Klagen skyldes, at H1 A/S’ overdragelse af aktier i et [udenlandsk] selskab mod oprettelse af en låneaftale ikke er anerkendt i skattemæssig henseende, hvorfor H1 A/S’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 er nedsat med ikke godkendte renteindtægter på 6.462.734 kr., ligesom saldo for underskud til fremførsel ultimo indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er ansat til henholdsvis 44.891.483 kr., 15.375.014 kr. og 9.092.526 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Indledning
Det fremgår, at selskabet H1 A/S i sin helhed er ejet af H2 A/S. H2 A/S, som er moderselskab i H-koncernen, var i det væsentligste ejet af H-familien bestående af A med 19,5 pct. og hans to sønner B og C og deres nærtstående med 35,5 pct. hver [… ]

[…]

[I anden halvdel af] 2011 stiftede A og hans to sønner og deres nærmeste familie hver et selskab, som de hver især ejede i sin helhed. Alle tre selskaber havde til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber, samt direkte eller indirekte at drive anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbunden hermed. A stiftede selskabet H3 ApS, B og hans nærmeste familie stiftede selskabet H4 ApS, mens C og hans nærmeste familie stiftede selskabet H5 ApS.

[I anden halvdel af] 2014 stiftede selskaberne H3 ApS og H4 ApS selskabet H6 ApS, som har til formål at eje kapitalandele i andre selskaber samt direkte eller indirekte at drive anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbunden hermed. H3 ApS ejede 20 pct. af anparterne i H6 ApS, mens H4 ApS ejede de resterende 80 pct.  Samme dato stiftede C også et selskab med samme formål. Det drejer sig om selskabet H7 ApS, som han ejede i sin helhed.

[I anden halvdel af] 2014 stiftede de nystiftede selskaber H6 ApS og H7 ApS H8 ApS, som har til formål at eje kapitalandele i andre selskaber samt direkte eller indirekte at drive virksomhed, der efter direktionens skøn er forbunden hermed. 55,56 pct. af anpartskapitalen i H8 ApS var ejet af H6 ApS, mens de resterende 44,44 pct. var ejet af H5 ApS. H3 ApS’ ejerandel af H8 ApS var således 11,12 pct., mens H4 ApS’ og H7 ApS’ ejerandele i H8 ApS hver udgjorde 44,44 pct.

I april 2018 solgte H3 ApS sine anparter i H6 ApS til H4 ApS og H7 ApS.

Contribution agreement af 3. april 2009
H1 A/S drev tidligere virksomhed med produktion af […] i Danmark og flyttede produktionen […] fra den tidligere fabrik […] til [udlandet]. I den forbindelse indgik H1 A/S i april 2009 en joint-ventureaftale med et [udenlandsk] selskab, G1 A.S., som herved solgte 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet G2 A.S. (herefter kaldet G2 A.S) til H1 A/S. Af aftalens pkt. 5.1. og 5.2. fremgår, at G2 A.S skulle forhøje aktiekapitalen til et beløb svarende til 28, 4 mio. euro, og at H1 A/S og G1 A.S. hver skulle betale for aktierne inden for 3 år.

Det er oplyst, at H1 A/S i 2010 bidrog ved at stille sikkerhed for et lån til G2 A.S ydet af F1-Bank i henhold til låneaftale af 28. juli 2010. Til sikkerhed for lånet fik F1-Bank håndpant i H1 A/S’ aktier i G2 A.S, jf. aftale herom af 16. august 2010.

Aktieoverdragelse af 20. december 2013
H1 A/S solgte den 20. december 2013 sin aktieandel i G2 A.S på 50 pct. til selskaberne H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS til en pris af 100 mio. kr., som blev betalt ved indgåelse af en låneaftale, der var vedlagt som bilag A til aktieoverdragelsesaftalen.

Af aftalens pkt. 1.1. fremgår bl.a., at køberne er opmærksomme på, at aktierne i G2 A.S er pantsat til F1-Bank, ligesom det af aftalens pkt. 3.2. fremgår, at købesummen på 100 mio. kr. var fastsat under hensyn til, at H1 A/S fortsat var forpligtet af kautionsforpligtelsen udstedt til F1-Bank for bankens udlån til G2 A.S.

Af den vedlagte låneaftale af 20. december 2013 fremgår, at H1 A/S yder selskaberne H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS lån til finansiering af disse selskabers køb af aktierne i G2 A.S. Lånet forrentes ifølge låneaftalens pkt. 2.1. med en rentesats på 3 måneders CIBOR plus 6 pct. p.a.

Låneaftalens pkt. 3 indeholder bestemmelser om en "upside payment" i tillæg til renten. Betalingen udløses i tilfælde af en "Exit", hvorved forstås, at G2 A.S børsnoteres, eller hvis G2 A.S eller selskabets aktiviteter sælges til en tredje part. Betalingen beregnes med udgangspunkt i en positiv difference mellem værdien af lånet pr. 31. december 2013 og værdien af lånet på det tidspunkt, hvor betalingen udløses, og betalingens størrelse, der falder med 10 procentpoint pr. år, udgør fra 50 til 0 pct., med 50 pct. i perioden før 1. januar 2015 og frem til 0 pct. efter 1. januar 2019.

Om lånets tilbagebetaling fremgår af pkt. 4 bl.a., at lånet inklusive renter forfalder til betaling i sin helhed 30 kalenderdage efter datoen for en "Exit" eller senest den 17. januar 2017.

Låneaftalens tilbagebetalingsbestemmelse er efterfølgende ændret. Betingelsen om betaling i tilfælde af en "Exit" består, mens seneste tilbagebetalingsdato er ændret. Ved tillæg 1 fra december 2016 til låneaftalen blev den seneste tilbagebetalingsdato ændret til den 1. januar 2020, mens den ved tillæg 2 fra december 2019 blev ændret til den 1. januar 2024.

Ifølge de foreliggende årsrapporter for 2013 og 2014 for H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS havde selskaberne en egenkapital pr. 31. december 2013 på henholdsvis 378.830 kr., 375.990 kr. og 72.533 kr. og en egenkapital pr. 31. december 2014 på henholdsvis 370.580 kr., 367.740 kr. og 64.272 kr.

Tilsagn af 21. maj 2014 fra F1-Bank
Der er fremlagt et tilsagn af 21. maj 2014 fra F1-Bank, hvoraf fremgår bl.a.:

"[…]
6. This letter agreement and the consents contained herin shall be subject to fulfilment to the satisfaction of F1-Bank of the following terms and conditions:-

a)        the New Shareholder shall be wholly owned (either directly or indirectly) by the H Family and the Borrower and the Guarantors procure to furnish to F1-Bank the full details of the New Shareholder following its incorporation;

[…]"

Aktieoverdragelse af 20. december 2014
Den 20. december 2014 indgik selskaberne H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS en aktieoverdragelsesaftale med selskabet H8 ApS om overdragelse af aktierne i G2 A.S. Ved aftalen overdrog de tre selskaber H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS således 50 pct. af aktiekapitalen i G2 A.S til en pris af 106.462.735 kr., hvilket svarer til det oprindelige lån optaget af H4 ApS, H5 ApS og H3 ApS med tilskrevne renter.  Af aftalens pkt. 1.1. fremgår:

"On the terms and subject to the conditions set out herein, the Sellers sell and the Buyer purchases the Shares. The Buyer is aware that the Shares are pledged to the F1-Bank ("F1-Bank"), and that the purchase of the Shares must respect this pledge."

Overdragelsesprisen var ifølge aftalens pkt. 3.2. fastsat under hensyn til, at den tidligere ejer af H1 A/S fortsat var forpligtet af kautionsforpligtelsen over for F1-Bank for bankens udlån til G2 A.S. Det fremgår desuden, at købesummen betales ved overdragelse af låneaftale af 20. december 2013, jf. låneoverdragelsesaftale pr. 20. december 2014, vedlagt som bilag 1 til aktieoverdragelsesaftalen.

Af låneoverdragelsesaftale pr. 20. december 2014 fremgår bl.a., at H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS overdrog alle rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftale af 20. december 2013 til H8 ApS, og at H8 ApS indgik aftale om at være bundet af alle rettigheder og forpligtelser i stedet for H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS. Det fremgår desuden, at kreditor, H1 A/S, accepterede debitorskiftet.  

Ifølge den foreliggende årsrapport for 2014/2015 (3. december 2014 - 31. december 2015) for H8 ApS havde selskabet en negativ egenkapital pr. 31. december 2015 på 4.795.644 kr.

Omlægning af lån i F1-Bank
I oktober 2015 omlagde G2 A.S lånet i F1-Bank til et lån i F2-Bank på 20 mio. euro, som H2 A/S kautionerede for. Det er oplyst, at håndpantsætningen af aktierne og F1-Banks betingelse og godkendelse af aktiesalg, hvor der kræves et ejerskab direkte eller indirekte af familien H, herefter ikke længere var gældende, og at aktierne herefter frit vil kunne sælges uden krav om accept fra långiver.

H8 ApS’ delvise salg af aktierne i G2 A.S i 2023
Det fremgår af ledelsesberetningen i den offentliggjorte årsrapport for 2023 for H8 ApS, at H8 ApS solgte en andel af aktierne i G2 A.S i 2023, hvorefter H8 ApS ejer 29,90 pct. af aktierne i G2 A.S.

Desuden fremgår, at selskabets resultatopgørelse for 2023, der udviser et overskud på 54.460.470 kr., og selskabets balance pr. 31. december 2023, som udviser en egenkapital på 111.248.842 kr., i væsentligt omfang er positivt påvirket af salget. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 6.462.734 kr. for indkomståret 2014, idet H1 A/S’ overdragelse af aktierne i G2 A.S mod oprettelse af en låneaftale ikke er anerkendt i skattemæssig henseende. I konsekvens heraf er saldo for underskud til fremførsel ultimo indkomstårene 2014, 2015 og 2016 ansat til henholdsvis 44.891.483 kr., 15.375.014 kr. og 9.092.526 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"…
De reelle skattemæssige konsekvenser af selskabernes interne lånearrangement er, dels at H1 A/S medregner en renteindtægt på 6.462.734 kr., der kan modregnes i tidligere års underskud, der ultimo 2014 er opgjort til 39.065.549 kr., jf. selskabsskattelovens § 12.

Dels at H4 ApS og H5 ApS, hver tager et rentefradrag på 2.843.603 kr. i opgørelsen af deres skattepligtige indkomster samt, at H3 ApS tager et rentefradrag på 775.528 kr., i opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. De herved fremkomne skattemæssige underskud kan fremføres til anvendelse for senere indkomstår.

… Kommentarer til selskabets bemærkninger til mødet af 22. maj, og skrivelserne af 29. maj 2018 og 11. juni 2018
Vedrørende selskabets første bemærkning/indsigelse
Skattestyrelsen er af den overbevisning, at der på trods af, at det ikke for de købende selskaber er muligt at foretage fradrag for renteudgifterne, grundet en negativ skattepligtig indkomst, er der alt andet lige opnået en skattemæssig fordel, da de købende selskaber på sigt vil kunne udnytte de fremførelsesberettigede underskud i senere indkomstårs skattepligtige indkomster.

Vedrørende selskabets anden bemærkning/indsigelse
Skattestyrelsen anser ikke dette som et forhold, der ændrer Skattestyrelsens opfattelse/indstilling, jf. skrivelse af 1. maj 2018. Forpligtelsen over for F1-Bank bortfalder selvsagt ved indfrielsen af lånet, hvorefter F1-Bank ikke længere er långiver eller har pant i aktierne. Det lukkede aftaleforløb vedrører selskabernes mulighed for videreoverdragelse af lånet, i det relevante indkomstår 2014, hvor selskabet har forpligtet sig til F1-Bank’s godkendelse af låneoverdragelsen.

Vedrørende selskabets tredje bemærkning/indsigelse
Skattestyrelsen anser ikke selskabets ønske om at udskille G2 som en forretningsmæssig begrundelse. Dette understøttes dels af, at G2 ikke opnår den ønskede handlefrihed, da de købende selskabers likviditet er begrænset. Dels af, at ekstra offentlig bevågenhed og bestyrelsens performance krav ikke er en valid forretningsmæssig begrundelse, da de købende selskaber har samme bagvedliggende ejere.

Vedrørende selskabets fjerde bemærkning/indsigelse
De senere fremkomne oplysninger vedrørende bortfaldet af håndpantet i F1-Bank er ikke aktuelt for indkomståret 2014.

… Begrundelsen for afgørelsen
Det fremgår af selskabets begrundelse for overdragelsen af aktierne i G2, at koncernen ikke synes det passer ind i det, som man i koncernen gerne vil fremadrettet. Skattestyrelsen bemærker hertil, at man i H2 A/S, der er H1 A/S’ moderselskab og dermed en del af koncernen, har aktiviteter, der ligner de aktiviteter, der udøves eller lægger sig tæt op ad de aktiviteter, der foregår i H1 A/S. Dette ses eksempelvis i H9 A/S og H10 A/S. H2 A/S er overordnet set engageret i en række forskellige brancher og områder, hvilket gør det svært at karakterisere koncernens specifikke kerneforretning. Selskabets begrundelse om udskillelse for at strømline koncernen synes derfor at kunne anfægtes.

Dette understøttes ved, at salget fra H1 A/S til H4 ApS, H5 ApS og H3 ApS; som blev begrundet med, at man ikke synes aktierne i G2 passede ind i det man ville fremadrettet i koncernen, egentlig indebar, at man udskilte aktiviteten til selskaber, der er ejet af den samme personkreds, som ejer H1 A/S. Aktierne i G2 er derfor "flyttet/udskilt" fra ét af H familien ejet selskab, til andre af H familien ejede selskaber. Efter de senest fremkomne oplysninger fra selskabet omkring ejerforholdene, er overdragelsen omfattet af ligningslovens regler om bestemmende indflydelse.

Efter "udflytningen/udskillelsen" af aktierne i G2 ejer to medlemmer af H familien en større andel af aktierne igennem selskaberne H4 ApS og H5 ApS. H Fondens indirekte ejerandel af aktierne i G2 via ejerskabet på 9,5 % af aktierne i H2 består ikke længere, da H3 ApS efter "udflytningen/udskillelsen" indirekte ejer ca. 11 % af aktierne i G2 og B og C begge ejer ca. 44 % hver.

Der er således sket en ændring/forskydning i ejerskabet, da H3 ApS, samt B og C nu ejer en større andel af G2 og H Fonden ikke ejer nogen andel længere. H3 ApS, der ejes af et tredje medlem af H familien, indgår/deltager på lige fod med H4 ApS og H5 ApS, og anses ikke at have modstridende skattemæssige interesser med de to øvrige deltagere. Selskabet har samtidig, i forbindelse med overdragelsen oplyst, at beslutning om at sælge aktierne i G2 er truffet på aktionærniveau. Selskabet har hertil oplyst, at der ikke forefindes noget referat af beslutningen om salget af aktierne, og at bestyrelsen dermed formelt set ikke har modtaget skriftlig dokumentation herfor. Denne beslutnings-/ og informationskæde findes ikke at være almindelig for en beslutning af en størrelsesorden på 100 mio. kr.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2013, at man ved at overdrage aktierne i G2 vil sikre G2 den fornødne fleksibilitet til at investere i udvikling. Det må antages, at H1 A/S i overvejelserne om salget af aktierne i G2 har foretaget en undersøgelse af de købende selskaber, som sikrer at ønsket med salget af aktierne i G2, kan skabe et stærkt økonomisk grundlag for udviklingen. De købende selskaber ses ikke at have egne midler, der kan sikre fleksibilitet til at investere i udvikling. H1 A/S har derimod en egenkapital på over 220 mio. kr. i begge indkomstår, hvorfor de selv ville kunne bidrage økonomisk til G2. H1 A/S’ plan om at sikre den fornødne fleksibilitet for G2 til at investere i udvikling, synes derfor ikke at være tilstrækkeligt begrundet, da man sælger til selskaber, som vurderes at være betydeligt mindre kapitalstærke.

Ud fra ovenstående må det følgelig lægges til grund, at overdragelsen af aktierne i G2 ikke har nogen reel forretningsmæssig begrundelse og formål. For de erhvervende selskabers vedkommende er aktierne, i indkomståret 2014, således underlagt så væsentlige rådighedsindskrænkninger, at de reelt ikke har nogen former for ejerbeføjelser over aktierne i G2. Formålet med overdragelsen af aktierne i G2 vurderes derimod, af Skattestyrelsen, at være et skattearrangement, hvor muligheden for fradrag af renteudgifter kan udnyttes i senere skattepligtige indkomstår uden en tilsvarende beskatning, som følge af fremførelsesberettigede underskud. Dette støttes af følgende:

·         I forbindelse med G2’s optagelse af lån hos F1-Bank, har H1 A/S kautioneret for G2. Til sikkerhed for denne kautionsforpligtelse ligger H1 A/S’ aktier i G2, hvori F1-Bank har håndpant. H1 A/S har over for F1-Bank forpligtet sig til, at så længe lånet mellem F1-Bank og G2 består, skal selskabet være den retmæssige ejer af aktierne, og at der ikke må ske et salg/udskillelse af aktierne til andre end "The H Family". Købernes finansieringen af H1 A/S aktier i G2 er sket ved, at H1 A/S har ydet køberne et lån, det vil sige, at H1 A/S ikke modtager nogen form for betaling af køberne.

·         For så vidt angår forretningen af lånet, indeholder låneaftalen en aftalt rentesats. Endvidere fremgår det heraf, at der ikke skal ske nogen betaling af renterne, men at påløbne renter alene skal tilskrives hovedstolen, og at lånet med tilskrevne renter skal være tilbagebetalt pr. 1. januar 2017. Pr. 31. december 2016 ses der ikke at være påbegyndt/sket tilbagebetaling af hverken renter eller lånet. Hermed er arrangementet likviditetsmæssigt helt uden påvirkning/risiko for køberne (låntagerne). Dette sammenholdt med den rådighedsindskrænkning som F1-Bank’s håndpant i aktierne har, indebærer - og indgår i Skattestyrelsens vurdering af - at der reelt ikke er nogen endelig og entydig overdragelse af aktierne fra H1 A/S’ side, og arrangementet alene er kommet i stand, som følge af de familiemæssige bånd i personkredsen bag selskaberne H2 A/S koncernen med flere. Dette gør sig gældende får såvel den første overdragelse af aktierne i G2 til H4 ApS, H5 ApS og H3 ApS, som disse selskabers efterfølgende overdragelse til H8 ApS, da aktierne er pantsat i F1-Bank, og ikke må sælges uden for H familien, jf. nærmere herom nedenfor.

·         Lånene er ikke efter deres ordlyd uopsigelige, men henset til aftalekompleksets indbyrdes sammenhæng og erhververnes manglende mulighed for at sælge aktierne i G2 i indkomståret 2014 er lånene reelt uopsigelige, herunder at aktierne er håndpantsatte i F1-Bank. Dette understøtter Skattestyrelsens påstand om, at aktierne aldrig er blevet reelt overdraget. Samme præmisser gøres gældende i SKM2009.168.HR.

·         Angående H8 ApS, så fremgår det af årsrapporterne for indkomstårene 2014/15, 2016 og 2017, at selskabet er af den overbevisning, at dagsværdien af aktierne i G2 er væsentlig højere end købsprisen. Af H8 ApS’ årsrapporter fremgår det, at egenkapitalen er stigende negativ, som følge af forrentningen af lån, og uden at der er foretaget regulering af værdien af kapitalandele i associerede virksomheder. Som omtalt tidligere fremgår det af ledelsesberetningerne, at man forventer et salg af aktierne i G2 vil kunne indbringe et provenu, der vil gøre selskabet i stand til at overholde sine forpligtelser, samt reetablere egenkapitalen. Ud over den "almindelige" usikkerhed for, til hvilken pris et eventuelt salg vil kunne ske, så vil et salg, under de givne omstændigheder også, være underkastet en godkendelse af F1-Bank, så længe deres håndpant i aktierne består. Som omtalt tidligere, har F1-Bank alene godkendt et salg af aktierne i G2, under betingelse af, at det fortsat vil være H familien som direkte eller indirekte ejer aktierne i G2, jf. tidligere omtalt (efterfølgende) godkendelse af den formelt pr. 20. december 2013 skete overdragelse. Under disse forudsætninger vil et fremtidigt salg alene kunne ske til H familien eller selskabet direkte eller indirekte ejet af familiemedlemmerne. Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen er opmærksom på, at de fremkomne oplysninger om, de ændrede kautionsforhold og G2’s lån/gæld hos F1-Bank er gældende fra oktober 2015. H8 ApS kan alene overholde sin forpligtelse til "forrentning" af lånet, så længe der alene sker tilskrivning af renten til lånets hovedstol.

Højesteret har tidligere taget stilling til lignende problemstillinger. Følgende fremgår af SKM2009.168.HR: "På baggrund af det oplyste om den tidsmæssige og indholdsmæssige indbyrdes sammenhæng mellem de til grund for investeringen gennemførte transaktioner, herunder sammenfaldet i identitet mellem de involverede selskaber og personer, lægges det til grund, at der var tale om et på forhånd fastlagt, lukket aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstridende skattemæssige interesser. " Da de her foreliggende omstændigheder lægger sig op ad SKM2009.168.HR, må der også i denne sag foretages en helhedsbedømmelse af arrangementet.

Det findes, at arrangementet, som således er uden risici for de implicerede parter, ikke er forretningsmæssigt begrundet, men alene etableret med henblik på at gennemføre en skatteudnyttelse. Samme præmisser kan udledes af SKM2010.123.HR.

Højesteret har i SKM2014.422.HR forholdt sig til den forretningsmæssige begrundelse, samt økonomiske risiko: " Valutaterminsforretningerne var i forhold til H1 og H1.1 uden nævneværdig økonomisk risiko og havde ingen forretningsmæssig begrundelse. Formålet med forretningerne var alene at påføre det ene af to søsterselskaber under hvert af selskaberne et tab, som modsvaredes af en gevinst af nogenlunde samme størrelse i det andet søsterselskab. Forretningerne var således tilrettelagt og blev også gennemført på en måde, som i realiteten var økonomisk neutral for moderselskaberne (H1 og H1.1). "

Det anføres endvidere af Højesteret: " Den måde, som valutaterminsforretningerne var tilrettelagt og gennemført på, betød således - i sammenhæng med sambeskatningsreglerne - at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for moderselskaberne efter reglerne i den dagældende aktieavancebeskatningslov. Den del af tabet på aktier i H1.2 og den del af tabet på anparter i H1.3, som modsvares af kapitalforhøjelserne som følge af terminsforretningerne, kan derfor ud fra en helhedsvurdering ikke anses for reelle tab, men må anses for tab, der er konstrueret alene med henblik på at opnå et fradragsberettiget tab. "

Efter en samlet helhedsbedømmelse findes det herefter, at rentebetalingen ikke dækker over nogen økonomisk realitet, men derimod alene er udtryk for regnskabsmæssige konstruktioner, og dermed savner realitet i skattemæssig henseende.

Skattestyrelsen afgør derfor, at overdragelsen af aktierne i G2 ikke tillægges nogen skattemæssig virkning. H1 A/S skal følgelig ikke indregne renterne fra lånet til H4 ApS, H5 ApS og H3 ApS som en indtægt i opgørelsen af sin skattemæssige indkomst.

Herefter findes det, at rentebeløbet ikke skal indtægtsføres efter statsskattelovens § 4, litra e.
…"

Udtalelser fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. oktober 2018 og den 10. maj 2024 afgivet udtalelser.

Den 24. oktober 2018 har Skattestyrelsen udtalt følgende (uddrag):

"…
Indledningsvist bemærkes det, at selskabet og Skattestyrelsen er enige i, at F1-Bank har håndpant i aktierne i G2, hvilket medfører en afgørende rådighedsindskrænkning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at arrangementet savner reel forretningsmæssig begrundelse, hvorfor den skattemæssige realitet ikke er til stede. Arrangementet medfører ikke nogen skattebetaling og dermed ikke  nogen likviditetsmæssig påvirkning hos det sælgende selskab, da selskabet har uudnyttet underskud til fremførsel. De købende selskaber opnår ved transaktionen et skattemæssigt fremførselsberettiget underskud. Herved opnår samtlige implicerede selskaber en skattefordel. Såfremt arrangementet ikke havde været gennemført, havde selskaberne ikke opnået disse fordele. Tilsvarende forhold gør sig gældende i SKM2014.422.HR, hvori formålet med forretningerne var at påføre det ene af selskaberne et tab, som modsvaredes af en gevinst af nogenlunde samme størrelse i det andet selskab, transaktionerne var således ikke forretningsmæssigt begrundet, men havde alene et skattemæssigt formål.

Repræsentantens henvisning til ønsket om at reducere mediebevågenheden vedrørende H2 A/S, synes ikke i tilstrækkelig grad at være udtryk for en forretningsmæssig begrundelse. Dette blandt andet set i lyset af, at selskabers årsregnskaber og ejerforhold i stor udtrækning er offentligt tilgængelige, hvorfor mediebevågenheden umiddelbart ikke er blevet reduceret ved gennemførelse af arrangementet.

Ovenstående ønske om at reducere offentlighedens indsigt i H2 A/S' investeringer og udvikling heri, forsøges opnået ved anvendelse af forskellige regnskabsprincipper i de af H familien kontrollerede selskaber.

Ved stiftelse af de købende selskaber, hvori eneste aktivitet er ejerskabet af aktieandele i G2, opnår H familien, at de samme aktier fremstår (eller ville fremstå) med forskellige værdier i selskabernes regnskaber. Dette er alene muligt som følge af ovenfor nævnte benyttede regnskabsprincipper. De i regnskaberne oplyste værdier af aktierne i G2 kan således formentlig ikke tages som udtryk for den reelle værdi af aktierne, som følge af den valgte regnskabspraksis i de købende selskaber.

Værdiansættelsen af aktierne beror på selskabets vurdering, og Skattestyrelsen har ikke foretaget nogen efterprøvning af denne i forbindelse med sagen, da Skattestyrelsen ikke har nogle regnskaber for det [udenlandske] selskab. Skattestyrelsen finder ikke, at overdragelsen af H11 A/S i indkomståret 2016, kan tages som udtryk som for det forretningsmæssig fokus i 2014, dels da der er tale om to forskellige indkomstår, og dels at salget af H11 A/S sker til tredjemand og ikke til internt kontrollerede selskaber.  Skattestyrelsen anser dermed ikke de to overdragelser som sammenlignelige.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et lukket aftalekompleks, der ud fra en helhedsbedømmelse ikke kan anses som værende forretningsmæssigt begrundet, men alene gennemført som følge af de skattemæssige fordele arrangementet medfører. Gennemførelsen af arrangementet har alene været mulig grundet det lukkede aftalekompleks og interessesammenfald, der er i H familien.
Tilsvarende bedømmelse gøres gældende i SKM2009.168.HR.
…"

Den 10. maj 2024 har Skattestyrelsen udtalt følgende (uddrag):

“…
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt tilslutte sig, at der faktuelt er tale om rentebetalinger mellem danske selskaber, og der således er tale om såvel renteindtægt og renteudgift, som er omfattet af dansk skattepligt/fradragsret. Det skal dog hertil bemærkes, at som følge af de danske regler for sambeskatning, så er H koncernen opdelt i flere separate sambeskatningskredse, jf. reglerne i § 31 i selskabsskatteloven. Der kan henvises til bilag 1 "Ejeroversigt i H familien", som er vedlagt Skattestyrelsens afgørelse af 12. juli 2018.

Denne ejeroversigt omfatter ikke alle selskaber som ejes af H familien, men alene de selskaber, som er relevante for sagen. Ikke alle selskaberne indgår i en fælles sambeskatning, hvorfor følgende oversigt illustrerer, hvilke selskaber som indgik i sambeskatning, og hvilke selskaber der ikke var sambeskattet, dvs. stand alone selskaber:

Administrationsselskab:	Datterselskab:
H2 A/S	H1 A/S
H4 ApS	H6 ApS
	H12 ApS
	H13 ApS
	H8 ApS
Stand alone selskaber:
H5 ApS
H7 ApS

H14 ApS (tidl. H3 ApS) indgår fra og med 13/4 2021 i sambeskatningen med H2 A/S (før var selskabet selvstændigt beskattet). Både H5 ApS og H7 ApS indgik heller ikke i nogen sambeskatning, men var selvstændigt beskattet.

Overdragelsen af lånet medfører, at fradraget for renteudgifterne ligger i en sambeskatning (hvor H4 ApS er administrationsselskab), hvor de medgår til enten at nedbringe sambeskatningsindkomsten, eller kan fremføres til modregning i fremtidige skattepligtige indkomster. For nærmere herom skal der henvises til afsnit 1.1.3. "Låneaftaler" i Skattestyrelsens afgørelse af 12. juli 2018.

For så vidt angår renteindtægterne, så tilfalder disse H1 A/S, som indgår i en anden sambeskatning (hvor H2 A/S er administrationsselskab). Modtagelse af renteindtægterne medfører dog ikke nogen umiddelbar forøgelse af skattebetalingen i det/de omhandlede år, da der i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst sker modregning af særunderskud, som alene kan anvendes til at nedbringe H1 A/S’ skattepligtige indkomster, jf. reglerne i § 31, stk. 2 i selskabsskatteloven. Der opnås således herved, at særunderskud, som kun kan anvendes af H1 A/S selv bliver anvendt til modregning i de omhandlede renteindtægter.

Skattestyrelsen skal således understrege, at H1 A/S i det omhandlede indkomstår - og efterfølgende indkomstår, alene opnår en positiv skattepligtig indkomst i kraft af de omhandlede renteindtægter. H1 A/S ville således ikke kunne anvende underskud fra tidligere år, som er særunderskud, hvis ikke selskabet havde indkomst i form af de omhandlede renteindtægter. Der opnås hermed en skattebesparelse, som følge af særunderskud, der faktuelt ikke kunne anvendes, da selskabet ikke har positiv indkomst, nu kan anvendes i H1 A/S’ indkomst, idet selskabet i form af renteindtægterne får en positiv indkomst.

Uagtet overdragelserne af aktierne, så bevarer H familien det "endelige" ejerskab til aktierne, hvilket er en af betingelserne i Joint venture-aftalen mellem [G1] og H1 A/S.

Ud over ovenstående konkrete skattemæssige konsekvens, så beror Skattestyrelsens afgørelse også på en vurdering af det reelle indhold af blandt andet overdragelsesaftaler og lånedokumenter, og beror på en samlet vurdering af de øvrige faktiske forhold.

Der kan endvidere henvises til det i Skattestyrelsens afgørelser anførte omkring joint venture-aftalen mellem H1 A/S og G1 A.S.

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at hele set-uppet har været aftalt og tilrettelagt på forhånd, og er et resultat af, at deltagerne ikke har haft modstridende skattemæssige interesser. Der er i den forbindelse henset til, at markedsværdien af aktierne i G2 ikke umiddelbart står i realistisk forhold til det lån, der etableres i forbindelse med debitorskiftet. Endvidere er den/de erhvervende debitor(-er) mindre kapitalstærk end de tidligere/overdragende debitorer.
…"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at aktieoverdragelsen med tilhørende låneaftale skal anerkendes i skattemæssig henseende.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"…
Det er vores opfattelse, at overdragelsen af aktierne skal anerkendes i skattemæssig henseende, da overdragelsen er begrundet i almindelige forretningsmæssige overvejelser og ikke i ønsket om at opnå nogen skattemæssig fordel.

Opnås der med transaktionen en skattemæssig fordel?
Skattestyrelsen henviser til, at der med aktieoverdragelsen og deraf følgende etablering af låneforhold opnås en skattemæssig fordel for selskaberne set under et. Skattestyrelsen henviser til, at et skattemæssigt underskud i H1 A/S kan anvendes til modregning i renteindtægterne og påpeger samtidigt, at der gennem rentetilskrivningerne opnås skattemæssige underskud i de tre købende selskaber.

Det sælgende selskab - H1 A/S - og de tre købende selskaber er alle ultimativt kontrolleret af H familien, og der foreligger således et interessefællesskab som defineret i ligningslovens § 2. H1 A/S er imidlertid ikke sambeskattet med de tre købende selskaber, da der ikke foreligger en koncernforbindelse mellem selskaberne som defineret i selskabsskattelovens § 31 C.

Med tilskrivning af renter på lånet sker der dermed anvendelse af skattemæssige underskud i det selskab, der skattemæssigt skal medregne renterne til den skattepligtige indkomst, dvs. i H1 A/S, og tilsvarende kan renteudgifterne fradrages i de tre debitorselskaber. Dette er imidlertid ikke på nogen måde udtryk for skatteudnyttelse eller skattetænkning. Tværtimod er der fuld symmetri i beskatning og fradrag, og der er ikke med transaktionen tale om, at der opnås skattemæssige fordele gennem skabelse af fradragsberettigede udgifter, der ikke beskattes eller lignende. Der er derimod tale om helt almindelige rentetilskrivninger, der beskattes hos kreditorselskabet og fradrages hos debitorselskaberne. Selskaberne er ikke sambeskattede, så der er heller ikke tale om, at særunderskud konverteres til sambeskatningsunderskud.

Det bemærkes i den forbindelse yderligere, at renteudgifterne ikke er fradraget i positiv indkomst i debitorselskaberne, men i disse selskaber blot har resulteret i en forøgelse af de skattemæssige underskud. Der er således end ikke opnået nogen skatte-likviditetsmæssige fordele ved transaktionen.

Som vi tidligere har påpeget overfor SKAT er der intet, der tilsiger, at det fremadrettet skulle være nemmer og mere sandsynligt, at de skattemæssige underskud kan anvendes af debitorselskaberne, men i disse selskaber blot har resulteret i en forøgelse af de skattemæssige underskud. Der er således end ikke opnået nogen skatte-likviditetsmæssige fordele ved transaktionen.

Som vi tidligere har påpeget overfor SKAT er der intet, der tilsiger, at det fremadrettet skulle være nemmere og mere sandsynligt, at de skattemæssige underskud kan anvendes af debitorselskaberne fremfor af H1 A/S. Sidstnævnte selskab har således en betydelig højere egenkapital og et større skattemæssigt resultat end de købende selskaber (Se bilag 5, hvor vi har lavet en opstilling af hhv. egenkapital og skattemæssigt resultat i de involverede selskaber pr. 31/12 2012 og frem), og vil dermed efter vores opfattelse mere sandsynligt kunne anvende skattemæssige underskud end de tre debitorselskaber.

Det bemærkes i denne sammenhæng yderligere, at det skattemæssige underskud i H1 A/S er anvendt fuldt ud i indkomståret 2017, hvorfor H1 A/S herefter er effektivt skattebetalende, mens der i de tre debitorselskaber fortsat akkumuleres skattemæssige underskud.

I det hele anser vi det dermed ikke for godtgjort, at der med rentebetalingerne på lånet er opnået nogen skattemæssig fordel for de selskaber, der er involveret i transaktionen. Skattemæssige underskud hos kreditorselskabet anvendes til modregning i renteindtægter og der opstår forøgede skattemæssige underskud hos debitorselskaberne. Herved "flyttes" underskud, men der opnås ikke nogen skattemæssig fordel herved af nogen art - tværtimod er der tale om en helt symmetrisk behandling af renteindtægter og renteudgifter.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til en lang række domme fra Højesteret, der alle tager stilling til egentlige skatteudnyttelsesarrangementer, hvor i øvrigt skattepligtige indtægter forsøges konverteret til skattefri indtægter etc. Vi mener i det hele denne praksis er irrelevant for denne sag, da der hér ikke opnås nogen beviselig skattemæssig fordel ligesom dispositionen er begrundet af forretningsmæssige overvejelser (se nedenfor) og ikke et ønske om at opnå nogen form for samlet skattefordel.

Hvorfor påklages afgørelsen?
Man kan stille det spørgsmål, hvorfor SKAT’s afgørelse påklages, når vi samtidigt gør gældende, at der ikke opnås nogen skattemæssig fordel ved transaktionen?

Vores påklage skyldes flere forhold:

1.        For det første anser vi det fremadrettet for meget uhensigtsmæssigt, at ejerskabet til aktierne i G2 i Danmark i skattemæssig henseende anses for at være placeret hos H1 A/S og ikke hos H8 ApS, da dette vil afvige fra det civilretlige ejerskab. Ved en eventuel udlodning af udbytter fra G2 og op til ejerne samt ved et eventuelt salg og udlodning af salgsprovenu vil det kunne give en lang række komplikationer, at det skattemæssige ejerskab ikke følger det civilretlige ejerskab.

2.        Endvidere vil det også kunne give anledning til en række problemer, hvis ejerskab til aktierne i dansk skattemæssig henseende afviger fra det, der anerkendes af de [udenlandske] skattemyndigheder. For os at se, vil dette fremadrettet kunne give en lang række komplikationer i forhold til samspillet mellem danske og [udenlandske] skatteregler og særligt anvendelse af dobbeltbeskatningsaftalen mellem de to lande.

3.        Endeligt anser vi det heller ikke for "ordentligt" og acceptabelt, at Skattestyrelsen skal kunne bortse fra en forretningsmæssig begrundet og civilretlig gyldig overdragelse med henvisning til, at der foreligger en skatteudnyttelsestransaktion, som vi ikke på nogen måde kan få øje på.

Forretningsmæssige begrundelser for overdragelsen
Der foreligger en række forretningsmæssige/ikke-skatterelaterede overvejelser bag overdragelsen af aktierne i G2. Disse er opregnet nedenfor:

· Hensyn til at reducere mediebevågenhed
H1 A/S var tidligere en del af […]-koncernen, der var indehaver af forskellige […]varemærker som [….] Varemærkedelen af forretningen blev solgt fra […], og både dengang og siden har der været relativ stor mediebevågenhed om selskabet H1 A/S, der efter salget af varemærkerne videreførte selve […] produktionen. Af forskellige årsager, primært omkostningsbesparelse, flyttedes produktionen af […] i 2009/-10 til [udlandet] i joint venture-selskabet G2. Forskellige medier i Danmark har siden da haft fokus på udviklingen i joint venture selskabet, og dette har til tider resulteret i en del negativ omtale af H-koncernen og H1 A/S. Til illustration heraf vedlægges som bilag 6 en række udskrifter fra dagspressen/erhvervspressen fra sommeren 2013 (altså umiddelbart forud for overdragelsen). Fra H1 A/S’s side og for de øvrige selskaber fandt man den negative omtale uhensigtsmæssig og overdragelsen til de mere anonyme selskaber ejet udenom H1 A/S og H2 A/S skal bl.a. ses i lyset af et ønske om reduceret mediebevågenhed.

· Anvendte regnskabsprincipper
I H2 A/S-koncernen (dvs. inkluderende datterselskabet H1 A/S) anvendte man i 2014 "indre værdis metode" som værdiansættelsesprincip for datterselskabsaktier, mens man i de købende selskaber og i H8 ApS anvender "kostpris" som princip til værdiansættelse af datterselskaber. Dermed undgås under den nye ejerstruktur væsentlige årlige værdireguleringer eksempelvis som følge af udsving i valutakurser […]. Dette punkt skal sammenholdes med det ovenstående punkt, da det ofte er regnskabsaflæggelsen, der har udløst den negative mediebevågenhed.

· Forretningsmæssigt fokus
I H koncernen eksisterer der to "ben". Èt under H2 A/S, hvor de store investeringer, herunder særligt H11 A/S […], har været placeret. Og et andet "ben" under de direkte ejede selskaber, hvor øvrige - mere marginale investeringer - er placeret. I H2 A/S "benet" havde man i 2013 betydelig fokus på H11 A/S og man fandt det derfor uhensigtsmæssigt i denne del af koncernen også at skulle have fokus på G2.

Som det ses ovenfor har en række ikke-skatterelaterede forhold været afgørende for beslutningen om at overdrage aktierne i G2.

Sammenfatning
Fra koncernens side ønsker man ikke at overdrage aktierne i G2 tilbage til H1 A/S.

Samlet set er det vores opfattelse, at overdragelsen bør anerkendes. Der opnås, som anført ikke nogen samlet skattemæssig fordel ved overdragelsen og lånefinansieringen; bl.a. er der fuld skattemæssig symmetri mellem rentefradrag og beskatning af renteindtægt. Det kan ikke på nogen måde anses for godtgjort af Skattestyrelsen, at transaktionen er skattemæssigt begrundet og de foretagne reguleringer resulterer da også alene i justeringer af skattemæssige underskud i de selskaber, der er involveret i transaktionen.

Hertil kommer, at der som anført har været almindelige kommercielle og i hvert fald ikke skattemæssige årsager til overførslen af aktierne.

Endeligt bemærkes, at det vil resultere i en lang række uhensigtsmæssigheder, hvis aktierne i Danmark skattemæssigt anses for placeret/ejet et andet sted end det, der følger civilretligt og i henhold til [udenlandsk] skattelovgivning.
…"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 12. december 2018 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. oktober 2018:

"…
Som vi har anført i vores klage, og som vi gentagne gange har forsøgt at forklare Skattestyrelsen, opnår hverken sælger eller køber nogen skattemæssig fordel ved den transaktion (aktieoverdragelse), der er blevet foretaget.

Helt grundlæggende må det være en forudsætning for, at en fuld civilretlig gyldig transaktion kan omkvalificeres i skattemæssig henseende, at transaktionen har medført en skattemæssig fordel for parterne set under et, og at transaktionen i øvrigt i overvejende grad må anses at være båret af hensynet til at opnå en skattebesparelse.

Vi vil på denne baggrund opfordre Skattestyrelsen til at forklare og illustrere præcis, hvilken skattebesparelse/skattefordel, de mener, selskaberne opnår.

Øverst side 2 i Skattestyrelsens svar af 24. oktober anføres det, at de købende selskaber opnår fremførselsberettigede underskud gennem rentebetalingerne. Det er korrekt. Imidlertid er rentebetalingerne skattepligtige for det sælgende selskab (H1 A/S), og dermed giver det ikke mening at sige, at rentebetalingerne set under et giver de implicerede selskaber en skattemæssig fordel. Rentebetalingerne er skattemæssigt neutrale, idet de medfører fradrag hos danske selskaber og skattepligt hos et dansk selskab - alle selskaber er undergivet almindelig selskabsbeskatning.

I øvrigt ser det ud til, at Skattestyrelsen i det hele forkaster selskabernes forklaringer på de forretningsmæssige bevæggrunde for aktieoverdragelsen. I klar mangel af nogen som helst skattemæssig fordel ved aktieoverdragelsen kan Skattestyrelsen ikke tilsidesætte transaktionen, ligesom vi er helt uforstående over for deres vurdering af de forretningsmæssige dispositioner truffet af det sælgende og de købende selskaber. Hvad får Skattestyrelsen til at tro, at selskaber ikke tillægger mediebevågenhed nogen vægt? Hvad får Skattestyrelsen til at tro, at man ikke gennemfører aktieoverdragelser af hensyn til at holde et forretningsmæssigt fokus? Begge forhold tillægges endog meget stor vægt i erhvervslivet, hvilket man kan forvisse sig om eksempelvis ved en daglig læsning af den danske erhvervspresse."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen med udgangspunkt i en indsendt oversigt over effekter af transaktionerne:

"[Repræsentanterne] fremhævede … bl.a., at transaktionerne reelt har medført en øget skattebetaling, idet de ultimo 2023 har medført en skattebetaling på 9.738.989 kr., svarende til et forøget skattegrundlag på 44.268.132 kr., set i forhold til, hvis transaktionerne ikke var gennemført (42.641.129 kr. - -1.627.003 kr.).

Dernæst fremhævede de, at alternativet til transaktionerne, udnyttelsen af særunderskuddet i H1 A/S og den ekstra skattebetaling ikke er, at særunderskuddet ville være gået tabt. Således har H-koncernen et kapitalgrundlag, der ville have gjort det muligt at øge egenkapitalgrundlaget i H1 A/S med henblik på opnåelse af finansielle indtægter, hvori særunderskuddet kunne modregnes. […]

Dette står i kontrast til kapital- og indtægtsforholdene i H4 ApS sambeskatningskredsen, hvor f.eks. H8 ApS’ egenkapital ultimo 2023 udgjorde godt 111 mio. kr., som mest bestod af kapitalandele i kapitalinteresser. De fremhævede, at det henset hertil er betydeligt vanskeligere at udnytte underskuddet i H4 ApS-sambeskatningskredsen. Der vil således gå en del år, f.eks. 10 til 20 år, før underskuddet på godt 77 mio. kr. i H4 ApS sambeskatningskredsen er udnyttet.
…
Endelig understregede de, at transaktionerne har medført en kæmpe periodemæssig forskydning, og at det er en ulempe at betale skatten nu fremfor senere. Samlet set har transaktionerne derfor medført en skattemæssig ulempe for koncernen, og en tilbagerulning af transaktionerne vil medføre, at H1 A/S skal have ca. 9,7 mio. kr. tilbage i skat.
…"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

“Skattestyrelsen har den 26. november 2024 modtaget Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatteretten skal afgøre sagen. Det skal indledningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen ikke kan tilslutte sig dette forslag.

Skattestyrelsen har til grund for sin afgørelse lagt vægt på de modtagne oplysninger samt de faktiske forhold, og på dette grundlag søgt den forretningsmæssige begrundelse belyst.

Selskabets repræsentant har såvel i den oprindelige klage, som efterfølgende udtalelser henvist til, at den forretningsmæssige begrundelse for overdragelserne beror på et ønske om reduktion af mediebevågenhed. Endvidere har repræsentanten anført de enkelte selskabers anvendelse af forskellige regnskabsprincipper, og det forretningsmæssige fokus, som forretningsmæssige begrundelser.

Til brug for Skattestyrelsens vurdering af, hvilke overvejelser og processorer der indgik i beslutningerne om overdragelserne, samt i øvrigt hvem der fra selskabernes ledelser har deltaget heri, har selskabet været spurgt ind hertil. Bortset fra ovenstående udtalelser har selskabet ikke redegjort eller dokumenteret beslutningsgrundlagene yderligere. Dette til trods for, at der sker ændring i den ejerkreds, som ejer aktierne i G2 (G2), da den nye ejerkreds i sidste ende udgør C, B og A. H Fondens indirekte ejerandel af G2 er således ophørt i forbindelse med omstruktureringerne, dvs. H1’s overdragelse af aktierne i G2. Henset til, at det er H familien, som uagtet de mellemliggende selskabers ejerskab, i sidste ende er de ultimative ejere, og oplysninger herom er tilgængelig, så synes argumentet om reduktion af mediebevågenhed at savne reelt indhold.

I forbindelse med overdragelserne ses der ikke at have fundet overvejelser sted omkring aktiernes værdi, ej heller vurderinger af de involverede selskabers regnskaber og økonomi. Dette synes lidt ejendommeligt, når et af de frembragte argumenter for den forretningsmæssige begrundelse var, at de forskellige selskaber, anvendte forskellige regnskabsprincipper, og der ikke nærmere er redegjort herfor. Derfor anses også dette argument at være uden indhold.

Aktierne forblev også efter overdragelserne som sikkerhed for lånet hos F1-Bank (F1-Bank). Skattestyrelsen skal endvidere understrege, at H1 A/S havde kautioneret for dette lån. Samtidigt med overdragelsen af aktierne, blev der ydet et lån fra H1 A/S til dækning af købesummen. I det omfang at renterne forfaldt til betaling, blev de bogført på lånet. Der skete således ingen fysiske betalinger, hvilket formentlig ville have givet debitor betydelige udfordringer.

Ved Skattestyrelsens vurdering af den forretningsmæssige begrundelse er der også henset til, at aktierne ikke er frit omsættelige, og den udenlandske samarbejdspartner har godkendt overdragelsen, på betingelse af at H familien direkte eller indirekte forbliver ejer af aktierne.

Som det fremgår af ovenstående, og det i Skattestyrelsens afgørelser anførte samt efterfølgende udtalelser, så er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et lukket aftalekompleks, der ud fra en helhedsbedømmelse ikke kan anses for at være forretningsmæssigt begrundet. Efter gennemførelsen forbliver H familien den endelige ejer af aktierne i G2 og debitor i forhold til lånet hos F1-Bank. Det forhold at H1 A/S ville kunne udnytte underskuddene (og efterfølgende ret faktisk udnyttede dem) på et senere tidspunkt, ændrer ikke ved de aspekter, som gør sig gældende i nærværende aftalekompleks. Det forhold, at Højesteret i dom af 30. oktober 2003 fastslog, at der var tale om en lovlig udnyttelse af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sammenlignes med forholdene i nærværende sag.

Endvidere ses det, at Højesteret i dommene afsagt efter dommen af 30. oktober 2003 er kommet frem til, at selv om det har været muligt at opnå forskellige skattemæssige fradragsmæssige positioner ved de behandlede domme, så har Højesteret tilsidesat konstruktionerne skattemæssigt. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal lægges mere vægt på de senere domme fra Højesteret.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen henvise til udtalelsen af den 24. oktober 2018, som blev fremsendt vedlagt sagens dokumenter. Endvidere har Skattestyrelsen den 15. maj 2024 fremsendt supplerende udtalelse til repræsentantens kommentarer til Skattestyrelsens oprindelige udtalelse.

På baggrund af det ovenfor anførte, og det i Skattestyrelsens afgørelser og efterfølgende udtalelser anførte, så fastholder Skattestyrelsen sine afgørelser …
…"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"…
Vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 26. november 2024.

I kommentarerne til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse gør Skattestyrelsen igen gældende, at vi ikke har redegjort for en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen af aktierne i G2 A.S. Dette bestrides igen. Der er redegjort for og dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen, nemlig primært at undgå medieomtale.

Herudover skal vi gentage, at der ikke med overdragelsen opnås nogen skattemæssig fordel. Tværtimod har overdragelsen frem til indkomståret 2023 resulteret i en merskattebetaling på ca. DKK 9,7 mio.kr. sammenholdt med en situation, hvor aktierne ikke var blevet overdraget.

Efter vores opfattelse er der ikke hjemmel til i skattemæssig henseende at underkende en overdragelse af aktier uden at der eksisterer en god saglig skattemæssig begrundelse herfor, dvs. med klar dokumentation for, at der er opnået en utilsigtet skattebesparelse, og at det i øvrigt kan påvises, at der er en meget klar skattemæssig motivation herfor. I den foreliggende sag har skattestyrelsen ikke på nogen måde sandsynliggjort en skattebesparelse endsige motivation for overdragelsen (da den ikke eksisterer).
…"

Indlæg under retsmødet
Repræsentanterne nedlagde påstand om, at selskaberne har selvangivet korrekt, og at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at tilsidesætte parternes aftaler og gennemgik deres anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Det blev oplyst, at det er korrekt, at der er et særunderskud, men der er et tilsvarende positivt resultat. Det særunderskud, der skabes ved betaling af renteudgifter, medfører et særunderskud i de købende selskaber, som ikke har driftsaktivitet og dermed ikke udsigt til at kunne udnytte det fremførte underskud.

Adspurgt blev det oplyst, at det er korrekt, at de fire købende selskaber alene var holdingselskaber uden aktivitet i øvrigt, og at lånet efterfølgende er blevet afdraget løbende i takt med salg af aktierne i det [udenlandske] selskab - en salgsproces som startede i 2022. Lånet, inkl. påløbne renter, blev fuldt ud indfriet løbende frem til indkomståret 2024.

Det blev ligeledes oplyst, at overdragelse af aktierne mod oprettelse af låneaftale var en aktionærbeslutning, som bestyrelsen ikke var inde over. Der foreligger således ikke bestyrelsesmødereferater eller andet skriftlige materiale, der kan vise, hvilke overvejelser, der var omkring salgene af aktierne til de fire køberselskaber. Det var en beslutning, som lederkredsen traf uden om bestyrelsen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Den fremhævede, at H1 A/S’ renteindtægter ikke medfører en forøgelse af selskabets skattebetaling, da der i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst sker modregning med selskabets fremførelsesberettigede særunderskud, og samtidig medfører betaling af renteudgifterne i de købende selskaber, at disse selskaber opnår et fremførelsesberettiget underskud. Særunderskuddet konverteres ved denne konstruktion til et sambeskatningsunderskud, og der er ikke hjemmel til en sådan konvertering.

Overdragelsen af aktier skal ske på markedsvilkår og med en forretningsmæssig begrundelse. Skattestyrelsen fandt, at mediebevågenhed i nærværende sag ikke er forretningsmæssig begrundet, idet der er sket overdragelse inden for samme ultimative ejerkreds. Aftalerne om overdragelse og lån er sket i en lukket kreds, der alene kan ses begrundet i skatteudnyttelse.

Det forhold, at H1 A/S på anden vis ville kunne udnytte retten til fremførsel af fradrag for underskud kan ikke tillægges betydning. Skattestyrelsen henviste til dom fra Østre Landsret afsagt den 7. januar 2025.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at H1 A/S’ overdragelse af aktierne i det [udenlandske] selskab G2 A.S med tilhørende låneaftale ikke er anerkendt i skattemæssig henseende.

Retsgrundlaget
Af statsskattelovens § 4, litra e, fremgår bl.a. (uddrag):

"§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.:
…
e) af rente …"

Af selskabsskattelovens § 12 fremgår:

"§ 12. Hvis den skattepligtige indkomst udviser et underskud, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.

   Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

   Stk. 3. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års indkomst.

   Stk. 4. Hvis et selskab m.v. vælger at anvende reglerne i § 31, stk. 9, eller ligningslovens § 33 H, stk. 1, og dette valg medfører, at den opgjorte skattepligtige indkomst i indkomståret udgør et større beløb end den skattepligtige indkomst i indkomståret opgjort efter reglen i stk. 2, finder reglen i stk. 2 ikke anvendelse i det pågældende indkomstår."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst er renteudgifter fradragsberettigede i medfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Som betingelse for rentefradrag skal debitor have påtaget sig en reel økonomisk risiko, jf. Højesterets dom af 25. februar 2009, offentliggjort i SKM2009.168.HR. For kreditor medregnes renter til den skattepligtige indkomst som en del af kreditors samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Sagen angår, om H1 A/S ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal medregne 6.462.734 kr. som renteindtægt, jf. statsskattelovens § 4, litra e. Beløbet vedrører beregnede renter af en fordring på 100 mio. kr. ifølge det gældsbrev, som H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS udstedte til berigtigelse af de tre selskabers købesum for H1 A/S’ aktiepost på 50 % i det [udenlandske] selskab G2 A.S.

H1 A/S solgte aktierne i det [udenlandske] selskab til de tre køberselskaber ved aftale af 20 december 2013. H1 A/S var ejet af H2 A/S, der var ejet af A, hans to sønner, B og C, og disses familier og H Fonden. De tre køberselskaber var ejet af den samme personkreds.

På overdragelsestidspunktet var aktierne af H1 A/S pantsat til F1-Bank til sikkerhed for H1 A/S forpligtelser over for banken. Det fremgår af aktieoverdragelsesaftalen af 20. december 2013, at de tre køberselskaber respekterede pantsætningen.

Købesummen for de overdragne aktier var fastsat [til] 100 mio. kr. De tre køberselskaber berigtigede i sin helhed købesummen med et forrentet gældsbrev, hvorefter køberselskaberne erkendte at skylde H1 A/S beløbet. Lånet, inkl. renter, forfaldt til betaling senest den 17. januar 2017, dog tidligere i tilfælde af "Exit".

Ifølge de foreliggende årsrapporter for 2013 og 2014 for de tre køberselskaber og oplysninger på retsmødet havde selskaberne ingen indtjening ved erhvervsmæssige aktiviteter og en egenkapital pr. 31. december 2013 på henholdsvis 378.830 kr., 375.990 kr. og 72.533 kr. og en egenkapital pr. 31. december 2014 på henholdsvis 370.580 kr., 367.740 kr. og 64.272 kr.

Ved aftale af 20. december 2014 videresolgte de tre køberselskaber aktierne i det [udenlandske] selskab til H8 ApS. H8 ApS var på overdragelsestidspunktet via selskaber ultimativt ejet af den samme personkreds, som ejede H1 A/S (gennem H2 A/S), H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS.

H8 ApS’ købesum for aktierne udgjorde 106.462.735 kr., som svarede til de tre sælgerselskabers restgæld, inkl. renter på det gældsbrev, der blev udstedt til H1 A/S ved dette selskabs salg af aktierne til de tre selskaber ifølge aftalen af 20. december 2013. Ved købet af aktierne blev købesummen berigtiget ved, at H8 ApS indtrådte i rettigheder og forpligtelser ifølge gældsbrevet, hvorved H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS blev frigjort fra gælden. H1 A/S accepterede dette debitorskifte. På tidspunktet for H8 ApS’ køb af aktierne var disse uændret pantsat til F1-Bank til sikkerhed for H1 A/S forpligtelser over for banken.

Ifølge den foreliggende årsrapport for 2014/2015 (3. december 2014 - 31. december 2015) for H8 ApS og oplysninger på retsmødet havde selskabet ingen indtjening ved erhvervsmæssig aktivitet og en negativ egenkapital pr. 31. december 2015 på 4.795.644 kr.

Det er oplyst, at forfaldsdagen for det udstedte gældsbrev ved tillæg 1 og tillæg 2 i henholdsvis december 2016 og december 2019 blev udskudt til henholdsvis den 1. januar 2020 og den 1. januar 2024.

Det følger af det beskrevne forløb, at både H5 ApS, H4 ApS og H3 ApS ved den første overdragelse og H8 ApS ved den anden overdragelse som købere af aktierne i det [udenlandske] selskab skulle respektere, at aktierne af H1 A/S var pantsat til F1-Bank til sikkerhed for H1 A/S’ forpligtelser over for banken.

Køberselskaberne opnåede således ikke sædvanlige ejerbeføjelser over de aktier, køberselskaberne i hver af de to handler erhvervede for en købesum i størrelsesordenen 100 mio. kr.

Efter de foreliggende årsrapporter for de fire køberselskaber er det åbenbart, at ingen af disse havde økonomi til at erhverve aktierne for en sådan købesum berigtiget ved en gældsforpligtelse, endsige til at forrente en sådan gældsforpligtelse. H1 A/S havde ingen tredjemandssikkerhed for betalingen af den betydelige fordring i form af kaution eller lignende, der dermed i realiteten var værdiløs. Forfaldsdagen på det størrelsesmæssigt betydelige gældsbrev, der blev udstedt i forbindelse med den første af aktieoverdragelserne den 20. december 2013, blev fastsat til den 17. januar 2017 og blev efterfølgende ved to tillæg til gældsbrevet udskudt, senest ved tillæg i december 2019, til den 1. januar 2024, det vil sige mere end 10 år efter gældsbrevets udstedelse. Det blev oplyst på retsmødet, at lånet efterfølgende er blevet afdraget løbende i takt med salg af aktierne i det [udenlandske] selskab, hvor en salgsproces heraf startede i 2022.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at de to overdragelser af aktierne i det [udenlandske] selskab, udstedelsen af gældsbrevet det efterfølgende debitorskifte til H8 ApS utvivlsomt ikke havde karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Dispositionerne kunne alene gennemføres, fordi H1 A/S, H5 ApS, H4 ApS, H3 ApS og H8 ApS som følge af den sammenfaldende ejerkreds ikke havde modsatrettede økonomiske interesser. Det må lægges til grund, at køberselskabernes påtagelse af den betydelige gældsforpligtelse var urealistisk og derfor ikke indebar en reel økonomisk risiko, men gennem de beregnede renter, der som følge af de skattemæssige underskud i selskabet ikke kom til beskatning i H1 A/S, var udtryk for de interesseforbundne selskabers ønske om at placere et skattefradrag i køberselskaberne, der kunne udnyttes i senere indkomstår.  En anerkendelse af gældsbrevet i skattemæssig henseende vil således være udtryk for en klart vilkårlig placering af den skattepligtige indkomst i de involverede selskaber for indkomståret 2014.

Under disse omstændigheder kan lånet ikke tillægges skattemæssig betydning. Det for indkomståret 2014 som renter beregnede beløb på 6.462.734 kr. kan derfor ikke anses som renteindtægter, der i henhold til statsskattelovens § 4, litra e, skal medregnes til H1 A/S’ skattepligtige indkomst.

Heroverfor kan det af repræsentanten anførte om, at baggrunden for overdragelsen af aktierne i det [udenlandske] selskab var at reducere mediebevågenheden omkring H1 A/S, regnskabsprincipper og forretningsmæssigt fokus - der ikke er nærmere belyst ved objektiv dokumentation i form af beslutningsreferater eller tilsvarende - ikke føre til et andet resultat. Tilsvarende gælder den omstændighed, at de fire køberselskaber som følge af de skattemæssige underskud i selskaberne ikke kunne udnytte rentefradraget for indkomståret 2014.

Herefter stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.