Klagen angår, at Skatterådet ved bindende svar af 28. maj 2024 har svaret "nej" til dette spørgsmål: 

"Kan Skatterådet svare bekræftende ("JA") til, at den af Spørger modtagne Brexit-kompensation, DKK 7.814.653,60 for permanent kvoteværditab - efter § 17 U i bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023 - anses som en formuedisposition, hvormed kompensationen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5?" 

Landsskatteretten ændrer Skatterådet bindende svar, idet spørgsmålet besvares "ja".

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske forhold fremgår af Skatterådets bindende svar: 

"…
Spørger driver fiskefartøjet H […] og selskabets aktivitet består i et drive erhvervsmæssigt fiskeri. 

Som følge af Brexit, med Storbritanniens udtræden af EU, har det på fiskeriområdet medført forhandlinger mellem Storbritannien og EU-landene om, hvorledes det skal fordele sig med fordelingen af fangstmuligheder (kvoter). 

Aftalen indebærer blandt andet, at der i perioden 2021 - 2025 gradvist overføres kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles fiskebestande, hvormed EU-landenes kvoter reduceres. 

Herved får Storbritannien ved sin udtræden af EU tildelt en relativt større kvoteandel end tidligere tildelt under EU-fordelingsaftalerne "Relativ stabilitet" om fordelingssystemet for maksimal fangst på forskellige fiskearter. 

Kvotereduktionerne omfatter også flere bestande, der har betydning for dansk fiskeri, hvilket medfører, at den danske tildeling pr. fiskekvote (antal kilo eller tons) permanent reduceres. 

Nærmere om fastlæggelse af kvoter og fordeling heraf
EU's medlemsstater har gennem EU's fælles fiskeripolitik fastlagt fælles regler for forvaltning af fiskeressourcer og sikring af, at disse kan udnyttes bæredygtigt. 

EU´s vigtigste fiskebestande og største fiskeri forvaltes på EU-plan bl.a. igennem årlige fangstbegrænsninger, kendt som TAC´er. TAC´er kaldes også fiskerimuligheder - den maksimale mængde fisk fra specifikke bestande, som må fanges (angivet i ton eller antal). Fangstbegrænsningerne bliver udarbejdet på grundlag af videnskabelig (bl.a. biologisk) rådgivning. 

Hver TAC fordeles blandt EU's medlemsstater gennem nationale kvoter, dvs. den andel af den samlede tilladte fangstmængde, der er tilladt for hver medlemsstat. Kvoterne udstykkes som promiller af Danmarks årlige nationale kvote (kvoteandele), og fordeles på danske fiskefartøjer, jf. nedenfor. 

Kvoter og fangstbegrænsninger vedrører de fiskebestande, der findes i EU-farvande eller fiskes af EU-fiskefartøjer i visse ikke-EU farvande. 

For fiskebestande, som er fælles og som forvaltes i fællesskab med ikke-EU lande, skal fiskerimulighederne, som er fastlagt på EU-niveau, være i overensstemmelse med resultaterne fra de tilbagevendende konsultationer med disse ikke-EU lande (bl.a. Norge). Disse konsultationer er baseret på internationale samarbejdsaftaler om fiskeriforvaltning 

Med Storbritanniens udtræden af EU fastsættes fiskerimulighederne for bestande, som deles mellem EU og Storbritannien, i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalen. 

Aftalen af 24. december 2020 mellem EU og Storbritannien giver fortsat mulighed for adgang til britisk farvand til at fiske både kvoterede og ikke-kvoterede arter. Først i en overgangsperiode, der går fra 1. januar 2021 til 30. juni 2026, hvor der forventes adgang på det nuværende niveau. Derefter som en del af en længerevarende aftale. Aftalen betyder også, at der i overgangsperioden overføres kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande, svarende til 25 pct. af værdien af EU's historiske fiskeri i britiske farvande. Disse kvotereduktioner omfatter også flere bestande, der er vigtige i dansk fiskeri, f.eks. torsk, sild og tobis i Nordsøen. 

Aftalen fastlægger hver parts kvoteandel af de fælles bestande. Dette omfatter også kvoteandelene for bestande delt mellem EU, Norge og Storbritannien, Disse kvoteandele ligger - for hovedparten af bestandene - fast indtil efter overgangsperiodens udløb i 2026. 

I henhold til den aftale, der trådte i kraft 1. maj 2021, skal EU og Storbritannien afholde årlige konsultationer for at fastsætte fiskerimuligheder for de fælles bestande i det følgende år. 

Den nationale fordeling af den danske kvote er reguleret i bekendtgørelse nr. 1659 af 11/12 2023 om regulering af fiskeriet (udstedt med hjemmel i fiskeriloven). 

De danske kvoter kan overordnet opdeles i IOK- (Individuelt Omsættelige Kvoter, eller rettelig Kvoteandele), der anvendes for såkaldte pelagiske arter samt arter, der anvendes til industri, og FKA-kvoter (Fartøjskvoteandele), der anvendes på såkaldte demersale arter, bl.a. torsk, tunge og jomfruhummer. 

Kvoteandelen (en andel af den danske kvote) tildeles den enkelte ejer af et dansk indregistreret fiskefartøj, idet kvoten således er tilknyttet fartøjet. 

Kvoteandelen giver ejeren af det skib, hvortil kvoteandelen er tilknyttet, ret til en andel af den danske kvote, hvilket 1. januar udløser en årsmængde i kilo eller tons, som ejeren kan fiske og lande i det indeværende kalenderår. 

Både årsmængder til fiskeri i et givet år (beregnet ud fra de til fartøjet knyttede kvoteandele) og kvoteandele kan overdrages til andre ejere at et dansk indregistreret fiskefartøj, dog med begrænsninger i forhold til, hvor stor en kvoteandel den enkelte fisker samlet må besidde (kvotekoncentrationsregler). 

Retten til at råde over kvoteandelene kan opsiges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med 16 års varsel. 

Nærmere om kompensationsordningen
Fiskeristyrelsen har i 2023 offentliggjort en vejledning "om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af brexit". 

Af vejledningens punkt 2 fremgår:
"EU indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale med Storbritannien om det fremtidige forhold efter brexit. Aftalen betyder blandt andet, at der i perioden 2021 - 2025 overføres kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande. Disse kvotereduktioner omfatter også flere bestande, der er vigtige for dansk fiskeri, f.eks. torsk, sild og tobis i Nordsøen. 

For at afbøde de negative konsekvenser af brexit, særligt i de regioner og sektorer, der er mest negativt påvirket af konsekvenserne, har Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union vedtaget en forordning om en samlet brexittilpasningsreserve. Danmark står til at modtage omkring to milliarder kroner fra brexit-reserven, som skal fordeles til fiskerierhvervet og øvrige erhverv. 

Regeringen og Folketingets partier indgik den 16. december 2021 en politisk aftale om at udmønte ca. 1.270 mio. kr. fra EU´s brexit-reserve til fiskerisektoren. Formålet er at kompensere fiskerne for reduktion af fiskekvoter, samt at hjælpe sektoren og lokalsamfundene til en omstilling til forholdene efter brexit. 

Udmøntningen sker igennem en række indsatser inden for blandt andet kompensation til fiskere for kvoteværditab, strukturtilpasning af fiskeriet og kompensation til forarbejdningsindustrien.
(…) 

Kompensation for kvoteværditab er den fjerde og foreløbigt sidste brexit-støtteordning målrettet ejere af fiskefartøjer, der åbnes for ansøgninger. 

De øvrige ordninger er:
1.        Støtte til ophugning af fiskerfartøjer, som følge af brexit. Ordningen er lukket for ansøgninger.
2.        Kompensation for indkomsttab i første kvartal 2021 som følge af brexit. (…)
3.        De minimis-støtte for indkomsttab i 2021 som følge af brexit (…). 

De fire ordninger dækker forskellige typer af brexit-relaterede tab og muliggør forskellige tilpasningsindsatser. Tre ordninger kompenserer fiskere for forskellige brexit-afledte tab, og har til formål at hjælpe fiskere, der ønsker at forblive i fiskeriet med at tilpasse sig til den nye situation. Ophugningsordningen har til formål at hjælpe fiskere, der ønsker at forlade sektoren." 

Af vejledningens pkt. 3 fremgår:
"Formålet med ordningen er at yde kompensation til fiskere for den permanente reduktion af deres individuelt ejede FKA-/IOK-fiskekvoter, som følger af handelsaftalen med Storbritannien. 

Kompensationen er støtteberettiget under artikel 5, stk. 1, litra C i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven". 

Forordning 2021/1755 opretter brexittilpasningsreserven, som yder støtte til nationale foranstaltninger, som indføres mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2023 for at imødegå de negative økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige konsekvenser i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU. Forordningen indeholder kriterier for støtteberettigelse. 

Af præamblen fremgår bl.a.
"Unionen er fast besluttet på at afbøde de negative økonomiske, sociale, territoriale og, hvor dette er relevant, miljømæssige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (…)
(…) 

Der bør oprettes en brexittilpasningsreserve ("reserven"), der skal yde støtte for at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af unionen i medlemsstater (…) Den bør helt eller delvis dække de supplerende udgifter, som offentlige myndigheder i medlemsstaterne afholder og betaler til foranstaltninger, der specifikt træffes for at afbøde disse konsekvenser." 

Af artikel 5 om støtteberettigelse fremgår:
1.        Det finansielle bidrag fra reserven støtter kun foranstaltninger, som medlemsstaterne (…) specifikt har gennemført for at bidrage til de målsætninger, der er fastsat i artikel 2, og kan navnlig dække følgende:
a)       (…)
b)       (…)
c)        Foranstaltninger til støtte for virksomheder, regionale og lokale samfund og organisationer, herunder sektoren for kystfiskeri af mindre omfang, der er afhængige af fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande, i farvande i territorier med særlig status eller i farvande, der er omfattet af fiskeriaftaler med kyststater, hvor fiskerimulighederne for EU-flåder er blevet reduceret som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen." 

Betingelserne for udbetaling fra ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 664 af 13//5 2022, om administration mv. i forbindelse med udbetaling af støtte fra brexittilpasningsreserven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1262 af 9/9 2022 og bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023. 

Efter bekendtgørelsens § 17 u kan der efter ansøgning udbetales kompensation for tabt kvoteværdi på individuelt ejede FKA eller IOK-kvoter på grund af permanent reduktion af kvoter som følge af brexit., og at udbetaling sker på grundlag af Fiskeristyrelsens beregninger af ansøgers kvoteværditab.
…" 

Dette fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven:

"…
(3)           Unionen er fast besluttet på at afbøde de negative økonomiske, sociale, territoriale og, hvor dette er relevant, miljømæssige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og udvise solidaritet med alle medlemsstaterne, herunder deres regioner og lokalsamfund samt økonomiske sektorer, navnlig dem der er mest negativt påvirket under sådanne ekstraordinære omstændigheder.

…
(5)            Der bør oprettes en brexittilpasningsreserve (»reserven«), der skal yde støtte for at imødegå de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen i medlemsstater, regioner og sektorer, navnlig dem, der er mest påvirket af udtrædelsen, og dermed afbøde den deraf følgende negative indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
…" 

Af forordningens bilag I om "Tildelingsmetode for midler fra reserven som fastsat i artikel 4, stk. 3" fremgår dette:

"…
Midlerne fra reserven fordeles mellem medlemsstaterne efter følgende metode:
1. Hver medlemsstats andel af midlerne fra reserven bestemmes som summen af en faktor, der er knyttet til de fisk, der er fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone, en faktor, der er knyttet til handelen med Det Forenede Kongerige, og en faktor, der er knyttet til befolkningen i maritime grænseregioner med Det Forenede Kongerige.
2. Den faktor, der er knyttet til fisk fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone, anvendes til at tildele 656 452 200 EUR. Den faktor, der er knyttet til handel med Det Forenede Kongerige, anvendes til at tildele 4 540 461 050 EUR. Den faktor, der er knyttet til maritime grænseregioner med Det Forenede Kongerige, anvendes til at tildele 273 521 750 EUR. Hvert af disse beløb er udtrykt i løbende priser.
3. Den faktor, der er knyttet til fisk fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone, opnås på grundlag af følgende kriterier og ved at anvende følgende trin:
a) hver medlemsstats andel af den samlede værdi af de fisk, der er fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone
b) disse andele øges for medlemsstater med fiskeri, der mere end gennemsnittet er afhængige af fisk fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone og reduceres for de medlemsstater, der er afhængige mindre en gennemsnittet, på følgende måde:
i.  for hver medlemsstat udtrykkes værdien af fisk fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone som en procentdel af den samlede værdi af fisk fanget af den pågældende medlemsstat som et indeks for EU-gennemsnittet (»afhængighedsindeks«)
ii. den oprindelige andel af værdien af fisk fanget i Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone justeres ved at multiplicere den med medlemsstatens afhængighedsindeks med en vægtning på 75 %
iii. disse justerede andele omskaleres for at sikre, at summen af alle medlemsstaternes andele svarer til 100 %.
…"

Dette fremgår af Fiskeristyrelsens vejledning om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af brexit: 

"…
8. Kompensationens størrelse
8.1 Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit
Under ordningen kompenseres det kvoteværditab på de individuelt ejede andele af de 12 FKA/IOK kvoter, som direkte skyldes brexit jf. bilag 2. 

Der kompenseres altså ikke for den generelle kvoteudvikling, men udelukkende for den reduktion, der følger af brexit-aftalens kvotereduktioner. Ligeledes kompenseres den nationale del af de respektive FKA/IOK-kvoter ikke (dvs. MAF, kystfiskertildelinger, lånefisk, rationsfiskeri ol.) da disse mængder ikke er individuelt ejet, og der derfor ikke forekommer et individuel kapitaltab. 

Fiskeriet på disse nationale mængder kan kompenseres som tabt omsætning under ordningen for kompensation for første kvartal 2021. 

For at en ansøger kan siges at have haft et kvoteværditab som følge af brexit, skal ansøger have ejet en promilleandel på en eller flere af de 12 TCA-reducerede kvoter pr. 31. december 2020. 

Ansøgere vil blive kompenseret på baggrund af vedkommendes ejerandel pr. 31. december 2020. Der kan ikke modtages kompensation for promilleandele, der er købt efter 31. december 2020, da kvotereduktionen her har været kendt, og køber derfor ikke har haft et tab som følge af brexit. 

Det er en forudsætning for støtte, at ansøger på ansøgningstidspunktet fortsat er aktiv erhvervsfisker. Dette gælder også, hvis ansøger, som følge af ophør gennem spaltning, fusion e.l., søger om kompensation på vegne af et ophørt selskab (se eventuelt punkt 6.4). 

8.2 Opgørelse af kvoteværditab og kompensation
8.2.1 Kvoteværditab per promilleandel
Fiskeristyrelsen kan udbetale kompensation for tabt kvoteværdi i henhold til nedenstående opgørelse af kvoteværditabet per promilleandel på de individuelt ejede FKA-/IOK-arter.

Kvote	Kvoteværditab pr. promille
0601 - Atlantoskandisk sild i ICES 2AB	39.800,49 kr.
0602 - Sild i Nordsøen og 0605 sild i Limfjorden	497.286,70 kr.
0606 - Makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat	39.799,75 kr.
1003 - Torsk i Nordsøen	182.510,47 kr.
1009 - Tunge i Nordsøen (EU-farvande)	6.091,18 kr.
1017 - Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne	56.220,25 kr.
1019 - Kuller i Nordsøen	6.413,25 kr.
1023 - Kulmule i Nordsøen (EU-farvande)	24.336,50 kr.
1024 - Pighvar og Slethvar i Nordsøen (EU-farvande)	2.582,26 kr.
1038 - Tobis i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat	43.982,74 kr.
1039 - Blåhvilling i Nordsøen (EU-farvande)	11.439,33 kr.
1042 - Sperling IOK i Nordsøen (EU-farvande), Skagerrak og Kattegat	44.222,07 kr.

I opgørelsen af kvoteværditabet per art har indgået:
1) gennemsnitlig TAC-tildeling (i kg.) pr. kvote i perioden 2015-2018,
2) andel af samlet dansk kvote (i %) på de TCA-reducerede arter, der er uddelt til individuelt ejede FKA/IOK-kvoteandele i 2020,
3) kvotereduktion (i %) pr. kvote som følge af brexit, og
4) gennemsnitlig markedspris (i dkr.) pr. kvote i referenceperioden 2015-2018. En udfoldet beregning af kvoteværditabet per promille kan findes i bilag 3. 

8.2.2 Kompensationsrate
Under ordningen kompenseres kvoteværditab via en faldende kompensationsrate afhængigt af dit samlede kvoteværditab på det enkelte fartøj. Udmøntningen af kompensationen sker i overensstemmelse med følgende principper:

Kvoteværditab	Kvoteværditab Kompensationsrate (pct.)
<2 mio. kr.	100
2 - 7,5 mio. kr.	90
7,5 - 30 mio. kr.	80
>30 mio. kr.	75

En fisker, der har et kvoteværditab på 35 mio. kr. vil altså modtage 100 pct. støtte for de første 2 mio. kr., 90 pct. for de næste 5,5 mio. kr., 80 pct. for de efterfølgende 22,5 mio. kr., og 75 pct. for de resterende 5 mio. kr. 

8.2.3 Opgørelse af individuelle kvoteværditab
Fiskeristyrelsen opgør dit kvoteværditab som følge af brexit, på baggrund af de FKA-/IOK-kvoteandele du ejede, på det fartøj du søger om støtte til, den 31. december 2020. 

Derefter udregnes din kompensation i henhold til ovennævnte kompensationsrater eventuelt med tillæg af grøn top-op (se nedenfor). 

Der udbetales kun kompensation for kvoteværditab på individuelt ejede promilleandele. 

Hvis du, på det fartøj du søger om støtte til, den 31. december 2020 havde promilleandele, som var uddelt på baggrund af lånefisk (låne-FKA og/eller låne-IOK jf. §§ 102-106 i Reguleringsbekendtgørelsen) vil du ikke kunne modtage kompensation for tabt kvote for de promilleandele du har lånt. 

Du kan få udbetalt kompensation for tabt kvoteværdi, hvis din kompensation overstiger minimumsgrænsen for udbetalt kompensation på 10.000 kroner samt at du efterlever de øvrige støttebetingelser på ordningen (se afsnit 7).
…"

Forkortelsen TCA står for EU's handelsaftalen af 24. december 2020 med Storbritannien om reduktion og tab af individuelle fiskerettigheder på kvoter (Trade and Cooperation Agreement).

Dette fremgår af forklaringen til eksemplet på beregning af kvoteværditabet per promille i bilag 3 i Fiskeristyrelsens vejledning om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af brexit.

"…
Bilag 3 - Beregning af kvoteværditab per promilleandel

Kvote	Uddelte promilleandele til FKA/IOK (uden lånefisk) (Pr. 31/12 2020)	Samlet DK-kvotetildeling i kg. (GNS. 2015- 2018)	Andel af samlet DK-kvote, uddelt til FKA/IOK i 2020 1)	GNS. Kvote i kg uddelt til FKA/IOK [Samlet DK-kvotetildeling i kg. * andel af samlet dk-kvote uddelt til FKA/IOK]	Kvotereduktion som følge af brexit 2)	Kvotepris (GNS. 2015- 2018) 3)	Kvoteværditab i alt på FKA/IOK-kvoter [GNS. Kvote i kg uddelt til FKA/IOK * Kvotereduktion som følge af brexit * Kvotepris]	Kompensation pr. individuelt ejet promilleandel [Kvoteværditab i alt på FKA/IOK-kvoter /Uddelte promilleandele til FKA/IOK]
…	…	…	…	…	…	…	…	…

…

1) Tildelingen til FKA/IOK er opgjort som initialtildeling +/- over- eller underbookning og uden lånefisk.
2) Kvotereduktionen som følge af brexit er opgjort som et simpelt gennemsnit af den gradvise indfasning af kvotereduktionerne over 15 år.
3) Kvotepriserne er opgjort som et gennemsnit af oplyste priser i årene 2015-2018, pba. gennemsnit pr. år. På chokespecies arterne torsk og mørksej omfatter kvoteprisen et faktortillæg af til den gennemsnitlige markedspris. Tillægget er fastsat til 90% af den beregnede choke species faktor, jf. EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af ordningen.
…"

Det følger endvidere af Fiskeristyrelsens vejledning, at fiskerne udover den omhandlede kompensationsordning (vedrørende kvoteværditab) kunne søge om kompensation for indkomsttab i 2021 som følge af brexit. Der var således to andre kompensationsordninger om henholdsvis kompensation for indkomsttab i første kvartal af 2021 pga. brexit og kompensation for indkomsttab i hele 2021 som følge af brexit.

 

Den 16. maj 2023 har Fiskeristyrelsen truffet denne afgørelse om kompensation til selskabet: "… Du får kompensation for tab af kvoteværdi Fiskeristyrelsen har truffet afgørelse om, at du får tildelt 7.814.653,60 kroner i kompensation for dit tab af kvoteværdi på fartøjet H, som følge af de negative konsekvenser af brexit. Udbetalingen sker efter de relevante EU-regler og nationale regler.  Hvorfor udbetales der kompensation for kvoteværditab? EU indgik den 24. december 2020 en Handels og Samarbejdsaftale med Storbritannien om det fremtidige forhold efter brexit. Aftalen betyder blandt andet, at der i perioden 2021-2025 overføres kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande.  Under denne ordning kan der ydes kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi på de individuelt ejede FKA- og/eller IOK-kvoter, der permanent reduceres som følge af brexit.  Hvorfor får du kompensation? Vi har gennemgået din ansøgning samt vores individ-, fartøjs-, licens-, og afregningsregistre. På den baggrund har vi konstateret, at du opfylder kriterierne for kompensation. ·         Vi har registreret, at du ejede fartøjet H med dertilhørende kvoter den 31. december 2020. ·         Vi har desuden konstateret, at du på ansøgningstidspunktet er registreret som Erhvervsfiskerselskab i medfør af fiskerilovens § 1 stk. 1 nr. 3.  Hvordan beregnes kompensationsbeløbet? Din kompensation er beregnet på baggrund af de kvoter (opgjort i promilleandel) af TCA-reducerede arter, du ejede den 31. december 2020 på det fartøj, der søges om støtte til.     Licensnummer, kvoteart   Promilleandel pr. 31/12 2020     Kvoteværditab pr. promilleandel   Kvoteværditab pr. kvote […] - […] 8,117 497.286,70 kr. 4.036.476,12 kr. […] - […] 4,852 497.286,70 kr. 2.412.835,05 kr. […] - […] 48,08 43.982,74 kr. 2.114.690,01 kr. […] - […] 1,47 11.439,33 kr. 16.815,81 kr. På baggrund af dine promilleandele er dit samlede kvoteværditab beregnet til:  8.580.817,00 kr. På baggrund af kvoteværditabet, er din kompensation opgjort til; 7.814.653,60 kr.   Udbetaling af kompensationen Vi udbetaler kompensationen (inkl. eventuel grøn top-op) i umiddelbar forlængelse af afgørelsen. Kompensationen udbetales til din NemKonto. Kompensationen består 100% af midler fra brexittilpasningsreserven.  Opgørelse af individuelle kapacitetslofter Når du har modtaget støtte for kvoteværditab, må du som udgangspunkt ikke forøge din aktive kapacitet, udover det individuelt fastsatte kapacitetsloft. Dette gælder fra datoen for støtteordningens åbning og indtil 3 år efter udbetalingstidspunktet, jf. § 17 x, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelse nr. 394 af 13. april 2023. … Kapacitetslofterne fremgår af bilag 2. …"

Skatterådets bindende svar
Skatterådet har ved det bindende svar svaret nej til dette spørgsmål: 

"Kan Skatterådet svare bekræftende ("JA") til, at den af Spørger modtagne Brexit-kompensation, DKK 7.814.653,60 for permanent kvoteværditab - efter § 17 U i bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023 - anses som en formuedisposition, hvormed kompensationen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5?" 

Skatterådet har som begrundelse henvist til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der er som følger: 

"…
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Det ønskes bekræftet, at den af Spørger modtagne Brexit-kompensation, DKK 7.814.653,60 for permanent kvoteværditab - efter § 17 U i bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023 - anses som en formuedisposition, hvormed kompensationen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. 

Begrundelse
Det følger af hovedreglen i statsskattelovens § 4, jf. § 5, at indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. 

Kan indtægten henføres til salg (afståelse) af et formuegode, vil beløbet dog være skattefrit medmindre afståelsen af formuegodet kan henføres til den pågældendes næringsvej eller formuegodet er anskaffet i spekulationshensigt. 

Der er i 2005 indført bestemmelser i afskrivningsloven, der særskilt regulerer beskatningen i forbindelse med anskaffelse og afståelse af kvoter. 

Efter Afskrivningslovens § 40 B, stk. 3, beskattes fortjeneste eller tab ved afståelse eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote "der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at (…) fange en bestemt mængde at et produkt eller en ressource". 

Både for statsskattelovens § 5 og afskrivningslovens § 40 B gælder, at beløb, der ydes som erstatning for en af bestemmelserne omfattet formuerettighed beskattes som salgssummer, jf. herved for fiskekvoter afskrivningslovens § 48. 

For at tale om betaling af erstatning må forudsættes tilstedeværelsen af et retligt grundlag for erstatningsbetalingen. 

Det er dermed ikke tilstrækkeligt, som anført af Spørger, at der vil være tale om en erstatning, der skal behandles som en sådan, når blot betalingen (evt. beregnet som et indtægtstab i en uvis årrække) måtte modsvare, hvordan en erstatningssum ville være beregnet. 

Spørgsmålet er herefter i første række, om Spørgers rettigheder i form af fiskekvoterne er indskrænket i en sådan grad, at det ville have berettiget til erstatningsbetaling. 

En kvote (en kvoteandel) tilknyttet et fiskefartøj berettiger fiskefartøjets ejer til at fiske en delmængde af Danmarks nationale kvote som fastsat i overensstemmelse med EU´s fiskeripolitik. Danmarks kvote afhænger bl.a. af den totalt tilladte fangstmængde (TAC). 

Den nationale kvote, angivet i ton eller antal, er en dynamisk størrelse. Det dynamiske økosystem producerer svingninger i kvoterne, der ikke bare påvirkes af fiskeriet, men må også antages at være påvirket af klimaændringer forurening m.v., samt bl.a. fejlagtige målinger eller antagelser i de biologiske modeller. 

Også forhandlinger med bl.a. Norge vil kunne påvirke TAC´en og derigennem den nationale kvote. 

Dette skal ses i lyset af det overordnede formål bag kvotesystemet, nemlig i overensstemmelse med EU´s fiskeripolitik at fordele de fangstmængder, som er tilgængelig for EU-landene - hverken mere eller mindre. 

Den tildelte kvoteandel giver således ikke ret til uændret at fange en bestemt mængde af en bestemt art. 

Kvoteandelen kan heller ikke anses at give et værn imod afledte mængdemæssige ændringer som følge af ændring i den totalt tilladte fangstmængde (TAC´en). Konkret vil kvoteandelen til enhver tid være afhængig af den fangstmængde, som er tilgængelig for EU-landene. 

Skattestyrelsen er derfor ikke enig Spørgers anbringende om, at der som følge af brexit er tale om en ændring, der ligger ud over, hvad der tages højde for ved fastsættelsen af fangstmængderne, såfremt det, der herved menes er, at kvoteandelen er sikret mod sådanne ændringer. 

Idet der ikke er sket en afståelse af Spørgers kvoteandele, er det på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der hverken formelt eller reelt er sket hel eller delvis afståelse af Spørgers rettigheder i henhold til sine kvoteandele. 

Noget andet synes ikke at kunne udledes af baggrunden for udbetaling af kompensation, som beskrevet i Fiskeristyrelsens vejledning om kompensation. 

Her beskrives kompensationsordningen konsekvent som "støtte" og at formålet er "at hjælpe fiskere, der ønsker at forblive i fiskeriet", og altså ikke som værende udslag af en nødvendighed (en erstatning). 

Grundlaget for udbetalingen er skabt ved Forordning 2021/1755 om oprettelse af en brexittilpasningsreserve, der ligeledes omtaler betalingen som "støtte, [der] helt eller delvis [bør] dække de supplerende udgifter, som offentlige myndigheder i medlemsstaterne afholder og betaler til foranstaltninger der specifikt træffes for at afbøde disse konsekvenser". 

Støtten anses i stedet som en generel erhvervsunderstøttende foranstaltning, hvorfor støtten fuldt ud skal medregnes til den skattepligtige indkomst for virksomheden, jf. statsskattelovens § 4. 

Det bemærkes, at en afståelse af en kvoteandel ville i øvrigt være skattepligtig efter afskrivningslovens § 40 B, stk. 3. Skattestyrelsen er derfor ikke enig med Spørger i, at der ikke findes særregler uden for statsskatteloven, der regulerer tilfælde af afståelse af kvoterettigheder. 

Spørger har henvist til en række afgørelser, der efter Spørgers opfattelse viser, at vederlag ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække er omfattet statsskattelovens § 5 a., og det bemærkes, at statsskattelovens § 5 ikke er betinget af, at der sker faktisk afståelse af et aktiv, men kan også skyldes indskrænkninger i rådighed eller lignende. 

Hertil bemærkes, at alle afgørelserne - i modsætning til nærværende sag - omfatter tilfælde, hvor der ydes erstatning som følge af hel eller delvis afståelse af et formuegode. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
…"

Udtalelse fra Skatterådet
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen, Jura, der er sekretariat for Skatterådet, den 2. september 2024 udtalt følgende: 

"…
Supplerende kan dog oplyses, at der er flere andre forhold, der taler imod, at der skulle være tale om en erstatningsbetaling. 

Kompensationen er bl.a. betinget af en række forhold, jf. Fiskeristyrelsens vejledning pkt. 7, et forhold, der grundlæggende ikke er foreneligt med et erstatningssynspunkt. 

Udbetaling er således bl.a. betinget af, at ansøger ikke har begået svig, at ansøger ikke er en kriseramt virksomhed, at ansøger erklærer, at kompensationen ikke vil blive anvendt til formål, der er i modstrid med formålene i den fælles fiskeripolitik og at støttemodtagere ikke må udvide deres aktive kapacitet i tre år efter udbetaling. 

Ej heller foreneligt med et erstatningssynspunkt er det forhold, at kvoteværditabet ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud, men - beløbsafhængigt - efter en nedsat rate, jf. vejledningens pkt. 7, samt at der, betinget af, hvorledes det således forhøjede beløb anvendes, kan opnå en højere kompensationsrate (grøn top-op).
…"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at svaret på spørgsmålet ændres til "ja", hvorved den af selskabet modtagne brexit kompensation, 7.814.653,60 kr., for permanent kvoteværditab på fiskeriandele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a. 

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: 

"…
3. Vores anbringender/ opfattelse
Det er vores opfattelse, at Brexit-kompensationen for kvoteværditab er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a. 

Vores opfattelse er begrundet i, at kompensationen er ydet som et engangsbeløb, der dækker et udi fremtiden ukendt varigt værditab. Kompensationen er modtaget som følge af den indirekte permanente beskæring af H1 A/S' individuelle ejede fiskekvoteandele, der følger direkte af Danmarks afgivelse af en andel af Danmarks samlede fiskekvoter i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU ("Brexit-aftalen"). 

Vores opfattelse af skattefrihed i medfør af Statsskattelovens § 5 A, for engangskompensation for varigt kvoteværditab, er nærmere begrundet i følgende grundlag, som også fremført i forbindelse med anmodningen om bindende svar: 

3.1.Det offentligretlige hjemmelsgrundlag
Kompensationen er alene givet som godtgørelse for et permanent/varigt værditab, jf. det offentligretlige hjemmelsgrundlag for udbetaling af kompensationen: § 17 U i BEK. nr. 394 af 13/4 2023. 

Bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023 er vedlagt som Bilag 2. 

3.2 Engangskompensation
Der er tale om en engangskompensation for uvis "formueformindskelse" i en ubestemt fremtidig årrække på de af H1 A/S fortsat ejet fiskekvoter. 

3.3. Indskrænkning udover de ændringer, som følge af biologiske forhold/hensyn
Kompensationen er udelukkende ydet som følge af "Brexit-aftalen" og skyldes ikke andre udsving i de danske kvoter - som ellers hævdet af Skatterådet - herunder udsving, der kan skyldes årlige reguleringer som følge biologiske forhold. 

- Henset hertil, er det vores opfattelse, at den Skatterådet udtrykte opfattelse af Brexit-aftalens indvirkning på kvotesystemet, som er lagt til grund i sagsfremstillingen (jf. Bilag 1), ikke er fuldt korrekt beskrevet, da "Brexitaftalen" netop har medført en særskilt og permanent begrænsning i forhold til fangstmængderne for ejede kvoteandele. 

- Vi har overfor Skatterådet redegjort for den særskilte/permanente indskrænkning, som Brexit-aftalen har medført oveni i de årlige udsving, der skyldes biologiske hensyn til de berørte fiskearter. 

Vores redegørelse, som tidligere er indsendt til Skatterådet (Sekretariatet/Skattestyrelsen) i forbindelse med behandlingen af anmodningen om det bindende svar, er ikke gengivet i Skatterådets sagsfremstilling, hvorfor vi henviser til vores redegørelse nedenfor i punktet "kvotesystemets påvirkning, som følge af Brexit-aftalen. 

4. Skattepraksis i forhold til Statsskatteloven§ 5 a
Det er vores opfattelse, at skattefrihed efter Statsskattelovens § 5 a ikke er eksplicit betinget af, at der er sket faktisk afståelse af et aktiv, men tillige kan være begrundet fx i form af indskrænkninger i rådighed, anvendelse el.lign., som medfører tab af indkomstgrundlag. 

Den betingelse som opstilles af Skattestyrelsen/Skatterådet, som grundlag for konklusionen i det bindende svar, er efter vores opfattelse i direkte strid med gældende praksis omkring Statsskattelovens § 5 a. 

Efter offentliggjort skattepraksis er vederlag mv. ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække omfattet af Statsskattelovens § 5 a (tab af indtægtskilden). Vi henviser til nedenstående afsnit 10, "Skattepraksis". 

5. Vores hovedindsigelser til Skatterådets begrundelse for afgørelsen
Det vores opfattelse, at; 

- Der hverken faktuelt eller juridisk er grundlag for skattemæssigt at kategorisere Brexit engangskompensationen som værende "en generel erhvervsunderstøttende ordning", som angivet af Skatterådet, jf. afgørelsens side 9, 3. sidste afsnit. 

Dette strider - efter vores opfattelse - direkte mod hjemmelsgrundlaget for udbetaling af engangskompensationen, jf. § 17 U i BEK. nr. 394 af 13/4 2023 (vedlagt som Bilag  2), herunder den måde kompensationen beregnes på, jf. bilag herfor, som vi indsendte sammen med vores anmodning om bindende svar (vedlagt nærværende indsigelse som Bilag 3). 

- Det kan efter vores opfattelse ikke kan være afgørende for den skattemæssige vurdering af kompensationsbeløbet, hvorvidt engangsudbetalingen omtales/benævnes som "støtte", "hjælp", "kompensation" eller lign. 

Den skattemæssige kvalifikation skal i denne type sager vurderes udelukkende ud fra, hvad Brexit-kompensationen de facto kompenserer skatteyder for, og dermed om kompensationen vedrører indkomstgrundlaget (kilden) eller ej, jf. statsskattelovens§ 5 a samt offentliggjort praksis. 

Vi henviser nærmere til vores bemærkninger nedenfor, herunder bemærkninger til Skatterådets nærmere begrundelse, som udtrykt i sagsfremstillingen (jf. Bilag 1). 

6. Beskrivelse af faktiske forhold
Vi henviser dels til vores anmodning om bindende svar (vedlagt som Bilag 4) samt det bindende svar fra Skatterådet (Bilag 1)), hvor det fremgår, at H1 A/S, driver fiskefartøjet H, og at selskabets aktivitet består i at drive erhvervsmæssigt fiskeri. 

I tilknytning til sin drift ejer H1 A/S individuelle danske kvoteandele; IOK- og FKA-kvoter der er det lovregulerede grundlag for udøvelsen af fiskeriet. 

FKA- og IOK-kvoter er tilknyttet et fartøj. Dvs. at et fartøjs ejere ejer fartøjets tilknyttede kvoteandele og årsmængder. 

Vi henviser derudover til side 2 og 3 i sagsfremstillingen (jf. Bilag 1) for det bindende svar, hvor der foretaget en beskrivelse af kvotesystemet, jf. afsnittet "Nærmere fastlæggelse af kvoter og fordeling heraf" 

Der henvises desuden til BEK nr. 1659 af 11/12/2023 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i medfør af fiskeriloven. 

7. Ikke afståelse af individuelle kvoteandele
I forhold til det bindende svar, har vi noteret os (jf. det bindende svar), at Skatterådet er enige med skatteyder i, at der ikke foreligger nogen afståelse af de individuelle kvoteandele, ejet af H1 A/S, i forbindelse med den modtagne kvoteværditabs-kompensation, som følge af "Brexit-aftalen". 

Det må - efter vores opfattelse - derfor lægges til grund, at der konkret ikke er tale om en afståelsessituation, men derimod en værdiforringelsessituation qua følgevirkningerne af reduktionen i fangstmængderne, der udelukkende er begrundet i "Brexit-aftalens" indgåelse. 

8. Skatterådets/Skattestyrelsen angivelse og opfattelse af kvotesystemet
På side 8-9 i sagsfremstillingen for det bindende svar, anfører Skatterådet, at; 

"Spørgsmålet er herefter i førsterække, om Spørgers rettigheder i form af fiskekvoterne er indskrænket i en sådan grad, at det ville have berettiget til erstatningsbetaling. 

En kvote (en kvoteandel) tilknyttet et fiskefartøj berettiger fiskefartøjets ejer til at fiske en delmængde af Danmarks national kvote som fastsat i overensstemmelse med EU's fiskeripolitik. Danmarks kvote afhænger bl.a. af den totalt tilladte fangstmængde (TAC) 

Den nationale kvote, angivet i ton eller antal, er en dynamisk størrelse. Det dynamiske økosystem producerer svingninger i kvoterne, der ikke bare påvirkes af fiskeriet, men må antages at være påvirket af klimaændringer, forurening mv. samt bl.a. fejlagtige målinger eller antagelser i de biologiske modeller. 

Også forhandlinger med bl.a. Norge vil kunne påvirke TAC'en og derigennem den nationale kvote. 

Dette skal ses i lyset af det overordnede formål bag kvotesystemet, nemlig i overensstemmelse med EU's fiskeri politik at fordele de fangstmængder, som er tilgængelig for EU-landene - hverken mere eller mindre. 

Den tildelte kvoteandel giver således ikke ret til uændret at fange en bestemt mængde af en bestemt art. 

Kvoteandelen kan heller ikke anses at give et værn imod afledte mængdemæssige ændringer som følge af ændring i den totalt tilladte fangstmængde (TAC'en). Konkret vil kvoteandelen til enhver tid være afhængig af den fangstmængde, som er tilgængelig for EU-landene" 

På dette grundlag - jf. sagsfremstilling side 9, 4. afsnit - angiver Skatterådet, at; 

"Skattestyrelsen er derfor ikke enig i Spørgers anbringender om, at der som følge af Brexit er tale om en ændring, der ligger ud over, hvad der tages højde for ved fastsættelsen af fangstmængderne, såfremt der, der herved menes, at kvoteandelen er sikret mod sådanne ændringer" 

7.1. Vores bemærkninger til Skatterådets udlægning
Det er vores opfattelse, at det af Skatterådet/Skattestyrelsen anførte, jf. ovenfor, er en direkte forkert antagelse/opfattelse, da Brexit-aftalen netop har medført en særskilt begrænsning, som har permanent virkning, hvilket er hele årsagen og grundlaget for den ydede engangskompensation for permanent værditab. 

Vores indsigelser til Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse af kvotesystemet er til dels gengivet i sagsfremstillingen til det bindende svar, jf. afsnittet "Spørgers opfattelse og begrundelse" på side 5-7 i sagsfremstilling (jf. Bilag 1). 

Vi vil dog særligt henlede opmærksomheden på vores mail af 22. februar 2024 til Skattestyrelsens sagsbehandler ([Navn udeladt]). Mailen af 22. februar 2024 er vedlagt som Bilag 5. 

I mailen redegjorde vi netop for det forhold, at de danske fiskere - og hermed også H1 A/S - skal tåle en reduktion i fangst mængderne udelukkende som følge af "Brexit-aftalen", hvormed der utvivlsomt er afgivet en andel af Danmarks samlede kvote. 

Dette var i mailen eksemplificeret således, hvilket - selvom forholdet er væsentligt - ikke er gengivet i Skatterådets/Skattestyrelsens sagsfremstilling.  

Indholdet af mailen:
Kære [navn udeladt], 

Jf. din mail med spørgsmål kvote/kvotesystemet. Hermed vores input: 

Det er ikke en referenceperiode som har betydning for den årlige kvotetildeling. Dette styres i EU-systemet i samarbejde med UK, Norge mfl., hvor den biologiske rådgivning på fiskebestande danner grundlag for hvad de enkelte lande tildeles i årskvote. 

Kvoter i DK er omsættelige og kan handles mellem rederierne. Det enkelte rederi ejer en andel (promille) af den samlede danske kvote, fx. 8% af Danmarks sildekvote i Nordsøen. Hertil deles rederiet hvert år 8% af den danske sildekvote i Nordsøen. Der skeles ikke til rederiets historiske fangster. 

Rederiet kan, tilkøbe yderligere 4% eller sælge 4%, og får dermed årligt enten 12% af kvoten eller 4% af kvoten. Hvis DK-kvote ex. er 50.000 tons, så tildeles rederiet 4.000 tons i udgangspunktet. Tildelingen justeres så med 2.000 tons op/ned, hvis der enten købes eller sælges promiller. 

Som eksempel på konsekvensen af Brexit; Danmarks 50.000 tons er reduceret til 45.000 tons, da EU har "foræret" UK 10% af sildekvoten i Nordsøen som led i Brexit. I eksemplet ovenfor har rederiet stadigvæk 8% af Danmarks sildekvote i Nordsøen, men tildeles nu 8% af 45.000 tons, svarende til 3.600 tons. 

Kvoter kan opsiges med 16 års varsel iht reguleringsbekendtgørelsen for DK-fiskeri. 

Vi håber ovenstående belyser dit spørgsmål ellers er du selvfølgelig velkommen. 

I det efterfølgende modtagne høringsbrev af 4. april 2024 (vedlagt som Bilag 6) med Skatterådets/ Skattestyrelsens indstilling til afgørelse af det bindende svar var dette ikke gengivet. 

Derimod har Skatterådet/Skattestyrelsens fastholdt deres opfattelse af, at man: 

"ikke er enig i Spørgers anbringende om, at der som følge af Brexit er tale om en ændring, er ligger udover, hvad der tages højde for ved fastsættelsen af fangstmængderne" 

Ved brev af 24. april 2024 (vedlagt som Bilag  7) til høringsbrevet anførte vi på vegne af H1 A/S (på side 3), at; 

"Det er vores klare opfattelse, at Skattestyrelens udlægning af kvotesystemet ikke er fyldestgørende. 

H1 A/S' kvoteandel af Danmarks samlede kvote er permanent beskåret som følge af Brexit-aftalen." 

I vores brev af 24. april 2024 (Bilag 6) anførte vi videre, at; 

"Vi henviser i den sammenhæng også til angivelsen i Fiskeristyrelsens Vejledning pkt. 8 "Kompensationsstørrelse". 

Af pkt. 8.1 fremgår det direkte, at der ikke kompenseres for den generelle kvoteudvikling, hvorfor Skattestyrelsens postulat og antagelse på side 7 (i høringsudkastet) om, at: 

"Indholdet af retten i henhold til kvoteandelen er derfor grundlæggende uforandret efter handelsaftalen med Storbritannien." 

ikke er er korrekt eller i tråd med kompensationsordningens faktiske eller retlige indhold." 

9. Skatterådets opfattelse af kompensationen
På side 9 (fra 7. afsnit) i sagsfremstillingen, til afgørelsen af det bindende svar, angiver Skatterådet sin opfattelse af, at kompensationsordningen i Fiskeristyrelsens vejledning om kompensation (*) 

(*vores bemærkning: her menes "Vejledning om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af Brexit"). 

En del af vores indsigelser til Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse er gengivet i sagsfremstillingen på side 6-7 (jf. Bilag 1). 

Vores indsigelse til Skatterådet/Skattestyrelsen fremgår af brev af 24. april 2024 (vedlagt som Bilag 7), der udgjorde vores indsigelse til høringsudkastet fra Skattestyrelsen. Nedenfor er en samlet gengivelse af vores bemærkninger i pkt. 3.2. i vores brev af 24. april 2024: 

3.2 Bemærkninger til Skattestyrelsens opfattelse af kvalificeringen af kompensationen
I sagsfremstillingen angives (på side 7) i afsnittet "Skattestyrelsen indstilling og begrundelse" følgende 

“Støtten må i stedet skulle anses som en generel erhvervsunderstøttende foranstaltning, hvorfor støtten fuldt ud skal medregnes til den skattepligtige indkomst for virksomheden, jf. statsskattelovens § 4. 

Noget andet synes ikke at kunne udledes af baggrunden for udbetaling af kompensation, som beskrevet i Fiskeristyrelsens vejledning om kompensation. 

Her beskrives kompensationsordningen konsekvent som støtte og at formålet er "at hjælpe fiskere, der ønsker at forblive i fiskeriet, og altså ikke som værende udslag af en nødvendighed (en erstatning)" 

Vores bemærkninger hertil
Vi mener det er faktuelt forkert - og en fordrejning - at påstå, at kompensationsordningen konsekvent omtales som "støtte" i Fiskeristyrelsens vejledning, der bærer titlen: "Vejledning om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af brexit". 

Vi er ikke uenige i, at vejledningen også omtaler kompensationsordningen, som "brexit-støtteordning" og at ordet "støtte" også forekommer. 

Det er dog vores opfattelse, at det anvendte ordvalg i Vejledningen på ingen måde er afgørende for, hvorledes det modtagne kompensationsbeløb skal kvalificeres skatteretligt. 

Det afgørende i forhold til en skatteretlig kvalifikation må være, hvad kompensationsbeløbet anses at kompensere for. Og her fremgår det - efter vores opfattelse - entydigt af lovgrundlaget i § 17 U (BEK. nr. 394 af 13/4 2023) og Vejledningen, at der er tale om kompensation for et varigt værditab af fiskerettigheder på det territorium, der nu er "inddraget" (overgået til UK) som følge af Brexit. 

Vi henleder opmærksomheden på; 

Vejledningens pkt. 3 "Om ordningen "Kompensation for tab af kvoteværdi som følge af brexit", hvor det i pkt. 3. 1. "Ordningens formål" angives, at
"For den enkelte fisker, der ejer kvoteandele på en eller flere af de reducerede kvoter, medfører kvotereduktionerne et permanent kvoteværditab" 

Vejledningens pkt. 7 "Betingelser for Kompensation", hvor det er angivet, at "Kompensation er betinget af følgende;
3.bullet:
"Ansøger har ikke på samme fartøj, som der søges om kompensation til under denne ordning, modtaget kompensation for indkomsttab på de samme FKA / IOK-kvoter". 

Vejledningens pkt. 8 "Kompensations størrelse", hvor det er angivet, at 

"Under ordningen kompenseres det kvoteværditab på de individuelt ejede andele af de 12 FKA / IOK-kvoter, som direkte skyldes brexit, jf. bilag 2*
(*BOO: bilag 2 udgør en del af vejledningen og angiver de fiske arter og kvoteområder, der berøres) 

Der kompenseres altså ikke for den generelle kvoteudvikling, men udelukkende for den reduktion, der følger af brexit-aftalens kvotereduktioner. Ligeledes kompenseres den nationale del af de respektive FKA / IOK-kvoter ikke (dvs. MAF, kystfiskertildelinger, lånefisk, rationsfisk ol) da disse mængder ikke er individuelt ejer, og der derfor ikke forekommer et individuel kapitaltab" 

(vores fremhævninger) 

Henset til ovenstående, og beskrivelserne i Fiskeristyrelsens vejledning, samt den bagvedliggende bekendtgørelse, jf. vores anmodning om bindende svar, er der efter vores opfattelse intet belæg i forhold til Skattestyrelsens argumentation/ opfattelse af, at der skulle være tale om "generel erhvervsunderstøttende foranstaltning". 

Vi er derfor fortsat at den opfattelse, at kompensationsbeløbet må anses som en skattefri kompensation for værditab, hvorfor det må anses omfattet af skattefrihed i henhold til statsskattelovens § 5 a.             

1O. Vores bemærkninger til sagsfremstillingen
Vi er ikke enige i udlægningen/fortolkningen af, at statsskattelovens § 5 a ikke finder anvendelse på den af H1 A/S modtagne kompensation. Vi mener ikke det er i overensstemmelse med offentliggjort administrativ praksis og/eller domstolspraksis, at statsskattelovens § 5 a alene finder anvendelse i tilfælde af afståelse af et formuegode. 

Vi henviser til nedenfor angivet skattepraksis, hvor det direkte er fastslået, at vederlag ydet som kompensation for indtægtstab i uvis årrække er omfattet af statsskattelovens § 5 a, som netop vedrører tab af indtægtskilden. 

Vi henviser ligeledes til, at engangsudbetaling netop er sket med hjemmel i § 17 U i BEK. nr. 394 af 13/4 2023:
stk. 1: Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning udbetale kompensation for tabt kvoteværdi på individuelt ejede FKA- og IOK-kvoter på grund af permanent reduktion af kvoter, som følge af Brexit  i medfør af bilag 2. (vores fremhævning med fed skrift) 

Vi mener ikke Skatterådet/Skattestyrelsen i sagsfremstillingen konkret forholder sig til lovgrundlaget i ovennævnte § 17 U i BEK. nr. 394 af 13/4 2023, der efter vores opfattelse må være styrende for den skattemæssige fortolkning og kvalifikation af engangsudbetalingen. 

Dette skal også ses i sammenhæng med samme bekendtgørelses § 17 l, der specifikt indeholder hjemmel til udbetaling af kompensation for omsætningstab modsat bekendtgørelsens § 17 U, der netop vedrører kompensation for det permanente værditab knyttet til indkomstgrundlaget. 

Henset hertil, må det lægges til grund, at H1 A/S' kvoteandel af Danmarks samlede kvote de facto er blevet permanent beskåret som følge af Brexit-aftalen, jf. igen hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelses § 17. 

H1 vil f.eks. permanent blive tildelt færre tons af den samlede TAC af sild i Nordsøen, som følge Brexitaftalen, da DK har afgivet 10% af sine Nordsø sildekvoter til UK som led i Brexitaftalen. Denne permanente reduktion sker er uden hensyntagen til de øvrige faktorer som Skatterådet/Skattestyrelsen mener indvirker på fiskekvoterne. 

Vores opfattelse - som udtrykt overfor Skatterådet/Skattestyrelsen - er, at der ingenlunde er tale om en "uforandret situation" som opfattet og beskrevet af Skatterådet/Skattestyrelsen, da den enkelte fisker - person eller selskab - netop bliver beskåret ud over hvad den årlige "biologiske regulering" giver af udsving i fangstmængderne. 

Det er udelukkende denne permanente beskæring som følge af "Brexit-aftalen", som der ydes engangskompensation for til H1 A/S. 

11. Skattepraksis
Til støtte for vores opfattelse om skattefrihed i henhold til statsskattelovens § 5 a henviser vi til følgende praksis: 

TfS1988.686. LSR
Omhandlede et erstatningsbeløb som kompensation for pålæg af en servitut på en landbrugsejendom, hvor størstedelen (ca. 91,4%) af et erstatningsbeløb ansås for indkomstskattefrit som dækkende såvel afståelse af en middelbar ejendomsret ved tinglysning af servitutten på som klagerens indtægtstab i en uvis årrække.
(vores fremhævning) 

TfS1993.36.LSR
Omhandlede en godtgørelse til en landmand, der som led i en EF-ordning modtog "12 øres godtgørelse" for definitivt ophør med mælkeproduktion. 

LSR fandt, at godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion, måtte anses som kompensation for tab af indkomstkilde, og dermed formuetab efter statsskattelovens § 5a.
(vores fremhævning) 

TfS2000.108.VL
Omhandlede delerstatning vedrørende nedpelsning af mink, der ansås som erstatning for tab af indtægtsgrundlag for en ubestemt fremtidig årrække. 

Der var således tale om erstatning - ikke for aktivet - men for det forhold, at selve indtægtsgrundlaget blev forringet i en uvis årrække.
(vores fremhævning) 

SKM2001.379.LSR
Omhandlede afståelse af sukkerkvoter, der ansås for en ikke-skattepligtig kompensation for tab af indtægtskilden.
(vores fremhævning) 

Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne anså vederlaget for afståelsen af dyrkningsretten som erstatning for fremtidigt indtægtstab. 

LSR lagde til grund, at vederlaget for opgivelse af retten til dyrkning af sukkerroer var ydet som et engangsbeløb, og ikke som en løbende ydelse. 

Og LSR konkluderede, at vederlaget ansås for ydet som kompensation for et indtægtstab i en uvis årrække, hvorefter vederlaget var omfattet af statsskattelovens § 5a, som vedrørende tab af indtægtskilde og således ikke skattepligtigt.
(vores fremhævninger) 

TfS1986.444.LSR
Omhandlede erstatning for tab af bundgarnsrettigheder, hvor Landsskatteretten udtalte, at erstatningen for opgivelse af fiskeretten - udover dækning af indtægtstab - tillige ansås som ydet erstatning for tab af selve indkomstkilden, der ansås som et ikke-indkomstskattepligtig formueerstatning.
(vores fremhævning) 

Det fremgår af sagen, at fordeling på skattepligtig henholdsvis skattefri andel af erstatningen skyldes en udtalelse fra Vejdirektoratet om, at udbetalt erstatning skulle dække såvel tab af fiskerettigheder, som heraf følgende indtægtstab, og at erstatningsbeløbet anslået fordelte sig med halvdelen til hhv. fiskerettigheder og til selve indtægtstabet. 

Supplerende bemærkninger til Tf51986.444.LSR
Jf. vores anmodning bindende svar fremgår det af nævnte afgørelse, at LSR anså en udbetalt erstatning for at dække dels et indtægtstab samt som ydet erstatning for tab af selve indkomstkilden. 

Jf. sagsfremstillingen i Skattestyrelsens høringsudkast (vedlagt som Bilag 6),anfører Skattestyrelsen på side 8, at vores henvisning til Tf51986.444.LSR
"ikke kan føre til et andet resultat, da afgørelsen (TfS1986.444.LSR) forudsætningsvis lægger til grund, at der er sket afståelse af et formuegode." 

Vores supplerende bemærkninger til Skatterådets/ Skattestyrelsens bemærkninger
Vi mener ikke, at Skattestyrelsens præmis er korrekt, da TfS1986.444.LSR omfatter en ved lodtrækning tildelt tidsbegrænset fiskerettighed til bundgarnsfiskepladser, hvor tildelingen i øvrigt var sket vederlagsfrit, jf. oplysningerne i afgørelsen om, at der er tale om:
"erstatning for mistede bundgarnsfiskepladser, for hvilke der ikke var betalt leje el. lign." 

Der har således alene været tale om en "tildelt rettighed" og ikke et for fiskeren ejet formuegode. 

Uagtet dette fandt Landsskatteretten, at halvdelen af erstatningsydelsen kunne anses som en ikke-indkomstskattepligtig formueerstatning. 

Der var således i TfS1986.444. LSR tale om en engangskompensation for, at der ikke længere kunne fiskes i det berørte område, som følge af brobygningen i farvandet. 

Ovenstående bemærkninger om relevant offentliggjort praksis, fra vores side, er ikke fuldt gengivet i sagsfremstillingen ved Skatterådets endelige sagsfremstilling (jf. Bilag 1), og Skatterådet affejer i sin begrundelse vores henvisning til praksis, herunder TfS1986.444.LSR, med at; 

"Spørger har henvist til en række afgørelser, der efter Spørgers opfattelse viser, at vederlag ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække er omfattet statsskattelovens § 5a, og det bemærkes, at skatteskattelovens § 5a ikke er betinget af, at der sker faktisk afståelse af et aktiv, men kan også skyldes indskrænkninger i rådighed eller lignende. 

Hertil bemærkes, at alle afgørelserne - i modsætning til nærværende sag omfatter tilfælde, hvor der ydes erstatning som følge af hele eller delvis afståelse af et formuegode" 

Skattestyrelsen/skatterådet overser således efter vores opfattelse den praksis, der bekræfter, at en anvendelse af Statsskattelovens ikke er betinget af en egentlig hel/delvis civilretlig afståelse af et aktiv.

12. Politiske bemærkninger til Brexit-reserven I kompensationsordningen
I forbindelse med EU's vedtagelse af Brexit-reserven udtalte Regeringen/Statsministeriet/Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i en pressemeddelelse af 24. februar 2023, at;
"EU-kommissionen har godkendt støtteordningerne under EU's såkaldte Brexitreserve, og at danske fiskere får mulighed for at ansøge om kompensation for tab af kvoteværdi pga. Brexit." 

13. Opsummering
Opsummerende skal vi således fremhæve: 

- H1 A/S har modtaget engangskompensation for varigt kvoteværditab i overensstemmelse med lovgrundlaget for ansøgning herom. 

- Grundlaget for kompensationen, er relateret til de individuelle ejede kvoter, som H1  A/S besidder, men som ikke i sig selv har medført en afståelse eller delafståelse af de individuelle kvoter, hvilket Skatterådet har udtrykt sin enighed i. 

- Modsat Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse, må det lægges til grund, at "Brexit-aftalen" de facto har medført en for H1 A/S permanent indskrænkning og formuereduktion i forhold til de kvoter som H1 A/S ejer, qua beskæringen af Danmarks samlede kvoter ved afgivelse af andel heraf til UK/Storbritannien. 

- Det må lægges til grund, at "Brexit-indskrænkningen" ikke har nogen relation til, hvad fiskerne i øvrigt kan opleve af årlige udsving i mulige fangstmængder, der følger af biologiske hensyn indenfor de forskellige fiskearter. 

- Efter skattepraksis er vederlag ydet som kompensation for indtægts tab i en uvis årrække omfattet af Statsskattelovens § 5 a. Der er tale om en engangskompensation for indtægtstab og "formueformindskning" i en ubestemt fremtidig årrække, og på formuegenstande som ejes af H1 A/S. 

- Kompensationen udelukkende er ydet som følge af brexit-aftalen og ikke skyldes andre udsving i de danske kvoter og/eller biologiske forhold. 

Henset hertil fastholder vi, at der er tale om engangskompensation for et ud i fremtiden varigt værditab, der må anses som skattefri i medfør af Statsskattelovens § 5 a og praksis vedrørende afgrænsningen af Statsskattelovens § 5 a.
…"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 2. september 2024: 

"…
Vi må klart afvise, at Skatterådets/ Skattestyrelsens bemærkninger om, at kompensationsbetalingens betingelser, af diverse forhold, ikke er foreneligt med et erstatningssynspunkt. 

Juridisk er "erstatning" (vel) en betegnelse for en økonomisk kompensation, der ydes til en person eller en virksomhed m.fl.- i dette konkrete tilfælde selskabet, som juridisk person - for et tab, som de har lidt eller vil kunne lide udi fremtiden. 

Vi har ved vores indsigelser redegjort for, er det ikke afgørende skattemæssigt, hvorvidt kompensationsbeløbet benævnes som "støtte", "hjælp", "kompensation" eller lignende, men derimod konkret vurderes ud fra, hvad kompensationsbeløbet de facto kompensere for. 

Når Skatterådet/ Skattestyrelsen nu henviser til pkt. 7 i Fiskeristyrelsens vejledning, kan det dog bemærkes, at det blandt de angivne betingelser for kompensationsudbetaling direkte fremgår, at
"Kompensationen er betinget af følgende:
Ansøger har ikke, på samme fartøj, som der søges om kompensation til under denne ordning, modtaget kompensation for indkomsttab på de samme FKA/ IOK-kvoter"
(R1: jf. vejledningen side 15 side 15 pkt. 7, 3. bullit) 

Det må på det grundlag således konkluderes, at kompensationen netop ikke kompensere et tab af omsætning/ skattepligtig indkomst, men - modsætningsvis - et udi fremtiden uvis formuetab via reduceret fangstmængder på de individuelle kvoter, der fortsat ejes uændret af det enkelte fiskefartøj, dvs. i dette tilfælde af H1 A/S. 

Som følge af, at kompensationen for kvoteværditab må anses som engangskompensation for tab af en andel af indkomstgrundlaget, må der derfor foreligge skattefrihed efter Statsskattelovens § 5 a).
…" 

Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler i det hele henvist til bemærkningerne i klagen. Repræsentanten fastholdt således, at der er tale om en engangskompensation for et ud i fremtiden varigt værditab, og at kompensationen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a). Det blev fremhævet, at det følger af praksis, at vederlag ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a). 

Repræsentanten anførte endvidere, at det kan lægges til grund, at aftalen om Brexit har medført en for selskabet permanent indskrænkning og formuereduktion i forhold til de kvoter som selskabet ejede - qua beskæringen af Danmarks samlede kvoter ved afgivelse af andel heraf til Storbritannien. 

Det var repræsentantens opfattelse, at der ikke er tale om en afståelse eller delafståelse af de individuelle kvoter, hvilket Skatterådet er enig i. 

Retsmøde
Skatterådets udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatteankestyrelsen har sendt sin indstilling og forslag til afgørelse til Skatterådet, der er anmodet om en udtalelse. Skattestyrelsen, Jura, der er sekretariat for Skatterådet, har den 20. februar 2025 sendt denne udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse: 

"…
Sagen vedrører spørgsmålet, om beløb, som H1 A/S har modtaget som kompensation for kvoteværditab, er skattefrit for klager. 

Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "Nej", mens kontorindstillingen når det modsatte resultat, idet man finder, at beløbet er skattefrit efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 

Vi skal i det hele henholde os til Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål. 

Lidt supplerende bemærkninger dog: 

Det forholder sig således, at indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Dette følger af statsskattelovens § 4. 

Som undtagelse hertil gælder efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at "indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele" er undtaget fra skattepligt forudsat at der ikke er tale om et nærings- eller spekulationsaktiv. 

Det er almindeligt antaget, at "salg" også omfatter andre former for afståelse. 

Det vil dog være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at det beløb, der modtages, kan siges vedrøre afståelsen af en ejendel/et formuegode, dvs. at det må forudsættes, at modtageren af beløbet har en retlig position/en rettighed (eller andet formuegode), der fordrer betalingen, således at der - i det konkrete tilfælde - kan sige at være tale om en erstatning. Hvis ikke det er tilfældet, vil der blot være tale om et tilskud, og altså ikke en erstatning, der efter surrogatbetragtninger behandles som det, erstatningen træder i stedet for. I det konkrete tilfælde har Skatterådet ikke fundet holdepunkter for, at der var tale om en erstatning men om et tilskud. Der henvises udover rådets bemærkninger i rådssagen til følgebrev af 24. september 2024 i forbindelse med fremsendelse af materiale til Skatteankestyrelsen. 

Hvis der modtages et beløb uden at det er relateret til afståelse af et formuegode, kan beløbet ikke være skattefrit efter bestemmelsen. 

Måtte det antages, at der var sket afståelse, ville konsekvensen i det konkrete tilfælde ikke være skattefrihed, fordi en sådan afståelse ville være omfattet af afskrivningslovens § 40 B, omkring afståelse af kvoter. Denne bestemmelse repræsenterer en undtagelse til hovedreglen i statsskattelovens § 5. Afståelsesbegrebet er ens efter statsskattelovens § 5 og efter afskrivningslovens § 40 B. 

Kontorindstillingen kan læses på to måder: 

1.        I relation til statsskattelovens § 5, er der sket afståelse af et formuegode, men ikke i relation til afskrivningslovens § 40 B. 

Så vidt ses, er det eneste formuegode, der kan være i spil, rettigheden i henhold til kvoteandelen. 

Det spørgsmål må da stilles: Hvis ikke det er retten i henhold til kvoteandelen, der er afstået, hvilket aktiv er da afstået, som der er modtaget en "kompensation" for? 

2.        Der er ikke sket afståelse af noget formuegode, men beløbet er desuagtet skattefrit efter statsskattelovens § 5. 

Vi kan ikke finde hjemmel til resultatet. 

Resultatet kan ikke underbygges under henvisning til afgørelser, der vedrører afståelse. 

Måtte resultatet stå til troende, ville det indebære, at der i meget vid udstrækning, kunne overføres midler fra A til B uden beskatning af sidstnævnte.
…"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skatterådets udtalelse
Selskabets repræsentant har den 27. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skatterådets udtalelse: 

"…
1.        Skatteankestyrelsens kontorindstilling til Landsskatteretten
Vi har noteret os, at Skatteankestyrelsen i sin kontorindstilling til afgørelse anlægger samme betragtning om skattefrihed i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som vi har udtrykt såvel i vores oprindelige anmodning om bindende svar samt i vores påklage af Skatterådets afgørelse. 

Vi er således helt enige i den af Skatteankestyrelsens angivne kontorindstilling om, at den af H1 A/S modtagne BREXIT-kompensation for varigt kvoteværditab må anses skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. 

2.        Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling, jf. Skattestyrelsens reference: 24-0304919
Vi henviser til det af Skatteankestyrelsen medsendte brev fra Skattestyrelsen indeholdende Skattestyrelsens supplerende bemærkninger til kontorindstillingen. 

Skattestyrelsens angiver i sit brev, at de i det hele henholder sig til Skatterådets besvarelse. 

Supplerende bemærker Skattestyrelsen, at indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, hvilket følger af statsskattelovens § 4. 

Skattestyrelsens angiver herefter, at som undtagelse til skattepligt, efter statsskattelovens § 4, gælder statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om at "indtægter, hidhørende fra salg af den skattepligtiges ejendele, er undtaget fra skattepligt forudsat at der ikke er tale om et nærings- eller spekulationsaktiv." 

Skattestyrelsen anfører desuden, at det vil en forudsætning for bestemmelsens anvendelse (statsskattelovens § 5) - at det beløb, der modtages, kan siges at vedrøre afståelsen af en ejendel/ et formuegode. 

Dernæst anfører Skattestyrelsen, at hvis der modtages et beløb uden at det er relateret til afståelse af et formuegode, kan beløbet ikke være skattefrit efter bestemmelsen. 

R1: hvilket underforstået er statsskattelovens § 5. 

3.        Vores bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende bemærkninger (jf. pkt. 2)
I forhold til Skattestyrelsens anbringende om at brugen af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a fordrer et direkte salg / en afståelse af formuegodet, mener vi ikke er i overensstemmelse med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra 1 eller offentliggjort praksis på området. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 

Til indkomsten henregnes ikke:
a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet; 

Jf. første del af ordlyden finder Statsskattelovens § 5, stk.1, litra a således også anvendelse på formueudsving;
"formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi." 

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at kompensationen for varigt kvoteværditab må anses at knytte sig til kompensation for et formuetab af selve indkomstgrundlaget, og i overensstemmelse med statsskattelovens § 5, stk.1, litra a anses som skattefrit, og således - som også konkluderet af Skatteankestyrelsen i kontorindstillingen - dækker et varigt tab af indtægtsgrundlaget for en uvis og ubestemt årrække. 

Ydermere vil gerne igen fremhæve at hele "BREXIT-pakken" også indeholder særskilte kompensationsordninger/ -puljer, der omfatter kompensation for indkomsttab, hvilket ikke er en del af kompensationen for kvoteværditab, som H1 A/S er blevet tildelt. 

Det desuden vores opfattelse, at skattepraksis, jf. dels vores henvisninger i påklagen samt beskrivelserne i Skatteankestyrelsens kontorindstilling, viser at statsskattelovens § 5, stk.1, litra a, ikke fortolkes så "snævert", som Skattestyrelsen anlægger som betragtning i denne konkrete sag. 

Der henvises til TfS2000, 108 VLR, SKM2001.379.LSR, TfS1986, 444 LSR og TfS1993, 36 LSR.
…"

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at svaret skal ændres fra "nej" til "ja" og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fremhævede, at praksis viser, at Landsskatteretten har blåstemplet, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke kun kan bruges i afståelsessituationer, men også ved et tab i en uvis årrække. 

Repræsentanten anførte, at der ikke er tale om afståelse, og at Skattestyrelsen blander tingene sammen. Ifølge repræsentanten havde de berørte fiskere mulighed for at søge flere puljer. Den pulje, som nærværende kompensation er givet efter, vedrører et fremtidigt indtægtstab for en særskilt begrænsning, der ligger udover den almindelige biologiske begrænsning. Repræsentanten anførte endvidere, at den enkelte fisker fortsat havde de samme antal kvoter, der dog havde fået begrænset værdi, hvorved der opstod et kvoteværditab. Det er dette tab, som er skattefrit. Repræsentanten henviste i den forbindelse til TfS 1993,36 LSR. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatterådets bindende svar stadfæstes. Skattestyrelsen anførte til støtte herfor, at indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, medmindre de er undtaget efter statsskattelovens § 5. En forudsætning for at anvende statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er dog, at der skal være tale om afståelse af et formuegode, og afståelsessituationer for kvoter er særskilt reguleret af afskrivningslovens § 40 B, stk. 3, der foreskriver skattepligt. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende situation ikke er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorfor der faldes tilbage på hovedreglen i statsskattelovens § 4 om skattepligt.
Skattestyrelsen gentog, at kompensationen ikke kan anses som et erstatningsbeløb, idet der er flere forhold, der taler imod erstatningsbetaling.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til dette spørgsmål i Skatterådets bindende svar: 

"Kan Skatterådet svare bekræftende ("JA") til, at den af Spørger modtagne Brexit-kompensation, DKK 7.814.653,60 for permanent kvoteværditab - efter § 17 U i bekendtgørelse nr. 394 af 13/4 2023 - anses som en formuedisposition, hvormed kompensationen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5?"

Retsgrundlaget
Dette fremgår af statsskatteloven:

"…
§ 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
a)       af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;
…
§ 5
Til indkomsten henregnes ikke:
a)       formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. …
…"

Dette fremgår af afskrivningsloven: 

"…
§ 40 B
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
…
Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en løbende kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
… 

§ 48
Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
…" 

Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 394 af 13. april 2023:

"…
§ 17 u. Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning udbetale kompensation for tabt kvoteværdi på individuelt ejede FKA eller IOK-kvoter på grund af permanent reduktion af kvoter, som følge af brexit i medfør af bilag 2. 

Stk. 2. Efter ansøgning kan kompensationen udbetales i henhold til en forhøjet kompensationsrate, hvis ansøger forpligter sig til at gennemføre grønne eller skånsomme indsatser i en handlingsplan, der understøtter en tilpasning af ansøgers virksomhed til situationen efter brexit. 

Stk. 3. Den anslåede bevillingsramme er på 840,8 mio. kr. 

Stk. 4. Der sker udbetaling til ansøgere på grundlag af Fiskeristyrelsens beregninger af ansøgers kvoteværditab beregnet efter de ejerandele af FKA eller IOK anført i bilag 2 og som den 31. december 2020 var tildelt det fartøj, som ansøgningen vedrører, i medfør af bilag 5.
… 

§ 17 x. Kompensation i medfør af § 17 u er betinget af følgende:
1)       Ansøger er aktiv erhvervsfisker.
2)       Ansøger er ikke en kriseramt virksomhed.
3)       Ansøger ejede FKA- eller IOK, der er permanent reduceret som følge af brexit-aftalen den 31. december 2020 på det fartøj, som der søges om kompensation på baggrund af, jf. dog § 17 p.
4)       Ansøger modtager ikke kompensation for indkomsttab i første kvartal 2021 for samme kvoter og på samme fartøj.
5)       Der modtages ikke samtidig, eller i en periode på fem år fra tidspunktet for udbetaling, støtte til ophugning eller permanent ombygning af det fartøj, som kvoteandelene, der søges om kompensation for, er tilknyttet, jf. dog § 17 q, stk. 2.
6)       Ansøgers kompensationsbeløb er højere end 10.000 kr.
7)       Støttemodtager ikke forøger sin aktive kapacitet, udover det individuelt fastsatte kapacitetsloft, fra datoen for støtteordningens åbning og indtil 3 år efter udbetalingstidspunktet.
…"

Praksis om skattefrie erstatninger / kompensationer
Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 11. december 1992, offentliggjort i TfS 1993, 36 LSR. Sagen angik en landmand, der (i medfør af en EU-forordning og Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 12. juni 1987) modtog godtgørelse over en 7-årig periode for definitivt ophør med mælkeproduktion. Landsskatteretten fandt, at godtgørelsen for definitivt ophør med mælkeproduktion måtte anses som kompensation for tab af indkomstkilde, og dermed et formuetab efter statsskattelovens § 5 a. Dette fremgår af Landsskatterettens begrundelse:

"…
Landsskatteretten fandt, at godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion udbetalt i henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 411 af 12. juni 1987 med senere ændringer måtte anses som kompensation for tab af indkomstkilde og dermed et formuetab i henhold til statsskattelovens § 5 a. Retten bemærkede herved, at ydelserne ikke kunne anses for en skattepligtig løbende ydelse, idet det sædvanlige usikkerhedsmoment med hensyn til totalydelsens størrelse og betalingsperiode ikke var til stede. Den fra klagerens side nedlagte påstand om, at godtgørelsesbeløbene ikke var indkomstskattepligtige, blev derfor taget til følge.
…"

Landsskatterettens kendelse af 5. juni 2001, offentliggjort i SKM2001.379.LSR, angik et engangsvederlag for afståelse af sukkerkvoter, som Landsskatteretten anså for en ikke skattepligtig kompensation for tab af indtægtskilde. Det fremgår af sagen, at en sukkerroedyrker afstod sin kontraheringsret vedrørende sukkerroer til B A/S bl.a.  i henhold til en brancheaftale indgået mellem B A/S og Danske Sukkerroedyrkere. Afståelsen var begrundet i B A/S' ønske om en bedre kapacitetsudnyttelse ved at overføre kontraktkvantum af sukker fra fabriksområderne øst for Storebælt til kontraktområdet hørende til vest for Storebælt. Landsskatteretten udtalte dette i sin begrundelse:

"…
Det lægges til grund, at vederlaget modtaget for opgivelse af retten til dyrkning af sukkerroer er ydet som et engangsbeløb og ikke som en løbende ydelse.
Retten finder, at vederlaget må anses for at være ydet som kompensation for indtægtstab i en uvis årrække.
Herefter er vederlaget omfattet af statsskattelovens § 5 a som vedrørende tab af indtægtskilde og således ikke skattepligtigt for klageren.
…"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten, at selskabets kompensation på 7.814.653,60 kr. efter en samlet konkret vurdering er skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a), da den vedrører tab af selve indkomstgrundlaget for en uvis og ubestemt årrække. 

Retten har henset til, at det fremgår af ordlyden af § 17 u i bekendtgørelse nr. 394 af 13. april 2023, at kompensationen angår kvoteværditab på individuelt ejede kvoter på grund af permanent kvotereduktion som følge af brexit. Dette kan sidestilles med kompensation for permanent tab af sukkerkvoter og definitivt ophør med mælkeproduktion, som ifølge praksis vedrører indkomstgrundlaget i en uvis og ubestemt årrække, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a). Der kan henvises til praksis gengivet i SKM2001.379.LSR og TfS 1993, 36 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at også kompensationer, som hverken er salgssummer eller erstatningssummer, kan være skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a). 

Landsskatteretten har endvidere henset til kompensationens beregningsmetode, der er beskrevet i Fiskeristyrelsens vejledning (om kompensation til ejere af fiskefartøjer for tab af kvoteværdi som følge af brexit). Kompensationen for kvoteværditabet pr. promille ejerandel er beregnet ud fra den gennemsnitlige TAC-tildeling pr. kvote, andel af samlet dansk kvotetildeling, kvotereduktion som følge af brexit samt den gennemsnitlige markedspris pr. kvote.  Selskabets kompensation er således bl.a. opgjort ud fra markedsprisen for de pågældende fiskekvoter. Ved vurdering af markedsprisen for kvoterne må det lægges til grund, at der er henset til, hvilke fremtidige indtægter kvoterne forventes at kunne generere på længere sigt og ikke kun i en kortere periode. Endvidere er kompensationen beregnet ud fra kvotereduktioner (som følge af brexit) opgjort som et simpelt gennemsnit af den gradvise indfasning af kvotereduktionerne over 15 år, som ikke er en kortere periode. Der er aftalt en 5 årig periode (perioden 2021 - 2025) for den reelle overførsel af kvoterne til Storbritannien. Disse forhold taler for, at kompensationen skal dække et varigt tab af indtægtsgrundlag for en uvis og ubestemt fremtidig årrække.

Hertil kommer, at det fremgår af bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven), at tildelingsmetoden for midlerne fra brexitreserven afhænger af en faktor, der er knyttet til "fanget fisk", der bl.a. opnås ved at anvende medlemslandets andel af "den samlede værdi af fisk", der er fanget i Storbritannien. Retten lægger herefter til grund, at der ved forordningens tildelingsmetode ikke blot er henset til indkomsterhvervelsen i en kortere periode, da "den samlede værdi af fisk" også relaterer sig fremtidig indtægtsgrundlag på længere sigt.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabets kompensation ikke er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, idet den ikke kan anses for en kompensation for tab af konkrete mistede indtægter i en kortere periode. Der henvises især til oplysningerne om, at kompensationen angår tabt kvoteværdi på grund af permanent reduktion af kvoter som følge af brexit og om, at kompensationens beregningsmetode indeholder markedspriser for fiskekvoterne og derfor, hvilke fremtidige indtægter kvoterne må forventes af have på længere sigt. Retten henviser endvidere til, at der er to andre kompensationsordninger (udover ordningen om kvoteværditab), som angår fiskernes indkomsttab i 2021 pga. brexit.  Det taler for, at det ville have fremgået klart af den omhandlede kompensationsordning (om kvoteværditab), hvis den alene skulle dække indkomsttab i en konkret kortere periode. 

Der er ikke tale om afståelse eller udløb af løbende kvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 B, stk. 3. Der er herved henset til, at kompensationen efter § 17 u er givet for permanent kvoteværditab pga. brexit. Der er således heller ikke tale om en egentlig erstatning for værditab på en løbende kvote, der skal sidestilles med en salgssum efter afskrivningslovens § 48. Landsskatteretten finder som anført derfor, at det modtagne beløb er kompensation for tab af indtægtsgrundlag. 

Landsskatteretten ændrer herefter Skatterådets bindende svar, idet spørgsmålet besvares med "ja".