Byrettens Dom
afsagt den 12. august 2022 i sag SS 2-30215/2020
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T1 cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet),
T2 cpr-nummer (red.cpr.nr.2.fjernet),
T3 cpr-nummer (red.cpr.nr.3.fjernet),
T4 cpr-nummer (red.cpr.nr.4.fjernet) og
T5 cpr-nummer (red.cpr.nr.5.fjernet)
Sagens baggrund og parternes påstande
Ved sagens afgørelse har medvirket 2 dommere og 2 domsmænd i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 8, idet en domsmand er fratrådt under sagens behandling, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.
Anklageskrift er modtaget den 10. november 2020 og den 23. august 2021. Tilkendegivelse er modtaget den 7. september 2021. Revideret anklageskrift er indleveret den 16. marts 2022 og efterfølgende berigtiget til retsbogen.
T1, T2, T3, T4 og T5 er tiltalt for
1 (forhold 1-5)
T1
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. l, 1. pkt., ved for 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 som indehaver af virksomheden G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med 670.641 kr.
2 (forhold 6)
T1
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra 1. juli 2016 til 30. november 2017, som indehaver af virksomheden G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 3.218.255 kr., hvorved staten blev unddraget 1.628.437 kr. i A-skat og 257.460 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 1.870.897 kr.
subsidiært
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 2, ved for perioden fra 1. juli 2016 til 30. november 2017 som indehaver af virksomheden G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at indgive angivelser om A-skat og bidrag til SKAT, hvorved han fortav oplysninger til brug for indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter, alt hvorved statskassen blev unddraget 1.628.437 kr. i A-skat og 257.460 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 1.870.897 kr.
3a (forhold 7)
T1
overtrædelse skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, jf. tidligere skattekontrollovens § 15, ved med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt inden selvangivelsesfristens udløb den 30. juni 2018 at indgive selvangivelse for indkomståret 2017, hvorefter overskuddet på 660.000 kr. (alternativt 360.000 kr.) i tiltaltes virksomhed G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, ikke blev beskattet, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat og AM-bidrag med i alt 241.018 kr. (alternativt 87.932 kr.)
og
3b
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, som indehaver af virksomheden G1-virksomhed v/T1 Y1-adresse, CVR ...11, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 240.000 kr. (alternativt 540.000 kr.), hvorved staten blev unddraget A-skat med 121.440 kr. (alternativt 273.240 kr.) og arbejdsmarkedsbidrag med 19.200 kr. (alternativt 43.200 kr.), i alt 140.640 kr. (alternativt 316.440 kr.).
forhold 2 og 3a/3b alternativt
3c
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden fra den 4. juli 2016 til den 30. september 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra tiltaltes virksomhed G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, idet han som angivet på bilag 1, udstedte 95 fakturaer på i alt 6.818.672 kr., inklusiv moms på 1.361.435 kr., med urigtigt indhold vedrørende levering af varer og ydelser, herunder tømrer- og murerarbejde og mandskabsudlejning, idet det fakturerede arbejde ikke var udført af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for de nævnte virksomheder og til at danne grundlag for opgørelsen af virksomhedernes/virksomhedsindehavernes skattepligtige indkomst.
Tiltalte hævede eller overførte de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på virksomhedens bankkonto i F1-bank, konto X1-bankkonto, til andre konti, hvorfra han hævdede dem eller foranstaltede dem hævet, hvorefter han afleverede beløbet til de pågældende virksomheder.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgt at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedsindehaverne afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod eller forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skat med 3.197.941 kr.
4 (forhold 8 - 11)
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels og subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 14. marts 2017 til den 4. december 2017, i forening og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra tiltalte T1’s virksomhed G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, idet de udstedte 57 fakturaer på i alt 9.141.280 kr., inklusiv moms på 1.828.256 kr., med urigtigt indhold vedrørende stilladsarbejde og levering af varer og ydelser i øvrigt til G2-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...12, jf. bilag 2, idet det fakturerede arbejde ikke var udført af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for G2-virksomhed og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst.
De tiltalte hævede eller overførte de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på virksomhedens bankkonto i F1-bank, konto X1-bankkonto, til andre konti, hvorfra de hævdede dem eller foranstaltede dem hævet, hvorefter de afleverede beløbet til tiltalte T4.
Herved gjorde de tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at G2-virksomhed/ tiltalte T4 afgav og forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og at undlade at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært unddraget skatter med 4.285.432 kr., herunder skatter jf. forhold 12c, med 729.780 kr.
5 (forhold 9 + 13)
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels og subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 30. marts 2017 til den 4. december 2017, i forening og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra tiltalte T1’s virksomhed G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, idet de udstedte 13 fakturaer på i alt 1.356.611 kr., inklusiv moms på 269.142 kr., med urigtigt indhold vedrørende tømrer- og malerarbejde m.m. til G3-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...13, jf. bilag 3, idet det fakturerede arbejde ikke var udført af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for G3-virksomhed og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst.
De tiltalte hævede eller overførte de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på virksomhedens bankkonto i F1-bank, konto X1-bankkonto, til andre konti, hvorfra de hævdede dem eller foranstaltede dem hævet, hvorefter de afleverede beløbet til tiltalte T4.
Herved gjorde de tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at G3-virksomhed/ tiltalte T4 afgav og forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og at undlade at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært unddraget skatter med 703.190 kr., herunder skatter jf. forhold 14c på 65.414 kr.
6 (forhold 10 + 12)
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels og subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 31. marts 2017 til den 4. december 2017, i forening og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra tiltalte T1’s virksomhed G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, idet de udstedte 12 fakturaer på i alt 2.311.587 kr., inklusiv moms på 462.317 kr., med urigtigt indhold vedrørende stilladsarbejde, nedrivning og bortkørsel af affald m.m. til G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR ...14, jf. bilag 4, idet det fakturerede arbejde ikke var udført af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for G4-virksomhed og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst.
De tiltalte hævede eller overførte de beløb, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer på virksomhedens bankkonto i F1-bank, konto X1-bankkonto, til andre konti, hvorfra de hævdede dem eller foranstaltede dem hævet, hvorefter de afleverede beløbet til tiltalte T4.
Herved gjorde de tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at G4-virksomhed/ tiltalte T4 afgav og forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og at undlade at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært unddraget skatter med 1.083.673 kr., herunder skatter jf. forhold 17c, med 152.427 kr.
7 (forhold 14 + 16)
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. til dels straffelovens § 21, ved i perioden fra den 31. oktober 2016 til den 13. marts 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra tiltaltes virksomhed G5-virksomhed v/T3, c/o V3, Y4-adresse, CVR ...15, idet hun udstedte eller accepterede, at der blev udstedt 10 fakturaer på i alt 2.121.968 kr., inklusiv moms på 424.393 kr. med urigtigt indhold vedrørende mandskabsudlejning til G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, jf. bilag 5, idet mandskabsudlejningen ikke var leveret af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for G1-virksomhed v/T1 og til at danne grundlag for opgørelsen af tiltalte T1’s skattepligtige indkomst.
Herved gjorde tiltalte det muligt og forsøgte dermed at medvirke til, at G1-virksomhed v/T1 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, undlod at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, subsidiært forsøgte herpå, alt hvorved statskassen blev forsøgt unddraget skatter med 926.060 kr.
8 (forhold 29+35 +39)
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels jf. straffelovens § 21,
ved i perioden fra den 21. april 2017 til den 31. oktober 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som led i virksomheden forsætligt at have udstedt fiktive fakturaer fra virksomheden G6-virksomhed, Y5-adresse, CVR ...16, hvor tiltalte var eneanpartshaver og direktør, idet hun udstedte eller accepterede, at der blev udstedt 8 fakturaer på i alt 9.289.397 kr., inklusiv moms på 1.857.879 kr. med urigtigt indhold vedrørende mandskabsudlejning til G1-virksomhed v/T1, Y1-adresse, CVR ...11, jf. bilag 7, idet mandskabsudlejningen ikke var leveret af virksomheden, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af afgiftsvar for G1-virksomhed v/T1 og til at danne grundlag for opgørelsen af tiltalte T1’s skattepligtige indkomst. Herved gjorde tiltalte det muligt og forsøgte dermed at medvirke til, at G1-virksomhed v/T1 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, undlod at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 4.354.869 kr.
subsidiært
forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, nu hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290a, stk. 1, ved i perioden fra den 3. april 2017 til den 23. august 2017 som direktør og eneanpartshaver i virksomheden G6-virksomhed, Y5-adresse, CVR ...16, uberettiget at have forsøgt at modtage eller skaffe sig eller andre del i udbytte, der var opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og at have overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet tiltalte på selskabets bankkonto i F2-bank, konto nr. X2-bankkonto ad 28 gange modtog i alt 2.120.650 kr., jf. bilag 6, hvilket beløb tiltalte eller andre, herunder T1 og T2, til hvem tiltalte havde overladt brugen af selskabets konto, herunder ved at have overladt dem selskabets hævekort og Nem-id, hævede i pengeautomater og overførte til andre bankkonti, uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at beløbet, der var led i skatte- og momssvindel, hidrørte fra strafbare forhold.
9 (forhold 20+ 25+30)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for 1. til 3. kvartal 2017, som reel eneaktieejer og direktør i virksomheden G2-virksomhed, Y2-adresse, CVR. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han som en del af selskabets købsmoms angav købsmoms vedrørende 28 fakturaer fra G1-virksomhed v/ T1, med købsmoms på i alt 880.631 kr., uagtet fakturaerne var fiktive, hvorved statskassen blev unddraget moms med et tilsvarende beløb.
10 (forhold 38)
T4
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1, jf. straffelovens § 21,
ved for 4. kvartal 2017 som reel eneaktionær og direktør i virksomheden G2-virksomhed, Y2-adresse, CVR. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have forsøgt at angive selskabets købsmoms for højt med 407.975 kr., idet han, da han den (red.dato.nr.1.fjernet) blev anholdt af politiet, var i besiddelse af 11 fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/ T1, med købsmoms på i alt 407.975 kr., med forsæt til at lade fakturaerne indgå i virksomhedens momsregnskab, hvorved statskassen blev forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.
11 (forhold 15+ 17+ 21+ 23+ 26+ 36+40)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6 og stk. 5, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 4. december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som eneaktionær og direktør i virksomheden G2-virksomhed, CVR. ...12, Y2-adresse, af G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR. ...17, at have erhvervet varer og ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller forsøgt herpå, ligesom han som led i virksomheden aftog varerne og ydelserne på sådanne fordelagtige vilkår, at han måtte indse, at G7-virksomhed ikke ville opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret på i alt 543.056 kr., idet tiltalte købte varer og ydelser for ikke under 2.172.225 kr. uden moms af G7-virksomhed, hovedsagelig som montage, demontage og leje af stilladser, hvilke varer og ydelser ukorrekt var faktureret af G1-virksomhed v/ T1, og betalte for det leverede uden at have modtaget fakturaer med moms, hvorved priserne blandt andet på grund af den manglende moms var ikke under 20 procent lavere end ved varer og ydelser solgt med deklareret moms.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at G7-virksomhed/tiltalte T5 afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 419.634 kr. og forsøgt unddraget moms med 123.422 kr. og unddraget skatter med 1.070.536 kr., jf. forhold 19a, 20a og 21a.
12 a ( Forhold 11)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 10. april 2017 til den 4. december 2017, som eneaktionær og direktør i virksomheden G2-virksomhed, CVR. ...12, Y2-adresse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 2.931.463 kr., ved udbetaling af løn til virksomhedens ansatte i forbindelse med deres udførelse af arbejde som ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/T1, hvorved staten blev unddraget A-skat med 1.483.320 kr. og AM-bidrag med 234.517 kr., i alt 1.717.837 kr.
alternativt
12 b
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6 og stk. 5, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg på medvirken hertil, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 4. december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som eneaktionær og direktør i virksomheden G2-virksomhed, CVR. ...12, Y2-adresse, af ikke nærmere identificerede virksomheder, at have erhvervet varer og ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller forsøgt herpå, ligesom han som led i virksomheden aftog varerne og ydelserne på sådanne fordelagtige vilkår, at han måtte indse, at de pågældende virksomheder ikke ville opfylde deres forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret på i alt 523.295 kr., idet tiltalte købte varer og ydelser for ikke under 2.093.179 kr. uden moms af de uidentificerede virksomheder, hovedsagelig som mureropgaver, nedrivning og bortkørsel af affald, montage, kørsel og demontage af bar og maleropgaver, hvilke varer og ydelser ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/ T1, og betalte for det leverede uden at have modtaget fakturaer med moms, hvorved priserne blandt andet på grund af den manglende moms var ikke under 20 procent lavere end ved varer og ydelser solgt med deklareret moms.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod eller forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med op til 1.226.603 kr.
og
12 c
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som eneaktionær og direktør i virksomheden G2-virksomhed, CVR. ...12, Y2-adresse, dels at have afgivet urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen for selskabet, idet selskabet indkomst var selvangivet for lavt med henholdsvis 1.219.284 kr., på grund af uberettigede fradrag i forbindelse med fakturer fra G1-virksomhed v/T1, dels at have undladt inden 4 uger fra selvangivelsesfristen den 1. juli 2018 at meddele SKAT at hans personlige indkomst var ansat for lavt i årsopgørelsen af 9. marts 2018 med 1.219.284 kr., idet tiltalte personligt havde modtaget dette beløb retur fra G1-virksomhed v/T1, efter betaling af dennes fiktive fakturaer til G2-virksomhed, herunder ved indbetaling den 9. juni 2017 samt den 18. og 24 august 2017 af i alt 1.380.000 kr. på tiltaltes konto X3-bankkonto og indbetaling den 1. september 2017 af i alt 95.200 kr. på tiltaltes konto X4-bankkonto, hvoraf 1.219.284 kr. hidrørte fra G2-virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget selskabskat med 268.242 kr. og personlige skatter med 461.538 kr. , i alt 729.780 kr.
13 (forhold 18+28+33+42)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært til dels forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved for 1. til 4. kvartal 2017, som reel leder af virksomheden G3-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...13, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, subsidiært til dels at have forsøgt herpå, idet han som en del af selskabets købsmoms angav købsmoms vedrørende 13 fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 med købsmoms på i alt 257.142 kr., uagtet fakturaerne var fiktive, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært til dels forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.
14 a (forhold 13)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 30. marts 2017 til den 4. december 2017, som reel leder af virksomheden G3-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...13, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 962.672 kr., ved udbetaling af løn til virksomhedens ansatte i forbindelse med deres udførelse af arbejde som ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/T1, hvorved staten blev unddraget A-skat med 487.112 kr. og AM-bidrag med 77.014 kr., i alt 564.126 kr.
alternativt
forhold 14 b
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6 og stk. 5, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 4. december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som reel leder af virksomheden G3-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...13, af ikke nærmere identificerede virksomheder, at have erhvervet varer og ydelser hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller forsøgt herpå, ligesom han som led i virksomheden aftog varerne og ydelserne på sådanne fordelagtige vilkår, at han måtte indse, at de pågældende virksomheder ikke ville opfylde deres forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret på i alt 240.668 kr., idet tiltalte købte varer og ydelser for ikke under 962.672 kr. uden moms af de uidentificerede virksomheder, hovedsagelig vedrørende maler - og tømrerarbejde, hvilke varer og ydelser ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/T1, og betalte for det leverede uden at have modtaget fakturaer med moms, hvorved priserne blandt andet på grund af den manglende moms var ikke under 20 procent lavere end ved varer og ydelser solgt med deklareret moms.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, eller forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod eller forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 564.126 kr.
og
14 c
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som reel leder af virksomheden G3-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...13, dels at have afgivet urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen for selskabet, idet selskabet indkomst var selvangivet for lavt med 76.798 kr., på grund af uberettigede fradrag i forbindelse med fakturer fra G1-virksomhed v/T1, dels at have undladt inden 4 uger fra selvangivelsesfristen den 1. juli 2018 at meddele SKAT at hans personlige indkomst var ansat for lavt i årsopgørelsen af 9. marts 2018 med henholdsvis 38.339 kr. og 38.399 kr., i alt 76.798 kr., idet tiltalte personligt havde modtaget dette beløb retur fra G1-virksomhed v/T1, efter betaling af dennes fiktive fakturaer til G2-virksomhed, herunder ved indbetaling den 9. juni 2017 samt den 18. og 24 august 2017 af i alt 1.380.000 kr. på tiltaltes konto X3-bankkonto og indbetaling den 1. september 2017 af i alt 95.200 kr. på tiltaltes konto X4-bankkonto, hvoraf 76.798 kr. hidrørte fra G3-virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget selskabskat med 16.896 kr. og personlige skatter med 29.021 kr. og 19.497 kr., i alt 65.414 kr.
15 (forhold 19+ 27+34+41)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært til dels forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved for 1. til 4. kvartal 2017, som direktør og medejer af virksomheden G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR ...14, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, subsidiært til dels forsøgt herpå, idet han som en del af selskabets købsmoms angav købsmoms vedrørende 12 fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 med købsmoms på i alt 404.808 kr., uagtet fakturaerne var fiktive, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært til dels forsøgt unddraget moms med et tilsvarende beløb.
16 (forhold 15, 27, 23, 31+43)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6 og stk. 5, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 4. december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som direktør og medejer af virksomheden G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR...14, af G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR...17, at have erhvervet varer og ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller forsøgt herpå, ligesom han som led i virksomheden aftog varerne og ydelserne på sådanne fordelagtige vilkår, at han måtte indse, at G7-virksomhed ikke ville opfylde sin forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret på i alt 57.508 kr., idet tiltalte købte varer og ydelser for ikke under 230.035 kr. uden moms af G7-virksomhed, hovedsagelig som montage, demontage og leje af stilladser, hvilke varer og ydelser ukorrekt var faktureret af G1-virksomhed v/T1 og betalte for det leverede uden at have modtaget fakturaer med moms, hvorved priserne blandt andet på grund af den manglende moms var ikke under 20 procent lavere end ved varer og ydelser solgt med deklareret moms.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at G7-virksomhed/tiltalte T5 afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 230.035 kr. og unddraget skatter med 113.685 kr., jf. forhold 19a, 20a og 21a.
17 a (forhold 12)
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 3. april 2017 til den 4. december 2017, som direktør og medejer af virksomheden G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR ...14 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 1.382.609 kr., ved udbetaling af løn til virksomhedens ansatte i forbindelse med deres udførelse af arbejde som ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/T1, hvorved staten blev unddraget A-skat med 699.600 kr. og AM-bidrag med 110.609 kr., i alt 810.209 kr.
alternativt
forhold 17 b
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6 og stk. 5, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, subsidiært forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 4. december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som direktør og medejer af virksomheden G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR ...14, af ikke nærmere identificerede virksomheder, at have erhvervet varer og ydelser hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov eller forsøgt herpå, ligesom han som led i virksomheden aftog varerne og ydelserne på sådanne fordelagtige vilkår, at han måtte indse, at de pågældende virksomheder ikke ville opfylde deres forpligtelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret på i alt 345.652 kr., idet tiltalte købte varer og ydelser for ikke under 1.382.609 kr. uden moms af de uidentificerede virksomheder, hovedsagelig vedrørende nedrivning og affaldskørsel, hvilke varer og ydelser ukorrekt blev faktureret af G1-virksomhed v/T1, og betalte for det leverede uden at have modtaget fakturaer med moms, hvorved priserne blandt andet på grund af den manglende moms var ikke under 20 procent lavere end ved varer og ydelser solgt med deklareret moms.
Herved gjorde tiltalte det muligt og medvirkede dermed til, subsidiært forsøgte at medvirke til, at virksomhederne/virksomhedernes direktører afgav eller forsøgte at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod eller forsøgte at undlade at reagere på en for lav skatteansættelse fra SKAT og/eller undlod at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalinger, alt hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 810.609 kr.
og
17 c
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som direktør og medejer af virksomheden G4-virksomhed, Y3-adresse, CVR ...14, dels at have afgivet urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen for selskabet, idet selskabet indkomst var selvangivet for lavt med 179.118 kr., på grund af uberettigede fradrag i forbindelse med fakturer fra G1-virksomhed v/T1, dels at have undladt inden 4 uger fra selvangivelsesfristen den 1. juli 2018 at meddele SKAT at hans personlige indkomst var ansat for lavt i årsopgørelsen af 9. marts 2018 med henholdsvis 89.559 kr. og 89.559 kr., i alt 179.118 kr., idet tiltalte personligt havde modtaget dette beløb retur fra G1-virksomhed v/T1, efter betaling af dennes fiktive fakturaer til G2-virksomhed, herunder ved indbetaling den 9. juni 2017 samt den 18. og 24. august 2017 af i alt 1.380.000 kr. på tiltaltes konto X3-bankkonto og indbetaling den 1. september 2017 af i alt 95.200 kr. på tiltaltes konto X4-bankkonto, hvoraf 179.118 kr. hidrørte fra G4-virksomhed, alt hvorved det offentlige blev unddraget selskabskat med 39.406 kr. og personlige skatter med 45.493 kr. og 67.528 kr., i alt 152.427 kr.
18 (forhold 22, 24, 32 og 37) T5
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved for 1. til 4. kvartal 2017, som daglig leder og fra den 22. november 2017 direktør og medejer i virksomheden G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR ...17, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have foranlediget, at virksomheden afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han undlod at fakturere stilladsarbejde udført for G2-virksomhed og G4-virksomhed på 1.908.573 kr. uden moms, hvorefter selskabet angav et momstilsvar på 5.280.342 kr., selv om det rettelig var på 5.757.485 kr., ligesom han forsøgte at undlade at fakturere stilladsarbejde på Y7-adresse og Y8-skole på 493.687 kr., hvilket arbejde blev faktureret efter den 4. december 2017, hvor bl.a. T4 blev anholdt, hvorved virksomheden forsøgte at angive momstilsvaret for lavt med yderligere 123.422 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 477.143 kr., og forsøgt unddraget moms med 123.422 kr.
19 a (23)
T5
overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. marts 2017 til den 31. december 2017, som daglig leder og fra den 22. november 2017 direktør og medejer i virksomheden G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR ...17 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på 571.867 kr., ved udbetaling af løn til ansatte i forbindelse med udførelse af arbejde for G2-virksomhed og G4-virksomhed, hvorved staten blev unddraget A-skat med 289.365 kr. og AM-bidrag med 45.749 kr., i alt 335.114 kr.
alternativt
19 b
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som daglig leder og fra den 22. november 2017 som direktør og medejer i virksomheden G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR ...17, at have undladt at fakturere stilladsarbejde udført for G2-virksomhed og G4-virksomhed på 571.867 kr., hvorved han dels foranledigede, at selskabet afgav urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen for selskabet, idet selskabets indkomst blev selvangivet for lavt med samme beløb, dels afgav urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen vedrørende sin skattepligtige indkomst, idet han angav den for lavt med 571.867 kr., hvilket beløb han modtog i forbindelse med det nævnte arbejde, hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 125.810 kr. og personlige skatter med 303.090 kr.
20 a (forhold 15)
T5
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som daglig reel leder og fra den 22. november 2017 direktør og medejer i virksomheden G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR ...17, at have undladt at fakturere stilladsarbejde udført for G2-virksomhed og G4-virksomhed på 1.132.143 kr., hvorved han foranledigede, at selskabet afgav urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen for selskabet, idet selskabets indkomst blev selvangivet for lavt med samme beløb, hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 249.071 kr.
21 a. (forhold 17)
T5
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere §13, stk. 1, ved for indkomståret 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afgivet urigtige oplysninger til brug for SKAT’s afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen vedrørende sin skattepligtige indkomst, idet han i sin selvangivelse for indkomståret angav indkomsten for lavt med 1.132.143 kr., hvilket beløb han modtog i forbindelse med det i forhold 20 nævnte arbejde, hvorved det offentlige blev unddraget personlige skatter med 600.036 kr.
alternativt
forhold 20 a + 21 a + 20 b + 21 b
overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. marts 2017 til den 31. december 2017, som daglig leder og fra den 22. november 2017 direktør og medejer i virksomheden G7-virksomhed, Y6-adresse, CVR ...17 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af et beløb på kr. 1.132.143, hvilket beløb han havde modtaget af G2-virksomhed og G4-virksomhed, hvorved staten blev unddraget A-skat med 572.864 kr. og AM-bidrag med 90.571 kr., i alt 663.436 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens § 76 a, jf. § 77, konfiskeres 57.000 kr. i kontanter (b. 31-6-1, koster 6-4/7) og 10.000 EUR i kontanter (b. 316-1, koster 6-4/11) hos T1, subsidiært hos T2, 4.400 kr. i kontanter (b. 31-6-1, koster 6-201), 2.850 kr. i kontanter (b. 31-6-1, koster 6-4/2), 2.800 kr. og 15 EUR i kontanter (b. 31-6-1, koster 6-4/8) hos T2, samt hos T4 1.600.311,06 kr. (på konto X3-bankkonto, jf. b. 32-3-8), 131.643,81 kr. (på konto X4-bankkonto, jf. b. 32-3-8), 3.164,07 kr. (på konto X5-bankkonto, jf. b. 32-3-8), 33.070,39 kr. (på konto X6-bankkonto, jf. b. 32-38), 1 stk. ur (b. 91-5-34, koster nr. 4-200/8), 23 stk. billeder af (red.kunstner.nr.1.fjernet) (b. 31-4-1, koster nr. 4-1/27 til 4-1/33, 4-1/35 til 4-1/44, 4-371, 4-3/2, 4-4/6 til 4-4/9), 7 stk. (red.kunstner.nr.2.fjernet) "(red.møbel.nr.1.fjernet)" (b. 31-4-1, koster 4-1/44 til 4-1/49, 4-3/3 og 4-4/10), 1 stk. (red.kunstner.nr.2.fjernet) "(red.møbel.nr.2.fjernet)" (b. 31-4-1, koster 4-2/1), 2 stk. (red.møbel.nr.3.fjernet) (b. 31-4-1, koster 4-2/2 og 4-2/3), 7 stk. billeder af (red.kunstner.nr.3.fjernet) (b. 31-4-1, koster 4-3/4 og 4-3/5, 4-4/1 til 4-4/5, 2 stk. lænestole m. skamler "(red.møbel.nr.4.fjernet)" (b. 31-4-1, koster 4-4/11 til 4-4/140, 5.000 kr. i kontanter (b. 01-5-34, koster 4-200/3) og 23.700 kr. i kontanter (b. 91-5-34, koster 4-200/4). Det er oplyst, at ovenstående penge, der har stået på de forskellige konti hos T4, nu er overført til Y27-bys Politi.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, subsidiært § 76 a, jf. § 77, konfiskeres 3.315.258 kr. (beslaglagt på konto X7-bankkonto i navnet G2-virksomhed, b. 32-3-8) og 129.519,75 kr. (beslaglagt på konto X8-bankkonto i navnet G3-virksomhed, b. 32-5-8) hos tiltalte T4 samt konfiskation af 500.246,97 kr. (beslaglagt på konto X1-bankkonto i navnet T1) hos T1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde vedrørende hver af de tiltalte på én gang det unddragne beløb + ½ gang det forsøgt unddragne beløb.
Anklagemyndigheden har derudover nedlagt påstand om, at tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., frakendes retten til at udøve virksomhed med mandskabsudlejning og retten til at drive håndværksvirksomhed, herunder tømrervirksomhed.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.
SKAT har påstået, at de tiltalte skal betale erstatning for fuldbyrdede unddragelser. Beløbene er opgjort således:
| T1: Forhold 4-6 in solidum med T2 og T4 |
2.490.202 kr. |
| T2: Forhold 4-6 in solidum med T1 og T4 |
2.490.202 kr. |
| T4: Forhold 9, 12c, 14c, 17c, 13 og 15 in solidum med T1 og T2 Forhold 11+16 in solidum med T5 Forhold 12b, 14b og 17b, (andre) momsdelen I alt | 2.490.202 kr. 1.661.364 kr. 1.109.615 kr. 5.261.181 kr. |
| T5: forhold 18, 19a, 20a og 21a, in solidum med T4 og for så vidt angår 1.184.221 kr. tillige T1 og T2 |
1.661.364 kr. |
De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har endvidere bestridt erstatningskravenes størrelse og har påstået erstatningsspørgsmålet henskudt til eventuelt civilt søgsmål.
Forklaringer
[red.forklaringer.fjernet]
Personlige oplysninger
[red.personlige-oplysninger.fjernet]
Retsgrundlag
De tiltalte T1 og T4 har gjort gældende, at det vil være i strid med forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, og art. 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis de straffes for manglende eller forkert selvangivelse på et tidspunkt, der ligger efter datoen for sigtelsen af dem for momsunddragelser.
Af retssikkerhedsloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1121 af 11. november 2019, fremgår blandt andet:
"Kap. 4
Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. § 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Stk. 2. …"
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, har været gældende siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2005. I de specielle bemærkninger til bestemmelsen afgivet i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag LFF 2003 96, hedder det om bestemmelsens forhold til løbende indberetningspligter:
"Bestemmelsen skal bl.a. ses i sammenhæng med den praksis, som knytter sig til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en person, som er anklaget for en forbrydelse, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare den påståede forbrydelse.
…
Bestemmelsen indebærer, at den mistænkte person i de nævnte tilfælde alene har pligt til at meddele oplysninger, i det omfang det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Om dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. Kan det efter en sådan vurdering ikke udelukkes, at oplysningerne vil kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kan oplysningspligten ikke anvendes.
…
På en række områder har borgere og virksomheder pligt til løbende at indberette visse oplysninger til en myndighed. F.eks. kan en virksomhed have pligt til løbende at foretage angivelser, egenkontrolmålinger mv., der skal indgives til en myndighed. Opstår der - f.eks. på baggrund af en indberetning - konkret mistanke om en strafsanktioneret lovovertrædelse, vil den pågældende oplysningspligt ikke af den grund bortfalde. Myndigheden vil således stadig kunne anvende oplysningspligten over for den mistænkte borger eller virksomhed, i det omfang det kan udelukkes, at de oplysninger, som den fortsatte løbende pligt til at foretage indberetning vedrører, vil have betydning for det eller de forhold, som den foreliggende mistanke omfatter.
…"
Forbuddet mod selvinkriminering, som efter fast praksis anses for indeholdt i art. 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, var på det skattestrafferetlige område genstand for behandling af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sag 76574/01, Allen mod England, hvor domstolen i sin afgørelse af 10. september 2002 anførte:
"…
In the present case … the Court finds that the requirement on the applicant to make a declaration of his assets to the Inland Revenue does not disclose any issue under Article 6 § 1, even though a penalty was attached to a failure to do so. The obligation to make disclosure of income and capital for the purposes of the calculation and assessment of tax is indeed a common feature of the taxation systems of Contracting States and it would be difficult to envisage them functioning effectively without it.
The Court notes that in this case the applicant does not complain that the information about his assets which he gave the Inland Revenue was used against him in the sense that it incriminated him in the commission of an offence due to acts or omissions in which he had been involved prior to that moment. His situation may therefore be distinguished from that of the applicant in Saunders …. Nor was he prosecuted for failing to provide information which might incriminate him in pending or anticipated criminal proceedings, as in the cases of Funke … The applicant was charged with and convicted of the offence of making a false declaration of his assets to the Inland Revenue. In other words, he lied, or perjured himself through giving inaccurate information about his assets. This was not an example of forced self-incrimination about an offence which he had previously committed; it was the offence itself. It may be that the applicant lied in order to prevent the Inland Revenue uncovering conduct which might possibly be criminal and lead to a prosecution. However, the privilege against self-incrimination cannot be interpreted as giving a general immunity to actions motivated by the desire to evade investigation by the revenue authorities.
…"
Der ses ikke i praksis fra danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at foreligge afgørelser, som tager stilling til, om det er i strid med forbuddet mod selvinkriminering at pålægge straf for manglende eller ukorrekt selvangivelse af indkomst, når selvangivelsesfristen ligger efter det tidspunkt, hvor en person er mistænkt eller sigtet for f.eks. momsunddragelse begået i den periode, der er relevant for selvangivelsen.
Om denne problemstilling fremgår af Jan Pedersen, Skatte- & afgiftsstrafferet, 4. udgave, 2019, side 93:
"…
Man kan rejse det spørgsmål, om princippet om forbud mod selvinkriminering finder anvendelse i det praktisk relevante tilfælde, hvor en erhvervsmæssig omsætning sideløbende udeholdes såvel i oplysningsskemaet vedr. indkomstbeskatningen som i momsangivelserne. Der kan her argumenteres for, at en afgivelse af korrekt oplysningsskema vil afdække den forudgående momsvig og derfor ikke kan straffes efter SKL § 82. Det kan dog konstateres, at der foreligger en omfattende praksis, hvorefter der pålægges strafansvar såvel for skatte- som for momssvig. Spørgsmålet har dog aldrig været pådømt.
…"
Af Jan Pedersens senere fremstilling Skatteforvaltning - Skatteproces - Skattekontrol, 1. udgave, 2020, side 408, fremgår:
"…
Problemstillingen aktualiseres tillige, når en udeholdelse af en omsætning ved en momsangivelse efterfølges af en tilsvarende udeholdelse af samme omsætning i et oplysningsskema i forbindelse med skatteansættelsen. Her kan det hævdes, at den forskriftsmæssige indkomstoplysning ville have afdækket momsunddragelsen, og der derfor foreligger ansvarsfrihed for skattesvig. Et sådan synspunkt er imidlertid ikke overensstemmende med den - massive og entydige praksis - der pålægger såvel strafansvar for momssvig som for skattesvig for udeholdelsen af den samme omsætning. Dette synes også korrekt, når henses til, dels at der ikke er direkte sammenhæng mellem opgørelsen af henholdsvis momstilsvar og skattepligtig indkomst, dels at der alene i momsangivelsen opgøres et samlet tilsvar, medens indkomstopgørelsen omfatter en række indtægts- og udgiftsposter.
…"
Rettens begrundelse og resultat
A. Tiltalen
1. Anklageskriftet
Anklagemyndigheden har ved hovedforhandlingens begyndelse den 7. september 2021 rejst tiltale i overensstemmelse med anklageskrift af 23. august 2021 og tilkendegivelse af 3. september 2021. Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden blandt andet på baggrund af de tiltaltes og vidners forklaringer foretaget berigtigelser hertil, som ikke er til ugunst for de tiltalte.
Den 16. marts 2022 har anklagemyndigheden indleveret et berigtiget anklageskrift, som afspejler tidligere berigtigelser, og som på baggrund af de tiltaltes og vidners forklaringer dels indeholder ændringer til gunst for en eller flere tiltalte, dels indebærer en fordeling af påståede unddragelser mellem visse tidligere alternative tiltalepunkter, som herefter i henhold til det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022 er kumulative tiltalepunkter med en præciseret fordeling af hvilke beløb, der efter anklagemyndighedens opfattelse kan henføres til hver type af unddragelse.
De for T1, T2 og T4 beskikkede forsvarere har under deres procedurer protesteret imod det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022. Til støtte herfor har de anført, at det berigtigede anklageskrift indeholder udvidelser af tiltalen mod deres klienter, og at dette ikke kan tillades uden de tiltaltes samtykke, jf. retsplejelovens § 836, stk. 2.
Anklagemyndigheden har i retsmøder den 17. marts 2022 og 24. marts 2022 anmodet om enkelte yderligere berigtigelser til det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022. Disse berigtigelser har de tiltalte og deres forsvarere ikke isoleret set protesteret imod.
Retten finder, at det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022 ikke indeholder en udvidelse af tiltalen i forhold til nogen af de tiltalte, hvorfor tilladelse til berigtigelserne ikke kræver samtykke fra de tiltalte i medfør af retsplejelovens § 836, stk. 2. Der er herved lagt vægt på, at anklagemyndighedens præciserende angivelse af, hvordan de samlede påståede unddragelser skal fordeles mellem tidligere alternative tiltaler, ikke samlet udvider tiltalen mod nogen af de tiltalte. Ændringerne fra tidligere alternative til nu kumulative tiltalepunkter med angivelse af mindre beløb indebærer således ikke i noget tilfælde en forhøjelse af de påståede samlede unddragelser inden for hvert område af tiltalen, og retten kunne også efter det tidligere foreliggende anklageskrift nå til det resultat, som anklagemyndighedens berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022 afspejler. Henset hertil, og til at de tiltalte under bevisførelsen og procedurerne har haft lejlighed til at varetage deres forsvar også i henseende til den berigtigede tiltale, tillader retten det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022 med efterfølgende berigtigelser, således at dette udgør den samlede tiltale.
2. Forbuddet mod selvinkriminering
De tiltalte T1 og T4 har gjort gældende, at de skal frifindes i de forhold, hvor de er tiltalt for manglende eller forkert selvangivelse af skattepligtig indkomst inden fristen herfor den 30. juni 2018, idet de ved anholdelsen den 4. december 2017 var blevet sigtet for blandt andet momsunddragelser begået i 1.-3. kvartal 2017. Det er deres opfattelse, at det vil være i strid med forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens § 10 og art. 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis de herefter straffes for manglende eller forkert selvangivelse på et tidspunkt, der ligger efter datoen for sigtelsen af dem for momsunddragelse.
Retten bemærker, at momsangivelser foretages som kvartalsvise opgørelser af nettomomstilsvar, og at indberetning af skattepligtig indkomst ved erhvervsvirksomhed foretages ved indtastning af selvangivet skattepligtig indkomst før fradrag og fordeling af underskud i et oplysningsskema. Hverken indtastningen i den nævnte rubrik eller i de efterfølgende rubrikker i selvangivelsen, der måtte være relevante, giver skattemyndigheder grundlag for at efterprøve de momsangivelser, der tidligere måtte være afgivet for den periode, der selvangives, jf. også Jan Pedersen, Skatteforvaltning - Skatteproces - Skattekontrol, 1. udgave, 2020, side 408, som er gengivet i afsnittet Retsgrundlag ovenfor.
Da opfyldelse af selvangivelsespligten således ikke kan danne grundlag for en vurdering af eventuel mistanke for tidligere momsunddragelse, finder retten, at T1’s og T4’s pligt til indgivelse af korrekte selvangivelser senest den 30. juni 2018 bestod uanset de sigtelser, der var rejst imod dem den 4. december 2017, og at denne pligt til selvangivelse ikke var i strid med forbuddet mod selvinkriminering.
B. Skyldspørgsmålet
1. Overordnet om sagen og parternes opfattelse
Anklagemyndighedens opfattelse er overordnet, at G1-virksomhed v/T1 i hele tiltaleperioden har været drevet uden indberetning og afregning af moms og skat. I den del af virksomheden, der af anklagemyndigheden betegnes "reel drift", er det anklagemyndighedens opfattelse, at G1-virksomhed v/T1 har udført det fakturerede arbejde for i alt ca. 6,4 mio. kr. for forskellige kunder ved anvendelse af "sort" arbejdskraft, hvorved der også er sket unddragelse af AM-bidrag og A-skatter. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fakturaer, som G1-virksomhed v/T1 i tiltaleperioden har udstedt til selskaberne G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed er fiktive, idet arbejdet beskrevet i disse fakturaer ikke er udført af G1-virksomhed v/T1, virksomhedens ansatte eller virksomhedens underleverandører. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de tiltalte T1, T2 og T4 i den forbindelse alle har deltaget i eller tilsluttet sig, at G1-virksomhed v/T1 udstedte fiktive fakturaer for i alt ca. 12,8 mio. kr. Når fakturaerne blev betalt af et af T4’s selskaber, blev indbetalingerne kort efter hævet kontant af T1 eller T2, og det er anklagemyndighedens opfattelse, at disse kontanthævninger kort efter blev afleveret til T4. Herved har de tiltalte T1, T2 og T4 efter anklagemyndighedens opfattelse gjort sig skyldige i skatte- og afgiftsunddragelse. Anklagemyndigheden bestrider, at virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed har fungeret som underleverandører af arbejdskraft til G1-virksomhed v/T1 til udførelse af de opgaver, der er beskrevet i fakturaer vedrørende den reelle drift og i fakturaerne til T4’s selskaber. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed blev oprettet og har været benyttet alene med henblik på skatte- og afgiftsunddragelse, og at tiltalte T3 vidste eller accepterede, at hendes virksomheder udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1. For så vidt angår tiltalte T5, er det anklagemyndighedens opfattelse, at han i kraft af sin daværende tilknytning til G7-virksomhed foranledigede "sort" stilladsarbejde udført for T4’s selskaber svarende til den del af de fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1, der vedrørte stilladsarbejde.
De tiltalte har i det hele påstået sig frifundet. De tiltalte T1 og T2 har forklaret og gjort gældende, at virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed var underleverandører af mandskab mv. til G1-virksomhed v/T1 både for så vidt angår løsningen af opgaver for de kunder, som anklagemyndigheden anser som reelle, og for så vidt angår løsningen af opgaver for T4’s selskaber. De omfattende kontanthævninger, som de har foretaget eller foranlediget foretaget, blev benyttet til betaling af virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed for den leverede arbejdskraft. Tiltalte T3 har gjort gældende, at hun ikke har haft noget at gøre med nogen transaktioner vedrørende virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed. Tiltalte T4 har forklaret og gjort gældende, at fakturaerne vedrørende arbejde udført af G1-virksomhed v/T1 er reelle, og at T5 ikke har udført "sort" arbejde for nogen af hans virksomheder. Tiltalte T5 har også forklaret og gjort gældende, at han hverken personligt, i regi af G7-virksomhed eller på anden måde har udført "sort" arbejde for nogen af T4’s selskaber.
Anklagemyndigheden og forsvarerne har i medfør af retsplejelovens § 878, stk. 2, indleveret skriftlige oversigter over deres hovedsynspunkter og har under de mundtlige procedurer nærmere redegjort for deres synspunkter.
2. Rettens vurdering af sagens enkelte bevistemaer
2.1 G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed
2.1.1 Registreringen af og aktiviteterne i G5-virksomhed v/T3
G5-virksomhed v/T3 blev den 18. oktober 2016 anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsens IT-system via hjemmesiden virk.dk. Anmeldelsen blev foretaget med tiltalte T3’s personlige NemID. I forbindelse med anmeldelsen blev et indtastet mobilnummer, (red.mobilnummer.fjernet), og mailadressen (red.mail.nr.1.fjernet), der var tilknyttet T3’s personlige NemID, registreret som en del af virksomhedens stamoplysninger. Det er i Erhvervsstyrelsens IT-system registreret, at mails med bekræftelse på anmodningen om registrering og bekræftelse på registreringen af G5-virksomhed v/T3 den 18. oktober 2016 blev sendt til mailadressen (red.mail.nr.1.fjernet).
T3 har forklaret, at mailadressen (red.mail.nr.1.fjernet) er hendes personlige mailadresse, som hun fortsat benytter.
T3 har bestridt, at hun foretog registreringen af G5-virksomhed v/T3. Hun har forklaret, at hun ikke havde udleveret sit NemID til nogen, men at hendes kæreste V3 havde adgang til hendes NemID oplysninger, pas og andre personlige effekter i deres fælles lejlighed, og at tiltalte T1 også havde adgang til disse effekter, fordi han kom i hendes og V3’s fælles lejlighed, som det passede ham. Det er hendes opfattelse, at T1 oprettede G5-virksomhed v/T3 i hendes navn.
Det er under sagen dokumenteret, at mobilnummeret (red.mobilnummer.fjernet), der var registeret til T3, Y4-adresse, den 1. november 2016 blev oprettet som kontaktnavn "(red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)" i T1’s mobiltelefon. T3 har forklaret, at hun og V3 havde en fælles mobiltelefon, fordi V3 som følge af registrering i (red.kreditbureau.fjernet) ikke kunne få egen mobiltelefon. Hun har endvidere forklaret, at hun vil mene, at mobilnummeret (red.mobilnummer.fjernet) var deres fælles telefon. V3 har derimod som vidne i denne sag forklaret, at han havde sin egen mobiltelefon, og at han og T3 således havde hver deres mobiltelefon.
Den 1. oktober 2016 blev der fra telefonnummeret senere tilknyttet kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) skrevet følgende til T1: "Hej T1.der er nogle ting T3 gerne lige vil vide inden hun siger ja. jeg ringer til dig senere fra en anden Tlf..".
Den 18. oktober 2016 havde kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)): "Send dit fulde navn", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "T3.", (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "G5-virksomhed", og (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Ja det lyder ikke skidt den tager vi". T3 har forklaret, at det ikke var hende, der deltog i korrespondancen den 18. oktober 2016.
Den 21. oktober 2016 havde kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Mail Adr. (red.mail.nr.2.fjernet). Kkode:(red.kode.nr.1.fjernet)", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Jamen vi har jo sat en anden ind på virk, skal den rettes?", (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Nej det er fint skriv lige oplysninger på den", og (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Det er min Tlf mail, så måske det smartest?". T3 har bestridt, at det var hende, der havde denne korrespondance med T1.
Den 1. december 2016 havde kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Hvad er saldo", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Der er noget jeg virkelig ikke forstår, hvor er mine penge henne.?", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Ved godt V3 har hævet til dig.". T3 har forklaret, at hun havde denne korrespondance med T1, og at den drejede sig om, at V3 havde hævet hendes kontanthjælp og afleveret pengene til T1.
Den 5. december 2016 havde kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1 følgende sms-korrespondance: (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Hvad tid skal vi mødes", (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Det blir ikke Idag jeg er vanvittig syg i Y9-by jeg fanger dig i morgen", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Det håber jeg også. Jeg står og skal bruge mine penge og vi havde en aftale den 01", og (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Vi har aldrig haft en aftale d.1 der skal jo altså nå at komme noget ind først men vi tar den i morgen". T3 har forklaret, at det ikke var hende, der havde denne korrespondance med T1.
Den 7. december 2016 havde kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1 følgende korrespondance: (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Jeg ligger stadig på mit dødsleje med lungebetændelse så jeg kommer ikke ind send lige adgangs info til banken", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "F2-bank X9-bankkonto", (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Koder så jeg kan komme på netbank", (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) "Hvad skal du på netbank?", (fra T1 til (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)) "Jeg skal følge med i regnskabet" og (fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1) " Koden er : (red.kode.nr.2.fjernet)", med et vedhæftet foto af et NemID nøglekort, hvilket nøglekort T1 mindre end en time senere videresendte til T2. T3 har forklaret, at hun er sikker på, at det ikke var hende, der havde denne korrespondance med T1.
Den 12. december 2016 skrev kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1: "Hej T1. Det presser lidt på det hele, V3 ryger bag tremmer..kan vi mødes senere? Hilsen T3". T3 har forklaret, at det var hende, der skrev denne besked. Hun kalder nemlig V3 for "V3".
Den 12. december 2016 skrev kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1: "Jeg syntes jeg har haft meget tålmodighed med B, men nu er den desværre ved at være brugt op. sorry T1 det er intet med dig, men syntes ligesom ikke at han er så seriøs". Efter anden korrespondance skrev kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) den 17. december 2016 til T1: "Men så må vi sige til ham det bliver lukket hvis jeg ikke får mine penge idag, synes den er blevet trukket ud for længe, han lovede jo også igår..det er jeg virkelig ked af T1!!! Men jeg står virkelig med røven i postkassen, og vi sku også tjene på det alle sammen.." og "Som V3 siger, det er under alt kritik". Efter yderligere korrespondance skrev kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) den 19. december 2016 til T1: "Sku vi ikke have snakket sammen kl.14? Jeg føler mig pænt til grin efterhånden og det syntes jeg ikke er særlig rart! Jeg står til og blive smidt på gaden imorgen fordi jeg ikke har kunne betale mine huslejer..og B. Hører man ikke en skid fra. Hvis jeg ryger ud af lejligheden i morgen så lukker jeg det firma. Det var meningen vi alle skulle lave penge på det.. og ikke kun b.. håber for os alle sammen virkelig at der kommer en løsning på det i løbet af dagen.. hilsen T3 ha en go dag" og "Du må virkelig godt rykke (red.kaldenavn.fjernet), den er akut ses". T3 har benægtet, at det var hende, der skrev disse sms’er til T1.
Den 24. december 2016, kl. 00.18, skrev T1 til kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet): "Jeg låner noget jeg kan sende til jer imorgen". Kl. 11.12 den 24. december 2016 skrev kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) til T1: "Hej T1...ved Du hvad tid du sætter pengene ind...", hvortil T1 kl. 12.29 svarede: "Overført". T3 har benægtet, at det var hende, der havde denne korrespondance med T1. T1 har derimod forklaret, at han havde denne og tidligere korrespondance i december 2016 med T3, og at han hjalp T3 og V3 med et lån til huslejebetaling, fordi han var flink. Det fremgår af kontoudskrift for T3’s kontonummer X9-bankkonto, at hun den 24. december 2016 modtog en indbetaling på 20.000 kr. Posteringsteksten var "K", og det fremgår yderligere, at den registrerede indbetaler var T1, F1-bank, (red.postboks.nr.1.fjernet).
Det er fremgået af bevisførelsen vedrørende indbetalinger på T3’s kontonummer X9-bankkonto i perioden 1. oktober 2016 til 29. september 2017, at der ud over ovennævnte indbetaling fra T1 og løbende kontanthjælpsudbetalinger fra Y27-bys Kommune blev modtaget indbetalinger den 1. november 2016 på 160.714,29 kr. og 131.420 kr., den 1. december 2016 på 250.000 kr., og den 2. februar 2017 på 105.000 kr. Disse indbetalinger blev alle foretaget af G8-virksomhed v/IC, også kaldet "(red.kaldenavn.fjernet)", og i posteringsteksterne på T3’s konto henviste G8-virksomhed ved de første tre indbetalinger til fakturanumre. T3 har forklaret, at hun og V3 i perioderne omkring indbetalingerne efter instruks fra T1 hævede store kontantbeløb, som de umiddelbart efter overgav til T1. Det er endelig fremgået af bevisførelsen vedrørende T3’s bankkonto, at selskabet G9-virksomhed den 20. februar 2017 med henvisning til et fakturanummer indbetalte 24.100 kr. Indbetalingen blev efterfulgt af hævninger i pengeautomater af 14.500 kr. og 8.900 kr., jf. nedenfor.
Den 27. januar 2017 oprettede T1 på sin mobiltelefon kontaktnavnet "T3" med telefonnummer (red.mobilnummer.nr.2.fjernet). T3 har om dette telefonnummer, der var tilknyttet et uregistreret taletidskort, forklaret, at nummeret ikke siger hende noget.
Den 20. februar 2017 havde kontaktnavnet T3 og T1 følgende korrespondance: (fra T3 til T1) "Hva så.!! Jeg troede at vi var enige mht min konto?!! Det kan sku ikke være rigtig at der ikke bliver lyttet ... Jeg mangler også fra januar stadig .. Kig forbi hilsen T3", (fra T1 til T3) "Jeg havde stoppet den og sendt et andet konto nr. Til kunden. har du overført dem til V3", (fra T3 til T1) "Det er 25 det handler om...!! Og nej kan jo ikke rigtig overføre uden nemid. Og det kan jeg heller ikk få så længe der kører den sag med politiet...", (fra T3 til T1) "Men min konto fryser jo højst sandsynligt nu...Og det var jeg ikk interesseret i. Vi tager den imorgen tidlig..". Den 21. februar 2017 havde kontaktnavnet T3 og T1 følgende korrespondance: (T3 til T1’s telefon, kl. 10.30) "De er hentet...", (fra T1 til T3, kl. 10.31) "Sejt jeg er hos jer". T3 har forklaret, at det ikke var hende, der havde denne korrespondance med T1, og at hun ikke husker noget om beløb på henholdsvis 14.500 kr. og 8.900 kr., der i en pengeautomat på Y10-station blev hævet på hendes konto den 20. og 21. februar 2017.
Om G5-virksomhed v/T3 har V3 under hovedforhandlingen i sin straffesag vedrørende groft hæleri den 26. august 2021 forklaret blandt andet: "… Selskabet G5-virksomhed kan tiltalte ikke huske. Han kan huske, at han har gjort en ven en tjeneste. Forehold bilag 2-1, side 1014, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at T3 havde selskabet, og at selskabet havde adresse i Y11-by. Det er muligt, at hun efter fik G6-virksomhed. T1 kom en dag hjem til tiltalte og T3, hvor de skulle lave firmaet, fordi T1 vidste, at de ikke havde nogle penge. De skulle lave nogle rene penge, som de kunne leve af. Det viste sig, at det så var gået den anden vej. Det skulle være et byggefirma. Det var T3, der skulle lave firmaet. Det var nærliggende, at tiltalte skulle have et job i firmaet. Han fandt ud af, at det ikke var T1’s plan, da tiltalte blev kontaktet af politiet, og da tiltalte og T3 ikke fik nogle penge. Der var ikke nogen aftale vedrørende pengene, men de skulle jo have noget løn. Det var T1, der stod for det hele.
De fandt ud af, at T1 tog dem i røven, fordi de fik regninger tilsendt og folk som de ikke anede hvem ar ringede til tiltalte og T3. Det har vist sig, at det var mange firmaer. T3 fik det stoppet. T3 lavede ikke noget arbejde i selskabet.". Under sin vidneforklaring i denne sag er V3 blevet foreholdt denne forklaring, der er protokolleret på baggrund af lydoptagelse af hovedforhandlingen. Han har forklaret, at han ikke husker at have forklaret som protokolleret, og at han må have været påvirket, hvis han har forklaret som anført, for det lyder fiktivt for ham.
T1 har om registreringen af G5-virksomhed v/T3 forklaret, at han ikke husker, om han hjalp T3 og V3 med at oprette G5-virksomhed v/T3. Foreholdt at politiet i hans og T2’s hjem fandt kopi af en side fra T3’s pas, har han forklaret, at han ikke husker, hvorfor han havde denne, men at det kan være, at han og T2 hjalp til, da T3’s virksomheder skulle startes op.
Om aktiviteterne i G5-virksomhed v/T3 har T1 forklaret, at G1-virksomhed v/T1 indlejede mandskab fra G5-virksomhed v/T3 og senere fra G6-virksomhed. G5-virksomhed v/T3 var T3’s virksomhed, og hun var den reelle leder af virksomheden. Han skaffede virksomheden en masse arbejde. Når G1-virksomhed skulle bruge mandskab, mødtes han med V3 og talte om dette, men han talte også nogle gange med T3 og indgik aftale med hende om mandskabslejen. Mandskabet var primært Y29-nationalitet, som V3 videregav instrukser om arbejdet til.
Om mailkontoen (red.mail.nr.2.fjernet) med adgangskoden "(red.kode.nr.1.fjernet)" har T1 forklaret, at han oprettede denne mailkonto for G5-virksomhed v/T3, og at han som sådan havde adgang til at benytte den, men at han ikke havde nogen interesse i at benytte denne adgang.
T3 har om aktiviteterne i G5-virksomhed v/T3 forklaret, at hun slet ikke vidste noget om virksomheden og registreringen af denne, før en socialrådgiver og en advokat tilknyttet krisecentret Y12-krisecenter gjorde hende opmærksom på, at hun var indehaver af virksomheden. Hun har heller ikke udstedt fakturaer på vegne af G5-virksomhed v/T3 eller benyttet mailadressen (red.mail.nr.2.fjernet). Hun har endvidere forklaret, at V3 hverken i 2016 eller 2017 beskæftigede sig med drift af nogen virksomhed, og at han ikke havde nogen ansatte. Det er hendes opfattelse, at han slet ikke ville kunne finde ud af den slags.
V3 har som vidne i denne sag forklaret, at han ikke har kendskab til, at T3 på noget tidspunkt har drevet virksomheden G5-virksomhed v/T3 eller andre virksomheder. Han har heller ikke selv været selvstændig med virksomheder. V3 har i tillæg til det ovenfor citerede endvidere om G5-virksomhed v/T3 under hovedforhandlingen i hans straffesag vedrørende groft hæleri den 26. august 2021 forklaret blandt andet: " "Adspurgt af retsformanden, forklarede tiltalte, at tiltaltes kæreste, T3, blev direktør i et selskab og derefter i det andet selskab. Hun havde reelt heller ikke rigtig et arbejde, … Adspurgt af advokaten for T3, forklarede tiltalte, at det var T1’s idé, at T3 skulle være direktør for de to selskaber. Papirarbejdet stod T2 for. Det var T2 og T1 der ordnede det. T2 er T1’s kone. T3 har ingen uddannelse. Hun fatter ikke for 5 øre blandet. Han har kendt hende i snart 7 år, og hun har ingen forudsætninger, og hun anede ikke, hvad der foregik. Overførslerne har T3 ikke haft noget med at gøre. Alt er foregået fra T1 af. Korrespondancen med T1 har været igennem tiltalte, men det har været meget begrænset. T1 kontaktede tiltalte og T3, og han har været til nogle møder med dem. Det var tiltalte, der var kontakt."
Der er ikke i den omfattende sms-korrespondance, der har indgået i sagen, på noget tidspunkt beskeder mellem de tiltalte eller andre, som omhandler, at G5-virksomhed v/T3 skulle sende mandskab til opgaver hos G1-virksomhed v/T1 eller til opgaver hos andre virksomheder.
Det er fremgået af bevisførelsen, at G1-virksomhed v/T1 i perioden 31. oktober 2016 til 13. marts 2017 modtog 10 fakturaer på i alt 2.121.968,75 kr. udstedt af G5-virksomhed v/T3. På fakturaerne var påført T3’s private kontonummer X9-bankkonto, men T1 har forklaret, at han foretog kontantbetalinger til G5-virksomhed v/T3, fordi han havde fået oplyst, at kontoen ikke virkede. Foreholdt at der på hans og T2’s computer er fundet fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1, G8-virksomhed og G9-virksomhed, har han forklaret, at V3 nogle gange lånte hans computer, og at V3 må have brugt hans computer til at udarbejde fakturaer på vegne af G5-virksomhed v/T3. Vedrørende en mms-besked fra ham til T2 den 29. november 2016 med teksten "Sender du en faktura til (red.kaldenavn.fjernet) fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)" har han forklaret, at T3 eller V3 nok havde bedt ham hjælpe med at udarbejde en faktura på vegne af G5-virksomhed v/T3, og at han så bad T2 hjælpe med dette, men at det må have været en nødsituation.
T2 har forklaret, at hun ikke ved, hvem der skrev de 10 fakturaer, som G5-virksomhed v/T3 udstedte til G1-virksomhed v/T1. Foreholdt T1’s mms-besked af 29. november 2016 med teksten "Sender du en faktura til (red.kaldenavn.fjernet) fra (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)" og faktura af 29. november 2016 fra G5-virksomhed v/T3 til G8-virksomhed, der må anses som udarbejdet på baggrund af instrukserne i mms-beskeden af 29. november 2016, har hun forklaret, at hun ikke husker at have udarbejdet denne faktura til (red.kaldenavn.fjernet) hos G8-virksomhed, men at det må hun have gjort. Videre afhørt hertil har hun forklaret, at der på hendes og T1’s computer lå en mappe med titlen "G5-virksomhed faktura", og at hun i denne kunne finde de oplysninger, hun skulle bruge, da hun skulle skrive fakturaen fra G5-virksomhed v/T3 til G8-virksomhed.
Det fremgår af IT-teknisk erklæring af 25. oktober 2021 udarbejdet af vidnet politiassistent V1 og af dennes forklaring under hovedforhandlingen, at filer svarende til ni af de ti fakturaer udstedt fra G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1 alle fandtes på computeren tilhørende T1 og T2, som blev beslaglagt under ransagning hos dem den 4. december 2017. Computeren var ved dens oprindelig installation navngivet (red.navn.nr.1.fjernet). Tre fakturafiler vedrørende G5-virksomhed v/T3 fandtes på docx-filer, der var oprettet på en computer med firmanavnet (red.navn.nr.1.fjernet). Af de filer, der fandtes i pdf-format, var der til hovedparten knyttet brugernavnet T2, og vidnet politiassistent V1 har hertil forklaret, at dette enten kan betyde, at brugeren T2 har dannet pdf-filen, eller at brugernavnet T2 har importeret pdf-filen fra en mail. For så vidt angår de pdf-filer, der ikke havde brugernavn tilknyttet, kan dette skyldes enten, at brugernavnet er blevet slettet, eller at de hverken er dannet eller importeret af brugernavnet T2.
Ved gennemgangen af computeren beslaglagt hos T1 og T2 er der endvidere konstateret mailkorrespondance mellem (red.mail.nr.2.fjernet) og (red.mail.nr.3.fjernet) blandt andet den 20. februar 2017 i tidsrummet kl. 9.47 til 10.01, hvor der fra (red.mail.nr.2.fjernet) til (red.mail.nr.3.fjernet) blev sendt alle fakturaer hidtil udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1 og skrevet om, at kontant betaling var nødvendig grundet ballade med banken. Den 5. marts 2017, kl. 7.51, blev der sendt endnu en faktura på 498.150 kr. inklusiv moms fra (red.mail.nr.2.fjernet) til (red.mail.nr.3.fjernet) med anmodning om kontant betaling, hvortil der fra (red.mail.nr.3.fjernet) kl. 7.56 blev svaret, at den ville blive betalt kontant, men at T1 havde ladet sig fortælle, at det ikke var godt at betale regninger i den størrelsesorden kontant. En tilsvarende korrespondance mellem de to mailadresser fandt sted den 14. marts 2017 i tidsrummet kl. 6.26 til 6.28.
Retten finder, at T1’s forklaring om aktiviteterne i G5-virksomhed v/T3 må tilsidesættes. Hverken T3’s eller V3’s forklaringer, rettens indtryk af dem, sms-korrespondancen gennemgået under hovedforhandlingen eller betalingsstrømmene knyttet til G5-virksomhed v/T3 giver grundlag for at antage, at virksomheden har beskæftiget sig med mandskabsudlejning til G1-virksomhed v/T1 eller andre, eller at der har været nogen anden reel drift. Retten finder det tværtimod bevist, at G5-virksomhed v/T3 blev oprettet og benyttet med henblik på at udgøre et led i skatte- og afgiftsunddragelse, og at de fakturaer, som virksomheden udstedte, var uden realitet og således var fiktive.
Henset til sms-korrespondancen af 1., 18. og 21. oktober 2016 mellem kontaktnavnet (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet) og T1, til at anmeldelsen til registrering af G5-virksomhed v/T3 den 18. oktober 2016 blev foretaget med T3’s personlige NemID og bekræftet ved mails afsendt til den mailadresse, der var tilknyttet hendes NemID, samt til at tiltalte T1 først ved en sms af 7. december 2016 med NemId log-in oplysninger og kopi af et nøglekort fik de oplysninger, der kunne sætte ham i stand til at benytte T3’s personlige NemID, finder retten, at det er bevist, at anmeldelsen til registrering af G5-virksomhed v/T3 ved anvendelse af T3’s personlige NemID blev foretaget af hende eller med hendes samtykke efter instruks fra T1.
Henset til sms-korrespondancen i perioden 1. oktober 2016 til 21. februar 2017 mellem kontaktnavnene (red.kontaktnavn.nr.1.fjernet)/T3 og T1, bevægelserne på T3’s og V3’s konti, kontanthævningerne til T1 i den efterfølgende periode, samt til V3’s forklaring under hovedforhandlingen af hans straffesag den 26. august 2021, må det også lægges til grund, at T3 på sin konto modtog indbetalinger fra virksomhederne G8-virksomhed og G9-virksomhed vedrørende fakturaer, der ikke havde nogen driftsmæssig realitet, og at disse penge kort efter indsættelsen på T3’s konto blev foranlediget hævet og betalt kontant til T1.
For så vidt angår de fiktive fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1 finder retten, at det ved den ovenfor gennemgåede bevisførelse er godtgjort, at det var T1 og T2, som udstedte eller foranledigede udstedelsen af de fiktive fakturaer.
Retten finder endvidere, at mailkorrespondancen mellem (red.mail.nr.2.fjernet) - hvilken mail T1 havde de nødvendige oplysninger til at kunne tilgå og skrive fra - og (red.mail.nr.3.fjernet) om fakturaer og kontantbetalinger må anses som et forsøg på at konstruere en begrundelse for en del af de store kontanthævninger, der af T1 og T2 blev foretaget fra deres bankkonti i tiltaleperioden.
Det er derimod ikke bevist, at T3 var bekendt med hverken de fiktive fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1 eller med mailkorrespondancen mellem (red.mail.nr.2.fjernet) og (red.mail.nr.3.fjernet), og der indgik ikke på T3’s konto nogen indbetalinger vedrørende de fiktive fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1.
Uanset at T3 på sin konto modtog betaling for fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3 til G8-virksomhed og G9-virksomhed, der henset til den manglende drift i virksomheden tillige må anses som fiktive, er der således ikke i bevisførelsen holdepunkter for at anse det bevist, at T3 indså eller accepterede som en mulighed, at T1 og T2 tillige udstedte fiktive fakturaer fra G5-virksomhed v/T3 til G1-virksomhed v/T1, således som tiltalen mod T3 i sagens forhold 7 angiver. Der findes heller ikke fra anklagemyndighedens side at være godtgjort omstændigheder, som indebærer, at T3 har udvist grov uagtsomhed i henseende til, at hendes accept af at være registreret indehaver af G5-virksomhed v/T3 ville have til følge, at der skete skatte- og afgiftsunddragelse som følge af, at G5-virksomhed v/T3 udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1.
Retten frifinder derfor T3 for tiltalen i sagens forhold 7.
2.1.2 Registreringerne vedrørende G6-virksomhed og aktiviteterne heri
Det er fremgået af sms-korrespondance dokumenteret under hovedforhandlingen, jf. punkt 2.1.1 ovenfor, at T3 efter registreringen af G5-virksomhed v/T3 var bekymret for, at hendes private bankkonto, der ikke var en erhvervskonto, ville "fryse" som følge af indbetalingerne modtaget fra G8-virksomhed og G9-virksomhed.
Den 9. marts 2017 sendte T1 til kontaktnavnet T3 et link vedrørende bestilling af NemID samt en sms med teksten: "Go morn Få lige hentet noget nemid Idag hos borgerservice". Den 15. marts 2017 anmodede kontaktnavnet T3 om en mailadresse at sende noget til, og samme dag svarede T1: "(red.mail.nr.2.fjernet)". T3 har benægtet at have noget kendskab til eller forbindelse med denne korrespondance.
Den 16. marts 2017 blev det ved brug af et medarbejder-NemID udstedt til T3 på virk.dk registreret, at virksomheden G5-virksomhed v/T3 ophørte pr. 31. marts 2017. Til medarbejder-NemID’et tilknyttet T3 var der registreret mailadressen (red.mail.nr.4.fjernet). Politiet har ikke under efterforskningen konstateret, hvem der er registreret indehaver af mailadressen (red.mail.nr.4.fjernet).
Ligeledes den 16. marts 2017 blev T3 registreret som tiltrådt som direktør i og reel ejer af virksomheden G6-virksomhed, der blandt andet var indehaver af en erhvervskonto. Registreringerne blev foretaget med et medarbejder-NemID udstedt til G6-virksomhed og tilknyttet V2. I umiddelbar forlængelse af disse registreringer blev der fra Erhvervsstyrelsen til T3’s digitale e-Boks sendt bekræftelser på registreringerne af hende som henholdsvis direktør i og reel ejer af G6-virksomhed. Den 12. juni 2018 blev det anmeldt, at T3 fratrådte som direktør i G6-virksomhed. Registreringen er foretaget efter log-in med T3’s personlige NemID og en bekræftelse på, at hun var afregistreret som direktør, blev sendt til mailadressen (red.mail.nr.1.fjernet).
Det er under hovedforhandlingen dokumenteret, at der ved ransagning af T1 og T2’s computer blev fundet filer vedrørende G6-virksomhed, herunder en kapitaloverdragelsesaftale mellem den tidligere ejer, IG - mor til V2 - og T3, en overdragelsesaftale vedrørende G6-virksomhed’s bankkonto, generalforsamlingsprotokollat og vedtægter. Dokumenterne var dateret den 1. november 2016 og var ikke underskrevne. Det er fremgået af analyse af filerne, at de på T1 og T2’s computer har oprettelsesdato den 16. marts 2017. T1 har om disse dokumenter forklaret, at V3 må have skrevet dem på et tidspunkt, hvor V3 lånte hans og T2’s computer.
V2 har som vidne forklaret, at han intet havde med G6-virksomhed at gøre, efter at hans mor overdrog selskabet pr. 1. november 2016. Han overdrog samtidig hermed G6-virksomhed’s hævekort, idet han blot smed dette og nogle dokumenter på bordet og gik sin vej under overdragelsen, hvor T1 var til stede. Han har forklaret, at han muligvis også så T3 under overdragelsesforretningen. Han anser det som en gåde, hvordan T3 den 16. marts 2017 kan være blevet registreret som direktør for og reel ejer af G6-virksomhed ved brug af et medarbejderNemID udstedt til ham.
Under hovedforhandlingen er det dokumenteret, at T2 den 10. marts 2017 til T1 sendte et NemID nøglekort og et foto af en mail, hvoraf fremgik: "Cvr. ...16 G6-virksomhed. Nem id nr. (red.nemid.nr.1.fjernet) kode. (red.kode.nr.3.fjernet) X2-bankkonto Bruger registrerede IH Og V2 Direktør. IH Y13-adresse". På T2’s telefon har politiet også fundet blandt andet et foto af T3’s pas sendt fra T1 til T2 den 2. maj 2017, screen dumps visende bevægelser på G6-virksomhed’s bankkonto - herunder et foto visende G6-virksomhed’s netbankstatus på en (red.pc-mærke.fjernet) computer, som T2 har genkendt som hendes og T1’s computer -, foto af G6-virksomhed’ hævekort til en bankkonto, en Facebook besked af 5. april fra V2 med teksten: "IJ..kan ikke huske hvilken afdeling hvad skal i bruge hende til.? Gider du be T1 og at klippe mit kort i stykker" og dokumenter mv. vedrørende leverandøraftaler eller forsøg på indgåelse af leverandøraftaler mellem G6-virksomhed og virksomhederne G10-virksomhed, G11-virksomhed, G12-virksomhed og G13-virksomhed. T2 har om disse fund på hendes mobiltelefon forklaret, at hun ikke husker eller ikke ved, hvorfor disse fotos mv. fandtes på hendes telefon.
Den 30. marts 2017 skrev kontaktnavnet T3 i en sms til T1: "Jeg skal bruge nogle oplysninger på firmaet. Såsom konto nummer osv. Vil kigge på lån i aften. Vh T3". T1 har om denne sms forklaret, at han ikke ved, hvilket selskab, forespørgslen vedrørte, eller hvorfor T3 bad ham om disse oplysninger.
I perioden efter registreringen af T3 som direktør i og reel ejer af virksomheden G6-virksomhed, var der i lighed med perioden inden ophøret af G5-virksomhed v/T3 sms-korrespondance om T1’s overførsel af penge til T3. Den 7. april 2017 skrev kontaktnavnet T3 til T1: "Hey T1. T3 her. Det er ikke Sådan at du har den 1000kr. Jeg Skal have noget medicin. Jeg er blevet opereret iGår, (red.sygdom.nr.1.fjernet), og har de sygeste smerter..Ved godt det er skod tidspunkt at spørge på, men det virkelig en sos.. ". Den 5. juni 2017 skrev kontaktnavnet T3 Firma - hvis underliggende telefonnummer blev oprettet i T1’s mobiltelefon med dette kontaktnavn den 22. juni 2017 - til T1: "Hey T1. Håber du haft en god forlænget weekend,..Jeg tænkte på om det var muligt du ku overføre en par hundrede til V3’s konto, står hos vagtlægen skal have noget medicin.:-/ vi snakkes. Knus T3". T3 har bestridt, at hun har skrevet nogen af disse beskeder, men hun har forklaret, at hun i 2017 flere gange blev opereret og ofte var syg. Den 14. august 2017 skrev kontaktnavnet V3 T, som T1 har forklaret, er identisk med V3, til T1: "Hey min ven...vi har ikke kongens mønt! Kan sku ingengang handle ind så vi kan få noget og spise..så får svært og køre til Y14-by desværre..men hvis du havde nogle af T3’s penge du kan overføre så vi lige kan klare den og har til Benz og olie og sådan noget.....".
Det er fremgået af bevisførelsen, at G6-virksomhed i perioden 21. april 2017 til 31. oktober 2017 udstedte otte fakturaer til G1-virksomhed v/T1 på i alt 9.289.397,50 kr. inklusiv moms. G1-virksomhed v/T1 indbetalte i alt 2.120.650 kr. på G6-virksomhed’s bankkonto. De indbetalte beløb svarede beløbsmæssigt ikke til nogen af fakturaerne udstedt af G6-virksomhed, og der var ikke ved nogen af indbetalingerne angivet reference til et fakturanummer i posteringsteksten. T1 har forklaret, at han mener, at G1-virksomhed v/T1 på nær den sidste faktura betalte alle fakturaer fra G6-virksomhed, og at kontanthævningerne på hans og T2’s konti i perioden efter marts 2017 blev anvendt til kontant betaling af G6-virksomhed. Differencen mellem det, som G6-virksomhed fakturerede og de beløb, der blev betalt ved bankoverførsler fra G1-virksomhed v/T1, blev betalt kontant, fordi T3 og V3 havde bedt ham om at betale G6-virksomhed i kontanter. Det er fremgået af bevisførelsen, at der i 35 tilfælde i perioden 4. april 2017 til 14. august 2017 i nær tidsmæssig sammenhæng blev foretaget kontanthævninger på G6-virksomhed’s konto, henholdsvis T1’s konto, i pengeautomater, der geografisk var så tæt på hinanden, at samme person kan have foretaget hævningerne. T1 har hertil forklaret, at han ikke var i besiddelse af hævekortet tilhørende G6-virksomhed, og at han derfor ikke har kunnet hæve på begge konti. V3 var imidlertid tit sammen med ham, når han hævede penge fra sin konto, og V3 kan så have hævet penge på G6-virksomhed’s konto næsten samtidig i en nærliggende pengeautomat.
Som det er tilfældet med hensyn til fakturaer udstedt af G5-virksomhed v/T3, er der på T1 og T2’s computer fundet pdf-filer med fakturaer fra G6-virksomhed, hvor brugeren T2 er angivet som forfatter, samt et docx-dokument, der angives at være oprettet på computeren (red.navn.nr.1.fjernet), hvilket er identisk med det navn, der var knyttet til T1 og T2’s computer.
Der findes mellem mailadresserne (red.mail.nr.2.fjernet) og (red.mail.nr.3.fjernet) korrespondance om fakturaer fra G6-virksomhed til G1-virksomhed v/T1 og kontant betaling heraf. Korrespondancen fandt sted tidligt om morgenen den 6. september 2017.
Henset til at V3 under hovedforhandlingen i hans straffesag vedrørende groft hæleri den 26. august 2021 har forklaret, at T3 blev registreret i ledelsen af først en virksomhed og derefter en anden virksomhed med henblik på, at han og T3 kunne få nogle rene penge at leve af, til den ovenstående sms-korrespondance, til at T3 tidligere havde overladt T1 sine NemID oplysninger, og til at der til T3’s e-Boks blev sendt oplysning om, at hun den 16. marts 2017 blev registreret som direktør i og reel ejer af G6-virksomhed, finder retten, at det er bevist, at T3 til gengæld for en forventet betaling herfor accepterede, at hendes personlige oplysninger blev benyttet til at registrere hende som direktør i og reel ejer af G6-virksomhed. Dette bevisresultat støttes af, at T3 i månederne efter registreringerne den 16. marts 2017 bad T1 om at sende hende penge til mad og medicin.
T1 har forklaret, at G1-virksomhed v/T1 indlejede mandskab fra G6-virksomhed, idet G6-virksomhed overtog rollen som mandskabsleverandør efter G5-virksomhed v/T3. Han har også forklaret, at de opgaver, som G1-virksomhed v/T1 påtog sig for T4’s selskaber i overvejende grad blev løst på den måde, at han gav opgaverne videre til V3, som ved hjælp af mandskab i regi af G6-virksomhed, løste opgaverne.
T3 og V3 har imidlertid om G6-virksomhed forklaret på samme måde som om G5-virksomhed v/T3. Det er således fremgået af deres forklaringer, at ingen af dem beskæftigede sig med drift i G6-virksomhed eller i nogen andre virksomheder.
Der er ikke i den omfattende sms-korrespondance, der har indgået i sagen, på noget tidspunkt beskeder mellem de tiltalte eller andre, som omhandler, at G6-virksomhed skulle sende mandskab til opgaver hos G1-virksomhed v/T1 eller til opgaver hos andre virksomheder.
Retten finder på baggrund af T3’s og V3’s forklaringer, indtrykket af dem, og den sms-korrespondance, der har været dokumenteret under sagen, at det er bevist, at G6-virksomhed ikke på noget tidspunkt beskæftigede sig med mandskabsudlejning til G1-virksomhed v/T1 eller andre, eller med nogen anden reel drift, der har tilknytning til fakturaer modtaget af eller udstedt af G1-virksomhed v/T1. Retten finder det derfor bevist, at fakturaerne udstedt af G6-virksomhed til G1-virksomhed v/T1 var uden realitet og således var fiktive.
G6-virksomhed, herunder registreringen af T3 som direktør og reel ejer, fakturaudstedelserne fra selskabet til G1-virksomhed v/T1 og transaktionerne på selskabets bankkonto, må på baggrund af fundene på computeren og telefonerne tilhørende T1 og T2, i det hele anses for at have været styret af dem.
Henset til det ovenstående sammenholdt med bevisvurderingen vedrørende G5-virksomhed v/T3, finder retten, at det ikke ved bevisførelsen er godtgjort, at T3 var bekendt med eller indså muligheden for, at T1 og T2 foretog fakturaudstedelser og bankoverførsler mellem G6-virksomhed og G1-virksomhed v/T1. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at T3 vidste, burde have vidst eller accepterede som en mulighed, at registreringen af hende som direktør i og reel ejer af G6-virksomhed ville medføre eller medvirke til, at selskabet udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1, jf. den principale tiltale i forhold 8. Retten finder således ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at T3 forsætligt eller groft uagtsomt realiserede gerningsindholdet beskrevet i den principale tiltale i forhold 8.
For så vidt angår den subsidiære tiltale i forhold 8, finder retten på baggrund af ovenstående gennemgang af sagens beviser, at der ikke er grundlag for at fastslå, at T3 overlod T1 og T2 brugen af G6-virksomhed’s konto, herunder ved at overlade dem selskabets hævekort og NemID, og at hun derved realiserede gerningsindholdet beskrevet i den subsidiære tiltale i forhold 8. Det må efter bevisførelsen tværtimod lægges til grund, at T1 og T2 var kommet i besiddelse af de nødvendige midler til at råde over G6-virksomhed’s konto uafhængigt af T3’s bistand ved at lade sig registrere som direktør og reel ejer, og at de rådede over kontoen uden at konsultere hende.
Retten frifinder således i det hele T3 for tiltalen i forhold 8.
2.2 Den reelle drift i G1-virksomhed v/T1
Efter at T1’s personligt ejede virksomhed, cvr-nr. ...11, i en årrække havde været inaktiv og afregistreret for moms, ATP, AM-bidrag og A-skat, genregistrerede han den 16. maj 2016 virksomheden for moms. Han har forklaret, at formålet med den genoptagne virksomhed, G1-virksomhed v/T1, var at levere håndværkerydelser, herunder tømrer-, murer og malerarbejde. Når han ikke genregistrerede virksomheden for AM-bidrag og A-skat, skyldtes det, at han ikke havde ansatte i virksomheden. Han indlejede mandskab til at udføre de opgaver, han ikke selv kunne nå at udføre, og i nogle tilfælde videreudlejede han det indlejede mandskab. T2 hjalp ham med kontorarbejdet i virksomheden, og dette omfattede i nogle tilfælde udstedelse af fakturaer, men hun var ikke i nærheden af at arbejde på halv tid og fik ikke udbetalt løn for sit arbejde.
T1 har forklaret, at de virksomheder, han indlejede mandskab fra, var G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed. Han brugte muligvis også G8-virksomhed som underleverandør af mandskab.
T1 har ikke for nogen del af perioden efter den 1. juli 2016 angivet eller afregnet moms vedrørende driften i G1-virksomhed v/T1. Han har forklaret, at der ikke blev foretaget bogføring i virksomheden, idet han ikke havde tid til dette. Momsbelagte fakturaer til virksomhedens kunder blev blot lagt i en bunke.
Det er fremgået af bevisførelsen, at G1-virksomhed v/T1 i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. november 2017 udstedte og modtog betaling for fakturaer på i alt 6.414.448,70 kr. inklusiv moms fra kunderne G14-fond, G15-virksomhed v/T2, G8-virksomhed, G16-virksomhed, G17-virksomhed, G18-virksomhed, G19-virksomhed, G9-virksomhed, G20-virksomhed, G21-virksomhed, G22-virksomhed, G23-virksomhed, G17-virksomhed og G24-virksomhed, G25-virksomhed, G26-virksomhed, G27-virksomhed, G28-virksomhed og G29-virksomhed. Om de fleste af disse kunder og foreholdte fakturatekster har T1 forklaret, at han ikke husker nærmere om det udførte arbejde, men at han i flere tilfælde må have indlejet mandskab til at udføre arbejdet, da han ikke har kunnet udføre det alene. Noget af det fakturerede var også videreudlejning af mandskab. Han har forklaret, at han blandt andet indlejede mandskab til opgaverne for G23-virksomhed, opgaven på G14-fond, som vedrørte gipsarbejde, og opgaverne for G18-virksomhed. Opgaverne for G18-virksomhed omfattede arbejde Y15-skole, arbejde i Y16-hallen, på en skole i Y17-by og mulige opgaver på andre pladser.
Ovennævnte betalte fakturaer på i alt 6.414.448,70 kr. inklusiv moms indgår i anklagemyndighedens sammentælling benævnt "Bilag 15. Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift". T1 har forklaret, at arbejdet, som er beskrevet i fakturaerne, er leveret til kunderne, og at ingen af disse fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 således er fiktive.
T1 har også forklaret, at G1-virksomhed v/T1 ikke havde nogen ansatte, der modtog lønudbetalinger "sort".
Den 11. juli 2016 skrev T1 i en mail til IK: "Godmorgen. Vi overfører i dag til en ny ah konto, alles tilgodehavende. samlet timer til og med dd. (11.07.2016) IK. 30.900kr lån. 12.000kr. IL. 40.600kr. V10. 26.200kr. IO. 20.000kr. IP. 5.000kr. Øvrige som T1 skal have 15.000kr". T1 har hertil forklaret, at de oplistede tilgodehavender vedrører G30-virksomhed, som var et tømrerfirma, han var ansat i, inden han startede G1-virksomhed v/T1. Han har endvidere forklaret, at G30-virksomhed lukkede, inden han startede G1-virksomhed v/T1.
V3 har under hovedforhandlingen i sin straffesag vedrørende groft hæleri den 26. august 2021 forklaret blandt andet: " … [han] faldt ned fra et træ og slog hovedet i 2011. Han sad i rullestol i 11 måneder, og han kom aldrig rigtig til at arbejde igen. Han har (red.sygdom.nr.2.fjernet), så han prøvede at arbejde igen i 2017. Efter ulykken gav T1 tiltalte et arbejde, hvor han byggede vægge, lavede terrasser osv. Han fik aldrig nogensinde lønsedler. Tiltalte sendte hans arbejdstimer i en sms til T1. Han arbejdede på arbejdspladser rundt omkring, hvor de arbejdede for store firmaer." og " T1 var tømrer og tiltalte arbejdede for ham engang. Han arbejdede hvidt for ham, og så har han været i løntilskud med kommunen, hvor tiltalte var i jobtræning. Tiltalte fik sjældent penge af T1. Han havde aldrig fået en lønseddel fra ham.". Under sin vidneforklaring i denne sag har V3 forklaret, at han ikke husker at have forklaret disse ting, og at han må have husket forkert. Han har forklaret, at han over en periode på 20 år sporadisk arbejdede for T1, når T1 kontaktede ham om arbejde, og at han blandt andet har deltaget i arbejdet på byggepladser i Y16-hallen og hos G31-virksomhed.
T1 er under hovedforhandlingen blevet afhørt til omfattende sms-korrespondance med V3 om blandt andet fremmøde på bestemte steder, timeopgørelser og overførsel af penge. Han er blandt andet blevet foreholdt nedenstående korrespondance:
I perioden 24. juli til 28. juli 2017 havde T1 og V3 følgende sms korrespondance: (fra V3 til T1) "Hej T1... du må virkelig undskylde jeg ikke kom på job idag..vågnede i morgen med rigtige mange smerter i ryggen så åd en håndfuld morfin piller og gik ud som et lys troede også jeg havde ringet og skrevet men da jeg kom til mig selv havde jeg ingenting sendt den besked jeg havde skrevet til dig..... undskyld!!! Jeg er self på pladsen kl 0600 imorgen tidlig...", (fra T1 til V3) "Imorgen skal du på G31-virksomhed men mød i Y16-hallen kl. 06.00 så lægger vi en plan ses", (fra V3 til T1) "Yes sir", (fra T1 til V3) "Husk sikkerheds sko". Adspurgt om han var den overordnede i forhold til V3, har T1 forklaret, at det var ham, der betalte regningerne vedrørende indlejede folk, men at V3 ikke fik løn af G1-virksomhed v/T1. Det var G5-virksomhed v/T3 eller G6-virksomhed, der betalte V3’s løn.
Den 31. juli 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance:
(fra T1 til V3) "Send timer", (fra V3 til T1) "Jeps...får dem lige samlet og sendt", (fra T1 til V3) "Timer", (fra V3 til T1) "Gi mig et kvarter så jeg hjemme min ven", (fra T1 til V3) "Så er du den eneste der ikke har sendt timer stram op". T1 har benægtet, at denne korrespondance drejede sig om, at han skulle betale løn til V3.
Den 17. august 2017 skrev V3 i en besked til T1: "Hvad sir du til at jeg kører hjem igen bagefter når jeg har pillet stilladset ned min chef.. jeg har fået hold i nakken i nat..kan næsten slet ikke dreje hovedet".
Den 21. august 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance: (fra V3 til T1) "Hej T1..er der noget nyt? Vi står altså og skal bruge pengene nu..Alle river i os for at få deres penge! Og vi har intet og leve for...hverken hundemad eller mad til os selv..så kan vi ikke snart finde ud af det..", (fra V3 til T1) "Plus jeg også har en tid på 6 timer hos tatovøren i morgen..som jeg bestilte da T3 blev tatoveret..jeg sagde det også med det samme så jeg var sikker på der kunne være styr på økonomien..vi blir sku nødt til og finde ud af et eller andet min ven..", (fra T1 til V3) "Tá lige at stop dig selv hvis jeg havde de mønter så havde du fået dem jeg gider ikke høre mere . Du kan komme på arbejde imorgen på Y18-by hvis du kan magte det".
Den 23. august 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance:
(fra V3 til T1) "Skal jeg møde i Y18-by imorn chef..", (fra T1 til V3) "Nej vi kan ringes ved imorgen."
Den 27. august 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til V3) "Hej ven Imorgen skal du møde på Y19-adresse kl.07.00 vigtigt du er der til tiden da jeg skal videre", (fra V3 til T1) "Husker og overføre lidt ven..", (fra T1 til V3) "Hvilket tlf. Nr.", (fra V3 til T1) "(red.mobilnummer.nr.3.fjernet)".
I perioden 8. til 11. september 2017 havde T1 og V3 følgende smskorrespondance: (fra V3 til T1) "Skal jeg ikke bare holde fri idag chef hilsen V3", (fra T1 til V3) "Nej", (fra V3 til T1) "Hej T1..hva sir du til at jeg tager mig en sygedag..har det okay skidt..", (fra T1 til V3) "Det er sku ved at være lidt anstrengende at du ikke kan passe dit arbejde jeg syntes du skal vælge om du vil møde kl. 06.00 i Y16-hallen eller om vi bare skal stoppe her". T1 har om denne korrespondance forklaret, at han fastholder, at V3 ikke var ansat hos ham.
Den 17. og 18. september 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til V3) "Y16-hallen 0600", (fra T1 til V3) "Husk loddestok og hvis du har andet greg ses", (fra T1 til V3) "tá Y29-nationalitet bilen med fra IL han er syg ses". Om denne korrespondance har T1 forklaret, at udtrykket "Y29-nationalitet bil" hentyder til, at det var en grim bil, og at han ikke husker, om det var hans firmabil, IL havde derhjemme.
Den 24. september 2017 havde T1 og V3 følgende sms-korrespondance: (fra T1 til V3) "Imorgen blir det G31-virksomhed med V3 aftal selv med ham", (fra V3 til T1) "Hej T1...jeg har fri imorgen..hvis du husker så skal jeg j med T3 på Y20-hospital", (fra T1 til V3) "Ok".
Den 1. oktober 2017 havde T1 og V3 følgende korrespondance: (fra V3 til T1) "Hvad tid skal jeg møde i morgen chef og hvor..", (fra T1 til V3) "Hej ven det blir en fridag imorgen", (fra V3 til T1) "Talte lige sammen for en go 8rdens skyld..jeghar 138 timer i sidste måned..". T1 har herom forklaret, at oplysningen om timeantal var til brug for fakturering af kunderne hos G1-virksomhed v/T1.
Den 26. oktober 2017 skrev T1 til V3: "Som du måske ved er vi blevet stopppet på Y16-hallen så der er ikke mere Arb til dig du hører fra mig når det er nyt".
T3 har under hovedforhandlingen forklaret, at V3 arbejdede for T1 i G1-virksomhed v/T1, og at de penge, som V3 fik af T1, var penge for udført arbejde.
T2 har forklaret, at V3 ikke var ansat hos G1-virksomhed v/T1. Under hovedforhandlingen har hun videre forklaret, at hun ikke ved, om G1-virksomhed v/T1 havde nogen ansatte i 2016 og 2017. Hun er blevet foreholdt, at hun til en gennemlæst og underskrevet politirapport vedrørende afhøring af hende foretaget den 4. december 2017 har forklaret: "Afhørte er ikke bekendt med at andre end V3 og IL arbejder hos G1-virksomhed. Afhørte ved ikke, hvordan de bliver aflønnet. Afhørte har ikke set nogen timesedler. Det står T1 for. Der er vist nogle lønsedler på computeren. Afhørte mener at hun lavede lønsedler til IR og IT for 2-6 mdr. siden. Afhørte mener, at lønnen blev udbetalt via bankoverførsel." Hertil har T2 under hovedforhandlingen forklaret, at hun den 4. december 2017 blot antog, at V3 og IL arbejdede hos G1-virksomhed v/T1, men at hun ikke vidste det. Hun ved ikke, om IR og IT arbejdede hos G1-virksomhed v/T1.
Den 6. juni 2017 havde T1 og IR følgende sms-korrespondance: (fra T1 til IR) "Hej ven du skal starter på Y21-adresse på mandag jeg får IL til at kontakte dig vedr. Arb. Tider", (T1 til IR) "Send lige info til kontrakt", (IR til T1) "IR Y22-adresse cpr nr. (red.cpr.nr.6.fjernet) Konto X10-bankkonto". Foreholdt denne korrespondance og sin tidligere forklaring om, at han ikke havde ansatte i G1-virksomhed v/T1 i 2017, har T1 forklaret, at han nu ikke ved dette med sikkerhed.
T1 har forklaret, at V3, IL, V2 var ansat hos G30-virksomhed, som G1-virksomhed v/T1 også lejede mandskab fra.
Vidnet V2, der har forklaret, at han forlod G6-virksomhed efter sin mors overdragelse af selskabet, har også forklaret, at han har været arbejdsmand for T1, men ikke umiddelbart husker, om dette var i 2017. Han husker ikke, om han arbejdede i regi af G1-virksomhed v/T1, og han husker ikke, om han fik lønsedler. Han er under sin forklaring blevet foreholdt følgende sms’er af 29. september 2017 fra ham til T1: "Timer 25-8 4 H.H (Y16-hallen) 28 - 8 3.5 IU. (G31-virksomhed) 29 - 8 7.5 IU 30- 8. 6 IU 30 - 8 2.5 H.H 31 - 8 7.5 IU" og "Jeg behøver ingen løn seddel". V2 har herom forklaret, at han sendte sådanne timeopgørelser til T1. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor der i sagen findes en lønseddel med overskriften "Løn-afregning timelønnet, Periode 2017 August" fra G6-virksomhed til ham.
Den 30. oktober 2017 havde T1 og V2 følgende sms-korrespondance: (V2 til T1) "Hvad skal der ske i morgen chef.?", (T1 til V2) "Indtil videre ikke noget ven jeg håber på godt nyt snart du må gerne sende mig dine timer" og (V2 til T1) "Modtaget. 4-10 7.5 H.H 5-109 DBU 9-10 7 H.H 10-10 8 HR 1 1-10 7.5 HR 12 10 8.5 H.H 13- 10 7 5 H.H timers extra arbejde 16-10 7.5 HH 17-10 7.5 H.H 18-10 7.5 HK 23-10 11.5 HR 24- 108. H. H 25- 10 7.5 H.H 26- 10 8.5 HR 27-107 H.H".
Den 21. november 2017 skrev V2 i en sms til T1: "..de andre har fået noget af deres løn.. hvad med mig.?". T1 har om 5.000 kr., som han herefter overførte til V2 forklaret, at han blot ville hjælpe og derfor lagde ud for G30-virksomhed.
Den 17. og 18. september 2017 havde T1 og IL følgende sms-korrespondance: (IL til T1) "Hej ven kan se du har ringet. Har det ikke så godt er sku blevet skidt her til aften, så må lige give en melding kl 05 i morgen tidlig", (T1 til IL) "Du må ikke blive syg vi skal afleverer G31-virksomhed onsdag formiddag", (T1 til IL) "Go morn raske du må endelig få alt greg i bilen vi har ikke for meget i Y18-by ses", (IL til T1) "Godmorgen ven. Det er desværre blevet værre. Så kan ikke tage på arbejd", (T1 til IL) "Fuck", (IL til T1) "Ja det er noget pis!", (T1 til IL) "Har du alt greg i bilen", (IL til T1) "Yes sir" og (T1 til IL) "V3 T kommer forbi og henter den så vær lige på tlf.".
Den 26. september 2017 havde T1 og IL følgende sms-korrespondance: (IL til T1) "Hvornår får vi egentlig løn ven?", (T1 til IL) "Jeg skal have jeres timer fredag også blir det blir det formentlig mandag eller tirsdag" og (IL til T1) "Hmm øv bøv, er bare maks presset". Den 30. september 2017 skrev IL i en sms til T1: "Mandag 4,5 (2,5 Y18-by 2Y17-by) Tirsdag 9 (2,5 Y18-by 6,5 Y17-by) Onsdag 6 Y17-by Torsdag 12 Y17-by Fredag Y17-by 37,5 Mandag 6 Y17-by Tirsdag 7", (IL til tiltaltes telefon) "Y17-by Onsdag 3 Y17-by Torsdag Fredag 16 [ Mandag Tirsdag 7 Y17-by Onsdag 7 Y17-by Torsdag 6 (Y17-by 4,G31-virksomhed) Fredag 6 G31-virksomhed 26 Mandag s...", og "...yg Tirsdag syg Onsdag syg Torsdag 8,5 G31-virksomhed Fredag 7,5 Y18-by 16 (95,5) Mandag 7 Y18-by Tirsdag 7,5 Y18-by Onsdag 7,5 Y18-by (1,5 skorsten) Torsdag 2,5 Y18-by Fredag fri 24,5 Ialt: 120". T1 har om denne sms-korrespondance med IL forklaret, at han ikke betalte løn til IL. Det gjorde G30-virksomhed, og oplysningerne om timeantallet skulle bruges til udarbejdelse af fakturaer i G1-virksomhed v/T1.
Den 1. december 2017 havde T1 og IL følgende sms-korrespondance: (IL til T1) "Hvornår regner du med vi får løn?", (T1 telefon til IL) "G18-virksomhed har lovet at det blir Idag vi krydser finger", (IL til T1) "Okay hvis det er vil du så sende en tusse afsted?", og (T1 til IL) "Har du styr på hvor meget du har fået aconto?". T1 har i tilknytning til denne sms-korrespondance gentaget, at det ikke var ham, men G30-virksomhed, der betalte løn til IL.
V3 og T1 havde den 26. og 27. september samt den 30. november 2017 følgende sms-korrespondance: (T1 til V3) "blev i færdige i Y17-by", (V3 til T1) "Ses i Y16-hallen kl 06.30", (V3 til T1) "Tag den lige med IW for han snakkede noget om der kom glas til dørene", (V3 til T1) "Men ok hvis jeg ikke hører andet", (T1 til V3) "Imorgen blir det Y21-adresse tar du fat i IT der skal glas i dørene", (T1 til V3) "Go morn Send timer til og med I dag nu tak" og (V3 til T1) "Y21-adresse 54,5 G31-virksomhed G32-virksomhed 34 G31-virksomhed IL har det samme". Foreholdt denne sms-korrespondance har T1 fastholdt, at V3 var ansat hos G30-virksomhed.
Det følger af rettens bevisresultat vedrørende aktiviteterne i G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed, at ingen af disse selskaber udlejede mandskab til G1-virksomhed v/T1 eller til andre virksomheder. Retten finder det derfor bevist, at intet af arbejdet omfattet af fakturaerne, der er oplistet i anklagemyndighedens sammentælling benævnt "Bilag 15. Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift" blev udført af G1-virksomhed v/T1 ved brug af mandskab indlejet fra G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed.
Retten tilsidesætter også T1’s forklaring om, at V3, IL og V2 var indlejet af ham fra G30-virksomhed, om hvilken virksomhed han har forklaret, at denne lukkede ned inden, han startede G1-virksomhed v/T1.
Retten finder, at det tværtimod ved sms-korrespondancerne mellem T1 og henholdsvis V3, IR, V2, IL og V3 er bevist, at T1 systematisk planlagde og drev sin virksomhed med ansatte, der ikke modtog lønsedler, og for hvilke der ikke blev indberettet eller indeholdt A-skat og AM-bidrag. Retten tilsidesætter derfor i det hele T1’s forklaring om, at disse personer var medarbejdere hos underleverandører til G1-virksomhed v/T1.
Retten finder det herefter bevist, at G1-virksomhed v/T1 udførte det arbejde, der blev faktureret virksomhedens kunder i fakturaerne oplistet i anklagemyndighedens sammentælling benævnt "Bilag 15. Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift", ved brug af medarbejdere, der var ansat "sort", og for hvilke, der hverken blev indberettet eller indeholdt AM-bidrag eller A-skat.
Ved T1’s egen forklaring om ikke at have indberettet og afregnet moms vedrørende den "reelle" drift i G1-virksomhed v/T1, hvilken forklaring støttes af sagens øvrige oplysninger, er det således bevist, at T1 er skyldig i sagens forhold 1. Det er som fastslået ovenfor også bevist, at T1 benyttede "sort" arbejdskraft i denne drift af G1-virksomhed v/T1, og retten finder det herefter bevist, at T1 er skyldig i den principale tiltale i sagens forhold 2 og i forhold 3b. For så vidt angår T1’s egen indtægt ved den nævnte drift, undlod han at selvangive denne inden for selvangivelsesfristen den 30. juni 2018, og han er derfor tillige skyldig i sagens forhold 3a, jf. nedenfor om den beløbsmæssige opgørelse af overskud og unddragelser.
2.3 Fakturaer til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed fra G1-virksomhed v/T1
T1 har overordnet om sin relation til T4 og dennes selskaber forklaret, at han oprindelig kendte T4 venskabeligt, og at de herefter begyndte at arbejde sammen. G1-virksomhed v/T1 udførte mange opgaver for selskaberne G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed. Opgaverne var alt fra tømrerentrepriser til husrenoveringer. Han skulle selv sørge for at skaffe det mandskab, G1-virksomhed v/T1 skulle bruge til at løse opgaverne, og han lejede mandskabet fra G5-virksomhed v/T3 og fra G6-virksomhed. Det gjaldt også, når opgaven for et af T4’s selskaber involverede stillads.
T1 har videre forklaret, at han hverken fra det indlejede mandskab, T4, G5-virksomhed v/T3 eller G6-virksomhed fik oplysninger om tidsforbruget på de opgaver, som G1-virksomhed v/T1 løste for T4’s selskaber. Han havde fastprisaftaler med T4, som var indgået mundtligt på baggrund af tilbudslister, som han havde udfyldt. Han fik af T4 at vide, hvad han måtte fakturere, og hvornår han måtte fakturere. Det var T4, han talte med og fik besked fra, uanset om en opgave skulle udføres for G2-virksomhed, G3-virksomhed eller G4-virksomhed. Hans mange fysiske møder med T4 i tiltaleperioden fandt sted, fordi han skulle modtage tilbudslister og senere aflevere disse i udfyldt stand. Under møderne talte de også om opgaverne. Desuden fik han nogle gange på møderne håndskrevne fakturakladder, hvor T4’s bestemmelse om, hvad der skulle stå på fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1, fremgik. Når han ikke selv havde tid til at skrive fakturaer på baggrund af kladderne, gav han fakturakladderne videre til T2, så hun kunne skrive fakturaer på baggrund af kladderne.
T4 har forklaret, at han mødte T1 første gang til en polterabend i 2013. Der er under hovedforhandlingen dokumenteret sms-korrespondance, som viser, at T4 i anledning af mellemværender med T1 havde kontakt med T1 og T2 i løbet af 2016. T4 har videre forklaret, at T1 på et tidspunkt fortalte ham, at han havde lukket sit gamle selskab ned og gerne ville videre. I begyndelsen af 2017 begyndte de at tale om, at hans selskaber kunne lægge opgaver i regi af G1-virksomhed v/T1.
T4 var i tiltaleperioden gennem sit holdingselskab blandt andet 100 % reel ejer af G2-virksomhed, 50 % reel ejer af G3-virksomhed og 50 % reel ejer af G4-virksomhed. Han har forklaret, at det meste af hans tid gik med at arbejde på kontoret, idet han også ejede og drev G33-virksomhed, som på dette tidspunkt producerede og solgte rom til 29 lande. I G3-virksomhed var både han og selskabets medejer, V8, registrerede som direktører, og i G4-virksomhed var han registreret direktør. Reelt var det V4, som er gift med medejeren JD, der stod for driften af G4-virksomhed, men grundet en tidligere konkurs kunne V4 ikke være registreret som reel medejer af og direktør for selskabet.
T4 har forklaret, at kontakten med G1-virksomhed v/T1 gik gennem ham, når G1-virksomhed v/T1 skulle give tilbud på eller løse opgaver for G2-virksomhed eller for G3-virksomhed. Når G1-virksomhed v/T1 skulle løse opgaver for G4-virksomhed, havde han imidlertid ikke noget med indhentning af tilbud og aftaleindgåelse at gøre. Dette blev håndteret af V4, og det må bero på en misforståelse, at T1 har forklaret anderledes. Han formidlede alene kontakten mellem G4-virksomhed og G1-virksomhed v/T1.
Uanset om en faktura fra G1-virksomhed v/T1 var til G2-virksomhed, G3-virksomhed eller G4-virksomhed, blev den sendt til hans mailadresse (red.mail.nr.5.fjernet). Han forestod betalingen af de modtagne fakturaer på vegne af G2-virksomhed og G3-virksomhed. Det var også ham, der sørgede for betalingen af hovedparten af fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1 til G4-virksomhed. Om de håndskrevne sedler med indhold svarende til en række fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1, som blev fundet ved ransagning af T1’s og T2’s hjem den 4. december 2017, har han forklaret, at disse er skrevet af ham. I nogle tilfælde var de håndskrevne sedler aftalegrundlaget mellem ham og T1, som han havde nedskrevet forud for, at G1-virksomhed v/T1 udførte en given opgave. I andre tilfælde blev sedlerne skrevet efter opgavens udførelse og udgjorde hans bestemmelse om, hvad han ville acceptere, at G1-virksomhed v/T1 fakturerede.
T4 har forklaret, at han ikke havde kendskab til, om G1-virksomhed v/T1 udførte opgaverne for hans selskaber ved hjælp af ansatte medarbejdere eller mandskab fra underleverandører. Han havde intet kendskab til G5-virksomhed v/T3, G6-virksomhed, T3 eller V3. Han kan ikke afvise, at han har mødt V3 enkelte gange, men han havde ikke hørt om de nævnte selskaber eller personer, før denne straffesag blev indledt.
Om de mange fysiske møder med T1 i tiltaleperioden har T4 forklaret, at han afleverede tilbudsmateriale til T1 hver gang, de mødtes. Ofte skulle T1 også have en nøgle med henblik på besigtigelse af en opgave, og disse nøgler blev fysisk afleveret igen. Det kunne også ske, at de besigtigede en opgave sammen. Blandt andet besigtigede de sammen G34-virksomhed, G35-virksomhed og dobbelthusene på Y23-adresse og Y24-adresse.
2.3.1 Fakturabetalinger, pengeoverførsler, kontanthævninger og møder
T1 har forklaret, at hverken han eller T2 leverede nogen del af deres betydelige kontanthævninger i 2017 videre til T4, bortset fra mindre beløb til brug for hans afvikling af et privat lån i størrelsesorden 20-30.000 kr., som han havde optaget hos T4. Om denne gæld har han og T4 begge forklaret, at han skulle afdrage 5.000 kr. pr. måned, men at han typisk kun betalte 1.000-2.000 kr. pr. måned i afdrag. Gælden blev endeligt tilbagebetalt på et tidspunkt efter anholdelsen af dem den 4. december 2017.
Fra marts 2017 til november 2017 betalte G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed fakturaer for i alt 12.808.528,13 kr. inklusiv moms fra G1-virksomhed v/T1.
Det er fremgået af bevisførelsen, at fakturaerne udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed i mange tilfælde blev betalt samme dag, som T4 modtog fakturaerne, uanset om forfaldsdagen var på en senere dato. I adskillige tilfælde gennemførte T4 selskabernes betaling af fakturaer mindre end en time efter modtagelsen af en faktura pr. mail, og han informerede pr. mail T1, når betalingen var foretaget. T4 har herom forklaret, at han generelt betaler fakturaer, så snart han modtager dem, uanset om betalingsfristen er f.eks. løbende måned + 30 dage, og at det også er helt sædvanligt, at han orienterer fakturaudstedere pr. mail, når han har betalt. Skatterådgiver V5, som i tiltaleperioden bistod T4’s selskaber med bogføring og regnskabsudarbejdelse, og som fortsat bistår T4, har forklaret, at det er helt sædvanligt, at T4 betaler fakturaer straks efter modtagelsen.
I bevisførelsen er indgået mails og sms-korrespondance mellem de tiltalte T4, T1 og T2, som er udvekslet blandt andet omkring de tidspunkter, hvor T4 foretog betaling af fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed samt G4-virksomhed.
Som led i efterforskningen af denne sag foretog politiet telefonaflytning af T1’s mobiltelefon, (red.mobilnummer.nr.4.fjernet), i perioden fra den 5. september 2017 indtil anholdelsen af ham og T4 den 4. december 2017. Der har under hovedforhandlingen været afspillet og foreholdt en række aflyttede telefonsamtaler mellem T1 og de medtiltalte T4 og T2. I bevisførelsen har endvidere indgået observationsrapporter baseret på observation af T1, som politiet foretog på specifikke tidspunkter i oktober og november 2017, og de tiltalte T1, T2 og T4 er blevet afhørt til en række kontanthævninger, pengeoverførsler og møder, som fandt sted i nær tidsmæssig tilknytning til betaling af fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1.
Bevisførelsen har sammenfattende omfattet følgende forløb:
Det er fremgået af sms-korrespondance, at T2 og T4 den 10. maj 2017 kort før kl. 12 mødtes på Y25-by. Forinden havde T2 hævet lidt over 125.000 kr. ved hævninger fortaget i bankfilial, som valutahævninger og i pengeautomat. T2 har forklaret, at hun ikke afleverede nogen penge til T4, og at hun ikke husker, hvorfor de skulle mødes. T4 har forklaret, at deres møde vist nok drejede sig om, at han skulle have en nøgle af T2.
Den 8. og 9. juni 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto fakturaindbetalinger fra G4-virksomhed, G3-virksomhed og G2-virksomhed. Den 9. juni 2017 blev der fra T1’s virksomhedskonto overført 395.000 kr. til G6-virksomhed’s bankkonto, og samme dag blev der fra G6-virksomhed’ konto til T4’s private konto overført 380.000 kr. med betalingsreference "dødsbo". T1 har forklaret, at denne overførsel angik, at han havde købt nogle guldmønter fra T4’s fars dødsbo, og at V3 desuden havde købt nogle malerier og møbler fra dødsboet. Han aftalte med V3, at betalingen på 380.000 kr. skulle gå over G6-virksomhed’s konto. Det er fremgået af bevisførelsen, at der på T2’s mobiltelefon fandtes et screendump af G6-virksomhed’s netbank-posteringer, hvor overførslen af de 380.000 kr. ses. Hun har forklaret, at hun ikke ved, hvorfor dette fandtes på hendes telefon. T4 har forklaret, at T1 af hans fars dødsbo købte 46 guldmønter til en pris på 8.000 kr. pr. stk., og at T1 desuden købte en stol for 12.000 kr. T4 har i retten forevist kvitteringer for køb af guldmønter i 2015 og har forklaret, at han efter sin fars død fandt disse kvitteringer i farens hus. Han har endvidere forevist foto af en stol. T4 har forklaret, at han ikke vidste, at de 380.000 kr. for aktiverne fra dødsboet via G6-virksomhed’s konto den 9. juni 2017 blev betalt med midler, som hans selskaber havde indbetalt til G1-virksomhed v/T1 den 8. og 9. juni 2017. Vidnet V3 har forklaret, at han ikke har drevet virksomhed i selskabet G6-virksomhed og ikke husker, at han har hørt om dette selskab. Han har aldrig hjulpet nogen i sin omgangskreds med at købe guldmønter.
Den 13. juni 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto 250.000 kr. med henvisning til en faktura fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed. I de følgende dage frem til den 16. juni 2017, kl. 9.24, blev der fra kontoen foretaget betydelige kontanthævninger ved kassen og i hæveautomater. I forlængelse af en sms-besked fra T4 til T2 om, at hun skulle køre forbi T4’s daværende kæreste, JF, skrev T2 den 16. juni 2017, kl. 10.31, i sms besked til T4: "Jeg har lige været hos JF med det hele. Go’ weekend". T2 har hertil forklaret, at hun kun mødtes med T4, når hun skulle aflevere papirer på vegne af T1, og at hun ikke afleverede nogen penge til JF. T4 har forklaret, at T2 muligt skulle aflevere en gulvprøve eller nogle tilbud.
Den 17. og 18. august 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto syv fakturaindbetalinger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed. Fra virksomhedskontoen blev der - efter en mellempostering på G6-virksomhed’s konto af den ene portion - overført to gange 500.000 kr. til en konto tilhørende T2. Fra hendes konto blev der den 18. august 2017 overført 500.000 kr. med posteringsteksten "bil" samt 500.000 kr. med posteringsteksten "mb" til T4’s private konto. T1 har forklaret, at han hjalp V3 og dennes ven med at købe en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) for 1 mio. kr. af T4. Han har bekræftet, at han underskrev den sidste version af den købsaftale vedrørende en (red.bilmærke.nr.1.fjernet), der er fundet i tre versioner under ransagning hos T4. Han husker ikke, om han på noget tidspunkt selv så bilen. Når han foretog betalingen til T4, skyldtes det, at han derved sparede sig selv arbejdet med at hæve 1 mio. kr. i banken og betale disse kontant til V3 for mandskabsleje. T2 har forklaret, at hun ikke lagde mærke til de to transaktioner på hver 500.000 kr. over hendes konto, og at hun ikke hørte noget om en handel med en (red.bilmærke.nr.1.fjernet). T4 har forklaret, at T1 havde to andre mænd med, da T1 var ude hos ham for at se bilen, så han var ret sikker på, at T1 ikke selv skulle beholde bilen. Efter at have overvejet det et par dage, gik T1 med til at købe bilen for 1 mio. kr. T4 har yderligere forklaret, at han ikke var bekendt med, at købesummen for bilen - baseret på pengestrømmene hos T1 og T2 - må anses for den 18. august 2017 at være blevet betalt med midler stammende fra indbetalinger foretaget af G2-virksomhed og G3-virksomhed den 17. og 18. august 2017. Vidnet V3 har forklaret, at han på intet tidspunkt har været involveret i et køb af en (red.bilmærke.nr.1.fjernet), ikke har kørt i en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) og med sikkerhed ville kunne huske, hvis dette var sket. Han har heller ikke på noget tidspunkt hjulpet nogen i sin omgangskreds med at købe en (red.bilmærke.nr.1.fjernet).
Den 25. august 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto betaling for tre fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til henholdsvis G4-virksomhed og G2-virksomhed. I perioden frem til den 31. august 2017 blev der foretaget betydelige kontanthævninger på kontoen, senest den 31. august 2017, kl. 9.43. Det er fremgået af sms-korrespondance i sagen, at T2 mødtes med T4 den 31. august 2017, ca. kl. 13.00. T2 har forklaret, at det er muligt, at hun mødtes med T4 den 31. august 2017. Hun husker ikke, om hun var i banken inden mødet med T4. T4 har forklaret, at han ikke husker, om han mødtes med T2 den 31. august 2017, og at han aldrig har modtaget penge af T2.
Den 1. september 2017 indgik på T1’s virksomhedskonto fakturaindbetalinger fra blandt andet G3-virksomhed og G4-virksomhed. Der blev samme dag overført penge til T2’s konto, og herfra blev der ligeledes den 1. september 2017 overført henholdsvis 8.000 kr. og 87.200 kr. til T4’s private konto med posteringsteksten "mb male". T1 har hertil forklaret, at overførslerne til T4’s private konto vedrørte køb af malerier, hvor han - som det var tilfældet med (red.bilmærke.nr.1.fjernet) handlen den 18. august 2017 - var mellemmand for V3 og dennes ven. Derved slap han for besværet med at hæve kontanter til V3. Han havde nok set malerierne på et tidspunkt, men han tror, at V3 og dennes ven selv hentede malerierne hjemme hos T4. T2 har forklaret, at hun ikke havde kendskab til nogen handel med malerier, og at hun ikke bemærkede bevægelserne på hendes konto den 1. september 2017. T4 har forklaret, at pengeoverførslerne med posteringsteksten "mb male" vedrørte hans salg af (red.kunstner.nr.1.fjernet) litografier til T1. Litografierne lå på hans spisebord, og T1 så dem og fattede interesse for dem, da han var forbi i anden anledning. T1 havde en af de personer, der også havde kigget på (red.bilmærke.nr.1.fjernet), med i bilen, den dag de indgik aftalen om T1’s køb af litografierne, men denne person var ikke med inde i huset og se litografierne. T4 har forklaret, at han ikke var bekendt med pengestrømmene over T1’s og T2’s konti den 1. september 2017, hvorved han modtog betaling for litografierne med fakturaindbetalinger foretaget af G3-virksomhed og G4-virksomhed samme dag. Vidnet V3 har forklaret, at han aldrig har været på Y2-adresse i Y18-by, hvor T4 bor, og at han er helt sikker på, at han aldrig har købt nogen malerier eller hjulpet nogen i sin omgangskreds med at købe malerier.
Den 21. september 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto betaling af en faktura udstedt til G2-virksomhed og en faktura udstedt til G3-virksomhed. Den 25. september 2017 blev der foretaget kontanthævninger, hvoraf nogle blev foretaget fra en konto tilhørende T2, efter at der fra T1’s virksomhedskonto var foretaget pengeoverførsel hertil. Indhentet overvågning fra en F1-bank filial har vist, at det var T1, der foretog kontanthævningerne omkring kl. 11 den 25. september 2017. Ca. kl. 14.40 samme dag mødtes T1 med T4 på parkeringsarealet ved T4’s kontor i Y26-bygning. T1 har forklaret, at mødet ikke havde nogen sammenhæng med de kontanthævninger, han havde foretaget tidligere samme dag. T4 har forklaret, at mødet fandt sted på parkeringsarealet, fordi der ikke var nogen grund til, at T1 kom op på kontoret, når de bare skulle tale sammen, og at T1 sikkert blot skulle aflevere en nøgle til ham.
Den 3. oktober 2017 betalte G4-virksomhed en faktura udstedt af G1-virksomhed v/T1, og der blev samme dag overført penge fra T1’s virksomhedskonto til konti i T2’s navn. I perioden 3. til 5. oktober 2017 blev der foretaget betydelige kontanthævninger på T1’s og T2’s konti, herunder i fremmed valuta. Den 4. oktober 2017 havde T2 og T1 følgende sms-korrespondance: (T2 til T1 kl. 8.18) "Du ved hvor ufedt jeg har det med at blive sendt i banken. Og så uden kort, kvitteringer som de forlanger der. Jeg synes på ingen måde det er fedt. Jeg har allerede ondt i maven over det" (T1 til T2 kl. 8.19) "Jeg klare det selv". Den 5. oktober 2017, kl. 11.43, oplyste T1 i en telefonsamtale med T4, at han forventede at være hos T4 to-tre timer senere, og han spurgte under samtalen T4, om han ville have nogle euro, hvilket T4 gik med til. Det fremgår af en rapport fra observation af T1, at han kl. 14.58 ankom til pladsen ved T4’s kontor i Y26-bygning, hvor T4 satte sig ind i hans bil. T4 forlod T1’s bil fire minutter senere. T1 har om dette møde forklaret, at det ikke var et byggemøde, der fandt sted i bilen. Han skulle nok give T4 nogle papirer. T4 har forklaret, at han under mødet måske fik en nøgle af T1, eller at han afleverede en nøgle eller nogle papirer. Han tvivler på, at han fik nogen euro af T1. Hvis han gjorde, var det en euroseddel eller to som afdrag på T1’s private gæld til ham.
Den 10. oktober 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto betalinger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed vedrørende fakturaer fra G1-virksomhed v/T1. Samme dag kl. 11.26 havde T1 og T2 følgende telefonsamtale: (T1) "Vi skal have have nogle penge over på den andre kontoer", (T2) "Ja", (T1) "Giv dem 30 hver", (T2) "Hmm", (T1) "Så det meget fint,.. Øhh.. Den bedste bank jeg er kommet i inde i Y27-by, den er også begyndt at være på tværs.", … (T2) "Det er irriterende" … (T2) "Hvad er det for en?", (T1) "øhh.. Y28-by tror jeg". T2 har om denne samtale forklaret, at hun skulle overføre penge til deres andre konti, så de også kunne hæve fra disse. Når de talte om banker, der var på tværs, drejede det sig nok om, at den pågældende bank stillede spørgsmål til kontanthævningerne, når de ikke medbragte dokumentation for, hvad pengene skulle bruges til. Kl. 13.09 samme dag havde T1 og T2 følgende samtale: (T1) "har du nogle planer i morgen", (T2) "øhh, nej det tror jeg ikke.", (T1) "det er mere om du kunne køre ind og tage den med T4 i morgen. Jeg skal nok sørge for at nå det hele, men jeg gider bare ikke aflevere dem til ham i dag, fordi så ved jeg så kommer der bare en bunke mere.", … (T2) "ja bare jeg ikke skal komme med undskyldninger og alt muligt.", (T1) "ja, det bliver højest i automaten.", (T2) "Godt så er det i orden.". Det er fremgået af bevisførelsen, at der den 10. og 11. oktober 2017 blev foretaget overførsler mellem T1’s virksomhedskonto og T2’s konti, og at der blev foretaget betydelige kontanthævninger fra begges konti. T1 har i tilknytning hertil og ved forehold af telefonsamtalerne med T2 forklaret, at det kunne være udfyldte tilbudslister, han bad T2 om at tage med ind til T4. Samtalen den 10. oktober 2017, kl. 13.09, var ikke udtryk for, at T2 skulle hæve penge og aflevere dem til T4 næste dag. T4 har forklaret, at han ikke husker, om han mødtes med T2 den 11. oktober 2017, og T2 har ligeledes forklaret, at hun ikke husker, om hun mødtes med T4 den 11. oktober 2017. Den 11. oktober 2017, kl. 12.35, havde T1 og T2 en telefonsamtale, hvor T2 blandt andet sagde: "… fordi han sagde med den der store, at så ville det blive i næste uge onsdag, så sagde jeg, kan du gøre det før, for vi har lidt travlt …".
Foreholdt T2’s udtalelse i telefonsamtalen den 11. oktober 2017, kl. 12.35, og G2-virksomhed’s betaling den 17. oktober 2017 af en faktura fra G1-virksomhed v/T1 på 625.000 kr., har T4 forklaret, at han ikke ved, om T2 talte om denne faktura den 11. oktober 2017. T2 har ligeledes forklaret, at hun ikke ved, om det var fakturaen på 625.000 kr., hun talte med T1 om den 11. oktober 2017.
Den 16. oktober 2017 havde T1 og T4 følgende sms-korrespondance: (T1 til T4) "Hej ven håber i har en Go ferie du må meget gerne trykke på knappen jeg har lidt travlt" (T4 til T1) "Er sat til i morgen Kan ikke rykke det herfra. …". Den 17. oktober 2017 indbetalte G2-virksomhed 625.000 kr. på T1’s virksomhedskonto, og den 23. oktober 2017 betalte G2-virksomhed en yderligere faktura på 104.062,50 kr. Den 23. oktober 2017, kl. 9.17, havde T1 og T2 følgende telefonsamtale: (T1) "Kan du ikke prøve at se, hvor meget vi skylder T4, og hvor meget vi har i alt i alt liggende?", (T2) "hmm", (T1) "Så vi lige kan se, om det går nogenlunde op". Samme dag kl. 9.52 havde de følgende samtale: … (T2) "43.800" … "Har jeg liggende herhjemme, ik". … (T1) "… Det er mere hvad T4, han har indbetalt?" (T2) "Det er kun den der på 625" … (T1) "Ja. Men der står nemlig kun 460.000 på kontoen" … "Hvor fanden er alle de penge blevet af? Det var da voldsomt." … (T2) "Jeg er lige gået alle lommer og alt igennem". T1 har forklaret, at personen T4, som de skyldte penge, var nu afdøde JG, der arbejdede for dem på værtshuset (red.værtshus.nr.1.fjernet). De havde kort forinden erhvervet (red.værtshus.nr.1.fjernet). De ønskede at omdanne værtshuset til et musiksted og lånte penge af JG til at betale for musikere mv. T2 har forklaret, at hun ikke ved, om de 43.800 kr., som hun omtalte i telefonsamtalen, var penge, som hun havde hævet på deres konto. Med "den der på 625" mente hun fakturaen på 625.000 kr., som T4 havde betalt. Det er fremgået af bevisførelsen, at der blev foretaget betydelige kontanthævninger fra T1’s og T2’s konti i perioden 17. til 24. oktober 2017, og at T1 og T4 mødtes ved Y26-bygning den 24. oktober 2017 kort før kl. 13. T1 har forklaret, at de nok mødtes, fordi han havde en masse tilbudspriser til T4.
Den 25. oktober 2017 indgik på T1’s virksomhedskonto en fakturaindbetaling fra G4-virksomhed. Senere den 25. oktober 2017 og den 26. oktober 2017 blev der foretaget overførsler mellem T1’s og T2’s konti, og der blev foretaget kontantudbetalinger fra disse med sidste kontantudbetaling i en pengeautomat den 26. oktober 2017, kl. 11.26. Det er fremgået af sms-korrespondance mellem T4 og T1, at de den 26. oktober 2017 kort efter kl. 12.43 mødtes på parkeringspladsen ved T4’s kontor i Y26-bygning. T1 har herom forklaret, at han nok skulle aflevere tilbudslister til T4, og at han ikke havde penge med til T4. Han var i banken hver dag, så det var et tilfælde, at han havde været i banken lige inden, han mødtes med T4. T4 har forklaret, at han ikke husker, at han mødtes med T1 den 26. oktober 2017, men at anledningen kan have været, at der skulle afleveres nogle tilbud.
Den 27. oktober 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto to fakturaindbetalinger fra G2-virksomhed. I forlængelse heraf blev der foretaget flere kontanthævninger i kasse og pengeautomat. Kl. 11.16 havde T4 og T1 en telefonsamtale, hvoraf fremgik, at T4 ville køre fra sit kontor i Y26-bygning kl. 12.15 for at tage på jagtferie i Y29-land. Kl. 11.45 blev dagens sidste kontanthævning foretaget i en pengeautomat, og i en sms afsendt kl. 12.05 oplyste T1, at han befandt sig fire minutter fra Y26-bygning. T4 bad ham holde på parkeringspladsen. T1 har om dette møde forklaret, at han skulle aflevere tilbud til T4, og at nogle af T4’s kunder formentlig ventede på tilbuddene. T4 har ligeledes forklaret, at han skulle modtage tilbud fra T1. Mødet havde ikke noget med penge at gøre.
Ved bankdagens begyndelse den 30. oktober 2017 var indeståendet på T1’s virksomhedskonto 177.412,86 kr. Efter en række kontanthævninger og pengeoverførsler til T2’s konti samt nogle indkøb var saldoen ved bankdagens ophør den 31. oktober 2017 på 4.883,71 kr. Det er fremgået af bevisførelsen, at T1 og T2 den 30. oktober 2021, kl. 11.08, havde en telefonsamtale om indeståendet på deres konti, hvor T1 blandt andet sagde: "Hvad hedder det øhh..kan du ikke finde ud af hvor meget vi har alle konti tilsammen. For jeg mangler 61.000 til T4. Og det tvivler jeg sgu på at der er på kontoen" … "… Så det var mere om vi havde det hele til T4 i morgen.". Den 31. oktober 2017, kl. 13.00, havde T1 og T2 også en telefonsamtale om indeståender og kontantbeholdning. Det fremgik heraf, at de manglede 1.000 kr. ud af 155.000 kr., som de skulle aflevere. T1 og T2 har begge forklaret, at personen T4, som de skulle aflevere penge til, var nu afdøde JG. Om en sms-korrespondance omkring kl. 14.00 den 31. oktober 2017, hvor T2 spurgte T4, hvor hun kunne møde ham halvanden time senere, har T2 forklaret, at det møde, hun forsøgte at få i stand, ikke drejede sig om, at hun skulle aflevere penge til T4. T4 har forklaret, at T1 aldrig har skyldt ham penge i den størrelsesorden, der blev talt om i telefonsamtalerne mellem T1 og T2 den 30. og 31. oktober 2017. Mødet, som T2 forsøgte at få i stand med ham den 31. oktober 2017, må have angået udveksling af nøgler eller aflevering af tilbud.
Den 2. november 2017 blev der på T1’s virksomhedskonto bogført en fakturaindbetaling fra G2-virksomhed. Der blev i forlængelse heraf foretaget overførsel af beløb til T2’s konti samt kontanthævninger fra T1’s og T2’s konti, senest en automatudbetaling foretaget kl. 10.53. Af en observationsrapport fremgår, at T1 kl. 11.18 mødtes med T4 på hjørnet af Y30-område, Y27-by. T1 har forklaret, at han ikke husker anledningen til mødet, men at det ikke havde noget at gøre med de kontanter, han havde hævet. T4 har forklaret, at mødet drejede sig om arbejde. Hans virksomhed var i gang med et byggeprojekt på G34-virksomhed, der ligger tæt ved, og mødet kan have drejet sig om dette. Et byggemøde tager ikke nødvendigvis mere end de fire minutter, som deres møde ifølge observationsrapporten varede. Det kan være, at de f.eks. blot drøftede tyverisikring af et stillads.
Den 3. november 2017 blev der på T1’s virksomhedskonto bogført en fakturaindbetaling fra G2-virksomhed. Der blev i forlængelse heraf foretaget pengeoverførsler mellem T1 og T2’s konti og kontanthævninger, senest en automatudbetaling foretaget den 6. november 2017, kl. 13.55. Tre minutter senere spurgte T1 i en sms til T4, om han var hjemme, og det fremgår af en efterfølgende sms-korrespondance, at de mødtes hos T4 senere samme eftermiddag. T1 har forklaret, at han ikke husker, at han mødtes med T4 den 6. november 2017. T4 har forklaret, at mødet ikke drejede sig om penge, som T1 havde hævet. Han husker ikke, hvad de skulle mødes om, men det kan have drejet sig om en nøgle eller nogle papirer.
Den 20. november 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto fakturaindbetalinger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed. I de følgende dage skete der pengeoverførsler mellem T1 og T2’s konti og kontanthævninger, senest en kontanthævning i automat foretaget den 22. november 2017, kl. 11.25. Samme dag kl. 12.16 havde T1 og T4 en telefonsamtale om, hvor de kunne mødes, og kl. 12.35 mødtes de i en pølsevogn på Y25-by. T1 har forklaret, at han ikke husker, hvorfor han mødtes med T4 den 22. november 2021. T4 har forklaret, at han og T1 under mødet formentlig talte om arbejde.
Den 23. november 2017 indgik der på T1’s virksomhedskonto fire fakturaindbetalinger fra G2-virksomhed og én fakturaindbetaling fra G4-virksomhed. Samme dag blev der foretaget kontanthævninger i kasse og automat, seneste en hævning i pengeautomat kl. 11.37.
Det er fremgået af en observationsrapport, at T1 og T2 kl. 12.13 ankom til T4’s privatadresse i Y18-by, hvor de begge gik ind i huset. Kl. 12.22 forlod de igen adressen. T1 har forklaret, at T2 blot var chauffør for ham, og at han hos T4 skulle tale om arbejde. T4 har forklaret, at han ikke husker at have haft besøg af T1 og T2 den 23. november 2017.
Efter kontanthævningen i pengeautomat den 23. november 2017, kl. 11.37, var indeståendet på T1’s virksomhedskonto ved ophøret af bankdagen 592.891,95 kr.
Den 27. og 28. november 2017 blev der foretaget pengeoverførsler og kontanthævninger fra T1’s konto, og det er fremgået af bevisførelsen, at kontanthævningerne omfattede 310.000 kr. og valutakøb for 18.943,50 kr. Den sidste kontanthævning i pengeautomat blev foretaget den 28. november 2017, kl. 10.22. Der var mellem T1 og T4 kl. 12.32 en telefonsamtale, hvoraf fremgik, at T1 befandt sig i Y31-by på vej mod Y25-by, og at T4 befandt sig i et fly, der netop var landet i Y32-lufthavn. De aftalte, at T1 skulle komme ud til T4. Fra kl. 12.34 oprettede politiet observation mod T1, og det fremgår af observationsrapporten, at T1 ankom til Y32-lufthavn kl. 12.55 i en bil med en kvindelig fører. T1 gik ind i terminal 3, hvor han tog noget hvidt op af lommen og smed det i en skraldespand. Observationsholdet sikrede umiddelbart herefter fra skraldespanden tre kvitteringer udstedt af F1-bank til T1 vedrørende køb af euro for 18.943,50 kr. og hævning af 2 x 50.000 kr. Kl. 13.39 mødtes T1 uden for terminal 3 med T4 og en tredje mand, der senere er identificeret som V4, daglig leder i G4-virksomhed. På stillfotos fra lufthavnens videoovervågning ses det, at T1 tog en brun papirpose frem fra inderlommen og afleverede denne til T4, som med hjælp fra V4 lagde den ned i en taske på bagagevognen. Vidnet V4 har forklaret, at papirposen blev lagt ned i T4’s taske, og at T4 på et senere tidspunkt har fortalt ham, at papirposen indeholdt en byggesag. T1 har forklaret, at papirposen indeholdt tilbud, som var trykt på A4 ark, men at disse må have været foldede, siden de kunne være i papirposen.
Torsdag den 30. november 2017 foretog G2-virksomhed en fakturaindbetaling på 481.250 kr. på T1’s virksomhedskonto. Der blev den 30. november og den 1. december 2017 foretaget pengeoverførsel til T2’s konto og samt kontanthævninger. Fredag den 1. december 2017, kl. 11.40, havde T1 og T4 en telefonsamtale: (T4) "Hvis det ikke kan være anderledes, så må vi jo bare se mandag", (T1) "Nå, men det er fedt, for jeg har temmelig travlt idag. Så det kunne være super fedt, hvis det er okey", (T4) "Jeg kan jo ikke rigtig lave om på det, hvis det ikke er, altså så", (T1) "griner. Nej men du kan jo altid få din vilje jo. Men det var bare 1000 gange federe, hvis alt det øhh", (T4) "Jamen så tager vi den bare mandag".
T1 og T4 blev begge anholdt mandag den (red.dato.nr.1.fjernet).
2.3.2 De enkelte projekter og pladser
T1 har generelt om sin rolle i G1-virksomhed v/T1 forklaret, at hans rolle var at skaffe opgaver. Han fik opgaver fra T4, og så sørgede V3 for, at de blev udført. Han skaffede således underleverandører til T4 til opgaverne, og hans styrende rolle bestod i, at han sørgede for, at V3 tog sig af opgaverne.
T2 har forklaret, at hun var bekendt med, at G1-virksomhed v/T1 udførte opgaver for T4, og at der skulle bruges folk til disse opgaver. Hun ved, at mandskabet blev skaffet gennem V3. Det var ikke noget, hun havde noget at gøre med.
T4 har generelt om de opgaver, som G1-virksomhed v/T1 skulle løse, forklaret, at der ikke forelå en aftale om, hvorvidt det var T1 personligt, hans ansatte eller underleverandører, der skulle løse opgaverne. Dette blandede han sig ikke i.
2.3.2.1 Dobbelthusprojekterne
I 2017 drev T4 i regi af G2-virksomhed, virksomhed med opførelse af dobbelthuse til beboelse. Virksomheden var organiseret sådan, at der for hvert dobbelthus af G2-virksomhed blev stiftet et helejet anpartsselskab (projektselskab), som erhvervede en grund med et eksisterende hus, der blev revet ned. På grunden blev der opført et dobbelthus til udlejning. Efter i en periode at have udlejet de to boliger i dobbelthuset, blev disse solgt af anpartsselskabet. Efterfølgende blev anpartsselskaber, der således havde opført, udlejet og til slut afhændet et dobbelthusprojekt, fusioneret med et andet af G2-virksomhed helejet anpartsselskab. Ved den samlede afslutning af G2-virksomhed’s dobbelthusprojekter kunne det sidste anpartsselskab herefter likvideres.
Da projektselskaberne opførte dobbelthusene med henblik på udlejning, var projektselskaberne ikke momsregistrerede. De fakturaer vedrørende opførelse af dobbelthusene, der indgår i sagens materiale, er udstedt til G2-virksomhed og G3-virksomhed. Gennem en mellemregningskonto hos G2-virksomhed, blev fakturaerne endeligt overført til det relevante projektselskab.
Det er fremgået af bevisførelsen, at G1-virksomhed v/T1 udstedte fakturaer vedrørende T4’s dobbelthusprojekter. Der blev udstedt mindre fakturaer vedrørende dobbelthuse beliggende Y23-adresse, Y33-adresse og Y34-adresse. Der indgår i sagen endvidere omfattende faktureringer vedrørende dobbelthuse beliggende Y24-adresse, Y35-adresse, Y36-adresse og Y37-adresse. T1 har om disse projekter forklaret, at når han fik opgaven fra T4, handlede den om at skaffe mandskab til byggeopgaven. Han gav denne opgave videre til V3 i dennes egenskab af repræsentant for G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed. V3 sørgede for at levere mandskabet til opgaven. V3 stod for at instruere mandskabet, og V3 sørgede også for indkøb af materialer - f.eks. hvide højglans køkkener - inden for den budgetramme, som G1-virksomhed v/T1 havde fået af T4. Når der skulle bruges stillads, som det for eksempel var tilfældet med dobbelthuset på Y35-adresse, var det også V3, der sørgede for dette. T1 har forklaret, at han ikke selv deltog i arbejdet på dobbelthusprojekterne, og han har ikke under sin forklaring haft nogen sikker erindring om at have besigtiget noget vedrørende dobbelthusprojekterne. Han modtog fra T4 betaling af de fakturaer, som G1-virksomhed v/T1 udstedte vedrørende dobbelthusprojekterne, og selv afregnede han kontant og løbende med V3 uden at modtage fakturaer fra G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed for det konkrete arbejde. En gang imellem fik han i stedet samlefakturaer fra G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed.
T4 har om dobbelthusprojektet på Y24-adresse forklaret, at T1 forud for denne opgave fik udleveret en nøgle til et færdiggjort dobbelthusprojekt på en anden adresse, så T1 kunne se, hvordan det identiske dobbelthus på Y24-adresse skulle se ud. Det stod T1 frit for, om han ville benytte underleverandører til at udføre opgaven. T1 fik udleveret tegninger over dobbelthuset, herunder tegninger over, hvordan køkkenerne skulle se ud. Inden for en budgetramme på 241.000 kr. kunne T1 selv bestemme, hvem han kontraherede med om køkkenerne, så længe det var en hvid højglansløsning. T4 har forklaret, at han ikke har nogen nærmere viden om, hvorvidt der blev installeret (red.køkken.nr.1.fjernet), således som det fremgik af den senere salgsopstilling for Y24-adresse. Foreholdt at der fra selskabet G36-virksomhed den 6. marts 2017 blev udstedt en faktura til G2-virksomhed helt tilsvarende den faktura af 14. marts 2017 for køkkenopgaven i Y24-adresse, som G2-virksomhed modtog fra G1-virksomhed v/T1, har han forklaret, at G36-virksomhed var en underleverandør, der ville have forudbetaling for opgaven. Det ville han ikke gå med til, så i stedet fik G1-virksomhed v/T1 opgaven. Foreholdt at G36-virksomhed i sin følgemail til fakturaen af 6. marts 2017 skrev: "Hej T4. Regningen fra Y24-adresse. Håber du kan li dem. Synes selv det er blevet super godt.", har T4 fastholdt, at rol krævede forudbetaling for køkkenerne til Y24-adresse. Han ved ikke, hvorfor G36-virksomhed skrev denne mail, og han har ikke bedt to forskellige firmaer om at sende ham identiske regninger vedrørende køkkener til Y24-adresse.
For så vidt angår dobbelthuset på Y35-adresse har T4 forklaret, at han ikke ved, om der blev installeret (red.køkken.nr.1.fjernet) i huset, for han havde ikke noget med dette at gøre. På Y35-adresse bistod V7 fra virksomheden G37-virksomhed med tilsynsopgaver. Der var ikke nogen skriftlig aftale om V7’s bistand med byggetilsyn, og det blev udført gratis af V7. T4 har forklaret, at dette skyldtes, at V7 også udførte andre opgaver for ham, og at man i den situation hjælper hinanden.
Vedrørende dobbelthuset på Y36-adresse, hvor G1-virksomhed v/T1 udstedte i alt 10 fakturaer for forskelligt håndværksarbejde, har T4 forklaret, at opførelsen af dobbelthuset blev udbudt i entreprise med besked om, at der skulle gives pris på de enkelte opgaver. Ifølge fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 udførte virksomheden blandt andet opgaverne med jord og nedrivning, opmuring og skalmuring af huset samt levering og montering af køkkener mv. Foreholdt at V4, som ud over at være daglig leder i G4-virksomhed også drev virksomheden G38-virksomhed, i forlængelse af en diskussion om en faktura fra G38-virksomhed til G2-virksomhed den 15. februar 2017 skrev: "Vi har afregnet miljøsanering. Mangler nedrivning, jord, olietank (G35-virksomhed) og miljørapporten (G38-virksomhed). Maskinen bliver flyttet i morgen …", har T4 forklaret, at det ikke var V4 eller G4-virksomhed, der udførte det arbejde vedrørende jord og nedrivning, som G1-virksomhed v/T1 udstedte en faktura for. V4 førte blot korte tilsyn med T1’s arbejde. Foreholdt at der i sagens oplysninger indgår mailkorrespondance mellem ham og V7 fra G37-virksomhed om Y36-adresse, blandt andet en mail af 12. juni 2017, hvor V7 skrev: "Hej, vil du få tømrer til at sætte udhængsbrædder på i gavlen, regner med at vi er en del murere i næste weekend så skal bruge stilladset på den anden gavl", og hvortil T4 med et bebrejdende ordvalg svarede, at V7 i den forudgående weekend havde taget en stige fra dens placering på pladsen, har T4 forklaret, at V7 alene førte tilsyn med murerarbejdet på Y36-adresse. Vedrørende levering og montering af køkkener til Y36-adresse har T4 forklaret, at ordren på disse køkkener endte med at gå til Køkkenforum. Foreholdt at vidnet V5 fra G39-virksomhed Y25-by den 24. oktober 2017 i en mail skrev: "Hej T4 … JJ er/har vret p Y36-adresse i dag, og fortstter p torsdag …", har T4 forklaret, at G39-virksomhed alene udførte svejsning og finish på corion bordplader.
Vidnerne V4 og V7 har forklaret, at hverken de eller deres virksomheder udførte nogen håndværksopgaver på Y36-adresse. De har forklaret, at de alene udførte tilsyn af kortere varighed for T4, fordi de arbejdede sammen med T4 i andre sammenhænge.
Vidnet V5, tidligere indehaver af G39-virksomhed, har forklaret, at han umiddelbart ikke mener, at T4 modtog nogen varer eller tjenesteydelser til gengæld for at henvise kunder til G39-virksomhed. Foreholdt at han til en gennemlæst og underskrevet politirapport den 8. november 2018 har forklaret blandt andet: "G39-virksomhed og T4 indgik en aftale om, hvis T4 henviste kunder til G39-virksomhed, ville T4 opnå en rabat som typisk lå på omkring 30 % på køkkener, men ikke så meget på hårde hvidevarer. På den måde fik T4 mere og mere til gode, som blev afregnet ved at G39-virksomhed leverede montørtimer, som så blev modregnet i det tilgodehavende som T4 havde. T4 havde sikker også købt nogle varer. Mellemregningen med T4, blev ikke bogført, men aftalt pr. telefon." og " Mellemregningen opstod på den måde, at kunder som var henvist af T4, betalte den fulde pris på køkken m.v., typisk med lidt rabat i forretningen. Differencen mellem det beløb kunden betalte og den rabat som G39-virksomhed havde indgået med T4 udgjorde mellemregningen. Denne mellemregning blev så “vekslet" med montørtimer fra G39-virksomhed til T4’s dobbelthuse." har vidnet forklaret, at han ikke nu husker, at det forholdt sig sådan. Men når det står i rapporten, må han have forklaret sådan til politiet i 2018.
2.3.2.2 Y38-adresse og Y39-adresse
T1 har om en opgave for G2-virksomhed på Y38-adresse i Y40-by forklaret, at han ikke husker noget om ejendommen eller de opgaver, G1-virksomhed v/T1 udførte på stedet. Det var V3 og dennes mandskab, der udførte opgaven, og han afregnede kontant med V3. Foreholdt at der ved en senere faktura blev faktureret vedrørende Y39-adresse, har T1 forklaret, at der må være tale om en anden byggeplads end Y38-adresse. Han havde ikke kontakt med nogen på stedet, men det har V3 formentlig haft.
T4 har forklaret, at opgaverne på Y38-adresse og Y39-adresse vedrørte skalmuring for G40-virksomhed. De havde behov for ekstra mandskab, og han bad G1-virksomhed v/T1 om at skaffe et sjak. Han kender ikke baggrunden for, at G1-virksomhed v/T1 vedrørende Y39-adresse udstedte to aconto fakturaer med datering samme dag.
2.3.2.3 Y41-adresse
T1 har forklaret, at adressen Y41-adresse, ikke siger ham noget. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 den 18. juni 2017 til G2-virksomhed udstedte en faktura vedrørende ny bruseniche på denne adresse, har T1 forklaret, at hverken fakturaen eller opgaven siger ham noget. V3 skaffede mandskab til opgaven, og V3 har muligvis også selv været på adressen.
T4 har om opgaven på Y41-adresse forklaret, at han fra beboeren i lejligheden, V6, fik en anmodning om tilbud vedrørende renovering af badeværelse i lejligheden. Han indhentede tilbud fra både V7 hos G37-virksomhed og fra G1-virksomhed v/T1, og det endte med, at G1-virksomhed v/T1 udførte hele opgaven. Foreholdt at V7 havde afgivet et tilbud på 17.000 kr. med tillæg af moms, mens det af en håndskreven fakturakladde fundet hos T1 og den endelige faktura fra G1-virksomhed v/T1 fremgår, at dennes pris var 18.000 kr. med tillæg af moms, har T4 forklaret, at V7 ville have 2.500 kr. ekstra for at udføre opgaven, da det viste sig, at der også skulle etableres en servicelem. G1-virksomhed v/T1 havde fra starten regnet dette ind i sit tilbud, så G1-virksomhed v/T1 var reelt billigere.
Vidnet V6, som ejede og boede i lejligheden i 2017, har forklaret, at der ikke blev etableret nogen servicelem i forbindelse med renoveringen af brusenichen, idet der ikke var nogen skjulte rør eller i øvrigt skjulte vvs-installationer.
Vidnet V7 har fået foreholdt en mailkorrespondance af 28. april 2017, hvor T4 bad ham ringe kunden op, og hvor han overfor T4 efterfølgende bekræftede, at han havde talt med kunden og ville se på det ugen efter. V7 har hertil forklaret, at G37-virksomhed ikke fik opgaven på Y41-adresse. De var for dyre. Opgaven gik i stedet for til G1-virksomhed v/T1.
2.3.2.4 Y42-adresse
T1 har vedrørende Y42-adresse forklaret, at han ikke erindrer noget om en opgave på denne adresse. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed den 18. juni 2017 udstedte en faktura vedrørende "Div. Murerarbejder … understøbning nr 2 jf aftale …" på adressen, har han forklaret, at han fortsat ikke husker opgaven og ikke selv har været involveret i løsningen af den, idet opgaven blev løst af V3.
T4 har forklaret, at han bad G1-virksomhed v/T1 om at udføre understøbning nr. 2, fordi G37-virksomhed, der lavede første understøbning, havde for travlt. Det fremgår efter hans opfattelse også af korrespondance mellem ham og hovedentreprenøren på Y42-adresse, at understøbning nr. 2 kom til som et ekstraarbejde. Det kan være, at det var en af T1’s formænd, der var ude at se på opgaven med henblik på, at der kunne opnås enighed om en pris. Men T1 var bekendt med opgaven og kunne tale med om arbejdet, da de på et tidspunkt havde en samtale herom.
Vidnet V7 har forklaret, at G37-virksomhed ikke havde tid til at udføre understøbning nr. 2, og at G1-virksomhed v/T1 derfor tog opgaven.
2.3.2.5 Y43-adresse og Y44-adresse
T1 har forklaret, at adresserne Y43-adresse og Y44-adresse ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvilket arbejde G1-virksomhed v/T1 udførte på adressen. Foreholdt at fakturaen udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed vedrørende Y43-adresse og Y44-adresse henviser til renovering af facade for G40-virksomhed, har T1 forklaret, at der så gælder det samme som vedrørende Y38-adresse og Y39-adresse. Det var reelt mandskabsudleje, men T4 bestemte, hvad fakturateksten skulle være. Det var V3, der skaffede mandskabet.
T4 har forklaret, at det er en fejl, at der fra G1-virksomhed v/T1 er udstedt en faktura vedrørende Y43-adresse. Der skulle have stået Y44-adresse på begge fakturaer. Opgaven for G40-virksomhed vedrørte facaderenovering af Y44-adresse. T4 har videre forklaret, at den håndskrevne seddel svarende til den ene af fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1, som blev fundet under ransagning hos T1, er skrevet af ham. Den var både et aftalegrundlag og en angivelse af, hvad T1 skulle skrive i sin faktura.
2.3.2.6 G33-virksomhed
G1-virksomhed v/T1 udstedte i perioden 25. juli 2017 til 10. oktober 2017 fire fakturaer til G2-virksomhed vedrørende flytning og opsætning/nedtagning/kørsel af bar for G33-virksomhed, og der blev under ransagning hos T1 fundet en håndskreven fakturakladde, der svarer til indholdet af den første af fakturaerne vedrørende G33-virksomhed. T1 har om fakturaerne forklaret, at han kan huske, at der blev udført flytning for G33-virksomhed. Han var ikke selv med til at udføre opgaverne, og han husker ikke, hvad der skulle flyttes, eller hvor det skulle flyttes hen. Han bad V3 skaffe mandskabet til at udføre opgaverne. Han ved ikke hvilket mandskab eller hvilke underleverandører, V3 benyttede til dette. Han ved ikke om, eller af hvem, V3 fik stillet en bil til rådighed til brug for kørslen. Han vil mene, at T4 instruerede ham om, hvad der skulle stå på fakturaerne vedrørende G33-virksomhed, for da han ikke kendte indholdet af opgaverne, var dette nødvendigt for, at G1-virksomhed v/T1 kunne udstede fakturaerne.
T4 har forklaret, at da han startede virksomheden G33-virksomhed, blev der afholdt mange romsmagninger på forskellige lokationer. Der var derfor meget, der skulle køres rundt og stilles op og tages ned. Han bad G1-virksomhed v/T1 om at stille med nogle folk og en bil til at varetage disse opgaver. Den bil, der blev benyttet til kørslerne, var T1’s kassevogn, en (red.bilmærke.nr.2.fjernet). Det var ofte en medarbejder i G33-virksomhed, der satte opgaverne i gang, og ingen havde helt overblik over, hvor meget, der blev kørt, og hvor lang tid opgaverne tog. Prisen for opgaverne blev derfor med mellemrum fastsat under en drøftelse mellem ham og T1. Den håndskrevne fakturakladde svarende til en af fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1, er skrevet af ham, og han går ud fra, at T1 var til stede, da han skrev sedlen, for de skulle blive enige om, hvad der skulle betales for opgaverne.
2.3.2.7 Y45-gade
T1 har om en faktura til G2-virksomhed vedrørende arbejde på Y45-gade forklaret, at han ikke husker noget om en opgave på denne adresse. Foreholdt at fakturaen fra G1-virksomhed v/T1 angives at vedrøre blandt andet opgravning af bed, blotlægning af kældervæg og vandsikring af kælder på Y45-gade, har han forklaret, at han fortsat ikke har nogen erindring om opgaven eller om, hvordan aftalen om denne blev indgået med G2-virksomhed. Der må som ved andre opgaver for G2-virksomhed være tale om, at han at sørgede for at skaffe mandskab til opgaven.
T4 har forklaret, at mange af hans underleverandører var ude for at besigtige og give en pris på den opgave, som G1-virksomhed v/T1 endte med at få. Han er sikker på, at enten T1 eller en af hans folk var ude og besigtige opgaven, for han husker, at han talte med T1 om dette. Foreholdt at V7 fra G37-virksomhed den 22. juli 2017 skrev en mail til ham med spørgsmål vedrørende Y45-gade’s kælder, har han forklaret, at den opgave, som V7 skrev om, var en anden opgave.
Det var en opgave inde i kælderen. Foreholdt at G2-virksomhed den 13. august 2017 fakturerede G35-virksomhed, Y45-gade 122.750 kr. inklusiv moms for arbejde med samme beskrivelse som det, G1-virksomhed v/T1 den 13. august 2017 fakturerede G2-virksomhed 147.500 kr. inklusiv moms for, har han forklaret, at der så må findes en yderligere faktura fra G2-virksomhed til G35-virksomhed, for han udfører ikke arbejde til underpris.
2.3.2.8 Y46-adresse
T1 har forklaret, at han ikke husker noget om en opgave på Y46-adresse eller om den ejendom, der ligger på adressen. Foreholdt at faktura af 13. august 2017 fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed vedrører dæk, loft og terrændæk i en parkeringskælder på adressen, har han forklaret, at han ikke husker nærmere om opgaven. V3 sørgede for at sende mandskab hen på adressen, hvor de nok blev instrueret af byggelederen på pladsen.
T4 har forklaret, at T1 sendte nogle folk ud for at se på opgaven på Y46-adresse. Den drejede sig om at udbedre vandindtrængen i en parkeringskælder, og G2-virksomhed havde fra ejerforeningen fået nogle ingeniørtegninger vedrørende opgaven. G1-virksomhed v/T1 skulle løse opgaven for en fast pris. Han ved ikke, om det var T1’s ansatte eller underleverandører, der udførte opgaven, men der var dansktalende folk i gang med at arbejde, når han selv kom på adressen. Når G2-virksomhed endte med at få ca. 12.000 kr. mindre for opgaven, end G2-virksomhed betalte til G1-virksomhed v/T1, skyldtes det, at ejerforeningen gjorde gældende, at det udførte arbejde ikke havde løst problemet med vandindtrængen. Han vil mene, at han nævnte dette for G1-virksomhed v/T1, men T1 mente, at han havde leveret det, der skulle leveres.
2.3.2.9 Y47-adresse
T1 har forklaret, at opgaven på Y47-adresse vedrørte tilbygning til et hus i Y48-by. Han har ikke selv været på adressen. V3 sørgede for at sende mandskab, og det var byggelederen på pladsen, der sørgede for at instruere dette mandskab. Der kunne således lige så godt blot have stået "mandskabsleje" på de fakturaer vedrørende Y47-adresse, som G1-virksomhed v/T1 udstedte til G3-virksomhed.
T4 har forklaret, at projektet på Y47-adresse vedrørte totalrenovering af en villa.
Han bad T1 om at regne på nogle opgaver, fordi hans kompagnon i G3-virksomhed, V8, skulle bruge tilbud på nogle tømrerarbejder. Han talte i forløbet med T1 om, at en af T1’s folk var ude at se på opgaverne. Denne person indgik den nærmere aftale med V8 om det, der skulle udføres. T4 har videre forklaret, at det var ham, der modtog tilbuddene på opgaverne fra T1. Han drøftede disse tilbud med V8, hvorefter aftalen om, at G1-virksomhed v/T1 skulle udføre opgaverne, blev indgået. Folkene, som T1 sendte ud på opgaverne, vidste, hvilke opgaver, der skulle løses. Det er ikke hans opfattelse, at V8 fungerede som formand på opgaverne. Det var ham, der stod for at betale fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1 vedrørende Y47-adresse, og han kan godt have talt med T1 om, hvad der skulle stå i fakturaerne, hvis T1 var i tvivl om dette.
Vidnet V8 har forklaret, at opgaven på Y47-adresse vedrørte totalrenovering af et parcelhus. T4 havde al kontakten med G1-virksomhed v/T1 om dette projekt, og T4 betalte også fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1. T4 var skrap til at forhandle priser, så det lod vidnet ham om, men de har nok lige drøftet, hvad tingene burde koste. Han drøftede ikke tilbud fra nogen enkelte underleverandører med T4. Hans opgave på Y47-adresse var at udføre kvalitetskontrol og holde opsyn. Han ved ikke, om nogen folk fra G1-virksomhed v/T1 var til stede på pladsen, for han gik ikke rundt og præsenterede sig. Han husker ikke, om der var andre underleverandører end G1-virksomhed v/T1 på Y47-adresse.
2.3.2.10 Samlefakturaer for Y49-gade, Y50-gade, Y51-gade mv.
T1 har forklaret, at han overlod til V3 at få opgaverne på samlefakturaerne for Y49-gade, Y50-gade, Y51-gade mv. til G4-virksomhed udført. Det samme gjaldt en faktura vedrørende mandskabsudleje på Y52-skole, som han sendte til G4-virksomhed. Når der vedrørende den sidste af de tre samlefakturaer under ransagning er fundet en håndskreven fakturakladde fra T4, skyldes det, at V3 havde forsøgt at snyde med timerne. Den håndskrevne fakturakladde var T4’s måde at fortælle, hvordan verden hang sammen og fakturaen skulle se ud.
T4 har forklaret, at aftalen om, at G1-virksomhed v/T1 skulle udføre de opgaver, der fremgår af samlefakturaerne, blev indgået mellem T1 eller en af hans folk og V4. Det var dog ham, der betalte fakturaerne, og på et tidspunkt drøftede han faktureringen med T1. Det viste sig, at der var en fejl i den håndskrevne timeopgørelse, som T1 havde med. Han gav T1 en korrekt timeopgørelse på en håndskreven seddel, og denne dannede baggrund for fakturaen udstedt af G1-virksomhed v/T1.
Vidnet V4 har forklaret, at det nok var hans medarbejder V9, der var formand på de opgaver, hvor G1-virksomhed v/T1 har sendt samlefakturaer. Han vil tro, at V9 havde ringet til G1-virksomhed v/T1 for at få sendt mandskab. V9 har nok vidst, hvad dette skulle koste. Han husker dog ikke, om V9 var formand på opgaven. Der var mange folk på opgaven. Han er sikker på, at formændene holdt øje med, hvor mange timer, mandskabet sendt af G1-virksomhed v/T1 brugte på opgaven. Formændene har højst sandsynligt skrevet et regnskab ned på et stykke papir. Foreholdt at de to første samlefakturaer anvendte fast pris, mens den sidste var en opgørelse baseret på medgået tid, har vidnet forklaret, at nogle typer opgaver egner sig til fast pris, andre til at være efter medgået tid. Ændringen skyldtes ikke, at der var problemer med tilliden mellem G1-virksomhed v/T1 og G4-virksomhed.
Vidnet V9 har forklaret, at han ikke med sikkerhed kan sige, at han på noget tidspunkt under sin ansættelse hos G4-virksomhed ringede til G1-virksomhed v/T1. Han hørte måske om denne virksomhed i forbindelse med en nedrivningsopgave på Y53-gade i efteråret 2017. Han kender ikke T1, og han mener ikke, at han nogensinde har set eller talt med T1.
2.3.2.12 Byggeplads hos G40-virksomhed
T1 har om en faktura af 23. november 2017 fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed på 206.250 kr. inklusiv moms, der angives at vedrøre murerarbejde som underentreprise, byggeplads hos G40-virksomhed, forklaret, at han ikke husker noget om det udførte arbejde eller aftalen med T4. Det var formentlig en murer, der blev lejet ud.
T4 har forklaret, at fakturaen vedrørte en underentreprise på murerarbejde på G40-virksomheds byggepladser på lokationerne Y54-lokation, Y55-lokation og Y56-lokation. Forud for hans aftale med G1-virksomhed v/T1, havde T1 eller en af hans folk besigtiget opgaverne med henblik på at kunne give ham en pris for udførelsen.
2.3.2.11 Faktura for diverse besigtigelser og tilsyn
T1 har om en faktura af 27. oktober 2021 på 12.500 kr. inklusiv moms fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, der angives at vedrøre "Div. Besigtigelser udført på vegne af T4, samt tilbud" forklaret, at han formentlig havde været ude at se på nogle opgaver, fordi T4 ikke selv havde tid. Han husker ikke specifikt, hvor han havde været henne. Han var arme og ben for T4 i denne periode, og han hjalp med de tilbud, som T4 skulle afgive.
Vedrørende en faktura af 23. november 2017 på 15.000 kr. eksklusiv moms fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, der angives at vedrøre "Tilsyn af igangværende byggeopgaver iht aftale med T4" har T1 forklaret, at han mener, at V3 udførte tilsynet. Det er ikke sikkert, at T4 vidste, at det var V3, som på vegne af G1-virksomhed v/T1, var sat på opgaven.
Den 23. november 2017 havde T1 og T4 følgende telefoniske drøftelse: … (T4) "Jeg skylder dig 15.000 i T4. Kan du ikke sende mig en faktura, hvor du skriver øhm....opfølgning på byggearbejder på forskellige byggepladser og deraf (utydeligt) .15.000 for byggetilsyn" (T1) "Jo" (T4) "Og så sende G2-virksomhed en faktura på 15.000 fra dig af. Så får jeg den overført nu med det samme" (T1) "T4" (T4) "A/S" (T4) "Tilsyn af byggepladser" (T1) "Tilsyn...af byggepladser..." (T4) "Jaa..du ved..og det er på igangværende byggesager, ikk" (T1) "Ja" … (T1) "Jeg smider den afsted med det samme" (T4) "Tak" …
T1 og T4 har begge forklaret, at det må være fakturaen af 23. november 2017 på 15.000 kr. med tillæg af moms vedrørende tilsyn af igangværende byggeopgaver, de talte om i telefonsamtalen.
2.3.2.13 G35-virksomhed
Adspurgt om G35-virksomhed har T1 indledningsvis forklaret, at navnet ikke siger ham noget. Han husker ikke, hvilket arbejde G1-virksomhed v/T1 skulle levere på dette sted, og han husker ikke, hvor G35-virksomhed ligger. Foreholdt fakturaer af 17. august 2017, 10. oktober 2017 og 18. november 2017 på i alt 1.250.000 kr. inklusiv moms, der alle er angivet at vedrøre etape 1 stillads til G35-virksomhed har han forklaret, at han nu mindes, at opgaven vedrørte en meget stor stilladsopgave. V3 sagde, at opgaven var for stor til, at G6-virksomhed kunne løfte den. Han talte med T4 om dette, og det blev ordnet sådan, at G1-virksomhed v/T1 skulle benytte G7-virksomhed som underleverandør i stedet for. Han påtog sig således at være mellemled på stilladsopgaven.
Han havde ikke selv kontakten med G7-virksomhed. Han fik G7-virksomhed’s priser fra T4. Det var G1-virksomhed v/T1, der skulle betale til G7-virksomhed, for G1-virksomhed v/T1 havde fået stilladsentreprisen, og det gav mening at gøre det på denne måde, fordi han skulle være en del af byggeriet. Adspurgt på hvilken måde han skulle være en del af byggeriet, har T1 forklaret, at han skulle være tilsynsførende på G35-virksomhed. Han kom dog aldrig rigtig i gang med denne opgave, og han har ikke været på byggepladsen på G35-virksomhed. Han har ikke forstand på stilladser, så han skulle ikke være tilsynsførende med G7-virksomhed’s opstilling af stillads. Det var det efterfølgende arbejde, han skulle føre tilsyn med. Foreholdt at der ikke er fundet nogen dokumentation for G7-virksomhed’s fakturering af G1-virksomhed v/T1 ud over en faktura af 25. maj 2018 fra G7-virksomhed på 813.461,25 kr. inklusiv moms vedrørende G35-virksomhed etape 1, har T1 forklaret, at han ikke husker, om han på tidspunktet for anholdelsen af ham den 4. december 2017 skyldte penge til G7-virksomhed. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 af G2-virksomhed havde modtaget betaling for fakturaer på 1.250.000 kr. inklusiv moms for G35-virksomhed etape 1, men at G7-virksomhed kun fakturerede ham lidt over 800.000 kr. for dette, har han forklaret, at det ikke var meningen, at han skulle tjene 400.000 kr. på projektet. Han husker ikke, hvordan det hang sammen.
Efter at T4 og T5 har afgivet forklaring under sagen, har T1 supplerende forklaret, at han flere gange var på byggepladsen på G35-virksomhed. Det kan godt være ham, der ses på et foto fra G35-virksomhed, som T4 lagde på sin Facebook side, men han er ikke sikker på dette.
T4 har forklaret, at han i løbet af forsommeren 2017 fik tilbud fra G7-virksomhed på stilladsopgaven på G35-virksomhed. Tilbuddene blev rettet til efterhånden som de rådgivende ingeniører lagde sig fast på, at der skulle være en etapeløsning for projektet, så der ikke skulle sættes stillads op på hele den meget store ejendom på én gang. G1-virksomhed v/T1 bød ikke på stilladsopgaven, for det stod klart fra begyndelsen, at stilladsopgaven var for stor for G1-virksomhed v/T1. Han fik forhandlet G7-virksomhed 5,5 % ned i pris svarende til den sum, G7-virksomhed normalt ville have lagt oven i sin pris til allrisk forsikring. Da han havde meget travlt i sine virksomheder på dette tidspunkt, havde han brug for en tilsynsførende på G35-virksomhed. Han indgik mundtligt med T1 en aftale om, at han skulle være tilsynsførende mod et honorar svarende til det, G2-virksomhed skulle have betalt for all-risk forsikringen. Han havde med denne model helt styr på, hvad tilsynsopgaven ville koste ham. Stilladset var ikke rigtig en del af tilsynsopgaven. Det vigtige var, at T1 havde styr på vinduesdybder og tagentreprisen, som er tømreropgaver. Betalingen til T1 skulle ske på den måde, at når T1 modtog en faktura fra G7-virksomhed, kunne han lægge 5,5 % oveni, når G1-virksomhed v/T1 viderefakturerede til G2-virksomhed. T5 kendte ikke T1, men han havde set ham på afstand på G35-virksomhed på et tidspunkt. Han var ikke bekendt med, hvilke fakturaer G1-virksomhed v/T1 modtog fra G7-virksomhed, og han vidste ikke, om G1-virksomhed v/T1 havde betalt noget til G7-virksomhed forud for, at han i G2-virksomhed betalte fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1. Tilsynsopgaven for T1 begyndte først rigtig i november 2017, og han foretog vist 2-3 tilsyn i november og december 2017. Den faktura dateret 30. november 2017, som G2-virksomhed modtog fra G7-virksomhed, blev først afsendt efter, at han og T1 havde været anholdt den (red.dato.nr.1.fjernet), så det var en tilbagedateret faktura.
T5 har forklaret, at G7-virksomhed havde afgivet tilbud til G2-virksomhed på stilladsopgaven på G35-virksomhed. Han var overfor T4 gået med til at gå 5,5 % ned i pris. T4 ville have, at han skulle fakturere igennem G1-virksomhed v/T1, fordi T1 på denne måde kunne få noget løn for at være en slags formand på byggepladsen. T4 havde sagt, at G7-virksomhed nok skulle få sine penge, så han var ret ligeglad med, at han skulle fakturere den aftalte pris gennem G1-virksomhed v/T1. Han kendte ikke T1 og havde ikke hans cvr-nummer. Han vidste kun, at han hed T1. Han blev ikke introduceret for T1, da han én gang så ham på G35-virksomhed. Der skulle være kommet et møde i stand med T1 i løbet af november 2017, så G7-virksomhed kunne begynde at sende fakturaer til G1-virksomhed v/T1, men den (red.dato.nr.1.fjernet) blev T1 og T4 anholdt af politiet. Før denne dato havde G7-virksomhed ikke faktureret noget vedrørende G35-virksomhed, og T1’s konti var nu lukket af politiet. Han vidste ikke før da, at G2-virksomhed allerede havde betalt G1-virksomhed v/T1 for stilladsarbejde. Han sendte ikke på noget tidspunkt G2-virksomhed en faktura for det arbejde, G7-virksomhed havde udført med etape 1 på G35-virksomhed, for han vidste, at T4 ikke ville betale for dette, når han allerede havde betalt G1-virksomhed v/T1 for det samme. Han sendte i stedet for den 6. december 2017 T4 en aconto faktura vedrørende etape 2. Fakturaen var tilbagedateret til den 30. november 2017, fordi G7-virksomhed skulle lukke bogholderiet for november måned 2017.
2.3.2.14 Y8-skole/Y8.1-skole
G1-virksomhed v/T1 udstedte den 28. september 2017 en faktura til G2-virksomhed vedrørende mandskabsleje til brug på Y8-skole, og henholdsvis den 3. og den 23. november 2017 udstedte G1-virksomhed v/T1 to aconto fakturaer vedrørende stilladsentreprise på Y8-skole. Fakturaerne blev alle betalt af G2-virksomhed.
T1 har forklaret, at navnene Y8-skole og Y8.1-skole ikke siger ham noget. Han ved ikke, om det er den samme skole, og han husker ikke, hvilket arbejde G1-virksomhed skulle have udført på skolen. Han kan huske, at han på et tidspunkt har været på en skole, men han ved ikke, om det var denne skole. Foreholdt ovennævnte fakturaer har han fortsat ikke haft nogen erindring om Y8-skole eller arbejde udført der. Foreholdt at T4 i en mail af 4. maj 2018 anmodede om at få tilbagebetaling af 718.750 kr., som G2-virksomhed havde betalt i henhold til de to aconto fakturaer for stillads, fordi T4 havde set sig nødsaget til også at betale underleverandøren G7-virksomhed for det samme arbejde, har T1 forklaret, at det er korrekt, at han den 7. maj 2018 svarede bekræftende på, at G1-virksomhed v/T1 skyldte dette beløb, men at han ikke havde mulighed for at betale beløbet. Han mener ikke, at G7-virksomhed på noget tidspunkt kontaktede ham for at få betaling for stilladsarbejdet på Y8-skole. Når han hidtil har forklaret, at der mellem ham og T4 kun var et privat økonomisk mellemværende i størrelsesorden 30.000 kr., som han havde lånt af T4, er det fordi, han slet ikke havde mulighed for at betale de 718.750 kr.
T4 har om den første faktura fra G1-virksomhed v/T1 forklaret, at der var opstået behov for hjælp til nogle andre murere, der arbejdede på den kæmpe entreprise ude på Y8-skole. G2-virksomhed havde antaget G37-virksomhed v/V7 som sin underentreprenør. Han tror ikke, at G37-virksomhed som sådan stod for at instruere det mandskab, som G1-virksomhed v/T1 sendte ud, for han udpegede selv for de fire folk, der kom, hvad de skulle lave på pladsen, og de var ret selvkørende. De kan også selv have koordineret med G37-virksomhed.
Vedrørende de to aconto fakturaer for stilladsentreprisen har T4 forklaret, at det var en vanvittig stilladsopgave på Y8-skole. Der skulle spændes et klasse 5 stillads ud over en gymnastiksal, og han havde brug for en tilsynsførende til stilladsopgaven. Der blev indgået samme aftale som ved G35-virksomhed, hvor T5 accepterede at gå 5,5 % ned i pris, og at faktureringen fra G7-virksomhed skulle gå gennem G1-virksomhed v/T1, som fakturerede G2-virksomhed inklusiv de 5,5 %. På den måde fik T1 - helt som det var tilfældet på G35-virksomhed - sit honorar for at være tilsynsførende. Han er sikker på, at T1 et par gange var ude på Y8-skole for at føre tilsyn for ham. Han husker ikke, om T1 i den anledning specifikt påtalte noget vedrørende stilladset. Efter anholdelsen af ham og T1 havde fundet sted den 4. december 2017, modtog han omkring den 6. december 2017 en faktura dateret den 30. november 2017 på 750.000 kr. fra G7-virksomhed for det stilladsarbejde, der hidtil var udført. Han ved ikke, hvorfor T5 tilbagedaterede fakturaen til den 30. november 2017. Han var tvunget til at betale fakturaen, fordi T5 truede med at fjerne stilladset og overdækningen over gymnastiksalen, hvilket med stor sandsynlighed ville have medført betydelig vandskade, da gymnastiksalen stod uden tag. Han betalte G7-virksomhed’s faktura samme dag, han modtog den. Hovedentreprenøren på Y8-skole - G41-virksomhed - overtog fra dette tidspunkt stilladsentreprisen fra G2-virksomhed. Den 4. maj 2018 skrev han til T1, at han ville have de 718.750 kr., som han havde betalt til G1-virksomhed v/T1 i november 2017, tilbagebetalt. Han har endnu ikke fået pengene.
T5 har forklaret, at G7-virksomhed udførte hele stilladsentreprisen på Y8-skole. G7-virksomhed skulle fakturere G1-virksomhed v/T1, som så fakturerede G2-virksomhed på helt samme måde som projektet på G35-virksomhed. Aftalen om denne faktureringsmetode for Y8-skole blev indgået på omtrent samme tidspunkt som aftalen vedrørende G35-virksomhed. Han sendte ved mail af 6. december 2017 sin aconto faktura dateret den 30. november 2017 på 750.000 kr. inklusiv moms til G2-virksomhed. Han var ikke klar over, at G2-virksomhed allerede havde betalt to fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 for det samme. G7-virksomhed kunne nok en måned før hans afsendelse af fakturaen til G2-virksomhed have faktureret G1-virksomhed v/T1 for det arbejde, der var omfattet af fakturaen. Han havde imidlertid ikke styr på G1-virksomhed v/T1, for det var ikke lykkedes ham at mødes med T1, som han ellers havde planlagt, at han ville gøre.
2.3.2.15 Y57-adresse og Y58-adresse
T1 har forklaret, at han ikke husker, hvilket arbejde G1-virksomhed v/T1 udførte på Y57-adresse og Y58-adresse. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 den 31. marts 2017, den 21. april 2017 og den 3. maj 2017 udstedte fakturaer til G2-virksomhed vedrørende stilladsentreprise på Y57-adresse og Y58-adresse, har han forklaret, at han nu kan se, at opgaven vedrørte opsætning af stillads. G1-virksomhed v/T1 tog sig af opgaven på den måde, at han bad V3 om at udføre opgaven. Han havde af T4 fået at vide, hvor meget stilladsentreprisen måtte koste, og denne pris var formentlig baseret på, at T4 havde indhentet priser fra andre underleverandører. Han ved ikke, hvordan V3 skaffede stilladset. Når G1-virksomhed v/T1 fra G2-virksomhed modtog betaling af de fakturaer, der blev udstedt, gav han straks pengene videre til V3.
T4 har forklaret, at han indhentede tilbud på de forskellige dele af den samlede entreprise vedrørende tagrenovering af Y57-adresse og Y58-adresse. Han fik den 6. oktober 2016 et tilbud på stilladsentreprisen fra G7-virksomhed. Det var G1-virksomhed v/T1, der endte med at få stilladsentreprisen. Han oplyste ikke til T1, hvad G7-virksomhed ville udføre opgaven for, og det er ikke rigtigt som forklaret af T1, at han gav denne en maksimumpris. Men de lagde arm om prisen. T5 forblev involveret i Y57-adresse og Y58-adresse på den måde, at han 2-3 gange førte tilsyn med stilladset på Y57-adresse og Y58-adresse. Det skete i forbindelse med rejsningen af overdækningen på stilladset, hvor T5 tjekkede, at tingene var sat ordentligt op. T5 fik ikke penge for at føre dette tilsyn. T5 var interesseret i at hjælpe ham uden beregning, fordi han dengang var i færd med at købe sig ind i G7-virksomhed. Denne plan ramlede dog, da han og T1 blev anholdt den (red.dato.nr.1.fjernet).
T5 har bekræftet, at G7-virksomhed den 6. oktober 2016 afgav et tilbud på stilladsentreprisen på Y57-adresse og Y58-adresse. Den 7. februar 2017 skrev T4 i en mail til ham, at G2-virksomhed havde vundet opgaven på Y57-adresse og Y58-adresse. Han ved ikke, om det på dette tidspunkt var afgjort, at G7-virksomhed ikke fik stilladsentreprisen, men det endte med, at en anden virksomhed fik stilladsentreprisen. Han var imidlertid tilknyttet sådan, at han for T4 tjekkede, at stilladset var sat ordentligt op. Han var også til stede, da overdækningen blev taget ned, og det var ham, der bestilte G42-virksomhed til at hejse og nedtage overdækningen. Opgaverne med tilsyn og bestillinger var ikke tidskrævende. Han tog ikke penge for det, fordi det på dette tidspunkt var på tale, at T4 skulle købe sig ind i G7-virksomhed. Foreholdt at Navman GPS-systemet i en lastbil tilhørende G7-virksomhed registrerede, at lastbilen var til stede ved Y57-adresse og Y58-adresse den 9. april 2017 og den 10. april 2017, men at G42-virksomhed har faktureret G7-virksomhed for hejsning af overdækning foretaget den 17.-19. marts 2017 og for nedtagning den 18. april 2017, har T5 forklaret, at G42-virksomhed skrev forkert på fakturaen vedrørende nedtagning af overdækningen. Nedtagningen fandt ikke sted den 18. april 2017, men den 9. april 2017, hvor hans lastbil blev GPS-registreret på adressen. Det skyldes en forglemmelse, at han aldrig fik viderefaktureret G7-virksomhed’s betalinger til G42-virksomhed til G2-virksomhed.
Vidnet V10, G42-virksomhed, har forklaret, at han ikke selv var til stede på Y57-adresse og Y58-adresse, da stilladsets overdækning blev hejst ned, men at det fremgår både af G42-virksomhed’s faktura til G7-virksomhed og af virksomhedens interne aftalekalender, at dette fandt sted den 18. april 2017 om eftermiddagen. G42-virksomhed benyttede den 18. april 2017 virksomheden G43-virksomhed til at foretage den afspærring af vejen, som var nødvendig for, at nedtagning af overdækningen kunne foretages.
Vidnet V11 fra virksomheden G43-virksomhed har forklaret, at man i G43-virksomhed’s ordresystem præcist dag for dag kan følge hvilke opgaver, G43-virksomhed har udført og skal udføre. Det fremgår af deres ordresystem, at de for V10 havde en opgave vedrørende Y57-adresse den 18. april 2017 i tidsrummet kl. 16.30-18.00. Det fremgår også af noteringen i deres ordresystem, at der var lidt ventetid for deres folk, så de endte med i alt at bruge 2 timer og 28 minutter på opgaven.
2.3.2.16 G34-virksomhed
T1 har vedrørende arbejde for G2-virksomhed på G34-virksomhed, for hvilket G1-virksomhed v/T1 i perioden 8. juni 2017 til 15. september 2017 udstedte i alt seks fakturaer, forklaret, at han ikke husker noget specifikt om opgaverne og ikke ved, hvilken bygning, der var tale om. Han husker ikke noget om de indgåede aftaler med T4 og V3. For så vidt angår de fire fakturaer, der vedrører stilladsarbejde, er hans forklaring den samme som vedrørende Y57-adresse og Y58-adresse.
T4 har forklaret, at han husker, at han indgik en aftale med G1-virksomhed v/T1 om blandt andet opstilling og leje af stillads til entreprisen på G34-virksomhed. Han havde formentlig også indhentet tilbud på stilladsentreprisen fra G7-virksomhed. Det er korrekt, at T5 den 4. maj 2017 sendte ham en mail med tilbud på opsætning af net og tyverisikring på gadesiden af stilladset. T1 gav ham formentlig også en pris på dette, men det kan være sket mundtligt. T5 sendte ham også den 18. juli 2017 et tilbud på et stillads til Y59-adresse, hvor der lå en børnehave med egen gavl. Den lå i forlængelse af G34-virksomhed’s ejendom og var en del af facadearbejdet for andelsboligforeningen. G1-virksomhed v/T1 havde også afgivet et tilbud på denne del af opgaven, og G1-virksomhed v/T1 udførte opgaven. Han var to-tre gange i forløbet med entreprisen hos G34-virksomhed ude at se på ejendommen sammen med T1. De talte under disse møder både om priser og om det arbejde, der var i gang med at blive udført.
T5 har forklaret, at G7-virksomhed til G2-virksomhed afgav tilbud på stilladsentreprisen på G34-virksomhed. Han fik ikke opgaven og fik ikke nogen begrundelse for dette. Han var vist nok et par gange ude at tjekke stilladset på G34-virksomhed for T4, og han sendte den 4. maj 2017 T4 en mail med tilbud på opsætning af net og tyverisikring på gadesiden. Han fik heller ikke denne opgave. Der må have befundet sig et stillads på ejendommen på dette tidspunkt, men det var ikke G7-virksomhed, der havde opsat stilladset, så dette kan ikke have været grunden til, at T4 bad ham om en pris på net og tyverisikring. Han ville almindeligvis ikke sætte net og tyverisikring på et andet firmas stillads, medmindre dette firma bad ham om det. Det er korrekt, at han også den 18. juli 2017 afgav et tilbud til T4 på stillads til børnehavens gavl beliggende Y59-adresse. Da det ikke var samme bygning, som et andet firma allerede havde opstillet stillads på, kunne han godt have taget denne opgave, men han fik den ikke.
2.3.2.17 Y60-adresse
T1 har forklaret, at adressen Y60-adresse ikke umiddelbart siger ham noget, og at han ikke ved, hvilken type ejendom, der ligger der, eller hvilke opgaver, G1-virksomhed v/T1 udførte på adressen. Foreholdt faktura af 15. maj 2017 fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, der angives at vedrøre renovering af gesims inklusiv stillads, har han forklaret, at han nu husker, at der vist var tale om en hastesag, fordi et tidligere leveret stillads var forkert.
T4 har forklaret, at G1-virksomhed v/T1 vist havde afgivet et tilbud på opgaven på Y60-adresse, som indeholdt pris for både opstilling af stillads og murerarbejdet med renovering af gesimsen mellem facadens 1. og 2. sal. I første omgang antog han imidlertid G37-virksomhed til at udføre mureropgaven og G7-virksomhed til at opsætte stilladset. Da V7 fra G37-virksomhed kom på pladsen for at gå i gang den 1. maj 2017 viste det sig imidlertid, at stilladset var opsat med forkert højde, så V7 og hans folk kørte igen. Foreholdt en mail af 2. maj 2017 fra V7 til ham, hvor V7 beskrev problemerne med stilladset som vedrørende manglende stige og manglende afdækning, har han forklaret, at der også var problemer med højden. T5 og hans folk havde ikke tid til at rette højden på stilladset, så han bad T1 om hjælp. Denne sagde, at han kun ville hjælpe med stilladset, hvis G1-virksomhed v/T1 også fik mureropgaven. Enden på dette blev, at G1-virksomhed v/T1 tog G7-virksomhed’s stillads ned og stillede delene på fortorvet, satte eget stillads op i rette højde og udførte renoveringen af gesimsen.
T5 har forklaret, at G7-virksomhed på Y60-adresse havde opsat et stillads, der havde forkert højde. Han husker ikke med 100 % sikkerhed, om det var for højt eller for lavt. Han var ikke selv inde og se på problemet, fordi han var syg, men T4 sagde, at stilladset var forkert sat op, således at murerne ikke kunne nå gesimsen mellem 1. og 2. sal, som skulle renoveres. Da G7-virksomhed ikke kunne løse problemet lige, da henvendelse fra T4 kom, skabte T4 sig. Det endte med, at et andet stilladsfirma tog stilladset ned og satte deres eget op. Stilladsdelene tilhørende G7-virksomhed blev sat på fortovet. Han husker ikke, hvor meget det fyldte, men han var selv inde at hente det med en trailer, og han måtte køre to gange.
Vidnet V7 har forklaret, at stilladset på Y60-adresse var opsat i helt forkert højde, og at G37-virksomhed ikke havde tid til at udføre opgaven, når de ikke kunne gå i gang den dag, de havde planlagt. Han sagde derfor til T4, at de måtte springe fra opgaven. T4 fik i stedet G1-virksomhed v/T1 til at løse opgaven. Når han i en mail den 3. maj 2017 skrev om manglende afdækning af vinduer på Y60-adresse og afsluttede med at skrive, at han var på vej derind, var det ikke udtryk for, at G37-virksomhed fortsat var på opgaven. T4 havde nok bare bedt ham om at køre forbi og se på byggepladsen. Sagens foto optaget fra gadehøjde af stillads på Y60-adresse viser efter hans opfattelse et stillads, der ville være umuligt at benytte til reparation af gesimsen mellem 1. og 2. sal. Fotoet af et stillads optaget fra et vindue i 2. sals højde viser et stillads, der er velegnet til brug for reparation af gesimsen mellem 1. og 2. sal.
Vidnet V12, som var formand for ejerforeningen Y60-adresse i 2017, har forklaret, at hverken han eller andre i ejerforeningen husker, at stilladset på ejendommen til brug for reparation af gesimsen mellem 1. og 2. sal blev skiftet undervejs. Han husker ikke, at der var nogen problemer med stilladset, eller at dette blev taget ned og stillet på fortovet i en periode. Stilladset blev taget ned og kørt væk på én gang, da renoveringen var færdig. Han vil mene, at han ville kunne huske det, hvis der i en periode havde stået stilladsdele på fortovet.
Retten bemærker i tilknytning til vidnet V7’s forklaring, at det i øverste højre hjørne af fotoet optaget fra gadehøjde af stilladset på Y60-adresse ses, at dækkets højde under gesimsen på 2. sal er tilsvarende dækkets højde på fotoet af stilladset optaget fra et vindue i 2. sals højde, hvilken højde V7 har forklaret var velegnet til at udføre renoveringen af gesimsen mellem 1. og 2. sal.
2.3.2.18 Y61-adresse
T1 har forklaret, at han ikke husker at have været på byggepladsen Y61-adresse, og at han ikke ved, hvilket arbejde G1-virksomhed v/T1 udførte på adressen. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 udstedte to fakturaer vedrørende stilladsarbejde på ejendommen, har han forklaret, at dette har været et stillads, som G6-virksomhed kunne sørge for på vegne af G1-virksomhed v/T1.
T4 har forklaret, at G2-virksomhed på Y61-adresse havde stilladsentreprisen for tømrerfirmaet G44-virksomhed. Han organiserede det sådan, at G1-virksomhed v/T1 skulle levere og opsætte stilladset, mens T5 skulle føre tilsyn. Det gav mening for ham at gøre det sådan, fordi der var problemer med stilladset på Y61-adresse, som skabte behov for tilsyn, og man kan ikke føre tilsyn med sig selv. Han husker ikke, om han benyttede de tilbud, som G7-virksomhed afgav den 6. marts 2017 og den 13. marts 2017 som grundlag for det tilbud, han afgav til G44-virksomhed. Der blev ikke på noget tidspunkt indgået aftale om, at G7-virksomhed skulle have opgaven. Når han i løbet af sommeren 2017 sendte mails til T5 om stilladset på Y61-adresse, herunder om tidspunktet for opstilling og et problem med vandindtrængen, skyldtes det, at T5 førte tilsyn med stilladset. Dette var også tilfældet med hensyn til korrespondancen i oktober 2017, hvor de skrev om nedtagning af stilladset og lukning af stilladshullerne med mørtel. Da G44-virksomhed ultimo oktober reklamerede over, at skifer på taget var blevet ødelagt, fordi stilladsfolkene havde gået på det, videresendte han G44-virksomheds mail til T5. Når T5 i mail af 1. november 2017 svarede: " Hej T4. Da stillads folkene ikke kan flyve tager vi altid forbehold for evt skader på tage. Selfølgelig prøver vi så vidt muligt at undgå det ,men da det jo er sjældent at vi sætter stillads op på nye tage er standen jo sjældent god og kan ikke holde til ret meget. Det er derfor ret tit at der ryger at tegl eller skiffer. Den regning for dette afvises også derfor. Jeg skal lige sige at drengene har ikke givet besked om dette, for så havde jeg naturligvis givet beskeden videre. Hilsen T5" var det udtryk for, at T5 forklarede ham, hvordan man afviser et sådant krav fra en kunde.
T5 har under hovedforhandlingen forklaret på samme måde som T4 om stilladset på Y61-adresse og hans rolle i forhold til dette.
2.3.2.19 Y62-adresse/Y63-adresse
T1 har forklaret, at adressen Y62-adresse ikke siger ham noget, og han husker ikke, hvad G1-virksomhed v/T1 ydede på dette sted. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 har udstedt to fakturaer vedrørende stilladsentreprise på Y62-adresse/Y63-adresse til G4-virksomhed, har han forklaret, at V3 sørgede for stilladset. Han ved ikke, hvem V3 entrerede med i den forbindelse.
T4 har forklaret, at G7-virksomhed oprindelig skulle udføre stilladsentreprisen på Y62-adresse/Y63-adresse for G4-virksomhed. Men V4 og T5 røg i totterne på hinanden, fordi V4 syntes, at arbejdet gik for langsomt. V4 kontaktede ham om dette, og så fik han tilknyttet G1-virksomhed v/T1 på noget stilladsarbejde i stedet for. T4 er blevet foreholdt, at han bistod V4 i forbindelse med en faktura af 30. juni 2017 på 60 % af arbejdet fra G7-virksomhed, som V4 videresendte til ham med teksten "?????". Hertil svarede han: " Jeg har sagt at jeg tager den med ham i næste uge. Det er åbenbart lidt et problem du ikke har koblet mig på i samtalen tidligere. Da det afhænge af hvor stilladset skal komme fra. Så husk lige dette en anden gang. Han påstod det ikke kan lade sig gøre. Jeg spurgte så om han ville have G35-virksomhed eller ej? Så nu holder vi lige en pow wow.". I forlængelse heraf udstedte T5 en kreditnota og derefter en faktura på samme beløb men med angivelse af 100 % udført. T4 har forklaret, at dette forløb ikke var udtryk for, at det var en fejl, at G7-virksomhed havde udstedt en faktura, og at det havde været meningen, at G1-virksomhed v/T1 skulle have sendt fakturaer for det samlede stillads.
T5 og vidnet V4 har forklaret på samme måde som T4.
2.3.2.20 Y7-adresse
T1 har indledningsvis forklaret, at han ikke har nogen erindring om, hvilken opgave G1-virksomhed v/T1 udførte på Y7-adresse. Foreholdt faktura af 12. oktober 2017 fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed og en tilsvarende håndskreven fakturakladde har han forklaret, at han ikke ved, hvem der var underleverandør til G1-virksomhed v/T1. Han tror ikke, at det var G7-virksomhed. Foreholdt G7-virksomhed’ faktura af 30. november 2017 til G2-virksomhed, hvori indgår posten "transport til gård", har han forklaret, at det må have været sådan, at G1-virksomhed v/T1 satte stillads op på gadesiden, og at G7-virksomhed satte stillads op på gårdsiden.
T4 har forklaret, at han oprindelig havde antaget G7-virksomhed til at udføre hele stilladsentreprisen, men undervejs meldte T5 fra grundet sygdom, som det fremgår af en mail af 3. oktober 2017. Derfor endte han med at antage G1-virksomhed v/T1 til at udføre gadesiden. Når han en måneds tid efter, at T5 havde meldt fra på grund af sygdom, bad denne om et tilbud på tyverisikring af gadesiden, skyldtes det, at han ikke kunne få fat på T1. Det viste sig, at der blot manglede en lås på en lem op til stilladset. Han ved ikke, hvorfor G7-virksomhed’s faktura for arbejdet på bagsiden er dateret den 30. november 2017.
T5 har forklaret på samme måde som T4. Foreholdt at fakturanummeret på G7-virksomhed’s faktura af 30. november 2017 vedrørende Y7-adresse er højere end fakturanumrene vedrørende G35-virksomhed m.fl., som han efter anholdelsen af T1 og T4 udstedte tilbagedaterede fakturaer for, har han forklaret, at den sene udstedelse af fakturaen vedrørende Y7-adresse skyldtes ren og skær forglemmelse.
2.3.2.21 Y64-adresse
T1 har forklaret, at adressen Y64-adresse ikke siger ham noget. Han har ingen erindring om denne opgave. Foreholdt at G1-virksomhed v/T1 med henvisning til denne adresse udstedte en faktura på 16.437,50 kr. inklusiv moms for let facadestillads, har han forklaret, at han henset til beløbets størrelse vil tro, at G7-virksomhed ikke var inde over opgaven, og at denne blev løst af G6-virksomhed.
T4 har forklaret, at opgaven på Y64-adresse angik afrensning og reparation af en facade inde i gården. T1 eller en af hans folk var ude at se på opgaven, før G1-virksomhed v/T1 afgav tilbud på hele opgaven. G1-virksomhed v/T1 fik imidlertid kun stilladsentreprisen. Han vil mene, at han også fik en pris på stilladset fra G7-virksomhed. Han ved ikke, hvorfor de ikke fik opgaven.
T5 har forklaret, at han ikke husker noget om Y64-adresse. Han ved heller ikke, om G7-virksomhed afgav et tilbud på stilladsentreprisen på Y64-adresse.
2.3.3 Rettens samlede bevisvurdering af betalingsstrømme og fakturaer mv. med relation til T1, T2, T4 og T5 (den fiktive del af G1-virksomhed v/T1)
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen om fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed, er det bevist, at alle disse fakturaer var fiktive, idet de ikke afspejlede leveringen af nogen reelle ydelser til T4’s nævnte selskaber. Retten finder det endvidere bevist, at T1 og T2 i umiddelbar forlængelse af T4’s betalinger af de fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed foretog hævning af betydelige kontantbeløb, og at disse kontantbeløb blev afleveret til T4.
For så vidt angår T4’s anvendelse af disse kontante beløb, finder retten, at det er bevist, at han anvendte disse til at opnå de ydelser, som G1-virksomhed v/T1 havde udstedt fiktive fakturaer for, leveret af underleverandører eller ansatte uden afregning af moms, skatter og AM-bidrag. Retten finder det herunder bevist, at T4 beholdt en del af de returnerede beløb, jf. nedenfor om de beløbsmæssige opgørelser i sagen, og at han for så vidt angår ydelser, som selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed havde behov for, betalte "sorte" underleverandører, om hvem han vidste eller formodede, at de ikke ville lade de leverede ydelser indgå i deres moms- og skatteregnskab, idet dette blandt andet ville have indebåret en forøget risiko for, at arrangementet mellem G1-virksomhed v/T1 og T4’s selskaber kom til myndighedernes kendskab. For så vidt angår de af G4-virksomhed leverede ydelser, der ikke angik stilladsarbejde, finder retten, at det er bevist, at disse ydelser blev opnået ved aflønning af "sort" arbejdskraft. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at G4-virksomhed i modsætning til G2-virksomhed og G3-virksomhed havde medarbejdere, der kunne indgå i et sådant arrangement, og at der ikke i henseende til andet end stilladsarbejde foreligger korrespondance med underleverandører involverende G4-virksomhed, der giver grundlag for at antage, at dette selskab antog andre "sorte" nedrivningsvirksomheder til at udføre det nedrivningsarbejde mv., som G1-virksomhed v/T1 udstedte fiktive fakturaer for til G4-virksomhed.
Dette bevisresultat vedrørende udstedelsen af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 og T4’s anvendelse af de kontanter, han modtog retur efter sin betaling af de fiktive fakturaer, er navnlig baseret på følgende led i bevisførelsen:
Det samlede mønster vedrørende fakturabetalinger, pengeoverførsler, kontanthævninger og møder - herunder mødet mellem T4 og T1 den 28. november 2017 uden for terminal 3 i Y32-lufthavn, hvor retten finder det bevist, at T1 i en brun papirpose overdrog et større kontant beløb i danske kroner og euro, som i forlængelse af betalinger af fiktive fakturaer var blevet hævet til T4 samme dag og dagen forinden - giver grundlag for at fastslå, at T4’s betaling af fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 blev efterfulgt af aflevering af kontanter til ham, samt - i enkelte tilfælde - overførsel af penge til hans private konto, hvilke betalinger blev posteret som vedrørende salg af aktiver fra hans fars dødsbo, salg af en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) og salg af malerier ((red.kunstner.nr.1.fjernet) litografier).
T1’s og T2’s forklaringer om, at arbejdet for T4’s selskaber blev udført med mandskab indlejet fra G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed, må i det hele tilsidesættes, idet det allerede er fastslået, at G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed var helt uden reel drift og blev styret af T1 og T2 med henblik på at blive benyttet som led i skatte- og afgiftsunddragelser.
T1 har under sin forklaring i alt væsentligt erklæret sig uden kendskab til eller erindring om nogen af de projekter og byggepladser, hvor G1-virksomhed v/T1 skulle have udført opgaver for T4’s selskaber.
T1’s forklaring om, at de hyppige møder med T4 blandt andet på parkeringspladser og i en pølsevogn vedrørte hans modtagelse af tilbudslister og efterfølgende aflevering af udfyldte tilbudslister er utroværdig henset til hans manglende kendskab til udførte opgaver og til mødernes tidsmæssige sammenhæng med fakturabetalinger/kontanttransaktioner. T4’s forklaring om, at der under møderne også blev udvekslet nøgler med henblik på T1’s besigtigelse af opgaver, som han skulle afgive tilbud på, tilsidesættes af de samme grunde. Retten finder det endvidere bevist, at de af T4 håndskrevne sedler svarende til fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1, der blev fundet under ransagning hos T1 og T2 den 4. december 2017, ikke var aftalegrundlag mellem ham og T1, men konkrete anvisninger på udarbejdelsen af fiktive fakturaer.
Bevisførelsen vedrørende T5’s involvering i stilladsopgaver, som G1-virksomhed v/T1 havde udstedt fiktive fakturaer for, bevisførelsen vedrørende tilstedeværelsen af V7 og andre personer fra G37-virksomhed på T4’s byggeopgaver samt vidnet V5’s forklaring om T4’s oparbejdelse af ikke-bogførte "tilgodehavender" hos G39-virksomhed, der blev vekslet til varer og ydelser, giver retten grundlag for at fastslå, at T4 anvendte "sorte" underleverandører til de ydelser til G2-virksomhed og G3-virksomhed, som G1-virksomhed v/T1 havde udstedt fiktive fakturaer for. I henseende til opgaver med andet end stillads, som G1-virksomhed v/T1 udstedte fiktive fakturaer til G4-virksomhed for, er det bevist, at disse opgaver blev udført af "sort" arbejdskraft i G4-virksomhed, jf. ovenfor.
I henseende til forsættet hos de tiltalte T1, T2 og T4 bemærker retten, at det findes bevist, at T1 og T2 begge var fuldt ud bekendte med, at G1-virksomhed v/T1 udelukkende udstedte fiktive fakturaer til T4’s selskaber, og at formålet hermed var at skabe et fiktivt skatte- og afgiftsgrundlag for T4’s selskaber, samt at returnere kontanter til T4, som han herefter kunne benytte til at erhverve egentlige håndværkerydelser mv. ved kontant betaling herfor, der ikke umiddelbart kunne spores af skattemyndighederne. Det er af bevisførelsen fremgået, at T2 udstedte fiktive fakturaer både på vegne af G5-virksomhed v/T3, G6-virksomhed og G1-virksomhed v/T1, at hun var involveret i anden administration vedrørende G6-virksomhed, at hun deltog i at hæve og aflevere kontanter til T4 i forlængelse af, at han betalte fiktive fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til hans selskaber, og at hun aktivt tog del i hendes og T1’s regnskab i forhold til, hvor mange kontanter, de skyldte T4. Det er derfor bevist, at T2 tilsluttede sig og deltog i det samlede arrangement vedrørende udstedelsen af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber. Både T1 og T2 havde således forsæt til det fulde omfang af skatte- og afgiftsunddragelser foretaget med hensyn til fiktive fakturaer. Efter de tiltaltes forklaringer, rettens indtryk af dem og sagen øvrige beviser - navnlig korrespondance og aflyttede telefonsamtaler - lægger retten til grund, at T4 i forhold til T1 og T2 indtog en styrende rolle i arrangementet med udstedelsen af fiktive fakturaer, idet han bestemte indholdet og frekvensen af disse. I det indbyrdes forhold mellem T1 og T2 var T1 den primære, udgående kontakt i forhold til T4 og foretagelsen af kontanthævninger, mens T2 primært tog sig af de administrative funktioner i henseende til udstedelsen af fiktive fakturaer og sikringen af de administrative rammer mv. for det samlede arrangement.
Vedrørende T5 finder retten efter en samlet vurdering, at det er bevist, at han uden opkrævning og afregning af moms og uden angivelse af skat leverede det stilladsarbejde til T4’s selskaber, som blev benyttet af T4’s selskaber på byggeprojekterne G35-virksomhed, Y8-skole, Y57-adresse og Y58-adresse, G34-virksomhed, Y60-adresse, Y61-adresse, Y62-adresse/Y63-adresse og Y7-adresse. De tiltaltes forklaringer om "trekantarrangementerne" vedrørende G35-virksomhed og Y8-skole, om at stilladset på Y60-adresse af G7-virksomhed var blevet sat op i forkert højde, om faktureringen, den efterfølgende kreditering og fornyede fakturering af G4-virksomhed vedrørende Y62-adresse/Y63-adresse, samt forklaringerne om, at T5 blot fungerede som en tilsynsførende uden vederlag på de øvrige projekter, tilsidesættes som utroværdige. Retten finder tværtimod, at det ved den i sagen dokumenterede korrespondance, vidneforklaringer og fakturaerne udstedt af G7-virksomhed til T4’s selskaber efter anholdelsen af T1 og T4 den 4. december 2017 er bevist, at T5 i regi af G7-virksomhed udførte stilladsopgaverne for T4 uden moms- og skatteangivelse samt ved anvendelse af "sort" arbejdskraft og stilladsmateriel tilhørende G7-virksomhed. Retten bemærker, at det må lægges til grund, at det har været muligt for T5 at anvende selskabets materiel uden, at dette har været tydeligt for andre ledelsesmedlemmer i selskabet, idet materiel efter T5’s egen forklaring ofte ikke kom over selskabets lagerplads mellem forskellige opgaver. Det er bevist, at T5 var fuldt ud bekendt med, at han leverede stilladsarbejde uden afregning af moms og skatter, og at T4 tillige var bekendt hermed, idet leverancerne fra T5 indgik som et led i det samlede arrangement baseret på udstedelse af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1. Retten finder det som ovenfor nævnt bevist, at T4 var en styrende faktor i arrangement med de fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1. I henseende til det indbyrdes forhold mellem de tiltalte bemærker retten, at bevisførelsen derimod ikke giver grundlag for at fastslå, at T5 var bekendt med karakteren og omfanget af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber.
Vedrørende stilladsopgaven på Y64-adresse, for hvilken G1-virksomhed v/T1 udstedte en fiktiv faktura til G2-virksomhed, er der ikke i bevisførelsen grundlag for at knytte den "sorte" udførelse af denne stilladsopgave til netop G7-virksomhed eller T5. Retten frifinder derfor T5 i henseende til denne opgave, som beløbsmæssigt udgør ca. 0,52 % af den del af tiltalen mod T5, der vedrørende fuldbyrdede underdragelser med relation til G2-virksomhed. Retten runder dette op til 1 %, således at de fuldbyrdede unddragelser i henseende til T5 nedsættes med 1 %, jf. nedenfor om rettens bevisvurdering i navnlig sagens forhold 18-21.
2.4 Opgørelserne af unddragelser
2.4.1 Opgørelser af unddragelser i forbindelse med den reelle drift i G1-virksomhed v/T1 (forhold 1-3)
Vidnet V13 har forklaret, at anklagemyndighedens sammentælling benævnt "Bilag 15.
Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift" er udarbejdet på baggrund af en opgørelse af de af G1-virksomhed v/T1 udstedte fakturaer samt efterfølgende fakturaindsættelser på G1-virksomhed v/T1’s virksomhedskonto, i hvilken forbindelse alene indsættelser, der med sikkerhed kunne henføres til udstedte fakturaer, er medtaget. Under hovedforhandlingen er beløbet som følge heraf blevet berigtiget til gunst for tiltalte. Ved opgørelsen af unddragelsernes størrelse er der sket fradrag for de omkostninger, der ved gennemgangen af bankkonti tilhørende G1-virksomhed v/T1, T1 personligt og T2 samt de udstedte fakturaer kunne henføres til erhvervsmæssige køb. SKAT har i den forbindelse skønsmæssigt fastsat størrelse af sådanne udgifter til 15 % af indtægterne, hvilket er ca. 10 % højere, end hvad der reelt kunne konstateres ved gennemgangen af det tilgængelige materiale. Der er ved opgørelsen endvidere fratrukket de foreløbige momsansættelser, som SKAT havde fastsat ved administrative afgørelser af 23. juni 2017 og 17. september 2018.
På baggrund af V13’s forklaring og redegørelse for opgørelsen af G1-virksomhed v/T1’s omsætning, fradrag for foreløbige fastsættelser af momstilsvar, skønsmæssigt fradrag for omkostninger og beregningen af manglende momsangivelse samt unddraget kildeskat i form af AM-bidrag og A-skat, der er opgjort i medfør af dagældende kildeskattelovens § 48, stk. 7 (nu stk. 8), finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at der er sket unddragelser i det opgjorte omfang. T1 har ikke anført omstændigheder, der kan føre til, at der skal ske yderligere fradrag i omsætningen før beregningen af de unddragne beløb.
For så vidt angår forhold 3a, der vedrører manglende selvangivelse af skattepligtig virksomhedsoverskud i G1-virksomhed v/T1, finder retten, at der efter forklaringerne afgivet af T1 og T2 om deres privatforbrug i 2017, der af disse er oplyst til at udgøre ca. 30.000 kr. om måneden med tillæg af 300.000 kr. hævet til brug for en renovering af deres bolig, ikke er grundlag for at tilsidesætte det af anklagemyndigheden endeligt skønsmæssigt opgjorte virksomhedsoverskud på 660.000 kr. Heraf følger endvidere, at retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens skønsmæssige beregninger af unddragne kildeskatter og personlige skatter i forhold 3b som følge af det nedsatte skønsmæssige virksomhedsoverskud fra 900.000 kr. til 660.000 kr., idet retten tiltræder, at det må lægges til grund, at differencen på 240.000 kr. er anvendt til "sorte" lønninger i forbindelse med opgaveløsninger i G1-virksomhed v/T1.
2.4.2 Forhold omfattende T1 og T2 (forhold 4-6)
Anklagemyndigheden har opgjort de i forhold 4-6 angivne unddragelser af moms samt kildeskatter med udgangspunkt i SKAT’s opgørelser benævnt "Bilag 24. Opgørelse af 84,4-unddragelser i G2-virksomhed", "Bilag 25. Opgørelse af 84,4-unddragelser G3-virksomhed", "Bilag 26. Opgørelse af 84,4-unddragelser i G4-virksomhed" samt "Tilpasset bilag 31. G2-virksomhed - opgørelse af unddragelser", der er dokumenteret under sagen. Opgørelserne, der er udarbejdet for hvert af T4’s tre selskaber, er udarbejdet på baggrund af de fakturaer, som G1-virksomhed v/T1 har udstedt til de pågældende selskaber, og som ved SKAT’s gennemgang af selskabets virksomhedskonto er konstateret betalt. Vidnet V13 har forklaret, at han på baggrund af de i fakturaerne anførte momsbeløb har beregnet den unddragne moms. Der er i den forbindelse taget hensyn til, at ydelser faktureret af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, der vedrører opførelsen af dobbelthuse og som er ført på mellemregningskonti i G2-virksomhed, er momsfri, hvorfor disse ikke indgår i opgørelsen af unddraget moms.
Anklagemyndigheden har på baggrund af SKAT’s opgørelser foretaget en skønsmæssig beregning af de af forholdene omfattede kildeskatteunddragelser. Af beregningerne, der fremgår af den under sagen dokumenterede oversigt benævnt "Hjælpebilag 1a. Opgørelse af unddragelser i sagen", fremgår, at anklagemyndigheden har beregnet AM-bidrag med 8 % samt A-skat med 55 % i overensstemmelse med dagældende kildeskattelovens § 48, stk. 7 (nu stk. 8), af fakturabeløbene uden moms.
På baggrund af vidnet V13’s forklaring og anklagemyndighedens redegørelse for de foretagne beregninger og opgørelser, finder retten det herefter bevist, at der er sket medvirken til unddragelser af moms samt kildeskatter i det i anklageskriftet opgjorte omfang. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der giver grundlag for en anden vurdering.
2.4.3 Forhold omfattende T4 (forhold 9-17)
Anklagemyndigheden har ved opgørelsen af unddragelse vedrørende T4 taget udgangspunkt i SKAT’s opgørelser benævnt "Tilpasset bilag 31. G2-virksomhed - opgørelse af unddragelser", "Bilag 32. G2-virksomhed - opgørelse af ML § 81, 5-unddragelser G7-virksomhed", "Bilag 34. G2-virksomhed - opgørelse af unddragelser" og "Bilag 37. G4-virksomhed - opgørelse af unddragelser", der er dokumenteret under sagen. Opgørelserne, der er udarbejdet for hvert af T4’s selskaber, indeholder de af G1-virksomhed v/T1 udstedte fakturaer til det pågældende selskab.
Om opgørelsen vedrørende G2-virksomhed har vidnet V13 forklaret, at der for de 57 af opgørelsen omfattede fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 er sket beregning af de fakturerede momsbeløb, dog således, at fakturaer vedrørende dobbelthusprojekter ikke er indgået i opgørelsen, idet der for disse fakturaers vedkommende ikke er indgået købsmoms, hvorfor disse ikke har medført momsfradrag i G2-virksomhed.
Anklagemyndigheden har for fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed omfattende stilladsarbejde, der i realiteten er udført at G7-virksomhed, endvidere lagt til grund, at alene 75 % af de fakturerede beløb er tilgået T5, og at de resterende 25 % er tilgået T4 som enten "sort" løn eller udbytte. Det er i den forbindelse lagt til grund, at de af G1-virksomhed v/T1 fakturerede beløb svarede til det faktisk af G7-virksomhed udførte arbejde.
For de fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1, der ikke angår stilladsarbejde, er det tillige anklagemyndighedens opfattelse, at T4 har beholdt 25 % af fakturabeløbene, mens de resterende 75 % er tilgået "sorte" pt. uidentificerede underleverandører eller "sort" arbejdskraft.
V13 har om opgørelserne vedrørende fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til henholdsvis G4-virksomhed og G3-virksomhed forklaret, at disse udarbejdet ud fra de samme forudsætninger. Der er herved taget hensyn til T4’s ejerandele i de pågældende selskaber.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de af anklagemyndigheden ved opgørelsen af unddragelserne anvendte skøn og forudsætninger.
Retten har for så vidt angår fakturaer for udført stilladsarbejde herved lagt vægt på bl.a., at det må anses som usandsynligt, at T4 har videregivet mindre end 75 % af de af G1-virksomhed v/T1 til T5, når henses til, at T5 skulle have dækket egne omkostninger ved det udførte stilladsarbejde samt opnå en fortjeneste herved.
Retten finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at de af G1-virksomhed v/T1 for stilladsopgaver fakturerede beløb svarede til det af G7-virksomhed faktisk udført arbejde. Der er herved lagt vægt på, at de af G1-virksomhed v/T1 udstedte fakturaer beløbsmæssigt i flere tilfælde er identiske med fundne tilbud og fakturaer fra G7-virksomhed vedrørende de samme opgaver, som fakturaerne fra G1-virksomhed v/T1 vedrørte.
På denne baggrund og efter vidnet V13’s forklaring og redegørelse for de foretagne beregninger og opgørelser finder retten det herefter bevist, at der er sket unddragelse i det i anklageskriftet opgjorte omfang, med de ændringer, der følger af afgørelsen af skyldsspørgsmålet vedrørende forhold 18-21 omfattende T5, jf. pkt. 2.3.3. Som følge af, at T5 er frifundet i forhold til den af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed fakturerede stilladsopgave på Y64-adresse, samt henset til denne fakturas størrelse sammenholdt med de af anklagemyndigheden samlede opgjorte unddragelser, nedsættes de i forhold 11 opgjorte unddragelser, der vedrører medvirken til T5 unddragelser, således skønsmæssigt med 1 %, således at den i forhold 11 opgjorte fuldbyrdede momsunddragelse nedsættes til 415.437 kr. og de opgjorte unddragne skatter nedsættes til 1.059.830 kr.
2.4.4 Forhold omfattende T5 (forhold 18-21)
Anklagemyndigheden har ved opgørelsen af unddragelser vedrørende T5 taget udgangspunkt i SKAT’s opgørelser benævnt "Opgørelse vedr. G7-virksomhed, CVR. ...17 og T5", der er udarbejdet af vidnet JP, samt "Unddragelsesopgørelser" udarbejdet af vidnet V13.
I "Opgørelse vedr. G7-virksomhed, CVR. ...17 og T5" har SKAT foretaget en opdeling af de af G1-virksomhed v/T1 fakturerede stilladsopgaver på henholdsvis udgifter til leje af stillads og opsætning/nedtagning af stillads. JP har herom forklaret, at denne opdeling af fakturerede ydelser er relevant, idet fakturerede beløb til stilladsleje er momspligtige, hvorimod udgifter til opsætning/nedtagning er at anse som betaling for arbejdskraft, hvorfor der for disse fakturerede ydelser - foruden moms - tillige skal indberettes, indeholdes og betales A-skat og AM-bidrag.
JP har om opdelingen videre forklaret, at denne er foretaget på baggrund af det for ham tilgængelige materiale i form af navnlig fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 og G2-virksomhed, samt tilbud fra G7-virksomhed. Han har i den forbindelse udøvet et konkret skøn i henhold til opkrævningslovens § 5 som følge af materialets til dels mangelfulde karakter.
Retten finder, at der uanset de skønsmæssige elementer ikke er grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne opdeling af de fakturerede ydelser. Der er således ikke fremkommet oplysninger under sagen, der giver retten grundlag til at foretage en anden opdeling.
Vidnet V13 har på baggrund af fordelingen af ydelser på henholdsvis leje af stilladser og opsætning/nedtagning af stilladser foretaget en opgørelse af fuldbyrdede og forsøgte unddragelser. Det er i den forbindelse lagt til grund, at T5 fra T4 har modtaget 75 % af de af G1-virksomhed v/T1 til dennes selskaber fakturerede beløb for stilladsarbejde, hvoraf indtægter for stilladsleje er tilgået T5 personligt med unddraget selskabsskat og personlige skatter til følge, mens den del af de fakturerede beløb, der vedrører opsætning/nedtagning af stillads, af T5 er anvendt til "sort" betaling af ansatte i G7-virksomhed for det udførte stilladsarbejde, subsidiært tilgået T5 personligt, hvorved der er sket unddragelse af selskabsskat og personlige skatter.
På baggrund af vidnerne JP’s og V13’s forklaringer og redegørelse for de foretagne beregninger og opgørelser, finder retten det bevist, at der er sket unddragelser i det i anklageskriftet opgjorte omfang med de ændringer, der følger af afgørelsen af skyldsspørgsmålet vedrørende opgaven på Y64-adresse, jf. pkt. 2.3.3 og nedenfor. De unddragne kildeskatter er opgjort i medfør af dagældende kildeskattelovens § 48, stk. 7 (nu stk. 8), og de af T5 unddragne personlige skatter er udregnet på baggrund af en manuel skatteberegning, i hvilken forbindelse der er taget hensyn til de af T5 indberettede skatteoplysninger for indkomståret 2017. Retten tiltræder i den forbindelse anklagemyndighedens skønsmæssige antagelse om, at T5 alene har modtaget 75 % af de af G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber fakturerede beløb for stilladsarbejde. Der er herved lagt vægt på, at T5 skulle have dækket egne omkostninger ved det udførte stilladsarbejde samt opnå en fortjeneste herved. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der kan føre til, at der skal ske en anden opgørelse af modtagne beløb før beregningen af det unddragne.
Som følge af, at T5 er frifundet i forhold til den af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed fakturerede stilladsopgave på Y64-adresse, samt henset til denne fakturas størrelse sammenholdt med den af anklagemyndigheden samlede opgjorte unddragelse, nedsættes de i forhold 18, 19a, 20a og 21 - hvori den pågældende faktura indgår - opgjorte unddragelser skønsmæssigt med 1 %, således at den i forhold 18 opgjorte fuldbyrdede momsunddragelse nedsættes til 472.371 kr., den i forholdet 19a opgjorte skatteunddragelse nedsættes til 331.762 kr., den i forhold 20a opgjorte selskabsskat nedsættes til 246.580 kr., og de i forhold 21 opgjorte unddragne personlige skatter nedsættes til 594.035 kr.
2.4.5 Om erstatningskravene
De tiltalte har alle påstået sig frifundet for de erstatningskrav, som anklagemyndigheden på vegne af SKAT har nedlagt under sagen. Subsidiært har de nedlagt påstand om, at erstatningskravenes pådømmelse skal henskydes til afgørelse under civilt søgsmål. Til støtte herfor har de blandt andet henvist til, at der allerede i det administrative system verserer sager mod dem vedrørende de skattekrav, som anklagemyndigheden på vegne af SKAT har nedlagt under denne sag. Disse skatteadministrative afgørelser er sat i bero på afgørelsen af denne straffesag.
Som en del af erstatningskravet mod T1 har anklagemyndigheden under hovedforhandlingen nedlagt påstand om, at T1 skal erstatte den skatteunddragelse, han findes ansvarlig for i henseende til forhold 1-3 og forhold 4-6. Den for T1 beskikkede forsvarer har protesteret imod, at anklagemyndigheden under denne straffesag indtaler erstatningskrav vedrørende forhold 1-3, idet det ikke er dokumenteret, at skattemyndighederne har anmodet anklagemyndigheden om at rejse erstatningskrav vedrørende forhold 1-3. Anklageren har tilsluttet sig dette og har frafaldet at indtale erstatningskrav vedrørende forhold 1-3 under denne sag.
For så vidt angår T5, er det oplyst, at G7-virksomhed i 2017 havde et skattemæssigt underskud. Den for T5 beskikkede forsvarer har gjort gældende, at selv hvis T5 findes skyldig i forhold 20a, har anklagemyndigheden ikke ført bevis for, at SKAT har lidt et tab, idet det skattetilsvar, som forhold 20a i udgangspunkt kan udløse, ville blive modregnet i det oparbejdede skattemæssige underskud i G7-virksomhed.
3. Bevisresultatet i sagens forhold 1-21
Forhold 1
Ved T1’s egen forklaring om ikke at have indberettet og afregnet moms vedrørende den "reelle" drift i G1-virksomhed v/T1, hvilken forklaring støttes af sagens øvrige oplysninger, er det bevist, at T1 er skyldig i sagens forhold 1, og at han således ved manglende angivelse af nettomomstilsvar for 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 unddrog statskassen moms med 670.641 kr.
Forhold 2 og 3b
I overensstemmelse den samlede bevisvurdering ved arbejdet faktureret af G1-virksomhed v/T1, der er gengivet i sammentælling "Bilag 15. Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift", finder retten, at det er bevist, at T1 foranledigede dette arbejde udført af medarbejdere, der var ansat "sort", og for hvilke han hverken indberettede eller indeholdt A-skat eller AM-bidrag. Retten finder derfor, at T1 er skyldig i den principale tiltale i sagens forhold 2 og i forhold 3b, og at han herved unddrog det offentlige A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 1.840.897 kr. og 140.640 kr.
Forhold 3a
For så vidt angår T1’s overskud af G1-virksomhed v/T1’s udførelse af arbejde for kunder nævnt i "Bilag 15. Unddragelsesberegning G1-virksomhed reel drift" lægger retten til grund, at dette kan opgøres til 660.000 kr. bestående af beløb udtaget til løbende privat forbrug samt 300.000 kr. forbrugt på renovering af T1’s og T2’s bolig. Dette overskud blev ikke selvangivet af T1, og han unddrog herved det offentlige A-skat og AM-bidrag med i alt 241.018 kr. T1 er således skyldig i sagens forhold 3a.
Forhold 4
I overensstemmelse med sammenfatningen af rettens bevisbedømmelse vedrørende fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber finder retten, at T1 og T2 er skyldige i udstedelsen af de i forhold 4 nævnte fiktive fakturaer, at de efterfølgende hævede eller foranledigede hævning af indbetalingerne i henhold til de fiktive fakturaer i kontanter, som blev overgivet til T4, og at de havde forsæt i relation til, at de fiktive fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for afgiftstilsvar for G2-virksomhed, og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst. De fiktive fakturaer blev anvendt i overensstemmelse hermed, og i henseende til de fiktive fakturaer, der endnu ikke var indgået i G2-virksomhed’s momsangivelser ved anholdelsen af T1 og T4 den (red.dato.nr.1.fjernet), er gerningsindholdet realiseret som forsøg.
Retten finder det således bevist, at T1 og T2 er skyldige i sagens forhold 4, og at der herved er unddraget det offentlige moms med 1.320.281 kr. samt selskabsskat og personlige skatter med 729.780 kr., forsøgt unddraget moms med 507.975 kr. samt forsøgt unddraget A-skat og AM-bidrag med 3.555.652 kr.
Forhold 5
I overensstemmelse med sammenfatningen af rettens bevisbedømmelse vedrørende fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber finder retten, at T1 og T2 er skyldige i udstedelsen af de i forhold 5 nævnte fiktive fakturaer, at de efterfølgende hævede eller foranledigede hævning af indbetalingerne i henhold til de fiktive fakturaer i kontanter, som blev overgivet til T4, og at de havde forsæt i relation til, at de fiktive fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for afgiftstilsvar for G3-virksomhed, og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst. De fiktive fakturaer blev anvendt i overensstemmelse hermed, og i henseende til de fiktive fakturaer, der endnu ikke var indgået i G3-virksomhed’s momsangivelser ved anholdelsen af T1 og T4 den 4. december 2017, er gerningsindholdet realiseret som forsøg.
Retten finder det således bevist, at T1 og T2 er skyldige i sagens forhold 5, og at der herved er unddraget det offentlige moms med 197.639 kr. samt selskabsskat og personlige skatter med 65.414 kr., forsøgt unddraget moms med 73.682 kr., samt forsøgt unddraget A-skat og AM-bidrag med 637.776 kr.
Forhold 6
I overensstemmelse med sammenfatningen af rettens bevisbedømmelse vedrørende fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskaber finder retten, at T1 og T2 er skyldige i udstedelsen af de i forhold 6 nævnte fiktive fakturaer, at de efterfølgende hævede eller foranledigede hævning af indbetalingerne i henhold til de fiktive fakturaer i kontanter, som blev overgivet til T4, og at de havde forsæt i relation til, at de fiktive fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for afgiftstilsvar for G4-virksomhed, og til at danne grundlag for opgørelsen af dette selskabs skattepligtige indkomst. De fiktive fakturaer blev anvendt i overensstemmelse hermed, og i henseende til de fiktive fakturaer, der endnu ikke var indgået i G4-virksomhed’s momsangivelser ved anholdelsen af T1 og T4 den 4. december 2017, er gerningsindholdet realiseret som forsøg.
Retten finder det således bevist, at T1 og T2 er skyldige i sagens forhold 6, og at der herved er unddraget det offentlige moms med 365.983 kr. samt A-skat og AM-bidrag med 810.209 kr., og forsøgt unddraget moms med 96.333 kr.
Forhold 7
Det følger af rettens bevisvurdering vedrørende registreringen af og aktiviteterne i virksomheden
G5-virksomhed v/T3, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at T3 vidste eller accepterede, at der fra virksomheden blev udstedt fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1.
Der findes heller ikke fra anklagemyndighedens side at være godtgjort omstændigheder, som indebærer, at T3 har udvist grov uagtsomhed i henseende til, at hendes accept af at være registreret indehaver af G5-virksomhed v/T3 ville have til følge, at der skete skatte- og afgiftsunddragelse som følge af, at G5-virksomhed v/T3 udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1.
T3 frifindes derfor i sagens forhold 7.
Forhold 8
Det følger af rettens bevisvurdering vedrørende registreringerne og aktiviteterne i selskabet G6-virksomhed, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at T3 vidste eller accepterede at G6-virksomhed udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1.
Der findes heller ikke fra anklagemyndighedens side at være godtgjort omstændigheder, som indebærer, at T3 har udvist grov uagtsomhed i henseende til, at hendes accept af at være registreret som direktør i og reel ejer af G6-virksomhed ville have til følge, at der skete skatte- og afgiftsunddragelse som følge af, at G5-virksomhed v/T3 udstedte fiktive fakturaer til G1-virksomhed v/T1.
T3 frifindes derfor for den principale tiltale i sagens forhold 8.
For så vidt angår den subsidiære tiltalte i forhold 8, finder retten, at det må lægges til grund, at T1 og T2 var kommet i besiddelse af de nødvendige midler til at råde over G6-virksomhed’s konto uafhængigt af T3’s bistand ved at lade sig registrere som direktør og reel ejer, og at de rådede over kontoen uden at orientere eller konsultere hende. Retten finder derfor ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at T3 overlod T1 og T2 brugen af G6-virksomhed’ konto, herunder ved at overlade dem selskabets hævekort og NemID, og at hun derved realiserede gerningsindholdet beskrevet i den subsidiære tiltale i forhold 8.
T3 frifindes derfor også for den subsidiære tiltale i sagens forhold 8.
Forhold 9
Det følger af rettens bevisresultat vedrørende fakturaerne udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, at de i forhold 9 nævnte fakturaer, som T4 lod indgå i G2-virksomhed’ angivelse af købsmoms i 1. kvartal til 3. kvartal 2017, alle var fiktive, og at T4 således er skyldig i sagens forhold 9, hvorved det offentlige blev unddraget moms med 880.631 kr.
Forhold 10
Henset til rettens samlede bevisresultat vedrørende de fiktive fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed er det bevist, at T4 havde til hensigt at lade de 11 fiktive fakturaer udstedt til G2-virksomhed, som han var i besiddelse af ved anholdelsen af ham den (red.dato.nr.1.fjernet), indgå i G2-virksomhed’s momsregnskab for 4. kvartal 2017, og at han således er skyldig i forsøg på momsunddragelse for 407.975 kr. for så vidt angår disse fakturaer.
T4 er således skyldig i sagens forhold 10.
Forhold 11
Det følger af rettens bevisvurdering vedrørende T4’s anvendelse af de kontante returbetalinger af G2-virksomhed’s betalinger af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til blandt andet "sort" betaling af underleverandører, at han var bekendt med, at ydelserne fra G7-virksomhed blev erhvervet, uden at der blev afregnet lovpligtig moms heraf. Det følger endvidere af bevisvurderingen, at T4 medvirkede til og muliggjorde, at medtiltalte T5 i regi af G7-virksomhed modtog den kontante betaling for stilladsentrepriserne udført for G2-virksomhed uden at foretaget korrekt afregning af skatter, og at T4 havde forsæt i relation til dette.
I sagens forhold 11 finder retten derfor T4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, og jf. kildeskattelovens 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, og jf. straffelovens § 21 for så vidt angår de transaktioner, for hvilke momsindberetningsfristen for 4. kvartal 2017 ikke var udløbet. For så vidt angår den fuldbyrdede del af tiltalen nedsættes denne beløbsmæssigt med skønsmæssigt 1 % i forhold til anklageskriftets angivelse, idet retten ikke finder det bevist, at G7-virksomhed var leverandør af det stillads på Y64-adresse, som G1-virksomhed v/T1 fiktivt fakturerede G2-virksomhed for. Retten finder det herefter bevist, at T4 i forholdet har medvirket til unddragelse af moms med 415.437 kr. og skatter med 1.059.830 kr., samt medvirket til forsøg på unddragelse af moms med 123.422 kr.
Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 5. Der er herved henset til, at bevisførelsen ikke har omfattet en sådan præciseret dokumentation for vilkårene for G2-virksomhed’s erhvervelse af ydelserne fra G7-virksomhed og de generelle branchevilkår i 2017, at der er grundlag for at fastslå, at momslovens § 81, stk. 5, tillige blev overtrådt.
Forhold 12
Det er ikke godtgjort, at G2-virksomhed havde andre ansatte end T4, eller at selskabet på anden måde anvendte egne "sort" ansatte medarbejdere til at udføre arbejde svarende til de ydelser, for hvilke G1-virksomhed v/T1 udstedte fiktive fakturaer til G2-virksomhed, og som T4 ikke anvendte G7-virksomhed til at levere "sort". Der er derfor ikke grundlag for domfældelse i sagens forhold 12 a.
Retten finder derimod, at det er bevist, at T4 anvendte andre uidentificerede underleverandører til uden afregning af afgifter og korrekt skatteangivelse at levere den del af de fra G1-virksomhed v/T1 fiktivt fakturerede ydelser, som ikke blev leveret af medtiltalte T5 i regi af G7-virksomhed, jf. bevisresultatet i sagens forhold 11. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at T4 anvendte blandt andet kontanter modtaget retur fra T1 og T2 til betaling af disse uidentificerede "sorte" underleverandører, og at han havde fortsæt til at erhverve deres ydelser uden moms og til at medvirke til, at de uidentificerede "sorte" underleverandører afgav eller forsøgte at afgive ukorrekte oplysninger til skattemyndighederne ved at undlade at oplyse om de modtagne betalinger. T4 er således skyldig i forsøg på medvirken til pt. uidentificerede underleverandørers unddragelser.
T4 findes derfor skyldig i sagens forhold 12b, dog således at retten af samme grunde som anført i forhold 11 ikke tillige finder det bevist, at T4 overtrådte straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 5. Herved blev det offentlige forsøgt unddraget moms med 523.295 kr. samt A-skat og AM-bidrag med 1.226.603 kr.
Henset til bevisførelsen om betalingsstrømmene fra G2-virksomhed til T1’s virksomhedskonto og de umiddelbart følgende posteringer over T2’s og G6-virksomhed’s konti samt T4’s private konto sammenholdt med, at retten finder de afgivne forklaringer om T1’s og/eller V3’s erhvervelser og videreoverdragelser af guldmønter, en (red.kunstner.nr.4.fjernet) stol, en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) og et antal (red.kunstner.nr.1.fjernet) litografier utroværdige, er det bevist, at G2-virksomhed’s betalinger af fiktive fakturaer svarende 1.219.284 kr. og den efterfølgende indbetaling af tilsvarende beløb på T4’s personlige konto udgjorde en skatteunddragelse for selskabet og et maskeret udbytte for T4. Dette gælder uanset om T4 fra sin personlige formuesfære faktisk måtte have afgivet guldmønter, en (red.kunstner.nr.4.fjernet) stol, en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) og et antal (red.kunstner.nr.1.fjernet) litografier, idet det følger af bevisførelsen, at det var G2-virksomhed’s midler, der blev benyttet til indbetaling på T4’s personlige konto.
T4 findes derfor tillige skyldig i sagens forhold 12c, hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 268.242 kr. og personlige skatter med 461.538 kr.
Forhold 13
Det følger af rettens bevisresultat vedrørende de fiktive fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G3-virksomhed, at T4 uberettiget lod disse indgå i selskabets købsmoms for så vidt angår 1. kvartal til 3. kvartal 2017, og at han tillige havde forsæt til at lade de fiktive fakturaer vedrørende 4. kvartal 2017, som han var i besiddelse af ved anholdelsen den (red.dato.nr.1.fjernet), indgå i selskabets angivelse af købsmoms for dette kvartal, hvorfor der for så vidt angår disse foreligger forsøg på momsunddragelse. Det følger af dette bevisresultat, at det offentlige herved blev unddraget moms med 183.260 kr. og forsøgt unddraget moms med 73.882 kr.
Retten finder derfor T4 skyldig i forhold 13.
Forhold 14
Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at fastslå, at G3-virksomhed havde ansatte ud over direktørerne T4 og V8, der fungerede som tilsynsførende mv. Af samme grunde som anført vedrørende forhold 12a finder retten derfor ikke grundlag for at domfælde T4 i forhold 14a.
Af samme grunde som anført vedrørende forhold 12b og 12c finder retten, at T4 er skyldig i overtrædelse af sagens forhold 14b, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget moms med 240.668 kr. samt A-skat og AM-bidrag med 564.126 kr., og forhold 14c, hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat og personlige skatter med 65.414 kr. Som det er tilfældet i forhold 12b, omfatter domfældelsen i forhold 14b dog ikke overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5.
Forhold 15
Det følger af rettens bevisresultat vedrørende de fiktive fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G4-virksomhed, at T4 uberettiget lod disse indgå i selskabets købsmoms for så vidt angår 1. kvartal til 3. kvartal 2017, og at han tillige havde forsæt til at lade de fiktive fakturaer vedrørende 4. kvartal 2017, som han var i besiddelse af ved anholdelsen den (red.dato.nr.1.fjernet), indgå i selskabets angivelse af købsmoms for dette kvartal, hvorfor der for så vidt angår disse foreligger forsøg på momsunddragelse. Det følger af dette bevisresultat, at det offentlige herved blev unddraget moms med 313.520 kr. og forsøgt unddraget moms med 91.288 kr.
Retten finder således T4 skyldig i forhold 15.
Forhold 16
Som det er tilfældet vedrørende kontanter returneret af T1 og T2 for G2-virksomhed’s betaling af fiktive fakturaer vedrørende stilladsentrepriser, følger det af rettens bevisvurdering, at T4 anvendte returnerede kontanter for G4-virksomhed’s betalinger af fiktive fakturaer vedrørende stilladsentrepriser fra G1-virksomhed v/T1 til betaling af G7-virksomhed’s udførelse af stilladsentrepriserne uden afregning af moms. Det følger endvidere af bevisvurderingen, at T4 herved medvirkede til og muliggjorde, at medtiltalte T5 i regi af G7-virksomhed modtog den kontante betaling for stilladsentrepriser udført for G4-virksomhed uden at foretaget korrekt afregning af skatter, og at T4 havde forsæt i relation til dette.
Som det er tilfældet i sagens forhold 11, findes T4 derfor i forhold 16 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, og jf. kildeskattelovens 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, hvorved det offentlige blev unddraget moms med 57.508 kr. samt A-skat og AM-bidrag med 113.685 kr. Af samme grunde som anført vedrørende forhold 11 finder retten ikke grundlag for at fastslå, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5.
Med denne begrænsning vedrørende momslovens § 81, stk. 5, findes T4 skyldig i sagens forhold 16.
Forhold 17
For så vidt angår den del af de fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til G4-virksomhed, der ikke vedrører stilladsarbejde, finder retten efter bevisførelsen, herunder mails skrevet af V4 vedrørende dobbelthusprojekterne og vidnet V9’s forklaring, at dette arbejde reelt blev udført af ansatte i G4-virksomhed. I kraft af T4’s koordinerende rolle i forhold til udstedelsen af fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til blandt andet G4-virksomhed, er det uanset T4
T4’s forklaring om, at V4 var daglig leder i G4-virksomhed bevist, at T4 var bekendt med, at selskabet udførte arbejdet ved anvendelse af "sort" arbejdskraft.
T4 findes derfor skyldig i sagens forhold 17a, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat og AM-bidrag med 810.209 kr.
Forhold 18
Det følger af rettens bevisvurdering vedrørende de opgaver for G2-virksomhed og G4-virksomhed, hvor G1-virksomhed v/T1 udstedte fiktive fakturaer for stilladsarbejde, at det med undtagelse af opgaven på Y64-adresse er bevist, at T5 foranledigede dette arbejde udført af G7-virksomhed uden fakturering inklusiv moms og uden at medtage det i 1. kvartal til 3. kvartal 2017 udførte arbejde i selskabets momsregnskab. Retten finder det endvidere bevist, at T5 havde forsæt til at foretage en tilsvarende udeladelse for så vidt angår de ydelser for 4. kvartal 2017, der endnu ikke var angivelsespligtige, da T1 og T4 blev anholdt den (red.dato.nr.1.fjernet). For så vidt angår disse ydelser, er T5 derfor skyldig i forsøg på momsunddragelse.
T5 er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 18 med den begrænsning, at den fuldbyrdede del af forholdet beløbsmæssigt nedsættes med skønsmæssigt 1 % som følge af, at det ikke er fundet bevist, at G7-virksomhed leverede det stillads til Y64-adresse, som G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed udstedte en fiktiv faktura for. Herefter er det bevist, at det offentlige blev unddraget moms med 472.371 kr. og forsøgt unddraget moms med 123.422 kr.
Forhold 19
Retten finder det bevist, at T5 anvendte og betalte "sort" arbejdskraft til at udføre stilladsopgaverne for G2-virksomhed og G4-virksomhed. Der findes ikke grundlag for at antage, at denne "sorte" arbejdskraft som forudsat i den alternative tiltale i forhold 19b bestod af funktionæransatte medarbejdere i G7-virksomhed, som udførte arbejdet vedrørende G2-virksomhed og G4-virksomhed uden at modtage særskilt betaling herfor.
Retten finder derfor, at det er bevist, at T5 er skyldig i sagen forhold 19a med den begrænsning, at forholdet beløbsmæssigt nedsættes med skønsmæssigt 1 % som følge af, at det ikke er fundet bevist, at G7-virksomhed leverede det stillads til Y64-adresse, som G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed udstedte en fiktiv faktura for. Herefter er det bevist, at det offentlige blev unddraget A-skat og AM-bidrag med 331.762 kr.
Forhold 20
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T5 anvendte G7-virksomhed’s materiel til ydelsen af de "sorte" stilladsentrepriser til G2-virksomhed og G4-virksomhed. Der var således tale om aktiviteter, der rettelig skulle have været angivet som en del af G7-virksomhed’s selvangivelse til brug for skatteansættelsen.
Retten finder derfor T5 skyldig i sagens forhold 20a med den begrænsning, at forholdet beløbsmæssigt nedsættes med skønsmæssigt 1 % som følge af, at det ikke er fundet bevist, at G7-virksomhed leverede det stillads til Y64-adresse, som G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed udstedte en fiktiv faktura for. Herefter er det bevist, at det offentlige blev unddraget selskabsskat med 246.580 kr.
Forhold 21
I overensstemmelse med bevisresultatet i forhold 20a er det bevist, at tiltalte T5 er skyldig i sagens forhold 21a med den begrænsning, at forholdet beløbsmæssigt nedsættes med skønsmæssigt 1 % som følge af, at det ikke er fundet bevist, at G7-virksomhed leverede det stillads til Y64-adresse, som G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed udstedte en fiktiv faktura for. Herefter er det bevist, at det offentlige blev unddraget personlige skatter med 594.035 kr.
C. Straffastsættelse
Ved rettens afgørelse af sanktionsspørgsmålet er det for de tiltalte T1, T2, T4 og T5 alle en skærpende omstændighed, at de forhold, som de er fundet skyldige i, er begået i forening med andre af de tiltalte, og at forholdene har karakter af systematiske overtrædelser.
Navnlig for så vidt angår de tiltalte T1, T2 og T4, følger det af rettens bevisresultat i forhold 4-17, at de er fundet skyldige i særlig planlagt og omfattende organiseret økonomisk kriminalitet begået med udgangspunkt i fiktive fakturaer for i alt ca. 12,8 mio. kr. udstedt af G1-virksomhed v/T1. I denne forbindelse styrede og anvendte de tiltalte T1 og T2 aktivt virksomhederne G5-virksomhed v/T3 og G6-virksomhed som led i kriminaliteten, og T4 inddrog på sin side T5 og andre uidentificerede underleverandører i at begå skatte- og afgiftsunddragelser. Ved vurdering af de enkelte tiltaltes forhold har retten inddraget, at det af bevisførelsen er fremgået, at T4 i forhold til T1 og T2 må anses som initiativtager i den løbende produktion af fiktive fakturaer, der fandt sted i gerningsperioden. Retten har også inddraget, at T1 i tillæg til de forhold, han begik i forening med T2 ved udstedelse af fiktive fakturaer til T4’s selskaber, også er fundet skyldig i unddragelse af skatter og afgifter i den "reelle" del af driften i G1-virksomhed v/T1.
Henset til sagens karakter findes sagsbehandlingstiden ikke at kunne tillægges betydning i formildende retning for nogen af de tiltalte, og retten har heller ikke fundet grundlag for at formilde straffene som følge af de rettighedsfrakendelser, der fremgår nedenfor.
Straffastsættelse for T1
Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. l, 1. pkt., og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, og skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 3, jf. tidligere skattekontrollovens § 15, jf. i det hele straffelovens § 89.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på T1’s rolle i de forhold, han har begået i forening med T2, herunder ved medvirken til T4’s overtrædelser, og på overtrædelserne i forhold 1-3.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 8.484.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Retten bemærker vedrørende tillægsbøden, at denne som udgangspunkt er udmålt som én gang de fuldbyrdede unddragelser eller medvirken hertil, tillagt en halv gang de forsøgte unddragelser eller medvirken hertil. Da den af retten herefter beregnede tillægsbøde på 8.848.211 kr. overstiger bødepåstanden på 8.484.000 kr., som anklagemyndigheden endeligt har nedlagt under sin procedure, er tillægsbøden for T1 fastsat til det af anklagemyndigheden påståede beløb.
T1 frakendes indtil videre retten til at udøve virksomhed med mandskabsudlejning og retten til at drive håndværksvirksomhed, herunder tømrervirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt.
T1 frakendes endvidere indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Retten har herved lagt vægt på, at de forhold, som T1 er fundet skyldig i, findes at medføre nærliggende risiko for, at han vil misbruge en stilling i forbindelse med drift af virksomhed med mandskabsudlejning eller håndværksydelser, eller som ledelsesmedlem i en erhvervsmæssig virksomhed med begrænset ansvar.
Påstanden om konfiskation hos T1 tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Straffastsættelse for T2
Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1 og jf. § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13 B, samt jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på T2’s rolle i de forhold, hun har begået i forening med T1, herunder ved medvirken til T4’s overtrædelser.
Straffen skal for så vidt angår 1 år ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på T2’s rolle i de begåede forhold samt på hendes personlige forhold, herunder at hun ikke tidligere er straffet.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 5.561.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Retten bemærker vedrørende tillægsbøden, at denne som udgangspunkt er udmålt som én gang de fuldbyrdede unddragelser eller medvirken hertil, tillagt en halv gang de forsøgte unddragelser eller medvirken hertil. Da den af retten herefter beregnede tillægsbøde på 5.925.015 kr. overstiger bødepåstanden på 5.561.000 kr., som anklagemyndigheden endeligt har nedlagt under sin procedure, er tillægsbøden for T2 fastsat til det af anklagemyndigheden påståede beløb.
Tre af rettens medlemmer har voteret for, at T2 for en periode på 5 år fra endelig dom frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Der er herved lagt vægt på, at de forhold, som T2 er fundet skyldig i, findes at medføre nærliggende risiko for, at hun vil misbruge en stilling som ledelsesmedlem i en erhvervsmæssig virksomhed med begrænset ansvar. Der er i forhold til frakendelsesperioden lagt vægt på T2’s rolle i de begåede overtrædelser og på hendes personlige forhold.
Et medlem af retten har voteret for, at frakendelsen skal ske indtil videre. Denne voterende lægger navnlig vægt på alvoren af de forhold, som T2 er fundet skyldig i.
Det følger af stemmeafgivningen, at T2 for en periode på 5 år fra endelig dom frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Straffastsættelse for T4
Straffen fastsættes for tiltalte T4 til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21, overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 6, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, og § 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere § 16, stk. 3, og jf. § 84, stk. 1, nr. 6, tidligere § 13B, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og T4’s rolle i de forhold, han har begået i forening med T1, T2, T5 samt pt. uidentificerede underleverandører.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 6.254.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Retten bemærker vedrørende tillægsbøden, at denne er udmålt som én gang de fuldbyrdede unddragelser eller medvirken hertil, tillagt en halv gang de forsøgte unddragelser eller medvirken hertil, hvorefter beløbet er nedrundet til nærmeste 1.000 kr.
T4 frakendes for en periode på 5 år fra endelig dom af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Retten har herved lagt vægt på, at de forhold, som T4 er fundet skyldig i, findes at medføre nærliggende risiko for, at han vil misbruge en stilling som ledelsesmedlem i en erhvervsmæssig virksomhed med begrænset ansvar. Retten har i forhold til frakendelsesperioden navnlig lagt vægt på T4’s personlige forhold.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Straffastsættelse for T5
Straffen fastsættes for tiltalte T5 til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels forsøg herpå efter straffelovens § 21, og jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1, samt kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. i det hele straffelovens § 89.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder at disse er begået i forening med T4.
Straffen skal for så vidt angår 6 måneder ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.
Retten har ved fastsættelsen af denne kombinationsdom lagt vægt på T5’ personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1.706.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.
Retten bemærker vedrørende tillægsbøden, at denne er udmålt som én gang de fuldbyrdede unddragelser, tillagt en halv gang de forsøgte unddragelser, hvorefter beløbet er nedrundet til nærmeste 1.000 kr.
T5 frakendes for en periode på 3 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Retten har herved lagt vægt på, at de forhold, som T5 er fundet skyldig i, findes at medføre nærliggende risiko for, at han vil misbruge en stilling som ledelsesmedlem i en erhvervsmæssig virksomhed med begrænset ansvar. Retten har i forhold til frakendelsesperioden navnlig lagt vægt på T5’ personlige forhold.
Erstatning
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages erstatningspåstanden i forhold til tiltalte T5 til følge for så vidt angår 804.133 kr. vedrørende de unddragelser, som T5 har fuldbyrdet i sagens forhold 18 og 19a. Henset til de usikkerheder vedrørende tabets størrelse, der følger af det fremførte skattemæssige underskud i G7-virksomhed i 2017, henskydes spørgsmålet om erstatning for sagens forhold 20a og 21a til afgørelse ved eventuelt civilt søgsmål.
T4 findes solidarisk erstatningsansvarlig med T5 for så vidt angår erstatningsansvaret på 804.133 kr., mens erstatningsspørgsmålet i forhold til ham som medhæftende vedrørende sagens forhold 20a og 21a henskydes til afgørelse ved eventuelt civilt søgsmål.
Anklagemyndighedens påstand om, at T4, T1 og T2 solidarisk er erstatningsansvarlige for 2.490.202 kr., tages til følge.
For så vidt angår anklagemyndighedens påstand om, at T4 endvidere skal pålægges erstatningsansvar vedrørende overtrædelserne i forhold 12b og 14b, henskydes dette til eventuelt civilt søgsmål, idet T4 ved denne dom er fundet skyldig i forsøg på medvirken for så vidt angår disse forhold.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T3 frifindes.
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
T1 skal betale en tillægsbøde på 8.484.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
T1 frakendes indtil videre retten til at udøve virksomhed med mandskabsudlejning og retten til at drive håndværksvirksomhed, herunder tømrervirksomhed.
T1 frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hos T1 konfiskeres 57.000 kr. i kontanter, 10.000 EUR i kontanter og 500.246,97 kr. beslaglagt på konto X1-bankkonto i navnet T1.
Tiltalte T2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af 1 år af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Prøvetiden regnes fra endelig dom.
T2 skal betale en tillægsbøde på 5.561.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
T2 frakendes for en periode på 5 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hos T2 konfiskeres 4.400 kr. i kontanter, 2.850 kr. i kontanter, 2.800 kr. og 15 EUR i kontanter.
Tiltalte T4 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
T4 skal betale en tillægsbøde på 6.254.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
T4 frakendes for en periode på 5 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hos T4 konfiskeres 1.600.311,06 kr. på konto X3-bankkonto, 131.643,81 kr. på konto X4-bankkonto, 3.164,07 kr. på konto X5-bankkonto, 33.070,39 kr. på konto X6-bankkonto, 1 stk. (red.urmærke.nr.1.fjernet) ur, 23 stk. billeder af (red.kunstner.nr.1.fjernet), 7 stk. (red.kunstner.nr.2.fjernet) "(red.møbel.nr.1.fjernet)", 1 stk.
(red.kunstner.nr.2.fjernet) "(red.møbel.nr.2.fjernet)", 2 stk. (red.møbel.nr.3.fjernet), 7 stk. billeder af (red.kunstner.nr.3.fjernet), 2 stk. lænestole m. skamler "(red.møbel.nr.4.fjernet)", 5.000 kr. i kontanter, 23.700 kr. i kontanter samt 3.315.258 kr. beslaglagt på konto X7-bankkonto i navnet G2-virksomhed og 129.519,75 kr. beslaglagt på konto X8-bankkonto i navnet G3-virksomhed.
Tiltalte T5 straffes med fængsel i 9 måneder.
Fuldbyrdelsen af 6 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder.
Prøvetiden og længstetiden regnes fra endelig dom.
T5 skal betale en tillægsbøde på 1.706.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
T5 frakendes for en periode på 3 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Statskassen afholder sagens omkostninger for så vidt angår T3.
De tiltalte T1, T2, T4 og T5 skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer i det omfang, retten ikke ved salærfastsættelserne har bestemt, at en del af salæret endeligt skal afholdes af statskassen. For så vidt angår T1 og T2 skal de i deres indbyrdes forhold hver afholde halvdelen af det salær, der er tilkendt deres fælles beskikkede forsvarer, og som ikke endeligt skal afholdes af statskassen.
De tiltalte T4 og T5 skal in solidum i erstatning inden 14 dage til Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København, betale 804.133 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2022.
De tiltalte T4, T1 og T2 skal in solidum i erstatning inden 14 dage til Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København, betale 2.490.202 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2022.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Landsrettens Dom
Afsagt den 18. december 2024
(landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Henrik Hjort Elmquist og Berit Holmelund med domsmænd).
18. afd. nr. S-2644-22:
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T4
(cpr.nr. ****)
(v/ advokat PK, beskikket)
T5
(cpr.nr. ****)
(v/ advokat ST, beskikket)
Dom afsagt af Byretten den 12. august 2022 (SS 2-30215/2020) er anket af de tiltalte, T4 og T5, med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Ad T4
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 9, 10, 13 og 15 påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 11 påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale (anklageskriftet af 16. marts 2022), således at der også sker domfældelse for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5, ligesom der ikke skal ske fradrag for stilladsentreprisen på Y64-adresse, idet denne stilladsentreprise slet ikke er en del af tiltalen i forhold 19 a, 20 a eller 21 a.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 12 a-c og 14 a-c nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 12 c og 14 c og domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i 12 b og 14 b, således at der også skal ske domfældelse for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5, og således at der sker domfældelse for fuldbyrdet momsunddragelse og for forsøg på medvirken til unddragelse af skatter. I forhold 12 b har anklagemyndigheden dog under hovedforhandlingen ændret tiltalen vedrørende fuldbyrdet momsunddragelse fra 523.295 kr. til 388.045 kr. og vedrørende forsøg på medvirken til unddragelse af skatter fra 1.226.603 kr. til 909.577 kr. Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om domfældelse i forhold 12 a og 12 c samt 14 a og 14 c.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 16 påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, således at der også sker domfældelse for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 17 a-c påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i 17 a og domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 17 c. Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om domfældelse i forhold 17 b og 17 c i overensstemmelse med tiltalen.
Ad T5
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 18, 19 a og b, 20 a og 21 a påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, således at der ikke skal ske fradrag for stilladsentreprisen på Y64-adresse, idet denne stilladsentreprise slet ikke er en del af tiltalen i forhold 19 a, 20 a eller 21 a.
Ad sanktion
Anklagemyndigheden har i forhold til begge tiltalte påstået skærpelse. I forhold til byrettens bestemmelser om rettighedsfrakendelse og konfiskation har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse, dog således at et beløb på 285.000 kr. træder i stedet for konfiskation af de i anklageskrift af 16. marts 2022 nævnte møbler og billeder hos T4.
Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om, at den idømte tillægsbøde vedrørende T4 forhøjes til 6.593.000 kr. (hvoraf 5.590.487 kr. angår fuldbyrdede unddragelser, mens 1.002.550 kr. angår forsøg på unddragelser), og at den idømte tillægsbøde vedrørende T5 forhøjes til 1.723.000 kr. (hvoraf 1.661.364 kr. angår fuldbyrdede unddragelser, mens 61.711 kr. angår forsøg).
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt følgende påstand om erstatning:
T4
Forhold 9, 12 c, 14 c, 17 c, 13 og 15: 2.490.202 kr.
Forhold 11 og 16 in solidum med T5 og for så vidt angår 1.184.221 in solidum tillige med T1 og T2: 1.661.364 kr.
Forhold 12 b og 14 b, (andre) momsdelen og 17 a: 1.438.921 kr.
I alt: 5.590.487 kr.
T5
Forhold 18, 19 a, 20 a og 21 a in solidum med T4 og for så vidt angår 1.184.221 kr. tillige med T1 og T2: 1.661.364 kr.
Forklaringer
[red.forklaringer.fjernet]
Personlige oplysninger
[red.personlige-oplysninger.fjernet]
Landsrettens begrundelse og resultat
1. Anklageskriftet
Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført i byrettens dom, at det berigtigede anklageskrift af 16. marts 2022 ikke indeholder en udvidelse af tiltalen, jf. dog bemærkningerne nedenfor under pkt. 3.4.6. vedrørende forhold 14 b og c.
2. Forbuddet mod selvinkriminering
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at pligten til at foretage selvangivelse ikke var i strid med forbuddet mod selvinkriminering.
3. Skyldsspørgsmålet
3.1. Ankens omfang og den overordnede bevisvurdering
Anken omfatter alene T4 og T5, og byrettens dom er derfor endelig i forhold til de medtiltalte T1, T2 og T3. T1 og T2 er bl.a. fundet skyldige i moms- og skatteunddragelser ved at have udstedt en række fiktive fakturaer fra G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed og ved i umiddelbar forlængelse af T4’s betalinger af de omhandlede fakturaer bl.a. at have foretaget hævninger af betydelige kontantbeløb, der efterfølgende blev afleveret til T4.
Det er som for byretten også for landsretten ubestridt, at T4 har overført fakturabetalinger på i alt ca. 12,8 mio. kr. til G1-virksomhed v/T1, og at det angivne arbejde i de omhandlede fakturaer er udført. Anklagemyndigheden har dog gjort gældende, at det angivne arbejde i forhold G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed er udført af andre end G1-virksomhed v/T1, og at det arbejde, der angives at vedrøre G33-virksomhed, ikke er udført.
3.2. T4
Også efter bevisførelsen under ankesagen tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed må anses for fiktive, og at de ikke afspejler leveringen af nogen reelle ydelser fra G1-virksomhed v/T1 til de pågældende selskaber, der helt eller delvist er ejet af T4. Det bemærkes herved, at den for landsretten ændrede forklaring fra T1 om, at det var andre selskaber, herunder G8-virksomhed, der efter ordre fra rockerforbindelser udførte arbejdet, ikke kan føre til en anden vurdering.
Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at T4 efter betaling af fiktive fakturaer, der var udstedt af G1-virksomhed v/T1, modtog betydelige kontantbeløb, som T1 og T2 havde hævet, og enkelte bankoverførsler. Det forhold, at T1 for landsretten har forklaret, at han i den omhandlede periode har betalt betydelige kontantbeløb til bl.a. rockere, kan ikke føre til et andet resultat.
Herudover tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at T4 anvendte de modtagne kontantbeløb til at opnå de ydelser, som G1-virksomhed v/T1 havde udstedt fiktive fakturaer for, leveret af underleverandører eller ansatte uden afregning af moms, skatter og AM-bidrag, herunder at T4 personligt beholdt en nærmere angivet del af de returnerede beløb. For så vidt angår de ydelser, som selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed havde behov for, tiltræder landsretten, at det er bevist, at T4 betalte sorte underleverandører, om hvem han vidste eller formodede, at de ikke ville lade de leverede ydelser indgå i deres moms- og skatteregnskab, idet dette bl.a. ville have indebåret en forøget risiko for, at arrangementet mellem G1-virksomhed v/T1 og T4’s selskaber kom til myndighedernes kendskab. For så vidt angår de af G4-virksomhed leverede ydelser, der ikke angik stilladsarbejde, tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at disse ydelser blev opnået ved aflønning af sort arbejdskraft fra ansatte i dette selskab.
3.3. T5
Også efter bevisførelsen under ankesagen og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er bevist, at T5 uden opkrævning og afregning af moms og uden angivelse af skat leverede det stilladsarbejde til T4’s selskaber, som blev benyttet på byggeprojekterne G35-virksomhed, Y8-skole, Y57-adresse og Y58-adresse, G34-virksomhed, Y60-adresse, Y61-adresse, Y62-adresse/Y63-adresse og Y7-adresse.
Særligt for så vidt angår stilladsopgaven på Y64-adresse, som byretten frifandt for, lægger landsretten til grund, at indholdet af fakturanummer 2016248 fra G1-virksomhed til G2-virksomhed på 13.150 kr. med tillæg af moms 3.287 kr. vedrørende stilladsopgaven på Y64-adresse svarer til den ved politiets ransagning fundne fakturakladde, der ligeledes indeholder kladder i forhold til stilladsarbejde på Y62-adresse/Y63-adresse og Y61-adresse, hvor T5 tillige er tiltalt for at have leveret det omhandlede stilladsarbejde. T4, der for byretten forklarede, at der formentlig også forelå et tilbud vedrørende Y64-adresse fra T5, har for landsretten ændret sin forklaring til, at der ikke blev indhentet et sådant tilbud. Der foreligger ikke oplysninger om, at andre end T5 skulle have udført stilladsentrepriser i sagen, og det forekommer sandsynligt henset til stilladsopgavens begrænsede omfang og beløb, at T5 kan have afgivet et mundtligt tilbud vedrørende Y64-adresse. På denne baggrund - og uanset at der ikke foreligger et skriftligt tilbud fra G7-virksomhed - finder landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det er bevist, at T5 også udførte stilladsentreprisen på Y64-adresse.
Som anført nedenfor tiltræder landsretten endvidere af de af byretten anførte grunde, at T4 havde forsæt til, at T5 - som led i det samlede arrangement - leverede stilladsarbejderne uden afregning af moms og skatter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor vedrørende de enkelte forhold.
3.4. De enkelte forhold
3.4.1. Forhold 9
Som anført ovenfor tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde og også efter bevisførelsen under ankesagen, at de omhandlede fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 til G2-virksomhed må anses for fiktive og ikke afspejler leveringen af nogen reelle ydelser leveret af G1-virksomhed v/T1 til T4’s selskab G2-virksomhed. Ved at lade de i forhold 9 omhandlede fakturaer indgå i G2-virksomhed’ angivelse af købsmoms i 1. kvartal til 3. kvartal 2017 tiltræder landsretten, at T4, som fastslået af byretten, er fundet skyldig i momsunddragelse i overensstemmelse med tiltalen.
3.4.2. Forhold 10
I lighed med fakturaerne i forhold 9 anses de i forhold 10 anførte fakturaer, som T4 var i besiddelse af, da han blev anholdt den (red.dato.nr.1.fjernet), for fiktive. Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at T4 havde til hensigt at lade disse fakturaer indgå i G2-virksomhed’s momsregnskab for 4. kvartal 2017. Det tiltrædes derfor, at T4 er skyldig i forsøg på momsunddragelse i overensstemmelse med tiltalen.
3.4.3. Forhold 11
Som anført ovenfor tiltræder landsretten også efter bevisførelsen under ankesagen og af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at T4 efter betaling af de fiktive fakturaer udstedt af G1-virksomhed v/T1 modtog betydelige kontantbeløb, som T1 og T2 havde hævet.
Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at det er bevist, at T4 anvendte de omhandlede kontantbeløb til bl.a. at opnå stilladsydelser fra G7-virksomhed, uden at der skete afregning af moms og skatter.
Landsretten finder dog, at der ikke er grundlag for at fratrække 1 % i forhold til stilladsentreprisen på Y64-adresse.
For så vidt angår anklagemyndighedens påstand om domfældelse for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5, som byretten frifandt for, finder landsretten efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse. Landsretten har herved lagt vægt, at der er tale om et samlet set-up vedrørende sort arbejde, herunder karakteren og omfanget af det sorte arbejde og det forhold, at T4 efter bevisførelsen må anses for at have haft en styrende og koordinerende rolle. Det forhold, at der ikke foreligger oplysninger om generelle branchevilkår i 2017, kan ikke tillægges betydning for denne vurdering. På den anførte baggrund finder landsretten, at T4 i det hele er skyldig i den rejste tiltale.
3.4.4. Forhold 12 a-c
Af de grunde, der er anført af byretten, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at det er bevist, at T4 beholdt en del af de returnerede beløb, og at han for så vidt angår ydelser, som selskabet G2-virksomhed havde behov for, betalte sorte underleverandører, om hvem han vidste eller formodede, at de ikke ville lade de leverede ydelser indgå i deres moms- og skatteregnskab.
Som anført under pkt. 3.4.3. vedrørende forhold 11 finder landsretten, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5.
Anklagemyndigheden har under ankesagen nedsat de i forhold 12 b angivne beløb, således at der nedlægges påstand om fuldbyrdet momsunddragelse på 388.045 kr. og forsøg på medvirken til skatteunddragelse på 909.577 kr.
På denne baggrund finder landsretten, at T4 er skyldig i forhold 12 b med den ændring, at han er skyldig i fuldbyrdet momsunddragelse på 388.045 kr. og forsøg på medvirken til skatteunddragelse på 909.577 kr.
Af de grunde, der er anført af byretten, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at T4 er skyldig i tiltalens forhold 12 c.
3.4.5. Forhold 13
Af de grunde, som byretten har anført, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at T4 er skyldig i dette forhold.
3.4.6. Forhold 14 a-c
Af de grunde, som er anført ovenfor i pkt. 3.4.4. vedrørende forhold 12 b og 12 c, finder landsretten, at T4 er skyldig i forhold 14 b og 14 c, dog således at det unddragne beløb, som der sker domfældelse for, i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand alene fastsættes til 868.997 kr., da den i anklageskriftet af 16. marts 2022 samlede rejste tiltale i forhold 14 b og 14 c på i alt 870.208 kr. overstiger tiltalen i anklageskriftet af 23. august 2021 med 1.211 kr. T4 findes således skyldig efter tiltalen med den ændring, at den fuldbyrdede momsunddragelse i forhold 14 b skal fratrækkes et beløb på 1.211 kr. og derfor nedsættes til 239.457 kr.
3.4.7. Forhold 15
Af de grunde, som byretten har anført, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at T4 er skyldig i dette forhold.
3.4.8. Forhold 16
Som anført ovenfor tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, og også efter bevisførelsen under ankesagen, at T4 anvendte de kontantbeløb, som T1 og T2 havde hævet til bl.a. at opnå stilladsydelser fra G7-virksomhed, uden at der skete afregning af moms og skatter.
Som anført ovenfor under pkt. 3.4.3. finder landsretten, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 5, og at han derfor i det hele er skyldig i tiltalen i dette forhold.
3.4.9. Forhold 17 a-c
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, og også efter bevisførelsen under ankesagen, at T4 i forhold 17 a som direktør og medejer af G4-virksomhed er skyldig i at have unddraget det offentlige A-skat og AM-bidrag med i alt 810.209 kr.
Vedrørende forhold 17 c, som byretten ikke ses at have forholdt sig til, finder landsretten af de grunde, der er anført vedrørende forhold 12 c og 14 c, at T4 beholdt en del af de fra T1 og T2 returnerede beløb, hvorved der skete unddragelse af selskabsskat i forhold til G4-virksomhed og et maskeret udbytte for T4 personligt.
På den anførte baggrund finder landsretten, at T4 er skyldig i den rejste tiltale i forhold 17 a og 17 c.
3.4.10. Forhold 18
Som anført ovenfor finder landsretten i lighed med byretten, at det er bevist, at T5 uden opkrævning og afregning af moms leverede det stilladsarbejde til T4’s selskaber G2-virksomhed og G4-virksomhed, som blev benyttet på byggeprojekterne G35-virksomhed, Y8-skole, Y57-adresse og Y58-adresse, G34-virksomhed, Y60-adresse, Y61-adresse, Y62-adresse/Y63-adresse og Y7-adresse.
Som anført under punkt 3.3. finder landsretten endvidere efter en samlet vurdering, at det er bevist, at T5 tillige har udført stilladsentreprisen på Y64-adresse, og at der således ikke er grundlag for at fratrække et skønsmæssigt beløb i forhold til den rejste tiltale.
Landsretten finder derfor, at T5 er skyldig i tiltalen i dette forhold.
3.4.11. Forhold 19 a-b
Af de grunde, som byretten har anført, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at T5 er skyldig i forhold 19 a, dog med den ændring, at der ikke skal ske skønsmæssig nedsættelse med 1 % for stilladsentreprisen på Y64-adresse, allerede fordi den pågældende stilladsentreprise ikke er omfattet af tiltalen.
På den anførte baggrund finder landsretten, at T5 er skyldig i dette forhold i overensstemmelse med tiltalen.
3.4.12. Forhold 20 a og 21 a
Af de grunde, som byretten har anført, og også efter bevisførelsen under ankesagen, tiltræder landsretten, at T5 er skyldig i forhold 20 a og 21 a, dog med den ændring, at der ikke skal ske en skønsmæssig nedsættelse med 1 % vedrørende stilladsentreprisen på Y64-adresse, allerede fordi denne stilladsentreprise ikke er en del af tiltalen.
På den anførte baggrund finder landsretten, at T5 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.
4. Sanktion
4.1. T4
T4 er fundet skyldig i samtlige forhold, og det samlede unddragne beløb, herunder forsøg, udgør ca. 7,6 mio. kr. Ved straffens fastsættelse må der ud over det unddragne beløbs størrelse i skærpende retning lægges vægt på, at der er tale om overtrædelser over en længere periode, som har været systematisk og nøje tilrettelagt, herunder at overtrædelserne er sket i forening med flere medgerningsmænd og uidentificerede underleverandører, hvor T4 har haft en central og styrende rolle. I formildende retning må der lægges vægt på, at T4 ikke tidligere er straffet.
T5 er fundet skyldig i samtlige forhold, og det samlede unddragne beløb, herunder forsøg, udgør ca. 1,8 mio. kr. Ved straffens fastsættelse må der udover størrelsen af det unddragne beløb i skærpende retning lægges vægt på, at der er tale om overtrædelser over en længere periode, som har været systematisk og nøje tilrettelagt. Der må endvidere lægges vægt på, at det er sket i forening med medgerningsmænd, hvor T5 har haft en nødvendig og ikke ubetydelig rolle. I formildende retning må der lægges vægt på, at T5 ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
Henset til sagens karakter, omfang og kompleksitet, herunder at sagen omfatter flere tiltalte og flere selskaber, finder landsretten ikke grundlag for at kompensere de tiltalte i forhold til sagens tidsmæssige forløb. Det forhold, at de tiltalte frakendes rettigheder som nedenfor bestemt, kan heller ikke medføre en formildelse af straffen.
For så vidt angår T4 finder landsretten, at straffen, der fastsættes i medfør af de i dommen angivne bestemmelser og tillige i medfør af momslovens § 81, stk. 5, skal forhøjes til fængsel i 2 år og 9 måneder. Landsretten har - uanset T4’s gode personlige forhold - ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
For så vidt angår T5 finder landsretten, at straffen, der fastsættes i medfør af de i dommen angivne bestemmelser, skal forhøjes til fængsel i 1 år. Landsretten tiltræder, at det henset til karakteren af de forhold, som T5 er fundet skyldig i, og hans personlige forhold er forsvarligt at gøre straffen delvist betinget. Straffen for så vidt angår 9 måneder skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis T5 overholder de betingelser, som er angivet i byrettens dom med den ændring, at T5 skal udføre samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år.
Herudover idømmes T4 og T5 en tillægsbøde på henholdsvis 6.509.000 kr. og 1.723.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Forvandlingsstraffen for de idømte tillægsbøder udgør fængsel i 60 dage.
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der i forhold til T4 og T5 er sket rettighedsfrakendelse som bestemt i dommen, herunder at frakendelsen skal regnes fra landsrettens dom.
I forhold til anklagemyndighedens påstand om konfiskation hos T4 tiltræder landsretten dommens bestemmelse om konfiskation med den ændring, at et beløb på 285.000 kr. træder i stedet for konfiskation af de i dommen angivne møbler og billeder.
De juridiske dommere finder, at T4 og T5 er solidarisk erstatningssvarlige for 1.661.364 kr. Det forhold, at der efter det oplyste var et skattemæssigt underskud i G7-virksomhed i 2017, kan ikke føre til et andet resultat. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at T1 og T2 af dette beløb tillige skal hæfte solidarisk med T4 og T5 for 1.184.221 kr. Da byretten ikke har taget stilling hertil, og idet T1 og T2 ikke er omfattet af anken, tager landsretten ikke denne del af erstatningspåstanden under påkendelse.
De juridiske dommere tiltræder, at T4, som bestemt i byrettens dom, er solidarisk erstatningsansvarlig for 2.490.202 kr. med T1 og T2. Herudover tilpligtes T4 at betale 1.272.540 kr. i erstatning.
Men ovennævnte ændringer stadfæstes byrettens dom i det omfang, den er anket.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T4 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder og skal betale en tillægsbøde på 6.509.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T4 frakendes for en periode på 5 år fra landsrettens dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hos T4 konfiskeres 1.600.311,06 kr. på konto X3-bankkonto, 131.643,81 kr. på konto X4-bankkonto, 3.164,07 kr. på konto X5-bankkonto, 33.070,39 kr. på konto X6-bankkonto, 1 stk. (red.urmærke.nr.1.fjernet) ur, 285.000 kr. fra salg af de i anklageskriftet nævnte møbler og billeder, 5.000 kr. i kontanter, 23.700 kr. i kontanter samt 3.315.258 kr. beslaglagt på konto X7-bankkonto i navnet G2-virksomhed og 129.519,75 kr. beslaglagt på konto X8-bankkonto i navnet G3-virksomhed.
Tiltalte T5 straffes med fængsel i 1 år.
Fuldbyrdelsen af 9 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år.
Prøvetiden og længstetiden regnes fra endelig dom.
Tiltalte T5 skal endvidere betale en tillægsbøde på 1.723.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T5 frakendes for en periode på 3 år fra landsrettens dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.
De tiltalte skal herudover in solidum i erstatning inden 14 dage til Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København, betale 1.661.364 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2022.
Tiltalte T4 skal in solidum med T1 og T2 i erstatning inden 14 dage til Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København, betale 2.490.202 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2022.
Tiltalte T4 skal herudover i erstatning inden 14 dage til Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København, betale 1.272.540 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2022.