevsporteføljen, ligesom det ikke er muligt på objektivt grundlag at fastslå, hvorvidt nogle af indsætningerne stammer fra indfrielse af pantebrevsforhold, hvorved klageren kan have opnået en kursgevinst. Retten bemærker, at klageren ikke har fremlagt samtlige gældsbreve eller en objektiv opgørelse over afdrag mv. for de enkelte låneforhold. For så vidt angår materiale fremlagt i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen finder retten, at det fremlagte ikke kan anses for at udgøre dokumentation for indbetalingerne på klagerens konto, ligesom det ikke kan anses for at kunne lægge til grund for fordelingen af renter og afdrag. Uanset, at nogle af indbetalingerne måtte kunne afstemmes med bogføringssystemet og klagerens forklaring vedrørende bogføring, har klageren fortsat ikke fremlagt objektiv dokumentation for den direkte forbindelse mellem de underliggende gældsforhold og fordelingsnøglen mellem afdrag og renter. Landsskatteretten bemærker endvidere, at klageren gennem sagens behandling hos SKAT og Skatteankestyrelsen har fremlagt skiftende forklaringer for gældsforholdet og fremlagt divergerende oplysninger og materiale. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at fordelingen af indsætningerne på henholdsvis renteindtægter og afdrag må foretages skønsmæssigt.

Selvom retten ikke lægger den fremlagte overdragelsesaftale til grund som værende udtryk for en reel overdragelse, er der i mangel af mulighed for på anden vis at få klarhed over hovedstolen, hvoraf der skal beregnes rente og afdrag, henset til den værdi, der er anført deri.

På baggrund af de fremlagte gældsbreve hvoraf fremgår, at den årlige ydelse udgør mellem 9,5-15 % af hovedstolen, og at rentesatsen udgør mellem 9-18,5 % af restgælden, finder retten, at den årlige ydelse kan ansættes som 12 % af porteføljens hovedstol, og at renten udgør 9 % af det på tidspunktet skyldige beløb dvs. restgælden. Porteføljens hovedstol ansættes herefter til 28.000.000 kr. i indkomståret 2006, ligesom restgælden i indkomståret 2006 ligeledes ansættes til 28.000.000 kr.

Landsskatteretten opgør derfor fordelingen af renter og afdrag således:

2006

Hovedstol	28.000.000,00 kr.
Indfrielse	117.628,80 kr.
Afdrag af indfrielse	107.916,33 kr.
Renter af indfrielse	9.712,47 kr.
Ny hovedstol	27.892.083,67 kr.
Restgæld	27.892.083,67 kr.
Afdrag årlig 12 %	3.347.050,04 kr.
Rente årlig 9 %	2.510.287,53 kr.
% afdrag	25,00
% renter	75,00
Indsætninger	496.272,14 kr.
Renter	372.204,11 kr.
Afdrag	124.068,04 kr.
Restgæld	27.768.015,63 kr.
Renter i alt	381.916,57 kr.

Landsskatteretten ansætter derfor klagerens skattepligtige renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen til 381.916 kr. for indkomståret 2006. Det resterende beløb indsat på klagerens konto anses for at være afdrag på gældsbrevsporteføljen, og derfor ikke-skattepligtige midler efter statsskattelovens § 5.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse, således at resultat af anden virksomhed nedsættes til 0 kr., og klagerens kapitalindkomst forhøjes med 338.250 kr. svarende til forskellen mellem de af Landsskatteretten fastsatte renteindtægter med 381.916 kr. og klagerens selvangivne renteindtægter med 43.711 kr.

Da der alene foreligger en ændring af kvalificering af beskatningen af indsætningerne på klagerens bankkonto, således at disse ikke anses for at udgøre indtægt i den erhvervsmæssige virksomhed, men anses for at udgøre renteindtægter og afdrag på fordringer, ligger adgangen til at foretage denne ændring inden for rettens kompetence i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

…"

Af Afgørelse fra Landsskatteretten af 23. november 2022 vedrørende indkomstårene 2007 og 2008, sagsnr. 11-0303706, fremgår:

"…

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren har desuden fremlagt sagen for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Faktiske oplysninger - Overskud af virksomhed ved udlejning

Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren i indkomstårene 2007 og 2008 har været registreret med virksomheden G1-virksomhed v/A med cvr.nr. ...11. Virksomheden har i perioden 1. januar 2003 til 31. december 2007 været registreret under branchekoden "524866 Detailhandel med computere og standardsoftware".  I perioden 1. januar 2008 til 14. januar 2010 har virksomheden været registreret med branchekoden "474100 Detailhandel med computere, ydre enheder og software".

Klageren har i indkomstårene 2007 og 2008 været registreret som ejer af følgende ejendomme i Danmark:

                   Adresse                                     Benyttelse

                 Y2-adresse                               Ejerlejlighed, beboelse 

                Y3-adresse/ Y4-adresse               Beboelse og forretning

                 Y5-adresse                                 Beboelse

                 Y6-adresse                                  Beboelse

Af det Centrale Person Register, CPR, fremgår det, at klageren er udrejst af Danmark til Y1-land den 24. oktober 2008.

Klageren har selvangivet følgende overskud af virksomhed for indkomstårene 2007 og 2008: 

                   Indkomståret 2007                  -156.794 kr.

                   Indkomståret 2008                  -142.989 kr.

SKAT har den 17. februar 2010 anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale samt bankkontoudtog for samtlige konti for klagerens virksomhed og klageren privat.

Klageren har ikke fremsendt materialet til SKAT, hvorefter SKAT har indhentet kontoudtogene fra klagerens pengeinstitutter.

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at følgende beløb er konstateret indsat på klagerens konti i F3-bank og F1-bank for indkomståret 2007:

Bank                    Konto nr.                                                     Beløb i alt.

F3-bank               X1-bankkonto                                           25.043,70 kr.

F3-bank               X2-bankkonto                                         198.929,63 kr.

F1-bank               X7-bankkonto                                        186.956,00 kr.

Af SKAT’s afgørelse fremgår det endvidere, at følgende beløb er konstateret indsat på klagerens konti i F3-bank og F1-bank for indkomståret 2008:

Bank                     Konto nr.	Beløb i alt.
F3-bank              X1-bankkonto	6.631,23 kr.
F3-bank              X2-bankkonto	152.870,26 kr.
F1-bank              X7-bankkonto	130.072,00 kr.

SKAT har den 18. marts 2011 fremsendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008. Det fremgår af forslaget, at SKAT har foreslået at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 681.082 kr. og 576.961 kr. Ved forhøjelsen har SKAT ikke godkendt klagerens selvangivne underskud, men har ansat indkomsten skønsmæssigt på baggrund af indsætningerne på klagerens konti.

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til SKAT’s forslag til afgørelse. Den 21. november 2011 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt resultatopgørelse, balance, kassekladde, posteringsjournal, lejekontrakter og underliggende regnskabsmateriale herunder kvitteringer og fakturaer for indkomståret 2008.

Følgende fremgår af resultatopgørelsen for indkomståret 2008:

[red.resultatopgørelse.fjernet]

Af balancen for klagerens virksomhed for indkomståret 2008 fremgår det, at garager Y6-adresse indgår med et afskrivningsgrundlag på 50.000 kr.

Af BBR-oplysninger vedrørende Y6-adresse fremgår det, at ejendommen består af et fritliggende enfamilieshus på 80 m2, et udhus på 8 m2 samt en garage på 10 m2 med plads til et eller to køretøjer.

Af lejekontrakt vedrørende Y6-adresse fremgår det, at klageren har udlejet ejendommen til sin mor i perioden 31. maj 2002 til lejemålet opsiges. Endvidere fremgår det, at lejemålets samlede etageareal har udgjort 80 m2. Det er endvidere anført med håndskrift på lejekontrakten, at brugsret til andre lokaler sker efter aftale med udlejer.

Det fremgår af det Centrale Person Register, at ejendommen på Y6-adresse har været beboet af klagerens mor i perioden 7. november 1996 til 1. september 2010.

Af BBR-oplysninger om ejendommen på Y3-adresse/Y4-adresse fremgår det, at der på ejendommen er opført et fritliggende enfamilieshus på 154 m2, en bygning til erhvervsmæssig produktion på 225 m2 samt en carport på 34 m2.

Det fremgår af det Centrale Person Register, at ejendommen Y4-adresse har været registreret beboet i følgende perioder i indkomstårene 2007 og 2008:

                   Person                  Tilflyttet                            Fraflyttet

                   Klageren             25. august 2004                 1. april 2007

                   [L.A.]                   17. august 2006                 1. juli 2007

                   [T.M.]                  3. februar 2007                  1. oktober 2007

                   [J.P.]                     3. februar 2007                  15. januar 2009

                   [D.G.]                   25. august 2007                 1. oktober 2007

                   [R.M.]                  30. april 2007                     1. oktober 2007

                   [V.C.]                   30. april 2007                     11. oktober 2007

                   [M.R.]                  10. maj 2007                      1. oktober 2007

                   [L.P.]                    1. oktober 2007                 1. oktober 2007

                   Klageren             8. december 2007              12. februar 2008

Det fremgår af BBR-oplysninger, at Y2-adresse består af en bolig i etageejendom på 41 m2.

Af lejekontrakt indgået mellem klageren og lejere [J.B.F.] og [F.F.] fremgår det, at klageren har udle- jet Y2-adresse, 2 dør 3 i perioden 1. september 1999 og indtil lejemålet opsiges. Endvidere fremgår det, at lejemålets samlede etageareal har udgjort 49 m2 med adgang og brugsret til fællesvaskeri, fælles gårdanlæg, lofts-/kælderrum og cykelkælder.

Det fremgår af det Centrale Person Register, at [J.B.F] har været registreret på adressen i perioden 11. august 2000 - 4. oktober 2018.

Klageren har endvidere udlejet ejendomme i Y1-land.

Af lejekontrakt indgået mellem klageren og [R.G.] fremgår det, at klageren har udlejet Y8-adresse i perioden 6. juli 2007 - 1. februar 2008. Endvidere fremgår det, at udlejningsejendommen har bestået af en bolig på 115 m2 + altan på ca. 35 m2 samt ca. 30 m2 garage med 5 m2 altan.

Af lejekontrakt indgået mellem klageren og [K.A.P.] fremgår det, at klageren har udlejet Y8-adresse i perioden 1. oktober 2008 - 1. september 2010. Endvidere fremgår det, at udlejningsejendommen har bestået af en bolig på 112 m2 + altan på ca. 20 m2 samt ca. 30 m2 garage.

Af lejekontrakt indgået mellem klageren og [F.S.] fremgår det, at klageren har udlejet Y9-adresse i perioden 1. september 2006 - 31. maj 2008. Endvidere fremgår det, at udlejningsejendommen har bestået af en bolig på 112 m2 + altan på ca. 20 m2 samt ca. 30 m2 garage.

Af lejekontrakt indgået mellem klageren og lejere [M.B.] og [K.T.M.J.] fremgår det, at klageren har udlejet Y10-adresse i perioden 1. september 2005 - 1. marts 2007. Endvidere fremgår det, at udlejningsejendommen har bestået af en bolig på 85 m2 + altan på ca. 25 m2 samt garage på ca. 30 m2.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten fremlagt yderligere materiale:

•                                       Regnskabsmateriale for 2004 og 2005

•                                       Fotos

Af det fremlagte regnskabsmateriale fremgår det, at klageren har afskrevet følgende for indkomstårene 2004 og 2005.

Indkomstår    Garager Y1-land   Garager Danmark     Værksted og lager
                                                                                   Danmark

2004               2.868 kr.                      500 kr.                67.581 kr.

2005             14.340 kr.                   2.500 kr.                67.581 kr.

De fremlagte fotos udgør billeder af et rum med blandt vaskemaskiner, komfur, værktøj og papkasser med diverse indhold.

Faktiske oplysninger - Renteudgifter

Klageren har selvangivet følgende renteudgifter:

Indkomståret 2007                  192.872 kr.

Indkomståret 2008                  191.218 kr.

SKAT har ved afgørelsen nedsat klagerens renteudgifter til 81.385 kr. for indkomståret 2007 og 75.073 kr. for indkomståret 2008.

Af klagerens R75 kontroloplysninger fremgår følgende indberetninger af renteudgifter:

Indkomståret 2007	Indkomståret 2008
Renteudgift realkreditinst. m.m.                    0 kr.	94.900 kr.
Renteudgift pengeinst., pantebr. depot     552 kr.	21.245 kr.
I alt                                                                  552 kr.	116.145 kr.

Det fremgår endvidere, at renteudgifterne til realkreditinstitut vedrører ejendommene på Y3-adresse/Y4-adresse og Y2-adresse.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt:

•          Kontoudskrift for klagerens konto i F1-bank.

•          Udskrift fra Danmarks Statistik

•          Kontoudskrift fra F4-bank

•          Tillæg til købsaftale

Det fremgår af kontoudskrift for klagerens konto i F1-bank, at klageren har afholdt renteudgifter på 77.832,58 SEK i indkomståret 2008.

Af et fremlagt udskrift fra Danmarks Statistik fremgår det, at årsgennemsnittet for valutakurser i svenske kroner for indkomståret 2008 var 77,7312.

Af et fremlagt kontoudskrift fra F4-bank fremgår det, at klageren har afholdt renteudgifter med 11.107 kr. i indkomståret 2008 vedrørende lån i ejendommen på Y5-adresse.

Det fremgår af tillæg til købsaftale vedrørende ejendommen på Y6-adresse, at klageren har betalt bankrente på 8 % af restkøbesummen på ejendommen til sin mor. Tillægget er dateret den 23. maj 2002 og underskrevet af klageren som køber og klagerens mor som sælger.

Faktiske oplysninger - Indbetalinger i F2-bank

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at der er konstateret beløb indsat på klagerens konto i F2-bank med i alt:

	Beløb i alt.
Indkomståret 2007	255.250,69 kr.
Indkomståret 2008	269.372,85 kr.

SKAT har ved afgørelsen anset indkomsten for at skulle indgå i beregningen af overskud af virksomhed.

Klageren har selvangivet følgende renteindtægter af pantebreve:

Indkomståret 2007                  22.297 kr.

Indkomståret 2008                  18.890 kr.

SKAT har for tidligere indkomstår forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indsætninger på samme konto.

Den 16. juli 2010 har SKAT således truffet afgørelse vedrørende indkomståret 2006. I det pågældende indkomstår har der været indsat 496.272 kr. på kontoen, og SKAT har anset indsætningerne for at vedrøre overskud af virksomhed og har beregnet moms heraf. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som opdelte sagen i henholdsvis en momssag vedrørende afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2006, og en skattesag for indkomståret 2006. Ved indgivelsen af klagen over indkomståret 2006 har klageren anført, at indsætningerne på kontoen i F2-bank vedrører afdrag på gæld ved salg af fordringer.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 9. november 2011 truffet afgørelse i klagesagen vedrørende momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2006, og har ved afgørelsen stadfæstet SKAT’s afgørelse.

Klageren indbragte Landsskatterettens afgørelse for byretten. I forbindelse med sagens behandling ved byretten har klageren fremlagt en overdragelsesaftale vedrørende salg af portefølje af fordringer bestående af 630 gældsbreve og fordringer i indkomståret 2005. Klagerens påstand var, at indbetalingerne i F2-bank vedrørte afdrag på salgssum af porteføljen. Byretten har den 10. februar 2014 stadfæstet Landsskatterettens afgørelse, således at indsætningerne blev anset for at være en del af overskud af virksomhed. Det fremgår af domsudskriftet, at klageren har forklaret, at han havde mødt køberen af porteføljen, en Y11-nationalitet kvinde, i Y12-by i 2002-2003 under en rejse. Endvidere fremgår det, at køberen ikke kunne læse dansk, men fik kontrakten oversat, og at klageren forklarede den til hende. Aftalen blev efter klagerens valg affattet på dansk for at undgå oversættelsesfejl.

Klageren har efterfølgende anket byrettens afgørelse til Østre Landsret. Det fremgår af ankestævningen af 18. februar 2014, at klagerens principale påstand var, at Skatteministeriet skulle anerkende, at klagerens momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2006 skulle nedsættes med 66.999 kr. I forbindelse med processkrift af 8. december 2014 og 29. april 2015 har klageren fremlagt nyt materiale vedrørende overdragelsen af fordringer herunder gældsbreve, debitorliste, filer med pbs-indbetalinger mv.

Det fremgår af e-mail af 6. juli 2015, at Kammeradvokaten, på vegne af Skatteministeriet, har taget bekræftende til genmæle over for klagerens principale påstand, som den var nedlagt ved ankestævning af 18. februar 2014. Det fremgår af udskrift af retsbog for Østre Landsret, at retten har forstået det således, at sagen er forligt i overensstemmelse med den principale påstand i ankestævningen.

I forbindelse med klagesagens behandling, har repræsentanten fremlagt materiale, der har været fremlagt i forbindelse med domstolenes behandling af momsstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar- 31. december 2006, samt yderligere materiale herunder:

•          Overdragelsesaftale

•          Gældsbreve mv.

•          Debitorliste

•          Slutopgørelse

•          Brev vedrørende overtagelse af fordringer fra G4-virksomhed

•          Brev fra Advokatfirmaet R1-advokatfirma

•          Posteringsbilag af 10. marts 2006

•          Brev af 31. marts 2006 vedrørende indfrielse af udlæg

•          Tilbagekøbsaftale

•          Ny overdragelsesaftale og slutopgørelse

•          Sammendrag af nutidsværdier på aktive forlig i G4-virksomhed

•          Posteringsjournal

Det fremgår af aftale vedrørende overdragelse af fordringer, at klageren har overdraget portefølje på 630 gældsbreve og fordringer med en pålydende restgæld på 28.000.000 kr., og at overdragelsen har omfattet enhver betaling fra debitorer, der er foretaget efter den 31. december 2005. Køber af fordringerne er en Y11-nationalitet kvinde [T.C.C.]. Aftalen er underskrevet den 20. december 2005.

Det fremgår endvidere, at købesummen har været 1.100.000 kr., som har skullet erlægges med de fra porteføljen foretagne betalinger i en periode på tre år, frem til senest den 31. december 2008. Eventuel restkøbesum har skullet betales den 31. december 2008, og købesummen har skullet forrentes løbende med et til den variable boligrente svarende niveau, som har skullet fastsættes efter aftale.

Repræsentanten har fremlagt 58 gældsbreve, 25 frivillige forlig, en række breve vedrørende manglende afdrag, gældsovertagelseserklæringer, stævninger og domsudskrifter.

De fremlagte gældsbreve er dateret i perioden 1985-1994, og størstedelen af gældsbrevene er stemplet. De fremlagte gældsbreve har en samlet hovedstol på 3.334.344 kr. Endvidere fremgår det, at den månedlige ydelse varierer mellem beløbsfastsatte ydelser og årlige ydelser beregnet som en procentsats på mellem 9,5 % - 15 % af hovedstolen. Endvidere fremgår det, at renten udgør mellem 9-18,5 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb. Der fremgår ikke oplysninger til porteføljens resterende løbetid.

Den fremlagte debitorliste består af 13 sider indeholdende oplysninger om kundenummer, delvise oplysninger om debitorers navn, samt anonymisering af adresse og cpr.nr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunkt for porteføljen, ligesom klageren ikke har fremlagt en opgørelse over indbetalinger og afdrag for hvert enkelt låneforhold.

Af slutopgørelse dateret den 9. januar 2009 over [T.C.C.]s gæld til klageren fremgår følgende:

Restgæld	01-01-06	1.100.000,00 kr.
Betalinger 2006		-510.022,04 kr.
Tilbagebetalinger i året		900,00 kr.
Omkostninger Betalinger		11.408,82 kr.
Rente 2006		38.346,77 kr.
Gæld pr.	31-12-06	640.633,55 kr.
Restgæld	01-01-07	640.633,55 kr.
Betalinger 2006		-255.250,69 kr.
Tilbagebetalinger i året		900,00 kr.
Omkostninger Betalinger		11.289,92 kr.
Rente 2006		19.440,59 kr.
Gæld pr.	31-12-07	417.013,37 kr.
Restgæld	01-01-08	417.013,37 kr.
Betalinger 2006		-269.372,85 kr.
Tilbagebetalinger i året		1.060,00 kr.
Omkostninger Betalinger		8.537,80 kr.
Rente 2006		18.890,00 kr.
Gæld pr.	31-12-08	176.128,32 kr.

Det fremgår af brev af 23. september 2003, at G2-virksomhed og G3-virksomhed har tilbudt at overtage alle fordringer og systemer i G4-virksomhed (G4-virksomhed) for 6.100.000 kr. med virkning fra den 1. juli 2003. Endvidere fremgår det, at fordringerne består af en portefølje med en restgæld på 87.960.180 kr. til overtagelseskurs 7%.

Af det fremlagte brev fra Advokatfirmaet R1-advokatfirma fremgår det, at advokatfirmaet den 5. september 2006 med henvisning til gældssanering for [A.S.O.] har overført 5.419,55 kr. til klagerens konto vedrørende sagsnr. 6060/PH.

Det fremgår af posteringsbilag dateret den 10. marts 2006, at der på klagerens konto er indbetalt 2.139,30 kr. fra Advokatfirmaet R2-advokatfirma med henvisning til gældssanering for [A.D.R.]

Det fremgår af brev af 31. marts 2006, at der samme dato er indsat 117.628,80 kr. på klagerens konto vedrørende indfrielse af udlæg tinglyst den 24. januar 2002 for sagsnr. 134349/ph [E.A.]

Af den fremlagte tilbagekøbsaftale underskrevet den 24. januar 2009 fremgår det, at klageren har tilbagekøbt porteføljen på 630 gældsbreve og fordringer med en pålydende restgæld på 28.000.000 kr. fra [T.C.C.], og at overdragelsen har omfattet enhver betaling fra debitorer, der er foretaget efter den 1. januar 2009. Det fremgår endvidere, at købesummen har været 176.128,32 kr.

Klageren har ifølge aftale den 25. januar 2009 videresolgt porteføljen af gældsbreve og fordringer til G5-virksomhed. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at porteføljen på 630 gældsbreve og fordringer har haft en pålydende restgæld på 28.000.000 kr., og at overdragelsen omfatter enhver betaling fra debitorer, der er foretaget efter den 1. januar 2009. Det fremgår endvidere, at købesummen har været 176.128,32 DKK, som har skullet erlægges med de fra porteføljen foretagne betalinger i en periode på kalenderåret 2009. Eventuel restkøbesum har skullet betales den 31. december 2009.

Af slutopgørelse dateret den 1. januar 2010 over G5-virksomheds gæld til klageren fremgår følgende:

Købspris                                             176.128,32 kr.

Betalinger 2009                                   -192.808,28 kr.

Omkostninger Betalinger                             7.136,86 kr.

Øvrige omkostninger                                   9.600,00 kr.

Gæld per  2009-12-31                                     56,90 kr.

Afrundet til 0 kr. Til opkrævning per. 1/1-10:       0,00 kr.

Af det fremlagte sammendrag af nutidsværdier på aktive frivillige forlig i G4-virksomhed fremgår en oversigt over forskellige grupper og oplysninger om den oprindelige hovedstol, hovedstolen ved forlig, månedlig ydelse, indbetaling i alt, restgæld pr. 30. juni 2003 og nutidsværdi. Der fremgår ikke oplysninger om, hvilke fordringer opgørelsen relaterer sig til. Sammendraget er dateret den 10. juli. Årstallet er overstreget.

Repræsentanten har forklaret, at den fremlagte posteringsjournal er en betalingsnøgle, hvor indbetalingerne på klagerens konto kan genfindes og specificeres. Af den fremlagte opgørelse for 2008 fremgår indbetalinger med i alt 78.059,36 kr. for perioden 2. januar 2008 - 1. august 2008.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt supplerende materiale til sagen blandt andet materiale vedrørende klagerens personalesag hos SKAT.

Repræsentanten har ydermere fremlagt materiale angående SKAT’s afgørelse for klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005, samt Landsskatterettens afgørelse vedrørende samme indkomstår og forlig ved Østre Landsret.

Det fremgår af Østre Landsrets retsbog, at parterne er blevet enige om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2004 forhøjes med 10.000 kr. og for indkomståret 2005 forhøjes med 30.000 kr. Der fremgår ikke oplysninger om grundlaget for forhøjelserne.

Af brev af 2. november 2010 fremgår det, at SKAT har fremsendt et brev til klageren, hvori Skattecenter Korsør, på baggrund af foreliggende oplysninger vedrørende indkomstårene 2004-2006, har vurderet, at der har været grundlag for at sigte klageren for overtrædelse af skattekontrollovens § 13.

Repræsentanten har fremlagt brev af 3. juni 2016, hvoraf det fremgår, at SKAT har oplyst, at der er indtrådt strafferetlig forældelse vedrørende sigtelse af 2. november 2010 for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18 for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten fremlagt yderligere materiale:

•          6 gældsbreve

•          Breve vedrørende udeståender

•          Inkassoforespørgsler/bogføring over indbetalinger

•          Opgørelse over inkassosager med bevægelser

•          Opgørelse over fordringer for 2008

Af de fremlagte 6 gældsbreve fremgår det, at gældsbrevene er underskrevet i perioden 1985-1990. Endvidere fremgår det på to af gældsbrevene, at de har været fremlagt i fogedretten i Helsinge og Vejle i henholdsvis 1988 og 1999.

Det fremgår af de fremlagte breve vedrørende udeståender og oversigt over restgæld, at de er dateret henholdsvis den 28. marts 2006, den 25. november 2006 og den 2. september 2007. Endvidere fremgår det, at klageren er kreditor og afsender af brevene, ligesom klagerens konto i F2-bank er anført.

Af de fremlagte inkassoforespørgsler for 2008 fremgår sagsnummer, klientnummer samt navn på kreditor og debitor. Som kreditor er G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed eller G8-virksomhed anført, og ved angivelsen af sekretær er (red.initialer.fjernet) anført. Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling forklaret, at der er tale om et bogføringssystem over indbetalingerne på klagerens konto i F2-bank. I opgørelserne fremgår en saldo, der debiteres omkostninger og renter. Endvidere fremgår betalinger. Der fremgår ikke oplysninger om hvor stor en andel af indbetalingen der vedrører afdrag og hvor stor en del vedrører renter.

Af opgørelsen af inkassosager med bevægelser for perioden 1. januar - 31. december 2008 fremgår navne på debitor, indbetalinger, aktuel saldo pr. 20. december 2021. Endvidere fremgår det, at opgørelsen vedrører G4-virksomhed.

Af opgørelse for 2008 fremgår følgende kolonner: sagsnumre, hovedstol, bemærkning, Div. gældsopg., debitor, årets betaling, fordelt på hovedstol, renter og bemærkninger. Af opgørelsen fremgår 112 forskellige debitorer.

SKAT Københavns afgørelse

SKAT har ansat klagerens overskud af virksomhed ved udlejning for indkomståret 2007 til 360.928 kr., og ansat resultat af anden virksomhed til 163.360 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens konto i F2-bank. Endvidere har SKAT nedsat klagerens renteudgifter til 111.487 kr.

For indkomståret 2008 har SKAT ansat klagerens overskud af virksomhed ved udlejning til 261.573 kr., og resultat af anden virksomhed til 172.399 kr. på baggrund af indsætninger på konto i F2-bank. Endvidere har SKAT nedsat klagerens renteudgifter til 116.145 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

"…

1.                   Overskud af virksomhed.

1.1.                Sagens faktiske forhold

(…)

Indsætningerne på konto X4-bankkonto i F2-bank, anses for betalinger for udført arbejde og dermed momspligtig i henhold til momslovens § 4.

Der er bl.a. henset til, at der på denne konto er foretaget mange frivillige indbetalinger fra girokort med forholdsvis små beløb, hvilket efter SKAT’s opfattelse ikke kan være et resultat af momsfri udlejning af boliger.

Indsætningerne på de øvrige bankkonti anses at være skattepligtige lejeindtægter vedrørende boligudlejning, denne udlejning anses ikke for momspligtig virksomhed.

Resultatet af disse aktiviteter kan herefter opgøres således:

                             Indkomståret 2007                                 

Samtlige indbetalinger på konto X4-bankkonto i F2-bank                          255.250          

Heraf beregnet salgsmoms 25 %                                                             51.050          

Skattepligtig omsætning                                                                        204.200   

Skønsmæssigt beregnede driftsudgifter                                                    51.050            

Heraf beregnet købsmoms 25 %                                                              10.210          

Skønsmæssigt fradragsberettigede driftsudgifter                             
i henhold til statsskattelovens § 6                                                             40.840

Skattepligtigt overskud til beskatning i henhold  til
statsskattelovens § 4 SKAT har skønsmæssigt 
ansat driftsomkostningerne i henhold til statsskattelovens § 6
til 20 % af den opgjorte omsætning                                                        163.360

Indsætninger på bankkonto X1-bankkonto i F3-bank                                 25.043          

Indsætninger på bankkonto X2-bankkonto i F3-bank                               198.929          
Indsætninger på bankkonto X7-bankkonto i F1-bank                               186.956          

Skattepligtige indsætninger vedr. boligudlejning                                     410.928          

Fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til    
statsskattelovens § 6 er skønsmæssigt ansat til                                     -50.000          

Skattepligtigt overskud i henhold til statsskattelovens § 4                      360.928

Det samlede skattepligtig overskud er opgjort til                                  524.288

                             Indkomståret 2008                                 

Samtlige indbetalinger på konto X4-bankkonto i F2-bank                       269.372          

Heraf beregnet salgsmoms 25 %                                                          53.874           

Skattepligtig omsætning                                                                     215.498 

Skønsmæssigt beregnede driftsudgifter                                                 53.874          

Heraf beregnet købsmoms 25 %                                                           10.775          

Skønsmæssigt fradragsberettigede driftsudgifter                                    43.099     

Skattepligtigt overskud til beskatning i henhold  til
statsskattelovens § 4 SKAT har skønsmæssigt  ansat
driftsomkostningerne i henhold til statsskattelovens § 6
til 20 % af den opgjorte omsætning.                                                   172.399

Indsætninger på bankkonto X1-bankkonto i F3-bank                                6.631            

Indsætninger på bankkonto X2-bankkonto i F3-bank                            152.870            

Indsætninger på bankkonto X7-bankkonto i F1-bank                            137.072             

Skattepligtige indsætninger vedr. boligudlejning                                   296.573             

Fradragsberettigede driftsudgifter i henhold 
til statsskattelovens § 6 er skønsmæssigt ansat til                                -35.000

Skattepligtigt overskud i henhold til statsskattelovens § 4                    261.573

Det samlede skattepligtig overskud er opgjort til                                433.972

1.2.                Begrundelse for forslag til ændring

Skatteyder har som resultat af hans personlige virksomhed selvangivet et skattepligtigt underskud for indkomståret 2007 på kr. 156.794. og for indkomståret 2008 kr. 142.989.

Da skatteyder ikke ved henvendelser fra SKAT har dokumenteret dette underskud, har SKAT ind- hentet bankkontoudskrifter for at kunne opgøre en omsætning for virksomheden.

(…)

1.2.2. Foreløbig afgørelse

På grundlag af de foreliggende oplysninger til SKAT herefter, men henvisning til statsskattelovens § 4 og § 6 og momslovens § 4 og § 5, ansat skatteyders skattepligtige overskud af virksomheden for indkomståret 2007 til kr. 542.288 og for indkomståret 2008 til kr. 433.972.

(…)

1.4. Endelig afgørelse

SKAT har fastholdt ændringen, idet der ikke er modtaget materiale eller bemærkninger til sagen

2.  Renteudgifter

2.1. Sagens faktiske forhold

Skatteyder har for indkomståret 2007 selvangivet virksomhedens renteudgifter til kr. 192.872 og for indkomståret 2008 til kr. 191.218. Da skatteyder ikke har fremsendt dokumentation for renteudgifterne er der alene godkendt fradrag for de renteudgifter der er indberettet til SKAT fra penge- og realkreditinstitutter.        

Indkomståret 2007
Fratrukket renteudgifter	192.872
Godkendt	-111.487
Forhøjelse	81.385
Indkomståret 2008
Fratrukket renteudgifter	191.218
Godkendt	-116.145
Forhøjelse	75.073

2.2.  Begrundelse for ændringen

SKAT har i skrivelse d. 17. februar 2010 anmodet om fremsendelse af alt regnskabsmateriale for virksomheden, herunder samtlige bankkonto for virksomhed og skatteyder privat.

Ved skrivelse af d. 6. juli 2010 fremsendes der en rykkerskrivelse.

Skatteyder har i mail, modtaget d. 8. august 2010 anmodet om yderligere frist på min. 1 ½ måned. SKAT udsætter fristen i brev af d. 12. august 2010 til 17. september 2010.

(…)

2.4. Endelig afgørelse

SKAT har fastholdt ændringen, idet der ikke er modtaget materiale eller bemærkninger til sagen.

…"

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling endvidere kommet med følgende bemærkninger af 13. januar 2015:

"…

Der er modtaget Regnskabsmæssig resultatopgørelse, balance, virksomhedens kapitalforklaring med noter og skattemæssig opgørelse af virksomhedens resultat.

Endvidere er der modtaget en saldobalance, kontospecifikationer samt kopi af bilag.

Der er tale om materiale, som SKAT ikke tidligere har haft til rådighed i forbindelse med den ligningsmæssige gennemgang.

SKAT har følgende oplysninger/bemærkninger til det nu indsendte materiale for indkomståret 2008:

1.          Skattepligtsforhold:

A flytter til Y1-land pr. 1. oktober 2008, der har ikke været taget stilling til de skattemæssige konsekvenser ved denne fraflytning.

A har ikke på nogen måde godt gjort at skattepligten skulle ændres således at han kun vil være begrænset skattepligtig til Danmark.

Skal der tages stilling til dette punkt, må A, godtgøre/dokumentere at skattepligten til Danmark ophør.

2.          Fordringer: - Som der fremgår, af det for indkomståret 2006, indsendte materiale, er SKAT enig i at indbetalingerne til F2-bank vedrører fordringerne.

Dog er det ikke muligt, at følge betalingerne vedrørende de enkelte fordringer, idet der ikke foreligger dokumentation for ændringer af de enkelte aftaler. Idet der ikke er sammenhæng mellem de fastsatte ydelser i gældsbrevene og de foretagne indbetalinger i F2-bank. Endvidere kan det oplyses, at der er tale om køb og salg af 630 fordringer til nom. kr. 28.000.000, disse fordringer sælger A i december 2005 til en køber i Y13-land. Køber erlægger ikke betaling for fordringerne ved overdragelsen, det er derimod aftalt, at debitorerne fortsat indbetaler ydelserne på A’s konto i F2-bank. Således får A betaling for salg af fordringerne. Fordringerne købes tilbage af A d. 24. januar 2009 og sælges dagen efter til en køber i Y14-land for samme pris. Prisen udgør her kr. 176.128,32 og afregnes løbende i 2009 ved at debitorerne indbetaler på A’s konto. Der har således ikke været nogen pengeoverførsler imellem A og køberne af fordringerne.

      Indbetalinger på fordringer er ikke momspligtig

      Der er ingen oplysninger om, hvornår A har købt fordringerne og til hvilken pris.

      Handel med fordringer i den størrelsesorden er omfattet af kursgevinstlovens § 13 og dermed skattepligtig. Gevinst og tab       opgøres efter § 25 og er kapitalindkomst jf. Personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 2. Indbetalinger (afdrag på fordringerne) må derfor      anses for værende skattepligtig.

        Ifølge gældsbrevene bliver fordringerne forrentet. Der ses ikke at være selvangivet renteindtægt fra disse fordringer

3.      Det regnskabsmæssige resultat er ikke det samme, som det regnskab der blev indsendt i januar 2013. Omsætningen, lejeindtægt Danmark er 67.580 mindre, dette bliver så udlignet i den skattemæssige opgørelse ved at reducere de skattemæssige afskrivninger, således at det skattemæssige resultat er det samme.

      Det fremgår ikke hvordan denne ændring fremkommer.

4.      Konto Rejsegodtgørelse: - kr. 99.382. bilag 688+689, 179 dage - 21 dage = 158 dage á kr. 629 = 99.382. Dette svarer til kostgodtgørelse kr. 440 og logigodtgørelse kr. 189 = 629 pr. dag. Det fremgår ikke om betingelserne for rejsegodtgørelse er opfyldt.

5.      Konto Andre transportudgifter:- kr. 3.288,20, heraf er kr. 3.000 en dankort kvittering til G9-virksomhed, Bilag 576, men original bilag mangler.

6.      Note 3 Autodrift: - A har 2 biler, disse er uden for virksomhedsordningen, (red.bilmærke.nr.1.fjernet) - faktiske udgifter. (red.bilmærke.nr.2.fjernet) - kilometergodtgørelse.

      Opgørelsesmetoderne ses at være korrekte, men da vi ikke har regnskab for indkomståret 2007, kan det ikke kontrolleres, om det er samme principper der anvendes.

7.      Afskrivninger: - Y6-adresse - kr.2.500. Afskrivningsgrundlag kr. 50.000 garage.

      Er denne afskrivningsberettiget? Der er tale om et fritliggende       enfamiliehus, som er udlejet til beboelse.

8.      Afskrivninger/Lejeindtægter: - Y3-adresse-Y4-adresse - afskrivningen på kr. 67.580, er ikke foretaget, se pkt. 3.

      Der er selvangivet kr. 6.000, vedr. leje af værksted, konto - bilag 658.

      Ingen lejekontrakt eller kvittering, kun et håndskrevet bilag. 

      Afskrivningsgrundlag iflg. regnskab er 1.351.615.

      Hvad med resten af ejendommen??

      Den er vurderet til kr. 3.850.000, hvoraf ejerboligværdien udgør kr. 1.751.100.

      A har været tilmeldt på adressen indtil 12. februar 2008. Iflg. cpr har der været en person tilmeldt i hele 2008. Hvad med lejeindtægt??

9.      Renteudgifter: - F4-bank, Y6-adresse - kr. 10.644, Renteudgifterne. Det er ikke A der står som debitor. Det er lejer, der står som              debitor overfor F4-bank på lånet.

      Fradrag kan ikke godkendes

10.  Ugyldighed: - Indkomståret 2007, der er anset som værende ugyldig, med den begrundelse, at SKAT har sendt kendelsen mere end 3 måneder efter agterskrivelsen

      Denne afgørelse er SKAT ikke enig i, med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, sammenholdt med SKM2013.493VLR, hvor Landsskatteretten henviser til forarbejderne til § 26 i lovforslag nr. L104 195 /1996, hvor kendelse ikke skal sendes, såfremt agterskrivelse er sendt inden d.1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Selvom forholdet anses for værende ugyldig, vil der ansættelsen   for indkomståret 2007, så ikke kunne genoptages ekstraordinært efter Skatteforvaltningslovens § 27, når der er tale om væsentlige ændringer med samme forhold.

11.  Samme forhold: - For indkomståret 2006, der er identisk med indkomståret 2007 og 2008, har byretten d. 10. februar 2014 underkendt overdragelsesaftalen af fordringerne.

Denne afgørelse er anket og nu under behandling hos Kammeradvokaten.

                                …"

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren indsendt nyt materiale. Skatteankestyrelsen har udsendt materialet til Skattestyrelsen og anmodet om en udtalelse. Skattestyrelsen er den 14. september 2021 kommet med følgende udtalelse.

"…

Skattestyrelsen har nedenfor opgjort forslag til ændring af skattegrundlaget for klagerens virksomhed og fordringer i F2-bank.

1. Virksomhedsresultat

Note 4

Der godkendes ikke fradrag for afskrivning på garage i Y1-land, 14.340 kr. og garage i Danmark, 2.500 kr., i henhold til afskrivningslovens § 14.

Ifølge afskrivningslovens dagældende regler var forudsætningerne for afskrivninger af bygninger, at bygningerne var vurderet erhvervsmæssig benyttelse eller såfremt der ikke var en vurdering, så skulle den erhvervsmæssige anvendelse være væsentlig, og dette væsentlighedskriterie skal efter praksis udgøre mere end 25 %. Endvidere fremgår af lejekontrakterne, at det er inklusive garage der udlejes.

Vi har taget udgangspunkt i afgørelsen for indkomstårene 2004 og 2005, hvor der er indgået forlig hos Kammeradvokaten.

2. Renteudgifter

Renteudgifter kan godkendes med konteret danske renteudgifter, 116.145 kr. og svenske nettorenteudgifter, 77.184, 82 SEK, omregnet til danske kroner, 52.517 DKK i alt 168.662 kr.

Ved omregningen er anvendt Nationalbankens gennemsnitskurs 31. december 2008, som er 0,6804.

Skattestyrelsen kan ikke godkende danske renteudgifter ud over hvad der er konteret og fremgår af R75/skatteoplysninger.

Det skal bemærkes, at A ejer ejendommen, Y6-adresse, 100 %. Borger har overtaget ejendommen efter sin mor [Mor], i 2002.

Der er indtil [mor]s død været indberettet kontroloplysninger fra kreditforening om renteudgifter på ejendommen. Kreditforeningen har indberettet kode for at renteudgiften har været delt mellem to ejere. Det skal bemærkes, at [mor] ikke har ændret sin årsopgørelse vedrørende renteudgifterne.

Der er ikke indberettet renteudgifter som kontroloplysning for A for ejendommen.

3. Fordringer  Sagens fakta:

A har en portefølje af pantebreve som pr. 1. december 2005 er opgjort til 630 gældsbreve og fordringer til en samlet restgæld på 28.000.0000 kr.

Porteføljen sælges med udgangen af december 2005 til [T.C.C].

I henhold til "Aftale om overdragelse af fordringer" er købesummen aftalt til 1.100.000 kr. 

Købesummen erlægges med:

1)      De fra porteføljen foretagne betalinger i en periode på tre år, frem til senest den 31. december 2008. Indbetalingerne foretages i F2-bank, på en separat konto, X6-bankkonto, defineret som "betalingskonto". Betalingskortene kan alene ændres med fuldmagt fra sælgeren.

2)      Der gives fuld sikkerhed i de fremtidige betalinger frem til at den fulde købesum er betalt.

3)      Evt. restkøbesum skal betales den 31. december 2008.

4)      Køberen afholder alle omkostninger for opkrævning og evt. inddrivelse af betalinger.

5)      Købesummen forrentes løbende med en til den variable boligrente svarende niveau. Denne fastsættes efter aftale. Der foretages årlig rentetilskrivning pr. den 31/12.

Indbetalingerne i F2-bank, på X6-bankkonto udgør jf. tidligere opgørelser, 240.663 kr. i 2008.

Fordringerne købes tilbage af A den 24. januar 2009 for 176.128,32 kr. 

A har selvangivet renteindtægter af pantebreve med 18.890 kr. i 2008.

Skattestyrelsens udtalelse:

Det er Skattestyrelsens vurdering, at handel med fordringer i denne størrelsesorden er omfattet af kursgevinstlovens § 13 og dermed skattepligtige.

Gevinst og tab opgøres efter § 25 og er kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Indbetalinger (afdrag på fordringerne) må derfor anses for værende skattepligtig.

Skattestyrelsen anerkender ikke overdragelsesaftalen som en reelt indgået aftale, og vurderer derfor, at A skal beskattes af kursgevinsten af de løbende indbetalinger til konto i F2-bank.

Selvom Skattestyrelsen ikke anser overdragelsesaftalen som reel, har vi dog valgt at bruge de nævnte værdiansættelser i vores vurdering, da vi ikke har andet grundlag.

Skattestyrelsen har ikke kendskab til fordringernes oprindelige anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Fordringernes restgæld 28.000.000 kr. set i forhold til salgssummen 1.100.000 kr. giver fordringerne en kursværdi på 3,92 %.

Indbetalingerne på kontoen i F2-bank skal deles op i tre dele, afdrag, renter og gevinst/tab.

Opgørelse af skattepligtig kursgevinst:	2008
Indbetalinger i F2-bank på X4-nankkonto	269.372 kr.
Selvangivne renteindtægter af pantebreve	-18.890 kr.
	250.482 kr.
beregnet afdrag på fordringer 3,92 %	-9.819 kr.
Kursgevinst	240.663 kr.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at A skal beskattes af 240.663 kr. i 2008 som kursgevinst af fordringer jf. kursgevinstlovens § 13. Kursgevinst beskattes som kapitalindkomst.

…"

Sagen har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen, som er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"…

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, dog bortset fra at resultat af virksomhed udlejning i 2008 efter Skatteankestyrelsens opfattelse skal ansættes til 126.058 kr., og end- videre bortset fra at fradrag for renteudgifter i 2008 skal ansættes til 197.355 kr.

Indkomståret 2007

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at ansættelsen for indkomståret 2007 er foretaget efter fristens udløb, og afgørelsen er derfor ugyldig for dette indkomstår.

Indkomståret 2008

Formalia

For så vidt angår forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 er Skattestyrelsen enig i det af Skatteankestyrelsen anførte herom, og således også enig i, at SKAT ikke har afskåret klageren fra at indgive materiale til brug for skatteansættelsen ved at oplyse klageren om, at sagen oversendes til ansvarsvurdering. Klageren har således ikke været afskåret fra at indgive oplysninger om sine skatteforhold.

For så vidt angår fristerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de er overholdt for indkomståret 2008, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig.

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 udløb den 1. maj 2012. SKAT har afsendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 18. marts 2011.

Fristen for at træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2008 udløb den 1. august 2012. SKAT har truffet afgørelse den 21. november 2011.

Overskud af virksomhed ved udlejning

Klageren har for indkomståret 2008 selvangivet et underskud af virksomhed med 142.898 kr.

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed til 404.562 kr. på grundlag af indsætninger på klagerens konti, da klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale for SKAT.

Som anført af Skatteankestyrelsen har klageren under klagesagens behandling ved Landsskatteretten nu fremlagt regnskab og underliggende bogføringsmateriale.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at på grundlag af det nu fremlagte regnskabsmateriale, anses klageren at have godtgjort, at resultat af virksomhed for indkomståret 2008 kan opgøres efter det nu fremlagte regnskab, dog med en enkelt undtagelse vedrørende opgørelse af afskrivninger.

For så vidt angår afskrivninger er Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der på det foreliggende grundlag ikke kan godkendes afskrivninger vedrørende garager i Danmark eller på ejendomme i Y1-land.

Af de fremlagte lejekontrakter fremgår, at klageren har udlejet ejendommene til beboelse, hvorfor betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse af bygningerne ikke er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, hvorefter der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at der kan indrømmes afskrivninger som påstået, og denne bevisbyrde har klageren efter Skattestyrelsens opfattelse ikke løftet.

Da der ikke indrømmes fradrag for afskrivninger på i alt 16.840 kr., skal klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2008 efter Skattestyrelsens opfattelse herefter ansættes til -126.058 kr. (142.898 kr. -16.840 kr.).

Renteudgifter

Klageren har selvangivet fradrag for renteudgifter med 191.218 kr.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om, at klageren har godtgjort, at han er berettiget til yderligere fradrag på 10.107 kr. for renteudgifter vedrørende lån i ejendommen overtaget fra klagerens mor, jf. den fremlagte tillægsaftale for køb af ejendommen på Y6-adresse.

Skattestyrelsen tiltræder endvidere også Skatteankestyrelsens indstilling om, at klageren nu anses for at have fremlagt objektiv dokumentation for afholdte renteudgifter til F1-bank, og at klageren derfor er berettiget til fradrag herfor. Nettorenteudgifter udgør efter Skattestyrelsens opfattelse 77.184,82 SEK

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at den ved omregningen fra SEK til DKK har lagt Nationalbankens Statistikbanks valutakurser til grund for beregningen, hvorefter beløbet på 77.832,58 SEK kan omregnes til 52.857 DKK, hvilket svarer til en kurs på 67,9111.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det af udskrift fra Nationalbankens Statistikbank fremgår at årsgennemsnittet for valutakurser af svenske kroner (SEK) var kurs 77,7312 i indkomståret 2008 (jf. det af klagerens repræsentant fremlagte Bilag 90).

Det fremgår endvidere af Nationalbankens Statistikbank, at årets ultimokurs 2008 for valutakursen for svenske kroner i indkomståret 2008 var 68,04. Skattestyrelsen har i sin tidligere udtalelse til Skatteankestyrelsen (jf. udtalelse dateret den 14. september 2021) anvendt denne kurs, hvorefter beløbet (nettorenteudgifter) på 77.184,82 SEK er omregnet til 52.517 DKK.

Skattestyrelsen er enig med klagerens repræsentant (jf. dennes indlæg til Skatteankestyrelsens dateret den 14. oktober 2021), at det er årsgennemsnittet 2008 for valutakurser af svenske kroner (SEK) på 77,7312, der skal anvendes.

Nettorentebeløbet på 77.184,82 SEK kan herefter omregnes til 59.996 DKK efter kurs 77,7312.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at klageren i 2008 berettiget til et fradrag for renteudgifter på 1116.145 kr. + 11.107 kr. + 10.107 kr. + 59.996 kr. eller i alt på 197.355 kr.

Indsætninger i F2-bank

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 172.399 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i F2-bank.

Klageren har anført, at indsætningerne vedrører afdrag på købesummen for salg for fordringer og derfor er skattefri efter statsskattelovens § 5.

Af de grunde, der er anført i Skatteankestyrelsens indstilling, er Skattestyrelsen enig i vurderingen af, at de indgåede beløb på klagerens konto ikke kan anses for at være afdrag på købesummen for salg af pantebrevsporteføljen, men må anses for at være fortsatte afdrag og renteindtægter på de underliggende pantebreve.

Indbetalingerne på kontoen udgør derfor afdrag og renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen, som er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at fordelingen af indsætningerne på henholdsvis renteindtægter og afdrag må foretages skønsmæssigt.

Skattestyrelsen kan endvidere også tiltræde den af Skatteankestyrelsen skønsmæssigt opgjorte fordeling af renter og afdrag, hvorefter klagerens skattepligtige renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen ansættes til 200.662 kr. for indkomståret 2008, og det resterende beløb indsat på klagerens konto anses for at være afdrag på gældsbrevsporteføljen, og derfor ikke-skattepligtige midler efter statsskattelovens § 5.

Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagerens kapitalindkomst forhøjes med 181.732 kr. svarende til forskellen mellem de skønsmæssigt fastsatte renteindtægter på 200.622 kr. og klagerens selvangivne renteindtægter på 18.890 kr.

Klagerens repræsentant har i sit indlæg til Skatteankestyrelsens dateret den 21. december 2021 som subsidiære synspunkter blandt andet anført, at det med oversigterne i bilag 92-94 er dokumenteret, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter, og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Klagerens repræsentant anfører endvidere, at der med fremlæggelse af dokumentation for den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole ikke er noget grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af renter, afdrag mv. for indkomstårene 2006 og 2008. Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor lægge den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole til grund for sagens afgørelse.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at den ikke tidligere har realitetsbehandlet den ovenfor anførte dokumentation, men alene taget stilling til sagen ud fra den foreliggende dokumentation.

Såfremt Landsskatteretten måtte være enig i klagers repræsentants påstand herom, er det Skattestyrelsens opfattelse, at sagen skal hjemvises til nærmere realitetsbehandling på dette punkt.

…"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT’s afgørelse for indkomståret 2007 er ugyldig. Endvidere har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKAT’s afgørelse for indkomståret 2008 skal ophæves, subsidiært at forhøjelsen af overskud af virksomhed skal nedsættes til 0 kr., og klagerens selvangivne renteudgifter skal anerkendes.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

"…

Jeg skal herved klage over SKAT's afgørelse af henholdsvis 5/8-11 samt 10/8-11 modtaget 17/8- 11 i Y1-land over skatteansættelserne for A for indkomstårene 2007 samt 2008 med følgende påstand og anbringender:

Der klages over at SKAT konkret har gjort mig skattepligtig som erhvervsmæssig virksomhed, af alle konkrete indsætninger på mine bankkonti i indkomstårene 2007 samt 2008, som omsætning herefter alene har givet mig fradrag for opgjorte udgifter på 51.050 kr. og 50.000 kr. i 2007 samt 53.874 kr. og 35.000 kr. i 2008. Der klages desuden over at der ikke er givet fradrag for selvangivne renteudgifter i årene 2007 samt 2008.

Det er min påstand jeg skal ansættes i de selvangivne indtægter og udgifter samt i henhold til angivne momsangivelser.

Påstand omkring ansvarssag:

SKAT's afgørelse er ugyldig, da SKAT har gjort sagen til en ansvarssag uden at have undersøgt om der foreligger et ansvarsgrundlag i sagen. Ref. "Det skal bemærkes, at sagen efterfølgende vil blive oversendt til ansvarsafdelingen i SKAT"

Anbringende om ansvarssagen.

SKAT har den 18.03.2011 varslet en ændring af indkomstansættelserne for 2007 samt 2008 for A på grundlag af, at SKAT ikke rettidigt har modtaget svar på materialeindkaldelsen fra SKAT. SKAT indhenter derefter egenhændigt nogle oplysninger fra A’s bankkonti, som man uden nærmere undersøgelse ligger til grund for ændringen af ansættelsen for indkomstårene 2007 samt 2008 og en ændret momsansættelse samt en ansvarssag.

Da SKAT i skrivelsen af 18.03.2011 varsler A om, at han bliver genstand for en sigtelse efter enten straffeloven eller særlovgivningen har man frataget og samtidig fritaget ham muligheden for at indsende det relevante ligningsmæssige og regnskabsmæssige materiale. Man har afskåret ham fra at udøve sin ret som part i en sag for det offentlige (kontradiktion). A var - som varslet sigtet i sagen - afskåret fra at rette den materielt urigtige ansættelsesændring for indkomstårene 2007 samt 2008, inden SKAT udsendte afgørelsen i sagen.

SKAT har ved sin udmelding om, at der er tale om en ansvarssag, hindret at der kan dannes en korrekt ansættelse af indkomsten for A for indkomstårene 2007 samt 2008.

Påstand om ansættelse af skattepligtige resultat af virksomhed. SKAT har til brug for ansættelsen af virksomheden skattepligtige resultat inddraget oplysninger fra A's bankkonto i F2-bank og F3-bank samt F1-bank i Y1-land. Disse er uden sagsbehandling anvendt til at ansætte alle indsætninger på kontiene som skattepligtig indtægt. Herunder gives der ikke fradrag for konkrete udgifter i henhold til de selvsamme kontoudtog. Ansættelserne er åbenbart urigtige, herunder kan resultatet af virksomheden udledes af selvsamme bankkonti i F3-bank, fremsendte årsregnskab, af tidligere årsregnskaber samt øvrige informationer som skattemyndigheden er i besiddelse af. Skatteansættelsen skal således ansættes til det selvangivne. Herudover er kontoudtogene i F1-bank ulovligt indhentet og kan på ingen måde anvendes i sagen. Det bemærkes dog at alle skattepligtige indtægter er bogført og indtægsført i året. Den manglende sagsbehandling fremgår også af at overførsler mellem kontiene her betragtes som skattepligtige indtægter, hvilket de aldrig kan blive. Kontoen X1-bankkonto anvendes desuden privat og hvis der indsættes et skatttepligtigt beløb på denne er dette overført og bogført på kontoen X2-bankkonto. Der er desuden intet på konto X1-bankkonto som i øvrigt indikerer at der skulle være tale om erhvervsmæssig indkomst.

Påstand F2-bank: Der er tale om formueforskydninger, der ikke er skattepligtig indkomst.

Anbringender: Indbetalingerne på kontoen er omfattet af Statsskattelovens § 5 og ikke Statsskattelovens § 4 og ansættelsen heraf er således materielt forkert. Herunder vedrører indsættelserne ikke min erhvervsmæssige virksomhed. Følgelig er indsættelserne ikke momspligtige efter Momsloven. Der er tale om betaling af gæld dvs. formuebevægelser.

Betalingerne hidrører fra salget af en beholdning af gældsbreve frasolgt i tidligere indkomstår. Betalingerne er berigtigelse af salgssummen i henhold til aftale herom.

Påstand F3-bank X2-bankkonto:

Indsættelserne er hovedsageligt skattepligtige indtægter medregnet i virksomhedens skattepligtige og selvangive indkomst. Resultat af virksomhed skal ansættes til selvangivne. Herunder er skattemyndighedens ansættelse ugyldig da denne er åbenbart forkert.

Anbringender:

Disse indbetalinger er fuldt ud medregnet i virksomhedens resultat. Herunder er indtægterne skattepligtige i henhold til Statsskattelovens §4, hvilket dog medfører at de tilsvarende udgifter i henhold til selvsamme kontoudtog er fradragsberettigede i henhold til Statsskattelovens § 6. Endvidere er der fradrag for afskrivninger, renteudgifter, standardfradrag for transport og for rejsegodtgørelse og logi godtgørelse som opgjort i regnskabet. Dette i øvrigt i overensstemmelse med alle tidligere indkomstår, hvilket skattemyndigheden fuldt ud er bekendt med. Den skønsmæssige ansættelse er således ugyldig, ud over det faktum at den er åbenbar forkert og foretaget på et forkert grundlag.

Indsættelser på 1688,13 kr. per kvartal er betaling af et privat gammelt pantebrev, hvor renterne fuldt ud er medregnet i mine selvangivne renteindtægter. Yderligere afdrag er indkomstopgørelsen uvedkommende. Indregning af denne i den skattepligtige indkomst er således ugyldig og åbenbar urigtig. Endvidere er er ikke moms på denne hvis der var nogen der skulle være i tvivl herom. Disse betalinger skal således ikke igen indgå i virksomhedens skattepligtige indkomst.

Påstand F3-bank X1-bankkonto:

Indsætningerne skal ikke igen medregnes til den skattepligtige indkomst. Virksomhedens resultat skal ansættes til det selvangivne.

Anbringender:

Indsættelserne på 3350 kr. (2007) er skattepligtig indkomst fuldt ud medregnet til den skattepligtige indkomst i virksomheden ved at disse er overført til kontoen X2-bankkonto og herfra bogført og indtægtsført hvor dette har været relevant.

Indsætninger på 501 kr. 1807,94 kr. samt 484,54 kr. ses at være checks som på nuværende tidspunkt er af konkret uvis oprindelse. Det skal dog afvises at der er tale om indkomst i virksomheden. Der er nærmere tale om tilbagebetaling af et eller andet. De 5500 kr. (2007) 3405,36 samt 32,78 kr. samt 40 kr. (2008) ses ikke at være erhvervsmæssig indkomst og specielt ikke min indkomst

Yderligere anbringender:

Det er åbenbart at skattemyndigheden har foretaget et skøn på et forkert grundlag. Herunder har skattemyndigheden foretaget et skøn af virksomhedens resultat på et bevidst for højt niveau. Dette for at opnå en eller anden form for reaktion må det formodes. Også af denne grund er ansættelsen urigtig samt ugyldig.

Virksomhedens omkostninger er på samme niveau og af samme karakter som alle de øvrige indkomstår. Herunder i overensstemmelse med dette og tidligere års selvangivelser. Disse er alle skattemyndigheden bekendt. og for øvrigt total reviderede hvert eneste år. Det er således uden de store problemer muligt at ansætte indkomsten korrekt og realistisk. Dette har skattemyndig- heden ikke formået, eller endsige ønsket.

Påstand F3-bank X3-bankkonto:

Nedsættes til 0 kr. idet ikke en indtægt. Herunder er der følgelig ikke tale om en skattepligtig indtægt.

Anbringender:

Der er alene tale om interne overførsler mellem bankkonti, dette fremgår også ret klart af den påtrykte tekst på kontoudtoget. Der er igen tale om et eksempel på at skattemyndigheden bevidst og mod bedre vidende foretager et skøn eller fastslår at formuebevægelser er indkomstsskattepligtige.

Påstand renteudgifter:

Ansættes som selvangivet.

Anbringender:

Der er alene tale om fradragsberettigede renteudgifter omfattet af Statsskattelovens § 6, herunder fradragsberettigede i henhold til Ligningsloven. Disse er på samme niveau som tidligere år og består af præcist, de af skattemyndigheden bekendte renteudgifter i Danmark og i Y1-land af den af skattemyndigheden bekendte gæld som tidligere år.

Påstand generelt:

Jeg skal påklage at man ikke har indarbejdet i sagen at jeg primo oktober 2008 er fraflyttet Danmark og har oprettet permanent bosættelse i Y1-land med min familie. Herunder er der af SKAT indtægtsført indbetalinger, som ikke er skattepligtige som følge af som ovenstående anført, ikke er skattepligtige, men endvidere også ikke på nogen måde ville være skattepligtige som følge af at jeg alene er begrænset skattepligtig fra min fraflytning primo oktober 2008.

…"

Klagerens repræsentant er endvidere kommet med indlæg af 28. august 2014, hvoraf følgende fremgår:

"…

Ad indkomståret 2008

(…)

SKAT fremsendte den 18. marts 2011 agterskrivelse, hvor de to forhøjelser af indkomsten for 2008 blev foreslået, jf. bilag 2. SKAT traf på den baggrund afgørelse 21. november 2011, jf. bilag 1. Som anført i fremsendelsesbrevet i bilag 1, var SKAT opmærksom på, at det var en fejl, at SKAT ikke tidligere havde fremsendt/truffet afgørelsen.

SKAT’s afgørelse er truffet 21. november 2011 og dermed mere end 3 måneder efter agterskrivelsen er fremsendt til A. Afgørelsen er som følge heraf ugyldig.

Der henvises til støtte herfor til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt til lovmotiverne til ændringen af skatteforvaltningsloven ved lov nr. 1341 af 19. december 2008 om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.), hvor 3-måneders fristen fremgår. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til 2008-loven:

"3.6. Øvrige elementer

3.6.1. Frist for gennemførelse af ekstraordinære skatte- og afgiftsansættelser

Efter gældende regler skal en skatteansættelse, en ansættelse af afgiftstilsvar eller en meddelelse om godtgørelse af afgift varsles inden en nærmere angiven frist, og varslingen skal følges op af en afgørelse senest tre måneder efter varslingen. F.eks. skal en skatteansættelse som hovedregel være varslet senest den 1. maj og gennemført senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb og må ikke ændres efter denne dato. ...

Baggrunden for forslaget er, at retssikkerheds- og forældelsesmæssige hensyn tilsiger, at der ved ekstraordinære ansættelser m.v. på SKAT’s initiativ sker en regulering af tidsintervallet mellem varsling og ansættelse, henholdsvis fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Hidtil har dette interval alene været reguleret i reglerne om ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1, hvorefter et varsel skal følges op med en afgørelse inden 3 måneder, medmindre den skattepligtige m.fl. selv har anmodet om udsættelse. Ved ekstraordinære ansættelser m.v. er der derimod ingen regulering af, hvornår varslingen skal være fulgt op af en ansættelse m.v. Baggrunden for, at der i dag er en frist vedrørende ordinære ansættelser, er, at der af hensyn til de skattepligtige m.fl. bør eksistere et fikseret seneste tidspunkt for, hvor længe SKAT normalt kan gennemføre ændringer af skatte- eller afgiftsgrundlaget. Der findes så meget desto mere at være behov for at fiksere et seneste tidspunkt for afslutningen af en ekstraordinær ansættelse m.v. foretaget af SKAT.." 

Samt af de særlige bemærkninger:

" Til nr. 14 og 15

Bestemmelserne i § 27, stk. 2, henholdsvis § 32, stk. 2, angiver, hvornår en ekstraordinær ændring af en skatteansættelse, et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift skal varsles af SKAT, og hvornår en skatte- eller afgiftspligtig eller godtgørelsesberettiget skal indgive sin anmodning om genoptagelse. Det foreslås, at der indsættes parallelle tilføjelser i de to bestemmelser om, at en varsling fra SKAT’s side af en ekstraordinær ændring skal følges op af en afgørelse senest tre måneder fra varslingens datering. Fristen på tre måneder svarer til den frist, der gælder efter varsling af en ordinær skatte- eller afgiftsansættelse eller - ansættelsesændring, jf. henholdsvis § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 3. pkt. ...

Det foreslås, at alle 3 måneders fristerne kan forlænges efter anmodning fra borgeren eller virksomheden, hvis forlængelse har betydning for den pågældendes mulighed for at varetage sine interesser; i så fald imødekommes en anmodning om en rimelig forlængelse. Dette svarer til. hvad der gælder for ordinære ansættelser m.v. efter henholdsvis § 26, stk. 1, 5. pkt., og § 31, stk. 1, 4. pkt.."

Tilsvarende skriver Mette Holm Høgsbro i Skatte- og afgiftsprocessen side 405:

"Hidtil har dette interval mellem varsling og ansættelse alene været lovreguleret ved de ordinære ansættelsesfrister i SFL §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1, hvorefter varslingen skal følges op af en afgørelse inden 3 måneder, medmindre den skattepligtige selv har anmodet om udsættelse."

Det gøres på den baggrund gældende, at den påklagede afgørelse skulle være truffet senest den 18. juni 2011. Der blev først truffet afgørelse den 21. november 2011. SKAT’s afgørelse af den grund er ugyldig for så vidt angår forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2008.

Realitet

Ad indkomståret 2008 Ad Overskud af virksomhed

Ad Gældsbrevsporteføljen

Skatteankestyrelsen har i det fremsendte forslag til afgørelse henvist til byrettens dom af 10. februar 2014 vedrørende moms for 2006.

Byrettens dom er anket til Østre Landsret. Der er efter dommens afsigelse som led i ankesagen fremskaffet yderligere materiale til dokumentation af gældsbrevsporteføljens eksistens og der- med også at indbetalingerne på A’s private konto i F2-bank er skattefri indbetalinger i medfør af statsskattelovens § 5 - der er tale om skattefri formueforskydninger. Dette supplerende materiale med tilhørende forklaring er indsendt til Skatteankestyrelsen i klagesag vedrørende A’s klagesag vedrørende moms for 2006 (Sanst. nr. 12-0188838), hvortil der henvises i det hele. Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker materialet indsendt i kopi, skal jeg bede om at få besked herpå, idet jeg ellers går ud fra. at indlægget af 6. maj 2014 og den deri indeholdte redegørelse for gældsbrevsporteføljen med samtlige bilag indgår i nærværende sag. Videre er de pbs-betalingsfiler, hvor debitorernes identitet fremgår fremskaffet. Disse vil blive udskrevet og fremlagt snarest muligt.

Det gøres på den baggrund gældende, at indbetalingerne på bankkontoen i F2-bank er betalinger afbetalinger på gæld/gældsbreve. Disse betalinger er ikke skattepligtige formuebevægelser i medfør af statsskattelovens § 5. Det er derfor i strid med statsskattelovens § 5 og ganske ulovhjemlet. når SKAT har beskattet disse indbetalinger. Der skal derfor ske nedsættelse af beskatningen heraf til 0 kr.

Som følge af at indbetalingerne på kontoen i F2-bank er ikke-skattepligtige formuebevægelser, er der ingen pligt til at føre regnskab herfor og disse indbetalinger kan i sagens natur heller ikke føre til, at A’s regnskab for hans virksomhed kan tilsidesættes.

Som det fremgår af SKAT’s afgørelse er den foretagne forhøjelse af A’s indkomst for 2008 - herunder også indbetalingerne vedrørende gældsbrevsporteføljen - foretaget på baggrund af konkrete indsætninger på bankkontoen, jf. SKAT’s oversigt over indsætningerne, der hidrører fra bankudskriften. Der er således ikke tale om, at der i fastsættelsen af den hævdede udeholdte indkomst, er opgjort skønsmæssigt, idet beløbene fremkommer fra bankens udskrift krone-til-krone. Da SKAT ikke har udøvet noget skøn over den beløbsmæssige størrelse af den forhøjede indkomst bestrides det, at SKAT har foretaget nogen skønsmæssig ansættelse. Det påhviler som følge heraf ikke A at godtgøre, at det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Subsidiært gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag og fører til et forkert resultat. Det gøres herunder gældende, at der er fremlagt regnskab med bogføringsbilag, til at alle omkostninger er dokumenterede og både indtægter og udgifter med virksomheden (udlejning) er bogførte og der er sammenhæng i regnskabet.

Ad resultat af virksomhed

For så vidt angår den øvrige del af forhøjelsen af A’s indkomst for indkomståret 2008 (benævnt "Overskud af virksomhed"), var der varslet straffesag vedrørende flere af de øvrige indkomstår, og A valgte efter råd fra daværende rådgiver ikke at indgive regn- skabsmaterialet til SKAT. Dette skete for at undgå at inkriminere sig selv i forhold til den varslede straffesag. På min foranledning valgte A at indsende det komplette regnskabsmateriale med bogføringsbilag vedrørende bl.a. indkomståret 2008 til Landsskatteretten 20. september 2013 til brug for sagsbehandlingen af klagesagen vedrørende momsansættelse for 2007 og 2008 (LSR nr. 11- 0301276). Der henvises i det hele til dette fremlagte materiale, idet jeg går ud fra, at materialet ikke behøves kopieret og indsendt på ny. Ønsker Skatteankestyrelsen regnskabs-/bogførings-materialet indsendt i kopi bedes dette oplyst.

Der er med fremlæggelse af regnskab og bogføringsmateriale fremlagt det af SKAT efterspurgte materiale og der er derfor ikke længere grundlag for at opretholde den skønsmæssige ansættelse af A’s indkomst for indkomst året 2008. Da der nu er fremlagt dokumentation for det opgjorte virksomhedsresultat på 142.989 kr. skal indkomsten ansættes i overensstemmelse hermed. Såfremt Skatteankestyrelsen måtte have spørgsmål til materialet foreslås det, at dette nærmere afklares under kontorforhandlingen i sagen.

Ad renteudgifter

Der er med fremlæggelse af regnskab og bogføringsmateriale den 20. september 2013 fremlagt dokumentation for de opgjorte renteudgifter på 191.218 kr. og indkomsten skal derfor ændres til det selvangivne.

…"

Repræsentanten er kommet med følgende yderligere bemærkninger af 29. maj 2015:

"…

Ad SKAT’s afgørelse vedr. beskatning i indkomstårene 2008 (LSR nr. 11-0303706) samt momsansættelse for 2008 (LSR nr. 11-0301276)

SKAT’s afgørelse af 21. november 2011 omhandler for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed på -142.989 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 191.218 kr.

SKAT ansatte virksomhedens resultat skønsmæssigt som følge af de mange indsætninger på bank- kontoen i F2-bank, idet SKAT fandt, at disse indsætninger måtte være momspligtige såvel som skattepligtige. Med SKAT’s anerkendelse af gældsbrevsporteføljens eksistens og at indbetalingerne på A’s bankkonto i F2-bank tilsvarende var indbetalinger vedrørende for, gøres det gældende, at det grundlag SKAT valgte at tilsidesætte A’s regnskab for 2008 på, ikke var korrekt. Der var derfor følgelig ikke noget grundlag at tilsidesætte regnskabet på og derfor skal indkomstansættelsen ikke foretages skønsmæssigt men ud fra en vurdering af regnskab mv. Regnskabet, kontospecifikationer og de underliggende bilag er indgivet til Landsskatteretten (1 ringbind) og det gøres gældende, at regnskabets udvidende med tilhørende bogføringsmateriale skal lægges til grund for Landsskatterettens afgørelse af klagesagen.

Resultatet af virksomheden på -142.988 kr. fremgår af regnskabet på side 3ø og det samlede resultat på -335.947 kr. Dette resultat kan følges over i kontospecifikationen (resultat og balance) på side 3 mf, hvor det skattemæssige resultat på 142.989 fremgår side 3, 5. linje.

Posterne i kontospecifikationen kan følges videre over i kontokortet for de enkelte konti og herefter videre ud i de tilhørende bogføringsbilag. Det fremlagte regnskab med tilhørende kontospecifikation, kontokort og samtlige bogføringsbilag dokumenterer, at det selvangivne resultat af driften af virksomheden er korrekt opgjort og selvangivet. Der er derfor ikke noget grundlag for at ansætte indkomsten skønsmæssigt og den foretagne skønsmæssige ansættelse af virksomhedsresultatet skal derfor ophæves og i stedet skal indkomsten ansættes som selvangivet.

Det bemærkes, at bogføringsmaterialet, som har indgået i sagen siden fremlæggelsen i Landsskatteretten alene har givet SKAT anledning til ganske få bemærkninger, jf. høringssvaret af 13. januar 2015. Dette underbygger regnskabet og bogføringens bonitet.

Subsidiært gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag og fører til et forkert resultat. Det gøres herunder gældende, at der er fremlagt regnskab med bogføringsbilag, til at alle omkostninger er dokumenterede og både indtægter og udgifter med virksomheden (udlejning) er bogførte og der er sammenhæng i regnskabet.

SKAT har som nævnt foretaget en gennemgang af renteudgifterne i virksomheden og fundet, at der alene var dokumentation for 116.145 kr. heraf. De godkendte renteudgifter svarer til de automatisk til SKAT indberettede renteudgifter, jf. R75/2008 i bilag 46.

De selvangivne renteudgifter på 191.218 kr. fremgår af regnskabet side 2 og er specificeret i note 9. Af note 9 fremgår, at renteudgiften her bestået i:

Renteudgifter Y1-land        55.108 kr.

Renteudgifter Danmark  136.111 kr. 

Kursreg.                           1.752 kr.

Renteudgift i alt              192.971 kr.

Disse renteudgifter er opregnet i kontorspecifikationen under konti xxx samt kursreguleringen i konto xxx. Også her kan renteudgifterne udfindes i kontokortet og videre ud i de underliggende bogføringsbilag. Af disse har navnlig bogføringsbilagene under konto "renteudgifter valutalan" til konto "renteudgifter Y1-land" interesse. Disse bilag indgår i bogføringen:

Bilag 675 - "rente 09373 " på 53.081,82 kr. er renteudgift til F1-bank med 77.832,58 SEK (konto X8-bankkonto)

(Årsbesked 31.12.2008)

Bilag 667 - "renter 91004" på 2.025,69 kr. Udgiften fremgår af et samlebilag i bogføringsbilagene og der fremlægges som bilag 49 yderligere dokumentation for renteudgiften fra F3-bank.

Bilag 656 - "rente 44931" på 12,11 kr. er renteindtægt til F1-bank med 17,76 SEK (konto X7-bankkonto), der krediteret kontoen og dermed medtaget korrekt i bogføringen (Årsbesked 31.12.2008).

De øvrige renteudgifter er tilsvarende dokumenteret i det fremlagte regnskab og tilhørende bogføringsmateriale.

De tidligere fremsatte anbringender omkring formaliteten fastholdes, der henvises bl.a. til det i indlæg af 28. august 2014 anførte.

                                                                       -----------

SKAT indstilling af 13. januar 2015 giver A anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger:

Ad pkt. 1. Skattepligtsforhold

SKAT anfører, at A ikke har godtgjort, at han fraflyttede Danmark i oktober 2008. Hertil bemærkes, at A rent faktisk udrejste af Danmark i oktober 2008, hvilket han meddelte CPR-registret, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. juli 2014 side 1. Udrejsen fra Danmark blev også registreret i SKAT’s systemer, hvilket fremgår af R75 for 2008, jf. bilag 46. Således er adressen anført til Y7-adresse. At udrejsen er "slået igennem" i SKAT’s system fremgår videre af oplysningerne om befordringsfradrag, der indtil 24. oktober 2008 var generet ud fra danske adresser, så kunne systemet som følge af adressen i Y1-land ikke beregne befordringsfradrag for perioden 24. oktober til 31. december 2008, jf. bilag 46, side 5ø.

Samtidig indgik A aftale om tidsubegrænset udlejning af hans hidtidige bopæl på Y15-adresse med virkning fra årsskiftet 2008/2009 og A’s skattepligt ophørte derfor ved årsskiftet 2008/2009. Det skal nævnes, at A flyttede sammen med en Y1-nationalitet kvinde og hendes tre børn og at familien stadig bor sammen i Y1-land.

Ad pkt. 2. Fordringer

Der henvises til det ovenfor anførte. Videre skal det gøres gældende, at SKAT’s spekulationer om at der skulle være tale om skattepligtig gevinst/tab på fordringerne for det første bestrides og ganske er udokumenteret men for det andet og for nærværende sager vigtigere synspunkt, så henhører en eventuel beskatning af disse postulerede skattepligtige gevinster/tab under SKAT og Landsskatteretten kan ikke under sin prøvelse af klagesagerne ændre prøvelsesrammen til at omhandle beskatning af disse postulerede gevinster/tab i 2006 eller 2008, jf. skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1. En sådan eventuel beskatning er ikke en afledt ændring af de påklagede afgørelser men en selvstændig afgørelse på eget selvstændige grundlag - både faktuelt og retligt.

For så vidt angår selvangivelse af renterne af gældsbrevene er der for 2006 indberettet renteindtægter af pantebreve, ej i depot med 43.711 kr., jf. bilag 47 og for 2008 med 18.890 kr., jf. bilag 46. De selvangivne renteindtægter udgøres dels af renteindtægterne vedrørende IA og IC’s betalinger iht. gældsbrev, jf. tidligere indlæg herom, dels af renteindtægterne fra gældsbrevsporteføljen, jf. tidligere indlæg herom.

Ad pkt. 3.

Resultatet af virksomheden som der fremgår af det fremlagte regnskab med bogføringsbilag svarer - som redegjort ovenfor - nøjagtigt til det selvangivne resultat. Så vidt huskes, har der været en efterpostering, hvilket er helt normalt og burde give anledning til korrektioner.

Ad pkt. 4. Konto Rejsegodtgørelse

Det fastholdes, at betingelserne for rejsegodtgørelse er opfyldt. Den foretagne opgørelsesmåde er i overensstemmelse med indholdet af det forlig, der blev indgået mellem A og Skatteministeriet vedrørende indkomstårene 2001 og 2002, jf. retsforlig af 26. november 2009 i bilag 48. A kan umiddelbart ikke finde kopi af selve forligsteksten, men alene retsbogen. SKAT opfordres derfor til at fremsende kopi af SKAT’s eksemplar af forliget.

Ad pkt. 5. Konto Andre transportudgifter

Det er korrekt at bilag 576 er en dankortkvittering for betaling af 3.000 kr. til G9-virksomhed. Det beklages, at fakturaen ikke er indsat samme sted. A mener ikke, at han længere er i besiddelse af fakturaen, men vil forsøge at fremskaffe den fra G9-virksomhed.

Ad pkt. 6. Note 3 Autodrift

A oplyser, at det er samme princip, der benyttes i 2008 som i 2007, hvilket også fremgår af selvangivelsen for 2007. Derudover fremgår det af bogføringen og regnskabet 2008, at der anvendes samme principper. 2008 regnskabet er naturligvis i overensstemmelse med reglerne for kørselsgodtgørelse. Det er selvklart at man ikke kan argumentere bagvendt for at underkende fra- drag for lovhjelmede fradrag for befordringsgodtgørelse samt for fradrag på anden bil for faktiske udgifter. Det fremgår endvidere af note 10, at der fortsat anvendes faktiske udgifter for den blandet benyttede (red.bilmærke.nr.1.fjernet). Dette er tilsvarende 2006 regnskabet, samt 2007 regnskabet. I øvrigt fremgår det af note 3 (2008) samt tilsvarende i 2006 regnskabet at der anvendes kilometergodtgørelse for den anden bil (red.bilmærke.nr.2.fjernet). I øvrigt fremgår der ingen bogført saldo eller nogle afskrivninger på (red.bilmærke.nr.2.fjernet) i 2006 eller 2008 og heller ikke i 2007. Det kan således udledes af regnskaberne for 2006 og 2008 at der ikke er skiftet princip, idet så ville balancerne ikke stemme primo og ultimo. Hvis der var bogført anderledes i 2007 ville det fremgå af bogføringen for 2008 i primoposterne. Disse overføres jo automatisk af bogføringsprogrammet.

Ad pkt. 7. Afskrivninger

Som det fremgår af BBR for ejendommen på Y6-adresse består ejendommen af flere bygninger, herunder en garage jf. bilag 50. Der er tale om afskrivninger på garagen i medfør af afskrivningslovens regler herom.

Ad pkt. 8. Afskrivninger/Lejeindtægter

Som det fremgår af BBR for ejendommen på Y4-adresse består ejendommen af flere bygninger, herunder en værkstedsbygning jf. bilag 51. En del af værkstedsbygningen var udlejet for 500 kr./mdr.

A oplyser, at der ikke har boet lejere i hele 2008. Skatteankestyrelsen bedes derfor fremsende dokumentation for, hvem der efter SKAT’s/Skatteankestyrelsen opfattelse, skulle have boet i huset/været tilmeldt på adressen.

A oplyser videre, at huset blev lejet ud med virkning fra årsskiftet 2008/2009, hvor han i tiden op til gik og istandsatte huset.

Ad pkt. 9. Renteudgifter

Som det fremgår af R75 i bilag 46 var A i 2008 ejer af ejendommen Y6-adresse, som han lejede ud. A havde erhvervet ejendommen fra sin mor, [mor], der herefter lejede beboelsesejendommen. Det blev i den forbindelse aftalt, at A kunne indtræde i lånene uden, der blev registreret ejerskifte hos kreditforeningen mod at A påtog sig, at afholde ydelserne til kreditforeningen til renter og afdrag. I konsekvens heraf er A skatteretligt rette pligtsubjekt til afholdelse af renteudgiften og har dermed fradragsret herfor.

Ad pkt. 10. Ugyldighed

Se ovenfor.

Ad pkt. 11. Samme forhold

Som anført indledningsvis i dette indlæg har SKAT for alle de tre indkomstår anerkendt gældsbrevsporteføljens realitet/eksistens og at de mange indbetalinger til F2-bank var indbetalinger på de underliggende fordringer.

…"

Endvidere er repræsentanten kommet med indlæg af 25. maj 2021, hvoraf følgende fremgår:

"…

2. Afskedigelse af skatterevisor A

A havde gennem en række år været ansat ved SKAT som skatterevisor. I efteråret 2006 startede ledelsen i SKAT en fyringssag mod A.

Der fremlægges som bilag 55 redegørelse fra bisidder/fællestillidsmand [C.L.] vedrørende fyringssagen.

Af redegørelsen fremgår, at fyringssagen var begrundet i tre forhold, nemlig 1) anklage om misbrug af adgang til SKAT’s datasystemer, 2) repræsentation af skatteydere i skatteklagesager og 3) urigtig selvangivelse for indkomstårene 2004 og 2005.

Som det fremgår af redegørelsen, blev anklagen for forhold 1) aldrig dokumenteret af SKAT, og anklagen for forhold 2) vist sig heller ikke at holde vand, idet A’s repræsentation af den på- gældende skatteyder var sket i overensstemmelse med de dagældende retningslinjerne herfor.

For så vidt angår det tredje forhold, fremgår det, at ligningssagen vedrørende 2004 og 2005 var en udmunding af ledelsens ønske om at afskedige A. Og det var også det, der skete, idet A i 2010 blev afskediget. Som det fremgår nedenfor, var der heller ikke grundlag for fyringen efter forhold 3 - men det lå først fast ved ankesagen i Østre Landsrets afslutning i 2020. Tilbage står derfor, at fyringen af A skete på et fejlagtigt grundlag, og at dette fejlagtige grundlag udløste det morads, som A har befundet sig i siden i sin kamp med skatte- myndighederne - vel at mærke en kamp, hvor A i alle de færdigbehandlede sager har trukket sig ud som sejrherre,

SKAT rejste imidlertid ikke blot sagen vedrørende 2004 og 2005, men rejste også sager for moms og indkomstbeskatning for 2006, 2007 og 2008. Flere af disse sager verserer fortsat ved Skatteankestyrelsen, og det er til disse resterende sager nærværende indlæg knytter sig.

A har således siden starten af 2007 kæmpet én lang kamp mod skattemyndighederne i de mange forskellige sager, som følge af den proces, som blev igangsat som følge med fyringssagen.

3. Sager

3.1. 2004 og 2005 - skat og moms (LSR 09-01221)

I fortsættelse af det under fyringsrunden anførte om den hævdede urigtige selvangivelse for 2004 og 2005 påbegyndte SKAT i februar 2007 ligningssag vedrørende disse indkomstår, jf. bilag 56.

A’s årsopgørelser for 2004 og 2005 fremlægges som bilag 57 og 58.

2. april 2007 fremsendte SKAT forslag til afgørelse, jf. bilag 59. A modtog aldrig forslaget til afgørelse, da det blev sendt til en urigtig adresse, der ikke var A’s folkeregisteradresse. A blev derfor ikke partshørt og kunne i sagens natur ikke kommentere agterskrivelsen.

14. maj 2007 traf SKAT afgørelse ved årsopgørelserne, jf. bilag 60 og 61.

SKAT’s afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der ved afgørelse 2. februar 2009 forhøjede SKAT’s afgørelse på flere punkter, jf. bilag 62.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der 18. august 2010 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 63.

Herefter blev Landsskatterettens afgørelse indbragt for domstolene, hvor Københavns Byret 7. januar 2013 ved dom ændrede beskatningen for 2004 og i øvrigt stadfæstede afgørelsen f.s.v.a. 2005, jf. bilag 64.

Byrettens dom blev anket til Østre Landsret. Under ankesagen blev indgivet ca. 1.000 sider yderligere bilagsmateriale i tillæg til det tidligere under sagen indgivne materiale. Som det fremgår af sagsnotat af 18. marts 2013, var der imidlertid ikke noget ønske om overhovedet at forholde sig til bogføringsmaterialet, jf. bilag 65. Denne holdning ændrede sig i efteråret 2016, hvor parterne påbegyndte forligsdrøftelser, og i hvilket forløb, der blev afholdt flere møder mellem A, undertegnede, SKAT og Kammeradvokaten. Der blev under dette forløb foretaget en minutiøs gennemgang af alle fradragsposter, alle bilag og alle lejekontrakter mv. af SKAT. Efter flere års forligsdrøftelser og efter hver en sten - og bilag - var blevet vendt måtte Skatteministeriet/SKAT anerkende, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af A’s bogføring, men at enkelte driftsomkostninger ikke var tilstrækkeligt dokumenteret til, at der kunne opnås fradrag. Følgende skal fremhæves fra forligsteksten, jf. bilag 66:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

Det kan derfor opsummeres således, at efter 13 års behandling af sagen igennem forskellige klage/retsinstanser anerkendte skattemyndighederne, at der grundlæggende ikke kunne rejses kritik af A’s regnskabsførelse og dermed også foretagne selvangivelser for 2004 og 2005.

Det kan lægges til grund, at grundlaget for fyringen fra SKAT med tilbagevisningen af dette 3. punkt, i det hele var uberettiget. Det får A ikke sit job i SKAT tilbage af, men det skal her frem- hæves, at det grundlag, som SKAT satte fyringssagen og den efterfølgende ligningssag og hele forløbet frem til forliget i april 2020, ikke var holdbart.

3.2. Straffesag 2004-2006

2. november 2010 blev A sigtet for skattesvig vedrørende indkomstårene 2004-2006, jf. bilag 67. Og der blev beskikket forsvarer til A.

Den 3. juni 2016 blev straffesagen henlagt pga. forældelse, jf. bilag 68.

3.3. 2006 - skat og moms (12-0188838 og 10-03291)

SKAT påbegyndte i fortsættelse af sagerne for 2004 og 2005 ligningssag vedrørende 2006, 2007 og 2008 i februar 2010, jf. bilag 69.

Den 5. maj 2010 fremsendte SKAT agterskrivelse vedrørende 2006 vedrørende skat og moms, jf. bilag 70.

Den 16. juli 2010 traf SKAT’s afgørelse om ændring af moms og skat for 2006, jf. bilag 71.

Momsdelen af 2006 afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse 9. november 2011 stadfæstede SKAT’s afgørelse, jf. bilag 72.

Den 10. februar 2014 fastholdt Københavns Byret Landsskatterettens kendelse, jf. bilag 73.

Byrettens dom blev anket til Københavns Byret, hvor Kammeradvokaten i brev af 6. juli 2015 på vegne Skatteministeriet 2 måneder inden hovedforhandlingen af ankesagen tog bekræftende til genmæle, jf. bilag 74, og på baggrund heraf fik A i det hele medhold i sin påstand ved retsbog af 27. august 2015, jf. bilag 75. Der er, som det fremgår af i 2006-skattesagen ikke tale om, at momssagen blev forligt, men om at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle og dermed anerkendte, at A skulle have medhold i sin påstand.

SKAT’s afgørelse vedrørende skattedelen for 2006 blev påklaget til skatteankenævnet, der traf afgørelse for 10 år siden i 2011, jf. bilag 76. Skatteankenævnet nedsatte på flere punkter SKAT’s afgørelse, men fastholdt afgørelsen på andre.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Der er indgivet omfattende bilags/bogføringsmateriale, som endnu ikke er realitetsbehandlet som led i sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen.

3.4. 2007 og 2008 - skat og moms (11-0303706, 11-0301276)

SKAT traf afgørelse for 2007 og 2008 vedrørende skat og moms 21. november 2011.

SKAT’s afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagerne. Der er indgivet omfattende bilags/bogføringsmateriale, som endnu ikke er realitetsbehandlet som led i sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen.

…"

Der har den 28. september 2021 været afholdt kontormøde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. På mødet anførte repræsentanten, at han ville frem- sende et indlæg i sagen med samtlige påstande for sagen og fremlagde disse påstande. Endvidere anførte repræsentanten, at såfremt indsætningerne i F2-bank skal beskattes efter kursgevinstloven, skal klageren exitbeskattes, da klageren er udrejst af Danmark i slutningen af indkomståret 2008.

Klageren oplyste på mødet, at han ikke kunne huske, hvornår han havde anskaffet porteføljen af fordringer og til hvilken anskaffelsessum.

Repræsentanten er efter kontormødet kommet med følgende indlæg af 14. oktober 2021:

"…

I fortsættelse af kontorforhandling i Skatteankestyrelsen den 28. september 2021 skal A fremkomme med nedenstående bemærkninger til Skattestyrelsens høringsudtalelser af 14. september 2021, idet det i tidligere klager og indlæg i alle de nævnte klagesager fastholdes, herunder alle tidligere anførte synspunkter og anbringender. Ligeledes ønskes det, at alle indlæg, herunder indlæg med bilag 21. maj 2021 til direktør IE, IE’s brev af 28. maj 2021, samt alle høringsudtalelser og forslag til afgørelser, der er indgået i sagerne undervejs i forløbet, gengives i sagsfremstillingerne.

A’s påstande er som følger:

(…)

Indkomståret 2007 (LSR 11-0303706):

1. SKAT’s afgørelse er ugyldig

Indkomståret 2008 (LSR 11-0303706):

1. SKAT’s afgørelse ophæves

2. Den foretagne forhøjelse af indkomsten vedrørende resultat af virksomhed med 576.961 kr. ansættes til 0 kr., og de selvangivne renteudgifter med 191.218 kr. anerkendes.

                           (…)

                                                                       --------------

Der er nedenstående supplerende anbringender og synspunkter til støtte for A’s påstand.

Indkomståret 2007/ moms 2007

Der er med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/forslag til afgørelse 6. april 2016 i skattesagen for 2007 og Skattestyrelsens høringssvar 26. maj 2016, samt Skatteankestyrelsens indstilling af 18. maj 2016 og Skattestyrelsens høringssvar hertil 26. maj 2016 enighed mellem Skatteankestyrelsen, Skattestyrelsen og A om, at SKAT’s afgørelser for skat og moms 2007 er ugyldige.

Derfor vil dette ikke blive omtalt nærmere i nærværende indlæg.

(…)

Indkomstårene 2006 og 2008

Skatteankestyrelsen har i brev 24. juni 2021 til Skattestyrelsen ønsket Skattestyrelsens stillingtagen til hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelsens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelserne for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes, jf. bilag 77. Således har Skatteankestyrelsen afgivet følgende instruks til Skattestyrelsen:

"Skatteankestyrelsen ønsker særligt Skattestyrelsens stillingtagen til hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelsen for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes for indkomståret 2006." 

(der er enslydende instruksbrev vedrørende 2008)

Endvidere anmodede Skatteankestyrelsen Skattestyrelsen om konkret stillingtagen til virksomhedsresultatet, fradrag og renteudgifter.

Det skal hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsens instruks til Skattestyrelsen giver anledning til undren fra A’s side, idet der med den valgte formulering er forudsat, at der er hjemmel til at træffe en sådan afgørelse under klagesagerne, og dermed, at Skatteankestyrelsen allerede har besluttet, at der er grundlag for en sådan beskatning.

Der er imidlertid ikke hjemmel til at træffe sådanne afgørelser, som Skatteankestyrelsen har anmodet Skattestyrelsen om at udarbejde høringsudtalelser om, hvilket Skattestyrelsen så har gjort. Ved at undlade at gøre opmærksom på dette forhold i instruksen, risikerer Skattestyrelsens høringsudtalelser at fremstå som en blåstempling af en illegitim fremgangsmåde udenfor rammerne af klagesagens rammer, jf. mine bemærkninger nedenfor.

Ikke grundlag for kritik af regnskabsgrundlaget og dermed ikke grundlag for at opretholde SKAT’s afgørelser

SKAT’s afgørelse af 16. juli 2010 vedrørende 2006 omhandler for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed for indkomståret 2006 på -179.169 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 158.371 kr.

Tilsvarende omhandler SKAT’s afgørelse af 21. november 2011 vedrørende 2008 for skattedelen dels en skønsmæssig ansættelse af resultatet af A’s udlejningsvirksomhed på -142.989 kr., afledt (hævdet) moms heraf, dels en delvis underkendelse af det selvangivne rentefradrag på 191.218 kr.

Begge afgørelser bygger på, at SKAT fandt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt, og der derfor var grundlag for at ansætte A’s indkomst for hvert af de to indkomstår skønsmæssigt.

Dette er helt tilsvarende SKAT’s afgørelser vedrørende indkomstårene 2004 og 2005, hvor bl.a. Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelser, og sagen mange år senere blev forligt, mens den verserede ved Østre Landsret. Følgende skal fremhæves fra forligsteksten af 12. maj 2020, jf. bilag 66:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

Det kan derfor opsummeres således, at efter 13 års behandling af sagen igennem forskellige klage/retsinstanser anerkendte skattemyndighederne, at der grundlæggende ikke kunne rejses kritik af A’s regnskabsførelse og dermed heller ikke af selvangivelserne for 2004 og 2005.

Skattestyrelsen har i sine høringsudtalelser 14. september 2021 anerkendt A’s regnskaber for 2006 og 2008, med konkrete modifikationer vedrørende afskrivninger på nogle garager og en mindre tilpasning af rentefradrag. Skattestyrelsen har henvist til forliget 12. maj 2020 som grundlag for Skattestyrelsens anerkendelse af A’s regnskaber og grundlaget herfor.

Der er derfor enighed om, at der ikke er grundlag for at opretholde de påklagede afgørelser.

Som følge heraf må Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten lægge til grund, at der ikke er grundlag for at opretholde SKAT’s afgørelser for de to indkomstår.

Derfor skal A have medhold i begge klagesager, og SKAT’s afgørelser skal ophæves, idet der aldrig var grundlag for at træffe afgørelserne, alternativt skal de foretagne forhøjelser af indkom- sten vedrørende resultat af virksomhed i 2006 med 591.829 kr. og i 2008 med 576.961 kr. nedsættes til 0 kr., og de selvangivne renteudgifter med 158.371 kr. i 2006 og 191.218 kr. i 2008 anerkendes.

                                                                       ----------

Og her kunne indlægget så stoppe.

MEN det gør det ikke, da Skatteankestyrelsen har anmodet om høringsudtalelse fra Skattestyrelsen med instruks om, at Skattestyrelsens stillingtagen til, hvorledes fordringer i F2-bank efter Skattestyrelens opfattelse skal beskattes og med hvilke beløb, således at Skattestyrelsen tilkendegiver, hvordan indkomstansættelsen for klageren efter styrelsens opfattelse skal fastsættes for indkomståret 2006 - hhv. indkomståret 2008.

Resten af dette indlæg drejer sig om det nye forslag til beskatning, som Skattestyrelsen efter instruks af Skatteankestyrelsen har foreslået i stedet for beskatningen i de påklagede afgørelser, som der - nu - er enighed om, ikke er grundlag for at opretholde.

Nyt forslag om næringsbeskatning af gældsbrevsporteføljen 

Nyt forslag er i strid med skatteforvaltningslovens § 45

Der er med fremlæggelse af det omfattende bilagsmateriale vedrørende gældsbrevsporteføljen nu opnået enighed om porteføljens eksistens.

Skattestyrelsen har i høringsudtalelserne som forslag om ny beskatning foreslået, at indbetalingerne vedrørende gældsporteføljen beskattes som kursgevinster i medfør af dagældende kursgevinstlovens § 13.

Dette forslag om en helt ny beskatning og på en helt nyt juridisk og faktuelt grundlag i forhold til de påklagede afgørelser er i strid med rammerne for førelse af klagesager ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Det er i Landsskatterettens forretningsorden fastsat følgende vedrørende afgørelse af en klagesag:

             "Afgørelsens indhold m.v.

             § 12. …

Stk. 3. Landsskatterettens afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. …"

Skatteforvaltningslovens § 45 fastsætter:

"Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer."

Bestemmelsen er en videreførelse af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 28, stk. 1, 2. pkt. fra lov nr. 381 af 2. juni 1999. Følgende er anført i lovmotiverne vedrørende ændringen af § 28 i dagældende skattestyrelseslov:

"Det foreslås, at skatteankenævn og Landsskatteretten ikke fremover skal have en fri adgang til at ændre urigtige forhold i en påklaget skatteansættelse.

Efter forslaget er disse klageorganers kompetence til at ændre en skatteansættelse en kompetence til at ændre de forhold i skatteansættelsen, der er klaget over, samt andre forhold i skatteansættelsen, der er en følge af klagen. Det kan f.eks. være en situation, hvor der er klaget over afskrivningsgrundlaget for en erhvervsmæssig ejendom, der tillige anvendes privat. Ændres fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af bygningen, vil såvel afskrivningsgrundlaget som lejeværdi af egen bolig skulle ændres. Denne kompetence er ubundet af ansættelsesfristerne som foreslået under § 1, nr. 20.

Ønskes andre end disse forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af den skattemyndighed, der har ansættelseskompetencen i første instans. Dette kan efter gældende ret gøres, selvom ansættelsen er til behandling i et klageorgan, når der blot ikke er tale om samme forhold i skatteansættelsen."

Konsekvensen heraf er, at den vide adgang, der forelå til reformatio in pejus forud for lovændringen i 1999, blev begrænset betragteligt.

Fra Landsskatterettens praksis kan f.eks. nævnes afgørelse af 21. maj 2021 i sag nr. 16-0882118, hvor en påklaget skønsmæssig afgørelse af maskeret udlodning fra et selskab til hovedanpartshaveren blev underkendt, og hvor Skattestyrelsen i en høringsudtalelse i stedet ønskede beskatning af aktionærlån. Landsskatteretten afslog Skattestyrelsens anmodning, idet der ikke var tale om en "afledt ændring". Landsskatteretten anførte:

"Den af Skattestyrelsen foreslåede ændring af skatteansættelsen vedrørende anpartshaverlån kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke karakteriseres som en "afledt ændring" i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, st. 1, i sagen, der vedrører maskeret udlodning af skønsmæssigt fastsat omsætning i klagerens selskaber. Spørgsmålet kan således ikke behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, men må i givet fald søges behandlet af Skattestyrelsen som 1. instans efter de gældende regler om genoptagelse."

Årsagen, til at Landsskatterettens kendelse fra 21. maj 2021 fremhæves, er den parallelitet, der er mellem kendelsen og A’s klagesager vedrørende 2006 og 2008. I begge sager er der tale om, at der oprindeligt er truffet afgørelser med skønsmæssige ansættelser af skatteydernes indkomst - i kendelsen fra 21. maj 2021 var der tale om maskeret udlodning af skønsmæssigt fastsat omsætning i klagerens selskaber, og i A’s sager er der tale om skønsmæssig ansættelse af indkomsten, som følge af at regnskabsgrundlaget blev tilsidesat.

I 21. maj 2021-sagen blev regnskabsgrundlaget fremlagt for Skatteankestyrelsen/Landsskatteret- ten, der efter høring af Skattestyrelsen fastslog, at der ikke var grundlag for kritik af regnskabs- grundlaget og dermed, at der ikke var grund til at opretholde afgørelserne mod klagerens selskaber og klageren. Her indstillede Skattestyrelsen, at klageren i stedet blev beskattet af aktionærlån i samme selskaber.

I A’s sag er regnskabsgrundlaget med bogføringsbilag mv. tilsvarende fremlagt for Skatteankestyrelsen, og der er nu efter høring af Skattestyrelsen enighed om, at der - i lighed med 21. maj 2021-sagen og A’s sager vedrørende 2004 og 2005, jf. bilag 66 - ikke er grundlag for kritik af regnskabsgrundlaget, og dermed at der ikke er grund til at opretholde de påklagede afgørelser.

Skattestyrelsen indstiller så nu, at der i stedet for afgørelsen om skønsmæssig ansættelse af A’s indkomst for 2006 og 2008 i medfør af statsskattelovens § 4, jf. skattekontrollovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3, nu i stedet skal foretages beskatning af kursgevinst i medfør af kursgevinstloven § 13, jf. § 25.

Der er således tale om en indstillet beskatning på et helt nyt og jomfrueligt grundlag forskelligt fra den foretagne beskatning i de påklagede afgørelser. Dels er der tale om beskatning på et helt andet hjemmelsgrundlag - fra statsskatteloven § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3, til kursgevinstlovens § 13, jf. § 25. Dels er der tale om en helt anden prøvelse og et andet faktuelt grundlag. Dette skyldes, at SKAT i den oprindelige afgørelse foretog en prøvelse af regnskabsgrundlaget og fandt, at dette var tilsidesætteligt og derfor ansatte indkomsten skønsmæssigt. Heroverfor indstiller Skattestyrelsen nu, at der for det første skal foretages en prøvelse af, om aftalen mellem A og [T.C.C] fra december 2005, jf. bilag 3, hvor A solgte gældsbrevsporteføljen til [T.C.C], er gyldig - dvs. en prøvelse af om en gyldigt indgået aftale mellem to aftaleparter skal tilsidesættes. En sådan prøvelse falder i sig selv uden for klagesagens rammer, jf. skatteforvaltningslovens § 45.

Som anført i tidligere indlæg og som understøttet af det fremlagte, er det naturligvis også A’s synspunkt, at gældsbrevsporteføljen bestod i de tre indkomstår og at de indbetalinger, der skete vedrørende porteføljen - som for hver enkel betaling, kan henføres til de konkrete underliggende gældsbreve i porteføljen. Det gøres fortsat principalt gældende, at de enkelte indbetalinger var afdrag på salgssummen fra salget af porteføljen, hvorfor der er tale om skattefri formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5. I det omfang der har været tale om rentebetalinger på en fordring til A, så har dette været selvangivet såsom f.eks. betalingerne fra IA og IC i 2006, jf. bl.a. redegørelse herfor i indlæg af 25. september 2013.

I det omfang Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten måtte admittere Skattestyrelsens synspunkt om, at der er grundlag for at tilsidesætte A’s salg af hans del af G4-virksomhed-gældsbrevsporteføljen, så er evt. kursgevinster herpå skattefri i medfør af dagældende kursgevinstlov § 14, stk. 2, idet han ikke havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer.

Heroverfor har Skattestyrelsen i sine høringssvar 14. september 2021 - under forudsætning af, at der, som påstået af Skattestyrelsen, måtte være grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale - indstillet, at der skal ske beskatning af kursgevinst for A som næringsdrivende med køb/salg af gældsbrevsporteføljer.

Denne forudsætning for den i høringssvaret foreslåede nye beskatning bevirker, at der så vil skulle foretages en prøvelse af, om A i 2006 og 2008 var pengenæring/ handelsnæring, dvs. at A havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer.

Som led i en prøvelse af dette nye synspunkt fra Skattestyrelsens side vil det være skattemyndighedernes bevisbyrde, at godtgøre, at A havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbreve, og han derfor var i handelsnæring hermed.

Det er ubestridt, at A som sit hovederhverv ikke omfattede køb og salg af gældsbreve/fordringer, jf. f.eks. UfR1997.175H.

A havde det ikke som sin næringsvej at købe og sælge gældsbreve, og han var derfor ikke i handelsnæring hermed. Og der er intet i praksis, der tilsiger, at det skulle forholde sig således, jf. f.eks. UfR 1973.472 H, UfR 1985.1072 H, UfR 1998.1571 H, og UfR 2008.2779 H.

Skattestyrelsen definerer handelsnæring i Juridisk Vejledning, C.B.1.4.2.1 Pengenæring - KGL § 13, således:

               "Handelsnæring

En person udøver næring ved køb og salg af fordringer, hvis personen

 

•                         har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer

•                         handler med værdipapirer for egen regning, eller formidler sådanne handler som mægler, og

•                         har professionel tilknytning til markedet.

Typisk vil der være tale om en aktiv indsats i form af fx annoncering eller kundekontakt. Der kan også være tale om, at en kreds af kunder opsøger personen på grund af dennes særlige viden om markedet.

Handelsnæring skal afgrænses overfor porteføljepleje. Porteføljepleje er karakteriseret ved, at der købes og sælges værdipapirer til og fra en beholdning gennem f.eks. et pengeinstitut. Hensigten er primært er at omplacere kapitalen, så afkastet øges."

Som det fremgår af tidligere indlæg, f.eks. indlæg af 6. maj 2014 er de indbetalinger, der har fundet sted i 2006 og 2008 alle omfattet af den del af G4-virksomhed-gældsbrevsporteføljen, som A afstod i december 2005. Der er således ikke tale om, at A har købt og solgt gældsbreve i et betydeligt antal og med en betydelig økonomisk størrelse, der kræves for at kunne omfattes af næringsbegrebet. Der har været tale om ét køb af en del af G4-virksomhed-porteføljen, som i december 2005 blev solgt, jf. bilag 3 og som følge af købers misligholdelse tilbagetog A gældsbrevsporteføljen og videresolgte den umiddelbart efter, jf. bilag 43.

En prøvelse af om A i 2006 og 2008 var pengenæring/ handelsnæring og således havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, forudsætter en helt ny prøvelse på et andet juridisk og faktuelt grundlag end det, der indgik i de påklagede afgørelser fra SKAT. En sådan prøvelse falder også i sig selv uden for klagesagens rammer, jf. skatteforvaltningslovens § 45.

                                                                       --------

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - trods det ovenfor anførte om rammer for klagesagen efter skatteforvaltningslovens § 45 - admittere Skattestyrelsen indstilling om at tilsidesætte den civilretlige aftale om salg af gældsbrevsporteføljen i 2005 og dermed anse A for ejer af denne i 2006 og 2008, til materiale prøvelse og videre finde, at Skattestyrelsen har godtgjort, at A i 2006 og 2008 havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, så udestår spørgsmålet om opgørelsen af kursgevinsterne for de to indkomstår.

Skattestyrelsen har i sin opgørelse i høringsudtalelserne taget udgangspunkt i beskatning efter realisationsprincippet. Dette er da også udgangspunktet efter § 25 i dagældende kursgevinstlov. Og som det følger af § 25, stk. 5, så kan der efter anmodning herom gives dispensation til ændring i opgørelsesmetode fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning.

Og som det fremgår af Jur. Vejl. C.B.1.7.9 Dispensation til anden opgørelsesmetode (2021):

"Lagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet. Som udgangspunkt kan en virksomhed ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet."

Anvendelse af lagerprincippet vil føre til en anden og lavere beskatning.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen i sine opgørelser har taget udgangspunkt i den oprindelige hovedstol for porteføljen nemlig 28.000.000 kr. i beregning af kursværdien. Dette er ikke den korrekte hovedstol. Af et salgstilbud fra 2003 ses det, at hovedstolen på det tidspunkt udgjorde 10.939.344 kr., samt at handelsværdien på det tidspunkt var opgjort til 3.022.387 kr., jf. bilag 78. Tages der udgangspunkt i værdiansættelsen mellem uafhængige parter i 2003, kan det videre fastslås, at kursværdien på porteføljen var (3.0220387/10.939.344) 28 pct. og ikke 3.92 pct. ligesom der var omkostninger til tabsnedsættelse og administration på 27 pct. af de månedlige indbetalinger, hvilket der heller ikke er taget højde for i Skattestyrelsens beregninger. Heroverfor har SKAT i de påklagede afgørelser skønsmæssigt anerkendt fradrag for driftsomkostninger med 19,53 pct og 20 pct, hvorfor det gøres gældende, at der som minimum skal gives fradrag med 20 pct. i hvert af årene for skønsmæssigt ansatte omkostninger til administration. Yderligere skal der gives fradrag for af- og nedskrivninger på porteføljen, som følge af at Skattestyrelsen i høringsudtalelserne har gjort gældende, at porteføljen skal anses som erhvervsmæssig næringsvirksomhed i henhold til statsskatteloven §§ 4 og 6. Beregningseksempel vedlægges som bilag 79.

En fastlæggelse af kursværdien på den omhandlede del af G4-virksomhed-porteføljen vil yderligere være en helt ny prøvelse på et helt nyt juridisk og faktuelt grundlag. Der fremlægges som bilag 80 2006- moms-retssagens bilag 41, som sammen med bl.a. det med indlæggene af 6. maj 2013 og 11. september 2014 indsendte dokumentationsmateriale for denne del af G4-virksomhed-porteføljen, vil være en del af det nye faktuelle grundlag, som fastsættelsen af kursværdien vil skulle foretages ud fra. Der vil derfor også og allerede og alene herudfra være tale om en helt ny prøvelse udenfor klagesagens rammer, hvilket vil være uforeneligt med skatteforvaltningslovens § 45.

Fraflytningsbeskatning - kursgevinstlovens § 37

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - trods det ovenfor anførte om rammer for klagesagen efter skatteforvaltningslovens § 45 - admittere Skattestyrelsens indstilling om at tilsidesætte den civilretlige aftale om salg af gældsbrevsporteføljen i 2005 og dermed anse A for ejer af denne i 2006 og 2008, til materiel prøvelse og videre finde, at Skattestyrelsen har godtgjort, at A i 2006 og 2008 havde det som sin næringsvej at købe og sælge gældsbrevsporteføljer, og der opnås en beregning af kursgevinster i 2006 og 2008, så gøres det gældende, at der i beskatningen for 2008 skal foretages ophørsbeskatning i medfør af dagældende kursgevinstlov § 37.

A fraflyttede Danmark i oktober 2008. Fraflytningen er registreret i folkeregisteret med fraflytningsdag 24. oktober 2008, jf. bilag 81. Det skal bemærkes, at det er den nugældende adresse, der fremgår af attesten i bilag 81 og ikke den oprindelige adresse, som A flyttede til. A har fra 24. oktober 2008 ikke været skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Fraflytningen fra Danmark blev også registreret i SKAT’s systemer, hvilket fremgår af R75 for 2008, jf. bilag 46. Således er adressen anført til Y7-adresse i Y1-land. At udrejsen er "slået igennem" i SKAT’s system, fremgår videre af oplysningerne om befordringsfradrag, der indtil 24. oktober 2008 var genereret ud fra danske adresser, så kunne systemet som følge af adressen i Y1-land ikke beregne befordringsfradrag for perioden 24. oktober til 31. december 2008, jf. bilag 46, side 4-5ø. A blev samtidig - dvs. pr. 24. oktober 2008 - registreret hos det svenske Skatteverket som tilflyttet Y1-land, jf. bilag 82, og har fra det tidspunkt været fuldt skattepligtig til Y1-land.

Admitteres Skattestyrelsens indstilling og gennemfører Landsskatteretten beskatning af kursgevinster vedrørende G4-virksomhed-gældsbrevporteføljen, så har A et retskrav på, at der pr. 24. oktober 2008 foretages ophørsbeskatning i medfør af dagældende kursgevinstlov § 37.

                                                                       -------------

Videre skal A i den situation have mulighed for efterfølgende af/nedskrivninger for de omhandlede indkomstår til udligning af evt. reguleringer af indkomsten efterfølgende indkomstår, jf. vedhæftede foreløbige opgørelse i bilag 83:

2006 11.476 kr.

2008 11.476 kr.

(…)

Fradrag for renteudgifter - Y6-adresse

Det fremgår af høringsudtalelserne, at Skattestyrelsen har indstillet, at de selvangivne renter anerkendes, bortset fra renteudgifter vedrørende Y6-adresse. Dette skyldes, som anført i høringsudtalelserne, at renteudgifterne ikke fremgår af R75 for A.

Og det er korrekt, at de omhandlede renteudgifter vedrører ejendommen på Y6-adresse, og fremgår ikke af R75 for A. Samme problemstilling indgik i 2004 og 2005 sagerne, hvor Skattestyrelsen - efter redegørelse for renteudgifterne - accepterede disse som led i forliget i bilag 66.

Y6-adresse er købt, og der er lån til Sælgeren for købesummen. Denne er samme som gælden til F4-bank og et pantebrev, som er bogført på kt. Y6-adresse. Disse renter er på gælden som skyldes til Sælgeren, der skylder disse til F4-bank og F5-bank. Der vedlægges som bilag 85 aftale herom - denne aftale blev også lagt til grund for forliget vedrørende 2004 og 2005. Dette er aftalt ved købet af ejendommen. Det bemærkes, at købet er tinglyst, og gælden er senere indfriet.

A har afstemt renter i regnearkene i bilag 86-88, med tilhørende dokumentation i bilag 89, og det fastholdes, at der med aftalen og oversigterne - i lighed med forliget for 2004 og 2005 - er dokumenteret retten til rentefradraget for 2006 med 11.011. og for 2008 med 10.107 kr.

Yderligere er der en fejl i indberettede renteudgifter til F4-bank i 2008, vedr. ejendommen Y5-adresse, idet renterne ikke fremgår af R75 for 2008. Disse betalte renteudgifter fremgår af PBS udskrifter, samt årsbesked fra F4-bank i bilag 89, hvorfor disse renteudgifter også er fradragsberettigede med yderligere 11.107 kr. som selvangivet.

Skattestyrelsen har i omregningen fra svenske kroner til danske kroner tilsidesat den i selvangivelserne anvendte kurs. Her bemærkes, at ved de selvangivne svenske renter er anvendt gennemsnitlige toldkurser for de enkelte måneder, hvorfor disse ses at være rigtige, og de selvangivne renter bør anerkendes, som opgjort.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at anvende en anden kurs end gjort ved selvangivelsen, så gøres det gældende, at den af Skattestyrelsen foreslåede kurs ultimo året fører til et misvisende resultat, og at det er gennemsnitskursen for året iht. statistikbankens kurser, der skal anvendes. Kursen på svenske kroner udgjorde i gennemsnit for 2006: 80,6164 og for 2008: 77,7312, jf. bilag 90, mens Skattestyrelsen i høringsudtalelsen har anvendt kurs 82,47 for 2006 og kurs 68,04 for 2008.

Selvangivne omregnede svenske renter

2006: -43.554 Dkk (incl. 5.859 Dkr. Fra F3-bank) + 114.817 Dkr.

= Samlet 158.371 Dkr.

2008: -55.108 (incl. 2.025 Dkr. Fra F3-bank) + 136.111 Dkr. = Samlet 191.219 Dkr. Skats indstilling:

2006: 46.824,44 SEK x 0,8247 = 38.616 DKK Samlet 147.597 kr.

2008: 77.184,82 SEK x 0,6804 = 52.517 DKK, samlet 168.662 kr.

Gennemsnit kurs primo/ultimo året:

2006: 46.824,24 SEK x 0,8062 = 37.750 DKK + 5.859 kr. = 43.609 Dkr.

+ Danske renter 114.817 =

Samlet 158.426 Dkr. (Yderligere fradrag med 55 Dkr.)

2008: 77.184,82 SEK x 0,7773 = 59.996 DKK +2.025 kr. = 62.021 Dkr. +

Danske renter 136.111 = Samlet

198.132 kr. (yderligere fradrag for 6.913 Dkr.)

Afskrivninger garage

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem pdes SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og pdas A og undertegnede. Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A som grundlag for forliget anerkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes erhvervsmæssigt som lager og værk- sted, som led i A’s erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

…"

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten endvidere fremsendt bemærkninger vedrørende sagens behandling hos Skatteankestyrelsen vedrørende anmodning om aktindsigt og herunder brev til Skatteankestyrelsens direktør, IE. Endvidere er der fremlagt bemærkninger i indlæg vedrørende de formelle og materielle forhold for indkomståret 2006 og momsforholdene for 2007 og 2008, men disse er alene medtaget i de respektive afgørelser for disse indkomstår.

Repræsentanten er den 21. december 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"…

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser 22. oktober 2021 træder i stedet for de tidligere udarbejdede forslag til afgørelser af 10. juli 2014 og 6. april 2015, der er frafaldet.

Ad klagepunkter

(…)

Tilsvarende indgår de skattemæssige afskrivninger for 2008 - herunder også afskrivningerne på 16.840 kr. - i det selvangivne resultat på -142.989 kr. Og der er derfor heller ikke grundlag for at medtage det yderligere klagepunkt vedrørende "Fradrag for afskrivninger" med 16.840 kr. for 2008.

Ad sagsfremstilling

I sagsfremstillingen for indkomståret 2006 er der side 7-8 og tilsvarende i 2007/2008 sagsfremstillingen side 8-10 henvist til, at der er fremlagt gældsbreve, oversigt over indbetalinger til bank mv. Der er her foretaget en meget overfladisk gengivelse af de faktuelle forhold, som A skal anmode om beskrives med en mere detaljeret gengivelse af de faktiske forhold, således som følger:

"A afstod i 20. december 2005 en gældsbrevsportefølje (herefter G4-virksomhed porteføljen) til [T.C.C.] mod betaling af købesum stor 1.100.000 kr., jf. bilag 3. Som det fremgår af overdragelsesaftalen blev købesummen erlagt ved transport i indbetaling fra G4-virksomhed porteføljen i de efterfølgende 3 år, hvorved betalingerne skete til A’s bankkonto i F2-bank. Videre var aftalt betaling af restkøbesum 31. december 2008.

Restkøbesummen udgjorde pr. 1. januar 2009 udgjorde 176.128 kr. jf. bilag 36, side 16. Betalingen heraf blev misligholdt, hvorfor parterne aftalte at porteføljen blev tilbageoverdraget til A, jf. bilag 42.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 43. Opgørelsen over restkøbesummen er fremlagt som bilag 44.

Der er som bilag 23 fremlagt en "gældsbrevsnøgle" og som bilag 24-34 kvitteringer vedrørende pbs. betalinger. Som bilag 35 fremlagt dokumentation vedrørende G4-virksomhed porteføljen og som bilag 36 dokumentation for betaling af afdrag på købesummen, jf. bilag 3.

Som bilag 41/ 80 er fremlagt en række af gældsbrevene fra G4-virksomhed porteføljen og som bilag 91 fremlægges supplerende gældsbreve/ fundamenter, således at der er fremlagt gældsbreve/fundamenter vedrørende alle de i 2006 og 2008 foretagne indbetalinger på kontoen i F2-bank.

Der er - fra en gammel backup af G4-virksomhed porteføljen - udtrukket oversigt for 2006 og 2008 over samtlige indbetalinger, jf. bilag 92. Og som bilag 93 og 94 er fremlagt regneark med oversigt over bogføringen af indbetalingerne. Heraf fremgår, at der er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolen mens 6.516,59 kr. vedrører renter. Videre er som bilag 95 fremlagt oversigt over betalinger ud fra det enkelte sagsnummer. Det skal hertil bemærkes, at der i bilag 95 ses enkelte dobbeltposteringer, der er korrigeret for i oversigterne i bilag 93 og 94.

Som eksempel kan fra bilag 92 nævnes [J.J.], der ikke indbetalte noget i 2006, men i 2008 indbetalte 2x400 kr., jf. bilag 92, side 6. Hovedstolen udgjorde på samme side 59.795 kr., hvorimod den på side 7 - pr. 1.1.2009 - er nedskrevet til 59.395 kr., hvorved ses, at indbetalingerne er anvendt

Videre kan udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen sammentælles ud fra kontoudtogene fra F2-bank. Således har Betalingsservice i 2006 pålagt gebyr med (1.502+771+767+1.280+768+755+1.262+758+761+1.269+759+756) i alt 11.409 kr. og i 2008 (19+1.232+717+980+719+1.059+471+22+449+2+954+22+448+457+16+962+16+453+16+497) i alt 9.552 kr."

I 2006-sagsfremstilingen side 7n. afsnit/ 2008-sagsfremstillingen side 9mf er opregnet en del af det materiale, der er modtaget. A skal bede om, at der opregnes udtømmende, hvad der er fremlagt og i den kronologiske rækkefølge, det er fremlagt med angivelse af tidspunktet for fremlæggelsen.

I 2006-sagsfremstilingen side 8, 6. afsnit/ 2008-sagsfremstillingen side 10, 2. afsnit er anført, at der ikke er fremlagt en opgørelse over indbetalinger og afdrag på hvert enkelt låneforhold. Hertil bemærkes, at alle indbetalinger var dokumenteret med fremlæggelse af tidligere indlæg. Og dette er til dels fremlagt med tidligere indlæg, og er i hvert fald med nærværende indlæg med bilag dokumenteret.

I 2006-sagsfremstilingen side 8 / 2008-sagsfremstillingen side 10, er gengivet oversigten fra 9. januar 2009, jf. indlæg 6. maj 2014. Opgørelsen er ikke gengivet korrekt i sagsfremstillingerne - dette bedes rettes til.

I 2006-sagsfremstillingen side 10, 4. afsnit/ 2008-sagsfremstilling side 11, 8. afsnit, er omtalt retsforliget vedrørende 2004 og 2005 (bilag 66), hvorved bl.a. Landsskatterettens afgørelser blev under- kendt. Gengivelsen af retsforliget indeholder ikke den meget væsentlige erkendelse af skattemyndighederne om, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af A’s regnskabsførelse. Derfor insisterer A på, at forligsteksten medtages, således at denne væsentlige erkendelse ikke undertrykkes:

"På grundlag af det fremkomne materiale og drøftelserne mellem parterne er der enighed om, at A skal have altovervejende medhold som nærmere bestemt nedenfor, og at der således grundlæggende set ikke kan rejses kritik af hans regnskabsførelse for de omhandlede år, idet der er underkendt fradrag for enkelte konkrete driftsomkostninger.

Parterne er enige om, at sagen forliges på følgende nærmere vilkår:

For indkomståret 2004 skal resultat af virksomheden forhøjes med 10.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet og med yderligere 12.966 kr.

For indkomståret 2005 skal resultat af virksomheden forhøjes med 30.000 kr. i forhold til det selvangivne. A har ret til fradrag for renteudgifter i virksomheden som selvangivet.

A kan benytte virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2004 og kapitalafkastordningen for indkomståret 2005."

I sagsfremstillingen side 17(2006)/ side 16 (2008) bedes Skatteankestyrelsens brev 24. juni 2021 til Skattestyrelsen gengives in extenso inden afsnittet med Skattestyrelsens svar, således at det fremgår, hvorfor Skattestyrelsen har svaret, som den har.

I sagsfremstillingen side 28 har Skatteankestyrelsen i gengivelsen af indlægget af 25. maj 2021 alene gengivet pkt. 2 til pkt. 3.4. Der insisteres på, at hele indlægget gengives i sagsfremstillingen, således som A har anmodet om.

Videre anmodes - endnu engang - om, at Skatteankestyrelsens svar i brev af 28. maj 2021 ligeledes gengives in extenso i sagsfremstillingen. Videre anmodes om, at det præciseres, at sagerne har været berostillet fra maj 2016 til 2021 på Skatteankestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodning.

Videre anmodes der om, at det anføres, at Skatteankestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelser/sagsfremstillinger 10. juli 2014 og 6. april 2016, der er frafaldet.

Ad forslagene til afgørelser Indkomståret 2007

Der er i lighed med de fremsendte sagsfremstilling/forslag til afgørelse 6. april 2016 i skattesagen for 2007 og Skattestyrelsens høringssvar 26. maj 2016, samt Skatteankestyrelsens indstilling af 18. maj 2016 og Skattestyrelsens høringssvar hertil 26. maj 2016 indstillet, at SKAT’s afgørelser for skat og moms 2007 er ugyldige.

Dette kan A tilslutte sig.

Derfor vil dette ikke blive omtalt nærmere i nærværende indlæg.

Indkomstårene 2006 og 2008

(…)

Resultat af udlejningsvirksomhed

Der er med Skattestyrelsens indstilling - og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser - enighed om, at der ikke er grundlag for at kritisere A’s bogføring eller regnskabsgrundlaget for de i sagerne omhandlede indkomstår.

Der udestår med forslagene til afgørelser da også to punkter - nemlig fradrag for renteudgifter og fradrag for afskrivninger på garagerne.

Renteudgifter

Skatteankestyrelsen har foreslået, at fradrag for renteudgifter med 156.678 kr. i 2006 og 190.216 kr. anerkendes. Som led heri har Skatteankestyrelsen anerkendt svenske renteudgifter med 46.824 SEK i 2006 og 77.832,58 SEK og har anført, at disse beløb skal omregnes efter Nationalbankens Statistikbanks valutakurser. Nationalbankens Statistikbanks valutakurser er fremlagt som bilag 90. Omregnes der efter Nationalbankens Statistikbanks valutakurser fremkommer følgende omregnede danske beløb:

                                                          2006              46.824 SEK / kurs 80,6164 = 37.748 DKK

                                                          2008                77.832,58 SEK / kurs 77,7312 = 60.500 DKK

Skatteankestyrelsen har omregnet samme renteudgifter til 36.616 DKK i 2006 og 52.857 DKK i 2008. Denne beregning må derfor være fejlbehæftet.

De beregnede rentebeløb på side 1 i de to forslag til afgørelser skal derfor korrigeres som følger: 

                                                          2006              108.981+11.081+37.748 = 157.810 kr.

                                                          2008                116.145+11.107+10.107+60.500 = 197.859 kr.

Garagerne/lagerrum

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem på den ene side SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og på den anden side A og undertegnede.

Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A, som grundlag for forliget anerkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes erhvervsmæssigt som lager og værksted, som led i A’s erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort. Der vedlægges som bilag 96 mit brev af 26. november 2019 til Kammeradvokaten.

Såfremt Skatteankestyrelsen efter gennemgang af bilag 96 sammenholdt med det bagvedliggende regnskabsmateriale fortsat måtte finde det udokumenteret, at Skattestyrelsen som led i forliget ved- rørende 2004/2005 anerkendte afskrivninger for den danske garage og én af de fem svenske, opfordres Skatteankestyrelsen som led i officialmaksimen, at søge dette bekræftet hos Skattestyrelsen. Og måtte Skattestyrelsen mod forventning ikke kunne eller ville bekræfte dette, anmodes Skatteankestyrelsen om at orientere A herom, således at han gives mulighed for at kommentere dette overfor Skatteankestyrelsen.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

Det er i forslagene til afgørelser anført, at garagerne/lagerlokalerne var udlejet. Det er ikke korrekt. Hverken garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse eller Y7-adresse var lejet ud i 2006 eller 2008. Der fremlægges som bilag 97 fotos fra garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse (ikke at forveksle med carporten) samt som bilag 98 fotos af garagen på Y7-adresse.

Begge garager/lagerlokaler benyttedes i 2006 og 2008 erhvervsmæssigt og er derfor - i lighed med tidligere år - afskrivningsberettigede.

Beskatning af afdrag vedrørende G4-virksomhed porteføljen

A afstod i 20. december 2005 en gældsbrevsportefølje (herefter G4-virksomhed porteføljen) til [T.C.C.] mod betaling af købesum stor 1.100.000 kr., jf. bilag 3. Som det fremgår af overdragelsesaftalen blev købesummen erlagt ved transport i indbetaling fra G4-virksomhed porteføljen i de efterfølgende 3 år, hvorved betalingerne skete til A’s bankkonto i F2-bank.

Videre var aftalt betaling af restkøbesum 31. december 2008.

Restkøbesummen udgjorde pr. 1. januar 2009 176.128 kr. jf. bilag 36, side 16. Betalingen heraf blev misligholdt, hvorfor parterne aftalte at porteføljen blev tilbageoverdraget til A, jf. bilag 42.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 43. Opgørelsen over restkøbesummen er fremlagt som bilag 44.

SKAT har i de påklagede afgørelser og Skatteankenævnet for afgørelsen for 2006 beskattet A af indsætningerne på bankkontoen i F2-bank. Derimod har hverken SKAT eller Skatteankenævnet foretaget en retlig vurdering af A’s overdragelse af G4-virksomhed portefølje i 2005.

Heroverfor har Skatteankestyrelsen foreslået, at overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen i december 2005 underkendes, og A anses som ejer af G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008.

A er ikke enig i dette forslag. Det gøres hertil gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte aftalen i bilag 3, der er indgået mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter. Aftaler mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter skal skattemyndighederne - herunder også Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - lægge til grund, medmindre skattemyndighederne konkret kan dokumentere, at der ikke er grundlag herfor.

Skatteankestyrelsen har i forslagene ikke påvist, at der foreligger sådant grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale. Og der er således ikke noget legalt grundlag for tilsidesættelse af aftalen. Og som følge heraf skal Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten lægge til grund, at indsætningerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008 er afdrag på købesummen og dermed skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

                                                                         --------------

Måtte Landsskatteretten følge Skatteankestyrelsens forslag om underkendelse af overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen i 2005 skal nedenstående subsidiære synspunkter i den bevissituation gøres gældende.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen har frafaldet den tidligere foreslåede næringsbeskatning, og i stedet har foreslået, at A skal beskattes af de af Skatteankestyrelsen skønnede renteindtægter i 2006 og 2008.

Der er fremlagt dokumentation for samtlige bankindbetalinger vedrørende G4-virksomhed Porteføljen, ligesom der fra G4-virksomhed porteføljen er fremlagt en oversigt, der viser sammenhængen mellem de løbende bankindsætninger og de respektive gældsforhold i G4-virksomhed porteføljen. Videre er der med nærværende indlæg fremlagt dokumentation for, hvordan de enkelte indbetalinger er posteret/bogført i G4-virksomhed porteføljen, jf. bilag 92-94.

Der er som det fremgår af oversigterne tale om, at de udestående fordringer er nødlidende, og at indbetalingerne ikke dækker de aftalte afdrag - hverken i forhold til de oprindelige gældsbreve mv. eller i forhold til de situationer, hvor de oprindelige gældsbreve mv. måtte være "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. For sidste nævnte tilfælde skal det nævnes, at sådanne frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten træder i stedet for et oprindeligt gældsbrev og med fastlåsning af en ny hovedstol, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse 10. oktober 2003 (KEN 10300 af 10/10/2003, Retsinfo). Således træder f.eks. nogle af de nye fundamenter i det supplerende materiale i bilag 91 i stedet for tidligere fremsendte gældsbreve mv. i bilag 41/80.

Det følger af de almindelige obligationsretlige principper, at i den situation, hvor debitor ikke overholder et aftalt tilbagebetalingsforløb, men indbetaler mindre afdrag end aftalt, så kan kreditor vælge om en indbetaling skal afskrives på hovedstol eller renter, jf. SKM2013.585.LSR, jf. f.eks. Munch, Kommenteret Konkurslov, 6. udgave 537.

Det er med oversigterne i bilag 92-94 dokumenteret, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er med fremlæggelse af dokumentation for den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole ikke noget grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af renter, afdrag mv. for indkomstårene 2006 og 2008.

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor i stedet lægge den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole til grund for sagens afgørelse

Som følge heraf skal det lægges til grund, at der i 2006 har været renteindtægter fra indbetalinger på G4-virksomhed porteføljen med 63.279,66 kr. og tilsvarende i 2008 med 6.516,59 kr.

A har selvangivet rente i 2006 med 43.711 kr. i 2006 og 18.890 kr. i 2008. 

(…)

For 2008 er der derfor selvangivet (6.517-18.890) 12.373 kr. for meget i renteindtægter. Der skal også gives fradrag for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 9.552 kr. i 2008.

…"

Repræsentanten er den 10. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger:

"…

Skatteankestyrelsen har nægtet at udarbejde en revideret sagsfremstilling eller revideret forslag til afgørelse efter modtagelse af indlæg 21. december 2021, hvor der blev fremsendt et omfattende nyt bilagsmateriale til imødegåelse af Skattestyrelsens nye forslag om beskatning af en skønsmæssig fordeling af indbetalinger vedrørende G4-virksomhed Porteføljen i henholdsvis en rentedel og en del med afdrag på hovedstolen.

På baggrund af brev til Skatteankestyrelsens direktør, IE, den 5. april 2022 har der den 20. april 2022 været afholdt telefonmøde med afdelingschef IF, og der er efterfølgende fremsendt telefonnotat af 21. april 2022.

Det kan på den baggrund udledes, at Skatteankestyrelsens tilsidesættelse af det af A indsendte materiale 21. december 2021 skyldes, at opgørelserne benævnt "inkasso forespørgsler" efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke udgør dokumentation for indbetalingerne på klagerens konto i F2-bank.

Skatteankestyrelsen forklarer, at Skatteankestyrelsen ved vurderingen har lagt vægt på,

at 1) A ikke fremgår som kreditor på det fremlagte, men derimod gør G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed, 

at 2) ved angivelsen af sekretær er (red.initialer.fjernet) anført, at 3) det ikke er muligt at følge pengestrømmen til A’s konto i F2-bank,

at 4) det fremlagte dokumenterer ikke, at de indsatte beløb er afdrag på købesummen, eller at der er sammenhæng mellem det fremlagte og indsætningerne på A’s konto.

Såfremt Skatteankestyrelsen - mod forventning - måtte have yderligere indsigelser i forhold til at denne opsummering ikke er retvisende eller ikke er fuldstændig med alle Skatteankestyrelsens indvendinger, så anmodes Skatteankestyrelsen om at oplyse dette, inden sagsbehandlingen af sagen afsluttes, således at A - som led i partshøring - kan få mulighed for at kommentere sådanne yderligere indsigelser.

Beskatning vedrørende afdrag på G4-virksomhed portefølje 

Ad pengestrømme og bogføring heraf 

Pengestrømme

SKAT har som bilag til de to påklagede afgørelser udarbejdet opgørelser over indsætninger på bank- kontoen i F2-bank i 2006 og 2008. Det er ud fra disse indsætninger/opgørelser, at SKAT beskattede A af ikke selvangivet indkomst fra udført arbejde. Indsætninger vedrører alle betalinger vedrørende den såkaldte G4-virksomhed porteføljen - det er der nu enighed om.

Der er den 6. maj 2014 som bilag 41 fremlagt en stor del af gældsbreve og fundamenter, der udgør hele kernen af G4-virksomhed porteføljen. Bilag 41 er videre fremlagt som bilag 80, ligesom der som 91 er fremlagt supplerende gældsbreve/ fundamenter.

Til belysning af pengestrømmene med indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen fremlægges som bilag 99 og 100 de af SKAT udarbejdede oversigter over indsætninger på kontoen i F2-bank.

Som det fremgår af oversigterne i bilag 99 og 100, så henviser posteringslinjerne i det store og hele til FI-INDB.

Der er 10. september 2014 som bilag 45 i 2006-sagen fremlagt "betalingsnøgle", hvor indbetalinger i oversigten i bilag 99 kan genfindes og specificeres i de underliggende delbetalinger, der blev foretaget vedrørende G4-virksomhed porteføljen.

(…)

Videre er der i bilag 36 fremlagt dokumentation for de direkte - hvoraf flere beløbsmæssige er forholdsvis store - indbetalinger på A’s private bankkonto i F2-bank.

Tilsvarende blev der ved indlæg 11. september 2014 i 2008-sagen som bilag 45 fremlagt "betalingsnøgle", hvor indbetalinger i oversigten i bilag 100 kan genfindes og specificeres i de underliggende delbetalinger, der blev foretaget vedrørende G4-virksomhed porteføljen.

Følgende bemærkninger/ dokumentation hører f.eks. til indbetalingerne på A’s private bankkonto i F2-bank pr. 2.

januar 2008:

•                                       SAGSNR.6061/PH 100,00 er indsat af [H.R.] - Bilag 23, s. 3: Fr. [H. M.], jf. gb 00006-061 i bilag 41.

•                                       Bilag 45: FI-indb 300,- 6044 [A.J.[ - Bilag 23, s. 3: Hr. [A.J.], jf. gb 00006- 044 i bilag 41.

•                                       Bilag 45: FI-indb 300,- 10013 [V.L.] og [P.S.L.] - Bilag 23, s.8 Hr. og fr. [V.L.] og, jf. gb 10013 i bilag 41.

•                                       Bilag 45: FI-indb 750,- 7289 Fru [B.O.] - Bilag 23, s.13 Hr. [F.] Fru [B], jf. gb 1777271 i bilag 41 ([F.S.O.] og [B.O.])

•                                       Bilag 45: FI-indb 150,- 7289 [J.M.] - Bilag 23, s.5 Fr. [J.M.], jf. gb 00007- 289 i bilag 41.

•                                       Bilag 45: FI-indb 150,- 7199 [T.M.] - Bilag 23, s.4 Hr. [T.M] - gb har ikke kunnet fremfindes.

•                                       Bilag 45: FI-indb 150,- 7289 [J.M.] - Bilag 23, s.5 Fr. [J.M.], jf. gb 00007-289 i bilag 41.

Videre er der 2. januar 2008 indsat 13.126 kr. som en BS-indbetaling. Denne betaling på 13.126 kr. modsvares af de mange enkeltbetalinger i G4-virksomhed-oversigten i bilag 45, side 1-3. Disse betalinger kan genfindes med debitor identifikation i bilag 45 side 4-5 og derfra over i gældsbrevsnøglen/debitor- oversigten i bilag 23. Og videre derfra kan gældsbrevene identificeres - således de første 10 indbetalinger i pbs-filen i bilag 45 side 4-5, jf. side 1-3:

•                                       2092 [M.B] 200,00 - Bilag 23 s 1: 2092 Fr. [M.B], jf. gb 2092/tr i bilag 41.

•                                       2184 [G.H. J] 300,00 - Bilag 23 s 1: 2184 Hr. [G. H]. jf. gb 00002-184 i bilag 41

•                                       3052 [H.U.J.] 200,00 - Bilag 23 s 1 Hr. [H. U.] jf. gb 00003-052 i bilag 41

•                                       3087 [F.P.F9 200,00 - Bilag 23 s 2 Hr. [F.P.], jf. gb 00003087 i bilag 41

•                                       3169 [L.I.N.] 100,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [L.I.], jf. gb. 00003169 i bilag 41

•                                       3174 [T.D.] 200,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [T.D.], jf. gb 3-174 i bilag 41

•                                       3232 [I.H.K.] 150,00 - Bilag 23 s 2 Fr. [I.H.], jf. gb 3-232 i bilag 41

•                                       4040 [N.C.A.B.N.] 300,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [N.C.], jf. gb 00004-040 i bilag 41

•                                       6051 [J.S.] 500,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [J.S.], jf. gb 00006-051 i bilag 41

•                                       6065 [T.C.] 300,00 - Bilag 23 s 3 Hr. [T.], jf. gb 00006-065 i bilag 41

•                                       6116 [V.C.] 200,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [V.C.], jf. gb 6116 bilag 41

•                                       6126 [B.L.] 200,00 - Bilag 23 s 3 Fr. [B.L], jf. gb 6126 i bilag 41

•                                       6190 [A.N.] 200,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [A.N.], jf. gb 6190 i bilag 41

•                                       6194 [M.D.] afvist - Bilag 23 s 4 Hr. [M.D.], jf. gb 00006194 i bilag 41

•                                       6222 [L.B.L.] 500,00 - Bilag 23 s 4 Hr. [L.B.], jf. gb 6222 i bilag 41

•                                       7006 [L.S.] 200,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [L.R.], jf. gb 00007-006 i bilag 41

•                                       7061 [I.B.M.] 150,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [I.B.], jf. gb 7-061 i bilag 41

•                                       7070 [B.J.] 200,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [B.J.], jf. gb har ikke kunnet fremfindes.

•                                       7139 Vedr. hr. [K.R.] 200,00 - Bilag 23 s 4 Glim Refugium vedr. Hr., jf. gb har ikke kunnet fremfindes.

•                                       7148 [J.S.N.] 100,00 - Bilag 23 s 4 Fr. [J.], jf. gb 00007-148 og

•                                       Indbetalt Fra [I.K.] 200,00 - bilag 23 s 4 6156 Fr. [I.K.], jf. gb 00006-156

Der er hermed fremlagt specificeret dokumentation for alle indbetalingerne til F2-bank vedrørende G4-virksomhed porteføljen, dokumentation for sammenhængen mellem de enkelte og skyldforholdet i G4-virksomhed porteføljen og dermed også for pengestrømmene med de mange indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen, der samles i daglige samle-indsætninger på kontoen i F2-bank. Samme systematik går igen for alle G4-virksomhed-skyldnernes indbetalinger til A’s bankkonto i F2-bank.

Det er således dokumenteret, at indbetalingerne på A's private bankkonto i F2-bank var indbetalinger på gældsbrevene/fordringerne i G4-virksomhed gældsbrevsporteføljen. Og indbetalerne/debitorerne er identificeret og kan sammenholdes med de fremlagte gældsbreve/fordringer i G4-virksomhed porteføljen. Der ses med det i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser og Skatteankestyrelsens høringssvar anførte, da heller ikke at være uenighed herom.

MEN måtte der være uenighed om, at indbetalingerne på A's private bankkonto i F2-bank var indbetalinger på gældsbrevene/fordringerne i G4-virksomhed gældsbrevsporteføljen, og indbetalerne/debitorerne er identificeret og kan sammenholdes med de fremlagte gældsbreve/fordringer i G4-virksomhed porteføljen, så anmodes Skatteankestyrelsen om at tilkendegive og begrunde en sådan uenighed under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen.

Bogføring

Med G4-virksomhed porteføljen fulgte også et bogføringssystem til styring af G4-virksomhed porteføljen, der såvidt vides er et (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem. Således blev alle indbetalingerne i filerne i bilag 45 (for begge år) med et særligt bogføringsmodul sluset ind i bogføringssystemet, når de enkelte filer blev modtaget fra banken.

Der er fra en gammel backup af G4-virksomhed porteføljen udtrukket oversigt for 2006 og 2008 over samtlige indbetalinger, jf. bilag 92.

Det skal til bilag 92 oplyses, at årsagen til at dateringen er 24. november 2021 er, at det er den dag, at A har udskrevet fra det gamle (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem. Og det skal - som også drøftet med IF - understreges, at der er tale om en udskrift i 2021 af bogholderiet fra 2006 og 2008, og der således er tale om udskrift af den oprindelige bogføring fra 2006 og 2008. Som der redegøres for nedenfor, er det ikke muligt at ændre i bogføringen, når et regnskabsår er afsluttet.

Og årsagen til, at der er anført "PH" under "SEKR" og "JUR" er, at A ved overtagelsen af G4-virksomhed porteføljen registrerede sig i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet som "SEKR" og "JUR", således at han kunne foretage den løbende bogføring - disse registreringer er ikke tilrettet ved udskrifterne 24. november 2021.

Skatteankestyrelsen har videre udtrykt undren over, at A ikke fremgår som kreditor på udskriften af G4-virksomhed porteføljen, men derimod G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Hertil skal det bemærkes, at registreringerne i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet er interne registreringer til porteføljeejerens eget brug. Ved overtagelsen af G4-virksomhed porteføljen ændrede A ikke registreringen af, hvem der var registreret som kreditor, da der jo blot var tale om en intern registrering i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet. Og det skal tilføjes, at der jo ikke gælder regler for hvordan den foretagne bogføring skal udformes eller hvilke påtegninger, der må eller ikke må være i bogføringen. Der er derfor ikke noget som helst grundlag for Skatteankestyrelsen til at undre sig over det anførte til internt brug i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, og der er da slet ikke grundlag for, at bortse fra bogføringen af den grund.

G4-virksomhed porteføljen består af en lang række underliggende gældsforhold, hvor mange af disse har været registreret som et gældsforhold mellem G4-virksomhed pdes og debitor pdas - f.eks. første gældsforhold i bilag 41 - IH med sagsnummer 2021, mens andre f.eks. IJ med sagsnummer 6044 oprindeligt har udstedt pantebrev til Investeringsaktieselskabet G6-virksomhed, hvorfor G6-virksomhed er registreret som kreditor i den interne registrering i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet. Dette ændrer bare ikke ved, at der er tale om interne registreringer, der ikke er udtryk for, hvem der var kreditor, og til hvem debitor alene kunne foretage betaling med frigørende virkning. Og alle skyldnerne i G4-virksomhed porteføljen indbetalte i 2006 og 2008 med frigørende virkning til kontoen i F2-bank, X4-bankkonto - helt i overensstemmelse med aftalen mellem IK og A, jf. aftalen i bilag 3, pkt. 3.2.1.

Forklaring af bogføringen

Der er ovenfor redegjort for de faktiske pengestrømme, og jeg vil her forklare, hvordan bogføringen heraf er sket.

Som allerede nævnt, så blev alle indbetalingerne i filerne i bilag 45 (for begge år) med et særligt bogføringsmodul sluset ind i bogføringssystemet, når de enkelte filer blev modtaget fra banken.

Bogføringen af de tre første betalinger i hvert af årene vil som illustration af fremgangsmåde ved den samlede bogføring af indbetalingerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen blive gennemgået nedenfor.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 2092 - 1. betaling 2. januar 2006

Tager vi den første betaling ovenfor på 200 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 2092, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den første postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 20 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 200,00 236.861,17

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x200 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der skete dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 200 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x200 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 16, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 121.737,87 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 105.976,54 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 9.346,76 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 115.323.30 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 18 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 119.337,87 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 115.323,30 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007 primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 2.400 kr. og ikke 4.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Tilsvarende for den første betaling for 2008 på side 20 i bilag 92, jf. oversigten ovenfor:

Igen betaling af 200 kr. 2. januar 2008 - sagsnummer 2092. Så ses betalingen i bilag 45 for 2008 på side 4, som den første postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 20 med følgende postering:

02.01.08 108 2029 Indbetalt via PBS 200,00 252.677,87

Alle 12 betalinger i 2008 á 200 kr. i alt 2.400 kr. kan genfindes på side 20 i bilag 92.

Ved 2008-opgørelsens start på side 20, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2008 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 116.937,87 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 125.736,36 kr. samt renter tilskrevet i 2008 med 10.203,64 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 135.940,00 kr. pr. 31. december 2008.

I opgørelsen for 2009 på side 21 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2009 udgjorde 114.537,87 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2009 udgjorde 135.940,00kr.

Af 2009 opgørelsen kan ligeledes udledes, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2008 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Der afdrages - iht. afdragsordning i 2001 - 200 kr./mdr. svt. 2.400 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 227.714,41 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 9.346,76 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 2184 - 2. betaling 2. januar 2006

Tager vi den anden betaling ovenfor på 300 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 2184, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 24 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 300,00 1065.645,38

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x300 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der skete dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 300 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x300 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 24, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 767.507,93 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 239.509,90 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 58.927,55 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 298.437,45 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 25 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 763.907,93 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 298.437,45 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007 primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 3.600 kr. og ikke 6.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 3.600 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 3.600 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Tilsvarende for den anden betaling for 2008 på side 27 i bilag 92, jf. oversigten ovenfor:

Igen betaling af 300 kr. 2. januar 2008 - sagsnummer 2092. Så ses betalingen i bilag 45 for 2008 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 27 med følgende postering:

02.01.08 108 2029 Indbetalt via PBS 300,00 1191.443,80

Alle 12 betalinger i 2008 á 300 kr. i alt 3.600 kr. kan genfindes på side 27.

Ved 2008-opgørelsens start på side 27, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2008 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 760.307,93 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 365.093,72 kr. samt renter tilskrevet i 2008 med 66.342,15 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 431.435,87 kr. pr. 31. december 2008.

I opgørelsen for 2009 på side 28 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2009 udgjorde 756.707.93 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2009 udgjorde 431.435,87 kr.

Af 2009 opgørelsen kan ligeledes udledes, at indbetalingen af de 3.600 kr. i 2008 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 3.600 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Skyldneren oplyste i 1998, at han var insolvent. Efterfølgende har han så i 2006 og 2008 indbetalt 300 kr./mdr. svt. 3.600 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 767.507,93 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 58.927,55 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

G4-virksomhed portefølje sagsnummer 3052 - 3. betaling 2. januar 2006

Tager vi den tredje betaling ovenfor på 200 kr. den 2. januar 2006 - sagsnummer 3052, så ses betalingen i bilag 45 for 2006 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 43 med følgende postering:

02.01.06 659 1742 Indbetalt via PBS 200,00 231.261,09

Tilsvarende kan de øvrige indbetalinger i 2006 på 20x200 kr. genfindes. MEN pga. af en fejl, så er der sket dobbeltposteringer for 8 af posteringerne - det er de posteringer, hvor der er flere posteringer for betaling af 200 kr. samme dato. Der blev derfor betalt 12x200 kr. i 2006. Denne bogføringsfejl blev ikke opdaget, inden bogføringsåret 2006 blev afsluttet, og da der ikke kan rettes i afsluttede bogføringsår i (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystemet, så er fejlen først rettet i 2007, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Ved 2006-opgørelsens start på side 43, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2006 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 119.900,68 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posterings- tekst "Omkostninger" 102.354,70 kr. samt renter tilskrevet i 2006 med 9.205,71 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 111.560,41 kr. pr. 31. december 2006.

I opgørelsen for 2007 på side 44 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2007 udgjorde 117.500,68 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2007 udgjorde 111.560,41 kr.

Af 2007 opgørelsen kan udledes to ting. For det første er bogføringsfejlen med de 8 dobbeltposteringer i 2006 blev rettet til i 2007-primo opgørelsen, idet hovedstolen 1. januar 2007 i forhold til hovedstolen 1. januar 2006 er nedskrevet med 2.400 kr. og ikke 4.000 kr. Og for det andet, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2006 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Tilsvarende for den anden betaling for 2008 på side 46 i bilag 92, jf. oversigten ovenfor:

Igen betaling af 200 kr. 2. januar 2008 - sagsnummer 3042. Så ses betalingen i bilag 45 for 2008 på side 4, som den anden postering.

Bogføringen af indbetaling ses i bilag 92, side 46 med følgende postering:

02.01.08 108 2029 Indbetalt via PBS 200,00 246.757,17

Alle 12 betalinger i 2008 á 200 kr. i alt 2.400 kr. kan genfindes på side 46 i bilag 92.

Ved 2008-opgørelsens start på side 46, fremgår hovedstolen pr. 1. januar 2008 med posteringsteksten "Ifølge opgørelse" med 115.100,68 kr. og renter/omkostninger fra tidligere år med posteringstekst "Omkostninger" 121.813,16 kr. samt renter tilskrevet i 2008 med 10.043,33 kr. - dvs. renter/omkostninger i alt 131.856,49 kr. pr. 31. december 2008.

I opgørelsen for 2009 på side 47 fremgår, at hovedstolen pr. 1. januar 2009 udgjorde 112.300,68 kr. og renter/omkostninger ligeledes pr. 1. januar 2009 udgjorde 131.856,4987 kr.

Af 2009 opgørelsen kan ligeledes udledes, at indbetalingen af de 2.400 kr. i 2008 er anvendt til at nedbringe hovedstolen og ikke rentedelen - og dermed er betalingen af de 2.400 kr. afdrag på gæld og ikke en rentebetaling.

Den oprindelige gæld er fra 1986, og der blev i 1998 indgået frivilligt forlig, og dermed må låneforholdet have været misligholdt på det tidspunkt. Skyldneren har 2006 og 2008 indbetalt 200 kr./mdr. svt. 2.400 kr./år på en restgæld, der 1. januar 2006 udgjorde 222.255,38 kr. Rentetilskrivningen i 2006 udgjorde 9.205,17 kr. og de løbende afdrag dækker således ikke engang tilskrevne renter, og dermed er der fra kreditors side ingen udsigt til, at låneengagementet nogensinde ville blive indfriet. I den situation har kreditor valgt at anvende de løbende afdrag til nedskrivning af hovedstolen.

Overensstemmelse mellem indbetaling i bank og bogføring

 

Sammenholdes betalingerne i banken med bogføringen, så ses det, at der er fuld overensstemmelsen mellem dels de enkelte indbetalinger over i bogføringen, men der er - naturligvis - også overensstemmelse mellem de samlede beløb for de to år, der er indbetalt til banken, og som fremgår af bogføringen.

Fordeling af indbetalinger på G4-virksomhed portefølje til afdrag og renter

Der er som bilag 93 og 94 fremlagt regneark med sammentælling af indbetalinger og fordeling af indbetalingerne på afdrag og renter for hvert sagsnummer i G4-virksomhed porteføljen. Overskrifterne i de to oversigter er "forsvundet" for 2006-oversigten og står skævt i 2008-oversigten. Der fremsendes derfor reviderede bilag 93 og 94.

Af oversigten kan der - for at fortsætte i eksemplet ovenfor - for sagsnummer 2092 for 2006 såvel som for 2008 ses, at indbetalingerne på 2.400 kr. for hvert af årene er anvendt til at nedskrive hovedstolen og IKKE rentedelen. Og tilsvarende med de to andre eksempler.

Af bogføringen i bilag 92-94, jf. bilag 45 fremgår det derfor, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter, og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er, som det fremgår af oversigterne tale om, at de udestående fordringer er nødlidende, og at indbetalingerne ikke dækker de aftalte afdrag - hverken i forhold til de oprindelige gældsbreve mv. eller i forhold til de situationer, hvor de oprindelige gældsbreve mv. måtte være "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. For sidste nævnte tilfælde skal det nævnes, at sådanne frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten træder i stedet for et oprindeligt gældsbrev og med fastlåsning af en ny hovedstol, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse 10. oktober 2003 (KEN 10300 af 10/10/2003, Retsinfo). Således træder f.eks. nogle af de nye fundamenter i det supplerende materiale i bilag 91 i stedet for tidligere fremsendte gældsbreve mv. i bilag 41/80.

Det følger af de almindelige obligationsretlige principper, at i den situation, hvor debitor ikke overholder et aftalt tilbagebetalingsforløb, men indbetaler mindre afdrag end aftalt, så kan kreditor vælge om en indbetaling skal afskrives på hovedstol eller renter, jf. SKM2013.585.LSR, jf. f.eks. Munch, Kommenteret Konkurslov, 6. udgave 537.

Heroverfor har Skatteankestyrelsen foreslået skønsmæssigt at foretage en fordeling af indbetalingerne mellem afdrag og renter.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at forvaltningsmyndigheden er forpligtet til at anvende alle de oplysninger, som myndigheden er blevet bekendt med under behandling af en sag, jf, f,eks, Fenger, Forvaltningsret, side 500.

Heroverfor kan forvaltningsmyndigheden - her konkret Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen - i den situation, hvor bevis for et givet faktum ikke foreligger i stedet skønsmæssigt fastsætte et beløb/værdi til brug for afgørelse af sagen. Et sådant værdiskøn forudsætter, at der er bevisnød, jf. f.eks. Bent Christensen, Forvaltningsret - domstolsprøvelse af forvaltningsakter kapitel 2.5 om skatteskøn, og Fenger, Forvaltningsret, side 319ff.

I A’s sag er der ikke nogen bevisnød, idet det med den fremlagte dokumentation netop er dokumenteret, hvordan fordeling af indbetalingerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen i de pågældende år er fordelt mellem afdrag og renter. Der er ikke bogføringspligt, hvorfor der alene kan ske tilsidesættelse af den i 2006 og 2008 foretagne fordeling, i det tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten kan godtgøre egentlig bevisnød - og det foreligger der med den fremlagte dokumentation ikke.

Der er derfor IKKE noget juridisk grundlag for at tilsidesætte denne oprindelige fordeling heraf, således som fastlagt i bogføringen.

Ikke desto mindre er det, hvad Skatteankestyrelsen har foreslået i forslaget til afgørelse - dette er i strid med grundprincipperne for udøvelse af forvaltningsretlige skøn.

Bevisbyrden for, at der foreligger et sådant grundlag for at tilsidesætte bogføringen, påhviler altid skattemyndighederne - her konkret Skatteankestyrelsen, jf. f.eks. UfR 1967.635H og SKM2002.70H, jf. SKAT’s Jur.Vejl. A.C.2.1.4.4.2.2. Og bevisbyrden for tilstedeværelse af et sådant grundlag skærpes, når der som i nærværende sager ikke er tale om et bogføringspligtigt regnskab, men "alene" en opgørelse til brug debitorstyring af porteføljen. Og denne bevisbyrde er henset til den fremlagte dokumentation - og nu også med ovennævnte redegørelse - ikke løftet.

Måtte Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte bogføringen og i stedet skønsmæssigt fastslå fordelingen af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstol og rentebetalinger, så er det vigtigt, at Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af og redegørelse i præmisserne for, at det udøvede skøn ikke er mindre sandsynligt end anden fordeling af indsætninger mellem afdrag på hovedstolene og på renter. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199.

Og selv i den tænkte situation, hvor der måtte anses grundlag for Skatteankestyrelsen for at skønne over fordelingen af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstolene og på renter, så understøtter bogføringen, at Skatteankestyrelsens foreslåede fordeling ikke er den mest sandsynlige fordeling. Således har Skatteankestyrelsen i sin skønsudøvelse taget udgangspunkt i de oprindelige gældsbreve mv., MEN har ikke taget højde for at en lang række af disse oprindelige gældsbreve mv. er "afløst" af frivillige forlig eller domme/afgørelser i fogedretten. Eller taget højde for, at i den situation, hvor skyldnere løbende ikke engang afdrager svarende til de renter, der løbende tilskrives lånefor- holdet, og der dermed ikke er nogen udsigt til, at gældsforholdet nogensinde vil blive indfriet, så vil kreditor - som også er tilfældet i nærværende sag - naturligvis vælge at afskrive indbetalingerne på hovedstolen, der jo er skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5, og ikke på renterne, hvor indbetalinger er skattepligtige.

Skatteankestyrelsens foreslåede skøn i forslaget til afgørelse er derfor ikke det mest sandsynlige skøn, og derfor kan det ikke anvendes til afgørelse af nærværende sag. Til støtte for princippet herom henvises til det af lovgiver fastslåede almindelige princip for skønsudøvelse i lovmotiverne til lov nr. 1104 af 20-12-1995 (skattekontrolloven):

"Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af." 

Der er derfor af den årsag heller ikke grundlag for skønsmæssigt at foretage fordeling af indbetalingerne mellem afdrag på hovedstol og rentebetalinger.

                                                                       -------------- 

A har således tilbagevist de af Skatteankestyrelsen oplyste grunde til at tilsidesætte bogføringen og har dokumenteret, at indbetalinger vedrørende G4-virksomhed porteføljen er bogført i det (red.bogføringssystem.fjernet) bogføringssystem, der fulgte med G4-virksomhed porteføljen, og hvordan indbetalingerne er bogført i bogføringssystemet og dermed dokumenteret, at der i 2006 er afskrevet 433.372,48 kr. af indbetalingerne i 2006 på hovedstolene og 63.279,66 kr. som renter og tilsvarende er 262.856,26 kr. af indbetalingerne i 2008 anvendt til nedskrivning af hovedstolene, mens 6.516,59 kr. vedrører renter.

Der er med fremlæggelse af dokumentation for den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole ikke noget grundlag for at foretage en skønsmæssig fordeling af renter, afdrag mv. for indkomstårene 2006 og 2008.

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten skal derfor i stedet lægge den faktiske nedskrivning af gælden og fordeling på renter og hovedstole til grund for sagens afgørelse, idet der ikke er grundlag for at tilsidesætte bogføringen af indbetalingerne og i stedet foretage en skønsmæssig fordeling.

Som følge heraf skal det lægges til grund, at der i 2006 har været renteindtægter fra indbetalinger på G4-virksomhed porteføljen med 63.279,66 kr. og tilsvarende i 2008 med 6.516,59 kr.

A har selvangivet rente i 2006 med 43.711 kr. i 2006 og 18.890 kr. i 2008.

For 2006 er der derfor selvangivet (63.280-43.711) 19.569 kr. for lidt i renteindtægter. Der skal også modregnes for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 11.409 kr. i 2006.

For 2008 er der derfor selvangivet (6.517-18.890) 12.373 kr. for meget i renteindtægter. Der skal også modregnes for udgifter til Betalingsservice i forbindelse med formidling af indbetalingerne på G4-virksomhed porteføljen på 9.552 kr. i 2008.

Endelig fastholdes det, at selv hvis der måtte være grundlag for at tilsidesætte bogføringen af indbetalingerne og i stedet foretage en skønsmæssig fordeling, så er den faktiske fordeling foretaget i bogføringen i 2006 og 2008 mere sandsynlig end den skønsmæssige fordeling, som Skatteankestyrelsen har foreslået, og der er derfor af den grund ikke noget grundlag for at fravige den faktiske fordeling af indsætninger på renter og afdrag i bogføringen.

(…)

Ad afskrivninger på garager mv.

I forliget vedrørende 2004/2005 blev sagen forligt på, at det selvangivne resultat blev anerkendt, og indkomsten for 2004 blev forhøjet med 10.000 kr. og for 2005 med 30.000 kr., jf. bilag 66.

Dette forlig blev foretaget ud fra en længere forudgående drøftelse mellem på den ene side SKAT/Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og på den anden side A og undertegnede. Som led i disse drøftelser blev spørgsmålet om afskrivninger på garagerne drøftet. Der var i 2005 - ligesom i 2006 og 2008 - 1 garage i Danmark og 5 i Y1-land. Der blev på et af møderne i Skattecenter Høje Taastrup forevist fotos af garagerne. I A’s indlæg til Kammeradvokaten 26. november 2019 anerkendtes det, at 4 af de 5 garager i Y1-land indgik som udlejning, hvorfor A, som grundlag for forliget anerkendte, at han ikke skulle have skattemæssig afskrivning for disse 4 garager, men derimod for den ene garage i Y1-land og garagen i Danmark, da disse benyttes erhvervsmæssigt som lager og værksted, som led i A’s erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen har med de beløbsmæssige størrelser i det indgåede forlig accepteret dette - ellers ville sagen ikke kunne have været forligt beløbsmæssigt, som gjort. Der vedlægges som bilag 96 mit brev af 26. november 2019 til Kammeradvokaten.

Det må efter drøftelserne i foråret 2022, om Skatteankestyrelsens stillingtagen til det i indlægget 21. december 2021 anførte, forstås således, at Skatteankestyrelsen efter gennemgang af bilag 96 sammenholdt med det bagvedliggende regnskabsmateriale fortsat finder det udokumenteret, at Skattestyrelsen som led i forliget vedrørende 2004/2005 anerkendte afskrivninger for den danske garage og én af de fem svenske.

Skatteankestyrelsen anmodes derfor om - som led i officialmaksimen - at søge dette bekræftet hos Skattestyrelsen. Og måtte Skattestyrelsen mod forventning ikke kunne eller ville bekræfte dette, anmodes Skatteankestyrelsen om at orientere A herom, således at han gives mulighed for at kommentere dette overfor Skatteankestyrelsen.

Forholdene var på dette punkt uændrede i 2006 og 2008, hvorfor det gøres gældende, at A - i lighed med forliget - skal have afskrivninger for garagen i Danmark med 2.500 kr. og garagen i Y1-land svarende til 20 pct. at de selvangivne afskrivninger med 2.864 kr.

Det er i forslagene til afgørelser anført, at garagerne/lagerlokalerne var udlejet. Det er ikke korrekt. Hverken garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse eller Y7-adresse var lejet ud i 2006 eller 2008. Der er som bilag 97 fremlagt fotos fra garagen/lagerrummet på Y3-adresse/Y4-adresse (ikke at forveksle med carporten) samt som bilag 98 fotos af garagen på Y7-adresse.

Begge garager/lagerlokaler benyttedes i 2006 og 2008 erhvervsmæssigt, og er derfor - i lighed med tidligere år - afskrivningsberettigede.

(…)

Ad Skattestyrelsens indstilling i sag 11-0303706 - indkomstårene 2007 og 2008

Der henvises til det ovenfor og i indlæg 21. december 2021 anførte, som fastholdes, idet det supplerende skal anføres, at A er enig i Skattestyrelsens indstilling om, at Skatteankestyrelsen ved omregning fra SEK har anvendt forkert kurs, og der med omregning med den korrekte kurs skal gives rentefradrag med 197.859 kr.

…"

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg sagen for rettens medlemmer. Han gjorde blandt andet gældende, at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer, da klageren nu har indsendt dokumentation. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i virksomheden, og der er dermed ikke hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Skatteankestyrelsen har opfundet en ny uhjemlet beskatning i stedet for den af Skattestyrelsen foretagne.

Repræsentanten gennemgik på retsmødet en række pengestrømme, som støttede, at man kunne følge transaktionssporet.

Renten på de fremlagte pantebreve er ifølge klageren beregnet af hovedstolen, og systemet foretager fordelingen mellem renter og afdrag.

Bilagene til brug for klagesagen er udarbejdet i december 2021. Klageren oplyste, at han lavede fordelingen imellem rente og afdrag allerede i 2006, og der blev normalt sendt brev til debitor ved årets udgang angående hovedstolen. Klageren oplyste desuden, at gamle renter forældes da de alligevel aldrig bliver betalt.

Repræsentanten anførte vedrørende afskrivning på garage, at forliget for årene 2004-2005 indeholder afskrivning på garage, for ellers hænger beløbene ikke sammen. Der er 1 garage (i Y1-land) ud af 5, som er anvendt erhvervsmæssigt til værksted. Der er fremlagt fotodokumentation.

Repræsentanten anførte desuden, at forslaget for 2006 er sendt til den forkerte adresse, og herefter først er sendt korrekt efter, at fristen pr. 1. maj 2010 er overskredet. Afgørelsen er derfor ugyldig, da der er tale om en ekstraordinær ansættelse, hvilket ikke er omtalt i afgørelsen.

Repræsentanten anførte, at Skatteankestyrelsen har anvendt en forkert valutakurs ved omregning af renter, hvilket Skattestyrelsen var enig i.

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen ændret i overensstemmelse med indstillingen fra Skatteankestyrelsen, dog således, at der korrigeres for enkelte mindre talmæssige fejl.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge den dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905.HR.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, at formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande en skattepligtig ejer, stiger i værdi eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.

Det er klageren, der har bevisbyrden for retten til rentefradrag. Der henvises til SKM2004.162.HR.

Det følger af afskrivningslovens § 14, stk. 1, at erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning. Uanset stk. 1, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål, jf. stk. 2, nr. 4.

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 45, at Landsskatteretten, uanset klagens formulering, kan foretage afledte ændringer.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivning m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Indkomståret 2007

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2007 udløb den 1. maj 2011. SKAT har afsendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 18. marts 2011, og varslet ligger således inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1., 1. pkt.

Fristen for at træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2007 udløb den 1. august 2011. SKAT har truffet afgørelse den 21. november 2021. Ansættelsen er således foretaget efter fristens udløb, og afgørelsen er derfor ugyldig.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at SKAT’s afgørelse for indkomståret 2007 er ugyldig.

Indkomståret 2008

Formalia

Landsskatteretten finder, at SKAT ikke har afskåret klageren fra at indgive materiale til brug for skatteansættelsen ved at oplyse klageren om, at sagen oversendes til ansvarsvurdering. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de oplysninger, som SKAT har indhentet, har været indhentet med henblik på opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst og virksomhedens momstilsvar. Der ses ikke på dette tidspunkt at have foreligget en konkret mistanke om, at klageren havde begået en overtrædelse af skattelovgivningen, der kunne medføre straf, således at klagerens pligt til at indgive materiale til SKAT har været omfattet af forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har været afskåret fra at indgive oplysninger om klagerens skatteforhold, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig.

Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008 udløb den 1. maj 2012. SKAT har afsendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 18. marts 2011, og varslet ligger således inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. 1. pkt.

Fristen for at træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2008 udløb den 1. august 2012. SKAT har truffet afgørelse den 21. november 2011. Ansættelsen er således foretaget inden fristens udløb, og afgørelsen er derfor ikke ugyldig. Landsskatteretten bemærker for så vidt det af repræsentanten anførte vedrørende 3-månedersfristen, at denne frist, hvorefter en ansættelse skal være foretaget senest 3 måneder efter varslet er udsendt, alene omfatter ansættelser foretaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og således ikke ansættelser foretaget efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor ansættelsesfristen er tidsmæssigt fastsat til den 1. august i det fjerde år efter udløbet af det indkomstår ansættelsen vedrører. Afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

Overskud af virksomhed ved udlejning

Klageren har for indkomståret 2008 selvangivet et underskud af virksomhed med 142.898 kr.

Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale i forbindelse med sagens behandling ved SKAT, hvorefter SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed til 404.562 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti.

Retten bemærker, at SKAT’s afgørelse ikke beror på en tilsidesættelse af klagerens regnskabsgrundlag. Klageren har ikke indleveret regnskab eller underliggende regnskabsmateriale til SKAT i forbindelse med SKAT’s behandling af sagen. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4. SKAT’s grundlag for forhøjelsen hviler alene på indsætninger på klagerens konti.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt regnskab og underliggende bogføringsmateriale.

På baggrund af det for Landsskatteretten fremlagte regnskabsmateriale, er det rettens opfattelse, at klageren har godtgjort, at resultat af virksomhed for indkomståret 2008 kan opgøres efter det nu fremlagte regnskab, dog med en enkelt undtagelse vedrørende opgørelse af afskrivninger.

Klageren har for indkomståret 2008 afskrevet 2.500 kr. vedrørende garager i Danmark og 14.340 kr. vedrørende ejendomme i Y1-land.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan godkendes afskrivninger vedrørende garager i Danmark eller på ejendomme i Y1-land. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af de fremlagte lejekontrakter fremgår, at klageren har udlejet ejendommene til beboelse. Det er en betingelse for afskrivning efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, at bygningerne anvendes erhvervsmæssigt. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 4, kan der ikke afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål.

Landsskatteretten bemærker, at det af retsbogen fra Østre Landsret vedrørende forlig for indkomstårene 2004 og 2005 ikke kan udledes, på hvilket grundlag klageren har indgået forlig, og det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at forliget ikke kan anses for at have retsvirkning ved opgørelsen af afskrivninger for efterfølgende indkomstår.

På baggrund heraf anses betingelserne for at kunne afskrive på garager i Danmark og på ejendommene i Y1-land ikke for at være opfyldt, hvorfor der ikke indrømmes afskrivninger på i alt 16.840 kr.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten SKAT’s afgørelse, således at klagerens resultat af virksomhed ansættes til -126.058 kr.

Renteudgifter

Klageren har selvangivet fradrag for renteudgifter med 191.218 kr. SKAT har alene godkendt renteudgifter med 116.145 kr., som er de renteudgifter, der er blevet indberettet fra pengeinstitutter.

Klageren har fremlagt dokumentation for afholdelsen af renteudgifter til F4-bank på 11.107 kr. vedrørende lån i ejendommen på Y5-adresse. Landsskatteretten bemærker, at renteudgifterne ikke fremgår af klagerens R75 og derfor ikke indgår i de fra pengeinstitutterne indberettede renteudgifter på 116.145 kr.

På baggrund af det fremlagte materiale anses klageren for at være berettiget til fradrag for den afholdte renteudgift til F4-bank, og der godkendes derfor yderligere fradrag på 11.107 kr.

Retten finder efter en konkret vurdering af den fremlagte tillægsaftale for køb af ejendommen på Y6-adresse, at klageren har godtgjort, at han er berettiget til fradrag for renteudgifter med 10.107 kr. vedrørende lån i ejendommen overtaget fra klagerens mor. Landsskatteretten godkender derfor yderligere fradrag på 10.107 kr.

For så vidt angår renteudgifter til F1-bank, er det rettens opfattelse, at klageren har fremlagt objektiv dokumentation for, at klageren har afholdt renteudgifter til banken på 77.832,58 SEK svarende til 60.499 DKK, og at klageren derfor er berettiget til fradrag herfor. Landsskatteretten har ved omregningen lagt den gennemsnitlige valutakurs for 2008 på 77,73 til grund for beregningen, og retten godkender derfor tillige fradrag på 60.499 kr.

Klageren er derfor berettiget til et fradrag for renteudgifter på i alt 197.858 kr. for indkomståret 2008.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten SKAT’s afgørelse således, at klageren godkendes fradrag for renteudgifter på 197.858 kr.

Indsætninger i F2-bank

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 172. 399 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i F2-bank.

Klageren har anført, at indsætningerne vedrører afdrag på købesummen for salg for fordringerne og derfor er skattefri efter statsskattelovens § 5.

Landsskatteretten bemærker, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for klagerens påstand ved ankestævningen af 18. februar 2014 vedrørende momsstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2006. Klagerens anbringender ved ankestævningen af 18. februar 2014 var, at indbetalingerne i F2-bank vedrørte fordringer, som var ikke-momspligtig indkomst. Retten bemærker endvidere, at indsætningerne i indkomståret 2007 og 2008 har samme karakter. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at indsætningerne på klagerens konto i F2-bank i indkomståret 2008 ligeledes må anses for at stamme fra klagerens gældsbrevsportefølje, som ikke skal medregnes klagerens overskud af virksomhed.

Landsskatteretten finder imidlertid, at den fremlagte overdragelsesaftale mellem klageren og en Y11-nationalitet kvinde i indkomståret 2005 ikke kan lægges til grund efter sit indhold. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke ses at være sket en reel overdragelse af pantebrevene, da klageren fortsat har stået som indehaver af kontoen i F2-bank, hvortil debitorerne, efter det oplyste, fortsat har indbetalt. Landsskatteretten bemærker, at klageren i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for, at der er givet meddelelse til debitorerne om ændringen af kreditor.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at overdragelsesaftalen mellem klageren og køberen af gældsbrevsporteføljen er udfærdiget på dansk, selvom det er oplyst, at køberen af porteføljen er en Y11-nationalitet kvinde, som klageren har mødt i Y12-by. Der er videre lagt vægt på, at gældsbrevsporteføljen tilbagekøbes af klageren tre år efter overdragelsen, at den fremlagte tilbagekøbsaftale er indholdsmæssigt identisk med den oprindelige overdragelsesaftale, og at der ikke foreligger anden korrespondance mellem klageren og den Y11-nationalitete kvinde, der kan understøtte det forhold, at der sket en reel overdragelse.

På baggrund af dette anses de indgåede beløb på klagerens konto ikke for at være afdrag på købesummen for salg af pantebrevsporteføljen men for at være fortsatte afdrag og renteindtægter på de underliggende pantebreve.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indbetalingerne på kontoen derfor udgør afdrag og renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen.

Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes som kapitalindkomst.

Der foreligger ikke objektiv dokumentation for klagerens anskaffelse af gældsbrevsporteføljen, ligesom det ikke er muligt på objektivt grundlag at fastslå, hvorvidt nogle af indsætningerne stammer fra indfrielse af pantebrevsforhold, hvorved klageren kan have opnået en kursgevinst. Retten bemærker, at klageren ikke har fremlagt samtlige gældsbreve eller en objektiv opgørelse over afdrag mv. for de enkelte låneforhold. For så vidt angår materiale fremlagt i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen finder retten, at det fremlagte ikke kan anses for at udgøre dokumentation for indbetalingerne på klagerens konto, ligesom det ikke kan anses for at kunne lægges til grund for fordelingen af renter og afdrag. Uanset, at nogle af indbetalingerne måtte kunne afstemmes med bogføringssystemet og klagerens forklaring vedrørende bogføring, har klageren fortsat ikke fremlagt objektiv dokumentation for den direkte forbindelse mellem de underliggende gældsforhold og fordelingsnøglen mellem afdrag og renter. Landsskatteretten bemærker endvidere, at klageren gennem sagens behandling hos SKAT og Skatteankestyrelsen har fremlagt skiftende forklaringer for gældsforholdet og fremlagt divergerende oplysninger og materiale. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at fordelingen af indsætningerne på henholdsvis renteindtægter og afdrag må foretages skønsmæssigt.

Selvom retten ikke lægger den fremlagte overdragelsesaftale til grund som værende udtryk for en reel overdragelse, er der i mangel af mulighed for på anden vis at få klarhed over hovedstolen, hvoraf der skal beregnes rente og afdrag, henset til den værdi, der er anført deri.

På baggrund af de fremlagte gældsbreve hvoraf fremgår, at den årlige ydelse udgør mellem 9,5-15 % af hovedstolen, og at rentesatsen udgør mellem 9-18,5 % af restgælden, finder retten, at den årlige ydelse kan ansættes som 12 % af porteføljens hovedstol, og at renten udgør 9 % af det på tidspunktet skyldige beløb dvs. restgælden. Porteføljens hovedstol ansættes herefter til 28.000.000 kr. i indkomståret 2006, ligesom restgælden i indkomståret 2006 ligeledes ansættes til 28.000.000 kr.

Landsskatteretten opgør derfor fordelingen af renter og afdrag således:

2006                           2007		2008
Hovedstol           28.000.000,00 kr.  27.892.083,67 kr.		27.892.083,67 kr.
Indfrielse                  117.628,80 kr.                  -		-
Afdrag af indfrielse107.916,33 kr.                  -		-
Renter af indfrielse     9.712,47 kr.                  -		-
Ny hovedstol      27.892.083,67 kr.                  -		-
Restgæld             27.892.083,67 kr.   27.768.015,63 kr.		27.703.351,42 kr.
Afdrag årlig 12% 3.347.050,04 kr.     3.347.050,04 kr.		3.347.050,04 kr.
Rente årlig 9%   2.510.287,53 kr.     2.499.121,41 kr.		2.493.301,63 kr.
% afdrag                           25,00                       25,33		25,51
% renter	75,00                       74,67	74,49
Indsætninger	496.272,14 kr.        255.250,69 kr.	269.372,85 kr.
Renter	372.204,11 kr.        190.586,47 kr.	200.662,60 kr.
Afdrag	124.068,04 kr.          64.664,22 kr.	68.710,25 kr.
Restgæld	27.768.015,63 kr.   27.703.351,42 kr.	27.634.641,17 kr.
Renter i alt	381.916,57 kr.        190.586,47 kr.	200.662,60 kr.

Landsskatteretten ansætter derfor klagerens skattepligtige renteindtægter vedrørende gældsbrevsporteføljen til 200.662 kr. for indkomståret 2008. Det resterende beløb indsat på klagerens konto anses for at være afdrag på gældsbrevsporteføljen, og derfor ikke-skattepligtige midler efter statsskattelovens § 5.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten SKAT’s afgørelse, således at klagerens kapitalindkomst forhøjes med 181.732 kr. svarende til forskellen mellem de af Landsskatteretten fastsatte renteindtægter med 200.622 kr. og klagerens selvangivne renteindtægter med 18.890 kr.

Da der alene foreligger en ændring af kvalificering af beskatningen af indsætningerne på klagerens bankkonto, således at disse ikke anses for at udgøre indtægt i den erhvervsmæssige virksomhed, men anses for at udgøre renteindtægter og afdrag på fordringer, ligger adgangen til at foretage denne ændring inden for rettens kompetence i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Retten bemærker i forlængelse heraf, at spørgsmålet omkring eventuel opgørelse af beskatning i forbindelse med fraflytning ikke er omfattet af prøvelsesadgangen i nærværende sag, da spørgsmålet omkring skattepligt og eventuelt ophør heraf ikke har været en del af sagens behandling ved SKAT og dermed ikke er den del af den påklagede afgørelse. …"

Forklaringer

Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.

A har forklaret, at han er uddannet (red.uddannelse.fjernet). og blev ansat som skatterevisor i det kommunale skattevæsen i 1987. I 2002 blev han overflyttet til staten. 

Den (red.dato.nr.2.fjernet) blev han afskediget. Han var uenig i opsigelsen. Han blev kritiseret for at have foretaget uberettigede opslag i SKAT’s datasystemer, men det var ikke korrekt. Han havde heller ikke overtrådt forbuddet mod at være revisor for egne klienter. Han havde været revisor for egne klienter, før det blev meddelt, at det måtte man ikke længere gøre. Det havde ikke været et problem i kommunerne, men det blev et problem, da de blev overflyttet til staten. Han fremsendte en faktura for en afsluttet sag, og han antager, at det gav anledning til, at man troede, at han efter udstedelsen af forbuddet var fortsat med at have klienter. De to kritikpunkter gled imidlertid ud af sagen.

Han har ikke fået andet arbejde, efter han blev fyret. Han søgte få jobs, men der var ikke interesse for at ansætte ham på grund af hans verserende sager, og fordi han var blevet smidt ud af SKAT.

Sagerne har taget meget lang tid, og det har påvirket ham på den måde, at han ikke kunne få arbejde. Han har kunne have nogle få klienter. Han kan ikke arbejde fuld tid, fordi han har en lidelse, der vist nok er (red.sygdom.fjernet). Hver gang han skulle forholde sig til sagen, skulle han igennem det hele igen. Når han skal forholde sig til sagen, bruger han tid på det og kan ikke lave andet. Han hjerne fungerer ikke optimalt. Der kan være huller, hvor der er noget, han ikke kan huske, mens der er andet, han kan huske helt skarpt. 

Til at begynde med - og før der var indledt skattesager mod ham - blev han indkaldt til møder, hvor der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt han havde private klienter. Da det ikke førte til noget, talte man om, at han skulle have foretaget udtræk af systemerne. Det havde man imidlertid ikke noget på. Derefter blev skattesagerne indledt. Han følte sig da meget utryg og valgte at skifte til en anden afdeling af SKAT. Der blev indledt skattesager i Ballerup, men de måtte ikke blive lignet i Ballerup, men skulle lignes i Holbæk. Han oplevede til møderne, at hans skattechef sad og kiggede på hans selvangivelse, og han sagde til chefen, at chefen ikke havde noget med det at gøre. Af den grund gik han ikke ind i en dialog med de lokale myndigheder, men det skyldtes også, at de lavede et hav af arbejde i sagerne, hvor han afventede afgørelse af, om sagerne blev afsluttet på manglende grundlag. 

Forevist bilag 18, SKAT’s fremsendelse af agterskrivelse af 5. maj 2010 omhandlende indkomståret 2006, og bilag A, A’s skrivelse af 30. maj 2010 til SKAT vedrørende agterskrivelse for indkomståret 2006, forklarede han, at han mente, at han havde modtaget agterskrivelsen den 10. maj 2010.

Forevist bilag 30, Aftale om overdragelse af fordringer, forklarede han, at han på side 4 har underskrevet aftalen, og dateringen er korrekt. Han sendte den frem til IK den 20. december 2005 på mail, og han modtog den tilbage med IKs underskrift. Aftalen blev indgået. 

A blev foreholdt følgende uddrag af sin forklaring afgivet i forbindelse med en tidligere retssag, som fremgår af Københavns Byrets dom af 10. februar 2014:

"…

Forevist bilag 3 forklarede A, at han har indgået denne aftale i 2005 med IK. Den vedrører salg af fordringer. Det er hans underskrift på side 4 og købers ved siden af. Købesummen har han fået, og det samme gælder slutbetalingen på ca. 180.000 kr. Køber bor i Y11-land. Han mødte hende i Y12-by i 2002 eller 2003 under en af sine rejser. De mødtes derefter af og til. Det var i sommeren 2005, de begyndte at drøfte salget. IK kan ikke læse dansk, men hun kan engelsk. Hun fik kontrakten oversat, og han forklarede hende den. Aftalen var efter hans valg affattet på dansk for at undgå risiko for oversættelsesfejl. Han har ikke kontakt med IK i dag. Han vil derfor ikke kunne indkalde hende som vidne.

…"

A vedstod forklaringen. IK var interesseret i at indgå aftalen, fordi hun havde familie i Y16-land, og hun ville gerne søge om opholdstilladelse. I den forbindelse kunne en sådan aktivitet, som aftalen var udtryk for, få betydning. 

A blev endvidere foreholdt, at der af gengivelsen af hans forklaring i ovennævnte dom fremgår følgende:

"…

Adspurgt om bilag 23 forklarede A, at det er et bilag til overragelsesaftalen. Det er derfor, navnene er anonymiseret. Det var tilstrækkelig dokumentation, for listen hang sammen med en mappe med bilag. IK fik alt materialet.

…"

A vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at IK ikke fik alle pantebrevene. Det kunne ikke lade sig gøre, for dem skulle man jo bruge også til at inkassere pengene. 

Advokat Martin Bekker Henrichsen dokumenterede følgende uddrag af A’s forklaring gengivet i ovennævnte dom:

"…

Han mødte som sagt IK i 2002. Han mødte hende gennem en veninde på en rejse til Y12-by. Hun er forretningskvinde.

Hun har nogle ejendomme, som hun lejer ud. Hun kunne se, at det var en god investering. Han ville sælge porteføljen, fordi SKAT ikke var interesseret i, at medarbejderne havde andet arbejde. Købesummen blev fastsat via de historiske betalinger og størrelsen af de enkelte fordringer. De diskuterede det i Y12-by, og han fremviste dokumenterne. Dem har han overdraget, og han har ikke længere andet materiale end det, der er fremlagt. Han tog ikke kopier af gældsbrevene eller andet. Han fandt det ikke relevant at gemme bilagene. Han skulle modtage betalinger frem til 2008. Han havde overdragelsesaftalen, og det var efter hans opfattelse det relevante. Der var noget korrespondance med IK, men det har han ikke gemt. Han har ikke en kopi af oversættelsen af aftalen til engelsk. Det var IK’s egen. Restkøbesummen er opgjort til ca. 380.000 kr. IK betalte restkøbesummen ved, at han købte fordringerne tilbage igen. Hun var blevet syg og kunne ikke overskue det. Han indløste hende. Der er ikke indgået nogen overdragelsesaftale som sådan. Hun betalte bare ikke, så han indløste hende. Det skrev han til hende. Det var en misligholdelse. Han har solgt fordringerne igen.

…"

A forklarede, at materialet blev overdraget til den nye køber. Købesummen var ca. 180.000 kr. IK fik først en opkrævning, men kunne ikke betale. Derefter lavede han kontrakten, der er fremlagt som bilag 32 og talte med hende og sagde, at han indfriede hende og tog over. Han sendte kontrakten til hende på mail den 24. januar 2009, og hun underskrev den og returnerede den til ham. Der var tale om en form for tvang, idet hun ikke betalte, og han jo havde hele materialet. Det er materialet, der har en værdi, og derfor beholdt han også det. Det er den, der sidder på selve gældsbrevene, der har mulighed for at inddrive dem. Man bruger det som en sikkerhed for betaling af købesummen. 

Der skete ikke nogen ændring i hans håndtering af debitorerne fra den 1. januar 2006, hvor IK havde overtaget porteføljen, men der blev en eller anden form for informering af IK om, hvad der kom ind. Debitorerne fik ikke at vide, at det ikke længere var ham, der var kreditor. Det var køber, der skulle denuntiere, og han havde frarådet at gøre det, fordi det var en overdragelse, hvor de efter overdragelsen skulle betale til den samme. Skyldnerne ville ikke kunne forstå en sådan instruktion. Han beholdt alle arkivskabe og sagsstyringssystemer, men det blev overdraget til den senere køber. 

IM har forklaret, at han var bisidder for A i det forløb, der første til A’s afsked i 2010. 

Advokat Martin Bekker Henrichsen oplæste vidnets redegørelse gengivet i bilag 3. Vidnet vedstod redegørelsen. 

IM forklarede videre, at han ikke modtog dokumentation for uberettiget datatræk, og han modtog heller ikke dokumentation for, at A uberettiget skulle have arbejdet med egne klienter. Han deltog sammen med A i to møder med skattecenter Frederikssund, og i ét møde på det tidspunkt, hvor A var ansat i skattecenter København. Det sidste møde var kort og lidt svært. Det virkede som om, at den chef, hvis navn han ikke husker, var beklemt ved situationen. Han havde heller ikke nogen papirer.

I den samtale med IR, som er omtalt i redegørelsen, forklarede IR, at han af én af sine chefer var blevet bedt om at hente skatteoplysninger på A. 

Vidnet havde arbejdet under IR i selskabsbeskatning i 8 år og talte tit med ham. Samtalen fandt sted i naturlig forlængelse af, at de havde sluttet et møde på Københavns Rådhus. Nogle selskaber havde klaget til Københavns Kommune over en artikel i (red.avis.fjernet), hvor de mente, at der var kommet tavshedsbelagte oplysninger frem. Vidnet sagde til IR, at det var utroligt, at de ikke kunne lære medarbejderne, at man ikke måtte videregive sådanne oplysninger. IR sagde da, at det samme gjaldt cheferne, og forklarede derefter, at han havde modtaget en opfordring til at kigge i A’s skatteoplysninger med henblik på at få fyret A. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER:

Ugyldighed for indkomståret 2006

Ugyldighed da afgørelse er truffet i strid med skatteforvaltningslovens § 27

SKAT’s afgørelse for 2006 er en ekstraordinær ansættelse. Da betingelserne for en ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt, er afgørelsen for indkomståret ugyldig.

"SKAT har afsendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 28. april 2010. Varslet er sendt til klagerens tidligere adresse. SKAT fremsendte den 5. maj 2010 forslaget på ny til klagerens korrekte adresse i Y1-land.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kravet om afsendelse af varsel senest den 1. maj 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt. Der er lagt vægt på, at forslaget er udarbejdet rettidigt, og fremsendt korrekt den 28. april 2010 og således inden for fristen udløb. Det forhold, at forslaget ved en fejl er fremsendt til klagerens tidligere adresse, ændrer ikke ved at ansættelsesfristen, der skal vurderes i forhold den konkrete udsendelse af forslaget, må anses for overholdt. Der henvises til SKM2004.470.HR.

Fristen for at træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2006 udløb den 1. august 2010. SKAT har truffet afgørelse den 10. juli 2010. Ansættelsen er således foretaget inden fristens udløb, og afgørelsen er derfor ikke ugyldig."

Men det er uden retlig betydning, at SKAT den 28. april 2010 fremsendte agterskrivelsen, idet agterskrivelsen blev sendt til en anden adresse end A’s folkeregisteradresse, kom retur og derfor først blev afsendt med følgeskrivelsen den 5. maj 2010.

Konsekvensen af, at agterskrivelsen af 28. april 2010 pga. SKAT’s fejladressering kom retur til SKAT, er, at afsendelsen af agterskrivelsen den 28. april 2010 er uden retlig betydning - at der i det hele juridisk skal bortses fra afsendelsen 28. april 2010.

Til støtte herfor henvises til Fenger i Forvaltningsret side 660:

"4. Meddelelsens retsvirkning

En forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres for dens adressat(er), jf. U 1989.442/2 H, FOB 1999.453, FOB 2000.320, FOB 2203.398, FOB 2001.574, FOB 2005.434, FOB 2006.414 og FOB 2017-9."

Fremsendelse af agterskrivelsen 28. april 2010 er derfor uden retlig betydning.

Det er fremsendelsen af følgeskrivelsen 5. maj 2010 med agterskrivelsen i bilag 18 derimod ikke.

Og derfor må det lægges til grund, at agterskrivelsen for 2006 først er afsendt fra SKAT den 5. maj 2010.

Som det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, kan SKAT ikke i medfør af § 26 "afsende varsel" senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb:

"Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb."

Fremsendelsen af agterskrivelsen den 5. maj 2010 har den retlige konsekvens, at ansættelsen for indkomståret 2006 er foretaget ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Landsskatteretten har i afgørelsen henvist til SKM2004.470.HR til støtte for, at fremsendelsen af agterskrivelsen 5. maj 2010 skete indenfor den ordinær ansættelsesperiode.

Det gøres gældende, at der efter retspraksis er stor forskel på, om et brev er kommet frem eller i stedet er modtaget retur, jf. f.eks. UfR2013.165H og UfR2015.2299H.

Det gøres gældende, at grundlaget for Højesterets dom i SKM2004.470.HR, hvor der ikke skete en genfremsendelse, allerede af den grund faktuelt var anderledes end faktum i den foreliggende sag, hvor der netop er sket en ny udsendelse af agterskrivelsen. Hvortil kommer, at sagen i Højesteretsdommen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der med den fejladresserede agterskrivelse til skatteyder i Frankrig forelå ugyldighed som følge af manglende partshøring.

Og det er ikke det, der er A’s synspunkt. Det bestrides ikke, at der er sket partshøring, da A 10. maj 2010 modtog

SKAT’s brev af 5. maj 2010 - og dermed er Højesteretsdommen i SKM2004.470.HR uden betydning for A’s sag, og der er ikke støtte for synspunktet om overholdelse af fristreglerne i Højesterets dom.

Som allerede anført, så er det relevante, at ansættelsen for 2006, som følge af, at agterskrivelsen blev afsendt 5. maj 2010 - efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist - er ekstraordinær efter skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT har i hverken agterskrivelse eller i afgørelsen (trods den interne orientering i bilag 20) iagttaget de retssikkerhedsgarantier, der følger af, at afgørelsen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, og har således ikke begrundet, hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har således ikke godtgjort, at en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt, ligesom SKAT ikke har godtgjort, at 6-månedersvarslingsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Ombudsmanden har tidligere fastslået, at det påhviler den administrative klageinstans ex officio at påse, at fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014-6.

Begrundelsespligten for at betingelserne for fristgennembrud ifht. skatteforvaltningslovens § 27, er iagttaget og overholdt, og bevisbyrden for, at bestemmelsen overhovedet kan finde anvendelse, på- hviler SKAT. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Følgelig skal afgørelsen anses for ugyldig, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580.

Afdrag vedrørende salget af G4-virksomhed-porteføljen er skattefrie formuebevægelser

A afstod 20. december 2005 en gældsbrevsportefølje, (G4-virksomhed porteføljen, til IK mod betaling af købesum stor 1.100.000 kr., jf. bilag 30. Som det fremgår af overdragelsesaftalen blev købesummen erlagt ved transport i indbetaling fra G4-virksomhed porteføljen i de efterfølgende 3 år, hvorved betalingerne skete til A’s bankkonto i F2-bank. Videre var aftalt betaling af restkøbesum 31. december 2008.

Restkøbesummen udgjorde pr. 1. januar 2009 176.128 kr. jf. bilag 31. Betalingen heraf blev misligholdt, hvorfor parterne aftalte, at porteføljen blev tilbageoverdraget til A, jf. bilag 32.

Porteføljen blev umiddelbart efter købet videresolgt til tredjemand, jf. bilag 33. Opgørelsen over restkøbesummen fremlægges som bilag 34.

SKAT har i de påklagede afgørelser og Skatteankenævnet for afgørelsen for 2006 beskattet A af indsætningerne på bankkontoen i F2-bank. Derimod har hverken SKAT eller Skatteankenævnet foretaget en retlig vurdering af A’s overdragelse af G4-virksomhed portefølje i 2005.

Heroverfor har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen i december 2005 underkendes, og A skal anses som ejer af G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008, jf. bilag 1, side 65, 2.-4. afs. og bilag 2, side 64, 2.-4. afs.

A er ikke enig i denne afgørelse. Det gøres hertil gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte aftalen i bilag 30, der er indgået mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter. Aftaler mellem uafhængige og ikke-interesseforbundne parter skal skattemyndighederne - herunder også Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten - lægge til grund, medmindre skattemyndighederne konkret kan dokumentere, at der ikke er grundlag herfor. Bevisbyrden for at tilsidesættelse aftalen om overdragelse påhviler Skatteministeriet, og denne er ikke løftet.

Hverken Landsskatteretten eller Skatteministeriet har påvist, at der foreligger sådant grundlag for at tilsidesætte den indgåede aftale. Ligesom det bestrides, at A skulle have afgivet skiftende forklaringer om G4-virksomhed porteføljen. Og der er således ikke noget legalt grundlag for tilsidesættelse af aftalen. Og som følge heraf skal Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten lægge til grund, at indsætningerne vedrørende G4-virksomhed porteføljen i 2006 og 2008 er afdrag på købesummen og dermed skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

A gør gældende, at renteindtægter er kapitalindkomst, og at der ikke kan sættes lighedstegn mellem skattepligtig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 2 og § 4. Der er intet legalt grundlag for at omkvalificere renteindtægterne, der er kapitalindkomst omfattet af personskattelovens § 4 til skattepligtig indkomst omfattet af personskattelovens §§ 1 og 2.

Hertil kommer, at der til PBS er betalt gebyrer i 2006 på 11.408,82 kr. og i 2008 på 8.537,80 kr. for administration af de mange indbetalinger, hvilke gebyrer skal indgå og fradrages i opgørelsen af renteindtægterne, jf. statsskattelovens § 6, litra A. Der er som bilag 66 og 67 fremlagt udskrift fra bankkontoen i F2-bank, hvor gebyrerne fremgår, samt som bilag 68 opgørelse over gebyrerne.

Afgørelsen om underkendelse af overdragelsen af G4-virksomhed porteføljen er et nybrud i sagen. Således har hverken SKAT eller Skatteankenævn Frederikssund truffet afgørelse herom, og det var først med Landsskatterettens afgørelser af 3. november 2022, at der blev truffet afgørelse herom. Det er derfor åbenbart, at parternes synspunkter om de skatteretlige konsekvenser af underkendelse af afdrag skal der foretages - det ses der så nu at være opnået en enighed om - hvilke fradrag har A i denne nye bevissituation ret til. Og vedrørende sidstnævnte, så fastholdes det, at A har ret til fradrag for driftsomkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 A, som de til PBS betalte gebyrer i 2006 på 11.408,82 kr. og i 2008 på 8.537,80 kr. for administration af de mange indbetalinger.

Landsskatteretten har truffet to nye separate og selvstændige afgørelser ifht. SKAT’s og skatteankenævnets afgørelser vedrørende tilsidesættelse af overdragelse af G4-virksomhed porteføljen og skønsmæssig fordeling af rente og afdrag. Det er disse to nye separate og selvstændige afgørelser, A oprindeligt har nedlagt påstande om ugyldighed overfor. Det gøres til støtte for disse herfor overordnet gældende, at der for det første ikke er grundlag for at foretage de skønsmæssige afgørelser - dette er med Skatteministeriets nye påstand i Processkrift A ikke længere relevant - og for det andet, at den uacceptable lange sagsbehandlingstid mv., vedrørende bl.a. de to nye separate og selvstændige afgørelser, er i strid med grund- og menneskerettighederne.

Uacceptabel lang sagsbehandlingstid mv. - overtrædelse af grund- og menneskerettigheder

Skattesystemets kamp mod A begyndte med personalesagen, der startede i 2006 og ledte til fyringen og de foretagne ændringer af moms og skat for 2004 og 2005 og derefter sagerne vedrørende 2006, 2007 og 2008 samt den rejste skattestraffesag.

Således har kampen mod A på nuværende tidspunkt allerede varet i næsten 19 år. 

Det er et umenneskeligt pres, og har tæret hårdt på A igennem årene.

Sagen vedrørende indkomståret 2006 har verseret siden 2010 og sagen vedrørende 2007 og 2008 siden 2011.

Det er sagsbehandlingstider, der er uacceptable og dybt kritisable. Herunder er Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på næsten 6 år af en anmodning om aktindsigt den 9. juli 2015, bilag 44 og 12. maj 2016, der blev imødekommet 14. april 2021, jf. bilag 45, hvor alle klagesagerne var berosat i de næsten 6 år, er i sig selv himmelråbende uacceptabel og dybt kritisabel. SKAT/Skattestyrelsen har da også undret sig herover, hvilket fremgår af de mange henvendelser til Skatteankestyrelsen og status i sagen, jf. bilag 46-49. Det fremgår også heraf, at det bekymrede SKAT/Skattestyrelsen, at der påløb renter som følge af henstanden under den langstrakte sagsbehandling. Henstandsrenten efter opkrævningslovens § 7 var i 2010 1,0 pct./mdr., 2011 og 2012 0,9 pct./mdr., 2013-2017 0,8 pct./mdr. og fra 2018 0,7 pct./mdr. Sagsbehandlingstiden under behandlingen af anmodningen om aktindsigt har således i sig selv udløst en henstandsrente på 43,20 pct. og samlet set er henstandsrente for 2006-skatteklagesagen nu højere end selve det underliggende skattekrav, idet der er påløbet 105,30 pct. i henstandsrenter, mens der for 2007/2008 sagerne er påløbet 88,40 pct. i rente. Renterne er opgjort i februar 2023, da stævningen blev indgivet.

Skatteankestyrelsen er enig i, at sagsbehandlingen af sagerne mod A har været kritisabel lang, jf. brev fra kontorchef IU, jf. bilag 50, eller som anført af Skatteankestyrelsens direktør, IE, om den meget lange sagsbehandlingstid anførte, at den var "fuldstændig uacceptabelt og meget beklageligt", jf. bilag 51.

Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt kritik af sagsbehandlingstid på 3,5-4 år ved Landsskatteretten, jf. FOB 2008-13-2 og i Nyhedsbrev af 25. februar 2020 kritik af sagsbehandlingstid på 5 år. Det ses af flere udtalelser fra Ombudsmanden, at sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten generelt har Ombudsmandens bevågenhed.

Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen først i forslag til afgørelser af 22. oktober 2021 fremkom med nye selvstændige beskatningspunkter, jf. bilag 52 og 53. Dette var de nye beskatningspunkter om beskatning af renteindtægter med 381.916 kr. for indkomståret 2006 og beskatning af renteindtægter i 2008 med 181.732 kr. Inddragelse af disse nye selvstændige beskatningspunkter efter 10 års sagsbehandling må føre til delafgørelsernes ugyldighed.

Det gøres gældende, at den uacceptable lange sagsbehandlingstid og afskedigelsen af A som skatterevisor er i strid med EU Charteret om grundlæggende rettigheder artikel 41, jf. EMRK art. 6, jf. Charterets artikel 15.

Til støtte for, at de rejste kritisable forhold kan inddrages under Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og EU Chartret, henvises til C-617/10 (Fransson), til Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention - for praktikere, 3. udg., side 353ff og til, at tvister om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og EU Chartret admitteres til prøvelse i skattessager, jf. f.eks. UfR2023.4403H og SKM2023.353.ØLR.

A har en retlig interesse i, at retten forholder sig til de krænkelser, der er sket af hans grund- og menneskerettigheder.

Der er tale om fuldstændigt uacceptable lange sagsbehandlingstider, der har påført A meget store renteomkostninger, jf. redegørelse herfor i stævningen side 21, næstsidste afsnit, der er ubestridt af Skatteministeriet. Der er tale om meget store renteomkostninger, som pålægges en borger som A som følge af de fuldstændigt uacceptable lange sagsbehandlingstider - som ikke skyldes A’s forhold, men alene skattemyndighedernes.

Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen først i forslag til afgørelser af 22. oktober 2021 fremkom med nye selvstændige beskatningspunkter, jf. bilag 52 og 53. Dette var de nye beskatningspunkter om beskatning af renteindtægter med 381.916 kr. for indkomståret 2006 og beskatning af renteindtægter i 2008 med 181.732 kr. Inddragelse af disse nye selvstændige beskatningspunkter efter 10 års sagsbehandling må føre til delafgørelsernes ugyldighed og understøtter, at der er tale om en krænkelse af grund- og menneskerettighederne.

Det gøres videre gældende, at den uacceptable lange sagsbehandlingstid og de deraf pålagte rentebeløb, der overstiger selve skattekravet samt afskedigelsen af A som skatterevisor er i strid med EU Charteret om grundlæggende rettigheder artikel 41, jf. EMRK 6, jf. Charterets artikel 15.

Måtte Østre Landsret ikke være enig heri, ønsker A at spørgsmålet præjudicielt skal forelægges EU-Domstolen. Og beslutter retten at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, så er spørgetemaet denne problemstilling.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

1.     ANBRINGENDER

1.1 Gældsbrevsporteføljen blev ikke overdraget i 2005

A har ikke dokumenteret, at han overdrog gældsbrevsporteføljen i 2005, og at han som følge heraf ikke selv var kreditor på gældsbrevene i indkomstårene 2006 og 2008.

A har henvist til en overdragelsesaftale dateret 20. december 2005, som er affattet på dansk (bilag 30), og som blev fremlagt første gang under momssagen, mens den verserede i byretten (dvs. på et tidspunkt mellem den 13. februar 2012 til 10. februar 2014), jf. bilag 23, s. 5, sidste afsnit. Det fremgår heraf, at A tilsyneladende overdrog en portefølje af pantebreve (i alt 630 gældsbreve og fordringer med en restgæld opgjort til 28.000.000 kr.) til en kvinde fra Y11-land for en samlet købesum på 1.100.000 kr. (aftalens pkt. 3.1). Aftalen indeholder ikke en nærmere opgørelse af denne købesum. Det fremgår af aftalens pkt. 3.2.1 og 3.2.3, at købesummen erlægges ved de fra porteføljen foretagne betalinger til A’s konto i F2-bank i en periode på tre år frem til den 31. december 2008, og at en eventuel restkøbesum skal betales senest den 31. december 2008. A har endvidere fremlagt det, der skulle være bilag A til overdragelsesaftalen, og som skulle udgøre en oversigt over de over- dragne pantebreve (bilag 40).

Under momssagen vedrørende 2006 forklarede A for byretten (bilag 23, s. 10), at han havde mødt den Y11-nationalitete kvinde i Y12-by nogle år forinden den hævdede overdragelse, at de efterfølgende havde mødtes af og til, at de i sommeren 2005 var begyndt at drøfte salget af gældsbrevsporteføljen, og at han ikke længere i dag (dvs. i 2014) havde kontakt med kvinden.

A forklarede videre i byretssagen (bilag 23, s. 11-12), at den Y11-nationalitete køber af porteføljen af gældsbreve ikke kunne betale restkøbesummen i januar 2009, og at A derfor indløste den Y11-nationalitete køber ved at købe fordringerne retur. Ifølge et brev dateret 9. januar 2009 (bilag 31), der angiveligt udgør A’s brev på dansk til den Y11-nationalitete køber vedrørende manglende indbetaling af restkøbesummen, er restkøbesummen opgjort til 176.128,32 kr.

A har derudover fremlagt endnu en overdragelsesaftale dateret den 24. januar 2009 (bilag 32), der skulle relatere sig til A’s "tilbagekøb" af porteføljen. Denne overdragelsesaftale blev første gang fremlagt under momssagen for landsretten. Denne overdragelsesaftale - der også er på dansk - er i vidt omfang identisk med den tidligere købsaftale (bilag 30). På trods af at debitorerne på de enkelte gældsbreve har foretaget indbetalinger på gældsbrevene i tre år, er den samlede restgæld på porteføljen stadig opgjort til 28.000.000 kr. På trods af at visse fordringer skulle være fuldt ud indfriet eller akkorderet i løbet af de tre år, er også antallet af fordringer (630) det samme, ligesom debitorer, der angiveligt har indfriet deres gæld, fortsat fremgår af oplistningen i aftalens bilag A.

A har endelig fremlagt en stort set identisk dansk overdragelsesaftale vedrørende et påstået videresalg af porteføljen, der skulle være sket til en køber (G5-virksomhed) (bilag 33) den 25. januar 2009. Det fremgår også af denne overdragelsesaftale, at porteføljen på 630 gældsbreve og fordringer havde en restgæld på 28.000.000 kr. Det fremgår videre, at købesummen udgjorde 176.128,32 kr., jf. aftalens pkt. 3.1. Det følger også her af aftalens pkt. 3.2.1 og 3.2.3, at købesummen skulle erlægges med de fra porteføljen foretagne betalinger i løbet af 2009, og at en eventuel restkøbesum skulle betales den 31. december 2009. I tillæg til aftalen har A fremlagt et brev af 1. januar 2010, der tilsyneladende udgør en bekræftelse på købers endelige indfrielse af købesummen (bilag 34).

Overdragelsesaftalen med den Y11-nationalitete køber dateret 20. december 2005 (bilag 30) godtgør ikke, at der reelt er sket en overdragelse i 2005. Det er i sig selv højst usandsynligt, at en tilfældig Y11-nationalitet kvinde skulle købe en portefølje af danske gældsbreve til en samlet købesum på 1.100.000 kr. Dette er i særlig grad usædvanligt, fordi overdragelsesaftalen alene er udfærdiget på dansk, uagtet at den hævdede køber, ifølge A’s forklaring under momssagen (bilag 23, s. 10), ikke kunne tale dansk.

Der er ikke fremlagt nogen mailkorrespondance eller lignende mellem A og den angivelige køber.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at debitorerne er blevet underrettet om det hævdede kreditorskifte. Tværtimod fremstod A stadig som kreditor over for debitorerne, idet saldoopgørelser sendt til debitorerne i 2006 og 2008 er underskrevet af G1-virksomhed v/A (bilag 57).

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at overdragelsesaftalen først blev fremlagt meget sent i sagsforløbet.

Det er endvidere særdeles påfaldende, at restgælden både ultimo 2005 og ved det hævdede videresalg primo 2009 er opgjort til 28 mio. kr., selvom der i den mellemliggende periode efter det oplyste er betalt betydelige afdrag. Eftersom Skatteministeriet bestrider overdragelsen til den Y11-nationalitete kvinde, bestrides det hævdede tilbagekøb naturligvis også.

Samlet set er omstændighederne vedrørende den påståede overdragelse (og tilbageoverdragelse) af porteføljen af gældsbreve særdeles usædvanlige, ligesom en række forhold er udokumenterede, og det må derfor lægges til grund, at overdragelserne reelt ikke har fundet sted.

Skatteministeriets synspunkt er i overensstemmelse med Københavns Byrets bevisresultat i dom af 10. februar 2014 i momssagen, hvor byretten udtalte følgende om den hævdede overdragelse (bilag 23, s. 22- 23): "Retten finder ikke, at det af A er godtgjort, at overdragelsesaftalen, som først er fremlagt under denne sag, er reel og dermed kan udgøre bevis for, at indbetalingerne på kontoen i F2-bank hidrørte fra betalinger i henhold til aftalen. Retten har herved navnlig tillagt det vægt, at det har formodningen imod sig, at en Y11-nationalitet kvinde, som A mødte i Y12-by skulle købe en portefølje af danske gældsbreve, at aftalen er affattet på dansk, uagtet køber er en ikke dansk talende kvinde, at underskriften på aftalen er ulæselig, og at A ikke har kunnet fremlægge nogen kopier af gældsbrevene eller korrespondance med den angivelige køber. Hertil kommer, at det ikke er godtgjort, hvad indbetalingerne på kontoen ifølge de underliggende bilag, herunder for de 4 indbetalinger foretaget af "IA og IC", vedrører."

Københavns Byrets vurdering af overdragelsesaftalen er efter Skatteministeriets opfattelse fortsat relevant - og rigtig. Skatteministeriets anerkendelse under landsretssagen (bilag 24 og 25) var begrundet i, at indsætningerne ikke kunne anses for at relatere sig til momspligtig virksomhed. Ministeriets anerkendelse var dermed ikke begrundet i en ændret vurdering af overdragelsesaftalen, og anerkendelsen har derfor ingen betydning for byrettens bevisvurdering af den hævdede overdragelse.

Idet porteføljen ikke reelt blev overdraget i 2005, var A stadig ejer af denne i indkomstårene 2006 og 2008. A var således kreditor for de omfattede fordringer og gældsbreve, og indsætningerne på kontoen i F2-bank udgør derfor også for A afdrag og renter.

Som følge heraf er A i overensstemmelse med Skatteministeriets endelige påstand skattepligtig af indsætningerne, i det omfang de udgør renter.

3.2 Nedsættelsen skal opgøres i overensstemmelse med ministeriets endelige påstand

Beløbene i Skatteministeriets endelige påstand fremkommer således:

                                                                                                                   2006                 2008

Renteindtægter fra gældsbrevsporteføljen opgjort af A (bilag 42 og 43, afrundet) 63.279,00   6.516,00

Renter af det øvrige private pantebrev (bilag 61)                                              5.364,23       

Korrekt renteindtægt (rubrik 38)                                                                68.643,23   6.516,00

Resultat efter Landsskatterettens afgørelse 

(bilag C-E)                                                                                                    381.916,00  200.622,00

Korrekt renteindtægt (afrundet)                                                                       68.643,00      6.516,00

Påstandsbeløb (nedsættelse)                                                                -313.273,00 -194.106,00

Skatteministeriet anerkender som nævnt, at de skattepligtige renter af gældsbrevsporteføljen skal opgøres i overensstemmelse med A’s opgørelse (bilag 42 og 43).

A har oplyst (processkrift 3, side 2, og bilag 61), at han i 2006 tillige oppebar en renteindtægt på 5.364,23 kr. fra et pantebrev, der ikke indgik i gældsbrevsporteføljen. Denne renteindtægt er A tillige skattepligtig af, hvorfor denne renteindtægt skal tillægges de skattepligtige renter fra opgørelsen i bilag 42.

Det er på baggrund af A’s redegørelse vedrørende hans selvangivne renteindtægter i rubrik 38 Skatteministeriets opfattelse, at de nu opgjorte renteindtægter fra gældsbrevsporteføljen og det øvrige private pantebrev skal træde i stedet for de selvangivne renteindtægter, der baserer sig på den (urigtige) forudsætning, at gældsbrevsporteføljen var overdraget i 2005. De selvangivne renter skal derfor modregnes i den endelige beskatning, sådan som Landsskatteretten også gjorde det i den indbragte afgørelse.

I A’s nuværende årsopgørelser (bilag D og E) - altså efter indberetningerne, der blev foretaget af Skattestyrelsen som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse (bilag C) - er renteindtægter af pantebreve (rubrik 38) opgjort til 381.916 kr. for indkomståret 2006 og 200.622 kr. for indkomståret 2008. For at ende på den korrekte renteindtægt på 68.643 kr. for indkomståret 2006 og på 6.516 kr. for 2008, skal renteindtægterne nedsættes med henholdsvis 313.273 kr. og 194.106 kr. i overensstemmelse med ministeriets endelige påstand.

A’s påstand 1 og 2 indeholder andre beløb. Skatteministeriet forstår ikke disse beløb og kan som følge heraf ikke kommentere herpå. Overfor A’s beløbsmæssige påstande gør Skatteministeriet derfor blot overordnet gældende, at der med disse påstande ikke opnås en korrekt beskatning af renteindtægterne fra gældsbrevsporteføljen og det øvrige private pantebrev.

Da den korrekte beskatning opnås med ministeriets endelige påstand, er der i øvrigt ikke anledning til at hjemvise sagen til Landsskatteretten til fornyet behandling.

3.3 Der skal ske nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst

Skatteministeriet gør gældende, at rettens domskonklusion i overensstemmelse med ministeriets påstand skal gå på en nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst.

Renteindtægterne er i Landsskatterettens afgørelser beskattet som kapitalindkomst (bilag 1, s. 66, og bilag 2, s. 65). Kapitalindkomst indgår i en skatteyders samlede skattepligtige indkomst, og Landsskatterettens forhøjelse af A’s kapitalindkomst udgør derfor også en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst.

Ministeriets påstand om nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst indebærer ikke en "om-kvalifikation" af renteindtægterne, cf. A’s processkrift 4, s. 2. Ministeriets påstand går ud på en nedsættelse i forhold til den skatteansættelse, der følger af Landsskatterettens afgørelse. Den beløbsmæssige ændring, der følger af ministeriet påstand, skal derfor naturligvis foretages i den skattepligtige indkomst og i den underliggende indkomsttype, som den indbragte del af Landsskatterettens afgørelse vedrører.

I den foreliggende situation er det derfor tilstrækkeligt, at ministeriets påstand angiver, at ændringen skal foretages af den skattepligtige indkomst, og en yderligere præcisering til kapitalindkomst er ufornødent.

3.4 A har ikke fradrag for hævdede gebyrer til PBS

A har ikke ret til fradrag for hævdede udgifter til PBS.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har en skatteyder fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at skatteyderen har haft udgifter, der er fradragsberettigede, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Det er ikke dokumenteret, at hævningerne oplistet i bilag 68 udgør betaling af gebyrer til PBS. Af A’s kontoudtog fremgår alene den generiske posteringstekst "PBS.overførsel". Denne posteringstekst dokumenterer ikke, at der er tale om gebyrer til PBS, og der er ikke fremlagt gebyroversigter eller anden dokumentation for baggrunden for disse hævninger.

Det er endvidere ikke godtgjort, at de hævdede udgifter til PBS har en sådan karakter, at de ville være fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a, idet bemærkes, at langt den overvejende del af debitorernes indbetalinger via PBS er anvendt til afdrag på gældsbrevene, og de hævdede udgifter er således ikke anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde (skattepligtig) indkomst.

3.5 Forslaget vedrørende forhøjelsen for indkomståret 2006 er varslet rettidigt

Til støtte for sin påstand om, at SKAT’s afgørelse af 16. juli 2010 for indkomståret 2006 er ugyldig (det principale led af påstand 1), gør A gældende, at SKAT’s forslag, der blev udsendt første gang den 28. april 2010 og efterfølgende genfremsendt den 5. maj 2010 (bilag 18), ikke er udsendt rettidigt, idet forslaget i første omgang blev fremsendt til en forkert adresse.

Skatteministeriet gør gældende, at forslaget er udsendt rettidigt, og at afgørelsen vedrørende indkomst- året 2006 derfor ikke er ugyldig som følge af en fristoverskridelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ikke kan afsendes senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT’s forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2006 blev fremsendt den 28. april 2010 og dermed inden udløb af varslingsfristen for dette indkomstår den 1. maj 2010.

I første omgang fremsendte SKAT forslaget til A’s tidligere adresse, men dette forslag modtog SKAT retur. Som følge heraf genfremsendte SKAT den 5. maj 2010, hvor fristen i § 26, stk. 1, var udløbet, forslaget til A’s aktuelle adresse. Disse omstændigheder indebærer ikke, at forslaget frem- sendt den 28. april 2010 ikke er afsendt rettidigt i § 26, stk. 1’s forstand.

Der henvises herved til Højesterets dom SKM2004.470.HR. Sagen angik den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, der er videreført i den nugældende skatteforvaltningslov § 26, stk. 1. I sagen havde skattemyndighederne sendt en agterskrivelse til både skatteyderens og dennes revisors tidligere adresser. Selve afgørelsen blev ligeledes sendt til de tidligere adresser. Det fremgår af dommen, at skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at skatteyderen eller dennes revisor modtog agterskrivelsen. Skatteyderen fik på anden vis og efter varslingsfristen den 1. maj 1998 underretning om afgørelsen.

For så vidt angår den fejladresserede agterskrivelse udtalte Højesteret følgende:

"Højesteret lægger til grund, at skattemyndigheden sendte agterskrivelsen af 27. april 1998 til A med kopi til hans revisor i overensstemmelse med dateringen, men til deres tidligere adresser. Det er ubestridt, at myndighederne er skyld i fejladresseringerne, og Skatteministeriet har ikke godtgjort, at A eller hans revisor trods fejladresseringerne har modtaget agterskrivelsen.

Da agterskrivelsen blev afsendt inden 1. maj 1998, er bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., opfyldt, selvom skrivelsen blev sendt til skatteyderens tidligere adresse. Som følge af fejladresseringen modtog A ikke skriftlig underretning om, at skattemyndigheden agtede at ændre skatteansættelsen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., men Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at denne fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke medfører, at skatteansættelsen er ugyldig." 

Den omtalte bestemmelse i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., svarer til den nugældende skatteforvaltningslovs § 20, der indeholder kravet om, at skattemyndighederne skal fremsende forslag (agterskrivelse) forud for, at der træffes afgørelse om ændring af en skatteansættelse.

Som det fremgår af de citerede præmisser, fastslog Højesteret, både at den ordinære fristregel var overholdt, og at den manglende partshøring ikke var en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kunne føre til ugyldighed. Højesteret tog dermed stilling til fejladresseringens betydning for både iagttagelse af fristreglen i skattestyrelseslovens § 35 og i relation til bestemmelsen om høring (fremsendelse af agterskrivelse) i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.

Det følger dermed af Højesterets dom, at den omstændighed, at forslaget til A i første omgang blev sendt til en forkert adresse - og derfor ikke blev modtaget - ikke indebærer, at forslaget ikke er afsendt inden for varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Den omstændighed, at agterskrivelsen i den foreliggende sag kom retur til Skatteforvaltningen, således at Skatteforvaltningen fik mulighed for at genfremsende agterskrivelsen efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26 - og dermed således at A til forskel fra situationen i Højesteretssagen utvivlsomt er blevet partshørt i den foreliggende sag - ændrer ikke ved konklusionen om, at den fejladresserede agterskrivelse skal anses for afsendt i Skatteforvaltningslovens § 26’s forstand, jf. Højesterets dom. Der er således ingen holdepunkter for, at genfremsendelsen af forslaget skulle påvirke den fristafbrydende virkning af den første fremsendelse af forslaget.

Da forslaget er afsendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, rejser sagen ikke, som hævdet af A, spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Bemærkningerne i SKAT’s interne oversendelsesskrivelse af 25. maj 2010 er i den sammenhæng uden betydning, og A’s bemærkninger om ekstraordinær genoptagelse i stævningen, s. 16ff, er derfor ikke relevante for sagen.

3.6 Landsskatterettens afgørelser er ikke ugyldige

Skatteministeriet bestrider, at Landsskatteretten, som A hævder, har inddraget nye beskatningspunkter i sine afgørelser. Landsskatterettens afgørelser er derfor ikke ugyldige som følge heraf.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om de samme indsætninger som SKAT og Skatteankenævnet. SKAT og Skatteankenævnet fandt, at indsætningerne var et resultat af momspligtig virksomhed. Landsskatteretten fandt derimod, at indsætningerne relaterede sig til den portefølje af gældsbreve, som A ejede, og at indsætningerne bestod dels af skattefrie afdrag på gældsbrevene, dels af skattepligtige renteindtægter.

Landsskatteretten er således efter en anden bevisvurdering end SKAT og Skatteankenævnet, herunder som følge af A’s indsigelser under klagesagen og det omfattende materiale, som A fremlagde for Landsskatteretten, nået frem til en anden retlig kvalifikation af de samme indsætninger, som de påklagede afgørelser angik. Der er derfor ikke, som hævdet af A, tale om nye separate og selvstændige afgørelser, og A’s anbringende herom kan ikke føre til afgørelsernes ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelser er under alle omstændigheder ikke ugyldige som følge af den ændrede begrundelse for (delvis) beskatning af indsætningerne. Ifølge kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, er Landsskatteretten således berettiget til - uanset klagens formulering - at foretage afledte ændringer.

Sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten kan heller ikke føre til, at afgørelserne er ugyldige.

Skatteministeriet skal derfor frifindes for det subsidiære led i A’s påstand 1 og det principale led i påstand 2.

3.7 A’s synspunkter vedrørende EU-Chartret og EMRK

A har nedlagt en påstand 3 om, at sagsbehandlingstiden ved Skattestyrelsen og Landsskatteretten og Landsskatterettens inddragelse af et nyt beskatningspunkt er i strid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 41, jf. artikel 15, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 6.

Til støtte for at påstand 3 skal afvises, gør Skatteministeriet gældende, at den nedlagte påstand er for upræcis til at indgå i en domskonklusion. Det er således ikke tilstrækkelig præcist angivet, hvorledes inddragelsen af nye beskatningspunkter eller sagsbehandlingstiden skulle have krænket hans rettigheder i henhold til EU-charteret art. 41 om ret til god forvaltning eller art. 15 om ret til erhvervsfrihed og ret til at arbejde. Endvidere er det ikke præciseret, hvordan forholdene skulle have krænket hans ret til retfærdig rettergang efter EMRK’s art. 6. Det er således uklart, hvad det er, der efter A’s opfattelse konkret udgør en krænkelse.

Den nedlagte påstand har i øvrigt ingen betydning for A’s retsstilling. Spørgsmål om EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og EMRK har heller ingen betydning for sagens materielle spørgsmål, og A har, som Skatteministeriet forstår det, ikke i øvrigt angivet nogen retlige konsekvenser af påstanden.

Det understreges, at en eventuel afvisning af sagsøgerens påstand 3 ikke er til hinder for, at synspunktet om krænkelse af EU-Charteret og EMRK prøves som et anbringende til støtte for sagsøgerens ugyldighedspåstand.

Til støtte for at Skatteministeriet skal frifindes for A’s påstand 3, gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at der er sket en krænkelse af hans rettigheder efter EMRK’s artikel 6 eller EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 41, jf. artikel 15.

A har i første række ikke påvist, at bestemmelserne finder anvendelse i den foreliggende skattesag.

EMRK’s artikel 6 gælder alene i sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser samt i straffesager, og det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD’s) praksis, at bestemmelsen som udgangspunkt ikke omfatter skattesager, jf. blandt andet Ferrazzini mod Italien, sag 44759/98, og SKM2024.44.HR. A har ikke godtgjort - endsige redegjort for - et grundlag for at fravige udgangspunktet i denne sag. Herunder har A ikke gjort gældende, at kravet, der udspringer af den foreliggende sag, skulle have karakter af en straf i EMRK art. 6’s forstand, hvilket da også bestrides af Skatteministeriet.

Hverken U.2023.4403.H eller SKM2023.353.ØLR, som A har henvist til (replikken, s. 6, og processkrift 1, s. 3), støtter, at bestemmelsen finder anvendelse i en situation som den foreliggende. I ingen af de to skattesager fandt Højesteret, at skatteyderens rettigheder efter EMRK’s art. 6 var krænket, og særligt for så vidt angår sidstnævnte, der er stadfæstet af Højesteret i SKM.2024.44.H, blev det udtrykkeligt fastslået, at bestemmelsen end ikke fandt anvendelse i sagen.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder gælder kun, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten, jf. artikel 51, og det er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Det bemærkes, at denne sag ikke angår moms, og sagen indeholder heller ikke i øvrigt et grænseoverskridende element. Af denne grund er der heller ikke grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Selv hvis bestemmelserne fandt anvendelse i den foreliggende situation, har A i anden række ikke påvist, at hans eventuelle rettigheder efter disse bestemmelser er krænket.

A’s anbringender er på dette punkt ganske overordnet og kortfattet, og han har ikke nærmere redegjort for, på hvilket grundlag Landsskatterettens sagsbehandlingstid eller Landsskatterettens hævdede inddragelse af nye beskatningspunkter skulle udgøre en krænkelse af hans eventuelle rettigheder. Skatteministeriet kan derfor vanskeligt imødegå synspunktet nærmere. Ministeriets bestrider dog som anført ovenfor i afsnit 3.6, at Landsskatteretten har inddraget nye beskatningspunkter i sine afgørelser.

A har endvidere fremsat bemærkninger om, at hans afskedigelse fra Skatteforvaltningen i 2010 skulle udgøre en krænkelse af hans rettigheder efter de nævnte bestemmelser. Som anført i svarskriftet, s. 6, er det uklart, hvordan A’s afskedigelse for ca. 15 år siden på nogen måde er relevant for en skattesag mod Skatteministeriet, og at han end ikke har nedlagt en påstand, der knytter sig til anbringendet om, at afskedigelsen udgør en krænkelse af hans rettigheder efter EMRK eller EU- Chartret.

Skatteministeriet skal således under alle omstændigheder frifindes for A’s påstand 3.

Af de samme grunde fører A's indsigelser vedrørende EU-Chartret og EMRK ikke til, at Landsskatterettens afgørelser er ugyldige.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår den skattemæssige vurdering af en række indsætninger på A’s private konto i 2006 og 2008. Ved SKAT’s afgørelse 16. juli 2010 vedrørende indkomståret 2006 og ved SKAT’s afgørelse af 21. november 2011 vedrørende indkomståret 2008 blev det lagt til grund, at indsætningerne udgjorde momspligtig omsætning i A’s virksomhed. 

Afgørelsen af 16. juli 2010 blev for så vidt angår momstilsvaret for perioden 1. januar til 31. december 2006 indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede SKAT’s afgørelse. Den 13. februar 2012 blev landsskatterettens afgørelse vedrørende momstilsvar indbragt for byretten. Københavns byret afsagde dom i sagen den 10. februar 2014 (BS 36A-709/2012). Det fremgår af dommen, at A i forbindelse med byrettens behandling af sagen fremlagde en "Aftale om overdragelse af fordringer" indgået mellem ham som sælger og en kvinde i Y11-land, IK, som køber. A gør under nærværende sag med henvisning til denne aftale gældende, at de indsætninger på hans konto i 2006 og 2008, som denne sag angår, udgjorde afdrag på købesummen fra salget af porteføljen.

Retten lægger vægt på, at aftalen ifølge underskrifterne er indgået den 30. december 2005. Retten lægger dernæst vægt på A’s forklaring om, at købsprisen blev betalt på den måde, at han fortsat modtog alle afdrag og renter, og at han derfor også beholdt alle gældsbrevene, samt at der af samme grund ikke blev foretaget denunciation. Retten lægger endvidere vægt på, at han ifølge sin forklaring den 24. januar 2009 tilbagekøbte gældsbrevsporteføljen for det beløb, som IK skyldte ham, og at teksterne i den oprindelige overdragelsesaftale og i aftalen om tilbagekøb i det væsentlige er identiske, herunder også med hensyn til angivelse af restgæld og antallet af gældsbreve, ligesom det vedhæftede bilag med oplysning om debitorer er uændret. Retten lægger derudover vægt på, at aftalerne er affattet på dansk, selv om køberen ikke forstod dansk. Retten finder, at de to aftaler er usædvanlige, og at der ikke er givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor A først efter anlæggelse af ovennævnte byretssag fremlagde aftalerne. På denne baggrund, og da A fortsat fremstod som kreditor i forhold til debitorerne og fortsat forestod administrationen af porteføljen, finder retten, at A ikke på det foreliggende grundlag kan anses for at have dokumenteret, at der var indgået en aftale om overdragelse af gældsbrevsporteføljen. 

Det lægges derfor til grund, at A i indkomstårene 2006 og 2008 var kreditor for de fordringer og gældsbreve, der indgik i porteføljen, og at indsætningerne på A’s konto udgør afdrag og renter. 

Der er mellem parterne enighed om, at opgørelsen af fordelingen af renter og afdrag hidrørende fra gældsporteføljen fører til en nedsættelse af hans skattepligtige indkomst for 2006 med 313.273 kr. og for 2008 med 194.106 kr. For så vidt angår påstanden om yderligere fradrag for udgift til gebyr til PBS lægger retten vægt på, at der af kontoudtogene alene fremgår teksten "PBS. Overførsel" ud for de posteringer, som ifølge A angår et administrationsgebyr. Derudover foreligger der A’s beskrivelse af, hvad det, som han angiver som gebyr, dækker. Retten lægger endvidere vægt på, at indbetalingerne angår såvel afdrag som renter, og at udgiften til det angivne gebyr omfatter den samlede betaling. Det findes efter en samlet vurdering af disse forhold ikke godtgjort, om - og i givet fald - i hvilket omfang der med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er afholdt udgift, som dermed kunne være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for at tilkende fradrag for de af A opgjorte udgifter til PBS-gebyrer.

Det fremgår af dagældende lov om indkomstskat til staten, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922, som senest ændret ved lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 4, stk. 1, nu statsskattelovens § 4, at "skattepligtig indkomst" omfatter en række indtægter, herunder lønindkomster og renter. En ændring med hensyn til opdeling af de omtvistede indsætninger i renteindtægter og afdrag, angår derfor A’s skattepligtige indkomst.

Det lægges til grund, at SKAT den 28. april 2006 afsendte agterskrivelsen dateret 28. april 2010 med forslag til ændring af A’s skat og moms for indkomståret 2006. Der er enighed om, at skrivelsen fejlagtigt blev sendt til en adresse i Y4-adresse, som A på det tidspunkt ikke længere beboede og heller ikke var tilmeldt. Den 5. maj 2010 blev agterskrivelsen på ny sendt frem til A til hans daværende adresse i Y1-land. A har i brev af 20. maj 2010 bekræftet, at han den 10. maj 2010 modtog agterskrivelsen, og han har i retten vedstået, at han modtog skrivelsen omkring det tidspunkt. 

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 20. Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelse som følge deraf skal ske skønsmæssigt. … ."

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at:

"Told og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. …"

Da SKAT’s forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2006 blev afsendt den 28. april 2010 og dermed inden udløb af varslingsfristen for dette indkomstår, er bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., opfyldt, jf.  UfR2005.565H. A’s påstand om ugyldighed som følge af, at SKAT ikke har iagttaget reglen i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse, tages derfor ikke til følge.

Landsskatteretten traf den 23. november 2022 afgørelser i to sager, der angik henholdsvis Skatteankenævnets afgørelse af 6. oktober 2011 vedrørende de omtvistede indsætninger på A’s konto i 2006, og SKAT’s afgørelse af 21. november 2011 vedrørende blandt andet de omtvistede indsætninger på A’s konto i 2007 og 2008. Landskatteretten fandt SKAT’s afgørelse vedrørende indkomståret 2007 ugyldig på grund af, at ansættelsen var foretaget efter udløbet af fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., og denne del af Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for retten. For så vidt angår den del af Landsskatterettens to afgørelser, som A har indbragt for retten, foretog Landsskatteretten en prøvelse af de indsætninger, som ifølge A’s oplysninger angik afdrag på købesummen for gældsbrevsporteføljen. Ved Skatteankenævnets og SKAT’s afgørelser var de pågældende beløb blevet ansat som overskud af virksomhed. Landsskatteretten fandt på baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger, at de pågældende indbetalinger på kontoen udgjorde afdrag og renteindtægter fra A’s gældsbrevsportefølje. Det forhold, at Landsskatteretten har vurderet, at indsætningerne angik en anden form for indtægt, findes ikke at indebære, at Landsskatteretten har inddraget nye beskatningspunkter, og den ændrede vurdering af grundlaget for indsætningerne kan ikke føre til, at Landsskatterettens afgørelser er ugyldige.

Skatteministeriets påstand vedrørende påstand 1 og 2 om frifindelse mod, at det af skatteministeriet anerkendes, at A’s skattepligtige indkomst for 2006 nedsættes med 313.273 kr. og for 2008 med 194.106 kr. tages således til følge.

For så vidt angår A's påstand 3 finder retten, at der ikke er grundlag for at afvise påstanden.

Som anført ovenfor er det rettens vurdering, at der ikke er tale om nye beskatningspunkter. A har vedrørende betydningen af den lange sagsbehandlingstid blandt andet henvist til, at der er påløbet et stort beløb i renter, og til, at Skatteministeriet afskedigede ham den (red.dato.nr.2.fjernet). A har gjort gældende, at det udgør en krænkelse i strid med EU Chartret om grundlæggende rettigheder art. 41, jf. EMRK art. 6, jf. Chartrets artikel 15 og Chartrets artikel 47. 

Det følger af art. 51 i EU´s Charter om grundlæggende rettigheder, at bestemmelserne i Chartret kun finder anvendelse i forhold til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Da der ved de afgørelser, som er genstand for prøvelse i nærværende sag, ikke er tale om gennemførelse af EU-retten, finder Chartrets bestemmelser ikke anvendelse i nærværende sag. 

EMRK art. 6 om ret til retfærdig rettergang gælder alene i sager, hvor der skal træffes afgørelse i en strid om en persons borgerlige rettigheder og forpligtelser eller i straffesager. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at bestemmelsen som udgangspunkt ikke omfatter skattesager, jf. blandt andet Ferrazzini mod Italien, sag nr. 44759/98. Retten finder det ikke godtgjort, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. 

Af de ovenfor anførte grunde frifindes Skatteministeriet for A’s påstand 3.

Retten har af de samme grunde ikke fundet anledning til at forelægge spørgsmål om rækkevidden af art. 41, jf. art. 15, og art. 47 i EU´s Charter om grundlæggende rettigheder præjudicielt for EU-domstolen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2006 nedsættes med 313.273 kr. og for 2008 med 194.106 kr.

Skatteministeriet frifindes for påstand 3.

A skal til skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.