Dato for udgivelse
26 jan 2026 09:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 nov 2025 12:00
SKM-nummer
SKM2026.49.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
BS-58850/2024-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Genoptagelse, servitut, hjemvisning, bebyggelsesprocent
Resumé

Ankesagen angik, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017, og omvurdering af grundværdien for den omhandlede ejendom, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2, var opfyldt. Herunder omhandlede sagen, om en privatretlig servitut, der var tinglyst på ejendommen, har offentligretlig karakter med den virkning, at der skal tages hensyn til servitutten ved værdiansættelsen, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og anførte i den sammenhæng supplerende, at servitutten havde offentligretlig karakter, idet den var begrundet i byplanmæssige formål. Landsretten henviste videre til G1 (påtaleberettiget i forhold til servitutten) formål og virke.

Landsretten stadfæstede videre, at betingelserne for genoptagelse og omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2017 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, og dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, og § 33, stk. 17.

Reference(r)

Planlovens § 42

Vurderingslovens §§ 3 og 13

Skatteforvaltningslovens § 33

Henvisning

-

Redaktionelle noter

LSR j.nr. 19-0024332 ej offentliggjort.

H1
(advokat Kristian Skovgaard Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)

Retten i Y1-by har den 30. oktober 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-47061/2021-HRS).

Landsdommerne Thomas Raaberg-Møller, Christian Hesthaven og Louise Møller Christensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Appellanten, H1, har gentaget sin påstand for by­retten om principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2017 vedrørende ejendommen belig­gende Y2-adresse, ejendomsnummer (red. …58), ikke er op­fyldt, subsidiært at denne vurdering hjemvises til fornyet behandling ved Vur­deringsstyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt bl.a. en startredegørelse af 5. oktober 2010 for "Kommuneplantillæg og Lokalplan Indre Y3-område" udarbejdet af Y4-kommune og et udkast til byudviklingsaftale af (red. dato 1 udeladt) mellem G1 og Y4-kommune for "Y5-byområde anden fase, Y6-bydel og Y7-kvarter". Der er desuden fremlagt en forretningsstrategi af 28. januar 2016 for G1 for 2016-2019 og et svar af 5. september 2019 fra Økonomi­forvaltningen i Y4-kommune på et spørgsmål fra et medlem af kom­munens (red. tekst 1 udeladt) om kommunens mulighed for at udøve instruk­tionsbeføjelse over for kommunens repræsentanter i bestyrelsen for G1. Der er endvidere fremlagt byggetilladelse af 15. de­cember 2015 vedrørende ejendommen beliggende Y8-adresse.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat
Den servitut, som den 1. december 2016 blev tinglyst på ejendommen belig­gende Y2-adresse, indeholder bl.a. vilkår om den maksimale bebyggelsesprocent og om, at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse. Servitutten må efter sit indhold anses for begrundet i byplanmæssige forhold, og den er således - i samspil med bl.a. lokalplanen - med til at sikre en sam­menhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. G1, der er et offentligt ejet sel­skab, som er stiftet i henhold til lov om G2 og G1, og som efter den pågældende lovs § 15 bl.a. skal forestå ud­vikling af selskabets arealer, er over for alle nuværende og kommende ejere på­taleberettiget i forhold til servitutten. Servitutten er godkendt af Y4-kommune efter planlovens § 42.

Landsretten tiltræder på den baggrund byrettens vurdering af, at servitutten vedrører bestemmelser om rettigheder og byrder på ejendommen af offentli­gretlig karakter, som der skal tages hensyn til ved ansættelse af grundværdien, jf. den dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2. Det forhold, at servitutten blev tinglyst, efter at der var meddelt byggetilladelse, ændrer ikke på vurderingen af servituttens offentligretlige karakter.

Skattestyrelsens vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2016 skete på bag­grund af en bebyggelsesprocent på 176 % svarende til den gennemsnitlige be­byggelsesprocent ifølge lokalplanen for det område, hvor ejendommen ligger. Servitutten indebærer, at den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for ejen­dommen er 199 %. Denne forskel i byggeretten må antages at være af betydning for ejendommens værdi, og betingelserne i den dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, for, at der kunne foretages en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2017, var således opfyldt.

Herefter, og da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, for genopta­gelse ligeledes var opfyldt, og da der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, stadfæster landsretten byrettens dom.

T  H  I   K  E  N  D  E  S   F  O  R   R  E  T:

Byrettens dom stadfæstes.