Vi anbefaler, at I bruger TastSelv Erhverv hvis I har mange indberetninger og større datamængder. Indberetning via FTPs Gateway er speciel fordelagtig, når der er over 25.000 indberetninger.
FTPs Gateway er en indberetningskanal, hvor store filer kan overføres med krypteret SSL-forbindelse via FTP.
I praksis henvender løsningen sig mest til indberettere med større datamængder, da det kræver teknisk support.
Levering af kvittering og fejllister sker også via FTPs Gatewayen.
Der er tre forudsætninger for at bruge eKapitals FTPs Gateway:
- Installation af en FTPs klient på din computer/server.
- Tilmelding som bruger af Skattestyrelsens FTPs Gateway.
- Indberetter skal have MitID certifikat
De tekniske forhold for brug af opsætning af FTPs Gatewayen er nærmere beskrevet i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.
I skal bruge et brugernummer ved filoverførsel. Anvend de kontaktoplysninger der er angivet i afsnit 0.2. Skattestyrelsen tildeler ét brugernummer pr. indberetter, også hvis en virksomhed indberetter på vegne af flere indberetningspligtige.
Oplys brugernummeret ved alle henvendelser om indberetningen til Skattestyrelsen.