Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at spiritusindholdet i aromastof "[Produkt 1]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5?
2. Kan det bekræftes, at spiritusindholdet i aromastof "[Produkt 2]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5?
3. Kan det bekræftes, at spiritusindholdet i aromastof "[Produkt 3]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers produktsortiment består bl.a. af en række produkter relateret til fremstilling af kager og desserter. "[red. tekst er redigeret ift. anonymisering]".

Spørger anmoder om Skattestyrelsens bindende svar vedrørende den afgiftsmæssige behandling af en række aromaprodukter til fremstilling af levnedsmidler, som påtænkes indført og solgt i Danmark. Nærværende anmodning om bindende svar omhandler følgende produkter:

1. "[Produkt 1]", X % vol. alkohol
2. "[Produkt 2]", Y % vol. alkohol
3. "[Produkt 3]", Z % vol. alkohol

Produkterne sælges i pakninger med Q ml aroma.

Import og videresalg af produkterne

Aromastofferne importeres til EU i bulk af firmaet G1 i Y1-land. G1 påfylder aromastofferne fra bulk til  pakninger af Q ml. Efterfølgende sælges de færdige produkter til Spørger i Danmark. G1 har indhentet en såkaldt "[myndighedsudtalelse]" i Y1-land vedrørende den afgiftsmæssige behandling af aromastoffer og alkohol til aromastoffer. "[red. tekst er redigeret ift. anonymisering]".

I denne "[myndighedsudtalelse]" udtaler myndigheden, at aromastoffer til anvendelse i madlavning og til desserter med under 1,2 % alkohol er fritaget for afgift i Y1-land. Myndigheden udtaler endvidere, at der ikke er fastlagt særlige betingelser eller krav i forbindelse med anvendelsen af undtagelsen. Følgende passage kan særligt fremhæves:

"[red. den følgende passage og efterfølgende tekstafsnit er ikke gengivet ift. anonymisering]"

Aromastoffernes indhold

Aromastoffernes indhold afhænger af det konkrete produkt, men der er som minimum vand, ethanol og en type smagsgiver. I nogle aromaer er der også tilsat farve og glukose.

1. "[Produkt 1]"

• Ethanol (X%)
• Vand
• Smagssubstance
  
  

2. "[Produkt 2]"

• Vand
• Ethanol (Y%)
• Farve
• Smagssubstance
  
  

3. "[Produkt 3]"

• Vand
• Propylene clycose (E 1520)
• Ethanol (Z%)
• Smagssubstance
• Farve

Produkternes anvendelse

Produkterne er tariferet under KN 3302 10 90, og anvendes som aromatisk smagsgiver i eksempelvis kager, konfekt og desserter. Produktet kan anvendes af amatører såvel som professionelle.

"[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

De i spørgsmålene omhandlende aromaprodukter vil have "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" doseringsforslag, som deklareres direkte på etiketten:

• "[Produkt 1]": " "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"
• "[Produkt 2]": " "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"
• "[Produkt 3]": " "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

Det vil desuden fremgå direkte af etiketten, at aromastofferne skal anvendes til levnedsmidler/fødevarer.

Aromastofferne er ikke egnede til konsum i sin rene form.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Retsgrundlag

Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

Direktiv 92/83/EØF fastsætter EU-bestemmelserne for punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, herunder fritagelserne for afgift. Følgende artikler bør i denne forbindelse fremhæves:

Artikel 19:

"1. Medlemsstaterne pålægger ethanol en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv

2. Medlemsstaterne fastsætter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EØF"

Artikel 20:

"I dette direktiv forstås ved "ethanol"

-         alle varer med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2% vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse varer indgår i en vare, der henhører under et andet KN-kapitel

-         varer med et virkeligt alkoholindhold på over 22% vol., som henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206

-         konsumalkohol, der indeholder produkter, hvad enten de er i opløsning eller ej."

Artikel 27, stk. 1 og litra e):

1.   Medlemsstaterne fritager produkter, der er omfattet af dette direktiv, for den harmoniserede punktafgift på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af sådanne fritagelser og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, når de
"

[…]

e) Anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol.

[…]"

Spiritusafgiftsloven

Spiritusafgiftsloven ved LBK nr. 417 af den 23. april 2024 med senere ændringer implementerer bl.a. bestemmelserne i direktiv 92/83 vedrørende alkohol. Følgende §§ bør i den forbindelse fremhæves.

§ 1, stk. 1:

"Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol samt vin og frugtvin m.v. med et ætanolindhold over 22 pct. vol. efter reglerne i denne lov.

[…]"

§ 15, stk. 1 og stk. 1, nr. 5:

"Der sker afgiftsfritagelse af varer, der

[…]

5) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.

[…]"

Relevant praksis

Sag C-668/20 - Y GmbH 

Sagen omhandlede et tysk selskab, som indførte ekstraheret vanilleoleoresin, et gyldenbrunt og tyndtflydende produkt, som havde en kraftig lugt af vanilje. Produktet bestod af 85% ethanol, 10% vand, 10% tørre restprodukter og en gennemsnitligt indhold på 0,5% vanilje.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål vedrørte, hvorvidt varer i KN’s underposition 1302 19 05 eller ekstraheret oleoresin i KN’s underposition 3301 90 30 kan udgøre aromastofferne som omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83.

I dommens præmis 18-21 henvises der til Punktafgiftsudvalget, som bistår EU-Kommissionen, og Punktafgiftsudvalgets retningslinje fra 2003. Af præmis 21 fremgår følgende:

"21. Det fremgår bl.a. af Kommissionens punktafgiftsudvalgs retningslinjer nr. 458 af 19. november 2003, at »[d]elegationerne er næsten enstemmigt af den opfattelse, at fritagelsen i henhold til artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv [92/83] indrømmes fra fremstillings- eller importtidspunktet for aromastoffer, som er omfattet af KN-kode 1302 19 30, 2106 90 20 og 3302 i den affattelse, der er gældende ved vedtagelsen af [disse] retningslinje[r]«."

Spørgsmålet fra den foreliggende ret var på denne baggrund bl.a., om Punktafgiftsudvalgets retningslinjer begrænsede adgangen til fritagelsen i direktivets artikel 27, stk. 1, litra e, ved udelukkende at omfatte de specifikt angivne KN-koder.

I præmis 67 fremgår følgende:

"67. Det skal imidlertid bemærkes, at eftersom begrebet "aromastoffer" hverken er defineret i direktiv 92/83 eller i KN, skal begrebets betydning og rækkevidde ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der følges med den lovgivning, som udgør en del af (jf. i denne retning dom af 3.9.2014, Deckmyn og Vrijheidsfonds, C-201/13, EU:C:2014, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis."

I præmis 68 fremgår følgende:

"68. Begrebet "aromastoffer" henviser i sin sædvanlige betydning til en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifik for et bestemt produkt. En sådan fortolkning modsiges i øvrigt ikke af den generelle opbygning af eller formålene med direktiv 92/83."

I præmis 69 fremgår endvidere, at:

"69. Det følger heraf, at vanilleoleoresiner - forudsat at de opfylder en sådan definition, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve - skal anses for at være »aromastoffer« som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 27, og at der ikke kan opkræves nogen punktafgifter af det ethanol, som de indeholder, når sådanne aromastoffer er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol."

EU-Domstolen konstaterede på denne baggrund, at direktiv 92/83 ikke definerede, hvad der skulle forstås ved aromastoffer, hvorfor fortolkningen skulle foretages ud fra almindelig sproglig forståelse. Samtidig konkluderede EU-Domstolen, at der ikke skulle opkræves en punktafgift af sådanne aromastoffer, når de var bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke oversteg 1,2 %. Derved kan der ikke opkræves afgift af aromastoffer som sådan, blot fordi de indeholder alkohol i en koncentration over 1,2 % (vol.)

Sag C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL

Sagen omhandler et irsk selskab i PepsiCo koncernen, som er et multinationalt selskab, der blandt andet fremstillede drikkevarer. Selskabet fremstiller aromastoffer af 100% ikke-denatureret ethanol. Aromastofferne sælges herefter til et andet irsk selskab i PepsiCo koncernen, som efterfølgende solgte aromastofferne til fremstilling af ikkealkoholholdige drikkevarer i Rumænien.

Det rumænske selskab havde i en periode betalt afgift af aromastoffet, men havde på et tidspunkt anmodet de rumænske skattemyndigheder om godtgørelse af den betalte spiritusafgift. De rumænske skattemyndigheder afslog anmodningen på baggrund af, at myndigheden var af den opfattelse, at ikkealkoholholdige drikkevarer, som er baseret på blandt andet fødevarearomaer med indhold af alkohol, ikke var omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Følgende fremgår af præmis 24:

"24. Den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed gav afslag på denne anmodning med den begrundelse, at artikel 20658 i lov af 2003 om skatter og afgifter, nu artikel 397 i lov af 2015 om skatter og afgifter, kun fastsætter en punktafgiftsfritagelse for ethanol og andre alkoholholdige produkter, når de anvendes til at fremstille fødevarearomaer, som er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol. Den nævnte myndighed er af den opfattelse, at for så vidt som sagsøgeren i hovedsagen fremstiller ikke-alkoholholdige drikkevarer på basis af fødevarearomaer, der indeholder alkohol, finder denne fritagelse ikke anvendelse."

I præmis 40-49 fremgår følgende:

"40. Det følger heraf, at ethvert produkt, som henhører under pos. 2207 og 2208 i KN, og som har et virkeligt alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., er omfattet af begrebet »ethanol« som omhandlet i artikel 20, første led, i direktiv 92/83, selv om produktet indgår i et aromastof henhørende under pos. 3302 i KN. I henhold til direktivets artikel 19, stk. 1, skal et sådant produkt derfor som udgangspunkt pålægges den i direktivet fastsatte harmoniserede punktafgift, dog med forbehold af de fritagelser, der er fastsat i direktivets artikel 27, stk. 1.

41. I denne henseende, og således som generaladvokaten i det væsentlige ligeledes har anført i punkt 30 i forslaget til afgørelse, er ordlyden af artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 dog ikke utvetydig.

42. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 8.9.2022, Ministerstvo životního prostředí (Papegøjer af arten Hyacintara), C-659/20, EU:C:2022:642, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

43. Under disse omstændigheder skal den sammenhæng, hvori artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 indgår, og de formål, der forfølges med direktivet, undersøges.

44. Det fremgår af retspraksis, at det forhold, der er afgørende for den fritagelse, som er fastsat i den nævnte bestemmelse, er den endelige brug af ethanol (jf. analog dom af 9.12.2010, Repertoire Culinaire, C-163/09, EU:C:2010:752, præmis 49).

45. I det foreliggende tilfælde består denne endelige brug dels i fremstilling af aromastoffer, der selv indeholder ethanol, dels i fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på højst 1,2% vol.

46. I denne sammenhæng skal der ligeledes peges på, at Domstolen allerede har fastslået dels, at fritagelsen for varer, der er omfattet af artikel 27, stk. 1, i direktiv 92/83, udgør hovedreglen, og nægtelse af en sådan fritagelse udgør undtagelsen, dels, at den mulighed, der i denne bestemmelse gives medlemsstaterne for at fastsætte betingelser, der har til formål »at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af sådanne fritagelser og […] at hindre svig, unddragelse eller misbrug«, ikke kan indebære, at den fritagelsesforpligtelse, der opstilles i bestemmelsen, ikke er ubetinget (dom af 9.12.2010, Repertoire Culinaire, C-163/09, EU:C:2010:752, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).

47. Formålet med fritagelserne i direktiv 92/83 er bl.a. at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol som mellemklasseprodukt, der indgår som en bestanddel i andre handels- eller industriprodukter (dom af 9.12.2010, Repertoire Culinaire, C-163/09, EU:C:2010:752, præmis 48, og af 15.10.2015, Biovet, C-306/14, EU:C:2015:689, præmis 21).

48. I denne henseende er det i øvrigt i punkt 1 i Punktafgiftsudvalgets dokument med overskriften »Retningslinjer vedtaget på mødet den 12.-14. november 2003« angivet, at medlemsstaternes delegationer næsten enstemmigt [var] af den opfattelse, at den i artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 fastsatte fritagelse indrømmes fra fremstillings- eller importtidspunktet for aromastoffer, som henhører under bl.a. pos. 3302 i KN.

49. Hvis den fortolkning, der er blevet anlagt af den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed, og som er sammenfattet i nærværende doms præmis 24, vandt indpas, ville dette - således som generaladvokaten har anført i punkt 33 i forslaget til afgørelse - betyde, at ethanol bestemt til fremstilling af sådanne aromastoffer ville være fritaget for punktafgift, mens ethanol, der allerede indgår i disse aromastoffer, ikke ville være det. Denne fortolkning ville føre til det usammenhængende resultat, at ethanolet, efter at være fritaget for punktafgift på det tidspunkt, hvor det var bestemt til fremstilling af aromastoffer, igen ville blive pålagt punktafgift, når det er blevet anvendt til at fremstille disse aromastoffer. Et sådant resultat ville ikke gøre det muligt opfylde formålet om at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol, som anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol.

50. Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 skal fortolkes således, at såvel ethanol, der anvendes til fremstilling af aromastoffer, som efterfølgende anvendes til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., som ethanol, der allerede er blevet anvendt til fremstilling af sådanne aromastoffer, er omfattet af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse."

På denne baggrund fastslår EU-Domstolen, at der ikke bør differentieres mellem aromastoffer før og efter, de indgår i et slutprodukt, da en modsat fortolkning vil føre til et usammenhængende resultat, hvorved det ikke ville være muligt at opfylde formålet om at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol i overensstemmelse med bestemmelsens formål.

Sag C-567/17 - Bene Factum

Sagen drejer sig om en litauisk etableret virksomhed, som blandt andet foretager fremstilling og markedsføring af kosmetiske produkter til personlig pleje. I den forbindelse har virksomheden indkøbt mundskyllemiddel og kosmetisk alkohol fra et selskab etableret i Polen. Virksomheden har ikke afregnet afgift af mundskyllemidlet ud fra en antagelse om, at mundskyllemidlet er omfattet af fritagelsen for denatureret alkohol i litauisk ret og efter direktiv 92/82/EØF, artikel 27, stk. 1, litra. a.

Mundskyllemidlet er blandt andet blevet solgt i kiosker, hvor produktet ikke alene er blevet anvendt til sit formål som mundskyllemiddel, men også som rusmiddel.

I præmis 13 fremgår følgende vedrørende tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål:

"13. Skatteforvaltningen anførte, at Bene Factum ikke havde truffet foranstaltninger med henblik på at undgå, at de produkter, som selskabet importerede, blev indtaget som alkoholholdige drikkevarer. Den forelæggende ret deler skatteforvaltningens opfattelse, hvorefter den mærkning, som sagsøgeren valgte - herunder navnlig angivelsen af alkoholindholdet i procent - tilsætningen af aromastoffer til de omtvistede produkter, undladelsen af at denaturere den omhandlede ethanol i overensstemmelse med litauisk lov, selv om produkterne blev fremstillet på bestilling fra sagsøgeren og i det væsentlige var bestemt til at skulle afsættes i Litauen, og den lave pris på produkterne kan anses for faktorer, der bidrager til, at de omtvistede produkter indtages som alkoholholdige drikkevarer. Retten har understreget, at Bene Factum dog ikke selv solgte disse produkter til de endelige forbrugere."

EU-Domstolen bemærker i præmis 22:

"22. Det vil være i strid med direktiv 92/83 at nægte fritagelse for et produkt, der opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 27, stk. 1, litra b), alene med den begrundelse, at det er blevet fastslået, at dets reelle bestemmelse ikke svarer til den af producenten angivne (dom af 7.12.2000, Italien mod Kommissionen, C-482/98, EU:C:2000:672, præmis 42)."

I præmis 24 fremgår følgende:

"24. I den foreliggende sag er det ubestridt, at de omtvistede produkter, forsynet med varemærket BP cosmetics, blev solgt som kosmetik eller mundskyllemidler, og at de personer, som købte dem som alkoholholdige drikkevarer, vidste eller burde vide, at de købte kosmetik- eller mundplejeprodukter."

I præmis 25 fremgår følgende:

"25. Det første spørgsmål skal følgelig besvares med, at artikel 27, stk. 1. litra b, i direktiv 92/83 skal fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse på ethanol, som er denatureret i henhold til en medlemsstats forskrifter og indeholdt i kosmetik- og mundplejeprodukter, der - selv om de ikke som sådan er bestemt til konsum - ikke desto mindre indtages som alkoholholdige drikkevarer af visse personer."

EU-Domstolen har på den baggrund konstateret, at en forkert anvendelse af et denatureret produkt ikke kan begrunde, at mundskyllemidlet ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Dette vil være i strid med direktivet.

I præmis 28 fremgår følgende:

"28. I nærværende sag har den forelæggende ret anført, at den omstændighed, at Bene Factum har udformet de omtvistede produkters emballage, deres mærkninger, herunder navnlig angivelsen af alkoholindholdet i procent, og tilsat aromastoffer til disse, kan anses for at fremme indtagelsen af disse produkter som alkoholholdige drikkevarer. Den forelæggende ret har imidlertid også anført, at produkterne blev solgt som kosmetik eller mundskyllemiddel, og at de personer, som købte dem som alkoholholdige drikkevarer, vidste eller burde vide, at de købte kosmetik- og mundplejeprodukter."

I præmis 30 fremgår følgende:

"30. Medmindre der foreligger svig, unddragelse eller misbrug, som kan begrunde anvendelsen af artikel 27, stk. 5, i direktiv 92/83, kan eventuelle foranstaltninger, som producenten af sådanne produkter har truffet vedrørende deres egenskaber - så længe de ikke forhindrer, at de fremtræder som produkter, der ikke er bestemt til konsum - ikke fratage dem punktafgiftsfritagelsen i henhold til samme artikels stk. 1, litra b)."

EU-Domstolen mener på den baggrund ikke, at det ændrer muligheden for at opnå afgiftsfritagelse efter direktivets artikel 27, stk. 1, litra b), at virksomheden har kendskab til, at mundskyllemidlet af nogle bliver anvendt som rusmiddel, fremfor det tiltænkte formål som mundplejeprodukt.

Sag C-163/09 - Repertoire Culinaire Ltd

Sagen omhandlede vin, portvin og cognac til madlavning under artikel 27, stk. 1, litra f), i direktiv 92/83. Under transporten blev varerne tilbageholdt i Frankrig med den begrundelse, at det ikke var godtgjort, at der var afregnet punktafgift til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

I forbindelse med den præjudicielle forelæggelse ønskede den foreliggende ret bl.a. oplyst, om en direktivfastsat fritagelse i en medlemsstat skulle anerkendes af en anden medlemsstat, når varerne var bestemt til markedsføring i sidstnævnte medlemsstat.

Følgende fremgår af dommens præmis 40-44:

40. Det følger heraf, at fastsættelsen af, hvilke varer der er punktafgiftspligtige, og anvendelsen af fritagelser herfor med henblik på at sikre, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, skal være ens i Den Europæiske Union, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt.

41. Den ensartede anvendelse af bestemmelserne i direktiv 92/83 indebærer, at en medlemsstats valg vedrørende pålæggelse af punktafgift af en vare eller dens fritagelse af en vare i princippet skal anerkendes af de øvrige medlemsstater.

42. En modsat fortolkning ville bringe virkeliggørelsen af det mål, der forfølges med nævnte direktiv, i fare og ville være til hinder for de frie varebevægelser.

43. En medlemsstat er imidlertid i denne sammenhæng ikke bundet af en anden medlemsstats fejlagtige anvendelse af bestemmelserne i direktiv 92/83 og er heller ikke frataget adgangen til at benytte den mulighed, der fremgår af 22. betragtning til direktivet og direktivets artikel 27, til at vedtage foranstaltninger med henblik på såvel at undgå enhver form for svig, unddragelse eller misbrug, der kunne opstå i forbindelse med fritagelser, som at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse.

44. Konstateringen af en sådan fejlagtig anvendelse eller vedtagelsen af sådanne foranstaltninger skal dog baseres på konkrete, objektive og kontrollerbare forhold (jf. i denne retning dom af 7.12.2000, sag C-482/98, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 10861, præmis 51 og 52).

EU-Domstolen fastslår på denne baggrund, at EU-medlemsstaterne har en forpligtelse til gensidig anerkendelse af fritagne produkter samt kravene for, at modtagermedlemsstaten kan gøre fritagelsen betinget, skal baseres på konkrete, objektive og kontrollerbare forhold.

Skattestyrelsens praksis

I Den juridiske vejledning, afsnit E.A.3.1.8.6, version 2025-1, Varer, der anvendes til fremstilling af aromastoffer.

Skattestyrelsen har angivet følgende beskrivelse af, hvad der skal forstås ved aromastoffer:

"Aromastoffer bruges i ikkealkoholholdige drikkevarer og læskedrikke, levnedsmidler og i alkoholholdige drikkevarer. Andelen af aromastoffer i det endelige produkt er meget lavt."

Skattestyrelsen har endvidere angivet tidspunktet for fritagelsens indtræden:

"Fritagelsen gælder fra tidspunktet for produktion/import af aromastofferne."

Spørgers begrundelse

I det følgende begrundes Spørgers indstilling til besvarelse af spørgsmål 1-3.

Generelt vedrørende aromastoffer

Definitionen af, hvad der skal forstås ved aromastoffer, fremgår ikke af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, eller af spiritusafgiftsloven i øvrigt. Spiritusafgiftsloven er implementeret på baggrund af direktiv 92/83/EØF. Ordlyden af fritagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 27, stk. 1, litra e), er identisk med ordlyden i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, og der kan derfor ikke udledes fortolkningsbidrag til anvendelsesområdet i direktivet.

EU-Domstolen har taget stilling til definitionen af aromastoffer i sag C-668/20 - Y GmbH, hvor et tysk selskab importerede ekstraheret vanilleoleoresin.

I dommen konkluderer EU-Domstolen, at aromastoffer hverken er defineret i direktiv 92/83 eller i det Kombinerede Nomenklatur.

EU-Domstolen angav i præmis 67, at betydningen og rækkevidden af begrebet aromastoffer skal fastlægges på baggrund af "dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der følges med den lovgivning, som [d]en udgør en del af […]".

Herefter følger i præmis 68 EU-Domstolens opfattelse af, hvad der må anses for at være den almindelige sproglige forståelse, hvilket indebærer en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifikt for et bestemt produkt, som ikke i sig selv er et alkoholprodukt.

Endelig har Skattestyrelsen angivet følgende i Den juridiske vejledning afsnit E.A.3.1.8.6 om definitionen af aromastoffer:

"Aromastoffer bruges i ikkealkoholholdige drikkevarer og læskedrikke, levnedsmidler og i alkoholholdige drikkevarer. Andelen af aromastoffer i det endelige produkt er meget lavt."

På denne baggrund må det konkluderes, at aromastoffer i denne forbindelse lader sig afgrænse som en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifikt for et bestemt produkt, og hvor andelen af aromastoffer i det endelige produkt vil være meget lavt.

Generelt vedrørende fritagelse for afgift af alkohol i aromastoffer

Det følger af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, at aromastoffer, til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol., er fritaget for afgift.

Idet spiritusafgiftslovens fritagelsesbestemmelse for aromastoffer er implementeret på baggrund af direktiv 92/83/EØF, er det derfor relevant at se på de fortolkningsbidrag, som fremgår af EU-Domstolens fortolkning af fritagelsesbestemmelsen i artikel 27, stk. 1, litra e).

Som det fremgår i sag C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL, præmis 41, er ordlyden af fritagelsen for aromastoffer ikke utvetydig. I dommens præmis 44 fremgår det, at den endelige brug af ethanol vil være afgørende for fritagelsen, mens det i præmis 45 fremgår, at den endelige brug dels består i fremstilling af aromastoffer, der selv indeholder ethanol, dels i fremstilling af ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på højst 1,2% vol.

Der henvises i præmis 41 til, at det er fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af.

Ifølge dommens præmis 49 er formålet med den konkrete fritagelsesbestemmelse at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol, som anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol, mens formålet med fritagelserne i direktiv 92/83 overordnet set er at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol som mellemklasseprodukt, der indgår som en bestanddel i andre handels- eller industriprodukter (præmis 47).

Den i sag C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL nævnte myndighed var af den opfattelse, at ikkealkoholholdige drikkevarer, som er baseret på blandt andet fødevarearomaer med indhold af alkohol, ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Hertil svarede EU-Domstolen, at “denne fortolkning ville føre til det usammenhængende resultat, at ethanolet, efter at være fritaget for punktafgift på det tidspunkt, hvor det var bestemt til fremstilling af aromastoffer, igen ville blive pålagt punktafgift, når det er blevet anvendt til at fremstille disse aromastoffer. Et sådant resultat ville ikke gøre det muligt opfylde formålet om at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol, som anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol."

Fritagelsen for aromastoffer skal efter præmis 50 fortolkes således, “at såvel ethanol, der anvendes til fremstilling af aromastoffer, som efterfølgende anvendes til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., som ethanol, der allerede er blevet anvendt til fremstilling af sådanne aromastoffer, er omfattet af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse."

Det er vores opfattelse, at man på denne baggrund kan konkludere, at der ikke bør differentieres mellem aromastoffer før og efter, de indgår i et slutprodukt, da en modsat fortolkning vil føre til et usammenhængende resultat. Det afgørende er således udelukkende, om de pågældende produkter markedsføres som og er bestemt til anvendelse som aromastoffer.

Formålet med den konkrete fritagelsesbestemmelse er at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol, som anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol.

Dette understøttes og udstreges desuden af EU-Domstolens konklusion i sag C-668/20 - Y GmbH, hvori det fremgår af dommens præmis 69, at der ikke kan opkræves nogen punktafgifter af det ethanol, som aromastoffer indeholder, når sådanne aromastoffer er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol.

I denne forbindelse henvises der desuden til Punktafgiftsudvalgets dokument med overskriften »Retningslinjer vedtaget på mødet den 12.-14. november 2003, som refereret i både sag C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL og sag C-668/20 - Y GmbH, hvori det fremgår, “at medlemsstaternes delegationer næsten enstemmigt [var] af den opfattelse, at den i artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 fastsatte fritagelse indrømmes fra fremstillings- eller importtidspunktet for aromastoffer, som henhører under bl.a. pos. 3302 i KN".

I C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL peges der endvidere på, “at Domstolen allerede har fastslået dels, at fritagelsen for varer, der er omfattet af artikel 27, stk. 1, i direktiv 92/83, udgør hovedreglen, og nægtelse af en sådan fritagelse udgør undtagelsen, dels, at den mulighed, der i denne bestemmelse gives medlemsstaterne for at fastsætte betingelser, der har til formål »at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af sådanne fritagelser og […] at hindre svig, unddragelse eller misbrug«, ikke kan indebære, at den fritagelsesforpligtelse, der opstilles i bestemmelsen, ikke er ubetinget".

Som det desuden fremgår af Sag C-163/09 - Repertoire Culinaire Ltd er EU-medlemsstaterne forpligtet til gensidig anerkendelse af fritagne produkter, samt kravene for at gøre fritagelsen betinget skal baseres på konkrete, objektive og kontrollerbare forhold.

At direktivets fritagelsesbestemmelser ligeledes fremstår ubetingede, fremgår desuden af sag C-567/17 - Bene Factum. I sag C-567/17 - Bene Factum tog EU-Domstolen stilling til den situation, hvor et produkt blev anvendt til et andet formål end det, det var blevet tiltænkt. I sagen blev mundskyllemiddel brugt som rusmiddel til trods for, at emballagen angav, at produktet var et mundskyllemiddel. EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at anvendelsen af produktet som rusmiddel ikke ændrede ved, at mundskyllemidlet var omfattet af fritagelsen for denatureret alkohol (se præmis 24 og 25). Der blev altså i den forbindelse lagt afgørende vægt på, hvad produktet var bestemt til, og at det vil være i strid med direktiv 92/83 at nægte fritagelse for et produkt, der opfylder betingelserne, alene med den begrundelse, at det er blevet fastslået, at dets reelle bestemmelse ikke svarer til den af producenten angivne.

Selvom Bene Factum havde truffet nogle beslutninger vedrørende de omtvistede produkters egenskaber (herunder navnlig angivelsen af alkoholindholdet i procent samt tilsat aromastoffer til produktet), kunne dette ikke forhindre, at produkterne fremtrådte som kosmetik- eller mundplejeprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Der forelå derfor ikke svig, unddragelse eller misbrug, som kan begrunde, at fritagelsen (i dette tilfælde for denatureret ethanol) kunne trækkes tilbage. I særdeleshed gælder dette i det tilfælde, hvor fritagelsen er konstateret i produktionsmedlemsstaten, men hvor misbruget sker på konsumentniveau i en anden medlemsstat. Dermed kan en fritagelse ikke betinges af, hvordan forbrugeren i sidste ende anvender produktet, når denne anvendelse ikke har været tiltænkt fra producentens side.

I forbindelse med fortolkningen af fritagelsesbestemmelsen fremgår det desuden indirekte af EU-Domstolens afgørelse i sag C-332/21 - Quadrant Amroq Beverages SRL, at effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet også bør iagttages ved vurderingen af foranstaltninger, som medlemsstaterne måtte effektuere for at undgå svig, unddragelse eller misbrug.

Ad spørgsmål 1)

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørger påtænker at indkøbe aromastoffet "[Produkt 1]" med henblik på videresalg i Danmark. Aromastoffet "[Produkt 1]" har et alkoholindhold på X % vol.

Det er Spørgers opfattelse, at "[Produkt 1]"  kan klassificeres som et aromastof omfattet af afgiftsfritagelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, idet "[Produkt 1]" har en kraftig duft af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" og anvendes som smagsgivende ingrediens, hvor der ønskes en smag af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

"[Produkt 1]" er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 %, f.eks. som smagsgiver ved fremstilling af kager, konfekt og desserter.

Ved anvendelse af "[Produkt 1]" bør der alene anvendes op til "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" teske aroma pr. "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" gram produkt, hvilket vil blive deklareret på etiketten som doseringsforslag. Aromastoffet bliver derfor kun en meget lille andel af det færdige levnedsmiddel, hvorfor dette stemmer overens med Skattestyrelsens egen definition af aromastoffer i Den juridiske vejledning afsnit E.A.3.1.8.6, version 2025-1, som refereret ovenfor.

At "[Produkt 1]" skulle være fritaget for spiritusafgift, stemmer overens med formålet med fritagelsen for afgift af alkohol i aromastoffer i § 15, stk. 1, nr. 5, og direktiv 92/83 artikel 27, stk. 1 litra e. Formålet med den konkrete fritagelsesbestemmelse er at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol, som anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol. At "[Produkt 1]" skulle være fritaget for spiritusafgift, stemmer i øvrigt endvidere overens med formålet med fritagelserne i direktiv 92/83, hvilket overordnet set er at neutralisere virkningen af punktafgifter på alkohol som mellemklasseprodukt, der indgår som en bestanddel i andre handels- eller industriprodukter.

Ud fra den anbefalede mængde aromastof ved fremstilling af levnedsmidler, er det Spørgers opfattelse, at levnedsmidlet ikke vil kunne indeholde over 1,2 % vol., hvilket er i overensstemmelse med fritagelsesbestemmelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5. Som følge af doseringsforslag med max angivelse og tydelig deklarering er det endvidere klart for forbrugeren, at aromastoffet er bestemt til anvendelse i fødevarer.

At Spørger ikke har kendskab til den faktiske anvendelse og dosering af "[Produkt 1]" i forbindelse med den endelige fremstilling af levnedsmidler eller drikkevarer, kan ikke få betydning for omfanget af fritagelsen.

Skulle "[Produkt 1]" blive anvendt til et andet formål end det, som er anbefalet på emballagen, eksempelvis som rusmiddel, vil dette ikke kunne ændre på, at aromastoffet er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Det er alene svig, unddragelse eller misbrug af bestemmelsen fra producentens side, som kan begrunde frafald af afgiftsfrihed (se præmis 30 i sag C-567/17 - Bene Factum). Fritagelsen er ubetinget i det omfang, at en forkert anvendelse ikke vil kunne forhindre afgiftsfrihed.

Det er på baggrund af det ovenstående Spørgers opfattelse, at "[Produkt 1]" er et aromastof, som anvendes i levnedsmidler, og som er fritaget for spiritusafgift. Dette vil være i overensstemmelse med Punktafgiftsudvalgets beslutning med overskriften »Retningslinjer vedtaget på mødet den 12.-14. november 2003, hvori det fremgår, “at medlemsstaternes delegationer næsten enstemmigt [var] af den opfattelse, at den i artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 fastsatte fritagelse indrømmes fra fremstillings- eller importtidspunktet for aromastoffer, som henhører under bl.a. pos. 3302 i KN". "[Produkt 1]" tariferes under KN pos. 3302 10 90.

I Den juridiske vejledning E.A.3.1.8.6 er det ligeledes angivet, at fritagelsen gælder fra det tidspunkt, hvor aromastoffet bliver produceret eller importeret. Spørgers aromastoffer importeres til Y1-land "[red. tekst er redigeret ift. anonymisering]". På tidspunktet for import er produkterne afgiftsfritaget, hvilket følger klart af udtalelsen fra myndighederne i Y1-land. I lyset af myndighedsudtalelsen, herunder særligt nedenstående passage, bør afgiftsfritagelsen ligeledes gælde i Danmark som følge af princippet om gensidig anerkendelse.

"[red. den følgende tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at "[Produkt 1]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5 ved indførslen til Danmark.

Ad spørgsmål 2)

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørger påtænker at indkøbe aromastoffet "[Produkt 2]" med henblik på videresalg i Danmark. Aromastoffet "[Produkt 2]" har et alkoholindhold på Y % vol.

Det er Spørgers opfattelse, at "[Produkt 2]" kan klassificeres som et aromastof omfattet af afgiftsfritagelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, idet "[Produkt 2]" har en kraftig duft af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" og anvendes som smagsgivende ingrediens, hvor der ønskes en smag af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

"[Produkt 2]" er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 %, f.eks. som smagsgiver ved fremstilling af kager, konfekt og desserter.

Ved anvendelse af "[Produkt 2]" bør der alene anvendes op til "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" teske aroma pr. "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" gram produkt, hvilket vil blive deklareret på etiketten som doseringsforslag. Aromastoffet bliver derfor kun en meget lille andel af det færdige levnedsmiddel, hvorfor dette stemmer overens med Skattestyrelsens egen definition af aromastoffer i Den juridiske vejledning afsnit E.A.3.1.8.6, version 2025-1, som refereret ovenfor.

Det er Spørgers opfattelse, at de anførte bemærkninger under spørgsmål 1, herunder bemærkninger vedrørende formålet med fritagelsen, fritagelsens ubetingethed og princippet om gensidig anerkendelse, også er gældende for nærværende spørgsmål vedrørende "[Produkt 2]".

På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at "[Produkt 2]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, ved indførslen til Danmark.

Ad spørgsmål 3)

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørger køber aromaproduktet "[Produkt 3]", som har et alkoholindhold på Z %. Aromaproduktet anvendes, som beskrevet under produkternes anvendelse, som smagsgiver ved eksempelvis fremstilling af kager, konfekt og desserter.

Spørger påtænker at indkøbe aromastoffet "[Produkt 3]" med henblik på videresalg i Danmark. Aromastoffet "[Produkt 3]" har et alkoholindhold på Z % vol.

Det er Spørgers opfattelse, at "[Produkt 3]" kan klassificeres som et aromastof omfattet af afgiftsfritagelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, idet "[Produkt 3]" har en kraftig duft af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" og anvendes som smagsgivende ingrediens, hvor der ønskes en smag af "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

"[Produkt 3]" er bestemt til fremstilling af levnedsmidler eller ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 %, f.eks. som smagsgiver ved fremstilling af kager, konfekt og desserter.

Ved anvendelse af produktet"[Produkt 3]".  bør der alene anvendes op til "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" teske aroma pr. "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" gram produkt, hvilket vil blive deklareret på etiketten som doseringsforslag. Aromastoffet bliver derfor kun en meget lille andel af det færdige levnedsmiddel, hvorfor dette stemmer overens med Skattestyrelsens egen definition af aromastoffer i Den juridiske vejledning afsnit E.A.3.1.8.6, version 2025-1, som refereret ovenfor.

Det er Spørgers opfattelse, at de anførte bemærkninger under spørgsmål 1, herunder bemærkninger vedrørende formålet med fritagelsen, fritagelsens ubetingethed og princippet om gensidig anerkendelse, også er gældende for nærværende spørgsmål vedrørende"[Produkt 3]".

På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at "[Produkt 3]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5 ved indførslen til Danmark.

Spørgers høringssvar af 12. august 2025

[...]

Som fremhævet af Skattestyrelsen gælder fritagelsen fra tidspunktet for produktion/import af aromastofferne. Det er således ikke nødvendigt at indhente en særskilt tilladelse eller fritagelsesgodkendelse fra skattemyndighederne, før fritagelsen kan finde anvendelse.

For alligevel at sikre korrekt anvendelse af afgiftsfritagelsen for aromastofferne indført til Y1-land har G1 indhentet en udtalelse fra myndighederne i Y1-land. Idet Y1-lands regler for afgift af alkohol og alkoholholdige produkter samt fritagelse herfor, i lighed med den danske spiritusafgiftslov, er implementeret på baggrund af Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992, bør myndighedsudtalelsen fra myndighederne i Y1-land kunne anerkendes i Danmark.

Formålet med harmonisering af afgiftsregler inden for EU er at sikre en ensartet behandling af varer på tværs af EU-medlemslandene. Denne harmonisering har til hensigt at skabe et fælles afgiftsgrundlag, hvor gensidig anerkendelse af afgiftsfritagelser er en naturlig konsekvens. Dette betyder, at en fritagelse for afgift i ét medlemsland bør kunne anerkendes i de øvrige medlemslande, hvilket fremmer fri handel inden for EU. Hvis der ikke var gensidig anerkendelse, skulle den afgiftsmæssige behandling afklares i hvert medlemsland, og der kunne opstå handelshindringer i form af uens krav til anvendelse af EMCS-systemet mm.

I den aktuelle situation vurderer Skattestyrelsen, at myndighedsudtalelsen i Y1-land ikke kan være genstand for gensidig anerkendelse, idet udtalelsen ikke specifikt tager stilling til de aromaprodukter, som er en del af nærværende anmodning om bindende svar. Det er Spørgers opfattelse, at myndighederne i Y1-land netop forholder sig til Spørgers aromaprodukter blot i en lidt bredere forstand; det vil sige, at myndighederne i Y1-land tager stilling til aromastoffernes påtænkte anvendelse, indhold af alkohol og videredistribution fremfor at vurdere hvert enkelt aromaprodukt og aromatype. Følgende fremgår af myndighedsudtalelsen:

"[red. den følgende tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

Aromastofferne beskrives således som indeholdende forskellige “food flavorings" under KN kode 3302 med en alkoholprocent, der varierer mellem R % og X %. Aromastofferne i anmodningen om bindende svar indeholder henholdsvis X %, Y % og Z % alkohol og er påfyldt fra bulk på flasker af G1 i Y1-land for derefter at blive videredistribueret til Danmark"[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]". Sammensætningen af smagsstofferne er derved uændret gennem processen. Det er de samme aromastoffer, der er omfattet af udtalelsen til G1, som er en del af forespørgslen i nærværende anmodning om bindende svar.

Eftersom myndighederne i Y1-land således allerede har bekræftet, at G1's aromastoffer i en bred forstand er omfattet af afgiftsfritagelsen for aromastoffer, og dermed også de tre aromastoffer i nærværende anmodning om bindende svar, er det uklart, hvad Skattestyrelsen mener er tilstrækkeligt, for at der tages konkret stilling til et produkt. Det virker uproportionalt at betinge en gensidig anerkendelse af en specifik henvisning til produktnummer eller aromatype, når hverken produktnummer eller aromatype kan få afgørende betydning for vurderingen af aromastofferne efter fritagelsesbestemmelsen.

I lyset af formålet med harmonisering af afgiftsreglerne inden for EU burde Skattestyrelsen netop også kunne begrunde en afgiftsfritagelse af aromastofferne i nærværende sag med henvisning til den individuelle fortolkning fra myndighederne i Y1-land.

Havde Skattestyrelsen modsat haft konkrete, objektive og kontrollerbare forhold, der indikerede, at den første medlemsstat, i dette tilfælde Y1-land, ikke havde anvendt direktivets fritagelsesbestemmelser korrekt, eller at der forelå svig, unddragelse eller misbrug, kunne Skattestyrelsen have tilsidesat myndighedsudtalelsen. Dette kunne fx have været tilfældet, hvis dosseringsforslagene på enkelte eller alle aromastoffer havde vist, at den påtænkte anvendelse havde medført en for høj alkoholprocent i slutproduktet. Idet dette ikke er tilfældet, og idet der er tale om samme aromastoffer og forhold, som beskrevet i Y1-lands myndighedsudtalelse, er der ingen klar begrundelse for ikke at anerkende myndighedsudtalelsen fra Y1-land.

[...]

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen vurderer, at spørgsmål 1 - 3 kan besvares og begrundes samlet.

Spørgsmål 1 - 3

Det ønskes bekræftet, at spiritusindholdet i aromastofferne "[Produkt 1]", "[Produkt 2]" samt "[Produkt 3]" er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5.

Begrundelse vedrørende spørgsmål 1 - 3
Spørger har anmodet om at få bekræftet, at ethanolindholdet i tre aromaprodukter er fritaget for spiritusafgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5. Spørger har oplyst, at produkterne tariferes under KN-kode 3302 10 90 og anvendes som aromatisk smagsgiver i eksempelvis kager, konfekt og desserter. Produkterne har følgende betegnelse og ethanolindhold:

1. "[Produkt 1]", X % vol. ethanol
2. "[Produkt 2]", Y % vol. ethanol
3. Produkt 3]", Z % vol. ethanol

Ud over ethanol indeholder produkterne vand, smagssubstans og evt. farvestof og propylene clycose. Det er oplyst, at aromastofferne ikke er egnede til konsum i sin rene form.

Aromastofferne importeres i bulk  til G1 i Y1-land, hvor de påfyldes  pakninger a Q ml og derpå sælges til Spørger i Danmark

"[red. tekst er redigeret ift. anonymisering]".

I spiritusafgiftslovens § 1 er det angivet, at afgiftspligten bl.a. omfatter spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol.

Af forarbejderne til bestemmelsen (lov nr. 1017 af 19. december 1992) fremgår det bl.a., at:

"Spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct. vol. samt vin og frugtvin m.m. over 22 pct. vol. skal beskattes som spiritus. Vareområdet omfatter ifølge strukturdirektivet følgende produkter:

 - Alle produkter med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse produkter indgår i et produkt, der henhører under et andet KN-kapitel."

Dette er i overensstemmelse med Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 (strukturdirektivet), hvor det i artikel 20 bl.a. er angivet, at ved ethanol forstås alle varer med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse varer indgår i en vare, der henhører under et andet KN-kapitel.

Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.3.1.3, at:

"Det afgiftspligtige vareområde omfatter spiritus (ethanol) i ren stand eller blandet med vand (sprit), med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol. der hører under position 2207 og 2208 i EU's kombinerede nomenklatur. Dette gælder uanset, om produktet er beregnet til konsum, fx akvavit, cognac, whisky, vodka, rom, gin, likør, eller til teknisk anvendelse mv.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter også spiritus, som indgår i et andet produkt, der tariferes under en anden position, fx madvin der hører under position 2103 9090 89 i EU's kombinerede nomenklatur."

Aromaprodukterne har indhold af ethanol, som henhører under KN-kode 2207 eller 2208, og har et alkoholindhold over 1,2 pct. vol. Det er uden betydning, at produktet tariferes i et andet KN-kapitel.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at produkterne er afgiftspligtige efter spiritusafgiftslovens § 1.

Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, at der er afgiftsfritagelse for alkohol og alkoholholdige produkter, der

"anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol."

Dette er ligeledes i overensstemmelse med Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992, hvoraf det fremgår af artikel 27, stk. 1, at medlemsstaterne fritager alkohol og alkoholholdige produkter, der er omfattet af direktivet, for den harmoniserede punktafgift på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af sådanne fritagelser og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, når produkterne:

(litra e) "anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 % vol."

Med hensyn til begrebet aromastoffer fremgår det bl.a. af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.3.1.8.6, at:

"begrebet "aromastoffer" henviser i sin sædvanlige betydning til en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifik for et bestemt produkt.

Aromastoffer bruges i ikkealkoholholdige drikkevarer og læskedrikke, levnedsmidler og i alkoholholdige drikkevarer. Andelen af aromastoffer i det endelige produkt er meget lavt."

EU-Domstolen tog i en præjudiciel afgørelse i sag C-668/20, Y GmbH, bl.a. stilling til, hvad der skal forstås ved begrebet "aromastoffer" i relation til afgiftsfritagelse for varer, der i henhold til artikel 27, stk. 1, litra e, i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 fritages for afgift.

EU-Domstolen udtalte bl.a., at (præmis 67):

"Det skal imidlertid bemærkes, at eftersom begrebet "aromastoffer" hverken er defineret i direktiv 92/83 eller i KN, skal begrebets betydning og rækkevidde ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af [...]"

samt at (præmis 68):

"Begrebet "aromastoffer" henviser i sin sædvanlige betydning til en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifik for et bestemt produkt. En sådan fortolkning modsiges i øvrigt ikke af den generelle opbygning af eller formålene med direktiv 92/83.".

Aromastoffer er i øvrigt defineret i Den juridiske vejledning, afsnit E.A.3.1.2, som værende

"[...] ekstrakter fra fx frugter (appelsinolie) og planter, som bliver brugt til at give en bestemt smag eller lugt til drikkevarer og fødevarer. Som sådan er disse ekstrakter uopløselige og, hvis de tilføres til drikkevarer, vil ekstrakten flyde ovenpå. For at gøre disse ekstrakter opløselige bliver der tilføjet vand og/eller alkohol. Alkohol er det foretrukne opløsningsmiddel, da det er et naturligt produkt, som optages i den menneskelige krop. Aromaer har generelt en alkoholprocent på omkring 30 til 50 pct. vol. (højst 80 pct. vol.). Blandingsforholdet i for eksempel sodavand er 1/1000 del."

På den baggrund vurderer Skattestyrelsen, at de tre aromaprodukter skal anses som aromastoffer i relation til afgiftsfritagelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5 (artikel 27, stk. 1, litra e, i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992).

Med hensyn til alkoholindholdet i de fremstillede levnedsmidler, hvori aromaprodukterne indgår, fremgår det af spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, at afgiftsfritagelsen omfatter alkohol og alkoholholdige produkter, der anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.

Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvorvidt kriteriet om, at slutproduktet ikke må indeholde over 1,2 pct. vol. alkohol, kan anses for opfyldt ved fremstilling af typiske produkter, hvor der anvendes de anbefalede maksimale doser aromaprodukter.

Det er oplyst, at aromaprodukterne anvendes som aromatisk smagsgiver i eksempelvis kager, konfekt og desserter.

Det er videre oplyst, at der på etiketten af detailsalgspakningen for de enkelte aromaprodukter, ud over oplysning om at aromastofferne skal anvendes til levnedsmidler/fødevarer, vil være angivet følgende doseringsforslag:

"[Produkt 1]":  "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

"[Produkt 2]":  "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

"[Produkt 3]":  "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]".

Skattestyrelsen har hos Spørger indhentet yderligere oplysninger vedrørende eksempler på slutprodukter, som er indsat i tabellen nedenfor. Skattestyrelsen har lagt til grund, at ovennævnte produkter i form af kager, konfekt og desserter må anses som typiske eksempler på slutprodukter.

Eksempel på fremstillet slutprodukt	Oplyst massefylde for eksemplet /eksemplerne på det fremstillede slutprodukt	Maksimal massefylde, som et fremstillet slutprodukt må have, for at alkoholindholdet i slutproduktet ikke overstiger 1,2 pct. vol. (beregnet på grundlag af maksimal anbefalet dosering aromaprodukt)
Kage (mazarintærte med ("[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"smag)	0,694 kg/l	“[Produkt 1]": S kg/l “[Produkt 2]": T kg/l "[Produkt 3]": U kg/l
Konfekt (lakridskonfekt og konfekt med chokolade, marcipan og nougat)	0,588 kg/l - 1,192 kg/l
Dessert (is)	0,455 kg/l

Tallene (kg/l) i kolonnen yderst til højre angiver den massefylde, et fremstillet slutprodukt (kager, konfekt og dessert) højst må have, for at alkoholindholdet i slutproduktet ikke overstiger 1,2 pct vol. Der er taget udgangspunkt i de maksimalt anbefalede doseringsforslag for aromaprodukterne. Omregningen til massefylde er foretaget af sammenligningsårsager, fordi alkoholindholdet for slutproduktet er angivet i pct. volumen (1,2 pct. vol.), mens det fremstillede slutprodukt i anmodningen er angivet i gram ("[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]" g).

Det kan på baggrund af Spørgers oplysninger udledes, at alkoholindholdet i de nævnte eksempler på slutprodukter (kage, konfekt og dessert) alle vil være under 1,2 pct. vol., uanset hvilket af de tre aromaprodukter der anvendes som smagsgiver. I beregningerne er der i øvrigt ikke taget højde for fordampning af alkoholen i aromaproduktet under fremstillingen af slutproduktet, idet denne fordampning yderligere vil reducere alkoholindholdet i slutproduktet, især hvis der under fremstillingen sker opvarmning.

På baggrund af de oplysninger, som Spørger har fremlagt om bl.a. massefylde for slutprodukter (kage, konfekt og dessert), er det Skattestyrelsens vurdering, at ved anvendelse af de tre aromaprodukter, der er omfattet af anmodningen, med de maksimalt anbefalede doseringer, vil ingen af eksemplerne på slutprodukter have et alkoholindhold, der overstiger 1,2 pct. vol., og slutprodukterne således vil opfylde kriteriet i loven. Skattestyrelsen har derfor ikke vurderet det for relevant at indhente oplysninger om andre eksempler på slutprodukter.

Skattestyrelsen vurderer på baggrund af ovennævnte begrundelse, at spiritusindholdet i de tre aromastoffer, som er omfattet af anmodningen om bindende svar, er fritaget for afgift efter spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår eventuel gensidig anerkendelse af en afgiftsfritagelse EU-lande imellem fremgår det bl.a. af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.3.1.8.6, at:

"fritagelsen gælder fra tidspunktet for produktion/import af aromastofferne."

EU-domstolen tog i en præjudiciel afgørelse i sag C-163/09 Repertoire Culinaire Ltd. bl.a. stilling til spørgsmålet om gensidig anerkendelse af afgiftsfritagelse. EU-domstolen fandt (præmis 45):

"[...] at såfremt varer som den i hovedsagen omhandlede vin til madlavning, portvin til madlavning og cognac til madlavning er blevet anset for ikke at have været pålagt punktafgift eller for at være fritaget herfor i henhold til direktiv 92/83, hvilke varer er overgået til forbrug i den medlemsstat, hvor de er blevet fremstillet, og er bestemt til markedsføring i en anden medlemsstat, skal sidstnævnte behandle disse varer på samme måde på sit eget område, medmindre der findes konkrete, objektive og kontrollerbare forhold, der tyder på, at den første medlemsstat ikke har anvendt direktivets bestemmelser korrekt [...]."

Den gensidige anerkendelse er ligeledes fastslået i en præjudiciel afgørelse i sag C-332/21 Quadrant Amroq Beverages SRL.

Spørger har fremlagt en såkaldt "[myndighedsudtalelse]", som efter det oplyste er udarbejdet af  myndighederne i Y1-land. Spørger vurderer på baggrund af myndighedsudtalelsen, at produkterne er afgiftsfritaget i Danmark som følge af princippet om gensidig anerkendelse.

Skattestyrelsens vurderede, at udtalelsen fra myndighederne i Y1-Land ikke tog stilling til afgiftsfritagelse for de konkrete aromaprodukter, som er omfattet af nærværende anmodning om bindende svar, og derfor ikke kunne danne grundlag for gensidig anerkendelse af afgiftsfritagelser for de pågældende aromaprodukter.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 12. august 2025

Spørger knytter i sit høringssvar af 12. august 2025 en række bemærkninger til Skattestyrelsens vurdering af, at udtalelsen fra myndighederne i Y1-land ikke kunne danne grundlag for gensidig anerkendelse.  Der er citeret fra Spørgers høringssvar under "Spørgers begrundelse".

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at hverken direktiv 92/83/EØF (strukturdirektivet), spiritusafgiftsloven eller EU-domstolens afgørelser C-163/09 Repertoire Culinaire Ldt eller C-332/21 Quadrant Amroq Beverages SRL tager konkret stilling til spørgsmålet om dokumentation i forbindelse med gensidig anerkendelse af en afgiftsfritagelse i et andet EU-land. Det fremgår dog af strukturdirektivet, at vedtagelse af foranstaltninger i henhold til direktivets artikel 27, stk. 1, kan begrundes i at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser, forudsat at de baseres på konkrete, objektive og kontrollerbare forhold.

I myndighedsudtalelsen fra Y1-land er der anført følgende opsummering:

 “[ red. den følgende tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at myndighederne i Y1-land har vurderet, at myndighedsudtalelsen ikke kan stå alene, men bør suppleres med mere konkret dokumentation for de enkelte aromaprodukter.

Som nævnt under "Spørgers begrundelse" vil aromaprodukterne, som er omfattet af anmodningen, have følgende doseringsforslag deklareret direkte på etiketten:

"[Produkt 1]":  "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

"[Produkt 2]":  "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

"[Produkt 3]": "[red. tekst er ikke gengivet ift. anonymisering]"

Det fremgår videre, at det vil fremgå direkte af etiketten, at aromastofferne skal anvendes til levnedsmidler/fødevarer.

Skattestyrelsen har på baggrund af spørgers bemærkninger af 12. august 2025 genovervejet kravet til dokumentation og vurderer, at myndighedsudtalelsen fra Y1-land tilsammen med ovennævnte deklarationer på emballagerne vil kunne danne grundlag for gensidig anerkendelse her i landet af afgiftsfritagelser for de aromaprodukter, der er omfattet af anmodningen om bindende svar.

Indstilling vedrørende spørgsmål 1 - 3

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 - 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Skattestyrelsen vurderer, at lovgrundlag, forarbejder og praksis kan angives samlet for spørgsmål 1 - 3.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024 (spiritusafgiftsloven)

§ 1

Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et ætanolindhold over 22 pct. vol. efter reglerne i denne lov.

§ 15

Der sker afgiftsfritagelse af varer, der

[...]

5) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.

Lov nr. 1017 af 19. december 1992 om ændring af lov om afgift af spiritus m.m. (Ændringer som følge af EF's indre marked m.v.)

§ 1, nr. 1

§ 1, stk. 1 og 2, affattes således:

Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder etanol, over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et etanolindhold over 22 pct. vol. efter reglerne i denne lov.

[...]

Lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love

§ 2, nr. 31

§ 15, stk. 1, nr. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

[...]

5) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikkealkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.,

[...]

Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

Artikel 19

1. Medlemsstaterne pålægger ethanol en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

[...]

Artikel 20

I dette direktiv forstås ved "ethanol"

-  alle varer med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 % vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse varer indgår i en vare, der henhører under et andet KN-kapitel

[...]

Artikel 27

1. Medlemsstaterne fritager produkter, der er omfattet af dette direktiv, for den harmoniserede punktafgift på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af sådanne fritagelser og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, når de

[...]

e) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 % vol.

Forarbejder

Lov nr. 1017 af 19. december 1992 om ændring af lov om afgift af spiritus m.m. (Ændringer som følge af EF’s indre marked m.v.)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Nr. 1 og 42

Bestemmelserne fastlægger det afgiftspligtige vareområde. Spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct. vol. samt vin og frugtvin m.m. over 22 pct. vol. skal beskattes som spiritus. Vareområdet omfatter ifølge strukturdirektivet følgende produkter:

 - Alle produkter med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., som henhører under KN-kode 2207 og 2208, selv når disse produkter indgår i et produkt, der henhører under et andet KN-kapitel.

[...]

Lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 2, nr. 30 (§ 2, nr. 31 i den vedtagne lov)

[...]

Artikel 27, stk. 1, litra c-f, i strukturdirektivet er ikke udtrykkeligt implementeret i spiritusafgiftsloven, men indfortolkes i fritagelsesbestemmelsen i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, der bliver nr. 7 og nr. 8.

Det foreslås, at yderligere 4 nye numre (nr. 3-6) indsættes i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, som implementerer ordlyden af strukturdirektivets artikel 27, stk. 1 litra c-f, i spiritusafgiftsloven. [...]

Praksis

EU-domstolens afgørelse i sag C-163/09 Repertoire Culinaire Ltd.

(præmis 45)

Det fjerde spørgsmål skal herefter besvares med, at såfremt varer som den i hovedsagen omhandlede vin til madlavning, portvin til madlavning og cognac til madlavning er blevet anset for ikke at have været pålagt punktafgift eller for at være fritaget herfor i henhold til direktiv 92/83, hvilke varer er overgået til forbrug i den medlemsstat, hvor de er blevet fremstillet, og er bestemt til markedsføring i en anden medlemsstat, skal sidstnævnte behandle disse varer på samme måde på sit eget område, medmindre der findes konkrete, objektive og kontrollerbare forhold, der tyder på, at den første medlemsstat ikke har anvendt direktivets bestemmelser korrekt, eller medmindre en vedtagelse af foranstaltninger i henhold til direktivets artikel 27, stk. 1, er begrundet i hensynet til at undgå enhver form for svig, unddragelse eller misbrug, der kunne opstå i forbindelse med fritagelser, eller for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser.

EU-domstolens afgørelse i sag C-668/20, Y GmbH.

(præmis 67):

Det skal imidlertid bemærkes, at eftersom begrebet "aromastoffer" hverken er defineret i direktiv 92/83 eller i KN, skal begrebets betydning og rækkevidde ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af (jf. i denne retning dom af 3.9.2014, Deckmyn og Vrijheidsfonds, C-201/13, EU:C:2014:2132, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

(præmis 68):

Begrebet "aromastoffer" henviser i sin sædvanlige betydning til en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifik for et bestemt produkt. En sådan fortolkning modsiges i øvrigt ikke af den generelle opbygning af eller formålene med direktiv 92/83.

EU-domstolens afgørelse i sag C-332/21 Quadrant Amroq Beverages SRL

(præmis 52)

Domstolen har allerede fastslået, at den ensartede anvendelse af bestemmelserne i direktiv 92/83 indebærer, at en medlemsstats valg vedrørende pålæggelse af punktafgift af en vare eller dens fritagelse af en vare principielt skal anerkendes af de øvrige medlemsstater (dom af 9.12.2010, Repertoire Culinaire, C-163/09, EU:C:2010:752, præmis 41).

(præmis 58)

Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv 92/83 skal fortolkes således, at når ethanol, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, hvor det er fritaget for punktafgift, fordi det er blevet anvendt til at fremstille aromastoffer, som er bestemt til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2% vol., efterfølgende markedsføres i en anden medlemsstat, er sidstnævnte medlemsstat forpligtet til at behandle ethanolet på samme måde på sit område, for så vidt som den førstnævnte medlemsstat har anvendt den i bestemmelsen fastsatte fritagelse korrekt, og for så vidt som der ikke er tegn på svig, unddragelse eller misbrug.

Den juridiske vejledning 2025-1

Afsnit E.A.3.1.2 Forskellige definitioner i forbindelse med spiritus

[...]

"Aromastoffer"

Aromastoffer er ekstrakter fra fx frugter (appelsinolie) og planter, som bliver brugt til at give en bestemt smag eller lugt til drikkevarer og fødevarer. Som sådan er disse ekstrakter uopløselige og, hvis de tilføres til drikkevarer, vil ekstrakten flyde ovenpå. For at gøre disse ekstrakter opløselige bliver der tilføjet vand og/eller alkohol. Alkohol er det foretrukne opløsningsmiddel, da det er et naturligt produkt, som optages i den menneskelige krop. Aromaer har generelt en alkoholprocent på omkring 30 til 50 pct. vol. (højst 80 pct. vol.). Blandingsforholdet i for eksempel sodavand er 1/1000 del.

[...]

E.A.3.1.3 Spiritus omfattet af reglerne

[...]

"Spiritus omfattet af afgiften"

Det afgiftspligtige vareområde omfatter spiritus (ethanol) i ren stand eller blandet med vand (sprit), med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol. der hører under position 2207 og 2208 i EU's kombinerede nomenklatur. Dette gælder uanset, om produktet er beregnet til konsum, fx akvavit, cognac, whisky, vodka, rom, gin, likør, eller til teknisk anvendelse mv. Se SPRITAL § 1, stk. 1.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter også spiritus, som indgår i et andet produkt, der tariferes under en anden position, fx madvin der hører under position 2103 9090 89 i EU's kombinerede nomenklatur. Se SPRITAL § 1, stk. 1.

[...]

Afsnit E.A.3.1.8.6 Varer, der anvendes til fremstilling af aromastoffer

[...]

Begrebet "aromastoffer" henviser i sin sædvanlige betydning til en ingrediens, som giver en smag eller en duft, der er specifik for et bestemt produkt.

Aromastoffer bruges i ikkealkoholholdige drikkevarer og læskedrikke, levnedsmidler og i alkoholholdige drikkevarer. Andelen af aromastoffer i det endelige produkt er meget lavt.

Fritagelsen gælder fra tidspunktet for produktion/import af aromastofferne.

[...]