Skattestyrelsen har delvist afslået klagerens anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen traf den 21. februar 2023 afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2020 med 2.111.840 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at der på baggrund af den materielle afgørelse af 21. februar 2023 blev dannet nye årsopgørelser. Af årsopgørelse nr. 1 og 2 for indkomståret 2020, dannet henholdsvis den 1. marts 2020 og den 23. maj 2023, fremgår pålignet B-skat på 391.340 kr.

Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023 blev den 6. juni 2023 påklaget til Skatteankestyrelsen, hvor sagen fortsat er verserende.

Klageren anmodede Skattestyrelsen om henstand med betaling af restskatten for indkomstårene 2017-2021. Indkomståret 2021 skulle ifølge klageren inkluderes, da Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023 havde konsekvenser for 2021.

Klageren oplyste telefonisk til Skattestyrelsen den 20. juni 2023, at henstanden også skulle inkludere B-skatterne.

Skattestyrelsen fremsendte den 21. juli 2023 et forslag til afgørelse, hvoraf det blandt andet fremgik, at der ikke bevilges henstand med B-skatterne for 2020-2021 samt restskatten for 2021.

Klageren fremsendte den 21. august 2023 bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 21. juli 2023. Af bemærkningerne fremgik blandt andet, at klageren anmodede om at få tilbagekaldt B-skatterne, omformulere dem som den restskat de er, og derefter inkludere dem i den foreslåede henstand.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har delvist imødekommet klagerens anmodning om henstand med betaling af restskat og B-skat for indkomstårene 2017-2021 efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skattestyrelsen har givet henstand med betaling af restskatten for indkomstårene 2017-2019 med i alt 753.357 kr., fordelt med 16.800 kr. for 2017, 324.108 kr., for 2018 og 412.449 kr. for 2019. Skattestyrelsen har nægtet henstand med betaling af B-skat for indkomstårene 2020-2021 samt restskat for indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har som begrundelse henvist til, at der efter skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, alene kan bevilges henstand med den del af en skat, som der klages over. Skattestyrelsen har anført, at det ikke er alle forhold i Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023, der er påklaget, og at der af den årsag ikke kan bevilges henstand med restskatten for 2019, der vedrører forholdet omkring lejeindtægt fra sommerhus. Skattestyrelsen har endvidere i begrundelsen henvist til, at klagerens B-skat indgår på årsopgørelsen som en del af klagerens forskudsskat, der ved årsopgørelsen forudsættes betalt, og at forskudsskatten ikke bliver ændret, selvom årsopgørelsen ændres, hvorfor behandlingen af klagesagen ikke kan få indvirkning på B-skatten, der allerede er dannet og er under opkrævning ved Gældsstyrelsen. Skattestyrelsen anser således ikke B-skatten for at være under behandling i en klagesag, hvorfor Skattestyrelsen ikke meddeler henstand med betaling af B-skatten.

Skattestyrelsen er den 5. januar 2024 kommet med en udtalelse til klagen. Skattestyrelsen har anført, at sagen handler om hvorvidt der skal gives henstand med B-skatten i forbindelse med klagen over den materielle afgørelse af 21. februar 2023. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ved den materielle afgørelse ikke er dannet B-skat, men kun restskat, da B-skatten er en forskudsskat, hvorfor behandlingen af den påklagede materielle afgørelse ikke vil have nogen virkning på B-skatten. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at Skattestyrelsens sagsbehandler på den materielle klagesag er enig i, at afgørelsen af 21. februar 2023 ikke vedrører den pågældende B-skat.

Klagerens opfattelse
Det er klagerens daværende repræsentants opfattelse, at anmodning om henstand vedrørende indkomstårene 2017-2021 skal imødekommes fuldt ud.

Som begrundelse herfor er det anført, at klageren kun har modtaget en materiel afgørelse af 21. februar 2023, hvorfor der er en formodning for, at alle skatter, der er opkrævet efter afgørelsen, er omfattet af henstanden. Det er anført i klagen, at uenigheden vedrører henstand med den påståede B-skat. Ifølge repræsentanten er B-skat en foreløbig skat, der afløses af en endelig skat. Klagerens skat udgør ifølge repræsentantens beregning 1.381.110 kr., og er direkte afledt af afgørelsen af 21. februar 2023, men der er alene givet henstand med 753.357 kr., mens 797.202 kr. er sendt til inddrivelse. Derudover fremgår det af klagen, at der er fejl i den påklagede afgørelse af 25. august 2023, da det antages, at B-skatten er betalt, hvilket den ikke er.

Vedrørende indkomståret 2020 fremgår det af klagen, at der kan gives henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, med 276.620 kr., som klagerens skat er ansat til. Vedrørende indkomståret 2018 fremgår det af klagen, at Skattestyrelsen alene har givet henstand med 324.108 kr. og sendt 143.136 kr. til inddrivelse, hvor forklaringen herpå ifølge repræsentanten er uklar. Vedrørende indkomståret 2021 fremgår det af klagen, at forhøjelsen på 156.663 kr. i årsopgørelsen for 2021 må have en direkte konsekvens af Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023, hvorfor dette berettiger til henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Afslutningsvist fremgår det af klagen, at Skattestyrelsen ses at modregne den ikke betalte B-skat i "restskat" tilbage til 2013, men klageren har ikke restskat fra 2013-2016.

Klageren har endvidere til mødet med Skatteankestyrelsen den 19. marts 2025 anført, at afgørelsen af den 21. februar 2023 er grundlag for en samlet betaling, at der ikke i afgørelsen sondres mellem restskat og B-skat og at denne sondring heller ikke fremgår af skatteforvaltningslovens § 51. Det er klagerens opfattelse, at anmodning om henstand skal imødekommes fuldt ud, da afgørelsen af 21. februar 2023 handler om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2017-2020 samt heraf afledt skat for indkomståret 2021. Klageren anførte endvidere, at der ikke findes nogen lov der foreskriver, at B-skat skal behandles specielt eller har særlig status i forbindelse med henstand. Ifølge klageren afløser afgørelse af 21. februar 2023 tidligere beregnet skat for årene 2017-2020 samt den heraf afledte skat for 2021, og da skatterne ikke var betalte, må afgørelsen betragtes som en samlet opkrævning. Ydermere anførte klageren, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt deres vejledningspligt og har vildledt klageren helt tilbage fra klagerens oprindelig kontakt til styrelsen den 11. november 2020 og frem til afgørelse af henholdsvis den 21. februar 2023 samt 31. maj 2023.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen efter ansøgning kan give henstand med betaling af en skat, hvis afgørelsen er indbragt for domstolene eller påklaget. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt.

Skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., havde tidligere følgende ordlyd:

"§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører."

Det fremgår af forarbejderne til ændringen (bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, til nr. 17, i forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, fremsat den 2. oktober 2019 LFF 2019-10-02 nr. 23), at der fortsat kun kan gives henstand med den del af skatten, der vedrører de forhold, der påklages eller indbringes for domstolene, og at ændringen af bestemmelsens ordlyd alene har teknisk karakter.

Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., må forstås således, at det er afgørelsen, der danner grundlag for skatten, der skal være indbragt for domstolene eller påklaget.

Af Landsskatterettens afgørelse af 14. juli 2011, offentliggjort i SKM2011.662.LSR, fremgår det, at for at der kan anses at foreligge en "klage over opgørelsen", må der ud fra en naturlig sproglig forståelse skulle foreligge en klage over en afgørelse, hvor SKAT har fastsat eller opgjort et beløb som punkt i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller fastsat eller opgjort et krav på moms, afgifter eller lignende.

Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 21. februar 2023 forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2020 med 2.111.840 kr. Det fremgår endvidere af sagen, at der på baggrund af Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023 blev dannet nye årsopgørelser. Af årsopgørelse nr. 1 og 2 for indkomståret 2020, dannet henholdsvis den 1. marts 2020 og den 23. maj 2023, fremgår blandt andet pålignet B-skat på 391.340 kr.

Klageren har fået henstand med betaling af restskatten for indkomstårene 2017-2019 med i alt 753.357 kr. Af klagen fremgår blandt andet, at der ligeledes skal meddeles henstand med betaling af B-skatten for indkomstårene 2020-2021 samt med restskatten for indkomståret 2021.

Skatteankestyrelsen finder, at Skattestyrelsens materielle afgørelse af 21. februar 2023 ikke indeholder en opgørelse over en B-skat. På denne baggrund foreligger der ikke "en klage over opgørelse", hvorfor klageren ikke opfylder betingelsen for henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt. Skatteankestyrelsen skal bemærke, at B-skatten efter det oplyste er pålignet klagerens årsopgørelse som en del af forskudsskatten, at forskudsskatten ikke ændres på grund af senere årsopgørelser, og at det forhold, at klageren ikke har betalt B-skatten, ikke fører til, at den er omfattet af den påklagede afgørelse. 

Da indkomståret 2021 ikke er en del af Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2023, finder Skatteankestyrelsen allerede af denne grund, at betingelserne for henstand efter Skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt. ikke er opfyldt.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren henstand med betaling af B-skat for indkomstårene 2020 og 2021 og restskat for indkomståret 2021 efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt.

Indsigelser om Skattestyrelsens sagsbehandling
Klageren har anført, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt deres vejledningspligt og har vildledt klageren tilbage fra klagerens oprindelig kontakt til Skattestyrelsen den 11. november 2020 og frem til afgørelse af henholdsvis den 21. februar 2023 samt 31. maj 2023. Dette forstår Skatteankestyrelsen som en klage over Skattestyrelsens sagsbehandling.

Skatteankestyrelsen kan ikke behandle klager over eller kritik af sagsbehandlingen ved skatteforvaltningen, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet.

Skatteankestyrelsen bemærker, at klagen over den materielle skatteansættelse behandles særskilt hos Skatteankestyrelsen. Nærværende sag omhandler alene, om Skattestyrelsen retmæssigt kunne give afslag på henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at skatteforvaltningen har begået en fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet.

Indsigelser vedrørende skatteforvaltningens sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Der henvises herved til skatteforvaltningens meddelelse, som er offentliggjort under SKM2018.349.SKTST på www.skat.dk. Det fremgår heraf, at sådanne indsigelser skal rettes til Administrations- og Servicestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing eller via kontaktformularen på deres hjemmeside: Sådan klager du Administrations- og Servicestyrelsen (adst.dk).

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.