Dato for udgivelse
22 okt 2025 15:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 jul 2025 10:54
SKM-nummer
SKM2025.585.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-40203/2024-ODE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag + Fradrag
Emneord
Momsmæssigt fradrag, købsmoms, underleverandører, momsregistrering, driftsudgifter
Resumé

Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og at sagsøgeren derfor heller ikke havde adgang til skattemæssigt fradrag for de samme udgifter. 

Retten lagde vægt på, at alle oplyste underleverandører, på nær en, har været afregistreret, at flere af underleverandørerne alene har eksisteret i en kort periode, at et flertal af underleverandørerne ikke har angivet moms for de omhandlede perioder, at flere af underleverandørerne er vurderet til ikke at have haft ansatte nok til at kunne udføre det fakturerede arbejde samt at flere af underleverandørerne ikke var registrerede inden for den branche, som de skulle have udført arbejde for sagsøgeren i. Derudover lagdes der vægt på, at der ikke var fremlagt korrespondance mellem sagsøger og underleverandørerne. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Momsloven § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 

Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 3-6 

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, D.A.11.1.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, A.B.3.3.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, C.C.2.5.3.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: 

Landsskatterettens j.nr. 22-0054047 (ej offentliggjort) og 22-0054626 (offentliggjort) 

Appelliste

Sag BS-40203/2024-ODE

Parter

A

(v/ advokat Hussain IH Alhaidary)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Kim Ottesen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. august 2024. 

Sagen drejer sig om Landskatterettens stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelser om forhøjelse af momstilsvar og skattepligtig indkomst for 2019 for enkeltmandsvirksomheden, G1-virksomhed v/A.

A har nedlagt følgende påstande: 

Principalt: 

Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for indkomståret 2019 nedsættes med 593.638 kr., samt at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2019 nedsættes med 2.342.015 kr. 

Subsidiært: 

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers momstilsvar og skattepligtige indkomst nedsættes med et lavere beløb.

Mest subsidiært: 

Der nedlægges mest subsidiært påstand om at skatte- og afgiftssagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. maj 2024, sagsnr. 22-0054047, fremgår:

"…

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Carsten Hansen, Emilie Damm Klarskov og Kim Valentin

             Klager:                           G1-virksomhed

             Klage over:              Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022

             CVR nr.:                      ...11

Klagepunkt

2019

Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af salgsmoms
1.  halvår 2019 4.886 kr. 0 kr. Stadfæstelse
Nedsættelse af købsmoms
1. halvår 2019 218.671 kr. 0 kr. Stadfæstelse
2. halvår 2019 374.967 kr. 0 kr. Stadfæstelse

Møde m.v. 

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. 

Faktiske oplysninger

A, herefter virksomhedsejeren, drev i indkomståret 2019 virksomheden G1-virksomhed under CVR nr. ...11. 

Virksomheden har været registeret under branchekode 532000 post- og kurertjenester og under bibranchekode 331200 reparation af maskiner.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:

               Periode                                       Antal ansatte                          Årsværk

1.   kvartal 2019                   5-9                 2-4

2.   kvartal 2019                   5-9                 2-4

3.   kvartal 2019                   5-9                 2-4

4.   kvartal 2019                   5-9                 2-4

Virksomheden har ifølge årsrapporten for 2019 afholdt lønudgifter med i alt 555.938 kr.

Det fremgår af årsrapporten, at virksomheden i indkomståret 2019 havde en omsætning på 3.837.711 kr. og et resultat før renter på 37.359 kr.

Resultatet er opgjort således:

Omsætning              

3.837.711 kr.

Autodrift                   

3.017.957 kr.

Bruttoavance            

   819.754 kr.

Personaleomkostninger

   592.051 kr.

Lokaleomkostninger

     81.276 kr.

Administrationsomkostninger       

   109.068 kr.

Resultat før renter 

     37.359 kr.

Virksomheden har angivet følgende momstilsvar: 

Periode

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

1. halvår 2019

403.186 kr.

364.208 kr.

38.978 kr.

2. halvår 2019

556.242 kr.

452.273 kr.

103.969 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2019.

I forbindelse med gennemgangen af bilagsmateriale har Skattestyrelsen foretaget ændringer i salgsmomsen vedrørende manglende indtægtsførelse af to fakturaer udstedt den 27. december 2019 på 24.429,61 inklusive moms, hvoraf salgsmomsen udgjorde 4.885,92 kr. Endvidere er der nægtet fradrag for købsmomsen for udgifter til fremmede vognmænd med i alt 593.638 kr. fordelt med 218.671 kr. for 1. halvår af 2019 og 374.967 kr. for andet halvår af 2019 med den begrundelse, at udgifterne ikke er dokumenteret, samt at det ikke er dokumenteret, at der er leveret de fakturerede ydelser, idet fakturaerne er anset for fiktive, ligesom der mangler eksterne grundbilag.

Bilag 196 - G2-virksomhed

Der er fratrukket 37.725 kr. i købsmoms. Virksomhedsejeren har fremlagt faktura dateret den 31. december 2018.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at der er afregnet med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Det bemærkes, at det alene er dele af kontrakten, der er fremsendt, idet der mangler §§ 2 til og med 8 i kontrakten.

Virksomhedsejeren har oplyst, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel. Disse arbejdssedler er ikke fremlagt.

Skattestyrelsen har oplyst, at der er afsluttet en sag mod G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige af sagen, at der er foretaget lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Bilag 71 og 72 - G2-virksomhed

Der er tale om to fakturaer på henholdsvis 80.000 kr. og 100.357,50 kr. Købsmomsen heraf udgør 45.089,38 kr.

Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører "hverdagskørsel". Der er ikke fremlagt underbilag på kørslen.

Bilag 73 og 74 - ???

Der er tale om tre fakturaer på henholdsvis 208.000 kr., 32.125 kr. og 32.125 kr. eksklusive moms. Købsmomsen udgør 68.062,50 kr. Det fremgår ikke af bilagene, hvem sælger er, og sælgers CVR. nr. fremgår heller ikke. Ydelsen er ikke specificeret.

Beløbet på 32.125 kr. med tillæg af moms eller i alt 40.156,25 er bogført på bank både den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019. Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019.

Det fremgår af faktura 74, at betaling skal ske til konto X1-bankkonto. Denne konto tilhører G3-virksomhed.

Dette selskab blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.5.fjernet).

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 731110 "Reklamebureauer".

Selskabets formål ifølge selskabsrapport var at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for AM-bidrag og A-skat med virkning fra den 28. maj 2018. Selskabet er registreret for selskabsskat med virkning fra (red.dato.nr.1.fjernet).

G3-virksomhed har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr. og momstilsvar 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst: "Hverdagskørsel" og "Kørsel". 

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til Y1-land, og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Men selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Bilag 81 - G4-virksomhed

Der er tale om én faktura på 105.046 kr. eksklusive moms. Købsmomsen udgør 26.262 kr.

Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet, eller hvor eller hvornår arbejdet er udført. Der fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget heraf, herunder antal timer og prisen pr. time.

Virksomhedsejeren har efterfølgende fremlagt kreditnota overfor Skattestyrelsen. Kreditnotaen er fra G5-virksomhed og er på 129.294 kr. Af fakturaen fra G4-virksomhed fremgår, at der skulle være foretaget kørsel for "dfe" og mad kørsel for i alt 131.308 kr.

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G4-virksomhed, som skulle have udført transporterne.

G6-virksomhed Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 

Der er tale om følgende beløb:

                                      Netto               Moms                Brutto 

Bilag 113, faktura 1003    128.100,50 kr.   32.025,13 kr.     160.125,63 kr.

Bilag 236, faktura 1003    128.100,50 kr.   32.025,13 kr.     160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024    120.100,60 kr.   30.025,15 kr.     150.126,76 kr.

Bilag 238, faktura 1074    172.100,40 kr.   43.025,10 kr.     215.125,60 kr.

Bilag 239, faktura 1089    116.165,00 kr.   29.041,25 kr.     145.206,25 kr.

Bilag 240, faktura 1115    180.360,40 kr.   45.090,10 kr.     225.450,50 kr.

I alt                                 844.927,40 kr. 211.231,86 kr.  1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen har konstateret, at bilag 113 og bilag 236 er identiske.

Der er således sket en dobbeltbogføring.

Det fremgår af alle fakturaer, at betalingen skal ske til konto X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbene er indgået på selskabets konto i Y2-land, konto nr., X3-bankkonto. Det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

G6-virksomhed er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) under branchekode 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Selskabets første regnskabsår omfatter perioden (red.dato.nr.2.fjernet) - 31. december 2019.

Det er konstateret, at selskabet ikke har angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Det fremgår ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, at G6-virksomhed har afholdt driftsudgifter, ligesom G6-virksomhed ikke har haft ansatte, der har kunnet udføre arbejdet.

Virksomhedsejeren har efterfølgende fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig kreditnotaerne fra G5-virksomhed, og nogle sider fra G13-virksomhed. Virksomhedens revisor JK har oplyst, at klageren ikke kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at der efter virksomhedsejerens opfattelse er redegjort for, at der ikke er tale om fiktive fakturaer.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed, hvorefter der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Kontrakten er enslydende med den kontrakt, som er indgået med G2-virksomhed, hvor der også mangler §§ 2 til og med 8 i den indsendte kontrakt.

Bilag 258 - G7-virksomhed

Der er tale om én faktura på 5.362,40 kr. eksklusive moms.

G7-virksomhed - cvr. nr. ...12 er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret (red.dato.nr.3.fjernet) og tvangsafmeldt den 29. september 2020. Var registreret med branche nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Der er ingen specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om, hvem, hvornår og hvor arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren er enig i, at der ikke foreligger behørig dokumentation, og at der på dette grundlag nægtes fradrag for udgiften.

Bilag 241 - G8-virksomhed

Der er tale om én faktura på 92.000 kr. eksklusive moms.

G8-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...13. Virksomheden er taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.6.fjernet). Af oplysninger her fremgår, at branchen var vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned 2019 havde 2 ansatte, der omregnet til årsværk udgjorde 1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer og foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved en normal arbejdsuge på 37 timer.

             

Bilag 242, 243 og 245 - G9-virksomhed Der er tale om følgende beløb:

                     Netto                   Moms                 Brutto       

Bilag 242       168.280,75 kr.       42.070,15 kr.       210.350,75 kr.

Bilag 243       216.648,50 kr.       54.152,30 kr.      270.810,63 kr.

Bilag 245       130.500,50 kr.       32.625,13 kr.       163.125,63 kr.

I alt                 515.429,75 kr.     128.857,41 kr.      644.287,10 kr.

Bilag 242 og 243 er påført cvr. nr. ...14. Dette CVR. nr. findes imidlertid ikke. Bilagene er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført CVR. nr. ...15, samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

G9-virksomhed er registreret ved CVR. nr. ...15. Virksomheden er registreret d. (red.dato.nr.4.fjernet). Der er anmodet om tvangsopløsning den 30. august 2021, og virksomheden er taget under konkursbehandling den 6. oktober 2021. Af oplysninger her fremgår, at virksomhedens branche var ikke-finansielle holdingselskab med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret.

I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet har Skattestyrelsen også konstateret, at der for en række af posteringer ikke er fyldestgørende dokumentation for udgiften. Der foreligger alene interne bilag, ligesom det ikke fremgår af bilag 75, som vedrører udgifter til en gave, hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 167.742 kr. vedrørende dette forhold.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 598.524 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.  Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører samt yderligere salgsmoms.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført (uddrag):

"…

Virksomhedens resultat

… 

Skattestyrelsens forslag

Din indtægt / Omsætning

Du har indsendt oplysninger over din indtjening, herunder indtjening ved G13-virksomhed-kørsel.

Skattestyrelsen har sammenholdt den oplyste indtjening med oplysninger fra G13-virksomhed samt med ind-  sætninger på bankudtog for dine bankkonti.

Af konto X4-bankkonto - salg af varer/ydelser m/moms fremgår, at der mangler at blive bogført 2 beløb som er indgået på din konto d. 27. december 2019.

Beløb         Dato for udbetaling         Bankkontonummer          Cvr.nr

5004,61    27-12-2019                     X5-bankkonto                    ...11

19425,00    27-12-2019                   X5-bankkonto                     ...11

24429,61

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af Statsskatteloven § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (…) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Se mere om retserhvervelsesprincippet og dets betydning for periodiseringen af de forskellige former for indtægt i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.

Momspligten af leverancer indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Da du har erhvervet ovennævnte 2 beløb i indkomståret 2019, skal beskatningen af beløbene også ske i 2019.

Da indtægten indeholder moms, udgør nettobeløbet 19.544 kr. (24.430 x 20% = 4.886) og momsen 4.886 kr.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje dit resultat af virksomhed med yderligere omsætning med 19.544 kr., jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3., og forhøje udgående afgift med 4.886 kr., jf. momslovens § 4. Det skyldige momsbeløb opkræves efter opkrævningslovens § 5.

Dine bemærkninger

"Vi er enige i, at beløbene moms- og skattemæssigt skal medtages i indkomståret 2019 og tilsvarende tilbageføres i indkomståret 2020."

Skattestyrelsens afgørelse

Da du er enig i, at de manglende moms- og skattebeløb skal tages til indtægt i 2019, har vi gennemført de foreslåede ændringer.

Vedrørende regninger fra fremmed vognmænd

 

1. Bilag 196 - G2-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto med 158.900 kr., konto X7-bankkonto - bank med 198.625 kr. og konto X8-bankkonto - indgående moms med 37.725 kr.

Bilaget mangler i bilagsmappen. 

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Da bilaget ikke er fremlagt, ses der ikke dokumentation for at udgiften er fradragsberettiget jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1. Derfor kan der ikke indrømmes fradrag for udgiften. 

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 158.900 kr. og nedsætte indgående afgift med 39.725 kr.

 

Skattestyrelsens afgørelse

Af det nu fremlagte bilag fremgår at fakturadatoen er 31.12.2018, så overordnet set er fakturaen  ikke fradragsberettiget i 2019.

Yderligere er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed. Af denne aftale fremgår, at der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den nu frem-  lagte faktura udgør timetaksten 350,00 kr.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Det fremgår endvidere af en her afsluttet sag på G2-virksomhed, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der  ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaen ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende G2-virksomhed, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke anses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

2. Bilag 71 og 72 - G2-virksomhed

 

 

                                  Netto                 Moms                Brutto

Bilag 71                     80.000,00 kr.    20.000,00 kr.     100.000,00 kr.

Bilag 72                    100.357,50 kr.    25.089,38 kr.     125.446,88 kr.

Bogført på konto X6-bankkonto, konto X7-bankkonto - bank og konto X8-bankkonto - indgående moms.

På fakturaerne er der faktureret for "Hverdagskørsel", som imidlertid ikke er yderligere specificeret med underbilag på kørslen.

G2-virksomhed har ikke selvangivet for 2019. Sidste aflagte regnskab er for 2018, og selskabet er opløst efter konkurs per (red.dato.nr.7.fjernet).

Af en her afsluttet sag på G2-virksomhed fremgår, at selskabet i 2019 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Vi kan konstatere, at de to fakturaer ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk.  1, idet det ikke er specificeret, hvad det udførte arbejde består af, herunder hvorfra og hvortil der har fundet kørsel sted.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst, samt at G2-virksomhed faktisk har leveret den oplyste ydelse.

Ifølge SKAT’s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen. En faktura skal bl.a. inde- holde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen. Det fremgår af SKM2020.484.BR at køber ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren havde leveret ydelser til skatteyderen, som berettigede til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling mv. af arbejdet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaerne ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende G2-virksomhed, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke anses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 180.358 kr. og nedsætte indgående afgift med 45.089 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 og momslovens § 37, stk. 1.

Dine bemærkninger

"Samarbejdet mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed er dokumentret via en samarbejdsaftale, jf. bilag 3.

Fakturaerne er lavet og modtaget på baggrund af samarbejdsaftalen. G1-virksomhed har ikke tillagt fakturaernes indhold væsentlig betydning, da de har godkendt og afregnet fakturaerne i henhold til leverede ydelser og samarbejdsaftalen.

Vi henstille derfor til, at SKAT's forslag til ændringer annulleres."

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, der er dateret d. 1. januar 2019.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Vi finder ikke, at der er fremkommet afgørende nyt vedrørende disse to fakturaer og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

3. Bilag 73 og 74 - ???

                                     Netto

Moms

Brutto

Bilag 73                        208.000,00 kr.

52.000,00 kr.

260.000,00 kr.

Bilag 74                          32.125,00 kr.

8.031,25 kr.

40.156,25 kr.

Bilag 403                        32.125,00 kr.

8.031,25 kr.

40.156,25 kr.

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Af bilagene fremgår ikke, hvem sælger er og sælgers cvr. nr. fremgår ej heller. Ydelsen er heller ikke specificeret.

Det ses af dit bankkontoudtog, at der er foretaget betaling den 30.05.2019 til ’G10-virksomhed’ for så vidt angår bilag 73, med teksten faktura nr. 37 og den 17.07. 2019 til ’G10-virksomhed’ for bilag 74, med teksten faktura nr. 50. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske betaling til konto X1-bankkonto, som er en konto hos F1-bank.  Bilag 403 har også teksten faktura nr. 50, så der er sket dobbelt bogføring.

Af virksomhedens bogføring fremgår det, at 40.156,25 kr. er bogført på bank både den 31.05.19 og den 17.07.19. Af bankkontoudtoget fremgår at beløbet dog kun er trukket den 17.07.19. Hvilket anses at bekræfte, at der er sket dobbelt bogføring, således at bilag 73 og 403 er samme bilag.

Ved søgning på, hvem der er ejer af konto X1-bankkonto, fremgår det, at det er G3-virksomhed, cvr nr. ...16, der ejer kontoen og ikke ’G10-virksomhed’ eller ’G10-virksomhed’.

G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabet blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.5.fjernet). 

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 731110 "Reklamebureauer". 

Selskabets formål ifølge selskabsrapport er, at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning, og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for am-bidrag og A-skat med virkning fra 28. maj 2018. Selskabet er registreret for selskabsskat med virkning fra (red.dato.nr.1.fjernet).

G3-virksomhed har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr., tilsvar 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. kvartal 2019 og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat (FF) af Skattestyrelsen.

Vi kan konstatere, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst "Hverdagskørsel" og "Kørsel", hvilket taler for, at selskabet har beskæftiget sig med "mandskabsudlejning" mv. 

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen, svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til Y1-land og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Men selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Det er herefter vores vurdering, at der ikke kan indrømmes fradrag for de to fakturaer, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der reelt har fundet erhvervsmæssig levering sted. Vi anser, de to fakturaer for fiktive.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til en faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) sælgers navn og adresse

købers navn og adresse

mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag,

bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats det momsbeløb, der skal betales.  

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Fakturaerne opfylder ikke de krav, der stilles til en faktura, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og momslovens § 37, stk. 1.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 272.250 kr. og nedsætte indgående afgift med 68.063 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

For den ene faktura fra G10-virksomhed vedrørende april måned lydende på 260.000 kr., er der fremlagt kreditnotaer fra G5-virksomhed, som er det firma, som G1-virksomhed entrerer med. Det fremgår dog ikke af de fremlagte kreditnotaer, hvad de beløber sig til.

Den ene kreditnota nr. 0851103 består af 5 sider, men side 5 mangler. Den anden - kreditnota 085105- består ligeledes af 5 sider, og der er fremlagt 5 sider, men der er ingen sammentælling.

For fakturaen for maj måned på 40.156,25 kr., er der fremlagt kreditnota fra G5-virksomhed på 63.354,38 og faktura til G11-virksomhed 22.800 kr.

Det er dog gældende for begge fakturaer fra G10-virksomhed, at der på ingen måde kan skabes en sammenhæng til de underbilag, der er fremlagt fra G5-virksomhed og G11-virksomhed.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed. 

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed, at det er G10-virksomhed, som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G10-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

4. Bilag 81 - G4-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd med 105.046 kr., på konto X7-bankkonto - Bank med 131.307,50 kr. og på konto X8-bankkonto - Indgående moms med 26.261,50 kr. 

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen.

Ifølge SKAT’s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.  En faktura skal bl.a. indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen. Det fremgår af SKM2020.484.BR at køber ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren  havde leveret ydelser til skatteyderen, som berettigede til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling mv. af arbejdet.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for fakturaen efter statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 105.046 kr. og nedsætte indgående afgift med 26.262 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en kreditnota fra G5-virksomhed på 129.294 kr.

Af fakturaen fra G4-virksomhed fremgår det også, at der skulle være foretaget kørsel for "dfe" og mad kørsel for i alt 131.308 kr.

Men der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke den fornødne sammenhæng mellem kreditnotaen og fakturaen.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed. 

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G4-virksomhed som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G4-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

5. Bilag 113, 236, 237, 238, 240, 239 - G6-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Alle fakturaer er udstedt af G6-virksomhed - cvr. nr. ...17. 

                                       Netto                 Moms

Brutto           

Bilag 113, faktura 1003  128.100,50 kr.     32.025,13 kr.

160.125,63 kr.           

Bilag 236, faktura 1003  128.100,50 kr.     32.025,13 kr.

160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024   120.100,60 kr.     30.025,15 kr.

150.126,76 kr.           

Bilag 238, faktura 1074  172.100,40 kr.     43.025,10 kr.

215.125,60 kr.           

Bilag 239, faktura 1089  116.165,00 kr.     29.041,25 kr.

145.206,25 kr.           

Bilag 240, faktura 1115  180.360,40 kr.     45.090,10 kr.

225.450,50 kr.

I alt                                844.927,40 kr.   211.231,86 kr.  

1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen kan konstatere at bilag 113 og 236 er bogført 2 gange. Begge posteringer er faktura 1003, hvor alt på de 2 bilag er identisk. Allerede af den grund er der ikke fradrag for bilag 236 med 128.100 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk.1, litra a.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Det kan konstateres, at betalingerne af de fakturaer, hvoraf det fremgår, at betalingen skal ske til konto X2-bankkonto, er indgået på selskabets konto i Y2-land, konto X3-bankkonto. 

G6-virksomhed er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet), med branche nr. 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Første regnskabsår omfatter perioden 5.3.2019 - 31.12.2019.

Selskabet har en bankkonto i Y2-land, men det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

Der er konstateret, at selskabet ikke har angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af G6-virksomhed udstedte fakturaer må anses at være fiktive.

I den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at

•      G6-virksomhed kun har angivet moms vedrørende betalinger indsat på G6-virksomhed’s danske bankkonti.

•      Der er tale om et nystiftet selskab, der meget hurtigt får en stor omsætning.

•      Der ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, fremgår egentlige driftsudgifter, som tyder på reel virksomhedsdrift.

•      G6-virksomhed ikke har ansatte, der kan udføre arbejdet.

•      En stor del af de fakturabetalinger, der sker til G6-virksomhed’s danske bankkonti, dels er videreoverført til G6-virksomhed’s egen konto i F2-bank i Y2-land og dels er videreoverført til et selskab, der foretager finansiel formidling.

•      Langt hovedparten af de fakturabetalinger, der er indgået på G6-virksomhed’s konto i F2-bank i Y2-land er videreoverført til to konti i Y3-land tilhørende G12-virksomhed.

Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra G6-virksomhed til de virksomheder, som fakturaerne er udstedt til.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er G6-virksomhed således anvendt til udstedelse af momspålagte salgsfakturaer til kundernes momsfradrag, samt til at videresende penge til andre virksomheder eller til konti i udlandet, hvorfra pengene formodes at være hævet.

Efter Skattestyrelsens vurdering har G6-virksomhed således heller ikke reelt været arbejdsgiver.

Vi anser fakturaerne som værende fiktive og derfor ikke godkende fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 844.927 kr. og nedsætte indgående afgift med 211.232 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Der er nu vedlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed.

Vi kan konstatere at samarbejdsaftalen er fuldstændig identisk med den, der er fremlagt fra G2-virksomhed.

Man har i mailen af 22. marts 2022 vedhæftet nogle kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra G5-virksomhed og nogle uforståelige sider fra G13-virksomhed.  Skattestyrelsen har herefter i mail af 30. marts 2022 bedt G1-virksomhed forklare sammenhængen mellem de vedlagte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af G6-virksomhed.

Den 15. maj 2022 modtager vi en mail fra revisor JK om, at G1-virksomhed ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at det efter G1-virksomhed mening, er der redegjort for, at der ikke har været fiktive fakturaer el.lign. Videre er det anført, at vi kan se, at aktiviteten har været reel.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er belyst, at de vedlagte kørselsspecifikationer dokumenterer at der er sket en reel kørsel af G6-virksomhed. Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G6-virksomhed som skulle havde udført transporterne. Det må derfor formodes, at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Endvidere henses til det forhold, at det allerede er konstateret i en her foreliggende sag, at G6-virksomhed udskriver falske fakturaer, gør at Skattestyrelsen stadig ikke kan godkende fradrag for fakturaerne. Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

6. Bilag 249 og 258 - G7-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Netto

Moms

Brutto

            Bilag 249

20.750,00 kr.

5.187,50 kr.

25.937,50 kr.

            Bilag 258

5.362,40 kr.

1.340,60 kr.

6.703,00 kr.

G7-virksomhed - cvr. nr. ...12 er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret pr. (red.dato.nr.3.fjernet) og tvangsafmeldt d. (red.dato.nr.8.fjernet). Var registreret med branche nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) sælgers navn og adresse købers navn og adresse mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag,

bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats det momsbeløb, der skal betales.  

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 7, 8 og 9.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for købsmomsen efter momslovens § 37.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst, samt at G7-virksomhed faktisk har leveret ydelsen.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje indkomsten med 26.112 kr. og nedsætte indgående afgift med 6.528 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Vi godkender de 20.750,00 kr. + moms 5.187,50 kr., i alt 25.937,50 kr., idet beløbet nu er tilbagebetalt til rette modtager, som er IC.

Dokumentation forevist.

Vi forhøjer indkomsten med 5.362,40 kr. og nedsætter indgående afgift med 1.340,60 kr.

7. Bilag 241 - G8-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd med 92.000 kr., på konto X7-bankkonto - Bank med 115.000 kr. og på konto X8-bankkonto - Indgående moms med 23.000 kr.  Fakturadato er 1. oktober 2019.

G8-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...13. Virksomheden er taget under konkursbehandling d. (red.dato.nr.6.fjernet). Af oplysninger her fremgår, at branchen var vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned havde 2 ansatte, og omregnet til årsværk udgjorde det 1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer.

Det virker ikke sandsynligt at 1,19 årsværk har udført dette arbejde.

Vi anser ikke fakturaen for værende troværdig.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Vi kan ikke godkende udgiften som værende afholdt for at erhverve indkomst, eller indrømme fradrag for indgående afgift, idet vi anser fakturaen for fiktiv. 

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 92.000 kr. og nedsætte indgående afgift med 23.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Af en her foreliggende sag på G8-virksomhed, fremgår at virksomheden havde en omsætning på 1.353.648 kr. i 2019 og at momsen i oktober kvartal er 110.600 kr., hvilket svarer til en omsætning på 442.400 kr.

Virksomheden havde som tidligere omtalt kun 2 ansatte i oktober måned og i hele kvartalet havde de 2 ansatte. I hele 2019 havde G8-virksomhed en samlet lønudgift 201.846 kr. for hele 2019 og i gennemsnit 7 ansatte, hvor bedst lønnet får 56.062 kr. for 4 mdr. og 19 dages arbejde, en får 49.537 kr. for samme periode og endelig en får 49.081 kr. for 5 mdr. arbejde. Det viser et lønmønster, hvor der gives 8-9.000 kr. i løn om måneden, hvilket indikerer, at der ikke arbejdes fuld tid. De øvrige ansatte er for meget korte perioder.    

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at G8-virksomhed ikke har tilstrækkeligt med ansatte, der kan udføre arbejdet. 

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

8. Bilag 242, 243 og 245 - G9-virksomhed

Netto

Moms

Brutto

Bilag 242

168.280,75 kr.

42.070,15 kr.

210.350,75 kr.

Bilag 243

216.648,50 kr.

54.162,13 kr.

270.810,63 kr.

Bilag 245

130.500,50 kr.

32.625,13 kr.

163.125,63 kr.

I alt

515.429,75 kr.

128.857,41 kr.

644.287,10 kr.

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms.  

Bilag 242 og 243 er påført cvr. nr. ...14. Dette cvr. nr. findes imidlertid ikke. Bilagne er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført cvr. nr. ...15, samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

G9-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...15. Virksomheden er registreret d. (red.dato.nr.4.fjernet). Der er anmodet om tvangsopløsning d. 30. august 2021 og virksomheden er taget under konkursbehandling d. 6. oktober 2021. Af oplysninger her fremgår, at branchen var ikke-finansielle holdingselskab med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret og opfylder dermed ikke faktureringsbestemmelserne i Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, jf. tidligere omtalt i punkt 3.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

De 2 første fakturaer (bilag 242 og 243) er ’udstedt’ af en virksomhed, som ikke eksisterer. Fakturaerne ser anderledes ud, end bilag 245, som er påført et rigtigt cvr. nr. Som nævnt, er der ikke påført betalingsbetingelser, eller hvem beløbene skal overføres til. Det er derimod påført, at fakturaerne er betalt, men ikke hvordan. Det fremgår af bankkontoudtog, at beløbene er betalt v/ F2-banken, men ikke til det konto nr. som er påført bilag 245. Vi finder ikke, at de to fakturaer er valide, men vi anser fakturaerne som værende fiktive.

Da specifikationen på faktura 245 ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1. eller at udgiften udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 515.430 kr. og nedsætte indgående afgift med 128.857 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Ved mail af 22. marts 2022 har G1-virksomhed indsendt lister fra G13-virksomhed og kreditnotaer fra G5-virksomhed. Der er imidlertid ingen sammenhæng over til de udstedte fakturaer fra G9-virksomhed.

Skattestyrelsen har i mail af 30. marts 2022 bedt om, at opgøre og forklare sammenhængen mellem de fremsendte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udstedt af G9-virksomhed.

I mail af 15. maj 2022 har revisor JK forklaret, at G1-virksomhed ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Skattestyrelsen må konstatere, at der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem de fremsendt kørselsspecifikationer og fakturaer fra G9-virksomhed, hvorfor fakturaerne ikke er fyldestgørende.  

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G9-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

2. Manglende bilag 

2.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Intet bilag.

For en lang række posteringer sidder der intet bilag i bilagsmappen. Disse posteringer har på bilag 1 fået bemærkningen: ’mangler’. Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift.

Grundbilag mangler.

Andre posteringer har fået bemærkningen: ’grundbilag mangler’. Disse postering kan ikke godkendes, da vi ikke har fået fremlagt det originale bilag. Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Da der ikke foreligger et fyldestgørende bilag kan fradrag ikke anerkendes. At man kan fremlægge en udskrift fra banken om beløbets hævning, er ikke tilstrækkelig dokumentation for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen.

Se momsbekendtgørelsens § 82.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. 

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Købesedler og slutsedler, fx vedrørende motorkøretøjer kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation. Det samme gælder købekontrakter vedrørende køb af fast ejendom.

Konto 2241 - personaleudgifter.

Som det første mangler alle bilag. Dernæst kan der efter statsskattelovens § 6, stk. 2 (sidste del) ikke godkendes fradrag for private udgifter. Af Juridisk Vejledning 2021 afsnit C.C.2.2.1.3 Afgrænsning over for private udgifter ses:

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. Se Statsskattelovens § 6, sidste del (stk. 2), som fastslår, at indkomsten er skattepligtig, selvom den anvendes til privatforbrug: "udgifter anvendt til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, ... til gaver eller på anden måde". 

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. 

Dette gælder fx udgifter til beklædning og fortæring og privat bolig og husførelse. 

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

Gaver.

Ved bilag 75 er der fratrukket udgift til en gave. Der er ikke på bilaget noteret hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet.

Gaver og opmærksomheder betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsgaver. Dokumentation for repræsentationsudgifter

Det kræves normalt, at et bilag for repræsentationsudgifter

•  er dateret

•  angiver udstederen

•  angiver modtageren

•  specificerer ydelserne

•  er forsynet med kvitteringspåtegning (stemplet i kasseapparat).

Skattestyrelsen foreslår herefter at forhøje virksomhedens resultat med 430.742 kr. og nedsætte indgående afgift med 115.820 kr.

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Der er nu fremlagt behørig dokumentation for bilag 696 og 199 på henholdsvis 10.000 kr. + moms 2.500 kr. og 253.000 kr. + moms 63.250 kr., i alt 263.000 kr. + moms 65.750 kr. Bilagene godkendes.

Skattestyrelsen forhøjer herefter virksomhedens resultat med 167.742 kr. (430.742 - 263. 000) og nedsætter indgående afgift med 50.070 kr.(115.820 - 65.750).

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Der er ikke nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen. (…)"

Repræsentantens supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 31. oktober 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

"(…)

Vi har følgende kommentarer til "Supplerende bemærkninger til klage over Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022" af 28. september 2022:

Skattestyrelsen har ikke modtaget supplerende materiale, kun supplerende bemærkninger.

Skatteyder har fortsat ikke fremsendt dokumentation for sammenhængen mellem indtægter og udgifter. Herunder valide regninger/fakturaer, eller arbejdssedler. Som i flere tilfælde blev lovet fremsendt, jf. side 5 og side 7 i Afgørelsen. På det foreliggende grundlag kan man ikke se, at den konkrete regning/faktura fra den enkelte underleverandør indeholder ydelser, der er anvendt til at erhverve den pågældende indtægt fra selskabets konkrete kunde. En til en kontrol. Skatteyder har således ikke fremlagt dokumentation for de påståede sammenhænge.

Skattestyrelsen skal i øvrigt henvise til vores omfattende begrundelse i afgørelsen af 30. maj 2022. Herunder at flere af underleverandørerne har været behandlet af Skattestyrelsen, hvor det blev konstateret, at det ikke var sandsynligt, at disse underleverandører havde været i stand til at levere de pågældende ydelser, eller at der i øvrigt ikke var dokumentation for, at de faktisk havde leveret de omhandlede ydelser.

(…)"

Repræsentanten er fremkommet med yderligere supplerende bemærkninger, som har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 16. november 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

"(…)

Med henvisning til klagers supplerende bemærkninger, skal Skattestyrelsen anføre, at Skattestyrelsen ikke er enige i, at der er afholdt udgifter til fremmedarbejde, som er dokumenteret med elektroniske overførsler. 

For det første er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte fakturaer er fiktive og at de derfor ikke vedrører betaling for udført fremmedarbejde fra de pågældende virksomhedsnavne.

For det andet er de elektroniske overførsler derfor ikke dokumentation for leveret fremmedarbejde. De elektroniske overførsler har derfor ikke den sædvanlige bevismæssige værdi, da pengestrømmene knytter sig fiktive fakturaer, jf. side 1, afsnit 3.

Skattestyrelsen bestrider, at skatteyder har dokumenteret at ydelserne på de pågældende fiktive fakturaer faktisk er leveret, jf. side 2, afsnit 3.

De fremlagte bilag, dokumenterer således ikke klagers påstand om, at ydelserne på fakturaerne er leveret.  Derfor er Skattestyrelsen berettiget til at nægte momsfradrag.

Når en virksomhed har betalt for en fiktiv faktura, kan virksomheden ikke opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, da virksomheden ikke har modtaget levering af fakturaindholdet fra fakturaudsteder. Vi nægter fradrag pga. manglende levering. Det er virksomheden, der skal dokumentere, at der er sket en levering, jf. nedenstående: 

Dansk retspraksis:

SKM2009.325 ØLR, hvori det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

SKM2019.231.HR, fastslår, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

EU-domme:

342/87 - Genius Holding BV, præmis 13 og 19

Heraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11 Stoy Trans, præmis 30.

152/2 - Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34

Hvoraf det fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse, og at den der ønsker at opnå fradrag, er i besiddelse af en faktura.

712/17 - EN.SA Srl, præmis 20 til 25

Her ses, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag. 

Repræsentanten fremfører, at skatteyder ikke vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne ikke afregnede korrekt moms og skat, jf. side 2, afsnit 4. Skatteyder gør yderligere gældende, at Skatteyder har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere tilbage end hvad kan man forvente af virksomheder. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers undersøgelsespligt opfylder SKAT’s anbefalinger til, hvordan virksomheder forebygger kædesvig, jf. side 2 afsnit 5.

Til dette skal Skattestyrelsen bemærke, med henvisning til ovenstående, at virksomheden skal dokumentere, at virksomheden har modtaget en levering. Det er dermed virksomheden, der har dokumentationspligten for at opnå et momsfradrag. "Vidste eller burde vide" har intet med retten til et momsfradrag at gøre, da rettet til momsfradrag er begrænset af objektive kriterier (dokumentation for levering). Begrebet anvendes derimod i strafferetten - men da Skattestyrelsen foretager administrative afgørelser med udgangspunkt i objektive kriterier, er det irrelevant om skatteyder har vidst eller burde vide, at fakturaen er fiktiv. 

Eksempel:

En virksomhed A køber murerarbejdstimer hos en underleverandør BB. BB leverer timerne, men sender ingen faktura. Fakturaen for de pågældende timer udstedes af CC, som vi ved er fiktiv - Skal virksomhed A have momsfradrag?

Svaret er NEJ. Årsagen til at virksomhed A ikke kan opnå momsfradrag er, at virksomhed CC ikke leverer de ydelser, som de udfakturerer. Det er dermed et krav for momsfradrag, at der skal ske levering af varer eller ydelser fra den virksomhed der udsteder fakturaen. 

Virksomheder der udsteder fiktive fakturaer (fiktive underleverandører) er ikke omfattet af momsloven, da virksomheden ikke driver en momspligtig aktivitet. De fiktive fakturaer er dog udstedt med udspecificeret moms. Denne udspecificerede moms skal opkræves, jf. momslovens § 46, stk. 7 (Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift). Men det faktum, at Skattestyrelsen opkræver en fejlagtig anført moms på en faktura efter momslovens § 46, stk. 7, har ikke nogen sammenhæng med, at der skal nægtes momsfradrag hos fakturamodtageren, da der ikke er sket levering (vores begrundelse for nægtelse af fradrag), jf. side 4, sidste afsnit.

(…)"

Sagen har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har i den forbindelse den 8. februar 2024 udtalt følgende:

"(…)

Materielt

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klageren har fradrag for udgifter til de pågældende underleverandører. Det er imidlertid alene klageren, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klageren har dokumenteret, at underleverandørerne har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klager, hvorfor klageren ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis. 

Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at nogle af underleverandørerne, ikke har angivet moms, samt at underleverandørerne G2-virksomhed, G4-virksomhed, G7-virksomhed og G6-virksomhed ikke har haft ansatte i perioden. 

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandører ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til, at levere ydelser til klageren.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de fremsendte fakturaer ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at det ikke er angivet på fakturaerne, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret. 

Klageren har ikke fremlagt ugesedler, med de pågældende underleverandører, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang eller underbygge at levering har fundet sted. 

Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaer og diverse materiale, har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder dermed, at klageren nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandørerne. 

Ad indtægt / Omsætning

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af de to manglende bogførte beløb, der samlet udgør 24.429,61 kr., og som er tilgået klagerens konto den 27. december 2019.

Nettobeløbet heraf udgør 19.544 kr., og salgsmomsen udgør 4.886 kr. 

Skattestyrelsen fastholder, at nettobeløbet på 19.544 kr. skal medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. 

Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at der er tale om momspligtig omsætning, hvorfor salgsmomsen på 4.886 kr. skal medregnes til momstilsvaret for andet halvår efter reglerne i momslovens § 4.  

Ad manglende bilag vedr. 167.742 kr. 

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på 167.742 kr., hvoraf købsmomsen udgør 41.935,50 kr. som følge af manglende dokumentation. 

Skattestyrelsen skal henvise til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, sammenholdt med, at det fastholdes, at der hverken kan godkendes fradrag for udgiften eller købsmomsen, da det ikke dokumenteret med objektive beviser, hvilken ydelse, der henvises til det, eller hvorvidt momsen er betalt af virksomheden.  

Skattestyrelsen skal henvise til, at der skal refereres til hvad beløbene dækker over og fordi der mangler mange bilag til dokumentationen af udgiftsposterne, finder Skattestyrelsen, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne ikke er afholdt til at sikre og vedligeholde indkomsten for virksomheden og dermed har virksomheden ikke har ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der for flere af udgiftsposterne fremgår bemærkningen, "mangler". Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift. 

Ved bilag 75, er der fratrukket udgift til en gave, men der fremgår ikke på bilaget hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet. 

Der kræves normalt, at der er bilag for repræsentationsudgifter med angivelse af en dato, navn på udsteder og modtager, specifikation af ydelserne, samt en kvittering. 

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan ske fradrag med 25% af udgifter. 

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling

(…)"

Virksomhedens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 598.524 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende (uddrag):

"…

"(…)

1. Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Skatteyders moms og skat for indkomståret 2019 skal forhøjes som antaget af Skattestyrelsen. Skatteyder har forud for Skattestyrelsens afgørelse fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skatteyders kan således dokumentere, at Skatteyder er berettiget til at fradrage udgifterne - særligt i forhold til regninger for fremmed vognmænd, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende. Supplerende bemærkninger til klagen forventes at blive sendt snarest muligt, herunder indhentelse af supplerende dokumentation.

Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2. Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen - herunder vil

der blive fremlagt dokumentation for

Skatteyders fradragsberettigede udgifter.

(…)"

Repræsentanten har indsendt supplerende bemærkninger:

"(…)

2. Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at:

-     Selskabets momstilsvar for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 598.524.

-     Selskabets resultat for året 2019 nedsættes med kr. 2.361.559.

-     Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms og resultat hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens tema

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler v/ F2-banken.

4. Nærmere for G1-virksomhed

A blev registreret med enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed blev den (red.dato.nr.10.fjernet). Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 532000 "Andre post- og kurertjenester".

Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.

Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.

Selskabet har i den omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6 nedenfor.

5. Anbringender

Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabet moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 30. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for moms udstedt til Selskabet af:

-               G2-virksomhed

-               G3-virksomhed

-               G6-virksomhed

-               G7-virksomhed

-               G8-virksomhed

-               G9-virksomhed

Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomståret 2019.

6. Nærmere om anvendelse af underleverandører

Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede G1-virksomhed sig arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder en periode, hvilket kunne varetaget af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

I perioden 2019 anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:

•               G2-virksomhed

•               G3-virksomhed

•               G6-virksomhed

•               G7-virksomhed

•               G8-virksomhed

•               G9-virksomhed

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

7. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af G1-virksomhed momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte G1-virksomhed fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i året 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i

medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:

8. Fradrag for købsmoms

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte G1-virksomhed fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne:

•  G2-virksomhed

•  G3-virksomhed

•  G6-virksomhed

•  G7-virksomhed

•  G8-virksomhed

•  G9-virksomhed

9. Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer - udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed - indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i landet, jf dog stk. 6.

Stk 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) Afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, 2) Den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3)  Den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har

indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4)  Den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7"

5)  Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer."

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet "direkte og umiddelbar tilknytning" er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer"

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2018-1, D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:

"Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen.

Se momsbekendtgørelsens § 82."

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (faktura).

2)  Forløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelses-dato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales .

Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Stk 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgår, hvilke leverancer der pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4 Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 5 Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 6 En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.

Stk. 7 En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 8 En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 9 Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges."

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski" (min fremhævning)

I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms. 

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

"Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3"

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne"

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

"Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)"

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

"Det følger af disse betragtninger, at sjette direktiv artikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige fro at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser" (min fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår fx også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

"Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person - inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse - har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura."

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således - afhængigt af omstændighederne - have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til G1-virksomhed må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er op-

fyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idet at Skattestyrelsen ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til G1-virksomhed, at visse af ovennævnte selskaber ikke har udleveret deres regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelse, at visse af underleverandørerne ikke har indberettet oplysninger om ansatte, at visse underleverandører er blevet nægtet registrering for moms og som arbejdsgiver er G1-virksomhed uvedkommende.

10. Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

•               G2-virksomhed

•               G3-virksomhed

•               G6-virksomhed

•               G7-virksomhed

•               G8-virksomhed

•               G9-virksomhed

Specifikt vedrørende G8-virksomhed:

Til støtte for Skattestyrelsens afgørelse om, at nægte fradrag for de udgifter der fremgår af fakturaerne fra G8-virksomhed, vurderer Skattestyrelsen, at virksomhedens 2 ansatte ikke er tilstrækkelige til at udføre det fakturerede arbejde. Dette bestrides, da fakturaerne utvivlsomt dækker over egentlige udgifter leveret til Selskabet.

Skattestyrelsen opsummerer de fakturerede ydelser således:

"Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer."

I overensstemmelse med Skattestyrelsens opsummering af de faktu rerede ydelser, gøres det gældende, at fakturaerne lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 57, herunder i særdeleshed kravet i § 57, stk. 1, nr. 5 om, at fakturaen skal indeholde "Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser".

Det findes således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at fakturaen dækker over reelle ydelser leveret til Selskabet. I forlængelse heraf kan det ikke komme Selskabet til last, såfremt det afgøres, at G8-virksomhed ikke har indberettet korrekt a-skat og am-bidrag. Dette understøttes af sagen C-80/11 - Mahagében og Dávid fra EU- domstolen, hvor det af præmis 61 fremgår at:

"Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem (..)"

Det gøres således gældende, at når det er godtgjort, at fakturaen dækker over egentlige ydelser leveret til Selskabet, kan Selskabet ikke nægtes fradrag for udgiften, uanset de interne ansættelsesforhold hos G8-virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. G1-virksomhed er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for G1-virksomhed fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt G1-virksomheds underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejder for Selskabet var alle momsregistreret.

Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser mv. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af "den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser ", jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løfte bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at G1-virksomhed har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.

(…)"

Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler, repræsentanten og klageren. Følgende blev drøftet på mødet:

"(…)

Repræsentanten fastholdt, at der var dokumentation for udgifterne i form af fakturaer.

Skattestyrelsen har ikke i deres afgørelse påstået kædesvig, hvorfor det er repræsentantens påstand, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Repræsentanten vil fremlægge to EU-domme henholdsvis C131-13 Schön Import og C139-104 Axel Kell, hvor der træffes afgørelse om, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Det er aftalt, at dette fremsendes inden 14 dage, sammen med eventuelle yderligere bemærkninger.

Da det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der er enighed om flere af de foretagne ændringer af indkomsten spurgte jeg ind til følgende:

Forhøjelsen vedrørende to fakturaer betalt den 27. december 2019 på i alt 24.429,60 kr. Klageren bekræftede, at der skal ske indtægtsførsel af beløbet.

I forhold til bilag 73 på 32.125 kr. eksklusive moms er udgiften fratrukket to gange, henholdsvis den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019. Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019. Klageren bekræftede at den samme faktura fejlagtigt var bogført to gange.

I forhold til bilag 113 og bilag 236 på hver 128.100,50 kr. eksklusive moms, er der også her enighed om, at der er tale om dobbeltbogføring.

I forhold til faktura 258 mangler der oplysninger om hvilken ydelse der er leveret, herunder mangler der arbejdssedler eller anden specifikation af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris.  

Der fremgår ej heller hvor meget momsen udgør. Fakturabeløbet udgør 5.362,40 eksklusive moms. Der er enighed om, at beløbet ikke er fradragsberettiget.

(…)"

Repræsentanten har den 12. februar 2024 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen.

"(…)

Hermed indledende bemærkninger til sagsfremstilling til afgørelse. Jeg skal anmode om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse under sagsnr.: LSR 21- 0081140, idet sagen er identisk med nærværende sag. Såfremt sagsbehandleren måtte være uenig, bedes sagsbehandleren sagsfremstilling til afgørelse redegøre nærmere for, hvorfor LSR 21-0081140 ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

(…)"

Repræsentanten har den 22. februar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(…)

Det bemærkes indledningsvist, at Klager ønsker en fuld prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse, herunder hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis om momsdirektivet. Det fremgår utvetydigt af EU Domstolens praksis, at myndighederne på baggrund af objektive forhold skal godtgøre at den der nægtes fradrag vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne var uden reelt indhold. Dette beror i høj grad på en konkret vurdering, som ikke ses at være foretaget af Skattestyrelsen.

Den vurdering Skattestyrelsen har fortaget er relateret til underleverandørerne og underleverandørernes forhold. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at afvise, at der er sket levering idet dette ikke på baggrund af objektive forhold er godtgjort.

Der henvises i øvrigt til klagen som fastholdes.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset moms af salg af varer, hvor indbetalingen er indgået på virksomhedens bankkonto den 27. december 2019 for afregningspligtig i andet halvår af 2019.

Der skal ligeledes tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 593.638 kr. for perioden fra 1. januar 2019 til den 31. december 2019, idet fakturaerne fra underleverandørerne er anset for at være fiktive.

Retsgrundlaget

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der følger af momslovens § 4.

Af momslovens § 37 fremgår:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

…"

Af § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelsen fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)  Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato."

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:

“Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår: “Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (fakturadato).

2)  Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende:

“Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: 

1.                   a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person."

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

“Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

1.a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med…

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178."

Praksis

342/87 - Genius Holding BV, præmis 13 og 19

Heraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11 Stoy Trans, præmis 30.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til byrettens dom af  10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og [byrettens dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende: 

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt". 

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn. 

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende: 

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. …". 

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Salgsmoms

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. 22-0054626 vedrørende virksomhedsejerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 fundet, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens omsætning med 24.430 kr., hvoraf salgsmomsen udgør 4.886 kr. 

Der er indbetalt 24.429,61 kr. på virksomhedens bankkonto den 27. december 2019. Beløbet anses for momspligtig omsætning. Salgsmomsen af beløbet udgør 4.886 kr.

Omsætningen skal som udgangspunkt medregnes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten.

Landsskatteretten finder, at salgsmomsen på 4.886 kr. skal medregnes til momstilsvaret for andet halvår af 2019 efter reglerne i momslovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Købsmoms

Regninger fra fremmede vognmænd 

Selskabet har som dokumentation fremlagt fakturaer udstedt af G2-virksomhed, G10-virksomhed, G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed. De fremlagte fakturaer vedrører ydelser for i alt 2.174.273 kr. eksklusive moms i 2019. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.

Det er virksomheden, der skal dokumentere, at den har modtaget en levering. Det er dermed virksomheden, der har dokumentationspligten for at opnå et momsfradrag

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at der er realitet bag fakturaerne. Der er lagt vægt på, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke er specificeret ud over, at det er anført, at der f.eks. er kørt "hverdagskørsel". Der foreligger således kun begrænsede oplysninger om, hvilke ydelser fakturaerne dækker over. Herudover er der lagt vægt på, at underleverandørerne G2-virksomhed, G4-virksomhed, G7-virksomhed og G6-virksomhed ikke efter det oplyste har haft ansatte i virksomhederne, som kan udføre arbejdet. Klageren har heller ikke fremlagt ugesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er blevet leveret. 

Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. 

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. 

Landsskatterettens afgørelse med sagsnr. 21-0081140 kan ikke føre et andet resultat i denne sag.

For en del af bilagene gælder, at der er yderligere begrundelse for at nægte fradrag for købsmomsen:

Bilag 196 - G2-virksomhed

Det fremgår af fakturaen på 158.900 kr., at den er dateret den 31. december 2018, hvorfor købsmomsen alene af den grund ikke er fradragsberettiget i indkomståret 2019.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed er identisk med den aftale, der er indgået mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed, ligesom det kun er dele af kontrakten, som er indsendt. Endvidere fremgår det af kontrakten, at timeprisen udgør 250,00 kr., hvor det fremgår af fakturaerne, at prisen er 350 kr.

Bilag 73, 74 og 403 - G10-virksomhed.

Bilag 74 og bilag 403 er for hvert bilag fratrukket med 40.156 kr. inklusive moms. Der er alene foretaget betaling den 30. maj 2019 med 40.156,25 kr. inklusive moms.

Landsskatteretten finder, at købsmomsen i henhold til bilag 403 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra G5-virksomhed og G11-virksomhed ikke kan relateres til fakturaerne fra G10-virksomhed. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til hvem, der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed. Det fremgår ikke af bilagene, at det G10-virksomhed, der har udført transporterne.

Bilag 81 - G4-virksomhed

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra G5-virksomhed på 129.294 kr. ikke kan relateres til fakturaerne fra G4-virksomhed. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til, hvem der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed.

Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 - G6-virksomhed

Bilag 113 og bilag 236 er for hvert bilag fratrukket med 128.100,50 kr. eksklusive moms. Købsmomsen heraf udgør 32.025 kr. Begge posteringer relaterer sig til faktura 113, hvor alt på de to bilag er identiske.

Landsskatteretten finder, at fradragsretten for købsmomsen i henhold til bilag 236 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af G6-virksomhed, at betaling skal ske til konto nr. X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Det er konstateret, at betalingerne sker på selskabets konto i Y2-land. Denne bankkonto fremgår ikke af selskabets regnskab for 2019.

Det er endvidere konstateret, at G6-virksomhed ikke har angivet moms af de indbetalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed er identisk med den aftale, der er indgået mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, ligesom det kun er dele af kontrakten, som er indsendt.

Der er endvidere fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra G5-virksomhed, og nogle sider fra G13-virksomhed. Repræsentanten har, på trods af opfordringer hertil, ikke redegjort for sammenhængen mellem kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af G6-virksomhed.

Bilag 258 - G7-virksomhed

Der er foretaget fradrag med 5.362,40 kr., hvoraf købsmomsen udgør 1.072,50 kr. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet, eller hvor og hvornår arbejdet er udført. Det fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris. 

Det fremgår ej heller hvor meget momsen udgør, eller om der er beregnet moms af beløbet.

Bilag 241 - G8-virksomhed

Der er foretaget fradrag med 92.000 kr. Købsmomsen heraf udgør 23.000 kr.

Landsskatteretten lægger til grund, at G8-virksomhed i hele 2019 havde en samlet lønudgift på 201.846 kr. Lønudgiften har for en ansat i gennemsnit været 8-9.000 kr. i løn pr. måned, hvilket indikerer, at der ikke er tale om fuldtidsansættelser.

Det fremgår af den fremlagte faktura dateret den 1. oktober 2019, at der er udført arbejde på biler i 731,50 timer.

Landsskatteretten finder det på dette grundlag ikke sandsynligt, at G8-virksomhed har foretaget arbejdet i henhold til den fremlagte faktura med 731,50 timer, hvorfor fakturaen anses for fiktiv.

Bilag 243, 243 og 245 - G9-virksomhed

Der er foretaget fradrag for 515.429,75. Købsmomsen heraf udgør 128.857,43 kr.

For så vidt angår bilag 242 og 243, er fakturaerne påført CVR. nr. ...14. Dette CVR. nr. findes ikke. Bilagene er desuden hverken påført betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

For så vidt angår bilag 245, fremgår det af fakturaen alene, at der er leveret ét stk. kørsel 130.500,50 kr. med tillæg af moms. Fakturaen er ikke yderligere specificeret og opfylder derfor ikke faktureringsbestemmelserne.

Klageren har fremsendt lister fra G13-virksomhed og kreditnotaer fra G5-virksomhed til Skattestyrelsen. 

Det fremsendte materiale ses ikke at have en sammenhæng til de udstedte fakturaer fra G9-virksomhed. Klagerens revisor har oplyst, at klageren ikke har kunnet redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Manglende bilag

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn. 

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende: 

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. …". 

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation med 167.742 kr. hvoraf købsmomsen udgør 41.935,50 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms. 

Der er herved henset til, at virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvorfor dette ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser, som understøtter det givne momsfradrag. Virksomheden har ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation. Retten bemærker, at det er virksomhedsejerens eget ansvar, at regnskabsmaterialet er fyldestgørende og overholder bogføringsloven.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt yderligere fradrag for købsmoms. giften.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. maj 2024, sagsnr. 22-0054626, fremgår: "…

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Carsten Hansen, Emilie Damm Klarskov og Kim Valentin

             Klager:                                                   A

             Klage over:             Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022

             CPR-nr.:                  ….

Klagepunkt

Indkomståret 2019

Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Yderligere omsætning 19.544 kr. 0 kr. Stadfæstelse

Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmede fragtmænd

2.174.273 kr. 0 kr. Stadfæstelse
Ikke godkendt fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation 167.742 kr. 0 kr. Stadfæstelse

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. 

Faktiske oplysninger

Klageren drev ifølge Virksomhedsregisteret i indkomståret 2019 virksomheden G1-virksomhed under CVR nr. ...11. 

Virksomheden har været registeret under branchekode 532000 post- og kurertjenester og under bibranchekode 331200 reparation af maskiner.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport, at virksomheden i indkomståret 2019 havde en omsætning på 3.837.711 kr. og et resultat før renter på 37.359 kr.

Resultatet er opgjort således:

Omsætning              

3.837.711 kr.

Autodrift                   

3.017.957 kr.

Bruttoavance            

 819.754 kr.

Personaleomkostninger

 592.051 kr.

Lokaleomkostninger                       

 81.276 kr.

Administrationsomkostninger        

 109.068 kr.

Resultat før renter    

 37.359 kr.

  

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2019.

I forbindelse med gennemgangen af bilagsmateriale har Skattestyrelsen foretaget ændringer vedrørende manglende indtægtsførelse af to fakturaer udstedt den 27. december 2019 på 24.429,61 inklusive moms. Endvidere er der nægtet fradrag for udgifter til fremmede vognmænd med i alt 2.174.273 kr. eksklusive moms med den begrundelse, at det ikke er dokumenteret, at der er leveret de fakturerede ydelser, idet fakturaerne er anset for fiktive.

Bilag 196 G2-virksomhed

Der er fratrukket 158.900 kr. eksklusive moms. Klageren har fremlagt faktura dateret den 31. december 2018.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, hvoraf  fremgår, at der er afregnet med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Det alene er dele af kontrakten, der er fremsendt, idet der mangler §§ 2 til og med 8 af kontrakten.

Klageren har oplyst, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel. Disse arbejdssedler er ikke fremlagt.

Skattestyrelsen har oplyst, at der er afsluttet en sag mod G2-virksomhed, hvoraf  fremgår, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige af sagen, at der er foretaget lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løb eller har udført arbejde for selskabet.

Bilag 71 og 72 - G2-virksomhed

Der er tale om to fakturaer på henholdsvis 80.000 kr. og 100.357,50 kr. eksklusive moms.

Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører "hverdagskørsel". Der er ikke fremlagt underbilag på kørslen.

Bilag 73 og 74 - ???

Der er tale om tre fakturaer på henholdsvis 208.000 kr., 32.125 kr. og 32.125 kr. eksklusive moms. Det fremgår ikke af bilagene, hvem sælger er, og sælgers CVR. nr. fremgår heller ikke. Ydelsen er ikke specificeret.

Beløbet på 32.125 kr. med tillæg af moms eller i alt 40.156,25 er bogført på kontoen for bank både den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019.

Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019.

Det fremgår af faktura 74, at betaling skal ske til konto X1-bankkonto. Denne konto tilhører G3-virksomhed.

Dette selskab blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.5.fjernet).

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 731110 "Reklamebureauer".

Selskabets formål ifølge virksomhedsrapporten er at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for AM-bidrag og A-skat med virkning fra 28. maj 2018. Selskabet blev registreret for selskabsskat med virkning fra (red.dato.nr.1.fjernet).

G3-virksomhed har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr. og momstilsvar på 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. kvartal og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat  af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst "Hverdagskørsel" og "Kørsel". 

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til Y1-land, og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Bilag 81 - G4-virksomhed

Der er tale om én faktura på 105.046 kr. eksklusive moms eller 131.308 kr. inklusive moms.

Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet eller hvor eller hvornår arbejdet er udført. Der fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget heraf, herunder antal timer og prisen pr. time.

Klageren har efterfølgende for Skattestyrelsen fremlagt kreditnota. Kreditnotaen er fra G5-virksomhed og er på 129.294 kr. Af fakturaen fra G4-virksomhed fremgår, at der skulle være foretaget kørsel for "dfe" og madkørsel for i alt 131.308 kr.

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G4-virksomhed, som skulle have udført transporterne.

Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 - G6-virksomhed Der er tale om følgende beløb:

                                      Netto               Moms                Brutto 

Bilag 113, faktura 1003    128.100,50 kr.   32.025,13 kr.     160.125,63 kr.

Bilag 236, faktura 1003    128.100,50 kr.   32.025,13 kr.     160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024    120.100,60 kr.   30.025,15 kr.     150.126,76 kr.

Bilag 238, faktura 1074    172.100,40 kr.   43.025,10 kr.     215.125,60 kr.

Bilag 239, faktura 1089    116.165,00 kr.   29.041,25 kr.     145.206,25 kr.

Bilag 240, faktura 1115    180.360,40 kr.   45.090,10 kr.     225.450,50 kr.

I alt                                844.927,40 kr. 211.231,86 kr. 1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen har konstateret, at bilag 113 og bilag 236 er identiske.

Der er således sket en dobbeltbogføring.

Det fremgår af alle fakturaer, at betalingen skal ske til konto X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbene er indgået på selskabets konto i Y2-land, konto nr., X3-bankkonto. Det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

G6-virksomhed er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet) under branchekode 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Selskabets første regnskabsår omfatter perioden (red.dato.nr.2.fjernet) - 31. december 2019.

Det er konstateret, at selskabet ikke har angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Det fremgår ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, at G6-virksomhed har afholdt driftsudgifter, ligesom G6-virksomhed ikke har haft ansatte, der har kunnet udføre arbejdet.

Klageren har efterfølgende fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig kreditnotaerne fra G5-virksomhed, og nogle sider fra G13-virksomhed. Virksomhedens revisor JK har oplyst, at klageren ikke har kunnet redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at der efter klagerens opfattelse er redegjort for, at der ikke er tale om fiktive fakturaer.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed, hvorefter der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Kontrakten er enslydende med den kontrakt, som er indgået med G2-virksomhed, hvor der også mangler §§ 2 til og med 8 i den indsendte kontrakt.

Bilag 258- G7-virksomhed

Der er tale om én faktura på 5.362 kr. eksklusive moms.

G7-virksomhed - cvr. nr. ...12 er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret den (red.dato.nr.3.fjernet) og tvangsafmeldt den 29. september 2020. Virksomheden har været registreret med branchekode nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Der er ingen specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om, hvem, hvornår, og hvor arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren er enig i, at der ikke foreligger behørig dokumentation, og at der på dette grundlag skal nægtes fradrag for udgiften.

Bilag 241 - G8-virksomhed

Der er tale om én faktura på 92.000 kr. eksklusive moms.

G8-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...13. Virksomheden er taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.6.fjernet). Virksomheden er registret som vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned 2019 havde 2 ansatte, der omregnet til årsværk udgjorde  1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6

biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer og foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved en normal arbejdsuge på 37 timer.

Bilag 242, 243 og 245 - G9-virksomhed Der er tale om følgende beløb:

                       

Netto                 Moms                 Brutto

Bilag 242

168.280,75 kr.     42.070,15 kr.    210.350,75 kr.

Bilag 243

216.648,50 kr.     54.152,30 kr.    270.810,63 kr.

Bilag 245

130.500,50 kr.     32.625,13 kr.    163.125,63 kr.

I alt       

515.429,75 kr.   128.857,41 kr.    644.287,10 kr.


Bilag 242 og 243 er påført CVR. nr. ...14. Dette CVR. nr. findes imidlertid ikke. Bilagene er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført CVR. nr. ...15, samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

G9-virksomhed er registreret ved CVR. nr. ...15. Virksomheden er registreret den (red.dato.nr.4.fjernet). Der er anmodet om tvangsopløsning den 30. august 2021, og virksomheden er taget under konkursbehandling den 6. oktober 2021. Virksomhedens branche var ikke-finansielle holdingselskaber med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret.

I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet har Skattestyrelsen også konstateret, at der for en række af posteringer ikke er fyldestgørende dokumentation for udgiften. Der foreligger alene interne bilag, ligesom det ikke fremgår af bilag 75, som vedrører udgifter til en gave, hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 167.742 kr. vedrørende dette forhold.

Der er indsendt kreditnotaer fra G5-virksomhed til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 2.361.559 kr. 

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført : 

"(…)

1.   Virksomhedens resultat

… 

Skattestyrelsens forslag

Din indtægt / Omsætning

Du har indsendt oplysninger over din indtjening, herunder indtjening ved G13-virksomhed-kørsel.

Skattestyrelsen har sammenholdt den oplyste indtjening med oplysninger fra G13-virksomhed samt med indsætninger på bankudtog for dine bankkonti.

Af konto X4-bankkonto - salg af varer/ydelser m/moms fremgår, at der mangler at blive bogført 2 beløb som er indgået på din konto d. 27. december 2019.

Beløb         Dato for udbetaling    Bankkontonummer   Cvr.nr

5004,61        27-12-2019             X5-bankkonto         ...11

19425,00      27-12-2019             X5-bankkonto         ...11

24429,61

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af Statsskatteloven § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (…) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Se mere om retserhvervelsesprincippet og dets betydning for periodiseringen af de forskellige former for indtægt i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.

Momspligten af leverancer indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Da du har erhvervet ovennævnte 2 beløb i indkomståret 2019, skal beskatningen af beløbene også ske i 2019.

Da indtægten indeholder moms, udgør nettobeløbet 19.544 kr.

(24.430 x 20% = 4.886) og momsen 4.886 kr.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje dit resultat af virksomhed med yderligere omsætning med 19.544 kr., jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3., og forhøje udgående afgift med 4.886 kr., jf. momslovens § 4. Det skyldige momsbeløb opkræves efter opkrævningslovens § 5.

Dine bemærkninger

"Vi er enige i, at beløbene moms- og skattemæssigt skal medtages i indkomståret 2019 og tilsvarende tilbageføres i indkomståret 2020."

Skattestyrelsens afgørelse

Da du er enig i, at de manglende moms- og skattebeløb skal tages til indtægt i 2019, har vi gennemført de foreslåede ændringer.

Vedrørende regninger fra fremmed vognmænd

1. Bilag 196 - G2-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto med 158.900 kr., konto X7-bankkonto - bank med 198.625 kr. og konto X8-bankkonto - indgående moms med 37.725 kr.

Bilaget mangler i bilagsmappen. 

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Da bilaget ikke er fremlagt, ses der ikke dokumentation for at udgiften er fradragsberettiget jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1. Derfor kan der ikke indrømmes fradrag for udgiften. 

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 158.900 kr. og nedsætte indgående afgift med 39.725 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Af det nu fremlagte bilag fremgår at fakturadatoen er 31.12.2018, så overordnet set er fakturaen  ikke fradragsberettiget i 2019.

Yderligere er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed. Af denne aftale fremgår, at der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den nu fremlagte faktura udgør timetaksten 350,00 kr.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Det fremgår endvidere af en her afsluttet sag på G2-virksomhed, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der  ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaen ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende G2-virksomhed, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke anses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

2. Bilag 71 og 72 - G2-virksomhed

                                                             Netto                   Moms                    Brutt

                                                  80.000,00 kr.                     20.00                    100.0

                                                100.357,50 kr.                     25.08                    125.4      

Bogført på konto X6-bankkonto, konto X7-bankkonto - bank og konto X8-bankkonto - indgående moms.

På fakturaerne er der faktureret for "Hverdagskørsel", som imidlertid ikke er yderligere specificeret med underbilag på kørslen.

G2-virksomhed har ikke selvangivet for 2019. Sidste aflagte regnskab er for 2018, og selskabet er opløst efter konkurs per (red.dato.nr.7.fjernet).

Af en her afsluttet sag på G2-virksomhed fremgår, at selskabet i 2019 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de "ansatte" ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Vi kan konstatere, at de to fakturaer ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet det ikke er specificeret, hvad det udførte arbejde består af, herunder hvorfra og hvortil der har fundet kørsel sted.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst, samt at G2-virksomhed faktisk har leveret den oplyste ydelse.

Ifølge SKAT’s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen. En faktura skal bl.a. inde- holde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen. Det fremgår af SKM2020.484.BR at køber ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren havde leveret ydelser til skatteyderen, som berettigede til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling mv. af arbejdet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaerne ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende G2-virksomhed, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke anses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 180.358 kr. og nedsætte indgående afgift med 45.089 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 og momslovens § 37, stk. 1.

Dine bemærkninger

"Samarbejdet mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed er dokumenteret via en samarbejdsaftale, jf. bilag 3.

Fakturaerne er lavet og modtaget på baggrund af samarbejdsaftalen. G1-virksomhed har ikke tillagt fakturaernes indhold væsentlig betydning, da de har godkendt og afregnet fakturaerne i henhold til leverede ydelser og samarbejdsaftalen.

Vi henstiller derfor til, at SKAT’s forslag til ændringer annulleres."

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, der er dateret d. 1. januar 2019.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Vi finder ikke, at der fremkommet afgørende nyt vedrørende disse to fakturaer og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

3. Bilag 73 og 74 - ???

                                                    Netto

Moms

Brutto

Bilag 73                        208.000,00 kr.

52.000,00 kr.

260.000,00 kr.

Bilag 74                          32.125,00 kr.

8.031,25 kr.

40.156,25 kr.

Bilag 403                        32.125,00 kr.

8.031,25 kr.

40.156,25 kr.


Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Af bilagene fremgår ikke, hvem sælger er og sælgers cvr. nr. fremgår ej heller. Ydelsen er heller ikke specificeret.

Det ses af dit bankkontoudtog, at der er foretaget betaling den 30.05.2019 til ’G10-virksomhed’ for så vidt angår bilag 73, med teksten faktura nr. 37 og den 17.07. 2019 til ’G10-virksomhed’ for bilag 74, med teksten faktura nr. 50. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske betaling til konto X1-bankkonto, som er en konto hos F1-bank. Bilag 403 har også teksten faktura nr. 50, så der er sket dobbelt bogføring.

Af virksomhedens bogføring fremgår det, at 40.156,25 kr. er bogført på bank både den 31.05.19 og den 17.07.19. Af bankkontoudtoget fremgår at beløbet dog kun er trukket den 17.07.19. Hvilket anses at bekræfte, at der er sket dobbelt bogføring, således at bilag 73 og 403 er samme bilag.

Ved søgning på, hvem der er ejer af konto X1-bankkonto, fremgår det, at det er G3-virksomhed, cvr nr. ...16, der ejer kontoen og ikke ’G10-virksomhed’ eller ’G10-virksomhed’.

G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabet blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.5.fjernet). 

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranche 731110 "Reklamebureauer". 

Selskabets formål ifølge selskabsrapport er, at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning, og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for am-bidrag og A-skat med virkning fra 28. maj 2018. Selskabet er registreret for selskabsskat med virkning fra (red.dato.nr.1.fjernet).

G3-virksomhed har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr., tilsvar 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. kvartal 2019 og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat (FF) af Skattestyrelsen.

Vi kan konstatere, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst "Hverdagskørsel" og "Kørsel", hvilket taler for, at selskabet har beskæftiget sig med "mandskabsudlejning" mv. 

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen, svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til Y1-land og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Men selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Det er herefter vores vurdering, at der ikke kan indrømmes fradrag for de to fakturaer, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der reelt har fundet erhvervsmæssig levering sted. Vi anser, de to fakturaer for fiktive.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til en faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) sælgers navn og adresse købers navn og adresse

mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag,

bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats det momsbeløb, der skal betales.  

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Fakturaerne opfylder ikke de krav, der stilles til en faktura, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og momslovens § 37, stk. 1.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 272.250 kr. og nedsætte indgående afgift med 68.063 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

For den ene faktura fra G10-virksomhed vedrørende april måned lydende på 260.000 kr., er der fremlagt kreditnotaer fra G5-virksomhed, som er det firma, som G1-virksomhed entrerer med. Det fremgår dog ikke af de fremlagte kreditnotaer, hvad de beløber sig til.

Den ene kreditnota nr. 0851103 består af 5 sider, men side 5 mangler. Den anden - kreditnota 085105- består ligeledes af 5 sider, og der er fremlagt 5 sider, men der er ingen sammentælling.

For fakturaen for maj måned på 40.156,25 kr., er der fremlagt kreditnota fra G5-virksomhed på 63.354,38 og faktura til G11-virksomhed 22.800 kr.

Det er dog gældende for begge fakturaer fra G10-virksomhed, at der på ingen måde kan skabes en sammenhæng til de underbilag, der er fremlagt fra G5-virksomhed og G11-virksomhed.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed. 

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed, at det er G10-virksomhed, som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G10-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

4. Bilag 81 - G4-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd med 105.046 kr., på konto X7-bankkonto - Bank med 131.307,50 kr. og på konto X8-bankkonto - Indgående moms med 26.261,50 kr. 

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen.

Ifølge SKAT’s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.  En faktura skal bl.a. indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen. Det fremgår af SKM2020.484.BR at køber ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren  havde leveret ydelser til skatteyderen, som berettigede til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling mv. af arbejdet.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for fakturaen efter statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 105.046 kr. og nedsætte indgående afgift med 26.262 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en kreditnota fra G5-virksomhed på 129.294 kr.

Af fakturaen fra G4-virksomhed fremgår det også, at der skulle være foretaget kørsel for "dfe" og mad kørsel for i alt 131.308 kr.

Men der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke den fornødne sammenhæng mellem kreditnotaen og fakturaen.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed. 

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G4-virksomhed som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G4-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

5. Bilag 113, 236, 237, 238, 240, 239 - G6-virksomhed Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Alle fakturaer er udstedt af G6-virksomhed - cvr. nr. ...17. 

                                              Netto                  Moms                    Brutto     

Bilag 113, faktura 1003            128.100,50 kr.   32.025,13  kr.    160.125,63 kr.           

Bilag 236, faktura 1003            128.100,50 kr.   32.025,13 kr.   160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024           120.100,60 kr.   30.025,15 kr.   150.126,76 kr.                  

Bilag 238, faktura 1074            172.100,40 kr.   43.025,10 kr.   215.125,60 kr.             

Bilag 239, faktura 1089           116.165,00 kr.   29.041,25 kr.   145.206,25 kr.  

Bilag 240, faktura 1115           180.360,40 kr.   45.090,10 kr.   225.450,50 kr.

I alt                                     844.927,40 kr.     211.231,86 kr.    1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen kan konstatere at bilag 113 og 236 er bogført 2 gange. Begge posteringer er faktura 1003, hvor alt på de 2 bilag er identisk. Allerede af den grund er der ikke fradrag for bilag 236 med 128.100 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk.1, litra a.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Det kan konstateres, at betalingerne af de fakturaer, hvoraf det fremgår, at betalingen skal ske til konto X2-bankkonto, er indgået på selskabets konto i Y2-land, konto X3-bankkonto. 

G6-virksomhed er stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet), med branche nr. 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Første regnskabsår omfatter perioden 5.3.2019 - 31.12.2019.

Selskabet har en bankkonto i Y2-land, men det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

Der er konstateret, at selskabet ikke har angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af G6-virksomhed udstedte fakturaer må anses at være fiktive.

I den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at

•      G6-virksomhed kun har angivet moms vedrørende betalinger indsat på G6-virksomhed’s danske bankkonti.

•      Der er tale om et nystiftet selskab, der meget hurtigt får en stor omsætning.

•      Der ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, fremgår egentlige driftsudgifter, som tyder på reel virksomhedsdrift.

•      G6-virksomhed ikke har ansatte, der kan udføre arbejdet.

•      En stor del af de fakturabetalinger, der sker til G6-virksomhed’s danske bankkonti, dels er videreoverført til G6-virksomhed’s egen konto i F2-bank i Y2-land og dels er videreoverført til et selskab, der foretager finansiel formidling.

•      Langt hovedparten af de fakturabetalinger, der er indgået på G6-virksomhed’s konto i F2-bank i Y2-land er videreoverført til to konti i Y3-land tilhørende G12-virksomhed.

Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra G6-virksomhed til de virksomheder, som fakturaerne er udstedt til.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er G6-virksomhed således anvendt til udstedelse af momspålagte salgsfakturaer til kundernes momsfradrag, samt til at videresende penge til andre virksomheder eller til konti i udlandet, hvorfra pengene formodes at være hævet.

Efter Skattestyrelsens vurdering har G6-virksomhed således heller ikke reelt været arbejdsgiver.

Vi anser fakturaerne som værende fiktive og derfor ikke godkende fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 844.927 kr. og nedsætte indgående afgift med 211.232 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Der er nu vedlagt en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed

Vi kan konstatere at samarbejdsaftalen er fuldstændig identisk med den, der er fremlagt fra G2-virksomhed.

Man har i mailen af 22. marts 2022 vedhæftet nogle kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra G5-virksomhed og nogle uforståelige sider fra G13-virksomhed. Skattestyrelsen har herefter i mail af 30. marts 2022 bedt G1-virksomhed forklare sammenhængen mellem de vedlagte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af G6-virksomhed.

Den 15. maj 2022 modtager vi en mail fra revisor JK om, at G1-virksomhed ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at det efter G1-virksomhed mening, er der redegjort for, at der ikke har været fiktive fakturaer el.lign. Videre er det anført, at vi kan se, at aktiviteten har været reel.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er belyst, at de vedlagte kørselsspecifikationer dokumenterer at der er sket en reel kørsel af G6-virksomhed. Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra G5-virksomhed, at det er G6-virksomhed som skulle havde udført transporterne. Det må derfor formodes, at det er G1-virksomhed´s egne ansatte som har udført transporterne.

Endvidere henses til det forhold, at det allerede er konstateret i en her foreliggende sag, at G6-virksomhed udskriver falske fakturaer, gør at Skattestyrelsen stadig ikke kan godkende fradrag for fakturaerne. Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

6. Bilag 249 og 258 - G7-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms. 

Netto

Moms

Brutto

            Bilag 249

20.750,00 kr.

5.187,50 kr.

25.937,50 kr.

            Bilag 258

5.362,40 kr.

1.340,60 kr.

6.703,00 kr.


G7-virksomhed - cvr. nr. ...12 er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret pr. (red.dato.nr.3.fjernet) og tvangsafmeldt d. (red.dato.nr.8.fjernet). Var registreret med branche nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) sælgers navn og adresse købers navn og adresse mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag,

bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats det momsbeløb, der skal betales.  

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk.1, nr. 7, 8 og 9.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for købsmomsen efter momslovens § 37.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst, samt at G7-virksomhed faktisk har leveret ydelsen.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje indkomsten med 26.112 kr. og nedsætte indgående afgift med 6.528 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Vi godkender de 20.750,00 kr. + moms 5.187,50 kr., i alt 25.937,50 kr., idet beløbet nu er tilbagebetalt til rette modtager, som er IC.

Dokumentation forevist.

Vi forhøjer indkomsten med 5.362,40 kr. og nedsætter indgående afgift med 1.340,60 kr.

7. Bilag 241 - G8-virksomhed

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd med 92.000 kr., på konto X7-bankkonto - Bank med 115.000 kr. og på konto X8-bankkonto - Indgående moms med 23.000 kr.  Fakturadato er 1. oktober 2019.

G8-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...13. Virksomheden er taget under konkursbehandling d. (red.dato.nr.6.fjernet). Af oplysninger her fremgår, at branchen var vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned havde 2 ansatte, og omregnet til årsværk udgjorde det 1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer.

Det virker ikke sandsynligt at 1,19 årsværk har udført dette arbejde.

Vi anser ikke fakturaen for værende troværdig.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Vi kan ikke godkende udgiften som værende afholdt for at erhverve indkomst, eller indrømme fradrag for indgående afgift, idet vi anser fakturaen for fiktiv. 

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 92.000 kr. og nedsætte indgående afgift med 23.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Af en her foreliggende sag på G8-virksomhed, fremgår at virksomheden havde en omsætning på 1.353.648 kr. i 2019 og at momsen i oktober kvartal er 110.600 kr., hvilket svarer til en omsætning på 442.400 kr.

Virksomheden havde som tidligere omtalt kun 2 ansatte i oktober måned og i hele kvartalet havde de 2 ansatte. I hele 2019 havde G8-virksomhed en samlet lønudgift 201.846 kr. for hele 2019 og i gennemsnit 7 ansatte, hvor bedst lønnet får 56.062 kr. for 4 mdr. og 19 dages arbejde, en får 49.537 kr. for samme periode og endelig en får 49.081 kr. for 5 mdr. arbejde. Det viser et lønmønster, hvor der gives 8-9.000 kr. i løn om måneden, hvilket indikerer, at der ikke arbejdes fuld tid. De øvrige ansatte er for meget korte perioder.    

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at G8-virksomhed ikke har tilstrækkeligt med ansatte, der kan udføre arbejdet. 

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

8. Bilag 242, 243 og 245 - G9-virksomhed

Netto

Moms

Brutto

             Bilag 242

168.280,75 kr.

42.070,15 kr.

210.350,75 kr.

             Bilag 243

216.648,50 kr.

54.162,13 kr.

270.810,63 kr.

             Bilag 245

130.500,50 kr.

32.625,13 kr.

163.125,63 kr.

              I alt

515.429,75 kr.

128.857,41 kr.

644.287,10 kr.

Bogført på konto X6-bankkonto - Fremmede vognmænd, på konto X7-bankkonto - Bank og på konto X8-bankkonto - Indgående moms.  

Bilag 242 og 243 er påført cvr. nr. ...14. Dette cvr. nr. findes imidlertid ikke. Bilagene er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført cvr. nr. ...15, samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

G9-virksomhed er registreret ved cvr. nr. ...15. Virksomheden er registreret d. (red.dato.nr.4.fjernet). Der er anmodet om tvangsopløsning d. 30. august 2021 og virksomheden er taget under konkursbehandling d. 6. oktober 2021. Af oplysninger her fremgår, at branchen var ikke-finansielle holdingselskab med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret og opfylder dermed ikke faktureringsbestemmelserne i Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, jf. tidligere omtalt i punkt 3.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

De 2 første fakturaer (bilag 242 og 243) er ’udstedt’ af en virksomhed, som ikke eksisterer. Fakturaerne ser anderledes ud, end bilag 245, som er påført et rigtigt cvr. nr. Som nævnt, er der ikke påført betalingsbetingelser, eller hvem beløbene skal overføres til. Det er derimod påført, at fakturaerne er betalt, men ikke hvordan. Det fremgår af bankkontoudtog, at beløbene er betalt v/F2-banken, men ikke til det konto nr. som er påført bilag 245. Vi finder ikke, at de to fakturaer er valide, men vi anser fakturaerne som værende fiktive.

Da specifikationen på faktura 245 ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1. eller at udgiften udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 515.430 kr. og nedsætte indgående afgift med 128.857 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Ved mail af 22. marts 2022 har G1-virksomhed indsendt en liste fra G13-virksomhed og kreditnotaer fra G5-virksomhed. Der er imidlertid ingen sammenhæng over til de udstedte fakturaer fra G9-virksomhed.

Skattestyrelsen har i mail af 30. marts 2022 bedt om, at opgøre og forklare sammenhængen mellem de fremsendte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udstedt af G9-virksomhed.

I mail af 15. maj 2022 har revisor JK forklaret, at G1-virksomhed ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Skattestyrelsen må konstatere, at der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem de fremsendt kørselsspecifikationer og fakturaer fra G9-virksomhed, hvorfor fakturaerne ikke er fyldestgørende.  

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra G9-virksomhed og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

2. Manglende bilag 

2.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Intet bilag.

For en lang række posteringer sidder der intet bilag i bilagsmappen. Disse posteringer har på bilag 1 fået bemærkningen: ’mangler’. Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift.

Grundbilag mangler.

Andre posteringer har fået bemærkningen: ’grundbilag mangler’. Disse postering kan ikke godkendes, da vi ikke har fået fremlagt det originale bilag. Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Da der ikke foreligger et fyldestgørende bilag kan fradrag ikke anerkendes. At man kan fremlægge en udskrift fra banken om beløbets hævning, er ikke tilstrækkelig dokumentation for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen.

Se momsbekendtgørelsens § 82.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. 

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Købesedler og slutsedler, fx vedrørende motorkøretøjer kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation. Det samme gælder købekontrakter vedrørende køb af fast ejendom.

Konto 2241 - personaleudgifter.

Som det første mangler alle bilag. Dernæst kan der efter statsskattelovens § 6, stk. 2 (sidste del) ikke godkendes fradrag for private udgifter. Af Juridisk Vejledning 2021 afsnit C.C.2.2.1.3 Afgrænsning over for private udgifter ses:

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. Se Statsskattelovens § 6, sidste del (stk. 2), som fastslår, at indkomsten er skattepligtig, selvom den anvendes til privatforbrug: "udgifter anvendt til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, ... til gaver eller på anden måde". 

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. 

Dette gælder fx udgifter til beklædning og fortæring og  privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

Gaver.

Ved bilag 75 er der fratrukket udgift til en gave. Der er ikke på bilaget noteret hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet.

Gaver og opmærksomheder betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsgaver. Dokumentation for repræsentationsudgifter

Det kræves normalt, at et bilag for repræsentationsudgifter

•  er dateret

•  angiver udstederen

•  angiver modtageren

•  specificerer ydelserne

•  er forsynet med kvitteringspåtegning (stemplet i kasseapparat).

Skattestyrelsen foreslår herefter at forhøje virksomhedens resultat med 430.742 kr. og nedsætte indgående afgift med 115.820 kr.

Dine bemærkninger

"Vi er enige i, R1-revision’ bogføring er mangelfuld og fejlbehæftet i forhold til bogføring uden bilag, momsmæssige forhold mv.

Vi er derfor enige i Skats forslag til ændringer med undtagelse af bilag 696 og 199. Bilagene er vedlagt".

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Der er nu fremlagt behørig dokumentation for bilag 696 og 199 på henholdsvis 10.000 kr. + moms 2.500 kr. og 253.000 kr. + moms 63.250 kr., i alt 263.000 kr. + moms 65.750 kr. Bilagene godkendes.

Skattestyrelsen forhøjer herefter virksomhedens resultat med 167.742 kr. (430.742 - 263. 000) og nedsætter indgående afgift med 50.070 kr.(115.820 - 65.750).

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Der er ikke nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.

(…)"

Repræsentantens supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 31. oktober 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

"(…)

Vi har følgende kommentarer til "Supplerende bemærkninger til klage over Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022" af 28. september 2022:

Skattestyrelsen har ikke modtaget supplerende materiale, kun supplerende bemærkninger-

Skatteyder har fortsat ikke fremsendt dokumentation for sammenhængen mellem indtægter og udgifter. Herunder valide regninger/fakturaer, eller arbejdssedler. Som i flere tilfælde blev lovet fremsendt, jf. side 5 og side 7 i Afgørelsen. På det foreliggende grundlag kan man ikke se, at den konkrete regning/faktura fra den enkelte underleverandør indeholder ydelser, der er anvendt til at erhverve den pågældende indtægt fra selskabets konkrete kunde. En til en kontrol. Skatteyder har således ikke fremlagt dokumentation for de påståede sammenhænge.

Skattestyrelsen skal i øvrigt henvise til vores omfattende begrundelse i afgørelsen af 30. maj 2022. Herunder at flere af underleverandørerne har været behandlet af Skattestyrelsen, hvor det blev konstateret, at det ikke var sandsynligt, at disse underleverandører havde været i stand til at levere de pågældende ydelser, eller at der i øvrigt ikke var dokumentation for, at de faktisk havde leveret de omhandlede ydelser.

(…)"

Repræsentanten er fremkommet med yderligere supplerende bemærkninger, som har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 16. november 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

"(…)

Med henvisning til klagers supplerende bemærkninger, skal Skattestyrelsen anføre, at Skattestyrelsen ikke er enige i, at der er afholdt udgifter til fremmedarbejde, som er dokumenteret med elektroniske overførsler. 

For det første er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte fakturaer er fiktive og at de derfor ikke vedrører betaling for udført fremmedarbejde fra de pågældende virksomhedsnavne.

For det andet er de elektroniske overførsler derfor ikke dokumentation for leveret fremmedarbejde. De elektroniske overførsler har derfor ikke den sædvanlige bevismæssige værdi, da pengestrømmene knytter sig fiktive fakturaer, jf. side 1, afsnit 3.

Skattestyrelsen bestrider, at skatteyder har dokumenteret at ydelserne på de pågældende fiktive fakturaer faktisk er leveret, jf. side 2, afsnit 3

De fremlagte bilag, dokumenterer således ikke klagers påstand om, at ydelserne på fakturaerne er leveret.  Derfor er Skattestyrelsen berettiget til at nægte momsfradrag.

Når en virksomhed har betalt for en fiktiv faktura, kan virksomheden ikke opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, da virksomheden ikke har modtaget levering af fakturaindholdet fra fakturaudsteder. Vi nægter fradrag pga. manglende levering. Det er virksomheden, der skal dokumentere, at der er sket en levering, jf. nedenstående: 

Dansk retspraksis:

SKM2009.325 ØLR, hvori det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

SKM2019.231.HR, fastslår, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

EU-domme:

342/87 - Genius Holding BV, præmis 13 og 19

Heraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11 Stoy Trans, præmis 30.

152/2 - Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34

Hvoraf det fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse, og at den der ønsker at opnå fradrag, er i besiddelse af en faktura.

712/17 - EN.SA Srl, præmis 20 til 25

Her ses, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag. 

Repræsentanten fremfører, at skatteyder ikke vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne ikke afregnede korrekt moms og skat, jf. side 2, afsnit 4. Skatteyder gør yderligere gældende, at Skatteyder har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere tilbage end hvad kan man forvente af virksomheder. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers undersøgelsespligt opfylder SKAT’s anbefalinger til, hvordan virksomheder forebygger kædesvig, jf. side 2 afsnit 5.

Til dette skal Skattestyrelsen bemærke, med henvisning til ovenstående, at virksomheden skal dokumentere, at virksomheden har modtaget en levering. Det er dermed virksomheden, der har dokumentationspligten for at opnå et momsfradrag. "Vidste eller burde vide" har intet med retten til et momsfradrag at gøre, da rettet til momsfradrag er begrænset af objektive kriterier (dokumentation for levering). Begrebet anvendes derimod i strafferetten - men da Skattestyrelsen foretager administrative afgørelser med udgangspunkt i objektive kriterier, er det irrelevant om skatteyder har vidst eller burde vide, at fakturaen er fiktiv. 

Eksempel:

En virksomhed A køber murerarbejdstimer hos en underleverandør BB. BB leverer timerne, men sender ingen faktura. Fakturaen for de pågældende timer udstedes af CC, som vi ved er fiktiv - Skal virksomhed A have momsfradrag?

Svaret er NEJ. Årsagen til at virksomhed A ikke kan opnå momsfradrag er, at virksomhed CC ikke leverer de ydelser, som de udfakturerer. Det er dermed et krav for momsfradrag, at der skal ske levering af varer eller ydelser fra den virksomhed der udsteder fakturaen. 

Virksomheder der udsteder fiktive fakturaer (fiktive underleverandører) er ikke omfattet af momsloven, da virksomheden ikke driver en momspligtig aktivitet. De fiktive fakturaer er dog udstedt med udspecificeret moms. Denne udspecificerede moms skal opkræves, jf. momslovens § 46, stk. 7 (Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift). Men det faktum, at Skattestyrelsen opkræver en fejlagtig anført moms på en faktura efter momslovens § 46, stk. 7, har ikke nogen sammenhæng med, at der skal nægtes momsfradrag hos fakturamodtageren, da der ikke er sket levering (vores begrundelse for nægtelse af fradrag), jf. side 4, sidste afsnit.

(…)"

Sagen har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har i den forbindelse den 8. februar 2024 udtalt :

"(…)

Materielt

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klageren har fradrag for udgifter til de pågældende underleverandører. Det er imidlertid alene klageren, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klageren har dokumenteret, at underleverandørerne har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klager, hvorfor klageren ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis. 

Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at nogle af underleverandørerne, ikke har angivet moms, samt at underleverandørerne G2-virksomhed, G4-virksomhed, G7-virksomhed og G6-virksomhed ikke har haft ansatte i perioden. 

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandører ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til, at levere ydelser til klageren.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de fremsendte fakturaer ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at det ikke er angivet på fakturaerne, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret. 

Klageren har ikke fremlagt ugesedler, med de pågældende underleverandører, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang eller underbygge at levering har fundet sted. 

Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaer og diverse materiale, har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder dermed, at klageren nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandørerne. 

Ad indtægt / Omsætning

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af de to manglende bogførte beløb, der samlet udgør 24.429,61 kr., og som er tilgået klagerens konto den 27. december 2019.

Nettobeløbet heraf udgør 19.544 kr., og salgsmomsen udgør 4.886 kr. 

Skattestyrelsen fastholder, at nettobeløbet på 19.544 kr. skal medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. 

Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at der er tale om momspligtig omsætning, hvorfor salgsmomsen på 4.886 kr. skal medregnes til momstilsvaret for andet halvår efter reglerne i momslovens § 4.  

Ad manglende bilag vedr. 167.742 kr. 

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på 167.742 kr., hvoraf købsmomsen udgør 41.935,50 kr. som følge af manglende dokumentation. 

Skattestyrelsen skal henvise til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, sammenholdt med, at det fastholdes, at der hverken kan godkendes fradrag for udgiften eller købsmomsen, da det ikke dokumenteret med objektive beviser, hvilken ydelse, der henvises til det, eller hvorvidt momsen er betalt af virksomheden.  

Skattestyrelsen skal henvise til, at der skal refereres til hvad beløbene dækker over og fordi der mangler mange bilag til dokumentationen af udgiftsposterne, finder Skattestyrelsen, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne ikke er afholdt til at sikre og vedligeholde indkomsten for virksomheden og dermed har virksomheden ikke ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der for flere af udgiftsposterne fremgår bemærkningen, "mangler". Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift. 

Ved bilag 75, er der fratrukket udgift til en gave, men der fremgår ikke på bilaget hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet. 

Der kræves normalt, at der er bilag for repræsentationsudgifter med angivelse af en dato, navn på udsteder og modtager, specifikation af ydelserne, samt en kvittering. 

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan ske fradrag med 25% af udgifter. 

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling

(…)"

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at virksomhedens resultat nedsættes med 2.361.559 kr. således, at overskud af virksomhed svarer til det selvangivne resultat.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende: 

"(…)

1.  Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Skatteyders moms og skat for indkomståret 2019 skal forhøjes som antaget af Skattestyrelsen. Skatteyder har forud for Skattestyrelsens afgørelse fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skatteyders kan således dokumentere, at Skatteyder er berettiget til at fradrage udgifterne - særligt i forhold til regninger for fremmed vognmænd, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende. Supplerende bemærkninger til klagen forventes at blive sendt snarest muligt, herunder indhentelse af supplerende dokumentation. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2. Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen - herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.

(…)"

Repræsentanten har indsendt supplerende bemærkninger:

"(…)

2. Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at:

-     Selskabets momstilsvar for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 598.524.

-     Selskabets resultat for året 2019 nedsættes med kr. 2.361.559.

Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms og resultat hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens tema

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler v/F2-banken.

4. Nærmere for G1-virksomhed

A blev registreret med enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed den (red.dato.nr.10.fjernet). Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 532000 "Andre post- og kurertjenester".

Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.

Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.

Selskabet har i det omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6 nedenfor.

5. Anbringender

Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabets moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 30. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for moms udstedt til Selskabet af:

-               G2-virksomhed

-               G3-virksomhed

-               G6-virksomhed

-               G7-virksomhed

-               G8-virksomhed

-               G9-virksomhed

Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomståret 2019.

6. Nærmere om anvendelse af underleverandører

Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede G1-virksomhed sig af arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder i en periode, hvilket kunne varetages af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

I perioden 2019 anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:

•               G2-virksomhed

•               G3-virksomhed

•               G6-virksomhed

•               G7-virksomhed

•               G8-virksomhed

•               G9-virksomhed

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelateret arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

7. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af G1-virksomhed momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte G1-virksomhed fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i året 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i

medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:

8. Fradrag for købsmoms

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte G1-virksomhed fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne:

•  G2-virksomhed

•  G3-virksomhed

•  G6-virksomhed

•  G7-virksomhed

•  G8-virksomhed

•  G9-virksomhed

9. Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer - udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed - indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i landet, jf dog stk. 6.

Stk 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) Afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) Den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3)  Den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4)  Den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7"

5)  Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer."

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet "direkte og umiddelbar tilknytning" er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer"

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette I Den juridiske vejledning 2018-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:

"Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen.

Se momsbekendtgørelsens § 82."

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1)  Udstedelsesdato (faktura).

2)  Forløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)  Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)  Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)  Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelses-dato.

7)  Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)  Gældende afgiftssats.

9)  Det afgiftsbeløb, der skal betales .

Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Stk 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4 Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 5 Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 6 En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.

Stk. 7 En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 8 En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 9 Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges."

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski" (min fremhævning)

I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms. 

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

"Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3"

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne"

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms - dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

"Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)"

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

"Det følger af disse betragtninger, at sjette direktiv artikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser" (min fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår fx også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten.

Spørgsmålet var opstået, da de nationale yndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

"Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person - inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse - har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura."

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således - afhængigt af omstændighederne - have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til G1-virksomhed må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idet at Skattestyrelsen ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til G1-virksomhed, at visse af ovennævnte selskaber ikke har udleveret deres regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen, at visse af underleverandørerne ikke har indberettet oplysninger om ansatte, at visse underleverandører er blevet nægtet registrering for moms og som arbejdsgiver er G1-virksomhed uvedkommende.

10. Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

•               G2-virksomhed

•               G3-virksomhed

•               G6-virksomhed

•               G7-virksomhed

•               G8-virksomhed

•               G9-virksomhed

Specifikt vedrørende G8-virksomhed:

Til støtte for Skattestyrelsens afgørelse om, at nægte fradrag for de udgifter der fremgår af fakturaerne fra G8-virksomhed, vurderer Skattestyrelsen, at virksomhedens 2 ansatte ikke er tilstrækkelige til at udføre det fakturerede arbejde. Dette bestrides, da fakturaerne utvivlsomt dækker over egentlige udgifter leveret til Selskabet.

Skattestyrelsen opsummerer de fakturerede ydelser således:

"Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer."

I overensstemmelse med Skattestyrelsens opsummering af de fakturerede ydelser, gøres det gældende, at fakturaerne lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 57, herunder i særdeleshed kravet i § 57, stk. 1, nr. 5 om, at fakturaen skal indeholde "Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser".

Det findes således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at fakturaen dækker over reelle ydelser leveret til Selskabet. I forlængelse heraf kan det ikke komme Selskabet til last, såfremt det afgøres, at G8-virksomhed ikke har indberettet korrekt a-skat og am-bidrag. Dette understøttes af sagen C-80/11 - Mahagében og Dávid fra EU- domstolen, hvor det af præmis 61 fremgår at:

"Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem (..)"

Det gøres således gældende, at når det er godtgjort, at fakturaen dækker over egentlige ydelser leveret til Selskabet, kan Selskabet ikke nægtes fraddrag for udgiften, uanset de interne ansættelseforhold hos G8-virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. G1-virksomhed er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for G1-virksomhed fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt G1-virksomheds underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejder for Selskabet var alle momsregistreret.

Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser mv. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af "den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser ", jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løfte bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at G1-virksomhed har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.

(…)"

Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler, repræsentanten og klageren. Følgende blev drøftet på mødet:

"(…)

Repræsentanten fastholdt, at der var dokumentation for udgifterne i form af fakturaer.

Skattestyrelsen har ikke i deres afgørelse påstået kædesvig, hvorfor det er repræsentantens påstand, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Repræsentanten vil fremlægge to EU-domme henholdsvis C131-13 Schön Import og C139-104 Axel Kell, hvor der træffes afgørelse om, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Det er aftalt, at dette fremsendes inden 14 dage, sammen med eventuelle yderligere bemærkninger.

Da det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der er enighed om flere af de foretagne ændringer af indkomsten spurgte jeg ind til følgende:

Forhøjelsen vedrørende to fakturaer betalt den 27. december 2019 på i alt 24.429,60 kr. Klageren bekræftede, at der skal ske indtægtsførsel af beløbet.

I forhold til bilag 73 på 32.125 kr. eksklusive moms er udgiften fratrukket to gange, henholdsvis den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019. Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019. Klageren bekræftede at den samme faktura fejlagtigt var bogført to gange.

I forhold til bilag 113 og bilag 236 på hver 128.100,50 kr. eksklusive moms, er der også her enighed om, at der er tale om dobbeltbogføring.

I forhold til faktura 258 mangler der oplysninger om hvilken ydelse der er leveret, herunder mangler der arbejdssedler eller anden specifikation af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris.  

Der fremgår ej heller hvor meget momsen udgør. Fakturabeløbet udgør 5.362,40 eksklusive moms. Der er enighed om, at beløbet ikke er fradragsberettiget.

(…)"

Repræsentanten har den 12. februar 2024 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen:

"(…)

Hermed indledende bemærkninger til sagsfremstilling til afgørelse. Jeg skal anmode om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Landskatterettens afgørelse under sagsnr.: LSR 21- 0081140, idet sagen er identisk med nærværende sag. Såfremt sagsbehandleren måtte være uenig, bedes sagsbehandleren sagsfremstilling til afgørelse redegøre nærmere for, hvorfor LSR 21-0081140 ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

(…)"

Repræsentanten har den 22. februar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"(…)

Det bemærkes indledningsvist, at Klager ønsker en fuld prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse, herunder hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis om momsdirektivet. Det fremgår utvetydigt af EU Domstolens praksis, at myndighederne på baggrund af objektive forhold skal godtgøre at den der nægtes fradrag vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne var uden reelt indhold. Dette beror i høj grad på en konkret vurdering, som ikke ses at være foretaget af Skattestyrelsen.

Den vurdering Skattestyrelsen har fortaget er relateret til underleverandørerne og underleverandørernes forhold. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at afvise, at der er sket levering idet dette ikke på baggrund af objektive forhold er godtgjort.

Der henvises i øvrigt til klagen som fastholdes.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om indsætningen på klagerens bankkonto den 27. december 2019 på 24.429,61 kr. er yderligere omsætning i virksomheden. 

Landsskatteretten skal også tage stilling til, i hvilket omfang klageren for indkomståret 2019 kan fratrække udgifter til fremmede vognmænd. Skattestyrelsen har fundet, at klageren ikke har dokumenteret, at der ligger leverede ydelser bag de udskrevne fakturaer, ligesom Skattestyrelsen har fundet, at flere fakturaer er fratrukket to gange.

Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, i hvilket omfang klageren kan foretage fradrag for udgifter, hvor der ikke foreligger dokumentation. 

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. 

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.

Skattepligtig indkomst skal beskattes hos det skattesubjekt, som er rette indkomstmodtager, det vil sige den, der har erhvervet ret til indkomsten, jf. statsskattelovens § 4. 

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan en virksomhed fratrække udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er således en betingelse for fradrag efter bestemmelsen, at udgiften har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, hvor klageren ikke alene ved fremsendelse af fakturaerne og betalingsoverførslerne havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandøren har været i stand til at levere ydelser til klageren, henset til at det ikke fremgik af fakturaerne eller andet, hvilken slags ydelse, underleverandøren havde udført, og at arbejdet faktisk var udført. 

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Yderligere omsætning 19.544 kr.  eksklusive moms

Landsskatteretten konstaterer, at der er indbetalt 24.429,61 kr. på virksomhedens bankkonto den 27. december 2019. Beløbet er ikke medregnet i indkomstopgørelsen, ligesom der ikke er afregnet salgsmoms af beløbet i 2019.

Indtægter skal som udgangspunkt medregnes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bekræftede klageren, at han er enig i, at beløbet på 19.544 kr. skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Regninger fra fremmede vognmænd

Overordnet:

Virksomheden har afholdt og fratrukket udgifter relateret til fakturaer fra underleverandørerne G2-virksomhed, G10-virksomhed, G4-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed. De fremlagte fakturaer vedrører ydelser for i alt 2.174.273 kr. eksklusive moms i 2019.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke kan anses at være sket levering af ydelser mod vederlag fra de angivne underleverandører, som fakturaerne vedrører.

Det er virksomheden, der skal dokumentere, at virksomheden har modtaget levering af varerne, og dermed dokumentationspligten for at beløbene er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt ugesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er blevet leveret. 

Landsskatteretten finder som følge af ovenstående, at klageren ikke har dokumenteret, at der er realitet bag fakturaerne. Der er lagt vægt på, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke er specificeret ud over, at det er anført, at der f.eks. er kørt "hverdagskørsel". Der foreligger således kun begrænsede oplysninger om, hvilke ydelser fakturaerne dækker over. Herudover er der lagt vægt på, at underleverandørerne G2-virksomhed, G4-virksomhed, G7-virksomhed og G6-virksomhed ikke efter det oplyste har haft ansatte i virksomhederne, som har kunnet udføre arbejdet.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

For en del af bilagene gælder, at der er yderligere begrundelse for at nægte fradrag for udgiften:

Bilag 196 - G2-virksomhed 

Det fremgår af fakturaen på 158.900 kr., at den er dateret den 31. december 2018, hvorfor fakturaen ikke vedrører indkomståret 2019.

Bilag 73, 74 og 403 - G10-virksomhed.

Bilag 74 og bilag 403 er for hvert bilag fratrukket med 32.125 kr. eksklusive moms. Der er alene foretaget betaling den 30. maj 2019 med 40.156,25 kr. inklusive moms.

Landsskatteretten finder, at fradragsretten for udgifter i henhold til bilag 403 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra G5-virksomhed og G11-virksomhed ikke kan relateres til fakturaerne fra G10-virksomhed. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til, hvem der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed og fakturaen til G11-virksomhed. Det fremgår ikke af bilagene, at det er G10-virksomhed, der har udført transporterne.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 81 - G4-virksomhed

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra G5-virksomhed på 129.294 kr. ikke kan relateres til fakturaerne fra G4-virksomhed. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til, hvem der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra G5-virksomhed.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 - G6-virksomhed

Bilag 113 og bilag 236 er for hvert bilag fratrukket med 128.100,50 kr. eksklusive moms. Begge posteringer relaterer sig til faktura 113, hvor alt i de to bilag er identiske.

Landsskatteretten finder, at fradragsretten for udgifter i henhold til bilag 236 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af G6-virksomhed, at betaling skal ske til konto nr. X2-bankkonto. Kontoen tilhører IA. Det er konstateret, at betalingerne sker på selskabets konto i Y2-land. Denne bankkonto fremgår ikke af selskabets regnskab for 2019.

Det er endvidere konstateret at G6-virksomhed ikke har angivet moms af de indbetalinger, der er indsat på konto X2-bankkonto.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed er identisk med den aftale, der er indgået mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed. 

Der er endvidere fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra G5-virksomhed og nogle sider fra G13-virksomhed. Repræsentanten har, på trods af opfordringer hertil, ikke redegjort for sammenhængen mellem kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af G6-virksomhed.

Landsskatteretten finder, at fakturaerne er fiktive, og at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.

Bilag 258 - G7-virksomhed

Der er foretaget fradrag med 5.362,40 kr. inklusive moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet, eller hvor og hvornår arbejdet er udført. Det fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris. 

Det fremgår ej heller, hvor meget momsen udgør, eller om der er beregnet moms af beløbet.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 241 - G8-virksomhed

Der er foretaget fradrag med 92.000 kr. eksklusive moms.

Landsskatteretten lægger til grund, at G8-virksomhed i hele 2019 havde en samlet lønudgift på 201.846 kr. Lønudgiften har for en ansat i gennemsnit været 8- 9.000 kr. pr. måned, hvilket indikerer, at der ikke er tale om fuldtidsansættelser.

Det fremgår af den fremlagte faktura dateret den 1. oktober 2019, at der er udført arbejde på biler i 731,50 timer.

Landsskatteretten finder det på dette grundlag ikke for sandsynligt, at G8-virksomhed har udført arbejdet i henhold til den fremlagte faktura med 731,50 timer, hvorfor fakturaen anses for fiktiv,

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 243, 243 og 245 - G9-virksomhed

Der er foretaget fradrag for 515.429,75 eksklusive moms.

For så vidt angår bilag 242 og 243, er fakturaerne påført CVR. nr. ...14. Dette CVR. nr. findes ikke. Bilagene er desuden hverken påført betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

For så vidt angår bilag 245, fremgår det af fakturaen alene, at der er leveret ét stk. kørsel 130.500,50 kr. med tillæg af moms. Fakturaen er ikke yderligere specificeret.

Klageren har fremsendt lister fra G13-virksomhed og kreditnotaer fra G5-virksomhed til Skattestyrelsen. 

Det fremsendte materiale ses ikke at have en sammenhæng til de udstedte fakturaer fra G9-virksomhed. Klagerens revisor har oplyst, at klageren ikke har kunnet redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Manglende bilag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation for 167.742 kr. eksklusive moms.

Det fremgår af bogføringslovens §§ 5 og 9, at alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura, hvoraf fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris.

Det gælder for en lang række posteringer, at der intet bilag er i bilagsmappen. For andre posteringer gælder, at der alene er fremlagt interne bilag.  

For bilag 75, der vedrører udgift til gave, fremgår det ikke af bilaget, hvem der har modtaget gaven, og i hvilken anledning gaven er givet, hvilket er en betingelse for fradrag for 25 % af udgiften.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed…"

Forklaringer

Dommen indeholder ikke fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagsøgeren har forklaret, at han startede G1-virksomhed i 2014, mens han studerede. Han fik SU ved siden af. Han kørte aviser i sin fritid og i weekenderne frem til 2018, hvor han var færdig med (red.uddannelse.fjernet). Han valgte herefter at satse fuldt ud på transportbranchen. 

Han rakte ud til forskellig store spillere på markedet. Han fik noget kørsel derigennem. Han havde svært ved at skaffe ansatte. Han fik en samarbejdsaftale med G5-virksomhed. Han havde i 2019, 4 forskellige kunder. Han leverede paller til private og erhverv. De kørte også for G14-virksomhed og for G15-virksomhed. De kørte med varer til og fra forskellige terminaler. 

I 2019 var det svært at skaffe arbejdskraft og han kørte selv for G5-virksomhed. På et tidspunkt kom han i snak med nogle andre vognmænd på en parkeringsplads i Y4-by, hvor de alle sidder og venter. En fyr, der også kørte for G5-virksomhed, sagde at han havde et stort netværk og kunne skaffe ansatte. Det var IE. Han kunne skaffe underleverandører, der skulle køre til en aftalt pris. De indgik en aftale i starten af 2019, der gik ud på, at han fik penge fra G5-virksomhed og så betalte han efterfølgende fakturaen fra underleverandøren. 

IF var driftschefen hos IE. De havde rollerne som mellemmænd i forhold til underleverandørerne. IE forhandlede priserne ved underleverandørerne. Samarbejdet fungerede ved at han fik en opgave med en kunde og han talte med IF og fortalte, hvilket behov han havde. IE og IF skaffede herefter chaufførerne til ham. Han ved ikke, hvor de fik fat i dem. De var af udenlands herkomst. De talte ikke dansk. Han så kørekort og sygesikringsbevis på chaufførerne. Han tjekkede, at de stemte overens. Chaufførerne blev instrueret af IF, efter han havde fortalt ham, hvilken opgave der skulle udføres. 

Sagsøgeren registrerede opgaverne og prisen i løbet af måneden, og han satte sig sammen med IF en gang pr. måned, og de blev enige om et beløb. IF sendte herefter en faktura til ham. Det er de fremlagte fakturaer fra f.eks. G2-virksomhed.  IE og IF fik en fortjeneste, ved at underleverandørerne betalte til dem

Han, IF og IE kommunikerede primært telefonisk og i forbindelse med, at de mødtes. De havde alene en mundtlig aftale. De registrerede hver enkelt chaufførs rute, og kunne på den måde holde styr på, hvad de havde kørt og hvornår. Han stolede på dem, fordi han fik de ydelser, som han skulle have helt fra starten. Der var ikke grund til at indgå en skriftlig aftale. 

Han er ved at fremskaffe materialet. Det er ikke kommet frem tidligere i forløbet, fordi han har haft 3 forskellige revisorer/bogholdere og materialet har været spredt. Han har ikke fortalt om IE og IF tidligere i forløbet, fordi han stadig arbejder inden for transportområdet og vil ikke have et dårligt ry, hvilket ville gøre det svært at skaffe underleverandører. I transportbranchen er man meget lukket og man vil ikke oplyse om hvem man samarbejder med.  Han samarbejder ikke med IE og IF mere. Han har ikke talt med dem siden 2020-21, så han ved ikke om de stadig er aktive. Han stoppede samarbejdet, fordi han ikke havde brug for dem mere. De var ikke glade for, at samarbejdet stoppede. Han er stadig bange for, at det kan skade hans ry at nævne dem. Han har ikke tænkt over at indkalde dem som vidner, men ville ikke have noget imod, at de afgav forklaring.

Han har haft anden bistand i form af en revisor, R1-revision, der ejes af IG. Det var ham der rådgav ham. R1-revision hører til i Y5-by. IG er statsautoriseret revisor. Han videresendte fakturaerne til revisoren, der holdt styr på økonomien for ham. R1-revision har også tjekket hans underleverandører og godkendt dem. Han ved ikke, hvad de har kontrolleret, måske momsregistrering og antal ansatte. Han fik at vide, at alt var i orden. R1-revision lavede også hans årsregnskab.

I 2019 blev der indført et krav om vognmandskursus. Han talte med IE og IF, om der var styr på det, hvilket de bekræftede. Han bad om at se dokumentation og han fik tilsendt det kursusbevis, som nu er fremlagt som bilag 4. Han kunne sammen med kørekortet fremlagt som bilag 5 og kvitteringen fra Færdselsstyrelsen fremlagt som bilag 6 se, at alt var i orden. Det nævnte vedrører G9-virksomhed, De bekræfter, at vedkommende er vognmand, og at han eksisterede. Han har ikke været i tvivl om, at alt var i orden.

Han aftalte med IE og IF, hvem han skulle bruge. Der blev lavet en skriftlig aftale mellem ham og G2-virksomhed og ham og G6-virksomhed. Det er mærkeligt, at der kun er to sider i begge de pågældende aftaler. Alle sider er sendt til Skattestyrelsen. Sagsøger underskrev aftalerne i højre side. Den venstre side var underskrevet i forvejen, da IE og IF kom med dem. Han troede at alle kontrakter var ens, og de indgik samme aftale. Derfor er de ens. 

Han har også sendt en samarbejdsaftale med G9-virksomhed til Skattestyrelsen. Han ved ikke hvorfor skattestyrelsen ikke har den. Det var nødvendigt med en skriftlig aftale med de 3 underleverandører, fordi det var i starten og nogen han ikke kendte så godt. Hvis noget skal gøres hurtigt, har man ikke en samarbejdsaftale. Det er sædvanligt

Revisoren undersøgte dem, som han indgik samarbejdsaftaler med. Han undersøgte ikke selv underleverandørerne. Han havde ikke grund til at tvivle på dem og han havde en statsautoriseret revisor til at hjælpe ham.

G4-virksomhed er hans brors virksomhed, så han kender ham. Der var derfor ikke noget at undersøge. Han indgik selv aftaler med ham. 

G8-virksomhed holder til på Y6-adresse i Y5-by. Han kendte ejerne fra før, IH og hans bror IJ. Han var ikke i tvivl om, at der blev udført arbejde på stedet. 

G7-virksomhed tilhører en kollega, han arbejdede sammen med ham. Han fik vedkommendes penge udbetalt forkert fra en kunde og skulle betale dem tilbage til ham. Vedkommende driver stadig en frisørsalon. 

G5-virksomhed var hans kunde, og han blev afregnet pr. km. Han havde aftalt en fast pris. Afregningen fremgår af de fremlagte kreditnotaer, som er udstedt af G5-virksomhed. Skattestyrelsen har fået det hele. Det samlede beløb for hele den pågældende periode står på side 3 i kreditnotaen af 30. november 2019. På side 1 repræsenterer f.eks. 1. linje en tur. Han fik f.eks. at vide, at en pakke skulle køres til Y7-by og blev så afregnet pr. km. Der står minus i fakturaen fordi den er udtryk for, at G5-virksomheds skyldte ham penge. Så fakturaen opgør deres mellemværende omvendt i forhold til hvad man plejer at gøre. Fakturaerne er for november måned 2019 og er ikke den eneste han har fra G5-virksomhed. Den kan vedrøre flere forskellige underleverandører, og han kan ikke koble dem direkte til fakturaerne.

Fakturaen fra G2-virksomhed dateret 31. december 2018 vedrører kørsel udført i januar 2019. Der må være sket en fejl hos G2-virksomhed, Den skulle have været udstedt i 2019. Han har aldrig betalt forud.

At der ikke i fakturaen fra G2-virksomhed af 31. december 2018 afregnes med den sats, der er aftalt mellem parterne i aftalen af 1. januar 2019, skyldes, at der i starten blev krævet en højere betaling. Det var kun den første måned.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af G1-virksomhed momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte G1-virksomhed fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i året 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet. Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i

medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

A har oplyst, at det inden for transportbranchen er kutyme, at aftaler indgås spontant når der er behov herfor. Det er således almindeligt inden for denne branche, at aftalen indgås og der sker levering af en fragtydelse før der består en fast aftale om de præcise detaljer. Det kan således ikke komme A til last, at han har fulgt den almindelige branchekutyme.

A har desuden oplyst, at reglerne inden for branchen har ændret sig meget gennem de sidste 5 år. Der er kommet mere regulering af hvordan man som virksomhed mv. skal efterse sine underleverandører. At bedømme forholdet dengang ud fra hvordan den nutidige regulering af branchen foregår, er ikke i overensstemmelse med god retssikkerhed. A har i god tro og efter bedste evne, antaget underleverandører og betalt de udstedte fakturaer for leverede ydelser.

Det er almindeligt inden for denne branche, at aftalen indgås via telefonen og der sker levering af en ydelse før der består en fast aftale om de præcise detaljer. Der kan her henvises til, at sagsøger, A, har oplyst, at han udførte arbejde for G5-virksomhed, og i den forbindelse heller ikke har modtaget kontrakt, samarbejdsaftale, timesedler eller lignende.

Samarbejdet blev indgået på samme måde som sagsøger, A, har indgået samarbejde med hans underleverandører, nemlig ved et telefonopkald, hvor der mundtligt er blevet indgået en aftale om arbejdsydelser, hvorefter der blev fremsendt en faktura for det udførte arbejde.

Sagsøger, A, har været ude og arbejde på lige fod med de antagne underleverandører. Da den tidsmæssige faktor har stor betydning inden for transportbranchen, er det ikke altid, at der er tid til at sætte sig ned og udfærdige en formel kontrakt om samarbejde og levering af ydelser. Derudover er der mange inden for denne branche, som ikke har dansk som modersmål, og af denne årsag ikke nødvendigvis er trykke ved at udtrykke sig skriftligt på dansk.

Det skal bemærkes, at der efter dansk ret ikke eksisterer formkrav for aftalers gyldighed jf. DL 5-1-1. Det forhold, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler med underleverandører, kan således ikke udgøre bevis for, at der ikke er indgået en samarbejdsaftale.

Skatteministeriet har henvist til, at der foreligger særlige omstændigheder i relation til de angivne underleverandører og de fremlagte fakturaer, hvorfor sagsøgers bevisbyrde er skærpet.

Som begrundelse for disse særlige omstændigheder, henviser sagsøgte til følgende forhold:

•      Alle påstået underleverandører- på nær én, der nu driver virksomhed med skønhed og hudpleje- er gået konkurs, og i flere tilfælde havde de påstået underleverandører en ganske kort "leveperiode"

•      4 ud af 7 underleverandører har ikke angivet moms for de omhandlede perioder 

•      5 ud af 7 underleverandørerne havde ikke mandskab eller ansatte til at udføre det fakturerede arbejde

•      3 ud af 7 underleverandører var registreret inden for en branche, der ikke har relation til det påståede arbejde udført for sagsøgeren

•      Der er ikke fremlagt nogen korrespondance med underleverandørerne vedrørende det udførte arbejde

•      G6-virksomhed og G10-virksomhed har ifølge det af

Skattestyrelsen oplyste, virket som egentlige fakturafabrikker

Det bestrides at ovenstående skulle udgøre særlige omstændigheder, der skærper sagsøgers bevisbyrde.

De oplistede forhold må anses for aldeles irrelevante for sagsøger, da forholdene angår underleverandørernes, og dermed 3. mands, forhold, som A ikke har haft indvirkning på eller haft mulighed for at efterprøve, kontrollere eller erfare forud, under eller efter samarbejdet.

A har antaget underleverandører til brug for transportkørsel, og har i den forbindelse modtaget tilfredsstillende arbejdsydelser fra de personer der kom og udførte arbejdet. A har ikke haft grund til at betvivle rigtigheden af det udførte arbejde, og dermed heller ikke de antagne underleverandører. Efter arbejdsydelserne blev leveret, har sagsøger modtaget opkrævninger for det leverede arbejde i form af fakturaer, og sagsøger har i god tro betalt disse, da sagsøger som anført havde fået leveret tilfredsstillende arbejdsydelser.

Det kan ligeledes anføres, at de pågældende fakturaer har været betalt og der har ikke været udstedt kreditnotaer. Ligeledes har ingen af parterne gjort indsigelser gældende under samarbejdet, hvilket der havde været en nærliggende risiko for, såfremt der ikke havde været sket reel levering i overensstemmelse med dét, der er faktureret for.

Det kan derfor ikke komme A til skade, at underleverandørerne muligvis har haft rod i deres interne anliggender, som hævdet af skattemyndighederne.

Det gøres derudover gældende, at siden der er leveret faktiske arbejdsydelser fra underleverandørerne, jf. ovenstående argumentation, er betingelserne for fradrag af betaling heraf opfyldt. Der er derfor ikke grundlag for at nægte fradrag for udgifter til underleverandører, da disse er omfattet af statsskattelovens § 6.

Skatteministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at der skulle foreligge sådanne særlige omstændigheder, at A’s bevisbyrde er skærpet i nærværende sag.

Det kan endvidere oplyses, at sagsøger har haft påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 30. november 2022 vedr. indkomståret 2020 til Skatteankestyrelsen, hvor Landsskatteretten ved afgørelse af 16. december 2024 (sagsnr. 22-0106861) har valgt at hjemvise sagen hovedsageligt pga. af en større mængde nye oplysninger, som fremlagt under klagesagen.

Eftersom Landsskatterettens afgørelse om hjemvisning vil indebære en ny behandling af sagsøgers resultat af virksomhed for indkomståret 2020, vil dette klart tale for, at den konkrete sag vedr. indkomståret 2019 ligeledes bør hjemvises til fornyet behandling hos Skatteankestyrelsen…"

Skatteministeriet Departementet har til støtte for i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for fradrag for den omhandlede købsmoms på 593.638 kr. for momsperioderne 1. halvår 2019 og 2. halvår 2019, jf. momslovens § 37. Ud af det samlede beløb er der med rette nægtet fradrag for udgifter på i alt 50.070 kr., da der for dette beløb enten ikke er fremlagt dokumentation for udgiften i form af bilag, eller da der er tale om udgifter, der ikke er momsbelagte.

Hvad angår de påståede udgifter til de 7 hævdede underleverandører, som udgør 543.568 kr., er der en række usædvanlige forhold vedrørende de hævdede underleverandører og de omtvistede fakturaer, som skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over arbejdsydelser, som faktisk er leveret af de hævdede underleverandører til brug for driften i sagsøgerens personlige virksomhed. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.1 nedenfor.

Derudover gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet et skattemæssigt fradrag på i alt 2.342.015 kr. for indkomståret 2019, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at der for dette beløb er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette hovedanbringende uddybes i afsnit 3.2 nedenfor

3.1 Generelt om momsfradrag og bevisbyrden 

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

EU-Domstolen har i bl.a. de forenede sager C-459/17 og C-460/17,

SGI og Valériane, fastslået, at fradragsretten for moms efter momssystemdirektivets artikel 168 er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse, jf. dommens præmis 35. Omvendt opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. præmis 36. Domstolen fastslog videre, jf. præmis 38, at spørgsmålet om, hvorvidt den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt leveringen har fundet sted. Begrebet "levering af varer" i direktivets artikel 14, stk. 1 (eller "levering af ydelser" efter artikel 24, stk. 1) har således en objektiv karakter og skal fortolkes uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater.

For at kunne udøve fradragsretten skal momsregistrerede virksomheder bl.a. kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, der i det følgende henvises til). En faktura skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens § 58, herunder indeholde fortløbende numre, oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, jf. bekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Det påhviler den afgiftspligtige virksomhed, der søger at opnå momsfradrag at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at der er tale om moms vedrørende varer og ydelser, der (reelt) er leveret til virksomheden, jf. eksempelvis SKM2017.461.ØLR og EU-Domstolens domme i sag C-114/22 W. sp. z o.o., præmis 35, C230/94 Renate Enkler, præmis 24, og de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, præmis 39.

Der foreligger en omfattende retspraksis fra danske domstole, som angår, om det er bevist, at en virksomhed har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, og at virksomheden dermed ikke reelt har anvendt f.eks. egne ansatte til at udføre det arbejde, virksomheden har udført for sine kunder, jf. bl.a. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM.2019.332.ØLR og SKM2023.213.ØLR.

De af sagsøgeren påberåbte domme fra EU-Domstolen, sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski og C- 368/09, Pannon Gép Centrum kft. (stævningen, side 11f og 14f) har ikke relevans for denne sag, da det i de konkrete sager var ubestridt, at der var sket levering af momspligtige ydelser til en afgiftspligtig person fra en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, og de materielle betingelser for fradragsret var derfor opfyldt i disse sager. I den situation, hvor der er sket levering, og de materielle betingelser for fradragsret er opfyldt, vil der kun kunne nægtes fradrag, hvis den afgiftspligtige er i ond tro om, hvorvidt den afgiftspligtige person i det forudgående led svarer moms.

De påberåbte domme illustrerer netop, at det er en betingelse for momsfradrag, at der er sket levering af de pågældende momspligtige ydelser. Det forhold, at sagsøgeren har foretaget betaling til de hævdede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og de overførte beløb, beviser ikke, at underleverandørerne har udført arbejde for sagsøgeren, jf. SKM2023.213.ØLR.

Sagsøgeren har videre gjort gældende (stævningen, side 15), at underleverandørernes forhold ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt der er sket levering eller ej. Dette bestrides. Underleverandørernes forhold indgår sammen med fakturaernes indhold mv. i den samlede konkrete vurdering. Hvis underleverandørernes forhold således viser, at de ikke har kunnet levere de pågældende ydelser, så består der en kraftig formodning for, at ydelserne heller ikke er leveret, jf. eksempelvis SKM2017.461.ØLR

3.1.1 Fakturakravene er ikke overholdt

For at kunne udøve fradragsretten skal momsregistrerede virksomheder bl.a. kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift. I denne sag overholder ingen af de fremlagte fakturaer de krav, der følger af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, hvilket sammen med sagens øvrige usædvanlige omstændigheder viser, at der ikke er realitet bag de fremlagte fakturaer.

Det følger af disse bestemmelser, at fakturaen skal indeholde oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor levering af ydelserne foretages.

Ingen af fakturaerne indeholder oplysninger om, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret.

Fælles for 17 ud af 18 fakturaer (alle undtagen bilag 241) er endvidere, at fakturaerne ikke indeholder nogen nærmere specifikation af den fakturerede ydelse. I bilag 241 er de enkelte arbejdsopgaver beskrevet, men det følger ikke af fakturaen, hvornår de er udført, hvilket særligt er en nødvendig oplysning, idet G8-virksomhed ifølge de foreliggende oplysninger på tidspunktet for fakturaens udstedelse ikke havde nok ansatte til at udføre det pågældende arbejde.

For alle de øvrige fakturaers vedkommende fremgår det alene, at der har været tale om "kørsel".

For 3 ud af 7 underleverandørers vedkommende er det end ikke angivet, hvor mange timer der er anvendt på opgaven, idet der blot er angivet en samlet enhedspris. For de resterende 3 underleverandørers vedkommende - G6-virksomhed, G10-virksomhed og G2-virksomhed - er der anført en timepris og en specificering af, hvor mange timer der er faktureret, men der er stadig ingen oplysninger om, hvor og hvornår det pågældende arbejde skulle have fundet sted.

For alle fakturaers vedkommende gælder endvidere, at der ikke er fremlagt underliggende arbejdssedler eller lignede, som indeholder yderligere specifikation for det fakturerede arbejde.

Ingen af fakturaerne overholder derfor kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, hvorfor adgangen til fradrag allerede af denne grund er udelukket.

3.1.2 Der foreligger usædvanlige omstændigheder

I den foreliggende sag foreligger der en række usædvanlige omstændigheder i relation til de fremlagte fakturaer og de hævdede underleverandørvirksomheder, som skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at de fremlagte fakturaer reelt dækker over arbejdsydelser, leveret af de hævdede syv underleverandører, til brug for driften i sagsøgerens virksomhed. Sagsøgeren har ikke løftet denne strenge bevisbyrde.

Til støtte for, at der i denne sag foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til de hævede underleverandører, henviser Skatteministeriet til gennemgangen af hver af de enkelte underleverandører i afsnit 2.2.1-2.2.7, idet følgende forhold fremhæves:

-  Alle påståede underleverandører - på nær én, der har været afregistreret og nu er registreret som en ny virksomhed med samme cvr.nr. - er gået konkurs, og i flere tilfælde havde de påstået underleverandører en ganske kort "leveperiode"

-  4 ud af 7 underleverandører har ikke angivet moms for de omhandlede perioder

-  5 ud af 7 underleverandørerne havde ikke mandskab eller ansatte til at udføre det fakturerede arbejde

-  3 ud af 7 underleverandører var registreret inden for en branche, der ikke har relation til det påståede arbejde udført for sagsøgeren

-  Der er ikke fremlagt nogen korrespondance med underleverandørerne vedrørende det udførte arbejde

-  G6-virksomhed og G10-virksomhed har ifølge det af

Skattestyrelsen oplyste, virket som egentlige fakturafabrikker

Hertil kommer, at ingen af de fremlagte fakturaer som nævnt lever op til kravene i momsbekendtgørelsen. Udover at den manglende overholdelse af fakturakravene i sig selv udelukker ret til fradrag, jf. ovenfor afsnit 3.1.1, udgør de mangelfulde fakturaer også i sig selv endnu en usædvanlig omstændighed i rækken af usædvanlige omstændigheder, der fører til, at sagsøgeren er underlagt en skærpet bevisbyrde i forhold til at godtgøre, at der er realitet bag de fremlagte fakturaer.

Det gennemgående fravær af skriftligt materiale er påfaldende og udgør i sig selv et holdepunkt for, at der ikke er realitet bag de hævdede underleverandørforhold, og at de hævdede underleverandører ikke har udført de omtvistede arbejdsydelser. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, jf. nærmere herom nedenfor, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser.

Navnlig som følge af de anførte usædvanlige omstændigheder har sagsøgeren ikke alene med henvisning til de fremlagte fakturaer - og de ufuldstændige samarbejdsaftaler med G2-virksomhed og G6-virksomhed - dokumenteret, at der reelt er sket levering af de fakturerede ydelser.

3.1.3 Nærmere om de enkelte underleverandører og de enkelte fakturaer

I tillæg til ovennævnte usædvanlige fællestræk for underleverandørerne kommer en række usædvanlige forhold, som gør sig specifikt gældende for en eller flere af de hævdede underleverandører. Disse specifikke forhold er følgende:

G2-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for de påståede udgifter omfattet af bilag 196, 71 og 72.

Nægtelsen af fradragene skyldes bl.a., at selskabet ikke har angivet salgsmoms for 2019, og at selskabet, ifølge det af Skattestyrelsens oplyste, har foretaget lønindberetninger uden realitet bag, jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.1. Selskabet var derudover registreret under branchekoden "Almindelig rengøring i bygninger", jf. bilag D, hvilket er en usædvanlig omstændighed, når de påståede ydelser vedrører kørsel.

Derudover er den fremlagte aftale mellem selskabet og G1-virksomhed uden realitet. Der er kun fremlagt et brudstykke af aftalen, hvorfor det ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt parterne har handlet i overensstemmelse med aftalen, og hvorvidt oplysningerne i fakturaerne stemmer overens med aftalen, hvilket er afgørende i forhold til, hvorvidt aftalen kan tillægges værdi. Det bemærkes dog, at faktura 196 (bilag C, side 1) er dateret 31. december 2018, mens den fremlagte aftale først er underskrevet 1. januar 2019.

Derudover er der ikke fremlagt nogen korrespondance eller andet mellem selskabet og G1-virksomhed, der understøtter, at der var realitet bag den fremlagte aftale.

Sagsøgeren oplyste derudover på et møde med Skattestyrelsen, at der var udarbejdet timesedler for hver enkelt kørsel, som ville blive fremsendt til Skattestyrelsen, hvilket dog aldrig skete, jf. bilag 1, side 9. Dette understøtter, at de foreliggende fakturaer ikke i sig selv udgør fornøden dokumentation.

Særligt for så vidt angår bilag 196 bemærkes, at dette er dateret 31. december 2018, og ydelsen må således anses for leveret i 2018, hvis den overhovedet anses leveret. Det følger af momslovens § 36a, stk. 1, at fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet), og stk. 2, at fradragsretten kan udøves, når den fradragsberettigede er i besiddelse af en faktura. Eftersom fakturaen må anses for leveret i 2018, hvis den overhovedet anses leveret, og da fakturaen er udstedt i 2018, kan fradragsretten vedrørende faktura 196 under alle omstændigheder ikke udøves i 2019.

G10-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for påståede udgifter omfattet af bilag 73, 74 og 403. Sagsøgeren har allerede anerkendt, at der ikke er fradrag for fakturaen i bilag 74, og har tilpasset påstanden herefter.

Nægtelsen af fradragene skyldes bl.a., at selskabet ikke har indberettet moms fra 2. kvartal 2019 og frem, og at selskabet ifølge Skattestyrelsens oplysninger har fungeret som fakturafabrik, jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.2.

Derudover opfylder fakturaerne, som også anført generelt i afsnit 3.1.1. ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, idet fakturaerne ikke angiver, hvornår arbejdet er udført og af hvem. Fakturaerne indeholder derudover ikke oplysninger om underleverandørens CVR-nummer samt navn og adresse, hvilket er et krav, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

Sagsøger har under sagens behandling ved Skattestyrelsen fremlagt en kreditnota (bilag M), der ifølge sagsøgeren skulle dokumentere, at der er realitet bag de pågældende fakturaer.

Den fremlagte kreditnota dokumenterer ikke, at det er realitet bag de pågældende fakturaer. Kreditnotaen er udstedt af G5-virksomhed til G1-virksomhed og har således ikke nogen umiddelbar tilknytning til det arbejde, G10-virksomhed skulle have udført. Der ses heller ikke at være sammenhæng mellem beløbene i kreditnotaen og de fremlagte fakturaer, ligesom side 5 i kreditnotaen mangler. Det er i det hele taget uklart, hvordan kreditnotaen skulle dokumentere, at G10-virksomhed har udført arbejde for G1-virksomhed.

G4-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for den påståede udgift omfattet af bilag 81.

Nægtelsen af fradraget skyldes bl.a., at selskabet ikke har haft ansatte i den periode, hvor fakturaerne er udstedt, jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.3.

Sagsøger har under sagens behandling ved Skattestyrelsen fremlagt en kreditnota (bilag N), der ifølge sagsøger skulle dokumentere, at der er realitet bag den pågældende faktura.

Den fremlagte kreditnota dokumenterer ikke, at det er realitet bag den pågældende faktura. Kreditnotaen er udstedt af G5-virksomhed til G1-virksomhed, og har således ikke nogen umiddelbar tilknytning til det arbejde, G4-virksomhed skulle have udført. Der ses heller ikke at være sammenhæng mellem beløbene i kreditnotaen og den fremlagte faktura, ligesom side 6 i kreditnotaen mangler. Det er i det hele taget uklart, hvordan kreditnotaen skulle dokumentere, at G4-virksomhed har udført arbejde for G1-virksomhed.

G6-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for påståede udgifter omfattet af bilag 113 og bilag 236-240.

Nægtelsen af fradraget skyldes, at selskabet ikke har haft ansatte i den periode, hvor fakturaerne er udstedt, og at selskabet ifølge Skattestyrelsens oplysninger har fungeret som fakturafabrik jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.4.

Derudover er den fremlagte aftale mellem selskabet og G1-virksomhed uden realitet. Der er kun fremlagt et brudstykke af aftalen, hvorfor det ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt parterne har handlet i overensstemmelse med aftalen, og hvorvidt oplysningerne i fakturaerne stemmer overens med aftalen, hvilket er afgørende i forhold til, hvorvidt aftalen kan tillægges værdi.

Derudover er der ikke fremlagt nogen korrespondance eller andet mellem selskabet og G1-virksomhed, der viser, at der var realitet bag den fremlagte aftale.

Skatteministeriet henviser til bemærkningerne vedrørende denne underleverandør i påstandsdokumentets afsnit 2.2.4

G7-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for den påståede udgift.

Dette skyldes bl.a., at den fremlagte faktura er ulæselig, hvorfor den ikke kan tjene som dokumentation for, at virksomheden har leveret den påståede ydelse. Derudover angav virksomheden ikke moms i 2019, og havde derudover ikke nogen ansatte, jf. påstandsdokumentet afsnit 2.2.5.

Skatteministeriet henviser i øvrigt til de generelle anbringender ovenfor afsnit 3.1.1. og 3.1.2.

G8-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for den påståede udgift omfattet af bilag 241.

Nægtelsen af fradraget skyldes bl.a., at selskabet ikke havde nok ansatte til at udføre det hævdede arbejde i den periode, hvor fakturaerne er udstedt, jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.6.

Skatteministeriet henviser i øvrigt til de generelle anbringender ovenfor afsnit 3.1.1. og 3.1.2.

G9-virksomhed 

Der er med rette nægtet fradrag for de påståede udgifter omfattet af 242, 243 og 245.

Nægtelsen af fradragene skyldes bl.a., at faktura 2424 og 243 er betalt forud for fakturaernes udstedelse, og at begge disse fakturaer er udstedt af et CVR-nummer, der ikke findes, mens der heller ikke fremgår betalingsoplysninger af de to fakturaer jf. påstandsdokumentets afsnit 2.2.7.

Sagsøgte har under sagens behandling ved Skattestyrelsen fremlagt en kreditnota (bilag O), der ifølge sagsøgeren skulle dokumentere, at der er realitet bag de pågældende fakturaer.

Den fremlagte kreditnota dokumenterer ikke, at der er realitet bag de pågældende fakturaer. Kreditnotaen er udstedt af G5-virksomhed Express til G1-virksomhed og har således ikke nogen umiddelbar tilknytning til det arbejde, G9-virksomhed skulle have udført. Der ses heller ikke at være sammenhæng mellem beløbene i kreditnotaen og de fremlagte fakturaer. Det er i det hele taget uklart, hvordan kreditnotaen skulle dokumentere, at G9-virksomhed har udført arbejde for G1-virksomhed.

Skatteministeriet henviser i øvrigt til de generelle anbringender ovenfor afsnit 3.1.1. og 3.1.2.

3.1.4 Manglende bilag

Der er nægtet momsfradrag for udgifter på 50.070 kr. på grund af manglende bilagsdokumentation.

Der foreligger ingen fakturaer eller anden dokumentation vedrørende disse hævdede momsbelagte udgifter.

Skatteministeriet bemærker, at sagsøgeren ikke har fremsat nogen anbringender vedrørende denne del af sagen. Som anført ovenfor, er det et krav for at opnå fradrag, at man i første omgang kan dokumentere at have afholdt fradragsberettigede momsbelagte udgifter.

For så vidt angår beløbet på 50.070 kr. har sagsøgeren ikke fremlagt bilag eller anden form for dokumentation, hvorfor fradragene med rette er blevet nægtet.

3.2 Sagsøgeren har ikke ret til skattemæssigt fradrag 

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle udgifter til arbejdsydelser leveret af de hævdede underleverandører til brug for driften i sagsøgerens virksomhed, og at sagsøgeren som følge heraf ikke kan fradrage udgifterne ifølge fakturaerne som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opnås fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det følger af fast retspraksis, at det er den skatteyder, som hævder at have afholdt en fradragsberettiget udgift, som har bevisbyrden for dels afholdelsen og størrelsen af udgiften, dels at udgiften er fradragsberettiget, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H.

Endvidere følger det af fast retspraksis, at bevisbyrden skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt de hævdede fradragsberettigede udgifter, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H og SKM2009.325.ØLR.

I denne sag er sagsøgerens bevisbyrde netop skærpet som følge af de usædvanlige omstændigheder, der er redegjort for ovenfor.

Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, idet sagsøgeren som anført ovenfor ikke har godtgjort, at der faktisk er sket levering af de fakturerede ydelser…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 fremgår, at en virksomhed kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå fradraget er opfyldt, herunder at der er tale om ydelser, der reelt er leveret.

Retten finder på baggrund af de foreliggende oplysninger om de af sagsøgeren oplyste underleverandører, at der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder omkring underleverandørerne, at sagsøgerens bevisbyrde for, at der reelt har fundet levering sted skærpes. 

Retten har herved lagt vægt på, at det af Landsskatterettens afgørelser blandt andet fremgår, at alle oplyste underleverandører, på nær en, har været afregistreret og efterfølgende er registreret som en ny virksomhed med samme cvr.nr., at flere af underleverandørerne alene har eksisteret i en kort periode, at et flertal af underleverandørerne ikke har angivet moms for de omhandlede perioder, at flere af underleverandørerne er vurderet til ikke at have haft ansatte nok til at kunne udføre det fakturerede arbejde samt at flere af underleverandørerne ikke var registrerede inden for den branche, som de skulle have udført arbejde for sagsøgeren i. Endelig har sagsøgeren ikke fremlagt korrespondance mellem ham og underleverandørerne, ligesom han alene har fremlagt to ufuldstændige samarbejdsaftaler som dokumentation for et samarbejde med underleverandørerne.

Sagsøgeren skal endvidere for at kunne udnytte fradragsretten kunne dokumentere den indgående afgift ved at fremlægge fakturerer vedrørende de købte varer og ydelser, jf. § 82 i den dagældende bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Kravene til indholdet af fakturaerne fremgår af den dagældende § 58, stk. 1. 

Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder disse krav. Blandt andet indeholder ingen af fakturaerne oplysninger om, hvornår ydelserne foretages, alle på nær en faktura indeholder ikke en specifikation af den leverede ydelse og flere indeholder ikke oplysning om, hvor mange timer der er anvendt. For så vidt angår et beløb på 50.070 kr. er der ubestridt slet ikke fremlagt bilagsdokumentation eller den pågældende udgift er ikke momsbelagt.

Retten finder på denne baggrund ikke, at sagsøgeren, herunder ved fremlæggelsen af dokumentation for en navngiven vognmands gennemførelse af et kursus for vognmænd og transportledere og sin forklaring, blandt andet om de leverede ydelser og om to navngivne personer, der skulle have ageret som mellemmænd mellem ham og de pågældende underleverandører, har løftet bevisbyrden for, at den oplyste indgående moms dækker over ydelser, der reelt er leveret, således at han er berettiget til at fratrække momsen.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at sagsøger ved beregningen af sin skattepligtige indkomst er berettiget til at fratrække de udgifter, som han har haft i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde sin indkomst. Det er ligeledes her sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han er berettiget til at fratrække udgifterne, herunder at de er afholdt, størrelsen og at de er fradragsberettigede. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet, idet han som ovenfor anført ikke har bevist, at de omhandlede udgifter reelt har været afholdt.

Det af sagsøgeren anførte om, at Landsskatteretten har hjemvist en sag vedrørende et andet indkomstår, blandt andet med baggrund i, at der er fremkommet nye oplysninger, findes ikke på den anførte baggrund at kunne føre til, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger med 125.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.