Skattestyrelsen har nedsat selskabets elafgiftsgodtgørelse for 3. kvartal 2021 til 0 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at der ikke kan opgøres et erhvervsmæssigt elforbrug, fordi den private andel af elforbruget ved brug af Skattestyrelsens standardsatser overstiger den samlede fakturerede elektricitet for ejendommen.
Landsskatteretten hjemviser fastsættelsen af elafgiftsgodtgørelsen til fornyet behandling og afgørelse.
Faktiske oplysninger
H1 ApS (herefter selskabet) laver en SaaS-løsning (software as a service) og har til brug herfor en server i drift 24 timer i døgnet.
Selskabet drives fra anpartshaverens bolig. Ejendommen er opført i 2020 og har ifølge energimærkningsrapport et boligareal på 246 m2. Ejendommen forsynes med varme fra en eldrevet varmepumpe. Energimærkningsrapporten angiver, at der er beregnet et energiforbrug på 8,3 kWh pr. m2 pr. år. Heri indgår et anslået årligt varmeforbrug på 1.876 kWh og el produceret fra solcellepaneler, som er monteret på husets tagflade.
Af energimærkningsrapporten fremgår blandt andet følgende:
"Udover det angivne forbrug af el må påregnes et varmerelateret el-forbrug til ventilation, pumper e.t.c. på ca. 650 kWh/år samt derudover et el-forbrug til almindelig husholdning (eksempelvis lys, komfur, ovn, TV, PC e.t.c.). Imidlertid er der på tagflade monteret solcellepaneler, der vil give et energitilskud til husets el-forbrug."
Selskabet har oplyst, at ejendommens årlige elforbrug udgør 14.000-15.000 kWh, som inkluderer opvarmning, lys, opladning af en el-bil samt det erhvervsmæssige forbrug.
Der er ikke foretaget særskilt måling af det elforbrug, som er forbundet med driften af selskabet.
Selskabet er opstartet den 5. november 2020 og afregner moms kvartalsvist.
Selskabet angav for 3. kvartal 2021 godtgørelse af elafgift med 5.702 kr. Godtgørelsen omfattede perioden 5. november 2020 - 30. september 2021. Godtgørelsen var opgjort på baggrund af et skønnet forbrug på 19,2 kWh dagligt ganget med en sats på 0,90 kr. pr. kWh.
Selskabet har skønnet det erhvervsmæssige elforbrug på baggrund af strømforsyning på 800 watt til serveren.
Ved den påklagede afgørelse nedsatte Skattestyrelsen selskabets elafgiftsgodtgørelse til 0 kr., idet den skønnede private andel af elforbruget blev anslået til 24.080 kWh årligt, som var baseret på Skattestyrelsens standardsatser på 80 kWh pr. m2 til opvarmning og 4.000 kWh til lys og husholdning. Den af Skattestyrelsen skønnede private andel af elforbruget oversteg den samlede fakturerede elektricitet for ejendommen.
I forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen udarbejdet en ny opgørelse af selskabets godtgørelse af elafgift, som blandt andet tager højde for energimærkningsrapportens oplysninger om det anslåede elforbrug til opvarmning. I Skattestyrelsens nye opgørelse er der ikke taget højde for elektricitet forbrugt til ladestanderen. Skattestyrelsen har henvist til elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1.-3. pkt. (tidligere § 11, stk. 3, 10. pkt.). Skattestyrelsen har anført, at der ikke kan opgøres et godtgørelsesberettiget elforbrug, hvis der ikke er oplysninger om elforbruget til ladestanderen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nedsat selskabets elafgiftsgodtgørelse for 3. kvartal 2021 til 0 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at der ikke kan opgøres et erhvervsmæssigt elforbrug, fordi den private andel af elforbruget ved brug af Skattestyrelsens standardsatser overstiger den samlede fakturerede elektricitet for ejendommen.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 1.
Denne tilbagebetaling nedsættes med 0,004 kr./kWh, jf. elafgiftsloven § 11 c.
Vedrørende fakturaer for 2020 og for 1. og 2. kvartal 2021:
Ved vores gennemgang af den fremsendte dokumentation, kan vi konstatere, at fakturanr. 14492868-381148 og fakturanr. 14268627-381148 er for perioden 01-11-2020 til 31-12-2020 indgår i den indberettede elafgift på 5.702 kr. i har 3. kvartal 2021.
Yderligere indgår også fakturaer vedrørende 1. og 2. kvartal 2021 også i opgørelsen af den indberettede elafgift for 3. kvartal 2021.
Vedrørende privatforbrug af el:
Udgangspunktet er at opgøre den private andel af energiforbrug efter måler. Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit E.A.4.6.13.8.
Her af fremgår at el til husholdning og belysning for parcelhuse skønnes til 4.000 kWh. pr. år. For el til opvarmning gælder et skøn på 80 kWh pr. m2. pr. år.
Skattestyrelsen finder ikke, at det er sandsynliggjort, at virksomhedens opgørelse kan lægges til grund for fordelingen mellem erhverv og privat.
Da de modtagende fakturaer dækker november 2020 og frem til 3. kvartal 2021, og virksomheden er registreret fra 6. november 2020, vil der ligeledes skulle beregnes privat andel af elforbrug fra november måned, og til og med 30. september 2021.
Privat andel af el til lys og husholdning:
Vi foreslår en årlig regulering på 4000kWh til regulering af privat andel vedrørende til belysning og husholdning. Det kvartalsmæssige forbrug til private andele udgør 1000kWh og den månedsmæssige andel 333,33 kWh.
Den beløbsmæssige regulering af private andele kan opgøres således:
| Periode | Forbrug | Sats | Regulering |
| 4. kvartal 2020 (november og december måned) | 667 | 0,892 | 595 |
| 1.kvartal 2021 | 1000 | 0,90 | 900 |
| 2.kvartal 2021 | 1000 | 0,90 | 900 |
| 3.kvartal 2021 | 1000 | 0,90 | 900 |
Den samlede regulering fra el til lys og husholdning udgør 3.295 kr.
Privat andel af el til opvarmning:
Vi foreslår en årlig regulering på 20080 kWh (251 m2 x 80 kWh pr. m2)
| Periode | Forbrug | Sats | Regulering |
| 4. kvartal 2020 (november og december måned) | 3347 | 0,892 | 2985 |
| 1.kvartal 2021 | 5020 | 0,90 | 4518 |
| 2.kvartal 2021 | 5020 | 0,90 | 4518 |
| 3.kvartal 2021 | 5020 | 0,90 | 4518 |
Den samlede regulering fra el til opvarmning udgør 16.540 kr.
Det samlede regulerede private andele udgør 19.835 kr.
Da denne beregning af privat forbrugt el er større end den tilfakturerede elafgift, eksklusive minimumsafgift, vil der ikke være nogen elafgift at tilbagebetale.
Ændringen sker med henvisning til skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og opkrævningsloven § 5, stk. 1."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. marts 2022 udtalt følgende:
"Vedrørende skøn erhvervsmæssig / privat:
Selskabets drives fra direktørens private ejendom.
Selskabet er registeret indenfor brancherne:
Computerprogrammering
Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi
Der er ikke foretaget særskilt måling af elforbrug, som anvendes privat, eller erhvervsmæssigt, hvorfor de vejledende satser jf. Den Juridiske Vejledning E.A.4.6.13.18 Privatforbrug er lagt til grund.
Skattestyrelsen har ikke oplysninger om at der foretages fordeling af lokaler, som anvendes af erhvervsmæssigt eller privat, og om disse opfylder kravene til en sådan skønsmæssig fordeling skattemæssigt efter statsskatteloven § 6, 2 led, eller momsmæssig fordeling efter momsloven § 38.
Der er følgende nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vedrørende elbil-ladestander:
Det oplyses i forbindelse med klagen at der også bruges el til opladning af elbil.
Da selskabet ikke driver virksomhed med drift af ladesstander, finder Skattestyrelsen ikke at elafgiften vedrørende dette skal indgå i den erhvervsmæssige tilbagebetaling af elafgift, jf. lov nr. 1353 af 21. december 2021 § 21 med senere ændringer og der skal derfor ikke foretages ændringer i forhold tilbagebetalingsberettigede elafgift i forhold til.
Skattestyrelsen skal derfor fastholde sin afgørelse, med ovenstående bemærkninger.
…"
Skattestyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra Skatteankestyrelsen udtalt følgende den 4. marts 2025:
"Du har den 24. februar 2025 spurgt om vi kan påpege noget, der er forkert ved det skøn over elforbruget i en server, som klager har foretaget.
Indledningsvist bemærker jeg, at vi har revurderet spørgsmålet om, hvorvidt elafgiftslovens § 11 a, stk. 1, sidste pkt. medfører, at klager var berettiget til at medtage godtgørelsen for forbrug i flere perioder i den påklagede periode. Vi finder ikke, at der i elafgiftsloven er holdepunkter for at forbeholde denne adgang til tilfælde, hvor der er tale om fremskyndet tilbagebetaling, hvorfor muligheden for at angive godtgørelse for flere perioder under ét - når blot 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31 er overholdt - også gælder, når der ikke er tale om fremskyndet tilbagebetaling.
Det er på den baggrund min opfattelse, at Landsskatteretten for den påklagede periode kan tage stilling til den samlede godtgørelse, som klager har taget.
Vi finder dog ikke, at skønnet over forbruget i serveren kan ske, som foreslået af klager. En ting er, at oplysningerne om serverens strømforbrug er udokumenteret, hvilket vi henset til størrelsen af den omtvistede godtgørelse ikke vil kritisere, men en anden ting er, at de nævnte specifikationer ikke er et udtryk for serverens reelle forbrug, men for det maksimale forbrug, hvis alle komponenter i serveren konstant belastes maksimalt. Det vil ikke være tilfældet, da de enkelte komponenter ikke har et konstant strømforbrug, mens serveren er tændt, men et forbrug, der afhænger af, hvor hårdt de belastes af den givne anvendelse."
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets elafgiftsgodtgørelse for perioden 5. november 2020 - 30. september 2021 skal fastsættes ud fra et konkret skøn med udgangspunkt i en beregning af strømforbruget til serveren på 19,2 kWh dagligt.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"Skattestyrelsen har ikke udøvet et konkret skøn i deres sagsnr. 21-1302516 angående refusion af min virksomheds elafgifter, men istedet alene henholdt sig til deres standardtakster, uanset at disse er uforenelige med de faktiske forhold.
Virksomheden holder til i min private bolig, og der er derfor ikke en separat strømmåler på virksomhedens strømforbrug. Virksomheden har - grundet coronasitutationen - først i 3. kvartal 2021 haft en tilstrækkelig omsætning til at betale denne løbende udgift, hvorfor indberetningen omfatter hele perioden fra selskabets stiftelse til og med 3. kvartal 2021.
Virksomheden har en server kørende 24/7, og det indberettede strømforbrug vedrører udelukkende denne server. Det er dermed irrelevant og forkert, når Skattestyrelsen blander strøm til opvarmning, lys m.v. ind i sagen - Sagen handler udelukkende om en servers strømforbrug, og intet andet.
Eftersom serveren har en strømforsyning på 800w er det uproblematisk at lægge til grund, at den har et beregnet strømforbrug på 19,2 kwH pr. dag. Allerede fordi indberetningen alene omhandler dette forudberegnelige strømforbrug, er det ikke påkrævet for Skattestyrelsen at udøve et skøn derover.
Hertil kommer, at Skattestyrelsens skøn ikke har hold i virkeligheden. Bygningen er et nyopført lavenergihus, som på trods af et relativt stort antal m2 (251) alene har et årligt strømforbrug på ca. 14-15.000 kwH. Dette forbrug inkluderer opvarmning, lys, opladning af en el-bil samt det erhvervsmæssige forbrug.
Hvis man følger Skattestyrelsens skøn, så skal der beregnes 80 kwH / m2 til opvarmning, samt yderligere 4000 kwH til lys mv, dvs. et samlet skønnet privat strømforbrug på 24-25.000 KwH årligt.
Skattestyrelsen har dermed - trods mine indsigelser derom - valgt at se bort fra det forhold, at de foreliggende faktiske omstændigheder tydeligt viser, at styrelsens sædvanlige skøn ikke er anvendeligt på nærværende sag. Allerede fordi styrelsens skønnede private elforbrug er mere end 60% højere end det faktiske elforbrug (dvs. privat og erhvervsmæssigt), burde Skattestyrelsen have udøvet et konkret skøn istedet for blot at forlade sig på de standardmæssige takster, idet det burde have stået Skattestyrelsen klart, at en anvendelse af taksterne ville føre til et åbenbart" forkert resultat. Det gøres gældende, at et konkret skøn i nærværende sag skal foretages med udgangspunkt i beregningen af denne ene servers strømforbrug, dvs. 19,2 kwH erhvervsmæssigt strømforbrug pr. dag, og ikke med udgangspunkt i styrelsens sædvanlige takster.
Det gøres endvidere gældende, at Skattestyrelsens afgørelse udgør en usaglig diskrimination af virksomheder hjemmehørende i virksomhedsejerens private bolig. Hvis virksomheden havde holdt til i "fremmede" lokaler, ville strømforbruget utvivlsomt være refusionsberettiget. Skattestyrelsens afgørelse "straffer" reelt virksomheden, alene fordi den holder til i virksomhedsejerens moderne og energieffektive lokaler, idet afgørelsen fejlagtigt antager et alt for højt privat elforbrug."
Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabet har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagesagsbehandlingen:
"ad fordeling mellem erhvervsmæssig og private lokaler:
Indberetningen omfatter alene en servers strømforbrug, og det er derfor notorisk irrelevant at diskutere om en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig er korrekt eller ej. Der er ikke medtaget strømforbrug til varme eller andet strømforbrug, hvilket også er oplyst overfor skattestyrelsen ad flere omgange. Styrelsens bemærkninger herom har derfor ingen relevans for nærværende sag.
Ad Elbil-ladestander:
Skattestyrelsens bemærkninger har ingen forbindelse til virkeligheden. Det er korrekt, at en del af det samlede strømforbrug er anvendt til opladning af en elbil, men dette strømforbrug er ikke en del af det indberettede ervhervsmæssige strømforbrug. Det erhvervsmæssige strømforbrug er ene og alene en servers strømforbrug, og intet andet. Skattestyrelsens bemærkninger er derfor udtryk for en vildfarelse.
Signifikansen af el-bilen er dog værd at bemærke, idet den understreger skattestyrelsens vejledende satser i den konkrete sag har ført til et åbenbart urigtigt resultat.
Ejendommens ***samlede*** strømforbrug er væsentlig lavere end skattestyrelsen skønner skulle anvendes på opvarmning alene. Styrelsen skønner med afsæt i sine vejledende satser, at ejendommens private strømforbrug (opvarmning + lys m.v.) skulle være 24-25.000 kWh/år. Dette står i skærende kontrast til det faktiske strømforbrug, som styrelsen har modtaget dokumentation for, hvilket viser et samlet strømforbrug på ca. 14-15.000 kWh/år, hvilket altså omfatter opvarmning, lys, opladning af elbil samt erhvervsmæssigt strømforbrug. Elbilen bruger ca. 2-3.000 kWh/år, så hvis dette trækks ud af regnestykket (for at kunne sammenligne mere direkte med styrelsens vejledende satser), så er det samlede faktiske strømforbrug blot ca. 50% af styrelsens skønnede private forbrug. Det kan ikke være rigtigt, at styrelsen blot uden videre sådan ser bort fra en fejlmargen på 100% af det faktiske strømforbrug. Hvis det erhvervsmæssige strømforbrug også skulle trækkes ud af regnestykket (således at faktiske strømforbrug kunne sammenlignes direkte med det skønnede private strømforbrug), så vil styrelsens fejlmargen blot stige endnu mere. Det må derfor have stået skattestyrelsen klart, at de vejledende satser fører til et åbenbart urigtigt resultat i den konkrete sag.
Bottom-line, så er der ikke tvivl om, at der har fundet et erhvervsmæssigt strømforbrug sted, som virksomheden har krav på refusion for, og opgaven går dermed alene på at opgøre dette inden for rimelghedens grænser. Eftersom der er tale om 1 server med en strømforsyning på 800w, som står tændt 24/7, kan dette strømforbrug beregnes direkte, hvilket også er hvad virksomheden har gjort. Der er intet privat strømforbrug i denne beregning, og der er ingen opvarmning eller opladning af el-bil osv. blandet ind i beregningen.
…"
Selskabets yderligere bemærkninger til sagen
Selskabet har den 13. marts 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. marts 2025:
“Bemærkninger vedrørende strømforbrug på 19.2kwH/dag svarende til et konstant forbrug på 800w:
Indledningsvis bemærkes det, at det forekommer en smule mærkværdigt, at Skattestyrelsen overhovedet sætter spørgsmålstegn ved, at en tech-virksomhed har et gennemsnitligt strømforbrug på blot 800w. Skattestyrelsen anfører, at den “...henset til størrelsen af den omtvistede godtgørelse ikke vil kritisere…" at det præcise strømforbrug ikke er dokumenteret, for allerede i samme sætning at kritisere at serverens belastning (og dermed dens strømforbrug) ikke er dokumenteret. Skattestyrelsens egne bemærkninger er derfor selvmodsigende. Derudover bidrager styrelsens bemærkninger ikke til løsning af sagen, idet der konstateres en bevismæssig udfordring (som er tilstede i alle skønsmæssige afgørelser) uden at der foreslås en løsning af den konstaterede udfordring.
Ydermere er det heller ikke korrekt, når skattestyrelsen anfører, at “...de nævnte specifikationer er ikke udtryk for serverens faktiske forbrug, men for det maksimale forbrug.". En strømforsynings nominelle specifikation (her 800w) er udtryk for, hvad den er rated til under kontinuerlig brug, men det er ikke udtryk for dens maksimale forbrug. Moderne strømforsyninger har indbyggede beskyttelseskredsløb, som slukker for strømmen, hvis den overstiger en hvis tærskel, typisk 110 - 140% af dens nominelle rating. Det er derfor ikke udelukket, at en 800w strømforsyning kan trække helt op til 1120w i en kortere periode.
Det er ubestridt, at virksomheden er berettiget til fradrag for sit fulde strømforbrug, og ikke blot det strømforbrug, som direkte kan henledes til serverracket. Serverrackets strømforbrug er alene anvendt, idet det er den lettest tilgængelige objektive målestok for virksomhedens strømforbrug, men det er klart, at serverrackets faktiske strømforbrug og virksomhedens øvrige strømforbrug ikke lader sig præcist opgøre, hvilket uddybes i det følgende:
Overvejelsen bør derfor være:
“Forekommer det plausibelt, at virksomhedens samlede løbende strømforbrug udgør I hvert fald 800w, svarende til den primære servers nominelle strømforsyning?"
Det fastholdes, at dette spørgsmål skal besvares bekræftende.
Det synes som om Skattestyrelsen overser nogle væsentlige forhold, herunder især spørgsmålet om effekttab - Der kan nemlig ikke sættes lighedstegn mellem den strøm virksomheden “hiver ud af stikket" (og skal have fradrag for) og den strøm der faktisk forbruges i serveren, idet ikke al strømmen populært sagt “når frem" til de enkelte strømforbrugende komponenter.
For at sandsynliggøre strømforbruget, kan vi regne baglæns fra de 800w trukket fra elnettet:
Første effekttab strømmen “møder" er nødstrømsbatteriet, som agerer strømkilde for hele serverracket, og har et effekttab på ca. 10%, dvs. det sender 800w * 0.9 = 720w videre i systemet. Kun nødstrømsbatteriet er tilsluttet elnettet, og resten af racket er tilsluttet nødstrømsbatteriet, således at racket holdes kørende i en periode i tilfælde af strømafbrydelser på elnettet, da virksomhedens drift i modsat fald ville blive afbrudt.
Denne ramme på 720w er fortsat på 220v (ligesom strømmen i stikkontakten er det), men elektronisk udstyr opererer på langt lavere spænding (typisk 3v-12v), hvorfor hver enkelt komponent i serverracket er udstyret med sin egen strømforsyning til at konvertere fra højspænding til lavspænding, hvilket igen indebærer et effekttab. Dette effekttab varierer afhængig af adskillige faktorer, herunder strømforsyningens kvalitet, omgivelsernes temperatur og belastningsgrad (dvs. hvor stor en del af strømforsyningens nominelle angivelse, der rent faktisk benyttes). Effekttabet i en computers strømforsyning kan være alt fra 10% til op mod 30%. Dette betyder altså, at af de 720w nødstrømsbatteriet yder, så vil selve komponenterne i serverracket kun have mellem 504w og 648w til rådighed.
Idet disse konstaterede effekttab afledes som varme inde i det aflukkede serverrack, og idet elektronisk hardware fungerer bedst under så lave temperaturer som muligt, er det nødvendigt med ekstra tiltag for at sikre ventilation, for at begrænse lufttemperaturen i det aflukkede rack. Med henblik på dette, er der monteret 5 x 40mm blæsere, samt 9 x 120 mm blæsere internt i racket, som altid kører, for at sikre en konstant tilførsel af frisk luft og udskildning af varm luft fra racket. Disse blæsere har et estimeret samlet strømforbrug på ca. 50w.
Dette efterlader mellem ca. 450W og 600w til virksomhedens samlede aktiviteter.
Den primære server har et estimeret faktisk strømforbrug på ca. 200w-600w. Netværksswitchen har et estimeret faktiskt strømforbrug på 10w-30w. Internetforbindelsen estimeres at bruge 5w-10w. Backupserveren har et estimeret faktisk strømforbrug på 175w-400w.
I sommerhalvåret, når den omgivende lufttemperatur stiger, medfører det en tilsvarende stigning i lufttemperaturen internt i racket, dvs. hvis lufttemperaturen om sommeren er 20C højere end den er om vinteren, så stiger lufttemperaturen i racket tilsvarende, eksempelvis fra 20C til 40C. En sådan temperaturstigning inden i racket (som bedst kan beskrives som et aflukket metalskab) er som nævnt problematisk for elektronisk udstyr. For at håndtere dette anvender jeg en mobil aircondition-enhed for at køle racket ned i dagtimerne. Denne enhed trækker mellem 600w og 1000w.
Den primære server kører konstant 7-10 virtuelle maskiner, hvoraf hovedparten af disse virtuelle maskiner i fællesskab afvikler de ca. 70-75 individuelle containere, som virksomhedens drift er baseret på. Serveren er dermed under en konstant minimums-belastning, og det er klart, at jo flere samtidige brugere, der måtte være på systemet, jo større belastnings-peaks vil der være.
Min arbejdsstation består af en laptop og en 48 tommer skærm (svarende til 4x24tommer skærme), hvilke står tændt alle arbejdsdage og forbruger tilsammen ca. 150w, idet det for god ordens skyld bemærkes, at laptoppen isoleret set kan trække op mod 200w under fuld belastning, hvilket kombineret med skærmen ville resultere i et strømforbrug på over 300w.
På denne baggrund gøres det gældende, at det er godtgjort, at virksomheden på årsbasis har et gennemsnitligt strømforbrug på i hvert fald 800w. I visse perioder (især på vinternætter) kan belastningen ligge lidt under, men i andre perioder (især varme sommerdage) vil forbruget være markant højere.
For yderligere at sandsynliggøre strømforbruget kunne skattestyrelsen have lavet en simpel google-søgning på “server power consumption", og læst følgende fra det første hit på bargainhardware.co.uk:
“Server power usage can vary widely depending on several factors, including the type of server, its configuration, workload, and operational environment. On average, a standard rack server might consume anywhere from 500 to 1200 watts under normal operational conditions. However, highperformance models designed for intensive computing tasks can demand significantly more, with consumption rates exceeding 2000 watts."
Skattestyrelsens bevismæssige overvejelser synes derfor i deres helhed at være ubegrundede, idet det indberettede strømforbrug på 800w (svarende til ca. 19 KwH/dag) er såvel ordinært som forventligt for en tech-virksomhed, og dermed uden videre kan lægges til grund."
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår selskabets elafgiftsgodtgørelse for 3. kvartal 2021.
Retsgrundlaget
Af elafgiftslovens § 11 fremgår følgende:
"Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet,
…
Stk. 3. Tilbagebetaling kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer.
…
Stk. 4. For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 1. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 10. pkt., kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden, … "
Af elafgiftslovens § 11 a, stk. 1, fremgår:
"Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1 eller stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét."
Af elafgiftslovens § 11 c, stk. 1, fremgår:
"Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, ... "
Herudover fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.6.13.8 Privatforbrug:
"Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug, herunder elektricitet, til privat og til erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling.
Der er derfor ikke krav om, at der skal ske måling af energi i relation til privatforbrug, hvis der udelukkende skal skelnes mellem energi til privatforbrug og til erhverv.
Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som anvendes ved skatteansættelsen af privatforbrug.
Hvis der er fastsat et større forbrug som privatforbrug end nedenstående standardsatser for 1-familiehuse, er det i stedet dette forbrug, der skal lægges til grund.
Den private andel af elektricitet og varme beregnes på grundlag af det årlige forbrug, som fremgår af nedenstående oversigter.
…"
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Indledningsvis konstaterer Landsskatteretten, at Skattestyrelsen oprindelig ved den påklagede afgørelse har nedsat selskabets elafgiftsgodtgørelse til 0 kr., fordi den private andel af elforbruget ved opgørelse efter de af Skattestyrelsen fastsatte standardsatser overstiger den samlede fakturerede elektricitet for ejendommen.
Retten lægger i overensstemmelse med det oplyste og som ubestridt til grund, at en del af elforbruget på ejendommen er medgået til den erhvervsmæssige aktivitet, herunder til en server som er i drift 24 timer i døgnet. Landsskatteretten finder derfor, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn, hvorved der ikke opgøres et erhvervsmæssigt elforbrug, ikke er retvisende.
I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen da også anerkendt, at der kan udøves et skøn, der ikke baserer sig på de fastsatte standardsatser, og der er således enighed mellem Skattestyrelsen og selskabet om, at ejendommens årlige elforbrug til opvarmning kan anslås til 1.876 kWh ud fra ejendommens energimærkningsrapport. Skattestyrelsen har imidlertid anført, at der ikke umiddelbart kan opgøres et godtgørelsesberettiget elforbrug, idet en del af elforbruget på ejendommen er anvendt til en ladestander, hvis elforbrug ikke er blevet målt.
Landsskatteretten finder, at der skal foretages en skønsmæssig fastsættelse af selskabets elafgiftsgodtgørelse, hvori der ved fastsættelsen af den private andel indgår oplysninger om det anslåede elforbrug til opvarmning af ejendommen, samt de øvrige oplysninger om elforbrug, som fremgår af energimærkningsrapporten, herunder at ejendommen forsynes med el produceret fra solcellepaneler, som er monteret på ejendommens tag. Der skal ved dette skøn også tages hensyn til, at der på ejendommen er et elforbrug til en ladestander, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3 og stk. 4.
Den skønsmæssige fastsættelse af selskabets elafgiftsgodtgørelse er ikke i den påklagede afgørelse foretaget på dette grundlag og under inddragelse af disse forhold. Grundlaget for den påklagede afgørelse er således ændret væsentligt både retligt og faktuelt, og der er fremkommet en række relevante yderligere oplysninger og forhold, som der ikke er taget stilling i den påklagede afgørelse. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen i første instans må foretage en fornyet skønsmæssig fastsættelse af selskabets elafgiftsgodtgørelse, herunder også under hensyntagen til princippet om instansrækkefølge og for at bevare selskabets mulighed for administrativ rekurs i forhold til spørgsmålet selskabets elafgiftsgodtgørelse.
Retten bemærker, at Skattestyrelsen ved skønsudøvelsen også skal tage stilling til, om selskabet kan sandsynliggøre, at selskabets elforbrug svarer til det af selskabet oplyste forbrug til server, nødserver, netværksswitch, blæsere m.v., og om elafgiftsgodtgørelsen kan fastsættes på baggrund af disse oplysninger.
I elafgiftsgodtgørelsen for 3. kvartal 2021 kan der i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse medregnes elafgiftsgodtgørelse for elektricitet faktureret for perioden 5. november 2020 - 30. juni 2021, jf. elafgiftslovens § 11 a, stk. 1, sidste punktum.
Landsskatteretten hjemviser herefter fastsættelsen af selskabets elafgiftsgodtgørelse til fornyet behandling og afgørelse i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.