Gældsstyrelsen har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 36.
Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige vedrørende misligholdt studielån, studietidsrenter og inddrivelsesrenter.
Der er i forbindelse med iværksættelsen af lønindeholdelsen pålagt et gebyr på 300 kr.
Gælden er den 14. august 2024 opgjort til 295.514,92 kr.
Den 16. januar 2024 varslede Gældsstyrelsen klageren om lønindeholdelse på 84 %. Af varslingsbrevet fremgår blandt andet, at klagerens månedlige betalingsevne på baggrund af klagerens indkomst i oktober 2023 på 34.135,12 kr. blev beregnet til 9.267,76 kr.
Den 6. februar 2024 skrev klageren til Gældsstyrelsen. Af henvendelsen fremgår:
"Jeg har modtaget at i vil lave tage noget af min løn men kan slet ikke se hvordan i er kommet frem til beløbet. Jeg arbejder som dagplejer og har derved et højere fradrag da jeg har noget højere udgifter end andre familier. Og i mener jeg kan betale 9500 om måneden men det betaler jeg slet ikke skat af og har det heller ikke til rådighed efter alle udgifter plus mad og diverse.
Men kan være I ikke er obs på at jeg er dagplejer og der skal laves en anden beregning. Håber vi kan finde en løsning."
Den 14. juni 2024 oplyste klageren telefonisk til Gældsstyrelsen, at hun ønskede en budgetvurdering. Klageren oplyste følgende udgifter:
| Udgifter | |
| Husleje | 9.400,00 kr./md. |
| Varme | 2.500,00 kr./kvartal |
| El | 3.300,00 kr./kvartal |
| Vand | 2.500,00 kr./kvartal |
| Datters efterskole | 3.067,00 kr./md. |
Klageren oplyste endvidere, at hun havde udgift til A-kasse.
Den 28. juni 2024 varslede Gældsstyrelsen klageren om lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 36 beregnet på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering. Det fremgår af varslet, at Gældsstyrelsen har beregnet en månedlig betalingsevne på 4.081,31 kr. Det fremgår endvidere, at Gældsstyrelsen har beregnet klagerens betalingsevne på baggrund af klagerens gennemsnitlige nettoindkomst for januar 2024 til juni 2024, som Gældsstyrelsen beregnede til 27.815,14 kr., samt at Gældsstyrelsen har fratrukket de den 14. juni 2024 oplyste udgifter til husleje, varme, el og vand, samt 846,50 kr. til A-kasse og 3.063 kr. til datterens efterskole.
Den 28. juli 2024 sendte klageren bemærkninger til varslet. Af klagerens bemærkninger fremgår:
"Jeg har fået jeres afgørelse om betaling af min gæld. Har nogle tilføjelser til.
Jeg har fået mail om at min varmeregning stiger og har vedhæftet brevet.
Derudover undrer det mig den beregning i har lavet omkring min indtægt da jeg ikke får noget ekstra hver måned så burde det ikke blive beregnet udfra min grundløn som er lavere?
Derudover arbejder jeg som dagplejer og skal give 4/5 børn mad mindst 3 gange om dagen plus udgifter til oplevelser og transport. Det forstår jeg ikke der ikke er et beløb til da det jo er en del af min løn at jeg kan gøre dette. Det er jo en udgift jeg ikke kan undlade.
Jeg har vedhæftet min lønseddel så i kan se min grundløn"
Klageren vedlagde et billede af en e-mail fra Fjernvarme […] om prisstigninger på fjernvarme fra 1. oktober 2024, samt et billede af hendes lønseddel.
Gældsstyrelsen sendte den 31. juli 2024 et brev til klageren. Af brevet fremgår:
"Besvarelse af din henvendelse af den 28. juli 2024.
Jeg har forsøgt at kontakte dig telefonisk uden held.
Du oplyser at du har fået et varsel om stigning af dine varmeudgifter fra den 1. oktober 2024, og har indsendt dokumentation herpå.
Vi kan kun medtage de aktuelle udgifter i budgettet.
Hvis/når dine udgifter stiger væsentligt, kan du indsende disse og anmode om en ny beregning.
Vi vil dog samtidig kigge på din aktuelle indkomst, og kan muligvis lave en gennemsnitsberegning hvis din indkomst er svingende, og dette kan betyde at din betalingsevne enten vil falde eller stige.
Derudover skriver du at det undrer dig at vi har lavet en gennemsnitsberegning af din indkomst og har vedhæftet en lønseddel for juni 2024. Vi har benyttet lønperioderne januar 2024 til juni 2024 fra din skattemappe.
Gennemsnitsberegningen som vi har brugt til beregningen, er lavere end indkomsten på din lønseddel for juni 2024.
Hvis du mener at juni 2024 er retvisende, vil det betyde at din betalingsevne vil kunne stige fremfor det beløb vi har varslet dig om.
Dit fradrag er højere grundet dit arbejde som dagplejer. Udgiften til mad, oplevelser og transport skal dækkes af dit forhøjede fradrag."
Følgende fremgår af klagerens indkomstoplysninger for januar til juni 2024:
| Januar | Februar | Marts | April | Maj | Juni |
| A-indkomst med am-bidrag | 36.430,63 kr. | 37.078,55 kr. | 30.722,01 kr. | 40.257,38 kr. | 35.769,23 kr. | 33.480,81 kr. |
| Indeholdt A-skat | 3.745,00 kr. | 4.661,00 kr. | 5.070,00 kr. | 5.218,00 kr. | 4.615,00 kr. | 4.401,00 kr. |
| Indeholdt am-bidrag | 2.704,00 kr. | 2.914,00 kr. | 3.008,00 kr. | 3.041,00 kr. | 2.903,00 kr. | 2.854,00 kr. |
Indkomsten for de enkelte måneder er opgjort på baggrund af den i indkomstoplysningerne angivne lønperiode.
Klagerens gennemsnitlige månedlige nettoindkomst for januar til juni 2024 var på 28.100,76 kr. Klagerens gennemsnitlige månedlige A-indkomst var på 32.719,10 kr.
Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for 2024, at klagerens månedlige skattefrie fradrag udgjorde 21.250 kr., og at klagerens trækprocent var 38. Det fremgår endvidere, at det årlige standardfradrag for børnedagplejere udgjorde 218.626 kr., og at kommuneskatten i klagerens kommune var på 25,50 %.
Skatteankestyrelsen har i brev af 6. februar 2025 anmodet klageren om at sende oplysning om og dokumentation for hendes udgifter til hendes dagplejebørn. Klageren har ikke besvaret Skatteankestyrelsens anmodning.
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har iværksat og fastholdt lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 36, som svarer til 4.081,31 kr. pr. måned. Indeholdelsesprocenten er opgjort på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering.
Gældsstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(…)
Vi har medsendt en betalingsevneberegning, der viser, hvilke indtægter og udgifter vi har brugt til at beregne det beløb, du har mulighed for at betale.
Vi har brugt e-Indkomst til at finde oplysninger om din (og din eventuelle samlevers) indkomst. Vi har beregnet indkomsten på følgende måde:
Vi har foretaget en gennemsnitsberegning af din indkomst for januar 2024 til juni 2024. Din gennemsnitlige månedlige nettoindkomst er beregnet til 27.815,14 kr.
Du har poster i dit budget, som vi ikke kan tage med i vores beregning. Vi bruger derfor ikke disse poster til at beregne det beløb, du har mulighed for at betale. Disse poster er ikke godkendt:
Du har oplyst at du har læst i en artikel at din udgift til varme vil stige med 25%. Denne udgift kan ikke reguleres før du reelt har udgiften. Vi har anvendt de oplyste varmeudgifter på 2.500,00 kr. i kvartalet omregnet til 833,33 kr. pr. måned.
Du har poster i dit budget, som vi delvist kan tage med i vores beregning - det vil sige, at vi har godkendt disse poster med et andet beløb, end du har oplyst. Disse poster er delvist godkendt:
Udgift til A-kasse på 846,50 kr. pr. måned er medtaget ud fra dokumentation.
Udgift til efterskole på 3.063,00 kr. pr. måned er medtaget ud fra dokumentation.
Vi har godkendt de øvrige poster i dit budget med de beløb, som du har oplyst.
(…)"
Udtalelse fra Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af 19. september 2024 fremgår blandt andet:
“(…)
Betalingsevne:
Betalingsevnevurderingen, der er foretaget i varsel af 28. juni 2024 og afgørelsen af 14. august 2024, er foretaget med udgangspunkt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Den beregnede betalingsevne udgøres således af skyldnerens nettoindkomst efter bekendtgørelsens § 19 med fradrag af udgifterne i § 18 stk. 2:
| Indtægter § 19, stk. 4: | |
| Nettoindkomst gennemsnit jan. - juni 2024 | kr. 27.815,14 |
| - Fagforening | kr. 846,50 |
| |
| Udgifter § 18, stk. 2 | |
| Boligudgifter | kr. 9.400,00 |
| El, vand varme | kr. 2.766,67 |
| Nettoudgifter vedrørende børn | kr. 3.480,67 |
| Rådighedsbeløb | kr. 7.240,00 |
| |
| Betalingsevne | kr. 4.081,31 |
| Udgiften til hjemmeboende børn er opgjort således: |
| Barn 1 | |
| Børne- og ungeydelse | kr. 1.064,00 |
| Børnetilskud | kr. 809,17 |
| Børnebidrag | kr. 1.548,00 |
| Rådighedsbeløb - | kr. 3.630,00 |
| I alt | Kr. -208,83 |
| |
| Barn 2 | |
| Børne- og ungeydelse | kr. 1.064,00 |
| Børnetilskud | kr. 809,17 |
| Børnebidrag | kr. 1.548,00 |
| Udgifter til særlige behov - | kr. 3.063,00 |
| Rådighedsbeløb - | kr. 3.630,00 |
| I alt | kr. -3.271,00 |
Klager har en betalingsevne ud fra inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har i afgørelsen anvendt klagers gennemsnitlige indkomst for januar til juni måned 2024, hvor A-indkomsten er beregnet til 32.433,47 kr. og nettoindkomst til 27.815,14 kr. Det månedlige fradragsbeløb på forskudsopgørelsen for 2024 udgør 21.250,00 kr.
Beregning af lønindeholdelsesprocenten:
| Betalingsevne x 100 |
| Månedlig A-indkomst - månedligt skattefradrag |
| 4.081,30 x 100 | = 36,49 % |
| 32.433,47 - 21.250,00 |
Afrundet til 36,00 %
Afgørelse om lønindeholdelse
Beregning af lønindeholdelsen i varsel af 28. juni 2024 er foretaget med udgangspunkt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Den beregnede betalingsevne udgøres således af skyldnerens nettoindkomst efter bekendtgørelsens § 19 med fradrag af udgifterne i § 18 stk. 2:
Der ses ikke af Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 at være hjemmel til at reducere indkomsten som følge af det forhøjede fradrag grundet erhvervet som dagplejer eller fradrage udgifter i forbindelse med erhvervet., hvorfor der ikke tages højde for de udgifter klager har i forbindelse med erhvervet.
Afgørelse af 14. august 2024 er truffet i overensstemmelse med varslet af 28. Juni 2024.
Efter en konkret samlet vurdering af sagens oplysninger og klagers forhold finder Gældsstyrelsen, at klager kan opretholde en beskeden levefod med den foretagne lønindeholdelse."
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hendes høje fradrag skyldes, at hun er dagplejer og derfor skal afholde udgifter til børnene, og at hendes løn således også skal bruges på dagplejebørnene.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"Jeg er stadig uenig i med den beregning i har lavet. Kan godt forstå at I først kan regne min kommende højere regning på varme ind senere så det er helt okay.
Men i forhold til at jeg er dagplejer og har en større udgift på det daglige skriver I at det er derfor jeg har mit høje fredag men i har jo lavet et beregning ud fra hvad jeg får udbetalt for hvis jeg ikke havde det ekstra fradrag havde jeg jo en hel anden udbetaling. Så der er jo stadig ikke trukket noget fra til hvad jeg har af udgifter til børnene da I er gået ud fra min løn efter skat, som jeg jo så også skal bruge til dagplejebørnene. Så det giver ikke mening at I skriver at det er derfor jeg har mit høje fradrag. Jeg mangler jo stadig penge til de udgifter på mine dagplejebørn"
Retsmøde
Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Gældsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
"Skatteankestyrelsen har i fornyet høring af 5. maj 2025, som erstatter høring af 7. marts 2025, anmodet om en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten i klagesagen over Gældsstyrelsens afgørelse af 14. august 2024 vedrørende lønindeholdelse.
Problemstillingen angår, om der ved lønindeholdelse efter en konkret betalingsevnevurdering efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan tages højde for klagerens udgifter og forhøjede fradrag i forbindelse med erhvervet som dagplejer. Jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §19 stk. 4, nr. 3
Klager har gjort gældende, at der ved beregning af betalingsevnen burde tages udgangspunkt i hendes grundløn før forhøjet fradrag, da det forhøjede fradrag som bevirker en højere lønudbetaling skal gå til dækning af udgifter i forbindelse med dagplejebørnene, herunder mad, oplevelser og transport.
Skatteankestyrelsen har den 6. februar 2025 anmodet klager om at sende oplysninger om og dokumentation for udgifter til erhvervelsen af indkomsten som dagplejer - klager har ikke besvaret anmodningen. Klager har således ikke oplyst eller dokumenteret de faktiske udgifter, der er knyttet til erhvervelsen af indkomsten.
I henhold til ligningslovens § 9 H kan dagplejere vælge mellem at fratrække de faktiske dokumenterede udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller foretage et procentfradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for ydelsen. Standardfradraget skal dække de udokumenterede udgifter en dagplejer normalt har i form af børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem. Der henvises til den juridiske vejledning C.A.4.3.2.3. Børnedagplejere.
Når en skyldners betalingsevne fastsættes jf. bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, fremgår det af bestemmelsen, at det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af den månedlige nettoindkomst jf. § 19 med fradrag af udgifterne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 1) til 9).
Det fremgår af bestemmelsen i § 19, stk. 2, at som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra de nævnte indtægter i bestemmelsens nr. 1) til 3). Det forhold at klager har en større månedlig nettoløn pga. det skattepligtige standardfradrag jf. ligningslovens § 9 H, ses ikke nævnt i undtagelserne i nr. 1) til 3).
Det følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, at nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af omkostninger/udgifter nævnte i nr. 1) til 6). Det følger af § 19, stk. 4, nr. 3) at rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten kan fradrages ved beregning af nettoindkomsten.
Af litteraturen Gældssanering version 3.0 af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen fremgår følgende:
"Efter § 4, stk. 4, nr. 3, kan rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten fradrages i bruttoindkomsten. Heraf følger for det første, at kun omkostninger der er knyttet direkte til erhvervelsen af indkomsten kan fradrages. Dernæst må omkostningerne ikke være urimelige, dvs. der er adgang til at nedsætte for store udgifter som betingelse for at stadfæste et forslag. Dette betyder, at alle relevante indtægter og udgifter må specificeres, således at skifteretten kan vurdere om en (transport)udgift er rimelig."
"Bestemmelsen omfatter primært transportudgifter, og som hovedregel kun udgifter til offentlig transport".
Det forhold, at klager har et skattemæssigt forhøjet fradrag på grund af udgifter i forbindelse med erhvervet som dagplejer kan ikke overføres til, at en skønsmæssig værdi af det forhøjede fradrag kan træde i stedet for faktiske rimelige dokumenterede udgifter i forbindelse med erhvervelse af indkomsten, og kan derved ikke fratrækkes ved beregning af nettoindkomsten. Jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §19 stk. 4 nr. 3.
Ovenstående analogt Landsskatterettens afgørelse af 2. maj 2025 - sagsnr. 24-0032115, hvor sagen angår, hvorvidt der ved lønindeholdelse efter en konkret betalingsevnevurdering kan tages højde for, at klagerens indkomst består af værdi af fri bil, herunder om værdi af fri bil kan fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19 stk. 4 nr. 3
Landsskatteretten udtaler "Da der ikke er tale om, at klageren afholder udgifter til bilen, finder Landsskatteretten, at beløbet ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af nettoindkomsten jf. § 19, stk. 4, nr. 3." Landsskatteretten udtaler videre "Der er således hverken hjemmel til at fratrække værdi af fri bil ved betalingsevnevurderingen…."
Gældsstyrelsen fastholder således den beregnede betalingsevne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2 - på 4.081,30 kr. månedligt - jf. afgørelsen om lønindeholdelse af den 14. august 2024. Idet betalingsevnen er beregnet ud fra § 18, stk. 2, anses klager for at være overladt det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod.
Gældsstyrelsen er således ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling."
Indlæg under retsmødet
Klageren mødte ikke til retsmødet.
Gældsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet, idet klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har oplyst og dokumenteret sine udgifter, og at Gældsstyrelsen derfor ikke kan godkende et fradrag. Hvis klageren havde fremlagt dokumentation, ville klageren have fået fradrag. Gældsstyrelsen henviste til inddrivelsesbekendtgørelsens regler om konkret betalingsevnevurdering.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om der ved lønindeholdelse efter en konkret betalingsevnevurdering kan tages højde for klagerens udgifter og forhøjede fradrag i forbindelse med erhvervet som dagplejer.
Retsgrundlaget
Reglerne om lønindeholdelse fremgår af gældsinddrivelsesloven og af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.
I gældsinddrivelsesbekendtgørelsen findes reglerne i kapitel 6 og 7 (§§ 14-29). Beløb fastsat i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen reguleres hvert år. De regulerede beløb for 2024 fremgår af en meddelelse fra Gældsstyrelsen fra 10. november 2023. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2023.534.GÆLDST og findes på skat.dk.
Fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
Det fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten ved en konkret betalingsevnevurdering fastsættes på følgende måde:
| Afdrag x 100 |
| Månedlig A-indkomst - månedligt skattefradrag |
Den beregnede lønindeholdelsesprocent rundes ned til nærmeste hele procent, og den samlede indeholdelsesprocent kan ikke overstige 100.
Betalingsevnen fastsættes efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, har følgende ordlyd:
"§ 18. (…)
Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:
1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28."
Oplistningen af de typer af udgifter, som kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, er udtømmende. Det betyder, at der ved opgørelsen af betalingsevnen ikke kan fradrages andre typer af udgifter end dem, der er nævnt i bestemmelsen. Andre udgifter afholdes af rådighedsbeløbet (nr. 7).
Betalingsevnen beregnes således som forskellen mellem klagerens dokumenterede månedlige indtægter (nettoindkomsten) og udgifter på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse.
Det månedlige rådighedsbeløb for 2024 fremgår af SKM2023.534.GÆLDST, som kan findes på www.skat.dk.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, har følgende ordlyd:
"§ 19
(…)
Stk. 4.
Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:
1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund."
Nettoindkomsten skal i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19 altså opgøres således:
| A-indkomst med AM-bidrag |
| - A-skat |
| - AM-bidrag |
| Månedlig netto indkomst før fradrag af nedenstående udgifter |
| - Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten |
| - Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening |
| - Bidrag til efterlønsordning |
| - Bidrag til andre trossamfund end Folkekirken |
| Månedlig nettoindkomst efter fradrag for ovenstående udgifter |
Fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 8
Det følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 8, 1. pkt., at når en skyldner med en nettoindkomst over eller på lavindkomstgrænsen i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, ikke har en betalingsevne efter en konkret betalingsevnevurdering, skal lønindeholdelsesprocenten beregnes ved anvendelse af den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen.
Det fremgår af SKM2023.534.GÆLDST, at lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., er 166.590 kr. for skyldnere med forsørgerpligt og 133.590 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt (2024). Det fremgår videre, at det svarer til, at en skyldner uden forsørgerpligt og med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen vil have en betalingsevne på 445 kr. pr. md. (afrundet), svarende til 4 procent af nettoindkomsten, og at en skyldner med forsørgerpligt og en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen vil have en betalingsevne på 416 kr. pr. md. (afrundet), svarende til 3 procent af nettoindkomsten.
Der står i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 8, 2. pkt., at er det beløb, der skal lønindeholdes, når lønindeholdelsesprocenten er beregnet efter 1. pkt., mindre end den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner, hvis nettoindkomst er det største beløb under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., opjusteres lønindeholdelsesprocenten til den procent, der vil medføre, at det beløb, der herefter lønindeholdes, svarer til det beløb, der er lig med den betalingsevne, der kan beregnes for en skyldner med en nettoindkomst på det største beløb under lavindkomstgrænsen, eller det højere beløb, som ligger nærmest dette beløb, når lønindeholdelsesprocenten er fastsat med et helt tal efter stk. 1, 2. pkt., jf. dog 3. pkt.
Det fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 8, 5. pkt., at når indeholdelsesprocenten fastsættes efter denne bestemmelse, skal det samtidig vurderes, om der efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand ved en lønindeholdelse efter denne bestemmelse.
Opretholdelsen af en beskeden levefod - Østre Landsrets kendelse af 26. september 2012
Østre Landsret har ved kendelse af 26. september 2012, offentliggjort i SKM2013.149.ØLR, stadfæstet fogedrettens afgørelse om, at et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. og 3.200 kr. uden drift af skyldnerens bil var tilstrækkeligt for, at klageren kunne opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509. Det kan udledes af fogedrettens kendelse, at rådighedsbeløbet er beregnet ud fra, at skyldner efter sine egne oplysninger havde udgifter på i alt ca. 7.000 kr. til bolig, børnebidrag, medicin, telefon og offentlig transport.
Standardfradrag for dagplejere
Af ligningslovens § 9 H fremgår:
"§ 9 H
Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2. Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.
Stk. 3. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 46. For indkomståret 2012 udgør procenten 47. For indkomståret 2013 udgør procenten 48. For indkomståret 2014 udgør procenten 50. For indkomståret 2015 udgør procenten 52. For indkomståret 2016 udgør procenten 54. For indkomståret 2017 udgør procenten 56. For indkomståret 2018 udgør procenten 58. For indkomståret 2019 og frem udgør procenten 60."
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 44 af 27. oktober 1993 Ændring af ligningsloven (standardfradrag for dagplejere)), at fradraget skal dække udgifterne til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem, hvorfor udgifter til fagforeningskontingent, befordring og dokumenterede udgifter til personer, der hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af 1/3 fradraget.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt., fastsættes lønindeholdelsesprocenten som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst, efter at denne forinden er reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, udgøres det månedlige afdrag til betaling af skyldnerens månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af de udgifter, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-9.
Til nettoindkomsten medregnes ifølge bekendtgørelsens § 19, stk. 2 alle indtægter, herunder de i § 19, stk. 3, udtrykkeligt nævnte indtægter, bortset de indtægter, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1-3.
Ifølge bekendtgørelsens § 19, stk. 4, udgør nettoindkomsten indtægten i § 19, stk. 2 og 3 med fradrag af bl.a. "Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten […]", jf. § 19, stk. 4, nr. 3.
Klageren arbejder som dagplejer.
Som det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 9 H, har dagplejere udgifter, såsom udgifter til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem.
Uanset at klageren trods opfordring herom, herunder under behandlingen af denne klagesag, ikke er fremkommet med nærmere oplysninger om og dokumentation for omkostninger ved klagerens erhvervelse af indkomsten som dagplejer, finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren har udgifter til børnenes kost m.v. Landsskatteretten finder, at sådanne udgifter udgør rimelige omkostninger ved erhvervelsen af en dagplejers indkomst, der skal fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3. Den omstændighed, at klageren som anført ikke er fremkommet med nærmere oplysninger om og dokumentation for de anførte omkostninger, kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder, at omkostningerne i en sådan situation må fastsættes skønsmæssigt.
På dette grundlag hjemviser Landsskatteretten sagen til fornyet behandling ved Gældsstyrelsen med henblik på, at Gældsstyrelsen ved opgørelsen af nettoindkomsten i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19 skønsmæssigt fastsætter klagerens rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, jf. § 19, stk. 4, nr. 3, og på dette grundlag fastsætter lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i bekendtgørelsens § 18.