Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt fradrag af købsmoms for 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022 med den begrundelse, at selskabet har drevet uregistreret virksomhed svigagtigt med det formål at unddrage sig afgiften. 

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger
H1 ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 31. januar 2022 af H2 ApS (herefter holdingselskabet). A (herefter hovedanpartshaveren) ejer samtlige selskabsandele i holdingselskabet og er dermed selskabets reelle ejer. 

Hovedanpartshaveren var i perioden 31. januar 2022 til 5. januar 2024 direktør i selskabet. Siden den 29. februar 2024 har B været adm. direktør i selskabet. Selskabet tegnes af én direktør. 

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at selskabet er registreret under branchekode 561010, som omfatter "restauranter". Selskabets formål er "at drive restaurations- og cateringvirksomhed fra mobile enheder 561010 Restauranter og anden virksomhed relateret hertil efter ledelsens skøn." 

Selskabet anmodede den 18. maj 2022 om at blive registreret for moms med virkning fra den 1. april 2022. 

Skattestyrelsen traf den 3. juni 2022 afgørelse om, at selskabet som en betingelse for registreringen skulle stille sikkerhed. Afgørelsen blev af Skattestyrelsen begrundet med, at der var risiko for yderligere gæld til staten, da hovedanpartshaveren ligeledes var direktør i H3 ApS, hvor der var oparbejdet en gæld på mere end 50.000 kr. til Skattestyrelsen. Afgørelsen er ikke påklaget. 

Skattestyrelsen traf den 5. juli 2022 afgørelse, hvorefter selskabet blev nægtet registrering for moms, A-skat og AM-bidrag grundet manglende sikkerhedsstillelse. Afgørelsen er ikke påklaget. 

Selskabets revisor har under et møde med sagsbehandleren hos Skatteankestyrelsen blandt andet oplyst, at selskabet først den 5. juli 2022 blev opmærksom på den manglende registrering og heraf manglende betaling af moms. Ifølge selskabets revisor konstaterede hun, at der var sket bogføring af momsen i selskabet, men at det aldrig var blevet indberettet til skattemyndighederne. Revisoren oplyste videre, at hun herefter igangsatte en kontrolleret nedlukning af selskabet. 

Revisoren oplyste den 28. juli 2022 over for Skattestyrelsen, at selskabet var blevet nægtet momsregistrering, og at selskabet havde moms, som selskabet gerne ville afregne. Revisoren oplyste videre, at der var indsendt en ny anmodning om momsregistrering. Selskabet har fremlagt en kopi af en anmodning af 23. juli 2022 om momsregistrering af selskabet. Skattestyrelsen orienterede revisoren om, at selskabet ville blive mødt med et nyt krav om sikkerhedsstillelse. Selskabet havde ikke mulighed for at stille sikkerhed, og den nye anmodning om momsregistrering blev annulleret efter aftale med revisoren. 

Selskabet blev den 30. januar 2023 udtaget til kontrol af Skattestyrelsen, da selskabet i forbindelse med en anmodning om opløsning af selskabet efter selskabslovens § 216 havde vedlagt årsregnskabet for 2022. Af årsregnskabet for 2022 fremgik det, at selskabet havde en nettoomsætning på 1.088.716 kr. 

Skattestyrelsen udsendte den 20. marts 2023 et forslag til afgørelse til selskabet, hvorefter selskabet havde drevet uregistreret virksomhed i perioden fra den 1. april 2022 til den 31. januar 2023. Skattestyrelsen foreslog på den baggrund, at selskabet skulle betale 381.258 kr. i salgsmoms efter Skattestyrelsens skøn. 

Ved e-mail af 27. marts 2023 fra revisoren til Skattestyrelsen oplyste revisoren, at der måtte være tale om en misforståelse fra Skattestyrelsens side, da selskabets momstilsvar for 2., 3., og 4. kvartal 2022 var angivet og betalt i november 2022. 

Revisoren oplyste den 30. marts 2023 over for Skattestyrelsen, at hun tidligere havde fået lov til at angive moms vedrørende H4 ApS (herefter selskab A), der også var ejet af hovedanpartshaveren, på dets skattekonto, selvom det ikke var momsregistreret. Revisoren fandt, at dette også måtte være gældende for selskabet. I den forbindelse fremsendte revisoren den 7. april 2023 materiale til Skattestyrelsen. Af en mailkorrespondance af 28. juli 2022 til 28. november 2022 mellem revisoren og Skattestyrelsen fremgår det blandt andet, at revisoren anmodede Skattestyrelsen om betaling af momstilsvaret for 2022 for selskab A. Videre fremgår det, at revisoren anmodede samme medarbejder hos Skattestyrelsen om hjælp med angivelse af selskabets moms for 2022, idet medarbejderen tidligere havde hjulpet med angivelse af moms for selskab A. Af en e-mail af 30. november 2022 fra revisoren til hovedanpartshaveren fremgår det, at revisoren anmoder hovedanpartshaveren om at betale selskabets moms på 183.336 kr. for perioden 31. januar 2022 til 24. november 2022. Selskabet har fremlagt en kopi af et kontoudtog, hvorefter selskabet den 8. december 2022 har indbetalt 183.336 kr. til selskabets skattekonto. 

Skattestyrelsen udsendte et nyt forslag til afgørelse af 28. august 2023, hvori Skattestyrelsen har opgjort selskabets salgsmoms til 539.418 kr., som selskabet skal betale. På baggrund af det modtagne materiale konstaterede Skattestyrelsen, at selskabet i perioden 1. marts 2022 til 31. januar 2023 havde en samlet omsætning på 2.697.089 kr. inkl. moms. Videre fremgår det, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets fradrag for købsmoms, da selskabet bevidst har drevet uregistreret virksomhed. 

Den 6. oktober 2023 afholdt Skattestyrelsen et møde med repræsentanten, revisoren samt hovedanpartshaveren. Under mødet oplyste revisoren, at selskabets tidligere rådgiver skulle forestå momsregistreringen af selskabet. Selskabet var ikke af den tidligere rådgiver blevet oplyst om den manglende registrering. Selskabet var blevet dårlig vejledt af den tidligere rådgiver, og revisoren havde i forbindelse med overtagelse af revisionen anbefalet hovedanpartshaveren at opløse selskabet ved likvidation, herunder en § 216 erklæring. 

Repræsentanten sendte den 13. oktober 2023 yderligere regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. På baggrund af dette materiale har Skattestyrelsen ændret selskabets samlede omsætning for perioden 1. marts 2022 til 31. august 2022 til at udgøre 1.933.412 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har nedsat selskabets salgsmoms til 386.682 kr. Skattestyrelsen har fortsat ikke godkendt, at selskabet er fradragsberettiget af købsmoms. 

Skattestyrelsen har herefter opgjort selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2022 til 30. september 2022 således: 

	1. kvartal 2022	2. kvartal 2022	3. kvartal 2022	I alt
Salgsmoms	37.428 kr.	172.293 kr.	176.961 kr.	386.682 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Momstilsvar	37.428 kr.	172.293 kr.	176.961 kr.	386.682 kr.

 

Selskabet har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at under sagens behandling hos Skattestyrelsen modtog Skattestyrelsen alt bogføringsmateriale til gennemgang. Ifølge selskabet havde Skattestyrelsen ingen bemærkninger til bogføringsmaterialet eller at det regnskabsmæssige grundlag for købsmomsen var til stede.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har den 24. november 2023 truffet afgørelse, hvorefter selskabets fradrag af købsmoms for 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022 ikke imødekommes. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"…
Som anført ovenfor overstiger selskabets omsætning 50.000 kr. pr. år, hvorved selskabet ifølge momslovens § 48, skulle have været registreret for moms. 

Af momslovens § 37 fremgår det at selskaber der er registreret efter § 47, ved opgørelsen af den moms der skal betales, kan fradrage momsen for selskabets indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer. Fradragsretten gælder ifølge momslovens § 37 udelukkende for registrerede selskabet. 

Af EU-domstolens afgørelse C-159/17 Dobre, fremgår det, at selvom de formelle forpligtigelser ikke er opfyldt, kan det ikke nægtes fradrag for momsen hvis de materielle betingelser er opfyldt. 

Samtidig fremgår det af dommen at skattemyndighederne har mulighed for at nægte fradrag, hvis skattemyndigheden på grund af den afgiftspligtige persons manglende opfyldelse af sine forpligtelser ikke er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at fastslå, at de materielle betingelser for fradragsretten er opfyldt, eller hvis den afgiftspligtige person har handlet svigagtigt for at kunne drage fordel af fradragsretten. 

Selskabet har ansøgt om at blive momsregistreret. Ved anmodningen har selskabet undladt at fremsende den anmodede økonomiske sikkerhed, som skal sikre at selskabet opfylder de formelle forpligtelser. 

Selskabet har i stedet valgt at køre uregistreret virksomhed, selvom selskabet i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse af 5. juli 2022 er blev oplyst om at det er strafbart hvis selskabet alligevel starter eller fortsætter virksomheden. Skattestyrelsen finder derfor at selskabet bevidst har handlet svigagtigt med det formål at unddrage sig afgiften. 

Da Selskabet bevist har valgt at køre uregistreret virksomhed finder vi ikke at selskabet opfylder kravene til at opnå fradrag for den indgående moms.
…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. oktober 2024 udtalt: 

"...
Bilag 1. Selskabet har den 3. juni 2022 modtaget besked om, at de skal stille økonomisk sikkerhed på 114.290 kr. Selskabet har anmodet om at blive registreret for moms pr. 1. april 2022

Bilag 2. Den 5. juli 2022 modtager selskabet besked om, at de ikke kan blive registreret for moms og A-skat. Selskabet vælger ikke at reagere på henvendelsen fra den 3. juni 2022

Jf. bilag 400100459 har selskabet omsætning fra 1. marts 2022 altså fra 1 måned før de ansøgere om at blive moms registeret fra.

Skattestyrelsen har godkendt, at bilagene efter den 1. september 2022 afregnes via H5 ApS CVR […], selv om der på flere af de faktura/salgs-kreditnota vi har modtaget fremkommer [selskabets] CVR nr.

Salg-kreditnota
Bilag nr.	Fakturadato	Tekst	Beløb i kr. med moms*	Moms
400148645	30. september 2022	Omsætning september	242.593	48.519
400154964	31. oktober 2022	Omsætning oktober	272.699	54.540
400161161	30. november 2022	Omsætning november	124.855	24.971
400164973	31. december 2022	omsætning december	123.529	24.706
I alt			763.676	152.736

*Tallene er afrundet af Skattestyrelsen

Selskabet tager først den 25. november 2022 skridt til at lukke selskabet.

Skattestyrelsen fortsat af den opfattelse, at selskabet ikke har handlet i god tro.
…"

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet har ret til fradrag for den samlede købsmoms for 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022. 

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at selskabets ret til fradrag kun kan begrænses for 3. kvartal 2022. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"…
Afgørelserne, som er forbundet, beror på, at man som følge af, at virksomheden i en periode er blevet drevet uregistreret i relation til Skattestyrelsen/moms, er blevet pålagt at tåle, at man ikke kan fradrage købsmoms, og at der i den forbindelse kan statueres hæftelse for direktøren. 

Der henvises i den forbindelse til afgørelsen vedr. selskabet, som foreligger på side 8 under købsmoms., hvorved man anfører, at købsmoms ikke tillades fradraget med henvisning til dom afsagt af EU-domstolen i sag C-159/17, idet man gør gældende, at "Den afgiftspligtige person har handlet svigagtigt, for at kunne drage fordel af fradragsretten.", da udgangspunktet er, at der ikke kan nægtes fradrag for momsen, hvis de materielle betingelser er opfyldt, som jeg gør gældende er tilfældet i denne sag. 

Det bestrides ikke, at virksomheden blev kørt uregistreret i en periode, men det bestrides på det bestemteste, at A har været vidende herom og har handlet svigagtigt — d.v.s. strafbart. 

Jeg noterer i den forbindelse, at man også anfører, at der først d. 05.07.22 blev givet orientering om, at der ikke kunne ske registrering, og at det ville være strafbart at fortsætte virksomheden, hvilket min klient ikke vidste noget om, da andre varetog registreringen og bogføringen; det blev ikke anført, at der kunne være personlig hæftelse forbundet med driften, jfr. nedenfor om gennemgangen af retspraksis. 

Sagens problematik beror på, at stiftelsen af selskabet blev foretaget ved rådgivning af et firma, som A som direktør og i god tro forudsatte håndterede momsforholdene i henhold til reglerne. 

På et tidspunkt i juli måtte man afbryde samarbejdet med dette firma, som man havde konstateret, havde begået talrige fejl. 

Omgående herefter tog man kontakt til reg.rev. [navn udeladt]/R1 ApS for bistand i så henseende, og der blev taget skridt til omgående herefter at standse virksomhedsdriften, hvilket skete med udgangen af august 2022. 

Driften fra september måned og året ud er der taget højde for i afgørelsen. 

Der kan således alene og kun i værste fald være tale om perioden 05.07.22 til udgangen af august måned, der principalt kan være købsmomsrelevant; man fejlfortolker dog på afgørende måde den præjudicielle EU dom, man påberåber sig. 

Dommen skal efter min mening læses helt anderledes, end Skattestyrelsen gør, idet dommen entydigt tilkendegiver, at selvom man "kommer til" at drive uregistreret virksomhed, skal man i det omfang, man kan dokumentere de udgifter, man ønsker fradrag for, acceptere fradraget. 

Under nærværende sag er der ingen tvivl om de udgifter man ønsker fradrag for, idet disse er fuldt ud dokumenterede og det er heller ikke påberåbt af Skattestyrelsen, at det ikke i fornøden grad er dokumenteret. 

Det man imidlertid påberåber sig er, at min klient svigagtigt og forsætligt i strid med systemet at have drevet momsmæssig virksomhed for at få de pågældende fradrag. 

Det er definitivt en forkert vurdering af sagen. 

Jeg gør derfor gældende, at der skal gives fuldstændig fradrag for momsen af alle udgifter og således tillige for perioden 05.07 til 31.08.22 (som isoleret kan opgøres til kr. 80.880,00). 

Jeg vedlægger til behagelig orientering kopi af den dom, der er afsagt af EU-domstolen og henviser i en forbindelse til, hvad der er anført på side 5 i 4. nye afsnit, hvori det hedder "En momspligtig person kan derfor ikke hindres i at udøve sin fradragsret på grund af, at han ikke har ladet sig momsregistrere inden han anvendte varerne, der blev erhvervet indenfor rammerne af hans afgiftspligtige virksomhed." 

Derudover har domstolen fastslået, at den omstændighed, at såfremt en afgiftspligtig persons tilsidesættelse af forpligtelser vedr. regnskab og angivelse sanktioneres med nægtelse af adgangen til fradrag, vil det klart gå videre end nødvendigt for at opnå målet om at sikre en korrekt anvendelse af disse forpligtelser, eftersom EU-retten ikke forhindrer medlemsstaterne i efter omstændighederne at pålægge en bøde eller en økonomisk sanktion. 

Det ville kunne forholde sig anderledes, hvis tilsidesættelse af sådanne formelle krav har gjort det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt. 

Nægtelse af retten til fradrag er nemlig i højere grad afhængig af manglen af de nødvendige oplysninger med henblik på at fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, end den manglende opfyldelse af en formel betingelse. 

Da det på baggrund heraf entydigt kan lægges til grund, at alle betingelser rent regnskabsmæssigt og dokumentationsmæssigt er tilstede, for at afklare størrelsen af købsmomssen, er der ikke noget, som tilsiger et andet resultat under nærværende sag. 

I det omfang man mener, at man ønsker at straffe min klient for at have drevet uregistreret virksomhed, må man i givet fald, hvis der måtte være hjemmel hertil, fremme sagen på den måde, men man skal ikke straffe min klient ved ikke at tillade at købsmomsen kan fradrages i det regnskab, som ellers kan godkendes. 

Som bekendt er der heller ikke under nærværende sag dokumentation for, at min klient har handlet svigagtigt.
…"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"…
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling, som den fremgår i brev af den 20. januar 2025.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling vedrørende prøvelse af fradrag for købsmoms.
…
Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13. 

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 168: 

Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: 

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er
eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person 

EU-Domstolen har fastslået i f.eks. sag C-385/09, Niedera Handelscompagnie (præmis 51), at der ikke kan stilles krav om, at en virksomhed lader sig momsregistrere, før retten til momsfradragsret indtræder, selvom momsregistrering fremgår som en materiel betingelse i den danske momslov. 

Præmis 51. En momspligtig kan således ikke hindres i at udøve sin fradragsret på grund af, at han ikke har ladet sig momsregistrere, inden han anvendte varerne, der blev erhvervet inden for rammerne af hans afgiftspligtige virksomhed. 

Det er ubestridt, at Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmateriale under sagsbehandlingen, hvorefter Skattestyrelsen kom i besiddelse af oplysninger om omkostninger forbundet til virksomhedsdriften (kontokort 2022). 

Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at selskabet ikke bevidst har handlet svigagtigt ved ikke at lade sig momsregistrere. 

EU-Domstolen har udtalt i følgende sag c-159/17, Dobre: 

Præmis 36. Retten til fradrag kan ligeledes nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug. 

Præmis 40. Under alle omstændigheder har Domstolen fastslået, at selv om tilsidesættelserne af de formelle forpligtelser ikke gør det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser, som giver ret til fradrag for indgående moms, er opfyldt, kan sådanne omstændigheder godtgøre, at der foreligger et simpelt tilfælde af skattesvig, hvor den afgiftspligtige person bevidst har undladt at opfylde de formelle forpligtelser, som påhviler den pågældende, med det formål at unddrage sig betalingen af afgiften. 

Skattestyrelsen finder ikke, at der i sagen foreligger objektive forhold for at statuere, at klager bevidst har undladt at opfylde de formelle forpligtelser, som påhviler klager, med det formål at unddrage sig betalingen af momsen. Skattestyrelsen har udover de grunde anført af Skatteankestyrelsen lagt vægt på, at klager selv henvendte sig til Skattestyrelsen med henblik på momsregistrering. 

Skattestyrelsen er derfor forpligtet til at efterprøve, om klager opfylder de materielle betingelser for, at momsfradragsretten indtræder, jf. momslovens § 37, stk. 1. 

Skattestyrelsen er dermed enig med Skatteankestyrelsen i, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling af klagers fradrag for købsmoms.
…"

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: 

“…
For så vidt angår [selskabet] er jeg selvsagt enig i, at der skal ske hjemvisning med henblik på, at der gives fradrag for købsmomsen i perioden 1. kvartal 2022 til 3. Kvartal 2022. 

Jeg er derfor enig i, at der ikke er hjemmel til at nægte fradrag for købsmomsen, når der er dokumentation for denne og der ikke ellers er omstændigheder i den adfærd, der er grundlaget for sagen, som giver anledning til, at man ikke skulle give det pågældende fradrag, jfr. foreliggende afgørelse® fra EU-domstolen, som jeg tiltræder fortolkningen af. 

Ved hjemvisning bør den fornyede behandling resultere i, at den korrekte moms for perioden fra 01.04.22 til 31.08.22 er angivet — og betalt - med kr. 183.336,00.
…"

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabet har ret til fradrag for den samlede købsmoms for 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at selskabet er enig i hjemvisning af sagen, men at der er en talmæssig uenighed, som repræsentanten forventer afklaret med Skattestyrelsen i forbindelse med hjemvisning af opgørelsen. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at den påklagede afgørelse ændres, hvorefter sagen hjemvises til fornyet behandling af selskabets fradrag for købsmoms.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt selskabet fradrag for købsmoms for 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022, herunder om selskabet ved drift af uregistreret virksomhed har handlet svigagtigt med det formål at unddrage sig afgiften.

Retsgrundlaget
Af den dagældende momslovs (lov nr. 1021 af 26. september 2019) § 47, stk. 1, 1. pkt., fremgår: 

"Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen." 

Af den dagældende momslovs § 48, stk. 1, 1. pkt., fremgår: 

"Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt." 

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår: 

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6." 

Momslovens bestemmelser har til formål at implementere momssystemdirektivet i dansk ret. De nationale bestemmelser skal derfor inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i direktivet og EU-Domstolens praksis. 

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168: 

"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. 

Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: 

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er
eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
(...)". 

EU-Domstolen har udtalt følgende i sag C-159/17 (Dobre): 

"…
31      Ifølge fast retspraksis kræver det grundlæggende princip om momsens neutralitet således, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser (dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 45). 

32      Navnlig udgør momsregistreringen som omhandlet i artikel 214 i direktiv 2006/112 og den i direktivets artikel 213 fastsatte forpligtelse for en momspligtig til at anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed kun formelle krav med henblik på kontrol, som ikke kan anfægte retten til bl.a. momsfradrag, såfremt de materielle betingelser, som ligger til grund for denne ret, er opfyldt (dom af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 60). 

33      En momspligtig person kan derfor ikke hindres i at udøve sin fradragsret på grund af, at han ikke har ladet sig momsregistrere, inden han anvendte varerne, der blev erhvervet inden for rammerne af hans afgiftspligtige virksomhed (dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 51). 

34      Derudover har Domstolen fastslået, at den omstændighed, at den afgiftspligtige persons tilsidesættelse af forpligtelserne vedrørende regnskab og angivelse sanktioneres med nægtelse af adgangen til fradrag, klart går videre end nødvendigt for at opnå målet om at sikre en korrekt anvendelse af disse forpligtelser, eftersom EU-retten ikke forhindrer medlemsstaterne i efter omstændighederne at pålægge en bøde eller en økonomisk sanktion, der er afpasset efter tilsidesættelsens grovhed (dom af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 63). 

35      Det ville kunne forholde sig anderledes, hvis tilsidesættelsen af sådanne formelle krav har gjort det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis). Nægtelsen af retten til fradrag er nemlig i højere grad afhængig af manglen på de nødvendige oplysninger med henblik på at fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, end den manglende opfyldelse af en formel betingelse (jf. i denne retning dom af 11.12.2014, Idexx Laboratories Italia, C-590/13, EU:C:2014:2429, præmis 44 og 45). 

36      Retten til fradrag kan ligeledes nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (dom af 19.10.2017, Paper Consult, C-101/16, EU:C:2017:775, præmis 43).
…
40      Under alle omstændigheder har Domstolen fastslået, at selv om tilsidesættelserne af de formelle forpligtelser ikke gør det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser, som giver ret til fradrag for indgående moms, er opfyldt, kan sådanne omstændigheder godtgøre, at der foreligger et simpelt tilfælde af skattesvig, hvor den afgiftspligtige person bevidst har undladt at opfylde de formelle forpligtelser, som påhviler den pågældende, med det formål at unddrage sig betalingen af afgiften (dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 55). 

41      Navnlig kan den manglende indgivelse af momsangivelsen, som gør det muligt for skattemyndigheden at anvende momsen og kontrollere denne, være til hinder for en korrekt opkrævning af afgiften og dermed være til fare for det fælles momssystems rette virkemåde. EU-retten er derfor ikke til hinder for at kvalificere sådanne undladelser som afgiftssvig og i så fald at nægte, at der gøres brug af fradragsretten (jf. i denne retning dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 56). 

42      Henset til disse betragtninger skal artikel 167-169, 179, artikel 213, stk. 1, artikel 214, stk. 1, og artikel 273 i direktiv 2006/112 fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver skattemyndighederne mulighed for at nægte en afgiftspligtig person ret til momsfradrag, når det er godtgjort, at skattemyndigheden på grund af den afgiftspligtige persons manglende opfyldelse af sin forpligtelse ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at fastslå, at de materielle betingelser, som giver nævnte afgiftspligtige person ret til fradraget for indgående moms, er opfyldt, eller sidstnævnte har handlet svigagtigt for at kunne drage fordel af denne ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
…"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet var i den omhandlede periode en afgiftspligtig person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens §§ 3 og 4.

Selskabet har i den omhandlede periode haft samlede momspligtige leverancer på over 50.000 kr. årligt. Selskabet har dermed haft pligt til at lade sig registrere, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 1, 1. pkt., jf. § 48.

Selskabets daværende revisor har på selskabets vegne den 18. maj 2022 anmodet om momsregistrering med virkning fra den 1. april 2022. Skattestyrelsen traf den 5. juli 2022 afgørelse, hvorefter anmodningen om registrering ikke blev imødekommet, da betingelsen om sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt, jf. herved afgørelse af 3. juni 2022.

Selskabets nuværende revisor har på vegne af selskabet den 23. juli 2022 fremsendt en ny anmodning om registrering. I forbindelse hermed har selskabets nuværende revisor over for Skattestyrelsen oplyst, at der i selskabet var bogført moms, som ikke var angivet. Anmodningen blev efterfølgende tilbagekaldt, da selskabet ikke kunne stille den krævede sikkerhed.

Selskabet har i perioden 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022 drevet uregistreret virksomhed. Der har i samme periode været bogført moms i selskabet, hvilken ikke er angivet.

Skattestyrelsen har på baggrund af regnskabsmaterialet opgjort selskabets salgsmoms til samlet 386.682 kr. for perioden 1. kvartal 2022 til 3. kvartal 2022.

Skattestyrelsen har ikke anerkendt fradrag af købsmomsen for perioden med henvisning til, at selskabet bevidst har handlet svigagtigt med det formål at unddrage sig afgiften.

Henset til, at selskabet løbende har bogført momsen, at selskabets nuværende revisor siden afgørelsen af 5. juli 2022 løbende har været i kontakt med Skattestyrelsen, og at denne har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at der i selskabet var bogført, men ikke angivet moms, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har handlet svigagtigt med henblik på at kunne drage fordel af fradragsretten.

Selskabet har dermed - uanset den manglende registrering - ret til fradrag for købsmomsen for perioden, hvis de materielle betingelser er opfyldt, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på prøvelse heraf, jf. § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten.