Dato for udgivelse
24 Nov 2025 12:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Oct 2025 12:11
SKM-nummer
SKM2025.656.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
23-0069857
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Registreringsafgift, mandskabsvogn, afgiftsfritagelse, privat kørsel
Resumé

Motorstyrelsen havde opkrævet 121.837 kr. i registreringsafgift med henvisning til, at et køretøj ikke opfyldte betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, for fritagelse som mandskabsvogn. Landsskatteretten bemærkede, at medarbejderens kørsel mellem selskabets arbejdsplads og vedkommendes private bopæl var privat befordring, der ikke var foretaget i selskabets interesse. Selskabets adresse lå på vejen mellem den private bopæl og arbejdspladsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabet havde indlogeret medarbejderen i lokaler, selskabet lejede af tredjemand. Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, § 2, stk. 3 og § 20, stk. 1
Lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996, FT 1996-97, tillæg A, spalte 1603)

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit I.A.1.3.6 om mandskabsvogne

Motorstyrelsen har opkrævet 121.837 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en Renault Master, stel.nr.[…], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn med H1 ApS (herefter selskabet) som den registrerede ejer.

Køretøjet blev standset af politiet og Motorstyrelsen i en kontrol den 28. april 2023. I køretøjet befandt sig A, som er ansat selskabet og var fører af køretøjet. A har forklaret til Motorstyrelsen, at han var på vej hjem til sin private bopæl. Han forklarede derudover, at han lige havde sat sin kollega B af ved Lidl. Desuden forklarede han, at han altid har bilen med hjemme på sin bopæl. Han skifter dog indimellem bil. På dagen havde han været på arbejde på [bydel] ved [boligområde] i København. Han skulle arbejde samme sted dagen efter og igen ugen efter. Endelig forklarede han, at han havde købt frokost og aftensmad og i den forbindelse også havde benyttet køretøjet. 

Der er 51,8 km mellem As private bopæl og selskabets adresse. Der er 10 km mellem selskabets adresse og arbejdspladsen ved [boligområde] i København. Selskabets adresse ligger placeret på vejen fra den private bopæl til arbejdspladsen. 

Selskabet har til Motorstyrelsen forklaret, at medarbejderen ikke opholder sig permanent i Danmark og bor i lokaler, som selskabet har lejet hos tredjemand, under sine ophold her i landet. 

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring og har derfor opkrævet 121.837 kr. i registreringsafgift. 

Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev oplyst, at A tager mandskabsvognen med hjem til den private bopæl. Denne kørsel kan ikke anses for kørsel mellem virksomhedens adresser. 

Vi har også lagt vægt på, at der ifølge Google Maps er 51,8 kilometer mellem A bopæl på Adresse Y1 i By Y1 og jeres adresse, Adresse Y2, By Y2. 

Vi bemærker i den forbindelse, at hvis A kørte fra virksomhedens adresse og til arbejdspladsen i København ville kørslen udgøre 10 km. Samtidig kører A lige forbi virksomhedens adresse, Adresse Y2, By Y2 for at komme fra arbejdspladsen ved [boligområde], København og hjem til den private bopæl på adresse Y1, By Y1. 

Kørslen til den private bopæl anses dermed for værende privatpersonbefordring og udgør samtidig en meromkostning for virksomheden og kan derfor ikke anses for værende i virksomhedens interesse. 

Herudover har vi lagt vægt på, at A på kontroltidspunktet ikke var omfattet af en vagtordning. 

Vi har ligeledes lagt vægt på, at køretøjet har været anvendt til at handle ind til aftensmad og at der i køretøjet var medbragt private indkøb i form af toastbrød, pølser, skinke, 6-pack dåseøl, der ikke tilhører virksomheden. 

Vi har endeligt lagt vægt på B, ifølge skatteforvaltnings indkomstsystem ikke kan ses at være ansat hos jer. 

Køretøjerne bliver dermed anvendt til privat personbefordring af medarbejderne, som ikke er i virksomhedens erhvervsmæssige interesse. 

Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 28. april 2023 hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. 

[…] 

Vi gør opmærksom på, at oplysningerne har været med i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til, at mandskabsvognen er blevet anvendt til privat personbefordring af medarbejderen, da mandskabsvognen er blevet anvendt til kørsel hjem til medarbejderens bopæl. Det ændrer ikke på vores vurdering, at det er jer der lejer boligen til A. 

Da boligen er A´s midlertidige bopæl, kan det ikke anses som værende en af virksomhedens adresser. Kørslen hjem til A midlertidige bopæl, anses dermed for værende privat personbefordring og kan ikke anses for værende kørsel i virksomhedens interesse. 

Sekundært bemærker vi, at i den vedlagte lejekontrakt under §3 IKRAFTTRÆDEN / OPSIGELSE står at lejemålet påbegyndes den 2. januar 2023. 

Ejendommen ses i skatteforvaltningens system først at være overtaget den 15. januar 2023. 

Herudover bemærker vi, at selvom As arbejdstider indeholder længere aften arbejde og weekendarbejde, er A ikke omfattet af en vagtordning, udover hans almindelige arbejdstider. I den forbindelse bemærker vi, at en vagtordning indebærer at medarbejderen kan blive kaldt på arbejde udenfor normal arbejdstid og at medarbejderen er på arbejde i hele vagtperioden. Det betyder, at medarbejderen skal have pligt til at møde ind i hele vagtperioden og at medarbejderen i vagtperioden skal være underlagt begrænsninger i privatlivet, der gør, at han straks kan møde ind på arbejdet. Herudover bemærker vi, at man ikke kan være omfattet af en permanent vagtplan. 

Endeligt bemærker vi, at en mandskabsvogn ikke må anvendes til private formål.
Det er derfor uden betydning, om A holdt på Nettos parkeringsplads for at foretage indkøb i mandskabsvognen, eller om mandskabsvognen var placeret ved en gade tæt på. Mandskabsvognen må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, samt til transport af personer der arbejder i ejeren eller brugerens virksomhed. I den forbindelse henviser vi til en afgørelse afsagt den 18. april 2023, her fandt Landsskatteretten at en mandskabsvogn var anvendt i strid med reglerne for afgiftsfritagelsen, da der i køretøjet befandt sig flere plasticposer med øl, vaskemiddel og diverse fødevarer. Her fandt Landsskatteretten, at dette ikke var omfattet af virksomhedens materiel, værktøj og materialer. (SKM2023.294.LSR

Hvad angår medarbejderne der blev sat af på kontroltidspunktet, er dette taget til efterretning."

Udtalelse fra Motorstyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 19. september 2023 udtalt følgende: 

"1. Overnatningssted
Vi bemærker hertil, at formålet med den lejede bolig og dertilhørende parkeringsplads er, at den skal fungere som et midlertidigt overnatningssted for H1s medarbejder. Adressen kan derfor ikke anses for at være en af virksomhedens adresser, da der ikke er nogen erhvervsmæssig aktivitet. Som det fremgår af H1s klage, så har de også lejet ejendommen, da de har udenlandsk arbejdskraft, der har brug for et opholdssted til efter endt arbejde. 

Vi bemærker også, at det er muligt for virksomheder med udenlandsk arbejdskraft at benytte mandskabsvogne, så længe betingelserne for anvendelsen er i overensstemmelse med reglerne for brug af mandskabsvogne. I denne konkrete sag, er der kortere mellem virksomhedens adresse og arbejdspladsen end der er mellem medarbejderens overnatningssted og arbejdspladsen. Medarbejderen kører samtidig forbi virksomhedens adresse for at komme til arbejdspladsen. Kørslen fra medarbejderens overnatningssted og hen til virksomhedens adresse er dermed udelukkende privat personbefordring og er ikke foretaget i virksomhedens interesse. 

Endeligt bemærker vi, at det er tilladt at anvende en mandskabsvogn til at køre ud fra virksomhedens hovedadresse, da det er fra denne adresse virksomheden har sit virke og hvor den primære drift administreres. 

2. Vagtordning
Hertil bemærker vi, at vi i afgørelsen har kommenteret på vagtordningen på baggrund af H1 ApS bemærkning om, at føreren kører på rolle udskiftning og at hans arbejdstider indeholder længere aften og weekend arbejde. 

3. Indkøbte madvarer
Vi bemærker hertil, at føreren af køretøjet på kontroltidspunktet forklarede at de indkøbte varer i køretøjet, var til hans aftensmad og at han var på vej hjem til sit overnatningssted efter endt arbejdsdag. 

Vi bemærker endeligt, at det er Motorstyrelsen der har foretaget kontrollen af køretøjet, og at [politiet] kun har standset køretøjet på vores foranledning. 

Hertil bemærker vi, føreren af køretøjet er på kontroltidspunktet, blevet spurgt om, hvad han har indkøbt og om han vil vise det. Motorstyrelsen har ikke været i kontakt med de indkøbte madvarer. 

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 19. juli 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. Nærmere fremgår. 

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 121.837 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. 

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 19. juli 2023 stadfæstes."

Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at registreringsafgiften skal bortfalde. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

“Her er punkter vi er uenig med, nedenstående er vores yderlige bemærkninger: 

1. Motorstyrelsen skriver: Vi gør opmærksom på, at oplysningerne har været med i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til, at mandskabsvognen er blevet anvendt til privat personbefordring af medarbejderen, da mandskabsvognen er blevet anvendt til kørsel hjem til medarbejderens bopæl. Det ændrer ikke på vores vurdering, at det er jer der lejer boligen til A. […] Da boligen er A´s midlertidige bopæl, kan det ikke anses som værende en af virksomhedens adresser. Kørslen hjem til A midlertidige bopæl, anses dermed for værende privat personbefordring og kan ikke anses for værende kørsel i virksomhedens interesse 

Vi kan ikke være enig med den vurdering at vi leje en parkerings plads, med en personale rum som firma fra Cs private ejendom. Det er ikke As private bopæl, det er firmas lejede ejendoms del. Vi er en ventilations montage virksomhed som burger udelandsk arbejdskraft. Virksomhed derfor leje en del ejendome, samt blandet bolig og erhverv ejendomme. Med motorstyrelsen vurdering betyder det så at virksomheder som bruger udelandsk arbejdskraft må ikke brug mandskabsvognene, fordi der er stor chance at medarbejder bor i virksomhedens lejet eller ejet ejendomme. Vi har svært til at finde det i reglerne angående andvendelse af mandskabsvognene. 

H1 ApS hoved adresse er også medejerens B private adresse. Efter motorstyrelsens vurdering betyder det at hvis B bare køre ud med mandskabsvogn fra firmas adresse så bruger han mandskabsvogn til privatkørsel. Motorstyrelsen har intet regler som omfatter brug af mandskabsvogn i forholdt til blandet bolig og erhverv ejendomme samt regler hvis virksomhedens adresse er private adresse. 

2. Motorstyrelsen skriver: Herudover bemærker vi, at selvom As arbejdstider indeholder længere aften arbejde og weekendarbejde, er A ikke omfattet af en vagtordning, udover hans almindelige arbejdstider. I den forbindelse bemærker vi, at en vagtordning indebærer at medarbejderen kan blive kaldt på arbejde udenfor normal arbejdstid og at medarbejderen er på arbejde i hele vagtperioden. Det betyder, at medarbejderen skal have pligt til at møde ind i hele vagtperioden og at medarbejderen i vagtperioden skal være underlagt begrænsninger i privatlivet, der gør, at han straks kan møde ind på arbejdet. Herudover bemærker vi, at man ikke kan være omfattet af en permanent vagtplan. 

Den vurdering burde ikke være relevant at A kørt fra virksomhedens lejet adresse til H1 ApS byggeplads. 

3. Motorstyrelsen skriver: Endeligt bemærker vi, at en mandskabsvogn ikke må anvendes til private formål. Det er derfor uden betydning, om A holdt på Nettos parkeringsplads for at foretage indkøb i mandskabsvognen, eller om mandskabsvognen var placeret ved en gade tæt på. Mandskabsvognen må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, samt til transport af personer der arbejder i ejeren eller brugerens virksomhed. I den forbindelse henviser vi til en afgørelse afsagt den 18. april 2023, her fandt Landsskatteretten at en mandskabsvogn var anvendt i strid med reglerne for afgiftsfritagelsen, da der i køretøjet befandt sig flere plasticposer med øl, vaskemiddel og diverse fødevarer. Her fandt Landsskatteretten, at dette ikke var omfattet af virksomhedens materiel, værktøj og materialer. (SKM2023.294.LSR

Vi er uenig med at køretøj var brugt til private formal. H1 ApS har GPS oplysninger at bilen var brugt til kørsel fra H1 ApS lejet parkering til en af H1 ApS byggeplads. Bilen holdt stille hele arbejdsag og blev brugt igen til at køre til virksomheds lejet adresse efter opgaver på byggepladsen var færdige. Bilen var stående stille ca. 10 timer ved siden byggeplads. Vi klage over vurdering at der er ikke nogle regle om at mand kan ikke have madpakke med i bilen. Samt vi vil gerne klage over [Politiet] at de begyndt at sprede ud A madpakke ud over bilen.“

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3.

Retsgrundlaget
Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår følgende: 

"Fritaget for afgift er:
9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.) 

[…] 

Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt." 

Af lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996, FT 1996-97, tillæg A, spalte 1603): 

" […] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. […]" 

Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, har følgende ordlyd:

"For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. […]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår blandt andet direkte, at en mandskabsvogn kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, ligesom det fremgår, at en mandskabsvogn ikke må benyttes til privat personbefordring. 

Det fremgår tilsvarende af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at det ikke er tilladt at anvende en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl, og at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl også normalt vil være at anse som privat personbefordring. Som udgangspunkt er kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl således privat personbefordring, der ikke er tilladt. Som en undtagelse hertil fremgår det samtidig af forarbejderne, at hvis kørsel mellem arbejdspladserne og de private bopæle skal anses for at være erhvervsmæssig, forudsættes det normalt, at en mandskabsvogn anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne, og at der er en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse, samt at der på medarbejderens private bopæl er et mindre lager af materiel og/eller materialer. 

Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at køretøjet den 28. april 2023 blev anvendt til kørsel fra en af selskabets arbejdspladser og til medarbejderens private bopæl. 

Selskabets adresse lå på vejen mellem den private bopæl og arbejdspladsen. 

Landsskatteretten finder derfor, at medarbejderens kørsel mellem selskabets arbejdsplads og vedkommendes private bopæl var privat personbefordring, der ikke blev foretaget i selskabets interesse, og dermed var kørslen i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. 

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at selskabet havde indlogeret medarbejderen i lokaler, selskabet lejede af tredjemand. Herved lægger retten vægt på, at lokalerne blev anvendt til privat ophold af medarbejderen i dennes fritid og således fungerede som vedkommendes private bopæl i forbindelse med medarbejderens ophold i Danmark. De lejede lokaler ses ikke at have nogen funktion i relation til selskabets virksomhed. 

Da mandskabsvognen er anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, skal køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4. 

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet, som er ejer af køretøjet, hæfter for betaling af registreringsafgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. 

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.