Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en lejenedsættelse i form af lejerabatter fra Spørger til lejere af private boliglejemål ikke vil udgøre skattepligtig indkomst for lejerne?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradrag for udgifterne til de ydede lejerabatter?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en del af H1-koncernen og et helejet datterselskab af H2 A/S, der ejes af kommanditselskabet H3 K/S.

Spørger er et ejendomsselskab og ejer ejendommen Y1-adresse m.fl.. Ejendommen er under opførelse. Ejendommen forventes ikke at blive opdelt i ejerlejligheder. Det påtænkes at udleje ejendommen til bolig- og erhvervsformål.

H1 er en ejendomskoncern, som udvikler, bygger og drifter udlejningsejendomme som blivende ejer med fokus på bæredygtighed, hvilket bl.a. indebærer en hensigt om følgende:

• Opføre ejendomme som har et meget lavt CO₂-aftryk og reduceret klimapåvirkning i forhold til lovkrav og sammenlignelige nybyggede boliger.
• Skabe et landskab mellem husene som har en positiv biodiversitetspåvirkning for lokalområdet.

H1 påtænker i udgangspunktet at placere enkelte udlejningsejendomme i hver deres særskilte, helejede ejendomsselskaber under H2 A/S. Spørger er ét blandt flere sådanne ejendomsselskaber. Hvor det strukturelt giver mening, er det imidlertid ikke udelukket, at H1 placerer flere udlejningsejendomme i et og samme helejede ejendomsselskab.

H1 ønsker at skabe et stærkt incitament for alle sine lejere af private boliglejemål ("Lejerne") til at passe godt på ejendommene og lejemålene, samt blive boende længere i ejendommene. Dette søges opnået via et af H1 udviklet koncept, hvor Lejerne kan tilbydes en rabat på den aftalte leje gennem en reduktion af lejebetalingerne i en fremadrettet periode.

Dette forventes at reducere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og dermed forøge både det løbende driftsresultat, samt at reducere antallet af fraflytninger fordi det forventeligt vil skabe en større loyalitetsfølelse hos Lejerne samt et økonomisk incitament til at beholde lejemålet.

Tankegangen kendes allerede fra bl.a. forsikringsbranchen, hvor forsikringstagere ved ansvarsfuld adfærd kan reducere antallet af forsikringsskader og dermed opnå en kollektiv fremadrettet nedsættelse af forsikringspræmien.

Konceptet, som i det følgende benævnes "Lejerabatpuljen", er beskrevet nedenfor:

• I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for det enkelte år - forventeligt senest i slutningen af maj måned i det efterfølgende år - opgøres ejendommens regnskabsmæssige resultat efter skat for det pågældende år uden indregning af årets værdireguleringer på ejendommen ("Driftsresultatet").
• Lejerabatpuljen kan udgøre op til 30% af Driftsresultatet. Lejerabatpuljen kan dog ikke overstige Driftsresultatet reguleret for årets værdireguleringer på ejendommen, ligesom Lejerabatpuljen kun kan være et positivt beløb.
• Ved fastsættelsen af lejenedsættelsen kan endvidere tages hensyn til forventede fremtidige ekstraordinære omkostninger.
• Lejerabatpuljen har karakter af en samlet "pulje", der beløbsmæssigt danner grundlag for en samlet fremadrettet lejerabat, Spørger diskretionært kan tilbyde alle Lejerne i en efterfølgende 12 måneders lejeperiode, som løber fra 1. juli i det efterfølgende år ("Rabatperioden").
• Lejenedsættelsen udmåles på de enkelte lejemål baseret på lejemålenes forholdsmæssige andel af den samlede budgetterede lejeindtægt på ejendommen i Rabatperioden.
• Eftersom der er tale om en lejerabat vil en lejer, der fraflytter i løbet af Rabatperioden, alene opnå lejerabatten i den del af Rabatperioden, hvor lejeren har opretholdt lejemålet.
• Det vil først være muligt at få en lejenedsættelse 12 måneder efter lejemålets start. Dette gælder både ved første indflytning efter ejendommens ibrugtagning, samt når der flytter nye lejere ind i lejemålene.

Spørger ejer p.t. kun én ejendom. Hvis Spørger måtte erhverve yderligere ejendomme, beregnes en Lejerabatpulje pr. ejendom, hvilket indebærer at lejenedsættelsen kan variere fra ejendom til ejendom i den enkelte Rabatperiode.

De lejekontrakter Spørger kommer til at indgå med Lejerne, vil være på sædvanlige vilkår med en huslejefastsættelse baseret på fri markedsleje eller de til enhver tid gældende lejefastsættelsesregler for ejendommen.

I de enkelte lejekontrakter vil der (under særlige vilkår i § 11) blive indsat en formulering, som har til formål at oplyse Lejerne om muligheden for at få rabat.

På H3 K/S’ hjemmeside, som der henvises til i formuleringen i lejekontrakterne, vil der til enhver tid være en beskrivelse af rabatmodellen.

Det kan lægges til grund for besvarelsen, at huslejen efter fradrag af huslejerabatten til Lejerne til enhver tid vil overstige Spørgers kostpris.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det skal skattemæssigt vurderes om huslejerabatten ydet af Spørger har karakter af en prisreduktion, hvis størrelse er endeligt fastlagt og Lejerne bekendt inden påbegyndelsen af den lejeperiode, hvor huslejerabatten gives. I bekræftende fald er der tale om en rabat i skattemæssig forstand, som ikke udgør skattepligtig indkomst for lejerne.

Der kan henvises til Skatterådets bindende svar SKM2007.377.SR (den alternative model, ad spørgsmål 5-8), SKM2017.516.SR og SKM2022.582.SR, som alle gennemgås nedenfor.

SKM2007.377.SR omhandlede et selskab, der ønskede at udbetale et prisnedslag til forbrugerne. I forhold til den alternative model, som blev behandlet i de supplerende spørgsmål 5-8, bekræftede Skatterådet, at rabatterne vil være skattefrie for private forbrugere. Skatterådet lagde i vurderingen navnlig vægt på følgende forhold:

• Rabatordningens størrelse ville være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse.
• Rabatten skulle baseres på omsætningen med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode.
• Rabatordningen ville gælde alle selskabets forbrugere.

I SKM2017.516.SR fandt Skatterådet at kunder, der havde et lånearrangement med spørgeren, ikke skulle beskattes som personlig indkomst af den rabat de modtog. Der blev ved vurderingen lagt vægt på følgende:

• Rabatten var endelig fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperioden begyndelse.
• Der var tale om en rabat, der blev fastsat som en procentdel af et låns restgæld på baggrund af omsætningen med den enkelte kunde i en fremadrettet periode, idet kunden ikke fik rabatten, hvis kunden var ophørt med at være kunde på tidspunktet for ydelsen af rabatten.
• Rabatten blev givet på baggrund af objektive kriterier så som låneengagementets størrelse eller karakter, tilhørsforhold til en bestemt kundegruppe og/eller lignende objektive kriterier.
• Kundernes betaling kom ikke under kostprisen, for produktet, ligesom der var en forretningsmæssig begrundelse for rabatten.

I SKM2022.582.SR konkluderede Skatterådet at en rabat, der ville blive givet på abonnementsprisen på en ladeboks til privatkunder, der opfyldte bestemte objektive kriterier, ville være skattefri for den enkelte privatkunde. Der blev ved vurderingen lagt vægt på følgende:

• Rabatten ville blive givet til privatkunder, der opfyldte bestemte objektive kriterier.
• Rabatten ville blive givet fremadrettet på en abonnementsordning.
• Rabatten ville ikke overstige abonnementsprisen.
• Størrelsen på rabatten var endelig fastsat og køber bekendt ved tidspunktet for indgåelse af aftalen.
• Rabatten var forretningsmæssigt begrundet.

Endvidere udtalte Skatterådet i SKM2022.582.SR at det forhold, at det ikke var alle kunder, der kunne opnå rabat på abonnementet for ladeboksen, ikke ændrede ved, at prisreduktionen i form af den påtænkte nedsættelse af prisen på abonnementerne måtte anses for en skattefri rabat.

Samtlige relevante kriterier fastsat i SKM2007.377.SR (supplerende spørgsmål), SKM2017.516.SR og SKM2022.582.SR er efter Spørgers opfattelse opfyldt i forhold til konceptet idet rabatten:

• Vil være en udmøntning af forretningsstrategien og dermed forretningsmæssigt begrundet.
• Vil være endeligt fastsat beløbsmæssigt og kommunikeret til Lejerne inden påbegyndelsen af den enkelte Rabatperiode.
• Vil være baseret på og beregnet på baggrund af den forventede lejeindtægt i den fremadrettede Rabatperiode, idet Lejenedsættelsen udmåles på de enkelte lejemål baseret på lejemålenes forholdsmæssige andel af den samlede budgetterede lejeindtægt på ejendommen den kommende Rabatperiode.
• Vil være fastsat efter objektive kriterier, idet den omfatter alle lejere af private boliglejemål i ejendommen (samt i øvrige ejendomme Spørger måtte erhverve efterfølgende).
• Ikke vil bringe Lejernes betaling under kostprisen for Spørger.
• Vil fremgå som en selvstændig post i huslejeopkrævningen.
• Alene vil kunne opnås så længe lejemålet opretholdes. Fraflytter en lejer i løbet af Rabatperioden, vil lejeren derfor ikke få andel i rabatten i den resterende del af Rabatperioden.

Sammenfattende kan huslejerabatten ydet af Spørger dermed kvalificeres som en rabat i skattemæssig forstand, som følgelig ikke udgør skattepligtig indkomst for lejerne.

Spørgsmål 2

Som beskrevet ovenfor, er Spørgers motivation for at give huslejerabatten at reducere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og dermed forøge det løbende driftsresultat. Samt at reducere antallet af fraflytninger fordi det forventeligt vil skabe en større loyalitetsfølelse hos Lejerne samt et økonomisk incitament til at beholde lejemålene.

Huslejerabatten må derfor efter Spørgers opfattelse anses for afholdt med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget, og er derfor fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Dette understøttes af det ovenfor refererede bindende svar i SKM2017.516.SR, hvor Skatterådet tilsvarende fandt, at udgiften til rabatordningen udgjorde en driftsomkostning, som var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at Spørger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradrag for udgifterne til de ydede lejerabatter.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en lejenedsættelse i form af lejerabatter fra Spørger til lejere af private boligformål ikke vil udgøre skattepligtig indkomst for lejerne.

Begrundelse

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter fx ved arbejde som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave.

Rabat i skattemæssig forstand er ikke at anse for en skattepligtig indkomst. Afgrænsningen af en rabat i skattemæssig forstand er bl.a. foretaget i SKM2007.377.SR, SKM2017.516.SR og SKM2022.582.SR, hvor der blev lagt vægt på, at en rabat er en prisreduktion, hvis størrelse er endelig fastsat og køberen bekendt ved hver enkelt køb.

I SKM2007.377.SR var der bl.a. tale om, at et selskab ønskede at udbetale et prisnedslag til forbrugerne, der var baseret på overskudsberegninger sammenholdt med omsætningen med kunden indenfor en given bagudrettet periode. Dette blev ikke anset for en skattefri rabat, men en udbetaling af overskud, der var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

I besvarelsen af et supplerende spørgsmål vedrørende et rabatsystem, hvor udbetalingerne ikke var baseret på overskudsberegninger, blev det bekræftet, at udbetalingerne ikke kunne betragtes som en skattepligtig rabat for private forbrugere.

Det blev i den forbindelse lagt vægt på,

• At rabatordningens størrelse vil være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse.
• At rabatten baseres på omsætning med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode.
• At rabatordningen gælder alle selskabets forbrugere.

Erhvervsmæssige forbrugere ville modsat skulle indtægtsføre de modtagne rabatter. 

I SKM2017.516.SR blev det fastslået, at kunder der havde et lånearrangement med Spørger ikke skulle beskattes som personlig indkomst af den rabat de modtog. Der var tale om en rabat, der blev fastsat som en procentdel af et låns restgæld på baggrund af omsætningen med den enkelte kunde i en fremadrettet periode. Rabatten var således endelig fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse. Kundernes betaling kom endvidere ikke under kostprisen for produktet, ligesom der var en forretningsmæssig begrundelse for rabatten

I SKM2022.582.SR blev det fastslået at rabat på abonnementsprisen på en ladeboks var skattefri for privatkunder. I forhold til privatkunder, der også var medarbejdere hos Spørger blev det bl.a. bemærket, at der ikke skulle ske beskatning i det omfang, medarbejdernes priser for abonnementet mindst ville svare til arbejdsgiverens kostpris.

I den foreliggende sag er der tale om, at Spørger fremadrettet ønsker at indføre en ordning, hvor Spørger kan nedsætte lejernes månedlige husleje fordelt over en 12 måneders periode, uden at dette udløser beskatning af lejerne af en rabat.

Spørger vil ifølge det oplyste aldrig have en pligt til at yde rabatten i form af en huslejenedsættelse. Lejerne kan derfor på intet tidspunkt forvente en permanent ordning.

Den samlede nedsættelse/rabat for alle lejerne i en ejendom, der måtte blive omfattet af ordningen, kan ifølge det oplyste samlet udgøre op til 30 pct. af driftsresultatet vedrørende ejendommen i det forudgående år, uden indregning af årets værdiregulering af ejendommen. Der kan endvidere ved fastsættelse af en evt. lejenedsættelse tages hensyn til forventede fremtidige ekstraordinære omkostninger. Nedsættelsesbeløbet kan kun være et positivt beløb.

Det samlede nedsættelsesbeløb beregnes årligt, forventeligt i slutning af maj måned, i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for det foregående år.

Det samlede nedsættelsesbeløb fordeles herefter på de enkelte lejemål baseret på lejemålenes forholdsmæssige andel af den samlede budgetterede lejeindtægt på ejendommen.

Den herefter beregnede lejenedsættelse/rabat på lejen i de enkelte lejemål anvendes herefter til at nedsætte lejen overfor lejerne af de enkelte lejemål løbende over en 12 måneders periode fra 1. juli. En lejer kan dog tidligst få huslejenedsættelse/rabat når der er forløbet 12 måneder efter lejers indflytning.

En lejer der fraflytter får alene den nedsatte husleje/rabat i den periode, hvor lejeren har opretholdt lejemålet. Det er endvidere oplyst, at det kan lægges til grund, at huslejen efter fradrag af huslejerabatten til lejerne til enhver tid vil overstige Spørgers kostpris.

Det er på baggrund af det oplyste, samt SKM2007.377.SR, SKM2017.516.SR og SKM2022.582.SR, Skattestyrelsens opfattelse, at den beskrevne lejenedsættelse i form af lejerabatter fra Spørger, der må anses for forretningsmæssigt begrundet, ikke vil udgøre skattepligtig indkomst for lejerne af private boliglejemål, heller ikke selvom en lejer evt. måtte være ansat hos Spørger, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Der er ved vurderingen lagt vægt på det oplyste om, at størrelsen af huslejenedsættelsen/rabatten vil være endeligt fastsat og lejerne bekendt forud for lejenedsættelses-/rabatperiodens begyndelse, at huslejenedsættelsen/rabatten vil være baseret på forventet lejeindtægt fra den enkelte lejer i en fremadrettet periode, at huslejenedsættelses-/rabatordningen vil gælde alle Spørgers lejere, bortset fra visse lejere, der ikke opfylder det objektive kriterie om at have været lejer i 12 måneder, og ikke vil bringe lejernes betaling under kostprisen for Spørger.

Der er endvidere lagt vægt på, at spørgsmålet omhandler lejere af private boliglejemål og ikke lejere af erhvervslejemål.

Det er på den baggrund sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at huslejenedsættelsen i form af lejerabatter fra Spørger ikke vil udgøre skattepligtig indkomst for Spørgers lejere af private boliglejemål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradrag for udgifterne til de ydede lejerabatter.

Begrundelse

Efter statsskattelovens § 6 er der fradrag for udgifter, der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, herunder ordinære afskrivninger. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Efter det oplyste vil Spørger indføre en ordning, hvor Spørger kan nedsætte lejernes månedlige husleje fordelt over en 12 måneders periode.

Spørger vil ifølge det oplyste aldrig have en pligt til at yde rabatten i form af en huslejenedsættelse. Lejerne kan derfor på intet tidspunkt forvente en permanent ordning.

Den samlede nedsættelse/rabat for alle lejerne i en ejendom, der måtte blive omfattet af ordningen, kan ifølge det oplyste samlet udgøre op til 30 pct. af driftsresultatet vedrørende ejendommen i det forudgående år, uden indregning af årets værdiregulering af ejendommen. Der kan endvidere ved fastsættelse af en evt. lejenedsættelse tages hensyn til forventede fremtidige ekstraordinære omkostninger. Nedsættelsesbeløbet kan kun være et positivt beløb.

Det samlede nedsættelsesbeløb beregnes årligt, forventeligt i slutning af maj måned, i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for det foregående år.

Det samlede nedsættelsesbeløb fordeles herefter på de enkelte lejemål baseret på lejemålenes forholdsmæssige andel af den samlede budgetterede lejeindtægt på ejendommen.

Den beregnede lejenedsættelse/rabat på lejen i de enkelte lejemål anvendes herefter til at nedsætte lejen overfor lejerne af de enkelte lejemål løbende over en 12 måneders periode fra 1. juli. En lejer kan dog tidligst få huslejenedsættelse/rabat, når der er forløbet 12 måneder efter lejers indflytning.

En lejer, der fraflytter, får alene den nedsatte husleje/rabat i den periode, hvor lejeren har opretholdt lejemålet. Det er endvidere oplyst, at det kan lægges til grund, at huslejen efter fradrag af huslejerabatten til lejerne til enhver tid vil overstige Spørgers kostpris.

Som begrundelse for at yde rabatten har Spørger oplyst, at rabatten forventes at reducere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og dermed forøge både det løbende driftsresultat, samt at reducere antallet af fraflytninger, fordi det forventeligt vil skabe en større loyalitetsfølelse hos lejerne samt et økonomisk incitament til at beholde lejemålet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan udgifter afholdt med denne begrundelse anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der vil være fradrag for udgifterne til rabatten.

Der er ved vurderingen lagt vægt på det oplyste om, at størrelsen af huslejenedsættelsen/rabatten vil være endeligt fastsat forud for lejenedsættelses-/rabatperiodens begyndelse, at huslejenedsættelsen/rabatten vil være baseret på forventet lejeindtægt fra den enkelte lejer i en fremadrettet periode, at huslejenedsættelses-/rabatordningen vil gælde alle Spørgers lejere, bortset fra visse lejere, der ikke opfylder det objektive kriterie om at have været lejer i 12 måneder, at der er tale om en midlertidig ordning, hvorfor lejerne ikke kan forvente en permanent ordning, og at den ikke vil bringe lejernes betaling under kostprisen for Spørger. Det forudsættes som oplyst, at rabatten er meddelt lejerne inden perioden, hvor rabatten gives. Således at lejerne kan støtte ret herpå.

Der kan herved også henvises til SKM2017.516.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og

Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører

her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

[…]

Ligningslovens § 16, stk. 1 - 3:

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. […]

Stk. 2. […]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. […]

Praksis

Den juridiske vejledning C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter

"[…]

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

[…]"

SKM2007.377.SR

Netselskabet i A a.m.b.a. ønskede at udbetale et prisnedslag til forbrugerne.

Det fremgik af anmodningen, at sektoren økonomisk var reguleret efter det såkaldte "hvile i sig selv" princip, som betød, at overskud ét år skulle tilbageføres til kunderne i efterfølgende år ved nedsættelse af prisen. Det betød, at hvis selskabet havde et økonomisk godt år blev dette nyttiggjort ved at reducere prisen i det kommende år.

Efter liberaliseringen af energisektoren i 1999/2000 var rammebetingelserne for sektoren ændret. Reguleringen af distributionsselskaberne var ændret fra "hvile i sig selv" princippet til et system med benchmark - og effektivitetsregulering af netselskaberne. Herudover var der rent lovgivningsmæssigt lagt op til at elselskaberne skulle bevæge sig i retning af en mere kommerciel drift med fokus på forretningsudvikling.

Fremadrettet skulle prisnedslagsmodellen derfor baseres på den enkelte forbrugers omsætning med koncernens selskaber indenfor en given bagudrettet periode.

Det samlede prisnedslag kunne endvidere maksimalt udgøre selskabets samlede fortjeneste (resultat før renter tillagt afskrivninger) ved salg af netydelser til forbrugerne. Begrundelsen for årligt at opgøre et samlet prisnedslag og udbetaling til forbrugerne - til forskel fra nedsættelse af priserne generelt - var, blandt andet at det var nødvendigt, at der i budgetterne var indbygget en vis reserve, til brug for konsolidering af selskabets kapital.

Den omhandlede prisnedslagsmodel blev anset for en overskudsfordeling. Da der således var tale om uddeling af overskud, og da ingen af forbrugerne var aktionærer, men for størstedelens vedkommende medlemmer i A a.m.b.a, ville udbetalinger efter den omhandlede prisnedslagsmodel være skattepligtige hos forbrugerne jf. statsskattelovens § 4.

De omhandlede rabatter skulle således til enhver tid skattemæssigt behandles som overskud, så længe rabatterne var beregnet på basis af de i "anmodning om bindende svar" beskrevne beregningsmodeller, som byggede på overskudsberegninger.

I besvarelsen af et supplerende spørgsmål vedrørende et rabatsystem, hvor udbetalingerne ikke var baseret på overskudsberegninger, blev det bekræftet, at udbetalingerne ikke kunne betragtes som en skattepligtig rabat for den enkelte forbruger. Dog skulle forbrugere, der helt/delvist havde fratrukket udgiften ved købet, indtægtsføre udbetalingen.

Ved besvarelsen af det supplerende spørgsmål blev der lagt vægt på, at rabatordningens størrelse ville være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse, at rabatten baseredes på omsætning med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode, og at rabatordningen gjaldt alle selskabets forbrugere.

SKM2017.516.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, uden at denne var skattepligtig som personlig indkomst for kunderne, men at den skulle anses for en rabat på/nedsættelse af en fradragsberettiget udgift.

SKM2022.582.SR

A A/S var en del af en koncern, som ultimativt var ejet af andelshaverne i A a.m.b.a. A a.m.b.a. var moderselskab i en energi- og kommunikationskoncern med en række forskellige forretningsområder, som blev drevet i særskilte datterselskaber.

Spørger ville gerne have bekræftet, at en rabat fra A A/S, der blev givet på abonnementsprisen på en ladeboks til elbiler til privatkunder i A A/S, som opfyldte bestemte kriterier, var skattefri for den enkelte privatkunde.

Skatterådet svarede ja til, at rabatten var skattefri for den enkelte privatkunde. Det blev lagt til grund, at størrelsen på rabatten var endelig fastsat og køber bekendt ved tidspunktet for indgåelse af aftale med A A/S, og spørger oplyste, at rabatten var forretningsmæssigt begrundet. Hertil kom, at der ikke var tale om en ren kontant udbetaling fra A A/S givet og beregnet pba. kundernes engagement med et andet selskab. Endvidere fastsattes rabatten på baggrund af objektive forhold tilsvarende forholdene for den skattefrie rabat i SKM2017.516.SR.

Fsva. eventuelle medarbejdere hos A A/S, der også var kunder, blev det bemærket, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at de ikke skulle beskattes i det omfang, medarbejdernes priser for abonnementet for ladeboksen mindst ville svare til arbejdsgiverens kostpris. Hvis medarbejderne fik rabat under samme vilkår som kunder, der ikke var medarbejdere, og rabatten ikke fulgte af ansættelsesforholdet, ville medarbejderne heller ikke skulle beskattes af en rabat på ladeboksen, der oversteg arbejdsgiverens kostpris, når rabatten var skattefri for de øvrige kunder, og rabatten måtte anses for målrettet kunderne og ikke medarbejderne.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a.       Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

b.      …

Praksis

SKM2017.516.SR

Kunderne i Spørger ville modtage en rabat på baggrund af kundernes låneengagement med NN og Spørger. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydede rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Der blev lagt vægt på at rabatten var indført for at bevare kundegrundlaget blandt Spørgers kunder.