Motorstyrelsen har opkrævet 148.663 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. 

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. 

Køretøjets afgiftspligtige værdi blev nedsat til 55.441 kr. ved Motorankenævn […]s afgørelse af 21. februar 2024 (sagsnr.: 23-0044678).

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en Ford Transit, stel.nr. […], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.

Køretøjet blev standset af Motorstyrelsen i en kontrol den 3. november 2022. I køretøjet befandt sig A, som var ansat i H1 ApS (herefter selskabet) og var fører af køretøjet. A forklarede til Motorstyrelsen, at han altid har bilen hjemme på sin privatadresse. Han forklarede derudover, at han ikke har et lager af materiel, værktøj og materialer på sin bopæl, samt at han normalt kører mellem arbejdspladsen og den private bopæl, men henter desuden materialer på selskabets adresse. Desuden forklarede han, at han er en del af en vagtordning, hvor han og en kollega skiftes til at rykke ud.

Selskabet var registreret ejer og bruger af køretøjet på standsningstidspunktet.

Der er efter det oplyste ca. 30 km mellem medarbejderens private bopæl og selskabets adresse.

Selskabet har indsendt dokumentation for anvendelsen af køretøjet. Det fremgår, at køretøjet anvendes til reparationsarbejde.

Selskabets indehaver har over for Motorstyrelsen supplerende forklaret:

“Mandskabsvogn bliver brugt til vagtordning med vandsprængninger, akut kloak arbejde m.m. Kontrakten imellem A og H1 ApS, er lavet før firmaet fik en vagtordning, selve deltagelsen er derfor aftalt efterfølgende og er ikke indskrevet i kontrakten.

Mandskabsvognen er ofte med hjemme på privatadressen hos A, hvor man altid kan ringe til ham, for hjælp med et udkald. A er også ansat på slamsugeropgaven.

B fortæller at A på dagen for kontrollen kommer fra By Y1."

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring og har derfor opkrævet 148.663 kr. i registreringsafgift. 

Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"[…] 

Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev oplyst, at A tager mandskabsvognen med hjem til den private bopæl. Denne kørsel kan ikke anses for kørsel mellem virksomhedens adresser. 

Vi har også lagt vægt på, at der ifølge Google Maps er 29,2 kilometer mellem As adresse og H1 ApS’ adresse, hvilket ikke kan anses for en betydelig afstand. 

Køretøjet bliver dermed anvendt til privat personbefordring af medarbejderen, som ikke er i virksomhedens erhvervsmæssige interesse. 

Vi har ligeledes lagt vægt på, at A ikke har nogle materialer på den private adresse. 

Vi bemærker, at det er en forudsætning for at have køretøjet med hjemme på den private bopæl, at den vagthavende medarbejder er på arbejde i hele vagtperioden. Det betyder, at medarbejderen skal have pligt til at møde ind i hele vagtperioden og at medarbejderen i vagtperioden skal være underlagt begrænsninger i privatlivet, der gør, at han straks kan møde ind på arbejdet. På den baggrund kan en vagtordning året rundt ikke anerkendes og man kan ikke være omfattet af en permanent vagtordning. 

Vi bemærker hertil, at det er en forudsætning for at vagtordningen medfører/kan medføre brug af mandskabsvognen, og at bilen er udstyret med værktøj eller lignende som skal bruges til at kunne udføre arbejdet. Herudover må køretøjet ikke anvendes til kørsel mellem den private bopæl og virksomhedens adresse, da dette er privat personbefordring, også selvom man er omfattet af en vagtordning. 

Vi har lagt vægt på at vi ikke mener vagtordningen, nævnt på kontroltidspunktet, lever op til kravene til vagtordningen med mandskabsvogn. Hvorfor kørslen til den private bopæl, anses for privatkørsel. 

Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 3. November 2022, hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. 

[…]"

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"Det gøres først og fremmest gældende, at bilen ikke er benyttet til privat personbefordring, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9., idet chaufføren er ansat hos ejeren og udelukkende foretog kørslen i firmaets interesse, ligesom bilen i øvrigt aldrig er blevet anvendt til privat brug. 

At bilen ofte er lokaliseret på den ansattes private adresse ses ikke at ændre på ovenstående, hvilket i øvrigt, som oplyst tidligere, er begrundet med, at chaufføren er ansat i en vagtordning. 

Den angivne begrundelse i SKM2022.344.LSR er forskellig fra denne sag, idet chaufføren i dommen bl.a. havde benyttet bilen til at handle i Føtex mellem arbejdspladsen og bopæl, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. 

l dommen SKM2006.481.HR var bilen ikke særligt indrettet som firmabil, hvilket utvivlsomt var tilfældet i nærværende sag, hvorfor begrundelsen i dommen ej heller er sammenlignelig i forhold til nærværende sag. 

Afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftsloven må relatere til formålet med transporten. Ligeså må en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen relatere sig til formålet. 

Og i denne sag er der ikke rejst tvivl om formålet med kørslen, der klart relaterer sig til formål, der er omfattet af bestemmelsen."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for mandskabsvognen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3.

Retsgrundlaget
Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår følgende (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022): 

"Fritaget for afgift er:
9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.) 

[…] 

Stk. 3. Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt." 

Af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, fremgår: 

"For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. 137 Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette." 

Af lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996, FT 1996-97, tillæg A, spalte 1603): 

"[…] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. […]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår direkte, at en mandskabsvogn kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, ligesom det fremgår, at en mandskabsvogn ikke må benyttes til privat personbefordring. 

Det fremgår tilsvarende af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at det ikke er tilladt at anvende en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl, og at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl også normalt vil anses for privat personbefordring. Som udgangspunkt er kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl således privat personbefordring, der ikke er tilladt. Som en undtagelse hertil fremgår af forarbejderne, at hvis kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl skal anses for at være erhvervsmæssig, er det normalt en forudsætning, at mandskabsvognen almindeligvis anvendes til kørsel direkte fra medarbejderens private bopæl og til arbejdspladserne, og at der er en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse, samt at der på medarbejderens private bopæl er et mindre lager af materiel og/eller materialer. 

Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at køretøjet den 3. november 2022 blev anvendt til kørsel mellem en af selskabets arbejdspladser og medarbejderens private bopæl, at der på bopælen ikke befandt sig et noget lager af materiel og/eller materialer og at der var en afstand på ca. 30 km mellem den private bopæl og selskabets adresse. 

Henset til, at afstanden mellem medarbejderes private bopæl og selskabets adresse alene var ca. 30 km, og der samtidig ikke var noget lager af materiel og/eller materialer på medarbejderens privatadresse, kan den konstaterede kørsel mellem medarbejderens private bopæl og arbejdspladsen ud fra en samlet og konkret vurdering ikke betragtes som erhvervsmæssig. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, ikke er opfyldt. 

Det kan ikke heroverfor føre til et andet resultat, om medarbejderen indgik i en vagtordning eller ej, da betingelserne for afgiftsfri kørsel mellem den private bopæl og selskabets arbejdsplads i øvrigt ikke er opfyldt. 

Da mandskabsvognen således blev anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, skal køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4. 

Selskabet hæfter som ejer af køretøjet for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.