cpr-nummer (red.fjernet.cpr)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2023.
T er tiltalt for momsvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017, som indehaver af selskabet G1-virksomhed, cvr.nr....11, Y1-adresse, med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive størrelsen af selskabets momstilsvar, således at Skattestyrelsen foreløbigt fastsatte momstilsvaret til 104.000 kr., selvom momstilsvaret rettelig udgjorde 1.705.157 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.601.157 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V1 fra Skattestyrelsen og V2.
Forklaringer er lydoptaget og gengives i dommen på grundlag af retsformandens notater.
T har forklaret, at hans far efter mange år i (red.fjernet.branche) var gået konkurs og som følge heraf ikke kunne eje noget. Han blev derfor selv i 2013 ejer af og direktør i G1-virksomhed. Selskabet formidlede salg af fast ejendom. Der var ikke andre ansatte end ham og hans far. Det var hans opgave at finde ejendomme og have kontakten med sælger og køber. Det var reelt hans far, der styrede selskabet. Hans far udarbejdede kontrakter, sendte fakturaer og stod for alt, de havde med regnskaber og moms at gøre. Nogle gange havde han også kundekontakt. Foreholdt bilag 1.4.4.1, selskabets årsrapport for 2016, har han forklaret, at han ikke har læst den. Han fik bare at vide, at han skulle tage ned til selskabets revisor, NG og skrive under. Den lå i receptionen og han var der 2 minutter. Han hæftede sig således ikke ved, at revisor på side 2 havde anført, at selskabet ikke rettidigt havde indberettet beløb til det offentlige omfattende moms og udbytteskat, hvorved ledelsen kunne ifalde ansvar. Han har ingen anelse om, hvorfor selskabet fremover ikke skulle have revisor. Det er ikke noget, han har talt med sin far om. Vedrørende generalforsamlingen den 30. juni 2017, husker han ikke om han var der. Han vil tro, at revisor, hans far og han selv deltog. Foreholdt bilag 1.4.5, brev af 28. februar 2018 fra SKAT, har han forklaret, at han aldrig har set breve. Han boede på Y1-adresse på det tidspunkt. SKAT’s brev af 28. marts 2018 husker han heller ikke at have fået. Han er ikke bekendt med, at SKAT skulle have lavet skønsmæssige ansættelser. Han blev først opmærksom på momssagen, da han blev indkaldt til afhøring hos politiet. Han har talt med LE fra politiet mange gange. Hun forklarede ham, hvad sagen drejede sig om og han fik indblik i, hvor meget moms der skyldtes. Foreholdt bilag 1.1, afhøringsrapport af 27. oktober 2022 har hans forklaret, at han først ville konsultere revisor, før han sagde yderligere. Foreholdt, at politiassistent LE i perioden 9.-25. november 2022 flere gange forgæves søgte at komme i kontakt med ham, har han forklaret, at den i bilag 1.2.2. anførte mailadresse er hans. Han tror, at han sidste gang talte med LE i december 2022. På dette tidspunkt havde han talt med sin far, men han ville også gerne tale med revisor. LE sagde, at han var gået over fristen og hun nu ville sende sagen til anklagemyndigheden. Når fakturaer blev betalt, gik de ind på selskabets bankkonto. Han havde ikke selv adgang til kontoen. Det var hans far, der udbetalte løn. Han fik omkring 50.000 kr. om måneden. Han havde ikke arbejde andre steder. Lønnen blev udbetalt ujævnt, når der var penge. Når han ser tilbage på det, har det nok været meget rodet.
Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han gik ud af 10. klasse og blev uddannet (red.fjernet.uddannelse). Han har ikke kendskab til økonomistyring. Hans far er (red.fjernet.arbejde). Hans far var i (red.fjernet.branche) og gik konkurs i (red.fjernet.år). Der var en milliard konkurs. Han ved ikke, hvilket bogføringssystem selskabet benyttede. Han havde ikke selv adgang til det. Han har heller aldrig logget sig på selskabets skatteside. Han ved ikke, hvor mange konti selskabet havde. Hans far stod for selvangivelser.
Adspurgt på ny af anklageren har han foreholdt selskabets kontoudskrifter, bilag 1.2.7.3. forklaret, at udbetalingen dem 12. april 2016 på 20.000 kr. godt kan være løn. Foreholdt de mange udbetalinger til diverse ting, blandt andet G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed, har han forklaret, at det tyder på, at han har haft et firmakort. Men han husker det ikke.
V1 har forklaret, at Gældsstyrelsen screener regnskaber med henblik på at se om der er konkursfare. Der var signaler, der gjorde at man holdt øje med G1-virksomhed og på denne måde blev opmærksom på revisorpåtegningen i 2016 regnskabet. De skønsmæssige ansættelser sker pr. automatik, hvis der ikke indberettes rettidigt. Det sker 3-4 uger efter fristens udløb. Selskabet vil godt efterfølgende kunne gå ind og rette. Det er ikke sket i denne sag. De indkaldte regnskabsmaterialet. Som hun husker det, var det V2, der sendte det ind. På dette grundlag fik de opkrævet den manglende moms.
Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at selskabet var på halvårsafregning. Man har ikke kontrolleret de foregående skatteår. Man har ikke fra SKAT’s side været inde og undersøge, hvem der har været logget på i forbindelse med, at indberetningerne blev givet. V2 sendte alt materiale. Det var ikke nødvendigt at bede om mere.
V2 har forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse1) og efter endt uddannelse var ansat på et (red.fjernet.arbejde)-kontor i 5 år. Han har været i (red.fjernet.branche) og gik i (red.fjernet.år) konkurs med den (red.fjernet.branche)-koncern, der havde en portefølje på 1,4 mia. kr. Det var også en personlig konkurs, der sluttede med, at han havde en gæld på 150 mio. kr. Det umuliggjorde, at han selv kunne stå som ejer af et selskab. G1-virksomhed drev virksomhed med formidling af ejendomme. Indtægterne bestod primært i mæglerhonoraer. Han forestod regnskabsdelen. Han udarbejdede budgetter for de ejendomme, der var interessante, tog sig af fakturaer og bogføring. Hele den administrative del. Han stof også for alt vedrørende moms. Der var halvårs indberetning. Bogføringen skete i Excel ark. Til og med 2016 stod revisor for selvangivelsen. Da reglerne blev liberaliseret og der ikke længere var pligt til at selskabet havde revisor, stod han selv for det hele. I 2016-17 havde han personlige problemer, både i relation til familieliv og virksomhed. Det glippede med momsangivelserne. Han fortalte ikke T noget om det. Som han husker det, var der ikke nogen problemer i 2013-15. Selskabet havde konti i F1-bank og F2-bank. Han mener ikke, at T havde adgang til kontiene. De var 2 ansatte i selskabet. T fik løn hver måned. Det var ham, der foretog lønindberetningen. T havde firmakort. I det omfang, at der blev købt privat, blev der lavet en mellemregning og beløbet trukket i lønnen. I maj 2018 fik han brev fra revisor, der fortalte, at der var kommet en henvendelse fra SKAT. Først vedrørte det 2016 og siden 2017. Han sendte alt materiale ind til SKAT. T har på intet tidspunkt været inde over, da han intet havde med det at gøre. Han har ikke selv fået nogle henvendelser fra SKAT. I 2018 begærede de selv selskabet konkurs. Boet blev sluttet i starten af 2019. Der har ikke været nogen konkurskarantæne sager.
Adspurgt af anklageren har han forklaret, at årsrapporterne blev udarbejdet af ham og revisor. T gik vare op på revisorkontoret og skrev dem under. 2016 regnskabet er retvisende. Momsgælden er jo med. Det var medio 2017 han hæftede sig ved momsgælden. Han talte ikke med T om det. Det var ikke pågrund af revisorpåtegningen, at selskabet undlod at have revisor. Det var fordi, at muligheden kom og selskabet i øvrigt skyldte revisor penge. Lønnen blev oftest udbetalt over en mellemregning. Der kunne godt forekomme aconto betalinger. T havde ikke kompetence til at udbetale løn. For et halvt års tid siden fik T en henvendelse fra politiet. T spurgte ham om, hvad det var for noget. Han så brevene fra SKAT. T havde ikke åbnet dem.
Af personundersøgelse af 23 maj 2023 fremgår det, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Tiltalte har ikke forklaret om sine personlige forhold idet han har oplyst, at de er som anført i personundersøgelsen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen kan tiltaltes forklaring om, at han intet kendskab har haft til de manglende momsangivelser, ikke tilsidesættes som utroværdig. Da anklagemyndigheden herefter ikke har ført det til domfældelsesnødvendige bevis vil tiltalte være at frifinde
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Afsagt den 19. marts 2025 af Østre Landsrets 23. afdeling
(landsdommerne Michael de Thurah, Bjarke Gano og Christian Holger Vang (kst.) med domsmænd).
(cpr.nr. (red.fjernet.cpr))
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)
Dom afsagt af Retten i Helsingør den 24. maj 2023 (1-1028/2023) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.
Anklagemyndigheden har for det tilfælde, at tiltalte ikke findes at have handlet forsætligt, under hovedforhandlingen subsidiært gjort gældende, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed, og at forholdet således er omfattet af tiltalen med henvisning til momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, 1. pkt., samt at der ikke er indtrådt forældelse.
T har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Vidnet V2 har for landsretten vedstået sin forklaring ifølge byretsdommen og har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring.
Tiltalte har forklaret bl.a., at V2 er hans far. Farens tidligere selskab gik konkurs, da dets bank måtte lukke i forbindelse med finanskrisen i 2008. Farens selskab havde en stor ejendomsportefølje og en balance på lidt mere end 1,4 milliarder kr. Faren gik også personligt konkurs. I 2005 og 2006 var han "menig ansat" i G5-virksomhed under sin far, hvor han skulle finde ejendomme med henblik på udlejning. Der var ca. 10 andre ansatte i G5-virksomhed.
Han har aldrig talt med sin far om, hvorfor faren ikke selv kunne stå for selskabet G1-virksomhed, men han formodede, at det hang sammen med konkursen. Hans opgave i selskabet var at finde "leads", dvs. ejendomme, der kunne sælges. Faren havde samme opgave, og faren stod herudover også for selskabets kontrakter og regnskaber. Tiltalte tog sig ikke heraf, og han havde ikke andre pligter i selskabet end beskrevet. Han fik ingen forklaring på, hvorfor han var registreret som direktør, når det var hans far, der varetog de administrative opgaver. Han bad ikke om en forklaring herpå, men han stolede på sin far, der tidligere havde drevet selskaber og er uddannet revisor. Han kan måske godt se i dag, at han ikke reelt var selskabets direktør, men han tænkte ikke over det dengang. Han ville hjælpe sin far, der ikke kunne være registreret.
Han kender en række af de selskaber, der fremgår af oversigten over tidligere direktionsposter i personrapporten vedrørende tiltalte, herunder G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Han kender endvidere G9-virksomhed, der var hans tidligere holdingselskab, men han husker ikke længere, hvad de bagvedliggende selskaber lavede. Det var kun ham, der var involveret i holdingselskabet. Selskaberne G10-virksomhed, G11-virksomhed og G12-virksomhed siger ham ikke noget. Han forstår heller ikke hvorfor han var registreret som direktør i G13-virksomhed og G14-virksomhed, der var hans fars (red.fjernet.branche1)-selskab. De forskellige registreringer skyldtes muligvis et generationsskifte, hvor han og hans søskende fik 10 pct. Af farens holdingselskab. Der fulgte ikke noget ledelsesansvar med registreringerne som direktør. Han har aldrig stået for administrative opgaver i de selskaber, som han var involveret i. Der var altid andre, der stod herfor.
Han modtog ikke oplysninger om G1-virksomhed via sin e-Boks. Han er ikke dårlig til at tjekke sin e-Boks, men måske var han det tidligere. Han husker ikke, at han havde adgang til selskabets e-Boks. Det var hans far, der havde adgang hertil. Han var ikke dårlig til at læse sin post. Han var ikke inde på selskabets skatteside. Han husker ikke, om han tjekkede selskabets bankkonto. Han spurgte ikke sin far herom.
Det var hans far, der bad ham om at underskrive årsrapporten for 1. januar til 31. december 2016. Faren sagde ikke yderligere, og tiltalte læste ikke årsrapporten, inden han underskrev, fordi han havde tillid til sin far, der som forklaret er uddannet (red.fjernet.arbejde). Desuden er han ikke så god til regnskaber. De foregående år var det foregået på samme måde, og der havde ikke været problemer. Økonomien i selskabet vurderede han som værende fin, men der var ind i mellem perioder, hvor der ikke var penge i banken. Det antog han, fordi hans løn til tider ikke kunne betales pr. den 1. i en måned. Men det var hans opfattelse, at der var penge til at betale det, selskabet skyldte. Han havde ingen grund til at betvivle dette, da hans far aldrig har løjet for ham i forbindelse med tidligere forretninger. Faren havde, så vidt han ved, ingen verserende skattesager eller lignende.
Det kan passe, at G1-virksomhed blev stiftet den (red.fjernet.dato). Før anparterne i 2013 overgik til ham, var det NL, der ejede selskabet. Hans far har siden overtagelsen af anparterne stået for selvangivelse og angivelsen af moms. Der var ingen problemer i 2013, 2014 og 2015, og han modtog ikke noget fra SKAT de pågældende år. Han var ikke bekendt med, at der var indtrådt ændringer i forhold til momsangivelserne. Han fik ingen besked herom fra revisoren. Han er heller ikke efterfølgelse blevet opmærksom på, at han skulle have overset henvendelser fra SKAT eller revisor.
Han mener ikke, at han havde lejlighed til at forklare om forholdende i selskabet, før han afgav forklaring i byretten.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det fortsat forholder sig som det fremgår af peronundersøgelsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse), og at han sammen med sin far, V2, drev virksomhed med formidling af salg af fast ejendom i selskabet G1-virksomhed, som tiltalte i selskabsregisteret, var registreret som direktør og ejer af. Tiltaltes opgaver i selskabet bestod i at finde ejendomme og have kontakt med sælger og køber, og tiltalte udførte ikke administrative opgaver, herunder indberetning af moms. V2 kunne ikke eje selskabet på grund af en tidligere konkurs, og siden tiltaltes overtagelse af selskabsanparterne i 2013 var det - uanset registreringerne i selskabsregisteret - reelt V2, der styrede selskabet, herunder tog sig af regnskaber og moms. Tiltalte har endvidere forklaret, at han havde tillid til V2 og derfor ikke satte sig ind i selskabets økonomi eller spurgte ham herom, at tiltalte underskrev selskabets årsrapport for 1. januar til 31. december 2016 uden at læse indholdet heraf eller drøfte regnskabet med V2 eller den daværende revisor, at tiltalte ikke havde adgang til selskabets bankkonti og skatteside, og at tiltalte ikke havde set breve fra SKAT.
Tiltaltes forklaring understøttes i det væsentlige af forklaringen fra V2, der i byretten har forklaret bl.a., at det var ham, der tog sig af selskabets bogføring, herunder angivelse af moms, men at han i 2016-17 havde personlige problemer, og at det "glippede med momsangivelserne". V2 har endvidere forklaret, at han ikke fortalte tiltalte herom, og at tiltalte ikke havde adgang til selskabets konti.
Landsretten finder herefter, og idet den øvrige bevisførelse ikke giver grundlag for andet resultat, at det må lægges til grund, at tiltalte i det hele overlod selskabets økonomiske forhold, herunder momsangivelsen, til V2, og at tiltalte ikke havde nærmere kendskab til selskabets økonomiske forhold og de undladte momsindberetninger. Derved findes tiltalte som selskabets direktør og ejer at have udvist grov uagtsomhed, men landsretten tiltræder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå momsunddragelse ved de undladte momsindberetninger.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte skal dømmes for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, som hjemler bødestraf, eller om forholdet er forældet i medfør af straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Sigtelse i sagen er meddelt tiltalte den 26. oktober 2022, hvorfor forældelse vil være indtrådt, hvis den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt mere end fem år forinden, jf. straffelovens § 94.
Tiltalen vedrører momsvig begået i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2017, og den strafbare handling beskrives i anklageskriftet således, at "tiltalte undlod at angive størrelsen af selskabets momstilsvar, således at Skattestyrelsen foreløbigt fastsatte momstilsvaret til 104.000 kr., selvom momstilsvaret rettelig udgjorde 1.705.157 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.601.157 kr."
I den anførte periode undlod selskabet at indgive fire halvårlige momsindberetninger. Det følger af Skattestyrelsens opgørelse af salgs-og købsmoms i tiltalebegæringen af 23. september 2021, at selskabet de første tre halvår, hvor angivelsesfristen for moms var henholdsvis den 1. september 2016, 1. marts 2017 og 1. september 2017, skulle betale et momstilsvar på henholdsvis 802.164 kr., 855.823 kr. og 60.111 kr., og at selskabet det seneste halvår, hvor angivelsesfristen for moms var den 1. marts 2018, havde et momstilgodehavende på 12.941 kr.
Under hensyn til, at der ikke forelå nogen momsunddragelse i det seneste halvår, hvor angivelsesfristen for moms var den 1. marts 2018, sammenholdt med anklageskriftets udformning, finder landsretten, at forældelsesfristen skal regnes fra senest den 1. september 2017.
Strafansvaret for den forhold, der er beskrevet i anklageskriftet, findes derfor at være forældet, jf. straffelovens § 92, jf. § 93, stk. 2, nr. 2. Anklageskriftets angivelse af gerningsperioden, og at den af Skattestyrelsen foreløbigt fastsatte salgsmoms for 2. halvår 2017 indgår i anklageskriftets opgørelse af det unddragne beløb, kan ikke føre til andet resultat.
Landsretten stadfæster af disse grunde dommen.
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.