Skattestyrelsen har meddelt afslag på ansøgning om dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, til, at udlodning af 950.000 kr. i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen i H1 ApS fra nom. 1.000.000 kr. til nom. 50.000 kr., beskattes efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af sagen, at klageren ejer 100 % af anparterne i H1 ApS.

Klageren har ifølge virk.dk stiftet H1 ApS den 20. februar 2004 ved et kontant indskud til kurs 100 på 1.000.000 kr.

Aktiviteten i H1 ApS har indtil 1. januar 2018 bestået i at eje selskaberne H2 A/S og H3 ApS.

H1 ApS solgte pr. 1. januar 2018 aktierne i selskabet H2 A/S.

Aktiviteten i H1 ApS bestod herefter af kapitalandelene i H3 ApS, der er et ejendomsselskab, der beskæftiger sig med udlejning af en erhvervsejendom. Samtidig stiftede H1 ApS pr. 4. januar 2018 selskabet H4 ApS, der beskæftiger sig med import af elektriske køretøjer.

I forbindelse med frasalget af H2 A/S blev købesummen på 1.700.000 kr. berigtiget således, at halvdelen af købesummen blev betalt kontant, mens den resterende del af købesummen blev berigtiget på et gældsbrev over 36 måneder med månedsvis afdrag.

Ved frasalget af selskabet H2 A/S blev der den 26. februar 2019 truffet beslutning om kapitalnedsættelse i H1 ApS på nom. 950.000 kr. fra nom. 1.000.000 kr. til nom. 50.000 kr. til kurs 100 med henblik på udbetaling til kapitalejeren. Der blev foretaget udlodning af 950.000 kr. til klageren som eneanpartshaver i H1 ApS i forbindelse med nedsættelsen af anpartskapitalen i H1 ApS.

R1 har ved brev af 9. marts 2020 på klagerens vegne ansøgt om dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således, at udlodningen på 950.000 kr. i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen i H1 ApS fra nom. 1.000.000 kr. til nom. 50.000 kr., beskattes efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier.

Af ansøgningen fremgår følgende:

"Den 26.2.2019 blev der gennemført en kapitalnedsættelse i H1 ApS, CVR-nr. […], hvorved selskabskapitalen blev nedsat fra nom. kr. 1.000.000 til nom. kr. 50.000. Kapitalnedsættelsen blev gennemført til kurs 100 med henblik på udbetaling til selskabets enekapital-ejer, A.

Ved nærværende ansøges på vegne af A, Adresse Y1, By Y1, dispensation i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at beskatningen af udlodningen sker i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

Årsagen til gennemførelsen af kapitalnedsættelsen var, at selskabet med virkning pr. 1.1.2018 frasolgte aktierne i H2 A/S. Tilbage i selskabet er herefter kapitalandele i H3 ApS, der er et ejendomsselskab, der beskæftiger sig med udlejning af en erhvervsejendom. Herudover ejer selskabet kapitalandelene i H4 ApS, der beskæftiger sig med import af elektriske køretøjer.

Kapitalnedsættelsen er gennemført som følge af frasalget af en del af driftsaktiviteten i koncernen, og kapitalnedsættelsen er gennemført i tidsmæssig nær sammenhæng med frasalget.

Som det fremgår, er der efter frasalget af aktierne i H2 A/S fortsat en ikke uvæsentlig aktivitet i koncernen.

Det kan i tilknytning hertil oplyses, at A er fuld skattepligtig til Danmark.

Det gøres på den baggrund gældende, at betingelserne for opnåelse af dispensation i henhold til ligningslovens § 2 [16 A], stk. 3, nr. 2, litra b er opfyldt."

Af årsregnskabet for H1 ApS for 2018 fremgår det af note 1, Bruttofortjeneste, at "Fortjeneste ved salg af kapitalandele i tilknyttet virksomhed" indgår i posten med 1.700.000 kr.

Egenkapitalen i H1 ApS pr. 31. december 2018 udgør 4.880.022 kr. efter udlodning af udbytte på 108.000 kr., svarende til, at selskabets indre værdi er kurs 488.

Skattestyrelsen har den 31. marts 2020 sendt forslag til afgørelse til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse meddelt klageren afslag på dispensation i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"Udlodning til aktionærerne i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 3, ru. 2, litra b, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at udlodningen ved nedsættelse af aktiekapitalen fritages for beskatning som udbytte mod, at fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsloven.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold.

Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter.

Kapitalnedsættelsen skal ske kort tid efter aktivitetssalget (inden for ca. 1 ½ år), udlodningen skal nogenlunde svare til de midler, der er indkommet ved salget og der skal fortsat være en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet. Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke blot et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lign.

Beskrivelsen af Skattestyrelsens praksis på området findes i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.10.2.

Af årsregnskabet for H1 ApS for 2018 fremgår, at fortjenesten ved salget af H2 A/S udgør 1.700 t.kr. Der udloddes kun 950.t.kr. i forbindelse med kapitalnedsættelsen, hvilket svarer til ca. 55 % af fortjenesten ved salget.

Det beløb der udloddes, svarer dermed ikke til de midler, der er indkommet ved salget.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det desuden en forudsætning for dispensation, at udlodningen omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, dvs. at udlodning sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi.

Der henvises til Betænkning nr. 846 om beskatning af aktieavancer, afgivet d. 31. juli 1978, hvoraf det på side 53 fremgår, at "Det er endvidere en betingelse for dispensation efter § 16 A, stk. 2 (nuværende stk. 3), at udlodningen omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, således at udlodningen sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi".

Udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen sker til kurs 100, mens indre værdi i selskabet, pr. 31. december 2018 er kurs 488. Den foretagne udlodning omfatter dermed ikke en til kapitalnedsættelsen svarende andel af selskabets reserver. En dispensation, og anvendelse af reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, ville derved medføre, at en uforholdsmæssig stor del af aktiernes anskaffelsessum ville indgå i regningen af aktieavancen, sådan at der reelt udloddes udbytte uden beskatning her og nu.

I forhold til bemærkningerne fra R1 henviser Skattestyrelsen til SKM2015.641.ØLR, og Østre Landsrets kommentarer:

Som anført af byretten beror skattemyndighedernes afgørelse på et forvaltningsretligt skøn, hvorved der blandt andet (min fremhævning) tages hensyn til de i ligningsvejledningen beskrevne retningslinjer. Skønnet kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis det er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter.

De i Den Juridiske vejledning nævnte retningslinjer er ikke en udtømmende opremsning af de momenter, som Skattestyrelsen kan inddrage ved det forvaltningsretlige skøn. Skattestyrelsen finder, at et krav der henvises til i en betænkning fra 1978, er berettiget fortsat at stille, da reglerne stort set er videreført uændrede siden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om udlodning til indre værdi er begrundet i, at det ikke skal være muligt for aktionærerne at anvende den konkret mest fordelagtige kurs, sådan at der vilkårligt fx kan opnås tabsfradrag eller, som her, en udskydelse af skatten, ved at der anvendes en uforholdsmæssig stor del af anskaffelsessummen.

Det er desuden fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det udloddede beløb nogenlunde skal svare til de ved salget indvundne midler, da de indvundne midler må antages at være udtryk for den overkapitalisering af selskabet, der ligger til grund for beslutningen om nedsættelse af kapitalen.

Det bemærkes også, vedrørende det af R1 anførte om kapitalberedskabet, at der i H1 ApS pr. 31. december 2018 var en likvid beholdning på 1.950.545 kr., bl.a. fordi udlodning af udbytte fra H2 A/S for regnskabsåret 2017 på 1.533.000 kr. ikke havde udmøntet sig i videreudlodning af en del af udbyttet til hovedaktionæren i H1 ApS. Der var således plads til udlodning af midlerne fra salget af H2 A/S, selvom en del heraf blev betalt ved løbende afdrag på gældsbrev.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at den foretagne kapitalnedsættelse ikke kun er begrundet i selskabets forhold. Der lægges vægt på, at udlodningen ikke omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, og ikke svarer til de midler, der er indkommet ved salget af aktivitet.

Der lægges også vægt på, at kapitalnedsættelsen, når den foretages til kurs 100, er til fordel for hovedaktionæren og dermed ikke kun er begrundet i selskabets forhold. Udlodning til kurs 100 vil med en dispensation og beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler medføre, at hovedaktionæren her og nu får udbetalt midler fra selskabet uden beskatning, og herved opnår en væsentlig udskydelse af beskatningen.

Vi finder dermed, at du skal medregne udlodning på 950.000 kr. i forbindelse med kapitalnedsættelsen som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1."

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. august 2020 bl.a. udtalt følgende:

"Fakta
A har foretaget en kapitalnedsættelse (besluttet 24.1.2019 og gennemført 26.02.2019 ifølge virk.dk) i H1 ApS med 950.000 kr. fra 1.000.000 kr. til 50.000 kr.
I den forbindelse er der udbetalt 950.000 kr. til hovedaktionær A. Udgangspunktet er, at udlodningen til A beskattes som udbytte.

Skattestyrelsen har mulighed for at give en dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, sådan at udlodningen beskattes efter reglerne om gevinst og tab på aktier, hvilket i praksis betyder, at hovedaktionæren får lov til at få fradrag for en til kapitalnedsættelsen svarende del af anparternes anskaffelsessum.

A har (ifølge virk.dk) stiftet H1 ApS d. 20.02.2004 ved et kontant indskud til kurs 100 på 1.000.000 kr.

Med en dispensation til at behandle udlodningen efter reglerne om gevinst og tab på aktier, ville A i forbindelse med udlodningen kunne anvende en til kapitalnedsættelsen svarende del af anparternes anskaffelsessum, dvs. 950.000 kr. Udlodningen ville med en dispensation kunne ske uden beskatning her og nu.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fakta i Skattestyrelsens afgørelse.

Begrundelse
Det er overladt til Skattestyrelsens skøn, om der er grundlag for at give dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b. For at Skattestyrelsens skøn kan tilsidesættes, skal det være i strid med lovgrundlaget eller der skal være lagt vægt på uvedkommende hensyn, jf. Østre Landsrets begrundelse i SKM2015.641.ØLR.

Der er grundlag for at give dispensation hvis det sandsynliggøres, at formålet med kapitalnedsættelsen ikke er at undgå udbyttebeskatning, og hvis kapitalnedsættelsen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.10.2 fremgår, at en kapitalnedsættelse ofte kun vil være begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Dispensationen baseres på en samlet vurdering (min fremhævelse) af sagens omstændigheder, hvor der også (min fremhævelse) henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget, udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget og der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet.

Skattestyrelsen fastholder, at det er en betingelse for dispensation, at udlodningen sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi. Der henvises til Betænkning nr. 856 afgivet d. 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer, side 53:
"Det er endvidere en betingelse for dispensation efter § 16 A, stk. 2, at udlodningen omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, således at udlodningen sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi."

Af betænkningen fremgår udtrykkeligt, at det er en "betingelse" - og ikke blot et vejledende moment.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b (tidligere § 16 A, stk. 2) er ikke ændret grundlæggende siden 1978.

Ved lovbekendtgørelse nr. 402 af 20. december 1960 fik § 16 A, stk. 2 følgende formulering:
"Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning medregnes i så fald i den skattepligtige almindelige indkomst eller den skattepligtige særlige indkomst efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer." 

Af forarbejderne fremgår, at

"Som bestemmelsen i § 16 A er formuleret, skal udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte. Dette er nødvendigt, hvis man skal hindre, at selskaber år for år ved at kombinere deres udlodninger med nedskrivning af aktiekapitalen omgår reglen om almindelig indkomstbeskatning af aktieudbytte. Hvor det er åbenbart, at en sådan omgåelseshensigt ikke foreligger, vil det efter den foreslåede dispensationsbestemmelse i § 16 A, stk. 2, være muligt at få udlodningen beskattet som en afståelsessum for den aktie- eller andelsret, som den skattepligtige må give afkald på som følge af nedskrivningen."

At betænkningen fra 1978 er aktuel, ses også af en nyere afgørelse, SKM2007.168.LSR, hvor Landsskatteretten henviser til betænkningen i sin begrundelse.

Betingelsen om at udlodning skal ske til en kurs, der modsvarer selskabets indre værdi, har til formål at undgå, at hovedaktionæren selv kan fastsætte sin skattepligtige fortjeneste, ved at anvende den konkret mest fordelagtige kurs, sådan at der vilkårligt fx kan opnås tabsfradrag eller, som her, en udskydelse af skatten, ved at der med den valgte kurs anvendes en uforholdsmæssig stor del af anskaffelsessummen, set i forhold til overkapitaliseringen i selskabet. 

En dispensation ville således medføre, at der kunne udloddes 950.000 kr. til hovedaktionær A uden beskatning her og nu, så dispensationen ville indebære en skatteudskydelse ved en fremrykket anvendelse af anskaffelsessummen. Den valgte kurs er fordelagtig for hovedanpartshaver, mens selskabets erhvervsmæssige forhold ikke begrunder en nedsættelse af anpartskapitalen med 95 %, når provenuet ved aktivitetsafståelsen kun udgør ca. 35 % af selskabets samlede værdi pr. 31. december 2018. 

H1 ApS havde pr. 31. december 2018 en likvid beholdning på 1.950.545 kr., og kunne således have udloddet de indvundne 1.700.000 kr. uden at underminere selskabets kapitalberedskab. Særligt da det også oplyses, at selskabet månedligt modtager afdrag på det gældsbrev, der er stiftet i forbindelse med salget af H2 A/S.

Det bemærkes i øvrigt, at det tidligere datterselskab, H2 ApS, har udloddet udbytte til H1 ApS på i alt 3.177.210 kr. i årene 2014-2017. I samme periode har H1 ApS kun udloddet i alt 810.400 kr. til anpartshaver A. Egenkapitalen i H1 ApS er steget fra 1.975.284 kr. pr. 31. december 2014 til 3.683.762 kr. pr. 31. december 2017, og endelig til 4.988.022 kr. pr. 31. december 2018. Selskabet har således ført en tilbageholdende udbyttepolitik, hvor der i årene 2015-2018 kun udloddes op til grænsen for 42 % aktieindkomst.

Kapitalnedsættelsen og udlodning i forbindelse hermed synes vilkårligt fastsat, og kan ikke umiddelbart afstemmes til den overkapitalisering af selskabet, der er opstået ved afståelse af aktivitet i form af datterselskabet. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at kapitalnedsættelsen, som den konkret er udformet, er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Kapitalnedsættelsen tilgodeser derimod ubetinget anpartshaver, som opnår en udskydelse af beskatningen. Der er desuden tale om, at selskabet generelt har ført en tilbageholdende udbyttepolitik, og en dispensation ville konkret være i strid med formålet med ligningslovens § 16 A, der skal sikre, at kapitalejere ikke undgår beskatning af udbytte.

Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke bør gives dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b." 

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på klagerens vegne fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, så der meddeles dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Til støtte for påstanden er følgende gjort gældende:

"3. Anbringender
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, at følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier:

"2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:
b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation." 

Af Juridisk Vejledning afsnit C.B.2.10.2 fremgår omkring muligheden for opnåelse af dispensation følgende:

"Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det vil sige, at det er en forudsætning, at de der sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende."

I den konkrete situation er der, som det også er anført i afgørelsen, sket en aktivitetsindskrænkning i forbindelse med frasalget af H2 A/S. Der er tale om en egentlig og permanent aktivitetsindskrænkning i forbindelse med frasalget, således at den tilbageværende aktivitet består af et ejendomsselskab H3 ApS, samt driftsselskabet H4 ApS.

Besiddelsen af H2 A/S har været den væsentligste aktivitet i koncernen, hvilket har medført, at der ikke længere er samme behov for at opretholde en selskabskapital på kr. 1.000.000.

Samtidig er der efter frasalget af H2 fortsat en ikke uvæsentlig aktivitet i koncernen, med både et ejendomsselskab og et driftsselskab, hvorfor det gøres gældende, at den gennemførte kapitalnedskrivning kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold.

Det følger videre af juridisk vejledning, at dispensationen baseres på en samlet vurdering, hvor der også henset til tidspunktet for, hvornår kapitalnedsættelsen finder sted, samt om udlodningen nogenlunde svare til de midler, der er indkommet ved salget.

Ifølge afgørelsen er Skattestyrelsen enig i, at det tidsmæssige krav til gennemførelsen af kapitalnedsættelsen er gennemført.

Der henvises i begrundelsen afgørelsen til, at der alene er udloddet tkr. 950 af købesummen ved salget på ialt tkr. 1.700, og det anføres på baggrund heraf, at dette forhold begrunder et afslag på ansøgningen, idet det udloddede beløb ikke svarer til de midler, der er indkommet ved salget af aktiviteten.

Det forhold, at der ikke er udloddet det fulde beløb kan ikke medføre, at kapitalnedskrivningen således ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det fremgår af den juridiske vejledning, at dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor der også henset til om udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget, ligesom der henses til, om der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet.

Dette forhold giver god mening i forhold til at sikre, at der ikke trækkes for meget kapital ud af selskabet, det vil sige en situation, hvor der tages mere ud af selskabet end der er indkommet med frasalget af aktiviteten.

I den konkrete situation gennemføres kapitalnedsættelsen imidlertid med et mindre beløb end det, der er indkommet ved salget. Eftersom der fortsat skal være en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet, og eftersom det altid er et krav, at der er et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet, synes det forhold, at der er udloddet et mindre beløb end det indkomne beløb ved frasalget ikke på nogen måde at medføre, at kapitalnedsættelsen af den grund ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold, snarere tværtimod. Størrelsen af det beløb, der er udloddet er netop udtryk for, at der er taget hensyn til den fortsatte drift og det fremadrettede kapitalberedskab i koncernen, og dermed at kapitalnedsættelsen netop alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold.

Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at i forbindelse med frasalget af H2 A/S blev købesummen på tkr. 1.700 berigtiget således, at halvdelen af købesummen blev betalt kontant, mens den resterende del af købesummen blev berigtiget på et gældsbrev over 36 måneder med månedsvis afdrag. Af hensyn til at bevare et forsvarligt kapitalberedskab, er kapitalnedsættelsen derfor ikke lavet på et større beløb.

Det anføres herudover i afgørelsen, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er en forudsætning, at udlodningen omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, således at kursen skal ske til en værdi, der svarer til indre værdi. Det bemærkes indledningsvist i forhold til dette, at den i afgørelsen anførte forudsætning herom ikke fremgår af Juridisk Vejledning, som en forudsætning for meddelelse af tilladelse. Der henvises imidlertid til en betænkning afgivet i 1978, hvori dette punkt er nævnt som et element i vurderingen. Det bemærkes i den forbindelse, at også den omtalte betænkning anfører, at det afgørende er, at nedskrivningen skal være begrundet i selskabets forhold, og må således navnlig ikke antages at være begrundet i vedkommende aktionærs behov.

Det omtalte moment ses endvidere ikke at indgå i den offentliggjorte dispensationspraksis, hvorfor det allerede af den grund ikke synes at være et moment, som kan tillægges afgørende betydning i Skattestyrelsens vurdering.

Der henvises herudover til, at en dispensation i dette tilfælde således vil føre til, at en uforholdsmæssig stor del af anskaffelsessummen vil indgå i beregningen af aktieavancen, således der udloddes midler fra selskabet uden beskatning. Dette synspunkt er ikke korrekt henset til, at der i den konkrete situation ikke er sket udlodning af det samlede beløb. Avancen vil derfor fortsat påhvile den resterende post anparter i selskabet og dermed komme til beskatning ved afståelsen heraf. Der er således ikke tale om, at der midler, der undgår beskatning."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har ved indlæg af 27. august 2020 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Det fremgår af klagerens indlæg bl.a.:

"Nye historiske fakta
A, herefter betegnet (undertegnede), overtager i 2004 aktiviteterne i H2 A/S. Forud for overtagelsen overvejer undertegnede, hvorvidt selskabet skal etableres med en minimumskapital, en kombination af minimumskapital plus ansvarlig lånekapital eller en stor og tillidsskabende aktiekapital.

Undertegnede skal fortsætte samhandlen med […] motorcykelproducent G1 efter, at [navn udeladt] har handlet med […] i over […] år og går på pension […]. Der skal opbygges et nyt tillidsforhold med […] motorcykelproducent, og det er derfor også vigtigt, hvilken selskabskonstruktion, der vælges. Det er på daværende tidspunkt mest fordelagtigt for begge parter, at [navn udeladt] beholder det gamle selskab og undertegnede etablerer et nyt selskab, som skal overtage aktiviteten fra det gamle selskab H2 A/S. Dette også af hensyn til at der kunne være ukendte og skjulte forpligtelser i det gamle H2 A/S.

Undertegnede er opmærksom på, at G1 fabrikken vil være særlig opmærksom på en ny selskabskonstruktion, sikkerhed, risici m.m. Efter nøje overvejelser stifter undertegnede H1 ApS ([…]) d. 20.02.2004 og indskyder kontant til kurs 100 kr. 1.000.000 (beskattede midler). H1 ApS stifter d. 20.02.2004 H2 A/S ([…]) og indskyder kontant til kurs 100 kr. 1.000.000 og undertegnede vælger dermed en stor tillidsskabende aktiekapital i hele selskabskonstruktionen fremfor en minimumskapital plus ansvarlig lånekapital i H1. Dette af hensyn til virksomhedens samarbejdspartnere i bestræbelserne på at skabe den bedste kreditværdighed. Undertegnede sælger efter 14 år det eksisterende H2 A/S ([…]) til G2 ApS, ([…]) som er etableret med en indskudskapital på kr. 50.000. Den samme mulighed havde undertegnede ikke for 14 år siden, idet driftsselskabet H2 var nyt, og undertegnede valgte samme kapitalforhold i både Holding og Datterselskab af hensyn til tilliden og kreditværdigheden hos […] motorcykelproducent G1. Det skal samtidig bemærkes, at [navn udeladt] havde været ansat som salgschef og medlem af ledergruppen hos undertegnede i 10 år og kendte til alle selskabets forhold og forpligtelser.

Anbringender
Skattestyrelsen forudsætter, at udlodning skal omfatte en forholdsmæssig del af reserven. Dette mener undertegnede er en forkert fortolkning. Loven om at søge dispensation og derved undgå dobbeltbeskatning af indbetalt aktiekapital i en Holding konstruktion, må antages at være udarbejdet af Folketinget for at loven skal anvendes i praksis og f.eks. kompensere for samme muligheder som eksempelvis minimumskapital plus ansvarlig lånekapital, som skal forrentes ligeledes i en Holding konstruktion.

Skattestyrelsens forudsætning af en forholdsmæssig beskatning af reserven umuliggør en praktisk anvendelse af ligningsloven §16A, stk. 3, nr. 2, litra b uden helt eller delvist at likvidere selskabet rent økonomisk. Det kan ikke have været hensigten med loven.

H1 ApS har ikke længere brug for en nominel aktiekapital på kr. 1.000.000, hvorfor den ønskes ændret til kr. 50.000. og kr. 950.000. udbetalt skattefrit til kapitalejeren. Der er jo betalt skat af anpartskapitalen én gang. Anpartskapitalen blev indskudt af kapitalejer i 2004 med beskattede midler til kurs 100 og skal selvfølgelig efter hensigten med loven kunne udtages skattefrit af samme kapitalejer til kurs 100 i 2020 uden at blive tvunget til rent økonomisk at likvidere selskabet helt eller delvist. Samtidig undgår selskabet også omkostninger til negativ forrentning p.g.a. positivt indestående, hvilket i forhold til selskabets erhvervsmæssige forhold er til fordel.

Der har igennem alle årene været en fornuftig udbyttepolitik, og denne ønskes indtil videre opretholdt. Dette kan på ingen måde være i strid med formålet med ligningslovens §16 A. Det er efter undertegnedes mening Skattestyrelsens forudsætning om forholdsmæssig beskatning af reserverne, som i denne sag er forkert, men ved en fuld likvidering af H1 ApS vil Skattestyrelsens forudsætning være korrekt. Koncernen H1 ApS skal endnu fortsætte sine aktiviteter, og der skal vækst i datterselskabet H4 ApS, når forretningsplanerne forhåbentlig snart kan realiseres for dette selskab, og der skal også være kapital tilstede, når ejendomsselskabet H3 ApS skal foretage nye investeringer eller mister sin lejer og skal bruge tid på at finde en ny lejer uden lejeindtægter i søgeperioden.

Der er således ikke tale om at undertegnede (kapitalejeren) undgår beskatning af udbytte. Der er brug for reserverne i den fortsatte drift af koncernen, og reserverne vil komme til beskatning ved udbytter eller den dag H1 ApS skal likvideres.

Det er derfor undertegnedes vurdering, at Skattestyrelsens administrationspraksis i den aktuelle sag udelukkende har til hensigt at optimere skatteindbetalingen og dermed fremrykke beskatning af reserverne. Dette er udelukkende til fordel for Skattestyrelsen.

Undertegnede ønsker i lighed med G3 ApS ([…]) at foretage en skattefri kapitalnedsættelse. G3 ApS har i 2015 af Skattestyrelsen fået godkendt en skattefri kapitalnedsættelse fra kr. 180.000. til 50.000. svarende til en nedsættelse af anpartskapitalen på 72% til kurs 100 og dermed uden beskatning.

Undertegnede har ønsket en kapitalnedsættelse fra kr. 1.000.000 til 50.000 svarende til kr. 950.000. til kurs 100 uden beskatning og altså på tilsvarende vilkår som G3 ApS. Dette er en nedsættelse af anpartskapitalen på 95%.

Yderligere anbringender
Denne sag er efter min vurdering principiel. Der anmodes derfor om møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, og der tages forbehold for at anmode om at give møde for Landsskatteretten."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 28. juni 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(..)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse. (…)"

Skattestyrelsen, Jura, har den 18. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger til indstillingen:

“Skattestyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling af 31. maj 2024 i ovennævnte sag, der vedrører A. Skattestyrelsen har den 28. juni 2024 fremsendt udtalelse til indstillingen til Skatteankestyrelsen.

Klager har den 19. august 2024 anmodet om aktindsigt i Skattestyrelsens praksis.

Anmodning om aktindsigt er afgjort ved afgørelse af 11. oktober 2024.

 Skattestyrelsen er fortsat enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse og har ikke yderligere bemærkninger til selve indstillingen og dens begrundelse."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ved indlæg af 19. august 2024 fremsat følgende bemærkninger:

"Skatteankestyrelsen har den 1. juli 2024 fremsendt forslag til afgørelse til A vedrørende indkomstårene klage over Skattestyrelsens afgørelse angående anmodning om dispensation efter ligningsloven § 16 A, stk. 2. Frist for klagers bemærkninger er sat til den 19. august 2024.

Idet det af klager tidligere anførte fastholdes, fremkommer klager hermed med følgende supplerende bemærkninger og anbringender.

Henvisning til betænkning
Indledningsvis og overordnet fremstår det påfaldende, at Skattestyrelsen, og nu Skatteankestyrelsen, finder det nødvendigt at påberåbe en betænkning fra 1978 for at understøtte deres afgørelse, særligt i mangel af praksis, der viser at denne betænknings indhold, specifikt i forhold til anvendelsen af indre værdi ved kursfastsættelse af kapitalnedsættelse som i nærværende sag, udgør gældende ret.

Klager har henvist til Skattestyrelsens godkendelse af dispensationsansøgning for G3 ApS, der skete til kurs 100 og ikke til indre værdis kurs, som et specifikt eksempel på, at Skattestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med den påberåbte betænkning.

Ligeledes fremgår den påberåbte betænkning ikke af Den Juridiske Vejledning, som er styrende for Skatte-styrelsens praksis.

Det er endvidere ikke godtgjort af hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen hvorledes betænkningen fra 1978 kan udgøre et fyldestgørende hjemmelsgrundlag, idet selve lovbestemmelsen blev vedtaget ved lov nr. 160 af 31. maj 1961, og formuleringen af bestemmelsen ikke ved efterfølgende lovændringer er blevet ændret for at reflektere betænkningens foreslåede hensyn til indre værdis kurs.

I lyset heraf fremstår det, at Skattestyrelsens praksis ikke har anvendt betænkningens formulering om brugen af indre værdis kurs før nu. Såfremt det er tilfældet, må det lægges til grund, at Skattestyrelsen siden 1978 har undladt at anvende betænkningens perspektiv på brugen af indre værdis kurs i et sådant omfang, at der kan være tale om en for Skattestyrelsen bindende praksis eller retssædvane, som det som minimum ville kræve et styresignal at ændre. Og der er ikke offentliggjort et styresignal på området.

For at nærværende sag kan finde sin korrekte løsning kræver det derfor, at Skattestyrelsen fremlægger sin praksis på området. Skattestyrelsen opfordres hermed til at redegøre for omfanget og antallet af afgørelser, der støtter sig på betænkningens formulering af anvendelsen af indres værdis kurs ved vurdering af dispensationsansøgninger som den i sagen omhandlede. Dette udgør såvel en processuel opfordring som en aktindsigtsanmodning. Kopi af afgørelserne, eventuelt i anonymiseret form, kan eventuelt fremsendes direkte til undertegnede, så det ikke trætter Skatteankestyrelsen. 

Hensyn til selskabets opsparede overskud
Idet Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse ses at spejle Skattestyrelsen i en fast opfattelse af, at betænkningen fra 1978 er gældende ret, så er det påfaldende, at Skatteankestyrelsen ikke tager højde for følgende formulering fra betænkningen:

"Eksempelvis har man således afslået at give dispensation efter § 16 A, stk. 2, i tilfælde, hvor udlodningen i det væsentlige skulle udredes af midler indtjent i de foregående regnskabsår, hvor selskabet trods overskud ikke havde deklareret udbytte." 

Det citerede afsnit er ligeledes citeret af Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse i sagen.

Denne formulering fra betænkningen bør ses i sammenhæng med, at det i sagen er oplyst, at en stor del af provenuet for frasalg af selskabets aktivitet blev afdraget via et gældsbrev, og derfor ikke var tilgået selskabet endnu. Endvidere skal det ses i sammenhæng med, at Skattestyrelsen i deres begrundelse anfører (side 4 i Skatteankestyrelsens skrivelse af 1. juli 2024) at:

"Det bemærkes også, vedrørende det af R1 anførte om kapitalberedskabet, at der i H1 ApS pr. 31. december 2018 var en likvid beholdning på kr. 1.950.545, bl.a. fordi udlodning af udbytte fra H2 A/S for regnskabsåret 2017 på kr. 1.533.000 ikke havde udmøntet sig i videreudlodning af en del af udbyttet til hovedaktionæren i H1 ApS. Der var således plads til udlodning af midlerne fra salget af H2 A/S, selvom en del heraf blev betalt ved løbende afdrag på gældsbrev."

Samt side 8:

"H1 ApS havde pr. 31. december 2018 en likvid beholdning på kr. 1.950.545, og kunne således have udloddet de indvundne kr. 1.700.000 uden at underminere selskabets kapitalberedskab. Særligt da det også oplyses, at selskabet månedligt modtager afdrag på det gældsbrev, der er stiftet i forbindelse med frasalget af H2 A/S."

Det, som Skattestyrelsen hermed opfordrer til, ville udgøre udlodning af en del af tidligere års indvundne overskud i forbindelse med en dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 - altså præcis det, som reglerne har til formål at forhindre.

Hvis dette forhold bringes ind i vurderingen som moment, så bringer det vurderingen længere væk fra den i loven forudsatte nære sammenhæng med afhændelse af erhvervsaktiviteter. Faktisk ville resultatet være, at udlodningen ville tage højde for øvrigt tilstedeværende overskud på en måde, der ville sikre kapitalejeren en større skattedispenseret udbetaling end der ellers ville have været mulig. Henset til, at halvdelen af købesummen for datterselskabet skulle betales via afdrag over 36 måneder, ville en udlodning af de fulde kr. 1.700.000 de facto medføre en skattedispenseret udbetaling af en del af selskabets øvrige opsparede overskud. Derfor kan det næppe stå til troende, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ønsker at grundlægge en praksis på det argument.

Hensyn til at undgå fordel for kapitalejer
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse og bemærkninger løbende, at der lægges stor vægt på at undgå, at en skattedispenseret kapitalnedsættelse kan være til kapitalejerens fordel. Et sådant hensyn ses dog ikke reflekteret i hjemmelsgrundlaget.

Ligesom hensynet til at maksimere statens indtjening er usagligt og derfor i strid med forvaltningsloven, så er også et hensyn til at undgå at en skatteborger opnår en fordel et usagligt hensyn, der er i strid med forvaltningsloven.

Lige så absurd det ville være for borgeren at argumentere for at have lovhjemlet ret fordi det ville være til hans fordel, ligeså absurd er det for Skattestyrelsen at argumentere for et afslag med samme begrundelse.

Hensyn til selskabets reducerede fortsatte erhvervsaktiviteter
Der ses både i Skattestyrelsens afgørelse og bemærkninger til Skatteankestyrelsen, samt i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at være et tungtvejende og fastholdt fokus på, at den foretagne udlodning ikke svarer til det indvundne provenu ved frasalget af datterselskabet.

Imidlertid ses hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen noget sted at foretage en vurdering af selskabets kapitalbehov i lyset af dets fortsatte erhvervsaktivitet, herunder særligt at selskabet har etableret en ny virksomhed efter frasalget af H2 A/S. Dermed undlader Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen af foretage en vurdering af et centralt element, hvilket medfører, at den samlede vurdering fremstår usaglig.

Processuelle bemærkninger
Skatteankestyrelsen bedes fastsætte frist for Skattestyrelsen til at besvare ovenstående opfordring til at redegøre for og fremlægge deres praksis.
Herefter vil klager indgive yderligere et processkrift, som vil tage højde for Skattestyrelsens besvarelse."

Klageren har den 10. marts 2025 fremsat følgende endelige bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse på baggrund heraf:

"Der henvises til processkrift fra R2 dateret den 19. august 2024 fremsendt til Skatteankestyrelsen, hvori Skattestyrelsen opfordres (aktindsigt) til at redegøre for omfanget og antallet af afgørelser, der støtter sig på betænkningens formulering fra 1978 af anvendelsen af indres værdis kurs ved vurdering af dispensationsansøg-ninger som den i sagen omhandlede.

I samme processkrift refereres der til Skattestyrelsens godkendelse af dispensationsansøgning for G3 ApS, der skete til kurs 100 og ikke til indre værdis kurs, som et specifikt eksempel på, at Skattestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med den påberåbte betænkning.

Skattestyrelsen har jf. mit ønske om aktindsigt fremsendt 11-13 sager for perioden 29. august 2018 til 25. august 2023. Jeg noterer, at der er 2 enslydende sager den 13. august 2021 og den 4. maj 2023. Den fremsendte dokumentation fra Skattestyrelsen er for mig ikke tilstrækkelig dokumentation for Skattestyrelsens praksis på området tilbage til lovens vedtagelse, lov nr. 160 af 31. maj 1961.

Jeg beder den 10. november 2024 Skattestyrelsen fremsende anden form for dokumentation (aktindsigt) som følger:

1.        Hvor mange ansøgninger om kapitalnedsættelser er der ansøgt om til kurs 100 siden 1978 og frem til 2024. Oplys venligst antalsager/registreringer pr. år.

2.        Hvor mange godkendte kapitalnedsættelser er der foretaget til kurs 100 siden 1978 og frem til 2024. Oplys venligst antal sager/registreringer pr. år.

3.        Hvor mange afviste kapitalnedsættelser til kurs 100 er der registreret siden 1978 og frem til 2024. Oplys venligst antal sager/registreringer pr. år.

Den 1. februar 2025 klager jeg over Skattestyrelsens sagsbehandlingstid med henvisning til offentlighedslovens § 39, stk. 2, da der nu er gået næsten 3 måneder med sagsbehandling. Jeg modtager efter at have klaget den 10. februar 2025 en skrivelse fra Skattestyrelsen, hvor uddrag er gengivet nedenfor. 

Skattestyrelsen skal i denne forbindelse beklage, at styrelsen i sin afgørelse af 11. oktober 2024 ikke gjorde dig opmærksom på, at styrelsen alene havde besvaret den del af din anmodning, der ville kunne behandles med et tidsforbrug på under 25 timer. 

Jeg forstår skrivelsen således, at tidsforbruget på max 25 timer er forbrugt, og jeg derfor ikke kan få de ønskede oplysninger.

Herudover oplyser Skattestyrelsen i samme skrivelse dateret 10. februar 2025, at der fra 1. januar 2010 til den 15. august 2018 er fremsøgt 5.807 sager og at disse sager vil skulle gennemgås manuelt, da et dataudtræk ikke kan foretages ved enkle kommandoer som forudsat i offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Jeg konkluderer således, at Skattestyrelsen har fremsendt 13 sager, hvoraf de 2 sager vedrører flere aktionærer i samme selskab, så der reelt er tale om 11 forskellige sager. Jeg konkluderer også, at disse 11 sager er udtrukket med enkle kommandoer som forudsat i offentlighedslovens § 11, stk. 1.

På trods af at sagerne er udtrukket ved enkle kommandoer, så er der til trods for dette forbrugt 25 timer svarende til 3 hele arbejdsdage.

PÅSTAND
Der henvises til skrivelse fra R2 dateret den 19. august 2024.

H1 ApS har gennemført en kapitalnedsættelse fra 1.000.000 kr. til 50.000 kr. Den foretagne kapitalnedsættelse i H1 ApS svarer nogenlunde til hvad der indgik kontant ved salget af selskabet. Resten var på et gældsbrev over 3 år. Nedskrivningen tager således højde for selskabets fortsatte aktiviteter og drift.

Undertegnede A ønsker på tilsvarende vilkår som G3 ApS ([…]) at foretage en skattefri kapitalnedsættelse, som G3 ApS har fået i 2015. Det vil sige en skattefri kapitalnedsættelse jf. ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Skattestyrelsen har godkendt en skattefri kapitalnedsættelse for G3 ApS fra kr. 180.000. til 50.000 i 2015 (ref. pensioneret fhv. statsautoriseret revisor [navn udeladt])

Skattestyrelsen har med fremsendelse af de 11 forskellige sager omhandlende perioden 2018-2023 ikke dokumenteret en ensartet administrationspraksis omkring dispensation efter ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 2, litra b siden lovbestemmelsen blev vedtaget ved lov nr. 160 af 31. maj 1961.

Skattestyrelsen har ikke udsendt et styresignal omkring ændring af administrationspraksis efter den af Skattestyrelsen påberåbte Betænkning fra 1978.

Undertegnede er bekendt med, at der eksisterer en "LIGHEDSGRUNDSÆTNING", som forbyder en styrelse at handle modsat tidligere afgørelser.

Skattestyrelsens forudsætning af en forholdsmæssig beskatning af reserven umuliggør en praktisk anvendelse af ligningsloven § 16A, stk. 3, nr. 2, litra b uden helt eller delvist at likvidere selskabet rent økonomisk. Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen tager således ikke højde for kapitalkrav til den fortsat ikke uvæsentlige aktivitet i koncernen. Det er ikke hensigten med loven som netop fremhæver hensynet til den fortsatte drift i koncernen.

Afsluttende bemærkninger
Undertegnede (klager) ønsker, at sagen bliver behandlet på et møde i Landsskatteretten, hvor jeg vil deltage og argumentere for en skattefri kapitalnedsættelse.

Ligeledes vil jeg under et møde i Landsskatteretten kunne redegøre for strategiske fordele ved kapitalned-sættelsen med den nuværende koncernstruktur i forhold til en genplacering af de fra kapitalnedsættelsen indvundne midler i en ny koncernstruktur, som ikke har direkte sammenhænge med den eksisterende koncernstruktur."

Indlæg under retsmødet
Klageren fastholdt sin påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at der gives dispensation til aktieavancebeskatning ved kapitalnedsættelsen i H1 ApS. Klageren henviste til tidligere indlæg fra R2 af 19. august 2024 og klagerens bemærkninger til kontorindstillingen af 10. marts 2025. Han anførte bl.a., at resultatet af Skattestyrelsens afgørelse er en fremrykning af reservernes beskatning. Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for en ensartet praksis siden 1961. Skattestyrelsen følger ikke lovteksten, og kunne have udsendt styresignal. Det er uretmæssigt at betragte udlodningen skattepligtig, og klageren ønsker tilbagebetaling af skatten med renter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren dispensation i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, til aktieavancebeskatning ved udlodning til klageren i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen i klagerens selskab, H1 ApS, og dermed, at beløbet er skattepligtigt for klageren som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Retsgrundlaget
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Told- og Skatteforvaltningen kan i henhold til § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, i ligningsloven som affattet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. L 202 af 22. april 2009, at den nugældende § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, i ligningsloven svarer til den indtil lovændringen gældende § 16 A, stk. 2, i ligningsloven.

Den tidligere ligningslovs § 16 A, stk. 2, blev indført ved lov nr. 160 af 31. maj 1961, § 11.

Det fremgår af forarbejderne, jf. LFF 1961-03-01, nr. 7, bemærkningerne til § 6, bl.a. følgende:

"(…)
Som bestemmelsen i § 16 A er formuleret, skal udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte. Dette er nødvendigt, hvis man skal hindre, at selskaber år for år ved at kombinere deres udlodninger med nedskrivning af aktiekapitalen omgår reglen om almindelig indkomstbeskatning af aktieudbytte. Hvor det er åbenbart, at en sådan omgåelseshensigt ikke foreligger, vil det efter den foreslåede dispensationsbestemmelse i § 16 A, stk. 2, være muligt at få udlodningen beskattet som en afståelsessum for den aktie- eller andelsret, som den skattepligtige må give afkald på som følge af nedskrivningen. (…)"

Det fremgår af betænkning nr. 856 afgivet den 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer, s. 53, bl.a. følgende:

"(…)
a. Udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen i vedkommende selskab.
Dispensationsbestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, går nærmere ud på, at der kan meddeles fritagelse for ved opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst at medregne beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen i vedkommende selskab. Det er dog en betingelse herfor, at selskabet ikke er under likvidation.

Såfremt den skattepligtige opnår fritagelse efter denne bestemmelse, skal han i stedet for at medregne det udloddede beløb i sin skattepligtige almindelige indkomst opgøre fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning. (…)

Baggrunden for bestemmelserne i ligningslovens § 16 A er ønsket om at undgå omgåelse af udbyttebeskatningen. I overensstemmelse hermed vil der efter praksis kun blive meddelt dispensation, hvis det sandsynliggøres, at formålet med nedsættelse af aktiekapitalen ikke har været at undgå udlodning af indtjente midler som udbytte.

Eksempelvis har man således afslået at give dispensation efter § 16 A, stk. 2, i tilfælde, hvor udlodningen i det væsentlige skulle udredes af midler indtjent i de foregående regnskabsår, hvor selskabet trods overskud ikke havde deklareret udbytte.

Som betingelse for at der kan meddeles dispensation efter § 16 A, stk. 2, kræves der endvidere efter praksis, at nedskrivningen af aktiekapitalen skal være begrundet i selskabets forhold, og således navnlig ikke må antages at være begrundet i vedkommende aktionærs behov. Det vil herved kunne indgå som et vejledende moment, om selskabet har kontante midler at udlodde, eller om udlodningen skal ske på den måde, at vedkommende aktionær får et tilgodehavende i selskabet. Der vil således almindeligvis blive meddelt dispensation, hvor nedsættelsen af aktiekapitalen findes naturlig som følge af en indskrænkning af selskabets virksomhed.

Det er endvidere en betingelse for dispensation efter § 16 A, stk. 2, at udlodningen omfatter en forholdsmæssig del af selskabets reserver, således at udlodningen sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi.

Endvidere kræves, at samtlige aktionærer i selskabet deltager i nedskrivningen i samme forhold.

Endelig vil dispensationen blive nægtet, hvor selskabets virksomhed er ophørt, således at forholdene snarere tilsiger en egentlig likvidation af selskabet end en nedsættelse af aktiekapitalen."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved en udlodning til kurs 100 i forbindelse med kapitalnedsættelsen opnår klageren, dersom der meddeles dispensation til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, at udlodningen kan ske skattefrit ved fradrag af anskaffelsessummen for de pågældende anparter. Klageren opnår herved en udskydelse af beskatningen ved udlodningen af midlerne i selskabet, der vil knytte sig til anskaffelsessummen for de resterende anparter, nom. 50.000 kr. Udlodningen omfatter ikke en forholdsmæssig del af selskabets reserver, så udlodningen sker til en kurs, der svarer til selskabets indre værdi, jf. betænkning nr. 856 afgivet den 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer.

Det findes på denne baggrund og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt ikke godtgjort, at udlodningen hovedsageligt er begrundet i selskabets forhold, og at der i forbindelse med nedsættelsen af anpartskapitalen i selskabet ved salget af aktierne i H2 A/S foreligger forhold, som kan begrunde dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.